SOLDATEN | 3. Udgave | 2015

Page 28

Militærpolitiuddannelsen

tilbyder dig nye udfordringer Militærpolitiet er for dig, som ønsker at blive fysisk og psykisk udfordret på et højt niveau. Der bliver stillet hårde fysiske krav ved optagelsesprøven, og der bliver bygget videre på udgangspunktet, så din fysiske form bliver forbedret under uddannelsen.

Inden du søger optagelse på uddannelsen, kræves det, at du: • har færdiggjort en basisuddannelse i Forsvaret • har bestået folkeskolens afgangsprøve • er ustraffet • har normalt syn og ikke er afhængig af briller eller anden synskorrektion • har kørekort kategori B

Til optagelsesprøven skal du: • løbe 2.750 m på 12 min. • gennemføre coretesten til niveau 3. Dog skal man i stedet for ”træk til bom” lave kropshævninger i frithængende bom. • svømme 300 meter (fri) på maks. 9 minutter • til helbredsundersøgelse • bestå skriftlige prøver • tale med repræsentanter fra militærpolitiet • tale med en psykolog

Uddannelsesforløbet Den grundlæggende del af uddannelsen varer halvandet år og opdeles i tre forløb, som hver afsluttes med en øvelse. Man skal derfor igennem tre øvelser: Klør Knægt, Klør Dame og Klør Konge. Den første øvelse, Klør Knægt, er en øvelse, hvor eleverne bliver presset både fysisk og psykisk, og er et af højdepunkterne på uddannelsen. Det nuværende hold bliver testet som forsøgskaniner på den nye uddannelse, som er værnsfælles. De nye MP'ere vil derfor modtage uddannelse, der gør dem i stand til at

28 soldaten NR. 3 • 2015

arbejde i både det landmilitære- det luftmilitære- og det maritime operationsmiljø. Eleverne kan bo på Aalborg Kaserner, hvor uddannelsen finder sted, for 400 kr. om måneden. Det nuværende hold får en løn på ca. 21.000 kr. om måneden. Under uddannelsen er man arbejdstidsneutral, men det tilstræbes, at eleverne har ca. 37 timer i ugen. Uden for tjenesten er der også skriftlige opgaver, der skal laves, da det er en mere boglig uddannelse sammenlignet med mange af Forsvarets andre uddannelser.

Militær + politi = Militærpoliti Militærpolitiet er sammensat af det bedste fra begge verdener. På uddannelsen skal man lære militært stof, som man allerede kender til gennem værnepligten, på et højere niveau. Det er primært feltdage og feltøvelser. Men det er kun en lille del af uddannelsen. På trods af de høje fysiske krav foregår store dele af uddannelsen på ”skolebænken”. Der er meget skriftligt arbejde og knap så meget ”fremad fremad!”, da rapportskrivning er en vigtig del af arbejdet som MP. Disciplinen fra værnepligten er bibeholdt, og der bliver stadig lagt vægt på, at eleverne ser pæne og soignerede ud, så de er et godt forbillede udadtil. Den mere politi-relaterede undervisning omhandler bl.a. efterforskning, udrykningskørsel, militærpolitiets magt­midler, kamp- og overlevelsestjeneste, taktisk sanitetstjeneste for en­kelt­mand, konflikthåndtering, liv­vagts­tjeneste og kommunikation.

Eleverne fortæller, at de laver superfede ting på uddannelsen. De synes, at det har været spændende at lære selvforsvar, og hvordan man afsøger skibe. Skydebanen er også et kæmpe hit blandt eleverne. På uddannelsen får man både kendskab til taser (strømpistol), M/10, USP (pistol) og MGL (granatkaster). Udover kendskab til nye våben bliver man også omskolet til køretøjerne Eagle, motorcykel, lastbil og meget andet spændende materiel. Skemaet består også af ”idrætstimer”, som både udvikler elevernes færdigheder og holder dem i god form under uddannelsen. Her bruger de bl.a. tid på militær fysisk træning, march, boksning, selvforsvar og svømning. Udover at have fysisk hårde fag på skemaet har eleverne også selv et ansvar for at træne i fritiden, hvis de skal i bedre form og klare sig igen-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.