SOLDATEN | 3. Udgave | 2016

MARTS · NR. 3 · 2016

Air Force Training Centre

– Fokus på effektiv læring og rekruttering En uge på feltrationer, en journalists beretninger Et liv med ar på sjælen

– Mød en veteran

+

Derudover sætter vi fokus på en norsk specialenhed + Dybdegående portræt af Anders Lassen OG MEGET MERE!

KOLOFON

> LEDER

Tillykke

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Ida Wolff Ravneberg Erik Christfort Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 SOLDATEN NR. 3 • 2016

Foråret er efterhånden kommet til landet, og det betyder, at det nu er ved at være slut med frostkolde nætter tilbragt i en bivuak.

For nogle af jer er basisuddannelsen allerede halvt til ende, for andre er den kun lige begyndt. Uanset hvad kommer resten af jeres tid i Forsvaret til at byde på oplevelser og udfordringer, både hårde og sjove. Det er denne tid, I engang skal fortælle de gode historier om – så sørg nu for at gøre dem endnu bedre end jeres farfars!

Gode historier er der også mange af i dette nummer af Soldaten. Der er historien om Anders Lassen, den legendariske

danske krigshelt, der gjorde tjeneste for England under krigen. Der er historien om krigsveteranen Thorsten Westphal, der overvandt sin PTSD og nu hjælper andre veteraner. Der er historien om de hårdføre, norske kvinder, der nu udgør en hel specialenhed: Jegertroppen.

Af de lettere historier er der den om de to tåbelige journalister på SOLDATEN, der frivilligt valgte at leve af feltrationer en hel uge, mens vi bryggede dette blad sammen til jer. Vi håber, at I vil nyde det!

Fremad, fremad – Mange hilsner, Erik Christfort og Ida Ravneberg Journalister på SOLDATEN

Anders Lassen

17-19 02: Leder 04-05: Air Force Training Center 06-07: Få nu styr

på de regimenter!

08: Find 5 fejl 09: Side Najne-tøsen 10-12: Feltrationer

23-25 J egertroppen – Norges kvindelige specialenhed

13: Brevkassen 14-16: En profil i Forsvaret 17-19: Anders Lassen 20-22: Krigsveteraner med ar på sjælen

23-25: Jegertroppen – Norges kvindelige jægersoldater

32

Skal du være ny journalist på SOLDATEN?

26-27: Russere på Bornholm?

28: Undskyldningsdigte 29: Sergentcitater 30-31: Nyt fra Værnepligtsrådet 32: Annonce

– skal du være ny journalist på SOLDATEN?

SOLDATEN Nr. 3 • 2016 3

Air Force Training Centre Air Force Training Centre eller portalen til Flyvevåbnet, som skolen i daglig tale går under, er en ganske unik instans i Forsvaret, idet det står for samtlige uddannelser i Flyvevåbnet.

I Hæren og Søværnet er basisuddannelser og videregående uddannelser samt specialistuddannelser spredt ud over flere enheder. I Karup uddanner Flyvevåbnet dermed alt sit personel lige fra værnepligtige til officerer.

Denne meget centraliserede måde at organisere uddannelse og arbejdsrammer på medfører en række for-

dele og ulemper, som vi på disse sider vil sætte fokus på.

På de sidste to af Flyvevåbnets basisuddannelseshold er det lykkedes at hverve ca. 40 % af de egnede menige til videre tjeneste eller uddannelse; et tal, som ligger betydeligt over gennemsnittet for basisuddannelseshold i Forsvaret. ”Vi tilskriver det selvsagt, at de værnepligtige kommer ud og kigger på de muligheder, der er i Forsvaret, en-

ten ved besøg, eller ved at enhederne kommer og giver et oplæg til de værnepligtige. Derudover bliver der lagt vægt på igennem hele uddannelsen, at de værnepligtige bliver behandlet som voksne mennesker”. Sådan besvarer kaptajn Helsinghoff, chef for uddannelsesafdelingens grunduddannelse, spørgsmålet om, hvilket fokus de har på hvervning på et værnepligtshold. Langt de fleste bliver hvervet til videre tjeneste i Flyvevåbnet som et naturligt resultat af, at de har haft deres daglige gang i Karup i

Flyverkonstabel Smedsgaard: ”Jeg startede herinde den 1. oktober, hvor jeg blev ansat som elektroniktekniker, forudsat at jeg bestod min basisuddannelse, som jeg ikke tidligere har fået, og det er min baggrund for at være på dette FBU-hold. Jeg blev opsagt på min civile arbejdsplads og manglede derfor noget at lave. Gennem en kontakt i Flyvevåbnet hørte jeg så om denne stilling og så det som en unik mulighed for samtidig at få aftjent min værnepligt. Derudover håber jeg på en karriere og et fast job i Forsvaret.”

4 SOLDATEN NR. 3 • 2016

ERIK CHRISTFORT

fire måneder. Dette kan give en vis tryghed og mod på at søge videre uddannelse, når det foregår på samme tjenestested. Men hvis man ser bort fra dette, hvad er så den største fordel ved at have samtlige uddannelser samlet i Karup? ”Flyvevåbnet har én indgang – og det er Air Force Training Centre. Det giver muligheden for, at basisuddannelsen bliver ens for alle, og at alle efterfølgende har en ens referenceramme – det ser jeg som en stor fordel”, siger kaptajn Helsinghoff, der nævner, at bestilling af fa-

ciliteter som mødelokaler, terræn og skydebaner til gengæld kan være en udfordring, som kræver noget planlægning.

Udover en målrettet hvervning af værnepligtige er Air Force Training Centre kendt for at hverve blandt civile. I Flyvevåbnet er man meget åben over for at ansætte folk med specielle kvalifikationer, inden de har taget en basisuddannelse (med den forudsætning, at de består). ”Det giver mulighed for, at Flyvevåbnet kan få ansat

folk med faglige kvalifikationer, der vil være svære eller langvarige at tilvejebringe. Et eksempel er fra vores augusthold 2015, hvor vi havde en flymekaniker, der kom ind via en basisuddannelse”, siger kaptajn Helsinghoff.

Menig Wagner: ”Jeg søgte disciplin, udfordringer og samarbejde. Derudover har jeg en del familie med fortid i Flyvevåbnet, og derfor syntes jeg, det kunne være fedt at gå i deres fodspor og se, hvad det er for noget. Indtil videre er jeg bestemt ikke blevet skræmt væk, så jeg ser det helt sikkert som en mulighed at fortsætte. Jeg kunne sagtens se mig selv som ansat i Forsvaret.”

SOLDATEN NR. 3 • 2016 5

Få nu styr på de Ingeniørregimentet Ingeniørsoldaternes historie går helt tilbage til 1684, hvor deres primære opgaver var at vedligeholde fæstninger og kaserner. I dag har man videreudviklet de specialer, der kendetegner Ingeniørregimentet, til minerydning, lokalisering og demontering af vejsidebomber, sprængningsarbejde, konstruktionsarbejde og brobygning. En ingeniørsoldat skal altså både kunne kæmpe og løse en lang række praktiske opgaver.

Skive Kaserne er bygget i 1969 og er blandt landets mest moderne kaserner. I alt er der tre bataljoner, en stab og en reserveentitet – i perioder med værnepligtige kan der således være over 1.200 medarbejdere i regimentet.

Motto: Contendere atque auxiliar – Lad os stræbe fremad og hjælpe.

Fun fact: Ingeniørtropperne kalder sig selv for pionersoldater.

Hærens Efterretningscenter I marts 2014 samlede Hæren alle sine efterretningskapaciteter på ét sted og kaldte det Hærens Efterretningscenter (HEC). Hermed oprettede man altså en ny tjenestegren – efterretningstjeneste. HEC består af en stab og to bataljoner, hvoraf ét er et uddannelseskompagni med værnepligtige soldater – her kan man have op til 175 værnepligtige. Fordi efterretningstjenesten er en nyoprettet myndighed uden selvstændig historie eller traditioner, har man heller ikke haft noget selvstændigt vartegn/regimentsmærke. Ved flagdagen d. 5. september 2015 blev det nye vartegn båret for første gang.

Staben og størstedelen af Hærens Efterretningscenter hører hjemme på Varde Kaserne, men nogle afdelinger holder dog til på Ryes Kaserne i Fredericia.

Motto: Viden er styrke.

Fun fact: Rosen i det nye vartegn symboliserer fortrolig viden, mens nøglen viser, at bæreren har adgang til oplysninger og at der udvises tiltro til denne.

