Page 1

DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN · NOVEMBER NR. 8 · 2019

Kratluskeri på Bornholm SIDE 6

11-13 SBU omskoling til ild og vand

17-19 Kamptropperne i Flyvevåbnet

+

Øvelse Brave Lion Felt-horoskoper og meget mere…


KOLOFON

> LEDER

Farvel…

…eller på gensyn! Om en måned er mange af jer tilbage i rollen som civile skod. Her på redaktionen gør det os ubeskriveligt triste – ja, alting har en ende. Ikke flere stunder, hvor trætheden presser så meget på, at enhver sætning er det sjoveste i verden. Ikke flere morgener, hvor smagen af Tuborg Classic stadig hænger helt bagerst i ganen, mens der er 20 minutter til stueeftersyn. Ikke flere timelange sessioner i pudsestuen efter SKYT-dage med dårligt vejr. Ja, det lyder alt sammen så slemt, når det bliver sagt på den måde. Sandheden er, at det alt sammen er noget, I kommer til at savne, når det er overstået. Husk at holde kontakten til de venner og kærester, I har fået, og vid, at jeres befalingsmænd altid står klar til at se jer tilbage i uniformen. De kommer også til at savne jer! Uanset hvordan jeres fremtid ser ud, ønsker SOL-

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion Holmens Kanal 9, 1060 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Christoffer Lindstrøm Jørgensen Emil Klinke Jensen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.750

DATEN jer lykke til fremover - det har været en ære at være i jeres tjeneste. Så er der også jer, der skal videre i Forsvarets verden. Nogle fortsætter på sergentskolen eller i HRU’en, mens andre udforsker de utallige andre uddannelsesmuligheder, som Forsvaret byder på. I dette blad kan du ikke læse om din nære fremtid – men snarere fremtiden efter den! Der er meget, man kan opleve, når man først har opbygget noget erfaring. Hold jeres ambitioner tårnhøje og humøret højere – det skylder I jer selv. Vemodige hilsener Emil og Chris Journalister på SOLDATEN

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven­digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligts­ rådets holdninger.

Kontakt Christoffer Lindstrøm Jørgensen VPL-SOLDAT01@MIL.DK TLF: 32 66 55 58 Gennemført HBU på hold FEB 19 v. Gardehusarregimentet i Rønne

Striben

2 SOLDATEN NR. 8 • 2019

Emil Klinke Jensen VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32 66 55 54 Gennemført FBU på hold FEB 19 v. Operations Support Wing i Karup


På skovtur med finskytterne

side 6-9

02 Leder

04 Kort & Godt

05 Hvad kan jeg blive?

06 De bornholmske finskytter

10 Side Talje

11 HDMS Hvims i fare

14 Danske Marinere

17 ­På første klasse i Flyvevåbnet

20 Sergentcitater – Hall of Fame

SBU’er gennem ild og vand

Har Flyvevåbnet kamptropper?

22 Drænanekdoter

23 Skæg med sløring

24 Brave Lion i Oksbøl

27 Klar til samlet fest…

28 Brevkassen

29 Stjernepligten

30 Værnepligtsrådet

side 11-13

side 17-19

Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores Instagram og Facebook: ”soldatendk”

SOLDATEN Nr. 8 • 2019 3


Kort & Godt

NO 2019 AN

ØVELSEN BRAVE LION I OKSBØL ER AFSLUTTET Over 2.000 danske og udenlandske soldater deltog gennem 14 dage i september og oktober i øvelsen Brave Lion. Øvelsens omdrejningspunkt var en fjendtlig invasion ved den jyske vestkyst, som skulle nedkæmpes. Øvelsens størrelse gjorde, at samarbejdet mellem mange af hærens enheder blev testet – dette er nyttigt i forbindelse med opbygningen af Forsvarets 1. brigade, der skal være fuldt funktionsdygtig klar i 2023. Det er nemlig planlagt, at brigaden skal have en kapacitet på 4.000 soldater. Øvelsen foregik i øvelsesterrænet i Oksbøl, men der var også stor aktivitet i det omkringliggende civile terræn, hvilket gav soldaterne mulighed for at træne i et nyt miljø til forskel for de kendte rammer i Oksbøl. Kilde: forsvaret.dk

GRÆNSEKONTROL VED DEN 81. NORDLIGE BREDDEGRAD Den 29. juli blev Station Nord i det nordøstlige Grønland godkendt til at være grænseovergangssted. Station Nord er den nordligste fast bemandede station i Grønland og er bemandet af fem personer. Med en beliggenhed kun 933 kilometer fra nordpolen bliver Station Nord muligvis den nordligste paskontrol i EU. Kilde: forsvaret.dk

Det internationale sportsstævne Invictus Games, der er for soldater og veteraner med psykiske eller fysiske skader, foregår i 2020 i byen Haag i Holland. Her skal 24 veteraner repræsentere Danmark i ni forskellige discipliner. Udvælgelsen af de deltagende veteraner er sket ved at vurdere de enkeltes engagement i deres træning, deres bidrag til det sociale fællesskab, hvordan deres deltagelse kan understøtte deres rehabilitering og personlige udvikling, og om de tidligere har deltaget i Invictus Games

4 SOLDATEN NR. 8 • 2019

Kilde: Anders Fridberg

24 VETERANER ER UDVALGT TIL INVICTUS GAMES


FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS

Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu søge uddannelserne til:

SPROGOFFICER - Russisk, Arabisk og Dari

OFFICER I DE TRE VÆRN

ELEKTRONIKFAGTEKNIKER - Elevplads

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

09 DEC 2019

15 MAR 2020

Uddannelsesstart: AUG 2020

Uddannelsesstart: AUG 2020

AUTOMATIKTEKNIKER - Elevplads

KOMMUNIKATIONSGAST

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

28 NOV 2018

Uddannelsesstart: JAN 2020

28 NOV 2019

Uddannelsesstart: JAN 2020

24 NOV 2019

Uddannelsesstart: JAN 2020

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på

SOLDATEN NR. 8 • 2019 5


EKSPERT-KRATLUSKER

Bornholms Stille ligger de i et krat. Deres fokus er rettet mod et mål langt ude i horisonten. Det er vel den klassiske opfattelse af en finskytte, hvilket heller ikke er helt forkert. Men ligeså vel som de er gode på lang afstand, er de også eksperter i nærkamp og tilfangetagelse.

De kommer om natten Det er en kold nat på Bornholm. Midt inde i skoven er der så mørkt, at man ikke kan se sin egen hånd, selvom man vifter den foran ansigtet på sig selv. Det blæser kraftigt, og det er, som om skoven har lagt en dæmper på alle ens sanser. Her gemmer de værnepligtige sig for HRU’erne, som har natkamp og går patrulje. Men selv HRU’erne kan ikke vide sig sikre her, da de bliver jagtet af toppen af fødekæden: finskytterne. Søvnmangel og intenst hårdt arbejde med begrænset mad har blødgjort HRU’erne. Man kan ikke se meget igennem et par tilduggede natkampsbriller, og finskytterne kan bevæge sig rundt om HRU-patruljerne med lethed uden at blive opdaget. Det lille finskyttehold, som jeg følger, bliver kaldt Hotshot og består af spotteren ”C.S.” og skytten ”Lars”. En lille HRU-patrulje klargør til et spring over en rød vej, men hvad de ikke ved, er at 20 meter fra dem sidder Hotshot klar med deres M10-geværer. ”Klar, spring!” kan man høre svagt fra gruppeføreren, og midt i deres spring åbner Hotshot op på HRU’erne. Staklerne løber frem og tilbage, skyder og smider sig ned i forvirring. ”Hvis man ikke selv ved, hvad man laver, ved fjenden det heller ikke,” siger Lars smilende til mig. ”Alpha-1, november, november!” skriger gruppeføreren. Nu kender de to finskytter både gruppens navn og deres kendeord og trækker sig tilbage i deres skjul. HRU-gruppen trækker sig hastigt væk fra området. Hotshot melder kendeordet over radioen til de andre finskyttehold, der ligger rundt omkring i terrænet. Der bliver meldt tilbage, at en ny HRU-gruppe har kurs mod vores position, og vi lægger os i skjul igen. C.S. ligger med en termisk kikkert, der let kan opfange de varme kroppe fra HRU’erne i den kolde skov. Hele scenariet minder lidt om

