IDA RAVNEBERG
JEGERTROPPEN – Norges kvindelige jægersoldater
Det hele startede som et treårigt projekt, men ifølge oberst Kristoffersen, chef for den norske specialstyrke, ønsker man at fortsætte:
I 10 år har det for de norske kvinder været muligt at søge ind til faldskærmsjæger-uddannelsen, men mændene har konsekvent gjort det
bedre fysisk. Med det nye program, hvor kvinderne får mere tid til den fysiske optræning, kan kvinder på bare 50-55 kg efterhånden gå længere og længere med oppakning på 40-45 kg. Noget af en bedrift! Når man har oprettet specialafdelingen for kvinder, handler det ikke bare om ligestilling og bedre muligheder for kvinderne. Et væsentligt grundlag for oprettelsen af uddannelsen er simpelthen operationel nødvendighed. Det udtaler kaptajn Ole Vidar Krogsæter sig om til Foreign Affairs: - Norge har etableret Jegertroppen, verdens første udelukkende kvindelige specialenhed, med det formål at forbedre vores effekt i international operationer, siger han.
SOLDATEN NR. 3 • 2016 23
▼
1.400 norske kvinder fik tilbuddet om at kvalificere sig til den hårde uddannelse – ved uddannelsens slutning havde 10 gennemført. Uddannelsen i Jegertroppen er nøjagtig som for de mandlige jægersoldater, blot er rygsæksvægten nedsat lidt.
- Dette projekt bør fortsætte ud over de tre planlagte år. Det her er ligestilling. At se, hvad kvinder kan klare, når de får et specialtilpasset forløb. Det specialtilpassede forløb, Kristoffersen henviser til, handler ikke blot om den let nedsatte rygsæksvægt, men hele forløbets sammensætning. Meningen med det hele er, at hvis kvinder får længere tid til at opbygge fysisk robusthed, kan de opnå de samme resultater som mændene. På egne præmisser får de derfor et år til at bygge sig op til kravene for specialstyrken, som er elitær på linje med de amerikanske Navy SEALS.
Elitetropper er for elitesoldater. Det gælder mænd som kvinder – i Danmark har vi endnu ikke haft vores første, kvindelige jægersoldat. I vores naboland mod nord, Norge, har man derimod valgt at oprette en specialenhed, kun bestående af kvinder – Jegertroppen.