Jydske Dragonregiment Jydske Dragonregiments ældste stamenhed er 6. Dragonregiment, der stammer fra det i 1670 oprettede Slesvigske nationale Rytterregiment.

Regimentet har deltaget i alle vore krige lige fra 1675.

Ved Danmarks tilslutning til NATO i 1949 ændrede regimentets struktur sig. Fra at være et opklaringsregiment blev det et panserregiment.

Det betød også at hesten, dragonernes trofaste ven, måtte ofres til fordel for udviklingen. Samtidig blev forholdene for trange i Randers, hvor de hidtil havde holdt til, og d. 1 maj 1953 blev regimentet derfor forlagt til Holstebro, hvor det også holder til i dag.

Dragonregimentet består af tre bataljoner, hvoraf en er uddannelsesbataljon.

Motto: Fortes fortuna juvat – Lykken står den kække bi.

Fun fact: Har du undret dig over, hvorfor man hos dragonerne ligesom hos husarerne kalder de menige ved deres hjemby? Svaret har at gøre med deres fortid som rytterregimenter. Når soldaterne kom ridende til en ny by, kunne befalingsmanden blot råbe bynavnet højt, og en menig fra den pågældende by ville ride op foran og vise vej til overnatning, mad og måske lidt kvindeligt selskab…

Telegrafregimentet Det første Telegrafkompagni blev oprettet ved Hærloven af 1867, og i 1914 var antallet af enheder vokset så meget, at den første Telegrafbataljon så dagens lys. Den historiske tilknytning for i hvert fald Hovedkvarterskompagniet, i dag beliggende i Haderslev, strækker sig dog langt længere tilbage, til 1657.

Dengang oprettede man på ordre fra Kong Frederik III det, der kaldes Det Sorte Regiment, som senere blev kaldet Kongens Fodregiment.

I dag hører Telegrafregimentet hjemme både på Ryes Kaserne i Fredericia og på Haderslev Kaserne. Telegrafregimentet består af en stab og to bataljoner samt specialenheden DCMkompagniet.

Regimentets motto: Celeriter et secure – Hurtigt og sikkert Fun fact: Telegrafregimentet er det eneste regiment i Danmark med blå baret.

6 SOLDATEN NR. 3 • 2016

IDA RAVNEBERG

REGIMENTER! Den Kongelige Livgarde Den 30. juni 1658 oprettede Kong Frederik 3. Den Kongelig Livgarde til Fods. De havde to opgaver: at beskytte Kongen og at indgå som infanteriregiment i den danske hær. Fra 1661 til 1866 rådede Danmark også over Den Kongelige Livgarde til Hest, men regimentet i dag er altså en fortsættelse af fodsoldaterne fra 1658.

I perioden 2000-2005 var Livgarden det historisk største regiment med syv bataljoner samt forskellige specialenheder. I dag er der tre bataljoner af stående styrker, en HRU-bataljon, Vagtkompagniet og desuden Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Motto: Pro rege et grege – For konge og folk.

Fun Fact: Gardersablerne, der stadig bæres, er krigsbytte taget fra tyskerne under krigen i 1848-1850. Tyskerne selv havde dog også selv oprindeligt taget dem som krigsbytte, fra franskmændene under Napoleonskrigene!

Gardehusarregimentet Gardehusarregimentet, som vi kender det i dag, blev først oprettet d. 1 januar 2001, da det Sjællandske Livregiment, Gardehusarregimentet og Danske Livregiment blev lagt sammen. Man har valgt at videreføre Sjællandske Livregiments oprettelsesdag d. 17 november 1614 som historisk baggrund. Ved Hærens 400-års fødselsdag i 2014 var det altså oprettelsen af det Sjællandske Livregiment i 1614, der lå til grund for, at Gardehusarregimentet blev fejret som Danmarks ældste.

I dag hører Gardehusarregimentet hjemme på Antvorskov Kaserne i Slagelse og på Almegårds Kaserne i Rønne.

I alt består regimentet af fem bataljoner samt Hesteskadronen.

Motto: In actis esto volucris – Vær lynsnar i handling Fun fact: Ligesom Livgarden har man hos gardehusarerne det, man kalder REX-tur. Det er her, de værnepligtige gør sig fortjent til at få deres REX-mærker, altså Dronning Margrethes monogram.

Trænregimentet Trænregimentet udgør Hærens logistiktropper. De første trænkompagnier blev etableret tilbage i 1865, da man efter den 2. Slesvigske krig mod Preussen i 1864 havde opdaget nødvendigheden og betydningen af en effektiv forsyningstjeneste. Til denne krig havde man oprettet mindre enheder af bondekarle, hvis opgave var at stille med hestevogne og stå for transportkørsel. De blev benævnt ’trosset’ eller ’trænet’, deraf regimentets navn.

I dag hører Trænregimentet hjemme på Aalborg Kaserner, men der er også en støttebataljon i Vordingborg. I alt er der 4 bataljoner, og derudover hører Militærpolitiet også til i regimentet.

Motto: Sustaining victory.

Fun fact: Kravet til ’trosset’ eller ’trænet’ under krigen i 1864 var, at de skulle stille med en hestevogn, to heste og en kusk, der havde syn på mindst ét øje.

Kilder: http://forsvaret.dk/LG/OM%20LIVGARDEN/LIVGARDENS%20HISTORIE/Pages/default.aspx http://www.forsvaret.dk/SKIVEKASERNE/Om%20Skive%20Kaserne/Documents/HaerensInginiorOgABCSkole_endelig_101110.pdf https://da.wikipedia.org/wiki/Tr%C3%A6nregimentet http://forsvaret.dk/TRR/TR%C3%86NREGIMENTET/HISTORIE/Pages/default.aspx http://forsvaret.dk/JDR/OM%20JYDSKE%20DRAGONREGIMENT/JYDSKE%20DRAGONREGIMENTS%20HISTORIE/Pages/default.aspx http://forsvaret.dk/GHR/OM%20GHR/KENDETEGN/Pages/default.aspx http://forsvaret.dk/GHR/OM%20GHR/HISTORISK/Pages/default.aspx http://www.artilleriet.dk/artikel/5339vEfterretningscenter.htm http://www.artilleriet.dk/HEC/

SOLDATEN NR. 3 • 2016 7

FIND 5 FEJL

8 SOLDATEN NR. 3 • 2016

ERIK CHRISTFORT

Side MOWAG Eagle IV I denne måned har vi valgt at have fokus på en tøs, der er nem at håndtere, og som om det ikke var nok, er MOWAG’s Eagle desuden i besiddelse af et fjernstyret TMG. Det mobile køretøj med plads til fem mand bliver da også primært brugt til opklarings- og eskorteopgaver. Herhjemme er de primære brugere af forsvarets 91 vogne derfor også opklaringsbataljonen på Bornholm, ligesom militærpolitiet også råder over en række af køretøjerne.

Udover opgaverne herhjemme afløste Eagle IV løbende sin forgænger Eagle I i Afghanistan, hvor de har været benyttet i stort set alle operationer.

Udover pansret kabine og skudsikre ruder er køretøjets mest imponerende feature det påmonterede TMG, der ved hjælp af et mekanisk sideaftræk og kameraer kan styres af skytten, der sidder i den

-pigen pansrede del af Eaglen. Skytten har fra sin beskyttede position mulighed for at observere med både termisk sigte og indbygget afstandsmåler eller beskyde identificerede mål.

Faktaboks Antal ejet af Forsvaret: ������������������������������������������ 91 Fart: ���������������������������������������������������������������110 km/t Vægt: �������������������������������������������������������������� 7,2 tons Aktionsradius: ������������������������������������������������ 700 km Påmonteret TMG, termisk sigte og afstandsmåler.

Kilder: www.forsvaret.tv/#!/video/94E5BC89 www2.forsvaret.dk/viden-om/udland/afghanistan/Materiel/ koeretoejer/Pages/default.aspx www.military-today.com/trucks/mowag_eagle_iv.htm

SOLDATEN NR. 3 • 2016 9

Feltrationer Alle ansatte i Forsvaret kan nikke genkendende til det at leve udelukkende af feltrationer igennem en kortere eller længere periode, ligesom stort set alle har deres eget had-/kærlighedsforhold til de forskellige retter. Fælles for de fleste er dog, at en feltration trods alt er en guddommelig ting, når vi er allermest pressede på diverse øvelser.