6 SOLDATEN NR. 8 • 2019

en Predator-film, hvor finskytterne er overlegne monstre, der jager de udmattede HRUsoldater. Min sammenligning bliver bekræftet, da vi hører over radioen, at en HRU’er har trådt lidt for tæt på en finskytte, som har rejst sig op, stukket en hånd i munden på HRU’eren og ført en pistol op til tindingen på ham. Den tilfangetagne soldat var gået i panik og havde råbt om hjælp og slået vildt omkring sig, før han slap fri og spænede hen til sin gruppe. Den lille patrulje, vi ligger og venter på, er nu dukket op på den anden side af vejen. Hotshot laver et samlet ildoverfald, hvor de samtidig råber kendeordet, som om de var paranoide HRU-soldater. ”Delta, delta!” råber den lille gruppe tilbage til os, efterfulgt af en vred stemme, der spørger, hvem vi er, og hvorfor vi skyder på dem. Lars svarer hurtigt: ”Vi er Alpha-1, vi har lige haft kampføling her og troede, I var fjenden.” HRU’erne går roligt op mod os, imens de taler til os, men vi er allerede væk. Patruljen kigger forvirret rundt, hvem har de lige talt med? ”Hvad fanden foregår der?” siger en HRU’er i desperation. Resten af natten går med at jage og overfalde for så at forsvinde igen. Opgaven med at splitte HRU-patruljerne var en succes, og alle finskytteholdene trak sig til sidst tilbage til deres base.


EMIL KLINKE JENSEN

bøhmænd

SOLDATEN NR. 8 • 2019 7


et Man kan få meg ot bl af sløring ud tre elastikker.

Urban stilling og sløringsarbejde

I baggrunden kan man høre et P3-indslag med DJ McMuffin og Curlingklubben. Alt foregår meget selvstændigt, og den enkelte finskytte har utroligt meget frihed under eget ansvar. Hylderne og skabene er fyldt med forskellige sløringsnet, dragter, spændende materiel til våben og selvfølgelig Cliff-bars og sodavand. Våbenkammeret rummer et utal af forskellige kikkerter, natkampsudstyr og finskytterifler. ”2 her er 1, modtagerkontrol, skift,” knaser radioen. ”Her er 1, det er modtaget, slut.” Vi rykker ud i GD’erne og sætter kurs mod øvelsesterrænet.

Verdens mest okay kollegaer Dagen efter er finskytterne fuldt fokuserede på planlægningen af den næste opgave, som foregår om aftenen. Der er en svag dunst af kaffe og Monster på det lille kontor. Hver mand har deres eget speciale i den lille enhed, som han kan undervise og briefe de andre i forud for en opgave. Men én ting de alle har til fælles er måden, de er efter på hinanden på. Det er venskabelige stridigheder og jokes, som starter lige fra de møder ind, til de er færdige med en opgave og går igen. En af finskytterne har fået en kaffekop, hvor der står: ”Verdens mest okay spotter”, og hver gang der er en åbning for at dolke sin ven med en intern joke, bliver der hugget til. Det skaber et naturligt konkurrence-gen hos dem og spreder god stemning. Der bliver lavet grin med alt fra veganske kærester til borrelia. Tilstedeværelsen af både høj faglighed og god humor som her skaber et fantastisk unikt arbejdsmiljø. Vi er rykket til patruljerummet, som ligger i forlængelse af deres våbenkammer, hvor der bliver gjort klar til kamp.

8 SOLDATEN NR. 8 • 2019

Bykamp og Lars Tyndskids mark Efter en kort march over en række marker står vi nu i en tilfældig bornholmers baghave. Det er vedkommende selvfølgelig ikke klar over, det er der faktisk ikke nogen ud over os, der er. Natten er over os, og det eneste, man kan se, når man slukker sit natkampsudstyr, er det lille grønne skær fra de andres natkampsbriller. Opgaven er at gå patrulje i den lille by uden at blive opdaget, hvilket betyder, at vi bevæger os igennem folks baghaver over krat og hegn. Fremrykningen foregår meget stille for eksempelvis ikke at træde fru Hansens fine blomsterbed ned. Der er enighed om, at det går for langsomt, så vi rykker ud på vejen, hvor fremrykningen bliver til sikret spring. Det eneste, vi bliver set af, er en nysgerrig kat, der synes, at vi er meget spændende og følger med et stykke bagved os. Der bliver ikke fundet noget af interesse, og vi begynder at rykke tilbage igen. Men så støder vi på en enkelt værnepligtig, som står alene og bevogter en kanonlignende genstand. Det tætte mørke slører os, da vi lister os forbi

ham med maks. 10 meter imellem os og ham. Men så sker der noget uventet. En sensor ude foran en carport opfanger os og tænder et skarpt lys. Der står vi så, i fuld udrustning, armeret til tænderne, med hele armen i kagekrukken. Den værnepligtige bliver så handlingslammet, da han ser os, at han fryser fuldstændig i ren og skær rædsel. Tre finskytter stormer over og får lagt ham ned, hvorefter de fortæller ham, at han er død. Denne seance stod ingen steder i brochuren for den stakkels værnepligtige, der har fået sit livs chok. Det sker også engang imellem, at finskytterne bliver opdaget uhensigtsmæssigt, som engang hvor C.S. havde lagt sig på et tag midt inde i en by, hvor ejeren tilfældigvis var kommet op til ham og havde set lidt overrasket ud. Ejeren stod og kiggede lidt, før han sagde: ”Hej.” Hvorpå C.S. svarede smilende: ”Hej.” ”Vil du have en Snickers?” spurgte ejeren så, der heldigvis havde det okay med at have finskytter på loftet. Næste dag står på klassisk finskyttearbejde. Der skal lokaliseres en fjende, for derefter at ligge i skjul iog så forhåbentligt afgive nogle skud mod målet. Når man er i stilling i et krat, begynder man at udbedre sløringen som for eksempel at bygge et kunstigt hegn af blade, skud og kratværk rundt om stillingen. Der er en ventetid på fem timer foran os. Vi skal vente på et ildoverfald fra en anden enhed for så at sabotere den QRF, der skal komme og støtte fjenden. Skytten sidder klar med sin AX50 Anti Material Rifle, der kan skyde igennem pansrede køretøjer, som fjendens QRF burde komme kørende i. ”Det er nu, man finder ud


EMIL KLINKE JENSEN af, hvor god en finskytte man er, det handler om, hvor mange snacks man har med,” hvisker en af finskytterne til mig. Timerne går, og undervejs spørger spotteren: ”Hvem spiser stærk ost?” Og skytten svarer: ”Jeg sidder sgu da og kampskider.” Når man er i stilling og tæt på fjenden, må man ikke lave unødig støj, hvilket kan være virkelig svært, hvis der bliver sagt noget sjovt. Alt er bare sjovere, hvis man ikke må grine, og til vores uheld slentrer der en nedslidt værnepligtig forbi os, som bærer på nogle kasser. Som finskytte får man æren af at observere folk i deres svageste øjeblikke, hvor de tror, at de er helt alene. Den værnepligtige taber kasserne og udbryder et højlydt støn. Vi er ved at skide i bukserne af grin, men må trygge det og stoppe en handske i munden for ikke at grine højlydt. Efter fem lange, men underholdende timer, kommer ildoverfaldet endelig, og de to finskytter sidder klar. Men så sker det, der engang imellem desværre sker: Der kommer ingen QRF, og der intet at skyde på. Det er selvfølgelig irriterende og skuffende, nu hvor man har gjort alt rigtigt og udholdt ventetiden for så at skulle trække sig tilbage igen.