Men en ting er, at den kalorietunge dagsration er rar, når maven er tom, og man er maks

presset. Hvordan vil oplevelsen af en feltration være, hvis man gennem en arbejdsuge ikke er på felttur, men blot befinder sig på et kontor i København? Pludselig er alternativet ikke længere ingenting, men derimod alting, når man til dagligt bevæger sig rundt imellem kolleger, der ikke ligger under for denne udfordring. Jeg var dog fortrøstningsfuld da jeg mandag d. 22. februar startede forsøget med følgende regler:

Der må i perioden mandag den 22. februar klokken 0600 til fredag den 26. februar klokken 2100 kun indtages indholdet af en feltration pr. dag + vand ad libitum På de følgende sider vil I kunne følge min uge og hvilke udfordringer samt solstrålehistorier, jeg støder på. Derudover bringer vi det bedste tip fra vores Facebook-brugere til at redde dine feltture!

10 SOLDATEN NR. 3 • 2016

ERIK CHRISTFORT

OBS:

Mandag d. 22: Klokken 0730 tog jeg den første bid af min frugtmysli og dermed den første af de feltrationer, der indtil fredag skulle danne grundlag for min kost. Humøret var dog højt, og snakken gik lystigt i fælleskøkkenet om diverse minder fra feltture og vores første møder med feltrationer. Jeg nåede dog ikke engang at spise halvdelen op, inden jeg blev ramt af en gruopvækkende realitet: Den sædvanlige kop morgenkaffe var nu pludselig skiftet ud med Forsvarets frysetørrede alternativ, og som forventet smagte den væsentligt dårligere end den oktobermorgen, jeg sidst drak den i felten. Resten af dagen forløb dog planmæssigt og var bestemt præget af det glædelige gensyn, det trods alt var at sætte tænderne i det resterende indhold.

Lykken havde tilsmilet mig fra morgenstunden. Det første, jeg hev ud af dagens ration, var en chokolademysli, så dagen var fuldendt, troede jeg! Her lærte jeg nemlig min første vigtige lektie: Undersøg hver gang, hvad du har i rationen. Jeg var overbevist om, at dagens ration ligesom den foregående indeholdt to varme retter, og med dette i baghovedet nød jeg min kylling i karry til frokost. Jeg var ikke til at skyde igennem, mens de resterende på kontoret nød rugbrødsmadder. Men hovmod står for fald. Et stykke ud på eftermiddagen fik jeg set ordentligt på min ration og kunne konkludere, at aftensmaden stod på madder med makrel i tomat og peanutbutter. Endnu værre blev

”Varmt vand med en ergipulver i. Det brugte vi meget på øvelse i Nord sverige.

Lækkert til en kold morgen, og smager sindssygt godt.”

Vi valgte selvfølgelig at prøve tricket af og kan kun stemme i: Det smager vildt godt! Og endnu bedre er det, at energipulveret er en ting, som for mange er lidt overflødig, og som ikke altid bliver brugt.

det, da min telefon en halv time senere lyste op, og jeg fik en sms: ”Hej ven, Champions League i aften?” Efter en hurtig kontrol kunne det konkluderes, at min ration ikke indeholdt pizza og fadøl, og jeg valgte derfor at slukke mobilen og tilbringe aftenen derhjemme i selskab med mit lille tv og en makrelmad.

Onsdag d. 24: Efter den foregående aftens nedtur var jeg for alvor begyndt at tænke lidt over, hvad der egentlig ville blive næste udfordring. Jeg fik dog ikke lov til at tænke længe over dette, for den meldte sig hurtigt, og ikke kun i teoretisk form, men derimod som en direkte fristelse. Mine kære kolleger fra Værnepligtsrådet havde dagen forinden fyldt køleskabet op, og aldrig har et æble, en banan eller et glas mælk set så fristende ud. Generelt var alle de friske produkter bare vildt tiltrængt – som I helt sikkert selv kender fra felten, bliver kroppen på et tidspunkt lidt udfordret af en vis mængde frysetørrede og konserverede produkter.

Men professionalismen vandt, og resten af dagens ration kom ned ved hjælp af den udleverede spicy sovs.

Torsdag d. 25: Næstsidste dag – herfra skulle den bare køres hjem. Moralen var igen begyndt at stige. Dog var jeg begyndt at blive opmærksom på det absurd høje kalorieindtag, jeg havde mens forsøget stod på. Derfor blev morgenmaden også spist uden kakaopulver denne morgen – en blandet fornøjelse. Til frokost havde jeg heldigvis lært af fortidens fejl og undersøgt, hvad dagens ration havde at byde på. Og det var med et lille smil på læben, at jeg spiste min gamle

SOLDATEN NR. 3 • 2016 11

▼

Tirsdag d. 23:

I løbet af ugen har vi modtaget tips og tricks til, hvordan man får mest muligt ud af sine rationer. Vi har valgt at bringe det allerbedste her, som er indsendt af Casper Nissen:

▼

tanken om den burger og de kolde fadøl, der ventede klokken 2100, når jeg trådte ud af dette projekt. For at fjerne tankerne fra min lyst til alt andet end feltrationer valgte jeg at benytte disse par timer til at opsummere ugens forløb. Først og fremmest var rationerne selvfølgelig kedelige og ensformige som forventet, men når dette er sagt, har jeg i ugens løb også lært at elske nogle af de ting, som ikke altid får den opmærksomhed, de fortjener. Her taler jeg primært om de små ting som chokoladebaren, teen samt tyggegummiet. Der er faktisk overraskende meget ”niceness” proppet ned i så lille en boks, som man først får øjnene op for, når man har tid og mulighed for at udnytte det hele og er tvunget til kun at leve af indholdet og vand.

fjende, makrelmadden, til frokost, og dermed havde jeg en gang kartoffelmos med kød at se frem til om aftenen.

Udover denne lille sejr var jeg efterhånden gået hen og blevet glad for den udleverede te. I felten fik jeg den aldrig brugt, men her på kontoret, hvor der gerne plejer at ryge et par kopper kaffe ned, var teen bestemt et tiltrængt alternativ til den frysetørrede kaffe fra rationerne.

Fredag d. 26: Klokken er 1900, og ugen er ved at være omme. Udover den obligatoriske morgenmysli og et par grovkiks med peanutbutter blev der ikke gjort indhug i dagens ration.

Det ville ikke være en overdrivelse at sige, at jeg var træt af feltrationer. Det eneste lyspunkt på dette tidspunkt var

12 SOLDATEN NR. 3 • 2016

Månedens brev:

OBS! Soldaten tager intet ansvar for råd og vejledning givet på denne side, da Brevkassen fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion.

Nyd derfor læsningen på eget ansvar!

Kære Brevkasse Jeg er havnet i lidt af en pine, som jeg håber, I kan hjælpe mig med.

Først lidt om mig: Jeg er en usædvanligt flot fyr, hvis jeg selv skal sige det. Min mor mener faktisk, at mit hageparti og mine øjne i sig selv er nok til at sikre mig en glorværdig fremtid (jeg sender gerne billeder, men ellers kan du tjekke min instagram: #lækrereenddeflesteifølgeminmor).

Nu er jeg så blevet værnepligtig, og igen må jeg sige, at det er overraskende, hvor godt jeg ser ud i M/84. Men hvad klæder ikke en rose! Min fremtoning har således også bragt mig en del opmærksomhed fra de kvindelige menige. Udmærket. Det siger man selvfølgelig ikke nej tak til.

Mit store move plejer at være, at jeg inviterer den udkårne på weekendtur til mine forældres overdådige sommerhus i Gilleleje. Lidt bobler i glasset og kig til havet plejer at have en god effekt.

Og her kommer så problemet: I min charmerende fuldskab er jeg kommet til at invitere seks forskellige piger fra mit kompagni med på sommerhustur – den samme weekend. De har alle sammen sagt ja.

Det bedste udfald ville være, at pigerne dukker op i sommerhuset, drikker tilstrækkeligt med champagne til at acceptere hinanden og efterfølgende foreslår noget fælleshygge. For eksempel nøgenbadning. Nice.

Det mest sandsynlige udfald… Jeg tør ikke tænke på det.

Jeg har grublet så meget over problemet, at det er begyndt at give mig panderynker – ikke godt. Håber, I kan hjælpe!

Med venlig hilsen, Ham den flotte fra 3. deling

Kære menig Vi kan godt høre, at du er i problemer.

Dit største problem er nok, at ingen andre vil have ondt af dig. Her på Brevkassens redaktion har vi til gengæld fået os en god formiddagsgriner. Tak for det.

Hvis vi alligevel skulle komme med en alternativ løsning, kunne du jo selv lade være med at dukke op i sommerhuset. Så kan pigerne i det mindste ikke skade dig fysisk – i første omgang.

En pludselig karrierevej for dig er faldet os ind: Når du engang er færdig med at gøre dig erfaringer i det militære, kunne du overveje at bruge dine formidable taktiske evner i programmer som fx Paradise Hotel eller Ufrivillig Far. Fortsat god dag!

Brevkasseredaktionen

SOLDATEN NR. 3 • 2016 13

En

Prof l i Forsvaret

Interview med Andreas Led Jensen

Læs med om sergenten fra Aalborg, for hvem Forsvaret blev en livsstil, der skulle bringe ham ud på kanten af livet – og hvorfor han alligevel elsker sit job.

Da SOLDATENs udsendte møder Andreas Led på denne tirsdag morgen, ligger der en babydukke og en hjertestarter fremme på skrivebordet.

- Det er sjovt, først lærer de en at tage liv, nu bruger jeg al min tid på at redde i stedet, griner Led. Men det er ikke bare for sjov – som sergent for de værnepligtige ved Trænregimentet i Aalborg lærer han dem mange nyttige ting, hvoraf førstehjælp er en. Det har ellers ikke altid ligget i kortene, at det skulle ende med undervisning af de værnepligtige. Og da slet ikke i Aalborg – efter en succesfuld værnepligt ved Livgarden var det også her, han fortsatte som konstabelelev.

Eleven blev konstabel, konstablen blev sergent, og sergenten blev udsendt.

Flere gange. Og netop erfaringen fra udsendelser giver ham noget ekstra ballast med, når han underviser, mener Led: - Jeg oplever nogle gange, at yngre eller mindre erfarne kolleger, det være sig værnepligtige som officerer, kan have svært ved at forstå vigtigheden af nogle af de ting, vi gør som soldater, fordi de ikke har oplevet det i en skarp situation.

14 SOLDATEN NR. 3 • 2016

En af grundene til dette er ifølge Led, at uddannelsesforløbene ofte er korte og intense, meget watch and learn, og at det ikke altid giver tid til at stille spørgsmål: - Jeg forsøger at få dem til at skelne mellem vigtigheden af visse ting og andre ting, som er knap så vigtige.

Under værnepligten lærer man mange enkeltkæmperfærdigheder, for eksempel i forhold til udrustningen.

Det er først bagefter, man rigtig lærer at arbejde i en gruppe. Og netop dette, mandskabsbehandling og trivsel, er rigtig vigtigt. Man skal kunne gå på arbejde og være glad.

Og det er netop, hvad Led gør.

Går glad på arbejde. For med tiden er Forsvaret blevet mere end bare en arbejdsplads.

- Det er så absolut en livsstil for mig.

Det bliver det nemt, hvis man bare er det mindste passioneret omkring det.

Dette kan dog også skabe nogle udfordringer, mener han selv, og han må nogle gange holde sig selv i ørerne: - Jeg har ofte haft svært ved at lægge arbejdet fra mig. Så går jeg sent i seng, ligger søvnløs, står op midt om natten for at køre ned på kasernen og ordne noget. Man vil gerne gøre sit bedste, og det er en svær disciplin, for mens man altid kan gøre det bedre,

IDA RAVNEBERG

Led med de værnepligtige.

er der sjældent tid nok til det. Nu har jeg arbejdet med det i 10 år og det er stadig et problem, griner Led.

At yde alt, hvad man har på arbejdet, kan også indebære at sætte liv og lemmer på spil.

Første gang, han som værnepligtig fik lov til at rejse hjem i uniform, står tydeligt på nethinden.

Og netop det har Led gjort, ad flere omgange. Var udsendelserne bare noget, der fulgte med jobbet, eller et personligt ønske?

- Jeg havde det lidt sådan: Hvilken sportsmand vil ikke gerne spille den kamp, han har trænet til i mange måneder? Chancen for at komme til et nyt land og opleve en helt ny kultur trak også meget. Det generede mig

Led på Borneo som del af et redningsprojekt for orangutanger.

▼

Hvordan han stod på Københavns Hovedbanegård og lignede stoltheden selv, klædt i M/84.

- Paradoksalt nok gør jeg nu en stor dyd ud af at lade uniformen hænge på arbejdet. Der er noget symbolsk i at lade den ligge her, det betyder noget mentalt.

For at balancere livet i Forsvaret med det civile liv kan det være en god idé at holde fast i gamle fritidsinteresser eller måske få sig nogle nye – og for Led betyder det blandt andet en hel del timer tilbragt i selskab med lodne eller firbenede venner: - Jeg har en stor passion for dyr. De seneste par år har jeg været hundetræner for redningshunde i min fritid og har derudover brugt en del tid på Borneo, hvor jeg har været med til at redde orangutanger. Jeg tror, det er enormt vigtigt at have et eller andet, der ikke handler om militæret. Ellers bliver det nemt hele ens verden.

Med en lille undtagelse: - Altså, som værnepligtig må det og skal det gerne være hele ens verden – der har man ikke rigtig tid til andet – men som fastansat er det nogle gange afbrækket i din fritid, der betyder, at du kan yde 100 procent på arbejdet.

ikke så meget at skulle være væk fra venner og bekendte i seks måneder, det havde jeg prøvet før.

Den første mission var ikke så risikofyldt – en ’blød’ start, kalder Led det selv – men senere hen ændrede udsendelserne karakter. Det samme gjorde oplevelserne, der fulgte med dem.

- Det ubetinget hårdeste er at komme hjem. En udsendelse varer seks måneder – tilvænningen, når man kommer hjem, varer for nogle hele livet.

De voldsomme oplevelser kan også

SOLDATEN NR. 3 • 2016 15

▼

Led er ikke bare militærmand.

Til tider fungerer han også som både ambulancefører og hundetræner.

føles vanskelige at dele med andre, der ikke selv var til stede – eller som måske slet ikke ved, hvordan det er at være soldat: - Man bliver bare nødt til at acceptere, at der er mange ting, ens pårørende ikke vil kunne forstå – og den accept skal være gensidig. Personligt tror jeg, at man skal inddrage dem så meget som muligt, tage sig tid til at forklare, så de ikke føler, at man taler et fremmed sprog. Langt den største del af utrygheden for de pårørende ligger i uvisheden. De ved jo ikke, hvad der foregår dernede, og derfor er de altid nervøse.

Forsvaret har gennem de seneste år haft et stadig større fokus på modtagelsen af de hjemsendte soldater og behandling af eventuelle psykiske mén. Alligevel kan det være svært at tage hånd om problemet, fordi mange først oplever eftervirkningerne flere år senere – og så kan det være svært at sætte fingeren på, hvad det var, der udløste trickeren.

- Allerede som værnepligtig kender man godt følelsen af, at ens forældre og venner ikke helt forstår, hvad man laver. Derimod kan man møde en helt fremmed værnepligtig og typisk have mange fælles referencer. Denne oplevelse intensiveres under udsendelse. For hvor værnepligten er mere generel, er lige netop din udsendelse meget specifik, med de oplevelser og traumer, man måtte have. Og så er det svært, når man ikke altid kan tale

16 SOLDATEN NR. 3 • 2016

med de andre involverede om det – enten er de spredt udover hele verden, eller også kom de måske aldrig hjem.

Led lader sig slæbe udenfor til et kortere photoshoot.

Det er svært at få taget billedet, fordi snakken fortsætter, blot med linsen imellem os. Da det lykkes, og vi atter sidder på kontoret med babydukken på bordet, er snakken faldet på udfordringen som sergent i forhold til at finde sin egen ’stil’: - I starten var jeg alt for blød, jeg havde svært ved at finde min egen autoritet. Modreaktionen til det blev så, at jeg bare var sur, sur, sur. Det går heller ikke. Hvis man skal være her i nogle år, bliver man simpelthen nødt til at kunne være sig selv. Selvfølgelig er der forskellige roller, good cop/bad cop, NKDEL er måske den, der skælder ud, mens delingsføreren er ham, der taler med folk… Men det er bare roller.