Finskytte 101 Lars og C.S. har vundet Danish International Sniper Competition og skal til ”finskytte-VM” i USA. Vi sidder i deres pudsestue og taler om, hvordan det er at være finskytte. ”Vi er en lille enhed og kan derfor adoptere arbejdsmeto-

Finskytte-myter Spørgsmålene er stillet til en finskytte på Bornholm, og han svarer derfor ud fra skyttens egen erfaring. Putter man sne i munden om vinteren for at sløre sit åndedræt? - Nej. Skal man være en enspænder, iskold og klam for at være finskytte? - Nej, men de fleste i flokken er lidt introverte og taler mest sammen om arbejdet. Pisser man liggende i plastikflasker, når man ligger i stilling? - Ja. Regner man jordens rotation med i ballistikudregningerne? - Ja, på lange distancer. Skyder man mellem hjerteslag, så pulsen ikke påvirker fingerspidsen? - Som udgangspunkt nej, men hvis man har tid til det, prøver man at gøre alt for at få det perfekte skud.

der fra andre enheder som for eksempel Jægerkorpset, som vi har arbejdet sammen med før, hvis det giver mening for os. Nogen bruger også finskytteuddannelsen som et springbræt til en SOF-uddannelse.” siger C.S. ”Groft sagt ligger man 90% af tiden bare og kigger, 8% af tiden er der noget at kigge på, og så 2% af tiden skyder man,” siger Lars og fortsætter: ”Der er forskel på, hvor man er finskytte henne. For eksempel er finskytterne fra GHR og Livgarden meget mere oppe på frontlinjen, hvor vi fra Opklarings-

Skarp øvelse i Slovakiet sammen med SOF-enh ede

r.

bataljonen opererer mest bag fjendens linjer.” C.S fortæller, om hvordan de blandt andet opererer bag fjendens linjer, i det der kaldes et OP: ”Et fuldt nedgravet OP fungerer lidt ligesom en hule, man bor i, hvor man kan ligge og observere, imens fjenden kan gå hen over uden at lægge mærke til noget.” C.S. siger grinende: ”Jeg vågnede engang ved, at min gruppefører sad 20 centimeter fra mig og sked i en ammunitionskasse.” ”Du bliver ikke bare spurgt til optagelsesprøven: ”Kan du slå ihjel lige nu?” Man laver en masse stress-skydninger, hvor man presser deltagerne mentalt og fysisk for at simulere et stresset miljø. Udover det har man kamppsykologi, der forbereder en på skarpe missioner,” forklarer Lars. ”Det kan være en god idé at have jagttegn og have prøvet at gå på jagt før, så man har oplevet den stress, der kan opstå ved at have et levende mål i kikkerten,” fortæller C.S. Alle kan efter endt værnepligt søge stillingen som finskytte, men det foretrækkes, at man har en HRU og har været i tjeneste i stående styrke i to år og meget gerne med en eller flere udsendelser.

SOLDATEN NR. 8 • 2019 9


EMIL KLINKE JENSEN

KURS MOD FJERNE KYSTER

Side Sejlskib Y101 Svanen Sejlskibet bruges til at uddanne kadetter til Søværnet, sammen med sit søsterskib Thyra. Las Palmas, St. Thomas, Lissabon – det lille sejlskib har været vidt omkring i tropiske omgivelser. Her lærer kadetterne om navigation, sømandskab og andre maritime færdigheder. Svanen og Thyra følges typisk ad og bruges også til repræsentative opgaver, som maritime sammenkomster og kapsejladser, i og uden for Danmark.

-pigen Fakta: Antal af denne type: ��� 2 Byggeperiode: ��������������� Søsat i 1960 Længde: ��������������������������� 18,8 meter Bredde: ����������������������������� 4,4 meter Dybgang: ������������������������� 2,4 meter Deplacement: ���������������� 32 tons Fart: ����������������������������������� 12 knob (22 km/t) Besætning: ���������������������� 4 befalingsmænd eller officerer + 8 elever Kilde: forsvaret.dk

10 SOLDATEN NR. 8 • 2019


CHRISTOFFER L. JØRGENSEN

VANDMÆND OG BRANDMÆND

Sømænd gennem ild... Kunne du tænke dig to uger, hvor du blev gasset, brændt af og druknet? Søværnets værnepligtige går gennem ild og vand for at være klædt på til enhver tænkelig ulykke på et skib – og det kræver selvfølgelig, at man træner det så realistisk som muligt.

SOLDATEN NR. 8 • 2019 11


...og vand Et vigtigt skridt på vej mod havet I området Hvims, der ligger halvvejs imellem Frederikshavn og Skagen, ligger CMS, Søværnets Center for Maritim Sikkerhed. De fleste, der arbejder på et af Søværnets skibe, er kommet igennem Hvims, selv frømændene. Grunden til det er, at man på CMS lærer de sikkerhedsfærdigheder, der skal til for at være operativ soldat på Søværnets skibe. Brand, gasangreb eller -udslip og selvfølgelig havari, når der er huller i skibet. Brandtræningen er kraftigt udvidet i forhold til den ene dag, man har i Hærens værnepligt. På skolen i Hvims får man prøvet at tilvænne sig varmen fra flammerne og at navigere rundt i et skib, når det er fyldt med røg. To af dem, der er på skolen i dag, er Emil og Anders – gennem næsten to uger har de mærket på egen krop, hvordan det er at arbejde, når man er påvirket af elementerne. ”Selvfølgelig har det været varmt at stå direkte op ad nogle flammer. Men når man skal løse en opgave, så fokuserer man slet ikke på det,” fortæller Emil. I dag bliver flammerne skiftet ud med kaskader af vand. Om en times tid står både Emil og Anders nemlig i vand til halsen i et hektisk ulykkescenarie.

Alle er rolige, indtil de står i vand til halsen Velkommen ombord på HDMS Hvims – skolens helt eget skib. Eller i hvert fald noget, der ligner. HDMS Hvims er et skibsskrog på store hydrauliske pumper, som kan simulere et skib, der vipper. Og så er HDMS Hvims desværre godt gennemhullet. Det går som forventet grelt for skibet, og dets værnepligtige besætning skal nu forsøge at stoppe katastro-

12 SOLDATEN NR. 8 • 2019


CHRISTOFFER L. JØRGENSEN

dykke efter dem uden held. Madrasser, bordplader og andet inventar flyder rundt i rummet, som er omdannet til en sø – overalt fosser vandet ind trods de værnepligtiges indsats. Den præcise og effektive kommunikation har udviklet sig til råb og forvirring. Enden er nær. I sidste øjeblik bliver skibet dog reddet af en skytsengel, nemlig instruktøren, der har stået i midten og styret det hele. Øvelsen er slut.