Selv mener han, at det er nødvendigt at hvile i sig selv, for at kunne finde sin plads i det hele. Og så har han god erfaring med at betragte de værnepligtige som kolleger og ligemænd: - Hvis man ikke ser dem som mindreværdige, men som mennesker ligesom en selv, så finder de selv ud af det med respekten. De er godt klar over, at de skal lytte efter, og ellers er det nemt at forklare dem det. Jeg vil langt hellere være i en stilling, hvor jeg kan bruge mine kræfter på at give dem redskaber og gøre dem dygtigere, end jeg gider at bruge tid på at

punke dem for ting, de ikke har gjort.

Fra sin egen værnepligtstid til nu kan han allerede se en del forandringer.

Dengang var der mindre humor befalingsmænd og menige i mellem og mere kæft, trit og retning.

- Man fik en over næsen, hvis man gjorde noget forkert. Men som befalingsmand nu skal man være på vagt – man kan hurtigt få sagt noget, der kan misforstås, og så sidder man pludselig med en disciplinarsag. Man kan brænde nallerne!

Et råd til de værnepligtige?

- Gør jer selv en tjeneste, og pak alt bekvemmeligheden og ynken væk.

Jeg kender ikke én tidligere værnepligtig, der ikke ser tilbage på den her tid som god. Husk også at nyde den – selvfølgelig skal man yde sit bedste, men man skal også huske at have det sjovt.

Og hvad angår forholdet til befalingsmændene? Slap blot helt af!

- Hvis man nu husker på, at de er næsten 60 mand i en deling, og man nogle gange kun er én til at holde øje med dem – så er det nok nemmere for dem at holde øje med os, end det er omvendt. I starten kan vi ikke engang navnene endnu, så skal der altså meget til for at gøre sig dårligt bemærket.

Led tænker sig om et øjeblik og tilføjer så med et grin: - Forhåbentlig ved de godt, at jeg jo ikke vil rive skelettet ud af røvhullet på dem. Man skal bare lære sine befalingsmænd at kende!

ERIK CHRISTFORT

Anders Lassen Vi skriver den 9. april 1940. Få timer efter at de første tyske tropper har sat deres ben på dansk jord, vælger rigsrådet med Kong Christian d. 10. og statsminister Stauning i spidsen at kapitulere over for besættelsesmagten i håbet om en fordelagtig besættelsesaftale.

Men ikke alle danskere reagerer ens på nyheden om tysk indtrængen på dansk jord. I Den Persiske Bugt fik besætningen på skibet Eleonora Mærsk overbragt nyheden om, at Danmark var blevet besat, sammen med en klar instruks om at søge til nærmeste neutrale, tyske eller italienske havn – en ordre, som den danske besætning med Anders Lassen i spidsen bestemt ikke havde tænkt sig at følge.

Dette er starten på den imponerende historie om Danmarks største krigshelt under anden verdenskrig.

Barndom og opvækst Anders Lassen blev født på Høvdingsgård gods ved Mern på Sydsjælland i 1920, som søn af kaptajn Emil Victor Schau Lassen, der udover sin danske militære rang også udmærkede sig under Vinterkrigen, hvor han for sin frivillige indsats på finsk side blev dekoreret med tre forskellige fortjenstmedaljer. Udover faderens bedrifter vidner familiestamtræet om store bedrifter under de slesvigske krige, hvor Anders Lassens oldefar faldt under slaget ved Dybbøl i 1864. Gennem opvæksten fik han udover en forkærlighed for det militære system ligeledes stærke nationalistiske følelser. Barndommen på det sydsjællandske gods var præget af en kærlig familie og smukke rammer, hvor Anders Lassen og hans to yngre søskende Frants og Bente kunne udfolde sig. Specielt broderen Frants havde Anders et godt forhold til; de delte mange fælles interesser, blandt andet jagt og friluftsliv, som de forfulgte sammen på godsets store arealer.

Frants Lassen endte ligesom sin bror som officer i den britiske hær.

han så tæt på at dumpe, at det hele blev afgjort til hans sidste eksamen på Lundby skole, hvor han skulle bestå. Dette lykkedes heldigvis til hans familie og skolens store glæde. Derfor kom det heller ikke som en overraskelse, at den eventyrlystne unge mand valgte at søge ind i handelsflåden og tog hyre som skibsdreng på skibet Fionia. Efter et år til søs valgte han få måneder efter sin hjemkomst i 1939 endnu engang at stikke til søs, denne gang som aspirant på Mærskskibet M/T Eleonora Mærsk, men

hvad han ikke vidste var, at dette skulle blive sidste gang, han så sit hjem.

Efter nyheden om den danske besættelse valgte kaptajnen på Eleonora modvilligt at lægge til i Sydafrika, hvor Anders Lassen fik muligheden for at forsætte sin rejse med S/S British Consul mod Skotland.

Sømand Skolen havde aldrig sagt Anders Lassen noget. Tværtimod var

SOLDATEN NR. 3 • 2016 17

Den 24. januar 1941 aflagde Anders Lassen samt fjorten andre unge danske mænd den ovenstående faneed.

Det at sværge troskab til den danske konge og fædrelandet anså mange under krigen som en vigtighed, specielt fordi mange meldte sig til tjenesten for at sende et signal om, at danskerne ønskede at samarbejde med de allierede om et frit Europa, på trods af regeringens kapitulation, og briterne havde fuld forståelse for denne nødvendighed.

Kommandosoldat

EDSAFLAEGGELSE Jeg svaerger herved, at jeg vil forblive tro imod min Konge CHRISTIAN X. Jeg svaerger desforuden, at jeg er rede til loyalt at tjene enhver Autoritet, som arbejder imod den Fjende, som har besat mit Faedreland.

Jeg svaerger, at jeg aldrig vil afsløre militaere Hemmeligheder, som eventuelt maatte blive mig betroet.

Saa hjaelpe mig GUD.

Kilder: http://www.aerenlund.dk/helte/anders_lassen.html https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Lassen http://ww2today.com/8-april-1945-death-of-a-danish-hero-anders-lassen-vc

18 SOLDATEN NR. 3 • 2016

Efter Anders Lassen havde afgivet ed og meldt sig til den engelske hær, blev han tilknyttet et infanteriregiment, hvor han startede sin mest basale militære uddannelse. Den unge dansker viste allerede der utroligt gode militære egenskaber og blev da også hurtigt forflyttet til Skotland, hvor Special Operations Executive uddannede specialstyrker med henblik på at udføre hemmelige missioner i det besatte Europa. Fra marts til april 1941 gennemgik Anders Lassen denne utroligt hårde militære træning, inden han blev vurderet klar til sin første mission. På grund af sine allerede gode maritime egenskaber blev han udvalgt af kaptajn Gustavus Henry March-Philipps til at indgå i specialenheden SSRF (Small Scale Raiding Force), som med udgangspunkt i Poole i det sydlige England skulle træne sammen inden indsættelse i august 1941.

ERIK CHRISTFORT

Efter utallige missioner med hans nye enhed SBS (Special Boat Service) i Afrika og Sydeuropa i perioden 1941 – 1944 toppede Anders Lassens militære karriere med udnævnelsen til major og tildelingen af tre engelske Military Cross-medaljer for hans heltemodige indsatser.

En sidste heltedåd D. 9. april 1945 bliver major Anders Lassen beordret til at lede en patrulje under et angreb på en række tyske stillinger ved den nordlige ende af Commachiosøen i Italien. Opgavens primære formål er at rydde så mange tyske stillinger som muligt og derved give tyskerne anledning til at tro, at et endeligt hovedangreb var på vej. Men noget går galt, og de britiske specialstyrker bliver afsløret.

Tyskerne åbner derefter kraftig ild fra flere stillinger – en spærreild, der bliver beskrevet som så kraftig, at den neutraliserede patruljen fuldstændig.

Men patruljefører Anders Lassen vælger med tanke på sine mænd at tage situationen i egen hånd. Han vælger egenhændigt at fortsætte fremad og rydder den første tyske stilling med et par håndgranater – en handling, der midlertidigt lægger en

dæmper på beskydningen og gør det muligt for hans patrulje at komme i en ordentlig position. Dernæst rydder patruljen sammen yderligere to stillinger, og ved fremrykningen mod den fjerde stilling bremser Anders Lassen op, idet de tyske soldater råber om overgivelse. I samme øjeblik han rejser sig med henblik på at lade de tyske soldater overgive sig, bliver han skudt fra et andet tysk støttepunkt.

Dette stopper dog ikke den nu hårdt sårede major, som liggende kaster yderligere to håndgranater og rydder endnu et mål. Den første fra hans gruppe, der nåede op til ham, var sergent Leslie Stephenson, som efterfølgende har berettet, at major Anders Lassen nægtede at blive transporteret væk, da det ville bringe missionen og hans mænd yderligere i fare. Denne heltedåd kostede ham livet, da han var død inden kampen var forbi.

For sine handlinger ved Commachio blev han efterfølgende tildelt den absolut største millitære hæder i Storbritannien – Victoriakorset.

Eftermæle For mange er Anders Lassen idealet på et fuldendt menneske og ikke mindst en perfekt soldat. Hans indsats i kampen mod nazismen og for et frit Europa har resulteret i, at der er opstillet en række mindesmærker i blandt andet England, Skotland, Danmark og Grækenland. Udover alle disse har familien selv opstillet en mindesten ved Sankt Peders Kapel ved Præstø Fjord, hvis inskription lyder således:

VOR ELSKEDE SØN MAJOR I DE BRITISKE COMMANDO TROPPER ANDERS FREDERIK EMIL VICTOR SCHAU LASSEN CHRISTIAN X ERINDRINGSMEDAILLE VICTORIA CROSS MILITARY CROSS AND TWO BARS FØDT 22 SEPTEMBER 1920 PAA HØVDINGSGAARD FALDEN 9 APRIL 1945 VED COMACCHIO I ITALIEN DANMARKS FRIHED VAR HANS BRÆNDENDE MÅL OG HAN GAV SIT LIV I KAMPEN MOD SIT LANDS FJENDER HAN HVILER LANGT HERFRA I FREMMED JORD OG DENNE STEN ER SAT TIL MINDE OM HAM I EN EGN HAN ELSKEDE

SOLDATEN NR. 3 • 2016 19

Veteraner

med ar på sjælen Når man som soldat bliver udsendt, tager man af sted, vel vidende at man sætter liv og lemmer på spil for missionen. Det kræver mod og desværre også ofre – nogle kommer aldrig hjem, andre vender tilbage med mistede lemmer. En anden slags mén, som ikke er så nemme at se for omverdenen, er de psykiske efterdønninger, mange soldater døjer med efter voldsomme oplevelser.

En af dem, der efter sin udsendelse blev ramt af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) er Thorsten Westphal. Den 5. april kl. 2200 på DR-K medvirker han i programmet ’Tro, når det gælder’, hvor han fortæller om sin kamp med PTSD, og hvordan de oplevelser, han pådrog sig i Bosnien i 90’erne, tog troen fra ham.

Senere har Thorsten fået hjælp til at leve et normalt liv med sin PTSD og hjælper i dag andre veteraner med terapi og samtale. Men vejen dertil har været lang.

Læs med her, hvor Thorsten beretter for SOLDATEN om sin udsendelse og hjemsendelse, personlige kriser, PTSD, kampen for at overvinde den - og hvordan det til sidst lykkedes.

Mit navn er Thorsten Westphal ...og jeg er krigsveteran Fra august 1997 til februar 1998, og igen fra august 1998 til februar 1999, var jeg udsendt som soldat i den Danske Internationale Brigade, på henholdsvis SFOR hold 4 og hold 6, som sygepasser på infirmeriet og som behandler på sanitet i Camp Dannevirke, Doboj, Bosnien.

Oplevelser var der mange af, gode, som dårlige Det største indtryk, jeg fik, var da jeg på hold 6 blev reddet af en 9-liner efter en forgiftning. Intet er værre at opleve end angsten for at miste sit eget liv, uden at det gør gavn for noget. Et andet stort indtryk var at blive befalet at afvente med en redningsaktion, hvorefter to lokale indbyggere mistede livet i en brøndulykke. Det er en form for afmagt, der ikke er let at bearbejde efterfølgende.

Northfoto / Shutterstock.com

Det er svært at vende hjem til et liv i fredelige Danmark efter to udsendelser forholdsvis hurtigt efter hinanden. Det er svært at vænne sig til et normalt liv efter flere måneder med højt stressniveau og et liv i en hel anden realitet end den, man er opvokset i.

20 SOLDATEN NR. 3 • 2016

Efter hjemkomsten havde jeg allermest lyst til at være fri for både venner og familie, da jeg følte et behov for lige at kunne restituere og bearbejde alle indtrykkene, inden jeg igen kunne ”lande”. Der var dog ikke tid til sådan noget, eller et sted hvor det kunne foregå, altså gik jeg omgående i gang med at arbejde igen.

Jeg lagde ikke mærke til, at jeg havde forandret mig og var blevet underlig.

Stressen havde ikke lagt sig, jeg var overdrevet vagtsom og havde absolut ingen lunte, hvis noget gik mig på.

Jeg overvejede ikke et sekund, om jeg havde taget skade af de oplevelser og betingelser, jeg levede under på udsendelserne. Følelserne havde jeg lukket af for. Selv troen havde jeg mistet allerede under den første udsendelse. Den eneste følelse, jeg havde, var vrede, enorm vrede. Jeg flygtede ind i et liv fyldt med kaos, druk og vold.

I 2003 brød jeg sammen Efter jeg havde slået en mand ned med en spade, blev jeg mentalundersøgt og fik konstateret svær PTSD og personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Efterfølgende blev jeg førtidspensioneret. På dette tidspunkt var jeg 27 år gammel.

IDA RAVNEBERG

Da vi kom hjem med flyveren, stod der ikke en sjæl, ingen flag og sang, men toldere, parat til at gennemlyse alle og enhver. Som om vi var kriminelle smuglere. Senere i auditoriet blev der kort spurgt, om nogen havde brug for en psykolog. Så kunne de, der følte for dette, blive siddende. Jeg så ikke en hånd bevæge sig. Bajerne var jo allerede sat på køl, og festen udenbys bestilt.

Ingen ville vise svaghed.

Dette forvredne syn på svaghed ses der heldigvis anderledes på i dag.

Har man brug for en skulder og en at tale med, er dette ikke svaghed, men styrke. Så viser man mod.

Tiden efter jeg blev pensioneret grundet mit PTSD gik først med at søge om psykologbistand. Først 20 timer, som så udmundede sig i 200 timers psykologsamtaler over 3 år. Medicin fik jeg også. Lige lidt hjalp det til at bearbejde traumerne, hvorefter det blev konstateret, at alle behandlingsmuligheder var udtømte. Jeg følte mig tabt helt og aldeles på gulvet. Var der virkelig intet andet, jeg kunne få tilbudt?

10 år gik jeg rundt, uden at kunne noget som helst. Min psykiske tilstand blev værre og værre. Med tiden fik jeg flere enorme angstanfald dagligt. Det kunne jeg ikke leve med. Jeg besluttede, at selvmord egentlig var en god løsning, så jeg planlagde et sådant helt ud til fingerspidserne. Jeg prøvede et par gange, men det mislykkedes, til sidst åd jeg piller, men vågnede efter en lang søvn igen. Noget skulle ske, så jeg filmede et af min angstanfald og offentliggjorde filmen på facebook. Et stort chok for mange, men også inspirerende for andre. Da opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste krigsveteran, der gik rundt med lidelsen PTSD. Jeg blev kontaktet af mange veteraner, der kom med store ord som: Du er modig, du er sej, du er en inspiration, thumbs up, ægte bror, og

betegnelsen BIA (brothers in arms).

Der var dog en enkelt veteran, der tilbød mig at deltage i en terapigruppe for krigsveteraner, der alle var blevet opgivet af systemet og erklæret uhelbredelige. Det foregik hos kropspsykoterapeuten Carl-Mar Møller. Jeg må indrømme, at jeg omgående tænkte: Hvad skulle det hjælpe at rende nøgen rundt med pikken i hånden, råbe og brøle som en gal, og hvad der næsten var værre.

Til sidst dukkede jeg dog op, efter at have vendt om et par gange, til veterankurset hos Carl-Mar. Jeg blev mere end positiv overrasket. Carl-Mar var jo slet ikke, som man kender ham fra medierne. Det er alt sammen skuespil.

Jeg havde aldrig før prøvet krops­ psykoterapi, for det er ikke en behandling, man får tilskud til. Heldigvis tilbyder Carl-Mar behandlingen gratis for veteraner, også dem, der ikke ligefrem lider af PTSD, men bare gerne vil udvikle sig på et personligt plan og blive bedre kærester.

For er der noget, der er vigtigere end alt andet for at få et bedre liv, så er det et blive en bedre kæreste.