Stormen har lagt sig

fen. De værnepligtige har lært om de mange forskellige metoder, man kan bruge for at hindre vand i at trænge ind, og nu bliver deres viden virkelig sat på prøve. I begyndelsen er det simpelt. Der flyder vand ud af et hul eller to, og grupperne samarbejder for at få dem stoppet. Vandet når ikke engang til anklerne. Før man har set sig om, er der dog sprunget læk et nyt sted. Træbjælker, gummimåtter, rebstykker og overdimensionerede korkpropper bliver alle taget i brug for at stoppe det indtrængende vand – men det hjælper ikke, at der kun er en smal trappe op til det øverste dæk, hvor alle materialerne ligger. Vandet står nu lige under knæene. Der bliver skruet op for trykket, og et gammelt hul, der var fikset, åbner sig med ny energi. Den ansvarlige for hullet bander for sig selv og forsøger at stoppe hullet med sin egen krop, imens han venter på hjælp. Vandet går til navlen, og det kan virkelig mærkes, hvordan skibets vippen frem og tilbage kan kaste rundt med mennesker. Lyset slukkes. Røde lamper tændes og blinker. På det øverste dæk spiller instruktørerne ”Jutlandia” af Kim Larsen, mens en røgmaskine sætter stemningen. De laveste af de værnepligtige må stå på tæer i dækket under. Én, der prøver at holde et stykke gummi mod loftet, råber op ad trappen: ”Jeg skal bruge et træstykke på 50 centimeter! 50 centimeter for helvede!”. Folk begynder at tabe deres redskaber i det uklare vand. Febrilsk forsøger de at

Emil og Anders står på øverste dæk og ånder ud i deres drivvåde kedeldragter. På dækket under er deres kammerater gået i gang med at rydde op. ”Trykket fra vandet er langt hårdere end forventet – det gjorde helt ondt at blive ramt af det,” siger Emil. Selvom HDMS Hvims ikke blev reddet, er det heller ikke formålet: ”Det, sådan en øvelse her giver os, er at lære at slå koldt vand i blodet. Hvis én begynder at gå i panik, så går det helt galt,” fortæller Emil. På de rigtige skibe findes der også havarihold, som er professionelle. ”De får os til at falde til ro, fordi de er så rolige.” Øvelsen kan selvfølgelig aldrig erstatte et virkeligt scenarie. Anders fortæller, at til havs på et rigtigt skib er vandet naturligvis langt koldere, især hvis man sejler i de arktiske regioner. Man må heller ikke glemme, at de fleste af Søværnets skibe er krigsskibe, og derfor skal en eventuel fjende også tages i betragtning: ”For os, der skal sejle nordpå, er havari mest baseret på kollisioner med isbjerge og den slags. Men de skibe, der deltager i internationale operationer, skal tænke i helt andre, krigsførende baner,” siger Emil. Anders fortsætter: ”Så snart et skib bliver ramt af en torpedo, ser det ikke ud, som det gjorde i dag. Vi så en video med en torpedo, der ramte et skib. Der gik lige nøjagtigt 11 sekunder, så kunne man ikke se skibet mere.” På trods af den viden kan de slet ikke vente med at komme ombord på et operativt skib: ”Ja! Er du sindssyg mand! Det bliver fedt komme ud i seks uger og bruge vores færdigheder i praksis i Grønland og Island,” fortæller Emil entusiastisk. Om Emil og Anders oplever et sammenstød med et isbjerg eller ej, er de nu klædt på til at reagere i tilfælde af det værste.

SOLDATEN NR. 8 • 2019 13


Vi skal ikke hjem –

vi skal videre! Ting, man får gratis, betyder ikke noget. Det er de ting, man betaler for, der betyder noget for én. Sådan lød de indledende ord til Bornholms 3. Marineeskadron før deres REX-tur. Det var startskuddet til fire dage, hvor de kommende marinere fik lov til at mærke, hvad det koster at bære titlen. Tilblivelsen af en mariner Med megafon, heavy metal og en gang fyldt med befalingsmænd, beordres alle ud på gangen. Det er tid til at tage uniformen på og stille sig klar til den

14 SOLDATEN NR. 8 • 2019

kommende felttur, hvor de værnepligtige skal gøre sig fortjente til at bære REX-mærke. På Bornholm gør man sig også fortjent til det eftertragtede ankermærke, som markerer, at man er mariner. Fra tirsdag nat til fredag middag var de kommende marineres bedste venner nu deres rygsæk og gevær

gennem skov, mark og vej. Hvis man ser på en REX-tur udefra, er den egentlig ikke særlig speciel. REX-turen foregår i hovedet. Den cocktail, der skabes, når man blander mangel på søvn, dårligt vejr og tung udrustning, er uforenelig med det moderne bekvemmelige liv. Behovspyramiden sables ned til mad og søvn, og naturen, der ellers normalt er så bekvem, bliver til din fjende. Vinden suser og stikker i ansigtet, lydene af fugle i træerne forstyrrer dine dyrebare timer i posen, og du synker ned til dine knæ ved hvert skridt i de våde marker, der mest af alt minder


CHRISTOFFER L. JØRGENSEN

om Roskilde Festival, der er gået i vasken. To fra første deling bliver enige om, at trods forholdene, var det i det mindste ikke frostgrader. Menig Karlslunde kunne også stadig finde motivationen på den anden nat: ”Det, der motiverer mig lige nu, er faktisk ankermærket, men også selve målet. Det handler om, at jeg skal vise mig selv, at jeg kan lidt mere, end jeg selv tror,” siger han under et hvil, mens delingen plejer sine fødder og sluger snacks for at holde energien oppe. Hans stemme er sløret, som var han fuld, hvilket nok skyldes de tre timers søvn, han indtil videre har fået.

Søvngængeri Timerne går, og på den tredje dag skal Karlslunde og hans kammerater ikke bare til at slå hjernen fra og gå – nu skal der arbejdes og tænkes. Fjenden er blevet set i nærheden, og der er

et begrænset stykke tid til at grave kampstillinger og pleje sig selv. Gudskelov for det. De flestes tæer ligner rosiner, der er ved at visne af. ”Jeg tør slet ikke tage mine støvler af og se,” siger én, der får øje på hans kamme-

”Jeg er pissetræt, men jeg er bare glad for, at jeg står her”. – Menig Gørløse rats lilletå. I de færdige kampstillinger står vagterne på skift og spejder ud i terrænet, trætte, men vågne. Delingen er enig om, hvad der skal til at ske – vi skal angribes. Deres anelser bliver til virkelighed, da vagtens ”Hvem der?!” besvares med en salve fra et LMG inde fra skoven, der sætter gang i hele delingens besvarende ild. En instruktør fortæller i samme øjeblik delingsføreren: ”Så er det bare om at pakke sammen. Der er ikke noget søvn til jer i nat”. Det er nemlig tid til den sidste march

hjemad. Den sidste march glemmer de ikke lige med det samme – det er her hvor skyggerne taler til dig, hvor dit gevær bliver til en slange i dine arme og det er som om, at din kammerat har et ansigt i baghovedet. Ofte vender én sig til en anden, og spørger ”Hvad?” – Svaret tilbage er altid ”Jeg sagde ikke noget.” Menig Gørløse peger på de sten, han sidder op ad, og siger: ”Jeg kunne sove lige her. Uanset hvor koldt det er”. Et ønske han aldrig får opfyldt.