Jeg kom i kropspsykoterapi de første dage af det fem dage lange terapiforløb, der finder sted hver sjette uge.

SOLDATEN NR. 3 • 2016 21

▼

Jeg spekulerede ofte over, hvad der var gået galt

IDA RAVNEBERG

Northfoto / Shutterstock.com

▼

behov for terapi. Også velfungerende veteraner kan blive bedre til det, de er gode til, samt få løst eventuelle problemer i deres parforhold, blive en bedre kæreste, kollega og ven.

Og hold da op, hvor fik jeg det meget bedre! Hvorfor tilbydes sådan noget ikke af Forsvaret, tænkte jeg. Det kunne hjælpe så utrolig mange. Det er dog til dels mangel på viden, der er grunden til, at det ikke tilbydes.

Jeg kan dog varmt anbefale at overveje at udvide tilbuddet til intensive terapiforløb, som dette jeg deltager i.

Ikke kun et par timer ad gangen, men flere dage gennem flere år.

Siden 2012 har jeg været i dette terapiforløb, og jeg er blevet bedre til alt, hvad der har med min personlighed at gøre. Endvidere har jeg fundet en tro. En tro på mig selv og på det potentiale, jeg indeholder. Jeg kan i dag leve med min PTSD - jeg er blevet medicinfri, er blevet en bedre kæreste og har tilegnet mig så meget viden, at jeg nu selv har veteraner i terapi. Samtidig uddanner jeg mig også som PTSD-, par- og psykoterapeut. Alting med det formål at hjælpe andre krigsveteraner med gratis terapi og personlig udvikling. Det er ikke kun de syge veteraner, der kan have

22 SOLDATEN NR. 3 • 2016

Udover at hjælpe andre veteraner med terapi har jeg også været med til at danne en veteranforening, ”Veteraner i Sønderjylland”. Foreningen arbejder på at få et Veteranhjem til Sønderjylland. I foreningen er jeg blandt andet bestyrelsesmedlem og fanebærer.

Jeg har fået håbet tilbage på, at fremtiden tegner sig lys, og at ingen soldaterkammerater skal gå rundt og føle sig som en særling - for der er hjælp at hente.

Mit råd til jer, der vil tjene Danmark i en krig: Sørg for at blive grundigt undersøgt for eventuelle psykiske udfordringer, for eksempel om man har haft en dårlig barndom, eller måske er højsensitiv (HSP). Hvis du er HSP, kan jeg næsten garantere for, at du ikke slipper for psykiske problemer efter en udsendelse.

Mange veteraner, der lider af PTSD, er HSP.

Hvis du vil vide mere om, hvad veteranterapi er for noget, og se hvad Veteraner i Sønderjylland laver, så klik ind på www.veteranterapi.dk www.vetisyd.dk

Ikke alle soldater er egnet til udsendelse, og det skal ikke være nogen hemmelighed.

Hilsen Thorsten Westphal, krigsveteran

Følg med, når Thorsten og andre veteraner medvirker i ’Tro når det gælder’ på DR-K den 5. april kl. 22:00.

IDA RAVNEBERG

JEGERTROPPEN – Norges kvindelige jægersoldater

Det hele startede som et treårigt projekt, men ifølge oberst Kristoffersen, chef for den norske specialstyrke, ønsker man at fortsætte:

I 10 år har det for de norske kvinder været muligt at søge ind til faldskærmsjæger-uddannelsen, men mændene har konsekvent gjort det

bedre fysisk. Med det nye program, hvor kvinderne får mere tid til den fysiske optræning, kan kvinder på bare 50-55 kg efterhånden gå længere og længere med oppakning på 40-45 kg.

Noget af en bedrift!

Når man har oprettet specialafdelingen for kvinder, handler det ikke bare om ligestilling og bedre muligheder for kvinderne. Et væsentligt grundlag for oprettelsen af uddannelsen er simpelthen operationel nødvendighed. Det udtaler kaptajn Ole Vidar Krogsæter sig om til Foreign Affairs: - Norge har etableret Jegertroppen, verdens første udelukkende kvindelige specialenhed, med det formål at forbedre vores effekt i international operationer, siger han.

SOLDATEN NR. 3 • 2016 23

▼

1.400 norske kvinder fik tilbuddet om at kvalificere sig til den hårde uddannelse – ved uddannelsens slutning havde 10 gennemført. Uddannelsen i Jegertroppen er nøjagtig som for de mandlige jægersoldater, blot er rygsæksvægten nedsat lidt.

- Dette projekt bør fortsætte ud over de tre planlagte år. Det her er ligestilling. At se, hvad kvinder kan klare, når de får et specialtilpasset forløb.

Det specialtilpassede forløb, Kristoffersen henviser til, handler ikke blot om den let nedsatte rygsæksvægt, men hele forløbets sammensætning.

Meningen med det hele er, at hvis kvinder får længere tid til at opbygge fysisk robusthed, kan de opnå de samme resultater som mændene. På egne præmisser får de derfor et år til at bygge sig op til kravene for specialstyrken, som er elitær på linje med de amerikanske Navy SEALS.

Elitetropper er for elitesoldater. Det gælder mænd som kvinder – i Danmark har vi endnu ikke haft vores første, kvindelige jægersoldat. I vores naboland mod nord, Norge, har man derimod valgt at oprette en specialenhed, kun bestående af kvinder – Jegertroppen.

▼

- I Afghanistan var en af vores største udfordringer, at vi ikke kunne tale med kvinderne, når vi kom ind i husene. I urban krigsførelse er det nødvendigt også at kunne kommunikere med kvinderne – derfor er tilføjelsen af de kvindelige soldater en operationel nødvendighed.

Træningsprogrammet er ekstremt udfordrende. Ifølge den norske specialenhedskommando kom kun 88 ud af 317 kandidater gennem de første optagelsesprøver, og ved slutnin-

24 SOLDATEN NR. 3 • 2016

gen havde som nævnt kun 10 gennemført. Den høje frafaldsrate for kvinderne ligner den tilsvarende for de mandlige jægeraspiranter.

Ifølge oberst Frode Kristoffersen har de kvindelige soldater i Jegertroppen alle vist overlegne skyde- og observationsfærdigheder. Og til spørgsmålet om, hvorvidt Kristoffersen mener, at kviderne fysisk er i stand til at blive specialjægere på linje med mændene, der som bekendt er blandt Norges allerdygtigste?

- Ja, jeg åben for, at det vil ske. Men de mænd, som er det i dag, har ofte brugt fire-fem år på at træne sig op efter det første år i forsvaret, svarer Kristoffersen.

Her fra SOLDATEN skal der i hvert fald lyde et ’knæk og bræk’ til de hårdføre kvinder i Jegertroppen!

IDA RAVNEBERG

JEGERTROPPEN på øvelse Den 20. februar 1944 placerede norske modstandsfolk tidsbestemte sprængladninger om bord på skibet DF Hydro, som transporterede tungtvandsbeholdere over Tinnsjøen til tyskerne. Under overfarten sprang ladningerne, og skibet sank. Sabotageaktionen kaldet Gunnerside er siden gået over i den norske modstandsbevægelses historie som en af de mest dristige, men også vigtigste.

I marts 2015 skulle kvinderne i Jegertroppen kopiere sænkningen. Øvelsen gik ud på at gå om bord på Hydros søsterskib, DF Ammonia, og placere sprængladninger, som i virkeligheden ville have medført civile tab. Ifølge tropschef Annike, som har fulgt kvinderne fra dag 1 af uddannelsesforløbet, blev de hurtigt modnet under øvelsen Gunnerside: - De var glade for, at de klarede det godt. Men de havde også gjort noget, der historisk havde medført, at liv gik tabt. Vi var ved mindestenen. Der var meget refleksion, siger Annike til Aftenposten.

Kilder: http://www.wearethemighty.com/articles/norway-female-sof-unit http://www.aftenposten.no/nyheter/ iriks/1400-fikk-tilbudet---ti-kvinnerkom-seg-gjennom-Forsvarets-ekstremutdanning-8133834.html

SOLDATEN NR. 3 • 2016 25

Russere på Bornholm?

Klippeøen i Østersøen er en oplagt kilde til mystik. Den isolerede placering og vilde natur er som skabt til røverhistorier, og en af de bedste af dem alle er historien om russiske specialstyrker på øen.

dengang i 70’erne, hvor truslen om fjenden i øst var noget, man levede med hver dag. Ikke desto mindre valgte TV2 Bornholm så sent som i 2012 at forsøge at nå til bunds i den gamle sag.

Et fund af en filtrator fra en russisk gasmaske, og forskellige mere eller mindre overbevisende vidneudsagn, har siden 1971 været grobund for vandrehistorien om, at russiske specialstyrker som et led af deres afsluttende uddannelse skulle opholde sig (ubemærket) tre dage på Bornholm, hvorefter de med en sten fra Hammershus skulle returnere til en ubåd ud for den bornholmske kyst. En historie, som selvfølelig var ekstra spændende for lokale, soldater og journalister

I dokumentaren ”Den gådefulde ø – Gasmasken” fremgår det, at der i tiden efter den januarmorgen i 1971, hvor filtratoren blev fundet, blev opdaget en lang række genstande, der menes at stamme fra østblokken, deriblandt: en sovjetisk logbog, en røgbombe, en faldskærmsraket og en ammunitionskasse. Derudover indeholder filmens sidste del et interview med Sjak Svendstorp, som er forfatter og ekspert i specialstyrker, og han forholder sig således til spørgsmålet om, hvorvidt der

26 SOLDATEN NR. 3 • 2016

har været russiske specialstyrker på Bornholm: ”Selvfølgelig har der det, tanken om, at der ikke skulle have været det, er helt absurd. Der var russere i hele Danmark under den kolde krig, de havde travlt med at måle op, observere broer og i det hele taget forberede den invasion, der lå i skuffen.”

Skal man så vælge at tro på, at russiske specialstyrker har hentet sten fra Hammershus, som deres afsluttende prøve – eller måske stadig gør det? Vil vi lade det være op til jer selv, men nu har I i hvert fald noget at tænke over, næste gang i ligger i nattens mulm og mørke på øvelse på Bornholm!

ERIK CHRISTFORT

OBS: Vi har været en tur i arkivet og undersøgt, hvad vores kolleger på SOLDATEN skrev om sagen tilbage i 1976.

Artiklen havde titlen ”En fjer og fem høns”, så de var vist ikke helt overbeviste!

Kilder: http://www.tv2bornholm.dk/%5Cnet-tv?ar ea=Programmer&program=historie&video ID=148155

SOLDATEN NR. 3 • 2016 27

ERIK CHRISTFORT

Undskyldningsdigt Da sergent Jørgensen til stuekontrol kom Fik han en følelse af tom Han duftede til en feltflaske Som ej lå i en taske Hvorefter han følelsen fik At det der var i feltflasken ej gik Flasken havde en mystisk snert Som ikke mange har kært Snerten havde aroma af sodes Hvilket bestemt ikke kan formodes Så det gik helt galt Men nu er der betalt

Mistet bestik: Jeg mistede mit bestik Og fik stuen til at lede Da jeg kort tid efter begyndte at svede Jeg fandt bestikket i en anden lomme i tasken Og vidste straks jeg skulle holde masken Som stueformand må dette ikke ske Så jeg skyldte skylden på en anden og begyndte at le Det var en joke, selvfølgelig Jeg sagde det til alle – og undgik derved en større skideballe Jeg slap dog ikke for digtet Som jeg var nødt til at skrive Og derved fik jeg en halv time mindre I min pik at rive.

28 SOLDATEN Nr. 3 • 2016

> SERGENT- OG MENIG

c it ate r

Sergent: er ikke jeres stå og smile! Jeg at ed m op d er!’’ ol ’’H ikke se jeres tænd l vi g je , ge læ nd fucking ta

SERGENT: ’’DER LUGTER AF SVED OG SKAM HERINDE, HVAD FANDEN HAR I LAVET?’’

ntrollerer (Oversergent ko nder økolofælles skab og fi gisk kamillete) har taget det OS: Hvem fanden med? enig XX Menig: Det har m e homo…

OS: Det er fandm

en er det Sergent: ’’Ja, gu fand i jeres her sværere end at sidde ips og mors kælder og æde ch t” game World of Warcraf

ent om, (Menig spørger serg e til hvem der må komm besøgsdag) mor, far, Sergent: ”Tjoo... jeres end det brødre, søstre og hvad get civilt skulle være... sådan no snask!”

SERGENT: TREDJE DELING, I HOLDER A JER KRAFTEDME VÆK FR R KUFFENS KAGE, I STINKE TIL COOPER-TEST!

SOLDATEN NR. 3 • 2016 29

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Værnepligtsrådet Orienteringsrunde Siden sidste udgave af SOLDATEN har Værnepligtsrådet som bekendt været på orienteringsrunde, hvor vi holdt oplæg for alle nye værnepligtige på februarholdet. Ud over at viderebringe informationer om arbejdsmiljø, rettigheder, talsmandsordningen mv. benyttede vi os af muligheden for at mødes med de respektive bataljons-

chefer på de besøgte tjenestesteder.

Her drøftede vi lokale succeser og udfordringer. Værnepligtsrådet vil i den nærmeste tid samle op på de mange møder og viderebringe alle de gode initiativer, som laves rundt omkring i landet, så andre tjenestesteder kan få glæde af dem.

CENTA Knap var orienteringsrunden overstået, inden godt 50 nyvalgte talsmænd stod klar på Holmen til deres tre dage lange talsmandsuddannelse ved navn CENTA (Centraliseret Talsmandskursus). På CENTA kunne adskillige oplægsholdere fra hele Forsvaret undervise i konflikthåndtering, love og paragraffer, militær fysisk træning, arbejdsmiljø, talsmandens ansvars-

områder og meget mere. Dermed fik de nye talsmænd en bred vifte af kompetencer, som har rustet dem til at kunne udføre et godt stykke arbejde i alle deres respektive delinger!

Derfor vil vi opfordre jer alle til at bruge jeres talsmænd – jo mere I bruger talsmanden, jo mere kan han/hun hjælpe jer, og jo bedre bliver jeres tid som værnepligtige.

På kurset havde talsmændene desuden en unik mulighed for på tværs af værn og tjenestesteder at udveksle erfaringer og historier, hvilket har gjort dem i stand til at se fremtidige udfordringer i et større perspektiv.

William

Cecilie

Sebastian

Tlf: 32 66 55 53 Mail: vpl-vr003@mil.dk

Tlf: 32 66 55 52 Mail: vpl-vr002@mil.dk

Tlf: 32 66 55 51 Mail: vpl-vr001@mil.dk

30 SOLDATEN NR. 3 • 2016

Til de søvnige Her er nogle af de vigtige pointer fra orienteringsrunden.

Indsæt altid ørepropper korrekt – også selvom det regner, og sergenten er sur.

Husk, at der er nultolerance for alkohol på skydebanen og på vagttjeneste.

I er altid være velkomne til at ringe til Værnepligtsrådet for råd og vejledning.

Husk at melde jeres arbejdsskader!

Således er I sikrede, hvis frem­ tidige problemer skulle opstå.

Sørg altid for at italesætte problemstillinger!

Brug evt. jeres talsmand.

Sygdom er naturligvis tilladt, men husk at overveje, om du er syg, fordi det er koldt og det regner, eller fordi I skal på felttur/-dag.

Dine kammerater har brug for dig!

Udnyt talsmandstrukturen!

I kan gøre det nice for de fremtidige værnepligtige ved at nævne problemet for jeres landstalsmand, således at Værnepligtsrådet kan løfte problemet.

Kontakt

Husk, at I altid kan anke en disciplinærsag eller en militær straffesag, hvis I føler jer uretfærdigt behandlet.

Telefon: 32 66 55 50 Mail: vr@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12, 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu SOLDATEN NR. 3 • 2016 31

JOURNALIST PÅ SOLDATEN? Er det noget for dig? Så se herunder.

Skal du være den næste journalist på SOLDATEN? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.

Som journalist på SOLDATEN får du...

• En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder • Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København, som ligger nær centrum • Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor Vi • • • • • • •

forventer, at du...

Har gode skrivekundskaber Forstår at opsnuse ”den gode historie” Har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde Er engageret og dedikeret i dit arbejde Er ansvarsfuld, også uden opsyn Har interesse i værnepligten Kan fange gode billeder

Derudover...

• Forventer vi IKKE, at du er uddannet journalist • Er din første arbejdsdag mandag den 1. juni 2016 Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest den 15. april. I ansøgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig oplevelse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent. Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

R E H SE

Send ansøgningen til vr@mil.dk eller soldatenmail@gmail.com Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.