Hvad koster et anker? Næste morgen er målet nået, og delingen mødes endelig med resten af eskadronen tæt ved kasernen. Den sidste forhindring er ceremonien, der markerer tilblivelsen af en ny eskadron marinere. Deres karakteristiske gummibådsattrapper (læs: træstammer) skal bæres ned til stranden, hvor Østersøen i dag raser. Her skal de genfødes ved at grave sig under stammen og derefter døbes i de kolde bølger. Det er en mulighed for at udløse de sidste krampetrækninger, give det sidste stød energi og vise, at man stadig har noget at give af. ”Kom nu for helvede! Du skal bare under den fucking stamme!”, lyder de motiverende ord til den sidste,

”Det handler om, at jeg skal vise mig selv, at jeg kan lidt mere, end jeg selv tror” – Menig Karlslunde

Den sidste mand kæmper sig igennem med et glædesbrøl.

der endnu ikke har klemt sig over på den anden side. Dette øjeblik vil marinerne altid huske på, når de ser på deres anker. ”Jeg har betalt vildt meget psykisk for det anker. At skulle holde sig selv og sin deling motiveret selvom det hele er lort, det flytter grænser”, fortæller Mariner Nyboder efter en dags pusterum. Det blev sagt ved turens begyndelse og slutning: Ting, man får gratis, betyder ikke noget. Det er de ting, man betaler for, der betyder noget for én – og hvis man spørger de nyudnævnte bornholmske marinere, har de betalt med alt, hvad de havde at give af. En REX-tur er ikke noget man dør af, nej, man føler sig nærmere langt mere i live, når man har gennemført. At bedømme på glade marinere der omfavner hinanden og ønsker hinanden tillykke med titlen en time senere på kasernen, er denne handel én de aldrig ville have gået glip af.

SOLDATEN NR. 8 • 2019 15


CHRISTOFFER L. JØRGENSEN

16 SOLDATEN NR. 8 • 2019


EMIL KLINKE JENSEN

PROFESSIONELLE PROPEL-ABER

På 1. klasse med Karups kamptropper

TSS er en af Forsvarets ufrivilligt hemmelige enheder. Men måske kender du dem som det bevæbnede stewardessekorps, som de spydige sider på sociale medier kalder dem. Selvom de ikke er special­operationsstyrker, er fastroping og helikopterflyvninger hverdag for kamptropperne i Tactical Support Squadron. Nødlandende fly, slagsbrødre i kabinen og fattige, der stjæler flydele, er nogle af de særlige opgaver, der skal løses af enheden med base i Karup.

SOLDATEN NR. 8 • 2019 17


Vidste du at du kan søge stillingen som soldat i TSS direkte efter din værnepligt i Hæren og eller Flyvevåbnet? Det er en stor fordel og øger chancerne for at komme ind, at man har taget en HRU eller sergent uddannelse i forvejen, men stillingerne kan sagtens søges med en HBU eller FBU. Hvis du bliver taget i betragtning, skal man igennem en optagelsesprøve, for at se hvilken slags soldat man er og om man ville passe ind i et lille team.

En flyvende kampzone ”Jeg har ham!” råber en sikringsmand, idet han spurter hen og flår et moment ned i bunden af flyvemaskinen. Forestil dig, at du ligger på gulvet af en C-130 Herkules, der laver taktisk flyvning, imens der sidder en soldat med et knæ i ryggen på dig. Det eneste du kan se, når du kigger op, er en hund, der gør dig i ansigtet og viser tænder. Man er ikke i tvivl om, hvem der bestemmer, når man er passager på en flyvning med TSS. Kabinen er fuld af mennesker, momenter og soldater – det er som at være med i en James Bond-film. Jeg er bundet fast til hundeburet, hvor jeg bliver nedstirret af en firbenet bidemaskine. Ved si-

18 SOLDATEN NR. 8 • 2019

den af reparerer to sanitetsfolk på en såret soldat, der er blevet ”skudt” lige inden afgang, hvor soldaterne måtte skyde, imens flyveren så småt lettede.

næstkommanderende, der fortæller om AMPR og deres udsendelser:

Små teams, stor indflydelse

”Størrelsen på deres teams gør, at de enkelte personer har langt mere indflydelse på opgaveløsningen, da de ikke forsvinder i mængden. Soldaterne skal kunne være omstillingsparate, da der ud af det blå kan komme en spontan skarp opgave, som for eksempel at skulle sikre en nødlandet flyvemaskine,” siger NK TSS. Det er nemlig ikke kun i Danmark, det her sker,

TSS primære operative grupper hedder AMPR som står for: Air Mobile Protection and Recovery. De består af række seksmands-teams, der ligesom i Hæren har eksempelvis sanitetsfolk, våbenspecialister og signalmænd. Vi sidder i TSS hovedkvarter sammen med deres

”Denne slags opgaver kan de også møde i deres udsendelse til Mali, hvor de skal passe på Flyvevåbnets helikoptere og flyvemaskiner. Her skal AMPR være med til at fragte lokale styrker, og sikre sig at der ikke opstår en farlig

Jeg behøver ikke at forstille mig det, for det var mig, der for nogle måneder siden blev klasket i gulvet i flyvemaskinen. Det er mig en gåde, at TSS mangler folk med så mange spændende øvelser og udsendelser i sigte.


EMIL KLINKE JENSEN

sionelle soldater med, når man sender dyre flyvemaskiner til andre lande, hvor sikkerheden ikke er lige så god som i et NATO-land.

konflikt under flyvningen. Soldaterne kan også blive udsat for sære hændelser, som lokale der prøver at stjæle hjulene på en flyvemaskine. Her er det også særligt vigtigt, at AMPR er omstillingsparate, da det er en hel anden kultur, de møder under udsendelserne. De lokale prøver at tjene penge på hvad som helst, og hvis der er noget, som ikke passer dem, tager de sagen i egen hånd,” fortæller NK TSS.

Når en fjer bliver til en hønsegård

En landingsbane i Bamako lufthavn er blevet sprunget i luften så mange gange af de lokale, at man har opgivet at reparere den og bruge den. De lokale var blevet trætte af lavtgående fly hen over deres landsby og tøvede ikke med at sende et klart signal til lufthavnen. Det er derfor vigtigt at have profes-

TSS er især på de sociale medier blevet et nemt offer for humoristiske, men nedladende opslag. Det skyldes, at enheden fra starten manglede et konkret operativt formål og er havnet i nogle uheldige hændelser, som da de planlagde at køre i upansrede køretøjer i kampzoner, hvor hæren bruger pansrede køretøjer. Det blev heldigvis stop-

”En F-16 kan selv og vil selv, lige indtil den står på jorden. Så kan den ikke en skid,” siger NK fra TSS.

pet. Men episoder som denne har givet TSS et dårligt ry, og mange i Forsvaret ved i dag ikke, hvilket formål enheden har, men ser kun, at den hele tiden flyver og klæder sig som kamptropper. ”Det værste ved det hele er, at det er ret sjovt,” siger NK fra TSS om de spydige opslag på de sociale medier. Enheden er godt selv klar over problemet, men lader sig ikke påvirke af det, da de dårlige rygter stammer fra gamle dage og bunder i misinformation, der går fra mund til mund: ”TSS er kommet på rette spor, og kan se frem til mange spændende udsendelser og øvelser,” fortæller NK fra TSS.

SOLDATEN NR. 8 • 2019 19


> SERGENT

c it ate r

GRUPPEFØRERENS HÅNDBOG

SERGENT CITATER – HALL OF FAME Vi har været i det store arkiv og udvalgt de bedste citater i SOLDATENs levetid. Skynd jer for helvede! Jeg har en kone, to børn og en græsplæne, og jeg skal gerne nå at slå dem alle sammen, inden det bliver mørkt!

skifte i v å MG: ”M tøj?” æts k til idr ar et udtr y ih SG: ”V svaret: or her i F you fight, as ng Train don’t fucki u and yo drætstøj. ni fight i

KULDE ER BARE EN ANDEN FORM FOR VARME.

Få en sikringsmand på den nullermand! Den er jo fandeme så stor, at den kan dræbe!

Kontrollér ALTID kammeret for: Grene, egern, indkøbsvogne og svenskere… Man ved aldrig hvad der sætter sig i det kammer.

SG: ”Er der nogen som har prøvet at få peberspray i hovedet?” MG: ”Det har jeg, hr. sergent.” SG: ”For helvede, menig. Du skal jo stoppe, når pigerne skriger: ”Nej”.

20 SOLDATEN Nr. NR. 88 •• 2019 2019

Retstillingen er urørlig: Kommer der en meteor, så flækker I den bare!

Hvad spreder sig hurtigere end fnat hos Livgarden? Kønssygdomme hos HESK.


EMIL KLINKE JENSEN

*Efter menig gentagne gange har fucket op*

Det regner ikke mellem dråberne, så I skal bare være nogle små akrobater.

SG: ”Er dine forældre søskende eller hvad?”

Hold kæft en vanvittig baret, menig! Du ligner jo en kok. Hvad er menuen i CAF i dag?

Regn er ligesom at blive hevet i håret, hvis man ikke kan undgå det, kan man ligeså godt nyde det.

JERES HÆNDER SKAL ARBEJDE SOM SMØLFER PÅ VARME KOGEPLADER!

I dag skal vi lave ”Danish Military Speed Test”, som på dansk hedder: ”Føj for den lede rødbede.”

SKYTTEHULLET ER DER ALLEREDE. DET ER BARE FYLDT MED JORD.

baret s e r e j e handl e b l ledyr. a æ k I sk e t s res før under vand som je holdes mer flere l a k s Den ke kom nusses. k i r e d l den indtil a k s å og s bobler SEND JERES SERGENTCITATER IND TIL: VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK ELLER PÅ VORES SOCIALE MEDIER.

SOLDATEN Nr. 8 • 2019 21


EMIL KLINKE JENSEN

SKIDT, PYT

Dræn-anekdoter Ville det være for meget at forlange, at skulle tænke selv?

Stuelatrin Efter omskoling til messen, var menig Bæ blevet mere end bare stangstiv. Menig havde søgt nattely på sin stue, men skulle virkelig meget på toilettet. Menig Bæ steg ud af køjen, sked og pissede på gulvet og gik direkte i seng igen. Stuen fik en bemærkning af deres sergent dagen efter, om at der lugtede lidt spøjst.

At skyde sig selv i foden

HAR DU EN SJOV ELLER UHELDIG HISTORIE FRA DIN EGEN VÆRNEPLIGT? SEND DEN IND TIL: VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK ELLER VORES SOCIALE MEDIER OG FÅ DEN TRYKT I BLADET. *ALLE DER SENDER IND FORBLIVER ANONYME*

22 SOLDATEN NR. 8 • 2019

En mørk nat, tæt inde i skoven, stod menig Spejlhjerne i et mudderhul, der blev brugt til AKP. Menig var i søvnunderskud og hunderæd for enhver lyd i den mørke skov. Der var blevet udleveret én NVG som menig Spejlhjerne benyttede sig af, hvilket betød, at hans makker intet kunne se. Menig Spejlhjerne havde stillet sig omvendt i AKP og stod derfor og kiggede ind i deres eget BSO. Da der var vagtskifte, og bevæbnede skikkelser begyndt at bevæge sig rundt i BSO, fik menig Spejlhjerne et kæmpe chok og alarmerede hele BSO. Alle stormede ud af deres bivuakker, og der blev åbnet ild fra AKP. Alle i BSO skød vildt omkring sig, og det var først her at hans makker i et lysglimt fra Spejlhjernes gevær så, at han skød ind mod sit eget BSO. ”Angrebet” blev kvitteret af makkeren, med en hård dumflad i nakken på Spejlhjerne.


CHRISTOFFER L. JØRGENSEN

FELT-FASHION

Skæg med sløring Velkommen til salon KTK! Vælg imellem en af vores fantastiske stilarter, så du kan ligne en ægte patruljesoldat i felten.

El Hefe

Overskæg M/47

Udforsk din indre desperado og gennemtrav dit lokale øvelsesterræn, som var det Panamas jungle.

Forsvarets udleverede overskæg. Reglementeret, men ikke eventyrlystent.

Cykelstyret

???

Bonjour! Importeret direkte fra de hotteste s­ tylister i Paris.

Ingen ved, hvad dette skal forestille.

SOLDATEN NR. 8 • 2019 23


BRAVE LION

Bomben, der delte delingerne Brave Lion. Den største danske øvelse siden 90’erne, hvor soldater fra hele landet træner samarbejde på en langt større skala, end man som værnepligtig er vant til. I to uger vrimlede det med pansrede mandskabsvogne, infanterikampkøretøjer og både stående styrke og HRU’er i Oksbøl og omegn mellem majs­ marker og mejetærskere.

24 SOLDATEN NR. 8 • 2019


CHRISTOFFER L. JØRGENSEN

Når majsmarkerne begynder at tale dansk Enheden fra Den Kongelige Livgarde er kørt to kilometer forud for resten af deres bataljon for at sikre sig, at vejen fremad er sikker. Det er den ikke. Fjenden har lagt sig i baghold og beskyder de forreste køretøjer under en hektisk ildkamp. Der bliver kastet røg, skudt med tunge maskingevær og råbt kommandoer frem og tilbage under skudvekslingen, imens resten af enheden forsøger at slutte op for at støtte de forreste. Det er dog uden held – fjenden har været lusket og har sprunget en bro over et vandløb i luften, så vandløbet har skåret enheden over i to, så kun den forreste deling er kommet over. Det er umuligt for konvojen fortsætte. Bataljonen må bringes til standsning, indtil problemet er løst. Pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer vender og drejer på en gårdsplads, mens der strømmer soldater ud, som skal sikre og afsøge området for fjender, indtil problemet er løst. Soldaterne bevæger sig gennem de høje majsmarker, som gør dem fuldstændigt usynlige. Det eneste, der afslører dem, er deres kommunikation mellem hinanden. En gårdejers mejetærsker passerer konvojen, som en efter en giver plads på vejen – for et øjeblik brydes øvelsens illusion af det civile samfund, der går sin gang. Det er

i virkeligheden bare cowboys og indianere for voksne.

at forberede sig på, at enheden skal hævne sig.

Et visit hos de faldne

Bag fjendens linjer

Konvojen som står stille på den anden side af vandløbet er under beskydning. Soldaterne, der kom i baghold, går rundt og taler med hinanden, spiser og vedligeholder. De er døde. Altså i øvelsens sammenhæng. Det betyder, at de på ingen måde kan deltage i øvelsen, indtil de bliver erklæret levende igen.

Fjenden består blandt andet af HRU’er fra Ingeniørregimentet i Skive – de selvsamme, der stod bag bagholdet og sprængningen af broen. Det krævede, at de lå halvanden time i deres skyttehuller og ventede på det rette øjeblik, så de kunne splitte enheden fra Den Kongelige Livgarde og bremse deres fremrykning. Konstabeleleverne Grubbe og Christensen stod selv for at placere bomben, der skulle spolere enhedens planer. ”Vi fik lagt nogle tændledninger ud under broen og en lille bombe ved siden af. Det var fedt at få det prøvet. Ellers gravede vi kampstillinger i går,” siger Grubbe. Bag hende er flere soldater gået i gang med at stille en forsvarsstilling op med sandsække og et tungt maskingevær. En gang imellem skærer lyden af det tunge maskingevær gennem luften, og alle undtagen de garvede soldater springer op i chok. Grubbe og Christensen befinder sig i Brikby – en kulisseby, der udgør deres forsvarsstilling. Om et par timer forventes det, at enheden fra Den Kongelige Livgarde angriber Brikby, og det skal derfor gå stærkt med at opstille et effektivt forsvar. Det er kun et spørgsmål om tid, før bataljonen har opstillet en bro, der kan føre delingerne sammen igen. Mon ikke Grubbe og Christiansen til den tid får lov til at smage deres egen medicin?

Blandt de døde soldater står en signalmand, en bravo og en san-mand, der sørger for at lappe de sårede i delingen sammen. De er fra Den Kongelige Livgarde og har været på øvelsen, siden den startede om mandagen for fire dage siden, og forventer først at være færdige midt i næste uge. På en øvelse så lang som Brave Lion begynder manglen på søvn virkelig at kunne mærkes, og derfor er det også vigtigt, at soldaterne får tid til at hvile ud. ”Vi var rimelig smadrede onsdag aften. Vi brugte hele torsdagen på at genopbygge kampkraft og forberede os på at rykke fremad,” siger signalmanden. Imens han taler, skratter hans radio med meldinger, som han ikke svarer på. Radioen fortæller, at de levende soldater i baggrunden er i gang med at sprede sig ud for at finde ud af, om fjenden stadig er i nærheden. Det er de ikke – de er rykket mange kilometer væk og er allerede gået i gang med

SOLDATEN NR. 8 • 2019 25


Hvorfor afholdes Brave Lion? Som følge af det nuværende forsvarsforlig bliver Forsvarets bevilling øget med over 20% frem til 2023. Med den ekstra bevilling opstiller Forsvaret en operativ brigade, der skal tælle 4.000 mand, samt nyt, moderne materiel. En øvelse som Brave Lion sikrer, at den nye brigade har den erfaring, der skal til, når mange enheder skal kommunikere og arbejde sammen om at løse en enkelt opgave. Som kommende soldat kan man altså godt se frem til øvelser af en lignende størrelse i fremtiden – det store øvelsesterræn i Oksbøl er end-

da udvidet til over dobbelt størrelse, så der virkelig er plads til at give den gas. Til den nye brigade skal der bruges 1.000 nye soldater frem mod 2023, hvilket betyder, at mange nyudannede soldater kan se frem til at blive en del af brigaden. Som brigadegeneral Henrik Lyhne siger: ”Det bliver en brigade, som vores allierede kommer til at respektere, og vores modstandere kommer til at frygte den”. Kilde: dr.dk og forsvaret.dk

Øvelsen set gennem… Stående styrke Signalmanden, bravoen og san-manden fra Den Kongelige Livgarde er lidt trætte af vejret og øvelsens længde. Oksbøls store øvelsesterræn giver soldaterne en hel legeplads at træne på, men san-manden ser det på en anden måde: ”Jeg ved ikke, om man kan kalde Oksbøl for en legeplads. Det er nok snarere et torturkammer,” forklarer han, mens de andre griner og stemmer i. ”Det er fedt nok at være på øvelse. Vi laver nogle fede ting. Men selvfølgelig er det også hårdt – og Oksbøl er nok det sted i Danmark, det regner allermest,” siger signalmanden. Trods vej-

ret har Bravoen soldatens hemmelige våben med, der nok skal få ham til at trodse ethvert regnskyl. Et ord, fem bogstaver: ”Kaffe,” siger han og griner, ”Hvis der er et råd, jeg vil give folk, der gerne vil være soldater, så er det: Lær at drikke kaffe.” Øvelsen foregår hen over weekenden, og det irriterer gruppens Bravo en smule: ”Weekend havde været dejligt nok. Så kunne man få sig en hotdog på kuffen”. Trods lidt brok er soldaterne dog i godt humør, og det meste af det, de taler om, bliver sagt med et glimt i øjet – måske tager de egentlig ikke øvelsen så tungt.

gange er træls at være værnepligtig, når man får de trælse opgaver – men det bliver bare bedre, når man kom-

mer videre,” siger hun med et smil. ”Man bliver behandlet som en voksen herude.”

HRU’erne Grubbe og Christensen har siden øvelsens begyndelse erfaret, hvordan det er at være på øvelse med stående styrke: ”Det er så fedt, men man føler også, at der er noget at leve op til. Man skal vise, hvad man har lært,” siger Christensen. Grubbe fortsætter: ”Når vi er herude, ser vi hele sammenhængen i det, vi laver til daglig. Vi byggede en bro for første gang i forgårs, det var jo fantastisk.” De føler begge to, at de kan følge med de professionelle soldater, så længe de holder koncentrationen. Grubbe er glad for at være i HRU’en: ”Det kan godt være, at det nogle

26 SOLDATEN NR. 8 • 2019


EMIL KLINKE JENSEN

EFALING

u n r e v i g g e Giv agt, j g n i l a f e b min FESTPUNKTSB

dan ingsfest og h vor tn lu fs a e d ol h andre øvelser: le være tid til at al t a m so ed v ige L er t De å det? m skabelon til ge sin deling p so li s n a ge m ru b er d n a re forbe ingen k er. faling! Befal be ts k n u te op som den p m ek fe ir d s se læ Med en g, ell er punktsbefalin m fe n ege s re je e og vise sig kan fremtræd , le vi ci t d an d igheder. sig bl er alle omstæn d er, der gemmer n k u es s gå enn d m n u re al Su med fjenden sk A – Fjenden: flikt. Kontakt on k e og kærester. d n åe st ved op nye venskaber an d e, d en k en bedre at forhånd. d: Lær hinand gt og best ilt på la an pl SN K B – Egne forhol a fr have transport e: Sørg for at vej gs n ga af – Til og

n 1 – Situatio

C

2 – Opgave

gensinde. utningsfest no sl af e est d fe A t holde den d se 3 – Udførel ørg for at have lavet klar til kamp in p: S A – Klar til kam g. sk ci vil-slørin

en. en afgang til by

tuelle bydel for even gte al dv u en d søg mlet gruppe, af g: I én stor sa n ri la k er. p ed eo d gh mu li B – Områ vor alle og for synings r ge n ri d n ildoverfald, h hi t le m sa et s fjender, for age klu b/bar foret igt BSO. den udvalgte På d: r som mid lert id fal efte er er ov d d s il ge t u le br am et S d C – en. Ste gen og sikrer d stormer bygnin Hu

spores. nt der kan op ra au st re dfoo 4 – Logistikdri vmid ler: Hvilken som helst junk g og efter behov. A – Forplejnin ambu lance alt er ell xa ta til e red høres. neste: Syge -så overnatte og af at B – Sanitetstje for l te ho e s til nærmest e: Fanger føre C – Tilfangetagn nandens at alle har hi e er t ell s , e at n ch e es 5 – Signaltjfor, at alle har forbindelse til en fæll Sørg A – Kontakt: og reel skade. kup, opbrud m ar al telefonnumre. , se el d eord for genken at aftale kend sk u H d: eor d B – Ken

SOLDATEN NR. 8 • 2019 27


Brevkassen Jeg vil erklære min kærlighed! Kære hr. oversergent Jeg skriver til dig, fordi jeg skal have noget ud af verden. Jeg elsker en af mine sergenter. Sådan er det bare – hun ved det ikke endnu, men hun skal være min kone. Jeg behøver ikke engang dine råd, jeg vil bare have foreviggjort min kærlighed. Så snart jeg er tilbage som civil, afslører jeg mine sande følelser. Hun er smuk og dejlig, mit livs flashbang. Jeg vil til hver en tid dele min kop klam med hende. Mvh. Den lykkelige

Brevkassen varetages af OS Tordenskrald, som efter mange år er gået tilbage til sine rødder i værnepligten, hvor han hjælper menige i nød. Bandeord og vredesudbrud er nedtonet af redaktionen

Kære pinlige menig SLAP DOG AF! I dit hoved har I allerede villa, vovse og Volvo. I har måske allerede et barn på vej? Jeg fryder mig over, at din klamme teenagepoesi nu bliver delt ud til over 2.000 mennesker. Jeg har endda hængt dit brev op på bagsiden af døren til mit kontor, så jeg altid kan gå hjem i godt humør. Lad mig fortælle dig en hemmelighed: Kærlighed er overvurderet. Livet som ægtepar kan ikke andet end at skuffe både dig og især hende. Behold du hellere din klamme kop for dig selv. Har du i øvrigt slet ikke vedligeholdt den?! Følg mit eksempel i stedet – jeg, som er gift med det kære danske forsvar, er ikke en eneste gang blevet skuffet. I hvert fald hvis man ikke medregner den skuffende følelse, du giver mig lige nu. Følg dit hjerte i stedet for dine kønsdele. Du hører hjemme her! Kærlige hilsener

OS Tordenskrald 28 SOLDATEN NR. 8 • 2019

Har du et problem eller et spørgsmål, så send det til OS Tordenskrald på VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK eller vores sociale medier, hvis du tør…


CHRISTOFFER L. JØRGENSEN

ASTROLOGIKORPSET

Stjernepligtig Du vil møde en høj, mørk befalingsmand…

Tyr: 20/4 – 20/5 Du har fjenden lige på kornet – du er en ægte professionel i dit fag. Din fremtid som bager er sikker.

Vædder: 21/3 – 19/4 Det er nok bedst, at du ikke får det at vide.

Fisk: 19/2 – 20/3 Hvem har givet øl til en fisk?! Hold igen på messen.

Tvilling: 21/5 – 21/6

Vandbærer: 21/1 – 18/2

Alle mennesker er unikke. Det eneste, de har til fælles, er, at de ikke kan lide dig.

Vi ved godt, hvad du har gjort.

Stenbuk: 22/12 – 20/1 Hvis du er menig: Stjernerne skinner ikke så klart, og det er din mulighed for at snige dig over på officersmessen en skæbnesvanger nat. Hvis du er befalingsmand: Uranus vil give dig underlige drømme og hallucinationer. Sov videre – intet af det er virkeligt.

Krebs: 22/6 – 22/7 Nordstjernen skinner klart, og din gruppe vil derfor glemme toilet­ papiret. Tag en ekstra rulle med, så kan du endelig udrette noget godt for dine medmennesker.

Løve: 23/7 – 22/8

Skytte: 23/11 – 21/12

Pas på dine fødder, så du ikke må udgå fra march. Ellers bliver du kørt hjem – ikke i Karlsvognen, men i en Mercedes Vito.

En meteor har ramt fiskens planet, Neptun. Sørg for at sigte bedre næste gang, skytte.

Jomfru: 23/8 – 22/9 Månen har været lidt for hurtigt fremme, og det vil påvirke den trætte Jomfru til at tro, at det er nat. Hold dig vågen i AKP!

Skorpion: 24/10 – 22/11 Vægt: 23/9 – 23/10

Vægten ved det ikke endnu.

Venus står i mere end et tegn, og du må slås for din kærlighed med en anden på kasernen. Hun skal nok blive din!

SOLDATEN NR. 8 • 2019 29


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Værnepligtsrådet får vinger Værnepligtsrådet har mange forskellige opgaver, men fælles for dem er, at de som regel foregår på jorden. Alle regler har dog undtagelser, hvilket blev bekræftet, da Værnepligtsrådet for første gang var i luften med de værnepligtige fra Skive. I november udsendes en Hercules C130-J samt mandskab fra Tactical Support Squadron (TSS) til Mali, hvor TSS skal stå for sikkerheden i og omkring flyvningerne. Hercules er et transportfly, og TSS’ opgave er at sikre, at flyvningerne foregår sikkert for både mandskab og passagerer. I den forbindelse afholdt soldaterne ved TSS d. 11. og 12. september en øvelse på Flyvestation Karup, hvor de skulle

30 SOLDATEN NR. 8 • 2019

træne taktisk flyvning. De værnepligtige fra Skive var momenter på øvelsen, hvor de skulle agere passagerer på flyet. Hvis du normalt er typen, der kan blive lidt rundtosset af turbulens i et normalt passagerfly, ville en tur i en Hercules nok ikke være noget for dig. Selvom man er spændt godt fast, bliver man kastet en smule rundt, og nogle var mildest talt mere begejstrede end andre.

Nogle af de værnepligtige fik ydermere til opgave enten at foregive at være skadede eller at skabe ekstra ravage ombord på flyet for at teste mandskabet i problemløsning i taktisk ramme. Det var spændende at se professionelle soldater i aktion, og vi er glade for, at vi kunne få lov til at opleve en anden side af Forsvaret sammen med de værnepligtige i Skive.


Ømme fødder i en god sags tjeneste De sidste fem år har Den Kongelige Livgarde i fællesskab med støtteorganisationer afholdt Gardermarchen én gang årligt. Tilmelding til arrangementet er åben for alle, der har lyst til at gå med. I år var der i alt 1.600 tilmeldte, hvis deltagergebyrer blev til en donation på samlet 75.000 kr., der går til veteranarbejdet ved Den Kongelige Livgarde. Som marchgænger kan man vælge mellem tre ruter på henholdsvis 8, 18 og 30 km. Hele rådet gik 30 km, hvor vi

fik følgeskab af vores kollega, Emil, fra SOLDATEN og landstalsmænd fra Ingeniørregimentet i Skive og Operation Support Wing i Karup. Det var en længere gåtur, end vi kontorsoldater er vant til, men selvom det førte til ømme fødder og tunge ben, havde vi en hyggelig dag i den flotte natur omkring Høvelte. Vi vil opfordre alle til at deltage i det hyggelige arrangement næste år. Det er en dejlig vandretur, og pengene går til et godt formål.

Tak for nu… Vores periode i Værnepligtsrådet er nu ved vejs ende. Vi har alle tre nydt opgaven med at repræsentere alle værnepligtige. Vi håber, at I har nydt jeres tid indenfor hegnet og at I har skabt minder og venskaber for livet. Til de af jer, der har søgt videre, ønsker vi jer held og lykke med fremtiden i det danske Forsvar.

KONTAKTINFORMATION

Kristian Rahbek Heidtmann TLF: 32 66 55 51 VPL-VR001@MIL.DK Vi vil rigtig gerne høre jeres mening. Hvad synes I om værnepligten? Hvad skal fastholdes, og hvor er der plads til forbedringer? I kan enten tale med jeres landstalsmand, som vil tage det med til et møde, eller benytte jer af vores kontaktoplysninger her på siden.

Alexander Andersen TLF: 32 66 55 52 VPL-VR002@MIL.DK

Krista Dahl Nielsen TLF: 32 66 55 53 VPL-VR003@MIL.DK

Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Instagram: Vaernepligtsraadet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk

SOLDATEN NR. 8 • 2019 31


Til alle kratluskere, propelaber og søpølser: TAK FOR REJSEN Til fest og ballade: Træd af!

Profile for SOLDATEN

SOLDATEN - November 2019  

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded