SOLDATEN | 3. Udgave | 2015

April nr. 3 2015

Våd fredag Bornholmerne er i bølgen blå HVER fredag

De tre værn – Lær dem at kende Den norske værnepligt – Et års værnepligt og funktionsuddannelse 1 soldaten Nr. 3 • 2015

Kolofon

> Leder

Kære erfarne HBU-soldater

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Amanda Niess Maiken Alberte Voigt Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.553 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

I er nu to måneder henne i jeres HBUforløb. Mange af jer har været på jeres første feltøvelse, hvor I i sandhed lærte at holde af et varmt bad og en god seng.

Feltøvelser er en del af gamet, og de er først rigtig sjove, når man har fået dem lidt på afstand. Når jeres værnepligt er slut, vil I se tilbage på de ting, som var hårde og udfordrende, i større grad, end I vil se tilbage på de tidspunkter, hvor alt var lutter idyl. Med det sagt: hold ud!

I starten af HBU-forløbet kan man spørge sig selv, hvorfor man har meldt sig til det her helvede. Men I skulle allerede nu gerne opleve en væsentlig forbedring.

Morgenerne bliver mere overskuelige, man forstår det at være soldat. I mit HBU-forløb fik vi at vide, at hvis man opførte sig som en soldat og lignede en soldat, så var man en soldat. Klap jer selv på skulderen for at være nået så langt.

I starten af marts var SOLDATEN re­ præ­sen­te­ret til landstalsmandsmødet i Holstebro. Her blev der diskuteret kvinderettigheder, hvor meget og hvilken mundering tjenestestederne har fået udleveret, manglende leverance af løbesko og rygepolitik. Landstalsmændene har sammen diskuteret disse emner og udvekslet erfaringer og er kommet med forslag til, hvordan udfordringerne skal løses.

Til sidst vil vi på SOLDATEN gerne opfordre jer til at nyde den sidste tid, I har i

Striber

2 soldaten Nr. 3 • 2015

værnepligten. Snart mister I nogen i jeres trup, som tager af sted til HRU eller GSU. Men livet går videre, husk at nyd jeres sidste tid i Forsvaret. Før I ved af det, står I ude på den anden side af hegnet og ved ikke, hvad der ramte jer.

Tag i byen og se noget torsdagsstrip. Men gør det med omtanke, spænd hjelmen og gør klar til jeres sidste feltøvelse! I vil se tilbage på tiden som menig, som noget af det mest udfordrende I har prøvet, og I vil altid længes lidt efter at opleve det igen.

Om så det er byturene, I savner, eller om det er at bruge sin krop, til den siger fra.

Med venlig hilsen Amanda Niess og Maiken Alberte Voigt Journalister på SOLDATEN

!

Kan I huske Emma Knudsen fra SOLDATEN marts nr. 2? Hun var den eneste kvindelige værnepligtig hos Den Kongelige Livgarde, men hun måtte forlade Høvelte Kaserne pga. en skade. Derfor ender det med, at det kun er mandelige gardere, der gennemfører værnepligten på dette hold.

18-19

SORT SOL

04 En profil i Forsvaret

Læs om B. S. Christiansens tanker om livet i Forsvaret

06 HREX

Få indblik i dragonernes opslidende REX-HABA

09 Side najne-tøsen

Mød den tunge, men hurtige M/2001

10 Våd fredag

Mød marineeskadronen og deres våde fredag

12 Den norske værnepligt

12 måneders værnepligt og snebad i felten

15 Sergent- og menigcitater

16 SOLDATENs krydsord

18 SORT SOL

Sergenteleverne har været gennem deres prestur, læs om deres udfordringer

20 Hæren

Det største værn i Forsvaret

22 Søværnet

Halløj!

24 Flyvevåbnet

De holder til i Karup, og de er seje!

28 Militærpolitiet

26 Værnepligtsrådet

O-runde og besøg rundt i Jylland er på programmet

28 Militærpolitiet

De tilbyder dig nye udfordringer

30 Vinderhistorien

Hvem har vundet en Tasmanian Tiger Multicam???

31 Voxpop

Hvordan holder du motivationen oppe?

26-27 H REX

soldaten Nr. 3 • 2015 3

En

Prof l i Forsvaret Fulde navn: Bjarne Slot Christiansen Alder: 62 år Antal aktive år i Forsvaret: Operativ i Jægerkorpset i 28 år, tjenestegørende i 30 år i alt.

Bjarne Slot Christiansen

Udsendelser: Det gælder for alle elitesoldater i specialenhederne, at de ikke må oplyse om, hvor de har været, og hvad de har lavet.

Nuværende stilling: B.S. driver firmaet BS & Co. som han også ejer.

SOLDATEN har været i kontakt med B.S. via mail.

- Hvad fik dig til at melde dig til Jægerkorpset?

Jeg meldte mig i sin tid til Jægerkorpset efter at have aftjent min værnepligt, og jeg fandt ud af, at soldaterlivet lige var mig. Jeg tror på frihed og demokrati, som er værdier, jeg gerne vil være med til at værne om. Og derfor besluttede jeg mig for at blive jægersoldat. I min bog “Et liv på kanten”, som man kan låne på biblioteket, fortæller jeg mere udførligt om min motivation for at blive jægersoldat, hvordan jeg forberedte mig på at klare optagelsesprøven og aspirant-tiden.

- Hvad har Forsvaret givet dig, som du ikke kunne få andre steder?

Jeg har i Forsvaret - og specielt i Jægerkorpset - oplevet et kammeratskab, som jeg ikke har mødt andre steder. De ting, man gennemlever og udholder sammen, skaber et fantastisk sammenhold. Jeg har venner for

4 soldaten NR. 3 • 2015

livet fra min tid i Jægerkorpset, som jeg den dag i dag holder utroligt meget af. Desuden har jeg lært så mange ting, taget så mange deluddannelser og fået stor erfaring med udvikling af mennesker og elite, hvilket jeg aldrig ville have været foruden. Det er jeg Forsvaret dybt taknemmelig for den dag i dag.

- Hvilke interesser blev vækket i dig i Forsvaret? Hvordan har du opretholdt motivationen?

Jamen jeg synes jo, at der er så mange spændende uddannelser i Forsvaret. I dag er det jo muligt at tage en virkelig god lederuddannelse i Forsvaret.

Ligesom man kan uddanne sig til en række andre spændende funktioner, for eksempel som sprogofficer, redningshelikopterpilot eller noget helt tredje. Jeg synes, at der er så mange spændende uddannelser i Forsvaret, som man kan bruge til noget også hvis man på et senere tidspunkt, som jeg selv, vælger en civil karriere i erhvervslivet.

- Var du frivillig i værnepligten?

Jeg blev indkaldt for at aftjene min værnepligt. Dengang jeg blev soldat, kunne man ikke trække et såkaldt frinummer. Og værnepligten varede 12 måneder.

- Hvad er din mening om værnepligten nu til dags?

Jeg synes, at værnepligten i dag generelt er god. Men det ærgrer mig, at ikke flere får mulighed for at gennemføre værnepligten, fordi jeg fak-

Maiken Voigt

konstruktivt for at løse problemerne.

Tænk, hvis man kunne bruge tiden på realpolitik, altså gå efter bolden i stedet for at gå efter manden, som det meste af tiden går med.

tisk synes, den er med til at modne og danne unge mennesker, og give dem nogle gode allround færdigheder som for eksempel førstehjælp etc., som de kan bruge resten af livet. Og så kunne den roligt vare nogle flere måneder, hvis jeg skulle bestemme.

- Hvad er din holdning til, at danskerne vil have dig som forsvarsminister?

Jeg er da stolt af, at så mange mennesker har stemt på mig i Berlingskes ’valg’, men jeg er lidt i tvivl om, om det er satire - Kim Larsen var jo blevet udpeget som sundhedsminister. Så det er såmænd ikke noget, jeg tager så alvorligt.

- Kunne du finde på at engagere dig i politik?

Nej, jeg har ingen ambitioner om at engagere mig i politik, hvilket jeg også tydeligt understregede over for Berlingske, da de kontaktede mig. Jeg tror ikke, at jeg er gjort af det rette stof. Jeg vil gerne skabe resultater og så betyder det sådan set ikke ret meget for mig, om dem, man skaber resultaterne sammen med er fra rød eller blå blok. Jeg synes, at det er så ærgerligt, at vore politikere bruger det meste af deres tid på at bekrige og kritisere hinanden. Jeg synes, at verden har så store udfordringer og problemer, at man skulle stå sammen på tværs af alle partier og arbejde

- I Berlingskes artikel “B.S. Christiansen er danskernes foretrukne forsvarsminister” udtaler du, at Forsvarets værnepligt skal omstruktureres, således at der bliver lagt mere vægt på “samfundsværnepligten”. Mener du ikke, at værnepligtens “brand, miljø og redning” er nok?

Jeg synes såmænd, at ”brand, miljø - og redningsdelen” i Forsvarets værnepligt er rigtig god og fyldestgørende. Men jeg synes sådan set, at alle unge mennesker - kvinder og mænd - skulle aftjene en form for samfundsværnepligt, hvor man lærer nogle grundlæggende ting i forhold til at håndtere miljø- og naturkatastrofer og store redningsindsatser etc. Jeg tror simpelthen, at vi får brug for det i den fremtid, vi går i møde, og samtidig så er der så mange unge mennesker, der ville have godt af at få den dannelse og gennemgå den modningsproces, det er at komme ind og bo sammen med andre unge, deltage i fysisk træning og modtage uddannelse i en række færdigheder fra morgen til aften. Og hvis alle unge mennesker gennemgik en sådan samfundsværnepligt, så ville vi have utroligt let ved at organisere et stort beredskab, uanset hvor i landet, hvis vi fik brug for det.

soldaten NR. 3 • 2015 5

Når man kigger på de muntre soldater, som sammen sidder og hygger sig omkring grillmad med gammel sløring i ansigtet og stolte miner, vil man ikke umiddelbart gætte på, at de har været hammervåde for mindre end to timer siden.

Den glade stemning og grillmaden er et resultat af, hvad soldaterne lige har oplevet sammen i deres grupper. Vi befinder os i Holstebro, og soldaterne har lige været gennem HREX-HABA. En opslidende tur på pressede 3,3 km, hvor de er blevet tæsket gennem vand, tyrens røvhul, mere vand og hæsblæsende båreræs. Men lad os skrue tiden tilbage, til da jeg landede på Dragonkasernen i Holstebro.

Jeg er landet på 1. eskadrons kommandokontor, og befalingsmændene virker spændte og glæder sig til at se, hvad dagen bringer. Befalingsmændene er ved at køre lastbiler frem, så de kommende dragoner kan få deres rygsække op i lastbilerne, inden de skal ud på den hæsblæsende REX-HABA. Jeg ender med at sidde på ladet af en MAN helt for mig selv. Larmen af den prustende lastbil og terrænets ujævnheder, som gør, at man flyver i sædet engang imellem, bringer mange minder frem. Minder bliver der helt sikkert også skabt i dag. Jeg bliver kørt ud i terrænet, hvor jeg møder flere befalingsmænd, som er ved at sætte banen op. Man kan se en sø forude, og den ser dyb og kold ud.

De værnepligtige har været vågne siden kl. 03:00, hvor de blev vækket af skud og råb. Efterfølgende skulle de

6 soldaten NR. 3 • 2015

flytte deres BSO, fordi der havde været skududveksling. Kl. 05:00 ankom de om morgenen ankom de til deres nye BSO efter at have gået små 6 km.

De står spændte og venter på at få befalingen for REX-HABA. Der, hvor befalingen skal foregå, står ni gamle træ-ammunitionskasser, hvori deres mærker ligger i. Kassen skal de have med gennem hele REX-HABA, sikringen på kassen må ikke brydes, og kassen, skal være hel, når de kommer i mål.

Kaptajnen giver sin befaling, som omfatter reglerne vedrørende kassen og ellers skal de bare følge den blå markering rundt på banen. Deres udrustning består af basis, fragmentationsbriller, hjelm og høreværn. Hver gruppe får tildelt en befalingsmand, som skal følge dem rundt på turen og tage tid. Allerede efter han siger go,

begynder sergenterne at råbe “KOM SÅ, KOM SÅ, KOM SÅ, ARBEJD SAMMEN, ARBEJD SAMMEN!”.

Først løber de værnepligtige gennem en kold sø. Så snart de kommer op af søen, skal de gennem endnu en sø. Denne sø består af meget mere mudder, og da de kommer op, har de mudder op til maven og er våde endnu længere op.

På vej op af den mudrede sø er der mange, som skvatter og får endnu mere mudder på sig. Kassen med mærker skifter hænder, og soldaterne løber gennem et markområde, hvor der bliver kastet kanonslag og røggranater. Luften er tyk af røg, og man kan høre sergenternes råb om, at de skal arbejde sammen og løbe hurtigere.

Der løbes gennem markområdet, indtil de når en grøft med vand, som går op til knæene. Selvfølgelig skal de ned i grøften. De trætte soldater kæmper sig gennem vandet med den gamle ammunitionskasse. Efter 300 meter når de til tyrens røvhul, som er utaknemmelig lille, og de udmattede soldater må lægge sig på maven i vandet og krybe gennem det trange hul.

Da de når ud på den anden side, er vandet blevet dybere, og soldaterne falder på snotten i vandet. Heldigvis hjælper de hinanden gennem hullet, og holdånden bliver forstærket.

Maiken Voigt

Man kan efterhånden se udmattelsen i deres ansigter samt håbet om, at turen snart er ovre. Men vi har lang vej endnu. Efter endnu 300 meter skal de gennem endnu et tyrens røvhul, og der bliver råbt på gruppens medlemmer, som er sakket bagud.

Dette røvhul har så meget strøm, at man “bare” skal lægge sig på maven og lade strømmen trække i sig. Det fanger sergenten hurtigt, så her bliver råbt “DU SKAL IKKE VÆRE TRÆT! STRØMMEN GØR HELE ARBEJDET FOR DIG!”.

På den anden side af tyrens røvhul hjælper gruppen hinanden, så man

ikke falder på snotten i vandet, når man kommer ud. Da personen med kassen kommer ud af røvhullet, kommer der nye hænder til at bære kassen, og gruppen fortsætter sammen i grøften 200 meter endnu.

Herefter bliver de kommanderet op ad grøften, og nu løber de på en grusvej et stykke, hvor efter de skal ned på jorden og rode igen. Denne gang er det et aflangt mudderhul med pigtråd over, som de skal gennem. Under pigtråden kommer alle, og gruppen hjælper hinanden med at sige: “ned med hovedet” og med at få kassen med mærker gennem den trange pas-

sage, hvor der kun lige er plads til en soldat i højden. Det er svært at krybe gennem, fordi der er så meget mudder, at man ikke rigtig kommer nogen vegne, når man kryber frem. Alle kommer alligevel igennem, og som belønning får de en båre, som de skal have med resten af turen.

De løber frem til en sø, som er så dyb, at den går de fleste til halsen. Der er spændt et reb fra den ene bred til den anden, som de skal have fat i. Nogen kan ikke bunde, så gruppen hjælper hinanden med at få båre, kasse og de laveste medlemmer over på den anden side.

soldaten NR. 3 • 2015 7

Da de kommer over på den anden side, og vandet driver af dem, bliver en af dem kommanderet død og skal op at ligge på båren. De andre tager båren på deres skuldre, og videre går det over stok og sten. Efter 400 meter når de til en anden sø, der er lige så dyb som den forrige. Den døde kommer af båren, og den bliver klappet sammen.

Alle trodser søen, og da de kommer op, driver det af dem med vand, som uniformen har suget til sig. Der er meget mudret på bredden, og nogle skvatter i mudderet, men kammeraterne er gode til at hjælpe hinanden op.

Da gruppen løber videre, kan man se et spor af vand efter dem. Nu løber de på sidste heat, og på vejen råber befalingsmanden, at de skal kigge til venstre, og der kan man se kasernen i horisonten. Efter 900 meters løb op og ned ad bakker med våde og tunge uniformer ankommer soldaterne til sydporten, trætte og udmattede. De bliver spulet med varmt vand, så det værste mudder kommer af uniformen. Nu skal de ind og skifte fra deres våde uniform til en tør og varm kedel-

8 soldaten NR. 3 • 2015

dragt, derefter skal de vedligeholde alt deres materiel, de har haft med på feltøvelsen.

Da jeg møder dem igen, har de fleste fået vasket deres sløring af, og de står klar til appel. Foran dem kan de se fede, grillede frankfurtere, og duften slår dem blødt og kærligt i hovedet.

Da ankommer EC, foran de trætte delinger står en gammel ammunitionskasse pr. gruppe, så her står ni kasser i alt. EC giver dem ros for at have gennemført REX-HABA, og nu får de lov til at åbne kassen. Man kan mærke spændingen, soldaterne ved godt, hvad der gemmer sig i dem. Ud af kasserne kommer en pose med HREX-mærker.

EC giver besked på, at mærkerne skal fordeles til dem, som har gennemført REX-HABA. Dem, som ikke har, skal gennem den, før de må modtage mærkerne. Så alle på den måde ender med at have et HREX-mærke på brystet. Delingsførerne omfordeler i delingerne og hver soldat får et håndtryk og et tillykke.

De putter mærkerne i deres lommer på kedeldragten. EC tager ordet igen

og siger, hvad de menige har ventet på at høre: “Tillykke, dragoner”.

Men inden man kan gå amok i grillmad, kommanderer KC alle dem, som har en drøm om at blive optaget på GSU, frem på tre geledder. “Turen er ikke slut for jer, I har nu 20 minutter til at stå i fuld SKYT og med en pakket rygsæk! Af sted!”. Man kan høre tankerne snurre rundt i hovedet på sergentaspiranterne, men af sted løber de.

Nu starter festlighederne for de andre, der er masser af kød til alle og lidt salat. En ægte soldaterkur.

Dragonerne sætter sig i en tom garage med deres sodavand og pølsebakke fyldt med mad, og snakken går. Man kan tydeligt høre, at denne tur har gjort sammenholdet stærkere, og der er kommet blod på tanden.

Maiken Voigt

Side

-pigen

TMG M/2001 Denne ualmindeligt tunge dame på 38,1 kg er oprindeligt fremstillet af den amerikanske producent Browning. Våbnet blev sat i produktion i 1921, men udviklingen af våbnet begyndte allerede i slutningen af 1. Verdenskrig.

Browning M2, som er det originale navn, er et bæltefødet tungt maskingevær.

TMG/2001 som bliver anvendt i Forsvarets tre værn er en modificeret version af M2. Våbnet er ændret, så våbnet er blevet mere brugervenligt.

Forsvaret introducerede allerede våbnet i 1950, men grundet løbende justeringer findes TMG både under navnet M/50 og M/2001.

Der er blandt andet blevet monteret Quick Change Barrel på det tunge maskingevær som gør det lettere og hurtigere for skytten at skifte pibe.

Derudover er der blevet monteret optisk sigte (M/98) og natsigte (M/99) til natkamp.

Alt efter det taktiske formål kan man anvende forskellige typer ammuni-

tion, blandt andet fuldskarp, panserbrydende, panserbrand og sporlys.

Den panserbrydende ammunition kan gå gennem 20 mm panser, derfor kan ammunitionen ikke bryde gennem og skade personel i kampvognen. Formålet med ammunitionen er blot at ødelægge køretøjerne.

Faktaboks: Kaliber: Vægt: Længde: Skudkadance: Mundingshastighed: Effektiv rækkevidde:

12,7 x 99 mm NATO 38,1 kg 165,5 cm 400-600/min 880 m/sek 1.800 m

Kilder: http://www.pansermuseet.com/index.php/udstilling/vaben/tmgm-50 http://da.wikipedia.org/wiki/Browning_M2

soldaten NR. 9 • 2014 9

Våd fredag Hver fredag er Marineeskadronen på Bornholm i bølgen blå.

Selve formålet er at lære sig selv at kende, skabe sammenhold og udfordre soldaterne på en anderledes måde. SOLDATEN har været med og oplevet på egen krop, hvordan det er at være i vandet i marts måned.

Siden 1672 har marineinfanteri været en del af det danske forsvar, men i 1999 blev marineinfanteriet lukket.

I 2014 genopstod marineinfanteriet i Danmark – en værnepligtig Marineeskadron blev født på Bornholm.

Som mange værnepligtsunderafdelinger i landet dyrker Marineeskadronen fælles idræt hver fredag. Det indgår som del af faget Militær Fysisk Træning (MFT). En del af det at være i marineeskadronen er, at man skal i vandet hver fredag. Om morgenen møder soldaterne til appel som normalt, de har iklædt sig Forsvarets udleverede idrætstøj med en varm fiberpels indenunder. Efter appel løber rekrutterne et par kilometer ned til stranden, først asfaltvej, derefter skovterræn. På vej ned mod stran-

10 soldaten NR. 3 • 2015

den løber delingerne efter hinanden, mens deres kaptajn løber ved siden af sine rekrutter. Når de løber, synger de marinersange, alle synger med, og man vil kunne høre dem på lang afstand: Her kommer Marineeskadronen klar til vådtræning.

Rekrutterne pjatter med hinanden og spørger, om de er klar til at komme i vandet. Denne fredag i marts er der overskyet, men det tager ikke humøret fra dem, de glæder sig til at komme i vandet.

Da de kommer ned på stranden, løber de endnu en halv kilometer i løst sand, som kan give selv den bedste sved på panden efter en torsdagsbytur. Rekrutterne aftager deres fiberpels, folder den sammen og lægger den i sandet.

Med bølgernes sang i ørerne samles de tre delinger om deres kaptajn, som foreviser en række styrkeøvelser, som de skal lave, inden de kommer i vandet. Formålet med dette er at hæve kernetemperaturen, så det ikke bliver et nær så koldt gys at komme i det kolde vand. Imens rekrutterne tager arm- og mavebøjninger, laver englehop og spurter frem og tilbage i det løse sand, forbereder de sig også mentalt på at skulle ud i det kolde vand.

Efter opvarmningen bliver der kaldt til delingssamling, hvor hver gruppe i delingerne får set deres gruppefører i øjnene og gjort sig endeligt klar til en tur i vandet. Grupperne stiller sig side om side i vandkanten og gruppemedlemmerne følges arm i arm lige så stille ud i det kolde vand. De går kontrolleret ud i vandet, og gruppe-

Maiken Voigt

føreren har kontrol over, at alle medlemmer har det godt. Efter et dyp, trækker de vejret dybt ind og får ro på vejrtrækningen og går sammen ind mod land. Her tager de deres løbejakke af og tager en varm fiberpels på, hvorefter de tager jakken på igen.

Man begynder at kunne høre snak og latter, de glæder sig allerede til næste fredag.

Delingerne samles, og de løber efter hinanden ind mod kasernen igen. Da de kommer ud af skoven og op på asfaltvej, lyder kaptajnens “spæde” røst igen, og rekrutterne følger trop.

Sammen synger de af deres lungers fulde kraft sange, som kun marinere synger.

Hvis man spørger chefen om, hvad formålet er med vådtræningen, så er det at give rekrutterne sammenhold, at lære sig selv at kende samt for at give en anderledes udfordring. Man vil kende bornholmske værnepligtige for, at det er dem, som tager en tur

i vandet hver fredag. Hvert tjenestested har deres måde at være anderledes på, det her er Bornholms måde.

Alle tjenestesteder har hver deres måde at påvirke rekrutterne på, og på Bornholm er det robuste soldater, som Marineeskadronen hverver.

“Vi er ikke nødvendigvis dem, der er bedst til førstehjælp eller til at skyde.

Men vi er de mest modstandsdygtige på Bornholm. Vi er dem, som giver op sidst,” siger KN Lindberg.

Marineeskadronen har til formål at styrke rekrutternes selvopfattelse.

Det er det, der langt hen ad vejen, danner dem som mennesker, mener KN Lindberg.

Samtidig bruger eskadronen mange kræfter på at lære rekrutterne at passe på sig selv. De får at vide, at en våd og kold mariner skal tilstræbe sig hurtigst muligt at blive en tør og varm mariner, for så fungerer man bedst som soldat. Det betyder ikke, at

man som mariner piber og har ondt af sig selv, når man er kold og våd.

Men så vidt muligt skal man tilstræbe at blive tør igen. Det er også grunden til, at rekrutterne efter vådtræningen får god tid til at gå i bad, få varmen og få varmt og tørt tøj på igen.

KN Lindberg har opstillet den regel, at en tør befalingsmand ikke kan befale over en våd mariner. Det er grunden til, at gruppeførerne går med i vandet sammen med sin gruppe.

Udover dette skaber det også et sammenhold mellem gruppe og gruppefører, og føreren lærer sin gruppe bedre at kende.

Derfor tager eskadronen sammen i vandet hver fredag. Det er en fantastisk oplevelse at være med til at vidne, at rekrutterne er så hårde til at tackle det kolde vand og nyder det.

soldaten NR. 3 • 2015 11

12 måneders

værnepligt og snebad i felten Det er ikke kun Forsvaret i Danmark, der har et værnepligtsråd og et magasin for værnepligtige. Norge har en tilsvarende ordning, som består af et værnepligtsråd med fem medlemmer, der kæmper de værnepligtiges sag. Derudover to journalister, som skriver et magasin til værnepligtige, kaldet SOLDATNYTT. I februar fik Værnepligtsrådet besøg af to rådsmedlemmer fra det norske værnepligtsråd og en af journalisterne fra SOLDATNYTT, som fortalte om, hvordan værnepligten i Norge er.

Værnepligt og verneplikt I Danmark kan værnepligten vare fra 4 til 12 måneder afhængig af, hvor man gør tjeneste.

• Hærens, Søværnets, og Flyvevåbnets Basisuddannelse: 4 måneder • Den Kongelige Livgarde: 8 måneder • Beredskabsstyrelsen og Kongeskibet Dannebrog: 9 måneder • Gardehusarregimentets Hesteskadron: 12 måneder I Norge varer værnepligten 19 måneder, men den opdeles i to perioder.

Den første periode er 12 måneders førstegangstjeneste, som svarer til værnepligten i Danmark. Derefter er

Talsmandsordningen (TMO) Vernepliktsrådet i Norge har samme rolle som det, vi har i Danmark. Rådsmedlemmerne er også tillidsvalgte og har tidligere været talsmænd. De bliver dog valgt ind et år ad gangen og kan søge ind igen året efter. Man kan sidde i Vernepliktsrådet i tre år.

SOLDATNYTT Der udkommer 10 blade hvert år.

Dette blad er også henvendt til værnepligtige. Bladet er TMO’s informationsblad, og Vernepliktsrådet bruger derfor bladet aktivt og fylder en del i bladet, hvorimod Værnepligtsrådet i Danmark kun bruger to sider i SOLDATEN, som derudover er fyldt med sjov og spas.

12 soldaten NR. 3 • 2015

man syv måneder i Hjemmeværnet, men de syv måneder er ikke sammenhængende. Man bliver indkaldt til øvelse en uge om året, indtil man er 44 år, for at repetere, hvad man har lært i førstegangstjenesten. På den måde undgår man, at alt det militære stof går i glemmebogen. Og de tidligere værnepligtige er stadig brugbare, hvis der skulle opstå situationer, hvor det er nødvendigt at indkalde dem. Befalingsmænd bliver indkaldt, indtil de er 55 år. Vi har kun én kæreste i Danmark, da de fleste kun bliver omskolet til ét våben, nemlig vores gevær. I Norge har de flere kærester.

De kan både blive omskolet til MP5, MP7, HK416, Glock og AG3. HK416 er det våben, som de fleste værnepligtige går og kæler med til hverdag.

Session Forsvarets dag i Danmark og sessionen i Norge minder meget om hinanden. Ved begge udvælgelser skal man til lægetjek samt tage en test i logisk tænkning. På den anden side adskiller de sig fra hinanden, fordi alle ansøgere skal gennemgå en fysisk test i Norge, mens kun få hold skal igennem den fysiske test i Danmark. I Norge består den fysiske test af armstrækkere, mavebøjninger og kropshævninger. Derudover skal de løbe 3 km. Man får point fra 0-6, alt efter hvor langt man kan løbe, og hvor mange gentagelser man kan lave i

Amanda Niess

styrkeøvelserne. Det er dog ikke et adgangskrav, at man skal være i god form.

Snebad i felten Første feltøvelse er en hård øvelse, hvor de bliver presset. Den varer 3-7 dage, afhængig af hvor du gør tjeneste. Der er ca. 6-8 øvelser i alt, hvilket også afhænger af tjenestestedet. To af øvelserne, plejer at være længere end de andre. Når vinteren indtager Norge, og hele øvelsesterrænet er dækket af sne, er det en kølig fornøjelse at soignere sig. Nordmændene har ofte mulighed for at bruge sne til at vaske sig med, når de er på feltøvelser. Sneen fungerer både som vand og svamp på én gang! Man tager en klump sne og skrubber sig. Voila! Så er man clean. Selvom det er koldt, er det en fordel, at man har sneen lige ved hånden og slipper for at finde vaskefad, vand og alle sine felthåndklæder frem, når man skal ”i bad”.

Ka-ching!

De værnepligtige får en løn på 5.000 norske kroner (NOK) om måneden.

Til gengæld er kost og logi betalt af forsvaret. Det inkluderer fire måltider om dagen, som alle serveres som buffet, og man kan spise, til man revner! Måltiderne er morgenmad, middagsmad, aftensmad og lidt let mad senere på aftenen. Hvis man ikke bor på kasernen, får man 64 NOK om da-

gen, fordi man ikke slider på forsvarets materiel. Men samtidig skal man selv betale kost og logi! Det er derfor klart en fordel at bo på kasernen.

Man skal selv betale for transport, men får 90% rabat på tog. Derudover har de syv gratis rejser. Hvis man har mere end fire timers transporttid på vej hjem, får man en ekstra rejse gratis. Når værnepligten afsluttes, får de værnepligtige et legat på 30.000 NOK. Hvis man ikke er sparsommelig, kan det være en fordel at få en stor pengesum, når man er færdig. Det kan samtidig også være en motivation for ikke at være en quitter. Værnepligtige har minimum 20 feriedage i førstegangstjenesten, men man får ofte flere fridage end minimumskravet.

D id yo u k n o w b ro’?

aftjene sin • I Norge kan man n er mellem ma is hv t, lig værnep danskere 19-44 år, hvorimod når de er de ere kan starte, all indtil de er , ge sø og , fyldt 18 år 32 år.

• Ca. 8.000 personer om året er værnepligtige.

• Ca. 400 er talsmænd.

• 30 kaserner uddanner værnepligtige.

Awesome fordele I løbet af værnepligten har man mulighed for at tage kurser eller enkeltfag. Man kan bl.a. få vagtcertifikat, truckkørekort og uddannelse i at være bartender. Nogle får også almindeligt kørekort, hvis det er nødvendigt i tjenesten. Derudover får de tilbudt en studievejleder, så de er forberedt, når de kommer ud på den anden side af hegnet igen.

Norsk kæft, trit og retning I Norge er der samme disciplin og regler for de værnepligtige som i Danmark. Fx må man ikke gå på græsset, og man tager baretten af indenfor. Og

soldaten NR. 3 • 2015 13

D id yo u k n o w b ro’?

. 20% af de • I Danmark er ca inder, og kun kv e tig værneplig rge starter få springer fra. I No værnepligm so ca. 20% kvinder n af dem ele lvd ha . tige, men ca springer fra.

• Der er ca. 20 i hver deling I Norge.

• De værnepligtige er iklædt M04, som er deres kampuniform.

Menig Foss (19) i stedet for ”javel”, når de får en ordre, bruges “ja”, “ja, sersjant”, ”skjønt!” eller ”modtaget”. Eksercitsen er lidt anderledes. Når man står i rør, som kaldes ”hvil og hvil”, ligger begge hænder flade på ryggen. Når man går i ret, løftes foden over støvleskaftet, og man tramper, når foden sættes ned igen. Gør man honnør, er håndleddet strakt, og håndfladen vender skråt bagud. Der er stuekontrol hver morgen, hvor alt skal være rengjort, for der kigges i kroge og hjørner. Man bor 2-8 personer pr. stue. Stuerne er indrettet, som vi kender det med et bord, stole, senge, håndvaske, fællesbad og fællestoilet. Da Værnepligtsrådet var på orienteringsrunde i februar for bl.a. at informere om talsmandsordningen, rettigheder, love og SOLDATEN, så vi en menig, der bar rundt på et ID-kort på størrelse med R2D2. Vi har formodet, at det var for at lære ham, at man altid har sit ID-kort på sig. Lignende tilfælde forekommer i Norge. De værnepligtige har deres våben stående i et skab. Og hvis de glemmer at låse skabet, skal de hele dagen gå rundt med en stok i stedet.

Transportsoldat på Sessvollmoen militærleir Avdeling: Operasjon Støtte Hvordan ser hverdagen ud?

Vi står opp 0600, spiser frokost og gjør klar til inspeksjon (stuekontrol) 0800. Resten av dagen går ut på bestemte kjøringer rundt om kring i området og på andre militærleirer.

Er det fysisk hårdt?

Det var fysisk hardt i rekrutten (starten af tjenesten), men resten av tjenesteåret er hva man gjør det til selv.

Hvor mange drenge er der i forhold til piger?

Det er flertall av gutter, men siden vernepliktsloven ble kjønnsnøytral i fjor så blir det mange fler jenter i Forsvaret. Før var loven slik at hvis du var gutt og kom gjennom sesjon del 2, så måtte man i Forsvaret, men for jenter var det frivillig, de kunne velge om de ville avhengig av resultatet på sesjon del 2.

Kan man sige op?

Nei, men det finnes unntak som gjør at du får fritak fra førstegangstjenesten, som feks helse.

Hvornår har I fri?

Hvis man er på vakt, da er man nødt til å være på leiren. Det kommer an på om man er på vakt eller ikke. Men jeg får ferie når det

14 soldaten NR. 3 • 2015

er røde dager, men det er det ikke alle som får. Det er også en del som har turnusordning, men det kommer an på stillingen man har fått, jeg har turnus så da er jobber jeg en uke, så har jeg fri en uke.

Hvilke fordele har I som værnepligtige?

Vi får 90% på NSB, som er et togselskap. Vi får gratis tannlege og lege på leir, og man får som oftest legetimer gratis i det sivile. Ellers får man også rabatt hos noen busselskaper, og det er også vanlig å få rabatt på noen spisesteder.

Hvad er det sjoveste dine sergenter har sagt til jer?

Det morsomte var, da en sersjant sa til oss på et kurs vi hadde «Hvis dere er flinke, så har jeg snacks i bukselommen.» Det virker kanskje ikke så morsomt, men der og da var det ganske morsomt.

Hvad er det sjoveste du har oplevet i værnepligten?

Det morsomte, jeg har opplevd hittil, er å bli ferdig med øvelsen vi hadde på rekruttskolen. Det var utfordrende, hardt og det var deilig å bli ferdig. Ellers har samholdet vært ganske morsomt, de vennene du får, det som blir sagt, minnene rett og slett.

> Sergent- og menig

c it ate r

dag starter de På de meniges første j. En af pigerne med at prøve idrætstø kal vi lægge det spørger tvivlende: ”S prøvet det?” tilbage, efter vi har lad nu være med Delingsfører: ”Ja, så navn i det.” at skrive kærestens

ag våben en fred e ld o eh g li d ve til at vanlig: Delingen skal ørger som sæd sp n te en rg se g o r?” eftermiddag, dle jeres gevæ n a eh b I l a sk reste.” ”Hvordan ”Som vores kæ r: re enta sv e ig en ive det en ord De m g re a b I l a sk nu sætter: Sergent: ”Ja, så ummelt og fort sk er il sm n te lig tur.” Sergen l weekenden.” ”Lige her op ti

Sergent til menig: ”Kig på ham, du har et spørgsmål til, i stedet for at kigge ind i væggen! Væggen svarer dig ikke.”

gør rent De værnepligtige deres om morgenen på r på 1. værelser, som ligge enig: ”I sal. Sergent til m nduerne må ikke pudse vi falder I på ydersiden. Så t er for ned og dør! Og de tidligt.”

Sergent til menig: ”LUK DIN SKJORTE! Ellers dør du! Det er ligesom at løbe med en saks. Så dør man også.”

ortil værnepligtig, hv e dr or en r ve gi r m. Mens Delingsføre ge ruller øjne af ha ti lig ep rn væ n rede efter re siger delingsfø de vi r be lø ge ti lig den værnep en!” ke se det ansigt ig ik g je l vi så g ”O er det ren: gsføreren: ”Hvad lin de r ge ør sp t En sergen lings­ for et ansigt?” der siger: Min de , gt si an t ”E r: re Delingsfø fører er en nar.”

er at have Sergent til delingen eft andre været sammen med de befalingsmænd: fra de ”Nu kommer jeg oppe jer dødeandre halvguder ned til morgen.” lige, og I ødelægger min

I kommer tilSergent: “… og nu når har I efterladt bage efter weekenden, ier på den analle de der civile bakter har fucking den side af hegnet … De d dem på den ikke militær ID! Efterla anden side af hegnet!”

soldaten Nr. 3 • 2015 15

S KRYDSO RD L D A T E N S Sidste måneds løsning :-)

SE HER 16 soldaten NR. 3 • 2015

Denne mĂĽneds krydsord

soldaten NR. 3 • 2015 17

SORT SOL Som en del af sergentuddannelsen skal sergenteleverne på deres anden feltøvelse gennem en berygtet prestur, som udspiller sig på den sidste del af feltøvelsen. Den kaldes for SORT SOL. Som sergentelev er denne tur noget, som man ser frem til og frygter på samme tid. Sergenteleverne fra november gennemførte i uge 7 deres FØ II inkluderende SORT SOL. SOLDATEN var fredagen inden øvelsen ude at snakke med et par sergentelever om deres forventninger til øvelsen. De var spændte på, hvad der skulle ske i løbet af ugen.

SGE Werner havde en klar forventning om, hvordan det kom til at forløbe: “Jeg forventer selvfølgelig, at de bliver hårdt. Jeg tror, at de første dage bliver en rimelig almindelig øvelse, og så lige pludselig vender det og bliver et helvede,” siger SGE Werner.

SOLDATEN har modtaget en reportage fra en sergentelev i 3. deling, som har skrevet om sit møde med SORT SOL. Efter tre døgn i Oksbøls til tider ubarmhjertige terræn, stod alle delinger fra GSU, torsdag morgen klar til kamp. Med ekstra liv fra fantasien kunne omgivelserne minde om en

18 soldaten NR. 3 • 2015

slagmark, og den snart forestående fjende var her SORT SOL. For 3. delings vedkommende var dagen startet, længe før solen stod op, kl. 04.30 med nedbrydning af kampstillinger og afmarch til den mark, hvor vi nu alle var samlet.

På trods af stigende søvnmangel og den kolde luft var det umuligt ikke at mærke spændingen og nervøsiteten i luften blandt de 84 spændte sergentelever, da vi i hestesko stod klar til instruks. PL RASK præsenterede de forholdsvis simple regler og forsikrede os om, at alt hvad vi havde set og hørt om SORT SOL ikke ville gøre sig gældende her, da det var en helt ny og endnu uafprøvet øvelse. Vi skulle være testkaniner, og vi fik ganske få hints om længere distance og mere tid til refleksion efter posterne.

Ud af øjenkrogen kunne man ane sandsække blive lagt frem, og startskuddet til SORT SOL blev givet lige på og hårdt med 500 lunges, 200 pushups og 300 sit-ups fordelt på 7 mand pr. gruppe. Den gruppe, der hurtigst klarede sig igennem, blev første gruppe af sted på den lange march, der til sidst skulle føre os tilbage til Varde Kaserne 24 timer senere.

Kort tid efter var den første gruppe

af sted, mens andre havde længere udsigt til start og krøb i posen for at hvile. Første kortudsnit præsenterede en rute direkte vest, og havet truede i horisonten. Vi var trods alt blevet lovet våde fødder. Næste post bød på en stor, tung gummibåd, der skulle transporteres gennem klitlandskabet et ukendt antal meter. Da distancen var nået, ventede en anden meget anderledes opgave, der krævede præcision, tålmodighed og ikke mindst samarbejde.

Efter endt refleksion over GF på posten blev der udleveret et nyt kortudsnit, der selvfølgelig viste en rute med retning meget modsat Varde.

For at udnytte den tætte placering på havet og til glæde for mange af de sjællandske sergentelever var en del af ruten langs stranden. Det gav en opkvikkende følelse at få vind i tøjet og havgus mod huden efter den hårde omgang med gummibåden.

Det meste af torsdagen forløb relativt smertefrit med poster med samarbejdsøvelser, flere kort udsnit med ruter pegende i zig-zag-retning mod Varde og begyndende ømme fødder.

Torsdag aften, efter mørket var faldet på begyndte trætheden at melde sig hos de fleste, og humøret og lydni-

Maiken Voigt

g, at det “Jeg forventer selvfølgeli de første bliver hårdt. Jeg tror, at almindelig dage bliver en rimelig lig vender øvelse, og så lige pludse .” det og bliver et helvede

veauet faldt drastisk. Det blev ikke bedre af, at ruten førte os forbi et vejskilt med 16 km til Varde, og at vi selvfølgelig skulle i stik modsatte retning.

Humøret og motivationen steg en smule, da vi omkring midnat ankom til post x, hvor øvelsen gik ud på at hvile. Præcis 24 minutters søvn fik vi, inden det var op og af sted igen. På de næste kortudsnit kunne vi så småt begynde at ane Varde By i nederste højre hjørne, og det varede ikke mange timer, før lyset fra byen begyndte at vise sig i horisonten.

Glæden over at komme så tæt på mål blev dog hurtigt afbrudt af et uundgå-

eligt båreræs. På trods af ømme, trætte fødder var motivationen og gejsten i top, og der blev råbt og heppet på hinanden, indtil båren med den ’sårede’ person var i mål. 500 meters gang fra posten stod vi nu ansigt til ansigt med et byskilt, hvorpå der med store bogstaver stod VARDE - lyset for enden af tunnelen var inden for rækkevidde.

Kl. 05.15 stod vi foran SSG S. P., der glædeligt overbragte os nyheden om, at vi skulle gå i BSO og sove, indtil vi ville blive vækket. Der blev ikke sagt meget andet end JAVEL, og få minutter senere var soveposerne fundet frem, og de første snorkelyde begyndte at lyde.

Et par meget tiltrængte timer senere blev vi vækket af genkendelige ansigter med besked om at stå klar med fuld SKYT på. SORT SOL sang på sine sidste timer, men inden fjenden var besejret, skulle finalen selvfølgelig løbe af stablen - bogstaveligt talt. En actionpræget bane var gjort klar med røg, skud, og selvfølgelig vand og mudder. Gejsten var i top, og alle var fokuseret på en ting – målet. Det var nu tættere på end end nogensinde.

Der blev kæmpet til de sidste kræfter var brugt op, og få øjeblikke senere var alle sergentelever stolte og forpustede løbet i mål ved sydporten. Glæden over at alle var kommet igennem var ikke til at skjule, og knus, kram og high fives blev uddelt til højre og venstre.

Et velfortjent og meget tiltrængt bad senere var alle delinger igen samlet, denne gang i bygning 78 hvor der blev vedlet på livet løs. Kl. 12.00 samlede majoren os til appel samt præmieoverrækkelse. Selvom vi mange gange før har stået til appel i gården, havde fællesskabsfølelsen nået en helt ny højde, og responsen på majorens ‘følg mig’ har aldrig lydt mere klart. SORT SOL 2015 var overstået, og fjenden var besejret.

soldaten NR. 3 • 2015 19

De tre værn til lands, til vands og i luften

På dit nye yndlingsidrætstøj, som du har fået udleveret af Forsvaret, er der trykt Forsvarets logo på. Det ses også inde i dine uniformer, dine underhakkere og andet underbeklædning. Hvis du kigger nærmere, kan du se, at logoet består af en krone, Dannebrog og tre streger, der omkredser flaget. De tre streger er (jf. Forsvarets hjemmeside) et symbol for de tre værn: Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren. Forsvaret har brug for alle tre værn for at kunne bidrage bedst muligt i krigssituationer.

Basisuddannelsen kan tages i både Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren, og der er 3914 værnepligtige i Hæren, hvorimod der kun er 145 i Søværnet og 100 i Flyvevåbnet.

HBU

(Hærens basisuddannelse) Størstedelen af Forsvaret består af Hæren, og på størstedelen af tjenestestederne, holder Hæren til. Hæren er opdelt i regimenter, som har hver deres speciale, og Hæren har brug for alle regimenterne, for at fungere. Det er lige meget om baretten er grøn, sort eller blå. Kamptropperne er fx ikke noget uden telegraftropperne og ingeniørtropperne. Og hvad skulle de gøre, hvis ingen var uddannet indenfor logistik og sanitet? Regimenterne supplerer hinanden med deres funktioner.

20 soldaten NR. 3 • 2015

Uddannelser i Hæren Da Hæren har mange funktioner, er der også rig mulighed for at søge videre på en uddannelse i Hæren.

Hærens reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) uddanner soldater indenfor alle regimenternes speciale. Der er frit valg på alle hylder, men chancen for at komme ind på sin førsteprioritet afhænger af, hvor eftertragtet regimentet er.

Udannelse i det fri Den væsentlige del af Hærens basisuddannelse finder sted enten på skydebanen (hvor det kræver

Amanda Niess

koncentration og en promille på 0,000000000000) og i felten.

Med rygsæk, basis og gevær som bagage, drager man ud i sit nye hjem, som er felten. Her er frøerne dine kæledyr, latrinet i krattet dit master bathroom og skovbunden din seng.

Mere luksuriøst bliver det ikke.

Særlig når man befinder sig i felten, er det fysisk umuligt at gå uden sit gevær, så det skal holdes indenfor rækkevidde uanset om man er i action, sover eller tisser.

Det er en fordel at være i god fysisk form, da man som soldat i Hæren

tonser meget rundt offroad og leger krig med basis og gevær. I starten lærer man primært, hvordan man skal bevæge sig på gruppeniveau i felten.

Senere kan man også komme ud for, at hele delingen skal følges ad.

Alt uddannelsen i det fri er selvfølgelig sjovest, når vejret er godt. Men efterhånden lærer man, at regn bare er dug, der falder lidt tungt.

Der er 2-3 feltøvelser, som oftest varer 3-4 dage. I Hæren kan både de værnepligtige og de, der er på en videreuddannelse, kommer på en feltøvelse, der skiller sig ud ved at være

hårede end de andre feltøvelser. Når sådan en øvelse er overstået, belønnes man ofte med lidt pynt til uniformen, i form af REX-mærker eller andre mærker.

Den hårde tone Disciplinen i Hæren er hård, og det kan være svært at vænne sig til den hårde tone. Hvis man flytter de værnepligtige fra Søværnet over i Hæren og omvendt, vil de alle få et kæmpe kulturchok, fordi der er så markant forskel på tonen. Hærens sergenter er særligt gode til at bidrage med vise ord til vores side med sergentcitater.

soldaten NR. 3 • 2015 21

SBU

(Søværnets basisuddannelse)

– Halløj!

I Søværnet kan man aftjene værnepligt to steder: På Dannebrog (9 mdr.) og på Søværnets basisuddannelse (4 mdr.) SOLDATEN var i Frederikshavn for at tale med Søværnets værnepligtige på basisuddannelsen.

Hverdagen som værnepligtig Da der ikke er så mange pladser, er der et par års ventetid, hvis man ønsker at aftjene værnepligt hos Søværnet. De er to delinger med ca. 15 værnepligtige i hver og bor fire og fire sammen på lukafer (værelser i Søværnet). Eleverne fortæller, at de har et godt fællesskab på tværs af delingerne.

De værnepligtige havde forventninger om en hardcore uddannelse i militæret med en hård tone og disciplin. Der er regler, der skal overholdes, men de værnepligtige fik sig en overraskelse, da de kom til Frederikshavn. Her er det lidt mere afslappet, og man taler

pænt til hinanden. Selvom de bor på en hyggelig kaserne i Frederikshavn, nævner de, at det er ærgerligt at være i den ene ende af Danmark, da nogle af dem har langt hjem.

Hos Søværnet får man kort kendskab til felten i ”grøn uge”, hvor de også overnatter i felten hele ugen. Derudover kommer på de på skydelejr, lærer hvordan man står ved vagtposter og bliver forberedt til at være en del af totalforsvaret. Nogle hold har mulighed for enten at få speedbådscertifikat eller blive omskolet til M/49pistolen.

Til hverdag på kasernen er de iklædt M/84, hvilket de værnepligtige er ærgerlige over. De ville meget hellere have haft den blå uniform, som de havde forventet at få udleveret. Eleverne siger, at de er trætte af at tilbringe hver dag i M/84, når de næsten ikke har grøn tjeneste.

Sommetider bliver morgenappel gennemført uden deres befalingsmænd, hvis de skal have andre undervisere end deres sergenter. De menige har derfor selv ansvaret for at melde, hvor mange der er samlet og syge. De skiftes til at stå forrest, når der skal gives meldinger til KC, og går meget op i ikke at lave fejl. Eleverne synes, at det er en lærerig og spændende oplevelse. I Søværnet øves også eksercits, men det udføres lidt anderledes end i Hæren. Fx udføres honnør med strakt håndled.

Idræt om bord Skemaet indeholder 1-2 idrætstimer om ugen. Selvom de ikke skal tonse lige så meget rundt som dem, der er i Hæren, skal de bestå cooper-test, hvor de skal kunne løbe 2.400 meter, og coretesten til niveau 2. Når de skal lave fysisk hårde ting, er der et formål med det, og de bliver

D id yo u k n o w b ro’?

man ”javel” siger r fo et ed st I øværnet. ”halløj” i S både betyde n ”Halløj” ka ”forstået”. og ”hej”, ”ja”

22 soldaten NR. 3 • 2015

Amanda Niess

ikke kørt døde for disciplinens skyld.

Sommetider får de idrætsopgaver, som de selvstændigt skal udføre uden for tjenesten. Hvis opgaven kræver resultater, afleveres de til befalingsmændene dagen efter. Det har været en succes for de værnepligtige. Derudover har de værnepligtige idræt om bord, hvor der også er træningsfaciliteter. Der er også mulighed for at tage i svømmehallen gratis, da de får en svømmebillet til Frederikshavns Svømmehal en gang ugentligt.

som den faste besætning udfører.

Hvis de har kompetencer gennem civil uddannelse eller arbejde, er det oplagt at bruge det på skibet. Fx ville der være stor chance for, at en kok tog køkkentjansen. På skibet bor de to og to sammen, men de ser ikke deres roomie så meget, fordi de har fire timers arbejde om dagen og fire om natten, hvor de er væk fra hinanden i lang tid, hvis de ikke har vagt samtidig.

Fra det ene værn til det andet Til søs De værnepligtige brænder for at sejle og glæder sig til deres sejltur, som er højdepunktet i deres værnepligt. På dette hold sejler den ene deling til Grønland, mens den anden deling sejler til både Skotland og Færøerne på samme tur. De to delinger er kede af at skulle skilles på sejlturen, når de har fået et godt fællesskab på tværs af delingerne. De tilbringer ca. seks uger på skibet, hvor de bruger alt, hvad de har lært om, hvordan man begår sig på et skib. På skibet vælger de værnepligtige selv, hvilken opgave de vil varetage på turen. Inden de vælger, har de to uger, hvor alle poster kan afprøves. Herefter kan de værnepligtige vælge, hvilke poster de vil besidde, og deltager i det arbejde,

Hvis man gerne vil i Søværnet efter at have været i Hæren, kan man tage et basis omskolingskursus, hvor man sættes ind i de ting, man skal have kendskab til i Søværnet. Man bliver undervist sammen med værnepligtige, og de værnepligtige har rig mulighed for at spørge de, der bliver omskolet til råds, da de har flere års erfaring i Forsvaret. Kurset tager seks uger, alt efter hvordan de basale obligatoriske fag ligger. Der arbejdes på at korte det ned til tre til fire uger, samt at denne undervisning foregår separat uden de værnepligtige. På den måde er man også sikker på, at det kun er den relevante undervisning, man får, og ikke skal igennem de ting, man allerede kan.

soldaten NR. 3 • 2015 23

FBU

(Flyvevåbnets basisuddannelse) Flyvevåbnets basisuddannelse finder sted på Air Force Training Centre, som holder til på Flyvestation Karup. De har 60 menige fordelt på to delinger, og SOLDATEN har været ude at besøge dem for at få indblik i, hvordan Flyvevåbnets basisuddannelse ser ud.

Basisuddannelsen i Karup varer 4 måneder ligesom de fleste basisuddannelser. FBU’erne skal gennem feltdage, brand/redning og skydebanedage. Deres hverdag afviger altså bare en smule fra de andre basisuddannelser.

Nyt morgentiltag De meniges dag starter som oftest med idræt. Det er et nyt tiltag, som befalingsmændene har taget for at få de menige til at vænne sig til idræt.

De møder i hallen klar til 45 minutters idræt, her har de forskellige lektioner i styrke, kondition og kombinationsøvelser. Det er meget de samme øvelser, de laver, med det formål at de skal blive trygge ved øvelserne.

Hos Flyvevåbnet har man erfaret, at de værnepligtige typisk har størst problemer med deres smidighed og balance. Derfor giver idrætslærerne de værnepligtige lektier for i form af, at de har en øvelse, som de hver aften skal lave i fem minutter. Øvelsen er forskellig fra dag til dag, og øvelserne går ud på at styrke balance og smidighed. Det er vigtigt at have en god balance og smidighed, når man skal

være i felten og bevæge sig på andre måder end man er vant til.

Efter en gang idræt går de i bad og gør det sidste klar til stueeftersyn på deres værelser. Forinden idræt har de gjort deres værelse rent, så de er klar til at have stueeftersyn efter badet.

Derefter går de ud til undervisning.

Den dag SOLDATEN var på besøg, skulle de to delinger til prøve i sikkerhed, så man forsvarligt kunne tage dem med på skydebanen.

Sådan ser uddannelsen ud Basisuddannelsen er delt op i to perioder, første periode er 1.-7. uddannelsesuge, og anden periode er den resterende tid, 8.-16 uddannelsesuge.

Uddannelsen ved FBU består af fem fagområder. Det første er grundlæggende færdigheder såsom tjenestekendskab, eksercits, administrativ tjeneste og idræt. Her indgår CBRN, orienteringslære og signaltjeneste også. Der er flere timer sat af til idræt i anden periode, da soldaterne er blevet stærkere, og derfor kan presses det sidste stykke.

Fagområde nummer to er våbenuddannelsen. Alle på FBU har udleveret M/96. Våbenuddannelsen går ud på, at de skal lære våbnet at kende. Det gør man blandt andet ved at lære at skille våbnet ad og samle det igen.

Man skal også lære at skyde med våbnet, og derfor er skydebanedage og SKYPER(reaktionsbaner med skarpt) også inkluderet i dette fagområde.

24 soldaten NR. 3 • 2015

Det er primært i det første modul, hvor soldaterne kommer ud at skyde med skarpt. Til gengæld ligger det fedeste såsom SKYPER og mørkeskydning i den anden periode, så man stadig er oppe på mærkerne.

Felttjeneste er det tredje fagområde.

Soldaterne har 146 timers felttjeneste fordelt på omkring 19 dages feltdage, eller SKYTdage som de kalder det. Her er det bemærkelsesværdigt, at der i første periode bliver lagt meget vægt på enkeltkæmperfærdigheder. Den første periode har de slet ikke undervisning på gruppeniveau endnu. I Flyvevåbnet lægger de meget vægt på, at enkeltkæmperfærdighederne er i orden, før man tager hul på at arbejde i grupperamme. I anden periode starter felttjenesten i grupperammen op. I anden periode har soldaterne også basic search, som er bevogtningstjeneste. Der bliver de undervist i at bevogte et område, lave adgangskontrolposter og visiteringer, mens momenter prøver at sabotere bevogtningen. Undervisningen finder sted i Jensen Town, der er en ubeboet klynge af huse, som Flyvevåbnet bruger til undervisning. I forbindelse med basic search skal soldaterne også ud at finde landminer og andre ting, som er gravet ned. De skal lære om spor og om, hvordan man genkender spor på landminer.

Som en del af felttjenesten skal de på SKYT-dag 3 gennem IKB, som er en infanterikampbane. Soldaterne får givet en opgave i grupperne, som de skal løse. Det kan eksempelvis være, at et fly er styrtet ned, og de skal finde den sorte boks og føre den tilbage i sikkerhed, og på tilbagevejen skal de igennem forhindringer såsom mudder og vand.

Totalforsvarsuddannelse er det fjerde fagområde. Når soldaterne har gennemført deres værnepligt på fire

Maiken Voigt

måneder, indgår de i totalforsvarsregisteret, derfor skal de uddannes i førstehjælp og BMR (brand, miljø og redning) samt politistøtte. Soldaterne får et 30-timers førstehjælpskursus i den første periode af deres basisuddannelse. I den anden halvdel lærer de om politistøtte og BMR. De har primært deres BMR-uddannelse i sidste måned, hvor nogen er afgået til HRU og GSU i slutningen af tredje uddannelsesmåned.

Det sidste fagområde er øvelser. Der er tre øvelser, som soldaterne skal gennem på de fire måneders basisuddannelse. Øvelserne ligger henholdsvis i anden, tredje og fjerde uddannelsesmåned. Soldaterne overnatter udenfor i to dage på de to første øvelser, på tredje øvelse har de tre overnatninger. På deres tredje feltøvelse skal de også gennem den gode gamle kending, nemlig tyrens røvhul.

Første øvelse er undervisning i BSOtjeneste. Undervisning i patruljetjeneste er formålet med anden feltøvelse, denne er hårdere end de andre, da patrulje ganske enkelt bare er hårdere end BSO-tjeneste og bevogtning, som er den tredje feltøvelses overordnede emne.

Frihed under ansvar Tonen i Flyvevåbnet er noget anderledes end i Hæren og mere lig tonen i Søværnet. Den første dag bliver de ikke vækket af råbende sergenter og stress. Her råber de ikke bare for at råbe; hvis udfordringen kan løses uden at hæve stemmen, er det den foretrukne metode. Befalingsmændene gider ikke gøre noget, som er unødvendigt. Her arbejdes retfærdigt og konsekvent, og bare fordi der ikke råbes, betyder det ikke, at sergenterne er blødsødne, hvis noget ikke er godt nok. På Air Force Training Centre arbejdes der med gensidig respekt, og hvis de menige ikke gør deres arbejde godt nok, strammer sergenterne lidt op. Men der arbejdes primært med konceptet frihed under ansvar.

Man kan også se et resultat. Når man spørger de værnepligtige, hvad det fedeste ved værnepligten i Flyvevåbnet er, er det først og fremmest sammenholdet, man får med sine kammera-

ter og gruppe. Men lige bagefter kommer udsagnet om, at det også er fedt, at det er ens eget ansvar, at man lærer det, man skal, i løbet af FBU’en. Det, at befalingsmændene giver de værnepligtige ansvar, er noget, som de sætter stor pris på og nyder i fulde drag.

soldaten NR. 3 • 2015 25

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

O-Runde Værnepligtsrådet var i uge 7 ude at afholde vores lektion for alle jer værnepligtige for at informere jer om jeres rettigheder og fortælle om, hvad talsmandsordningen er for noget. Nogle af jer kan sikkert godt huske os, for andre kniber det nok lidt.

Det var i jeres anden uddannelsesuge, og jeres dage har været lange og hårde, fyldt med masser information, som har skullet lagres.

Under O-runden, som vi så fint har valgt at kalde det, har vi besøgt alle kaserner på bare fem dage. Vi startede vores tur mandag morgen kl. 06:00. Vi læssede bilen med alt, hvad vi skulle få brug for de næste par dage.

Turen startede i Vordingborg med vores første præsentation og et efterfølgende møde med kompagnichefen, hvor vi fik en god snak om stort og småt omkring værnepligten. Derefter vendte vi næsen mod Slagelse for at holde samme lektion for garderhusarerne og Hesteskadronen. Efter vi var færdige med Slagelse, var det tid til at kigge mod Jylland. Efter en lang køretur over broerne blev vi endelig indkvarteret i Haderslev, hvor vores næste lektion skulle foregå tirsdag morgen.

Sidst torsdag eftermiddag var vi færdige med at besøge alle tjenesteder i Jylland. I løbet af ugen havde vi været forbi Haderslev, Varde, Skive, Holstebro, Karup og Aalborg. Tidligere på måneden havde vi været i Frederikshavn. Nu manglede vi bare marinerne på Bornholm, hvor vi brugte hele fredagen på at komme over og tilbage igen.

CENTA Under O-runden informerede vi om, at de værnepligtige skulle vælge talsmænd, hvis de ikke allerede havde.

Ugen efter vi havde været forbi skulle deres valgte talsmænd på kursus i København.

> Telefon: 32 66 55 50

26 soldaten NR. 3 • 2015

Værnepligtsrådet havde i uge 8 fornøjelsen at have de værnepligtige talsmænd til CENTA (Centraliseret talsmands uddannelse). Det er et tredages kursus, som alle talsmænd skal på for bedre at kunne udfylde deres rolle tilbage i deres respektive delinger.

På kurset har de lært alt fra deres job som talsmænd og talsmandsordningen til dybdegående informationer om militær straffelov og militær disciplinarlov, hvor de selv fik lov at arbejde aktivt med de forskellige love og regler.

Værnepligtsrådet med glæde kan sige at alle talsmændene gik til den, selvom timerne var lange og informationerne mange. Det er godt at vide, at der er nogen kompetente talsmænd ude ved de forskellige delinger.

På besøg i Jylland På kurset lovede vi, at vi ville komme ud at besøge alle tjenestesteder på mindst ét tidspunkt i jeres værnepligt. Det løfte vil vi selvfølgelig leve op til, så i uge 9 var vi ude at besøge Haderslev, der var i fuld gang med at gøre klar til deres første feltøvelse, som til afveksling fra mange andre steder varer fire dage.

Dernæst besøgte vi Varde, som var Lars’ tidligere tjenestested, hvilket bragte minder frem. Her havde de værnepligtige allerede været på feltøvelse et døgn, og selvom vejret ikke helt var perfekt, var deres humør højt, og de havde et lille smil gemt bag deres trætte ansigter.

Onsdagen brugte vi ved de værnepligtige i Holstebro, hvor vi sammen med Maiken fra SOLDATEN fulgte de værnepligtige gennem deres H-REX tur,

hvorefter de kunne gå stolte hjem i uniform og bære deres HREX’er. Det var for mange en hård tur gennem vådt og meget koldt vand. Men der var ikke nogen, som ikke gennemførte turen. Da alle grupper havde været gennem, var der velfortjent grill med vand og øl til alle de gæve, nye dragoner.

Torsdagen brugte vi i Aalborg. Først var vi med de værnepligtige på skydebanen, hvor de skulle have deres anden skydning. Her var der rig mulighed for at snakke med de VPL, som stod og ventede. De havde været på deres mærketur om tirsdagen, som mindede meget om det, som dragonerne havde været gennem. Aalborg fik ikke nogen HREX’er, men fik i stedet lov til at bære uniformen hjem med deres kompagnimærke.

Dette blev det afsluttende besøg i denne omgang, og rådet takker alle tjenestestederne for at have os med ude og den store hjælp, de har givet os. Dernæst ser rådet frem til det næste landstalsmands møde den 5. – 6. marts, som er årets og holdets første.

Besøg af Vernepliktsrådet I forbindelse med det nordiske samarbejde har rådet haft besøg af Sindre Bæk og Jo Anders Thoen fra det norske Vernepliktsråd samt Maiann Gerbi, som er journalist på det norske blad SoldatNytt. Vi har tidligere haft samarbejdsordninger mellem alle de nordiske lande, men da der kun er værnepligt i Norge og Danmark, er det nordiske samarbejde svundet ind til kun at være Norge og Danmark.

Samarbejdet består i en videndeling omkring værnepligten i de to lande.

Selvom tjenesten er meget forskellig i de to lande, er strukturen i Vernepliktsrådets opgaver meget lig vores egen.

gatoriske “Hvem er vi? Og hvad laver vi?” var der tid til at besøge nogle af de mere specielle tjenestesteder i den danske værnepligt. Vi var inde og lege turister ved Den Kongelige Livgardes vagtskifte på Amalienborg, besøgte Hesteskadronen i Slagelse, og vi deltog ved vores CENTA-kursus for værnepligte talsmænd. Midt i det stramme program fik vi mulighed for at låne vores kollegaer fra Vernepliktsrådet til et rådshockeyhold til at dyste mod de værnepligtige talsmænd.

Selvom det var fantastisk at få lidt forstærkninger fra Norge, behøver vi ikke komme nærmere ind på resultatet af turneringen …

Besøget fra Norge strakte sig over tre dage, så programmet var tæt for at kunne nå det hele. Udover den obli-

Christian Poulsen

Lars Palasin

Mobil: 32665553 Mail: vpl-vr003@mil.dk

Mobil: 32665551 Mail: Palasin@mil.dk

Værnepligtsrådet skal bruge nye rådsmedlemmer Brænder du for at hjælpe andre og gøre en forskel? Så er Værnepligtsrådet måske noget for dig.

Værnepligtsrådet skal bruge nye rådsmedlemmer til juni. Hvis du er tillidsvalgt kan du opstille til valg i Værnepligtsrådet. Valget vil finde sted på landstalsmandsmødet d. 8 maj.

Som rådsmedlem vil du opretholde og forbedre værnepligtiges rettigheder ved at repræsentere de værnepligtige ved samarbejdsudvalgsmøder gennem hele Forsvaret. Vores kontor er beliggende på Holmen i København, hvor du også vil få indkvartering i de skønneste omgivelser. Det er sikkert rart at vende hjem til mors kødgryder efter værnepligten, men vælger du Værnepligtsrådet, vil det når dagen er omme, være det hele værd.

Brug QR-koden til vores facebook

Brug QR-koden til vores hjemmeside

soldaten NR. 3 • 2015 27

Militærpolitiuddannelsen

tilbyder dig nye udfordringer Militærpolitiet er for dig, som ønsker at blive fysisk og psykisk udfordret på et højt niveau. Der bliver stillet hårde fysiske krav ved optagelsesprøven, og der bliver bygget videre på udgangspunktet, så din fysiske form bliver forbedret under uddannelsen.

Inden du søger optagelse på uddannelsen, kræves det, at du: • har færdiggjort en basisuddannelse i Forsvaret • har bestået folkeskolens afgangsprøve • er ustraffet • har normalt syn og ikke er afhængig af briller eller anden synskorrektion • har kørekort kategori B

Til optagelsesprøven skal du: • løbe 2.750 m på 12 min.

• gennemføre coretesten til niveau 3. Dog skal man i stedet for ”træk til bom” lave kropshævninger i frithængende bom.

• svømme 300 meter (fri) på maks.

9 minutter • til helbredsundersøgelse • bestå skriftlige prøver • tale med repræsentanter fra militærpolitiet • tale med en psykolog

Uddannelsesforløbet Den grundlæggende del af uddannelsen varer halvandet år og opdeles i tre forløb, som hver afsluttes med en øvelse. Man skal derfor igennem tre øvelser: Klør Knægt, Klør Dame og Klør Konge. Den første øvelse, Klør Knægt, er en øvelse, hvor eleverne bliver presset både fysisk og psykisk, og er et af højdepunkterne på uddannelsen. Det nuværende hold bliver testet som forsøgskaniner på den nye uddannelse, som er værnsfælles. De nye MP'ere vil derfor modtage uddannelse, der gør dem i stand til at

28 soldaten NR. 3 • 2015

arbejde i både det landmilitære- det luftmilitære- og det maritime operationsmiljø.

Eleverne kan bo på Aalborg Kaserner, hvor uddannelsen finder sted, for 400 kr. om måneden. Det nuværende hold får en løn på ca. 21.000 kr. om måneden. Under uddannelsen er man arbejdstidsneutral, men det tilstræbes, at eleverne har ca. 37 timer i ugen. Uden for tjenesten er der også skriftlige opgaver, der skal laves, da det er en mere boglig uddannelse sammenlignet med mange af Forsvarets andre uddannelser.

Militær + politi = Militærpoliti Militærpolitiet er sammensat af det bedste fra begge verdener. På uddannelsen skal man lære militært stof, som man allerede kender til gennem værnepligten, på et højere niveau.

Det er primært feltdage og feltøvelser. Men det er kun en lille del af uddannelsen. På trods af de høje fysiske krav foregår store dele af uddannelsen på ”skolebænken”. Der er meget skriftligt arbejde og knap så meget ”fremad fremad!”, da rapportskrivning er en vigtig del af arbejdet som MP. Disciplinen fra værnepligten er bibeholdt, og der bliver stadig lagt vægt på, at eleverne ser pæne og soignerede ud, så de er et godt forbillede udadtil.

Den mere politi-relaterede undervisning omhandler bl.a. efterforskning, udrykningskørsel, militærpolitiets magt­midler, kamp- og overlevelsestjeneste, taktisk sanitetstjeneste for en­kelt­mand, konflikthåndtering, liv­vagts­tjeneste og kommunikation.

Eleverne fortæller, at de laver superfede ting på uddannelsen. De synes, at det har været spændende at lære selvforsvar, og hvordan man afsøger skibe. Skydebanen er også et kæmpe hit blandt eleverne. På uddannelsen får man både kendskab til taser (strømpistol), M/10, USP (pistol) og MGL (granatkaster). Udover kendskab til nye våben bliver man også omskolet til køretøjerne Eagle, motorcykel, lastbil og meget andet spændende materiel.

Skemaet består også af ”idrætstimer”, som både udvikler elevernes færdigheder og holder dem i god form under uddannelsen. Her bruger de bl.a. tid på militær fysisk træning, march, boksning, selvforsvar og svømning.

Udover at have fysisk hårde fag på skemaet har eleverne også selv et ansvar for at træne i fritiden, hvis de skal i bedre form og klare sig igen-

Amanda Niess

nem den benhårde militærpolitiuddannelse. Man får løbende standpunktskarakterer og skal afslutte alle fag med en eksamen. Selv boksning kommer man til eksamen i! Med en modstander, dommer og en masse tilskuere går eleverne til eksamen i boksning.

Eleverne nævner, at det tydeligt kan mærkes, at instruktørerne er dygtige og spækket med erfaring. De fortæller også, at hvis der er noget, som instruktørerne ikke ved, er de lynhurtige til at finde ud af det. Efter uddannelsen får man også hurtigt erfaring selv, da der er stor chance for at blive udsendt som MP.

Hvad så bagefter?

Når man har gennemført den nye MP-uddannelse, vil man få en funktion som operativ MP'er. Efter en tid kan man vælge at gå stregbefalingsmandsvejen, hvor der er mange forskellige stillinger at vælge imellem.

Derudover har man også mulighed for at søge mange andre stillinger i Forsvaret. En del MP'ere vælger at gå på officerskole, efter at have været sergent. Endelig kan man vælge på sigt at søge et civilt job. Da man under uddannelsen har fået kompetencer, som også kan anvendes på den anden side af hegnet, har mange MP'ere gennem tiden søgt ind til det civile politi eller taget en videregående akademisk civil uddannelse.

den op som en af de første. Der finder du bl.a. billeder fra hverdagen på Aalborg Kaserne og øvelsen Klør Knægt. www.facebook.com/pages/Militærpol itiet/1474009779552398?fref=ts

Skal du være MP'er?

Militærpolitiet tilbyder en spændende hverdag, hvis du er klar på at blive udfordret! Du kan læse mere om uddannelsen og optagelseskravene på: www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/ uddannelser/Pages/Konstabel_militaerpoliti.aspx Du kan også følge militærpolitiet på Facebook. Ved at søge ”Militærpolitiet”, som er navnet på siden, dukker

soldaten NR. 3 • 2015 29

Lasse Bækhus Amanda Niess

Vinderen af en TASMANIAN TIGER MULTICAM er Mads Frederiksen 1

Hej SOLDATEN

Jeg hedder Mads Frederiksen og er tidligere landstalsmand fra Varde kaserne. Jeg vil gerne fortælle om en sjov historie fra Feb 2014 holdets sidste øvelse!

Det var sindssygt varmt i maj sidste år! Vi havde som afsluttende øvelse forskellige opgaver som blev løst i øvelsesterræn. Bl.a. efterretning og angreb.

Det, vi skulle angribe, var flere fjender, der havde påbegyndt gravning af skyttegrave midt på den tørreste hede i hele Danmark, vil jeg skyde på. Så vidt jeg husker, skulle angrebet indledes med hvad, der skulle minde om luftangreb. Måden det var vist på var, en helvedes masse kanonslag, der blev sprængt i det tørre lyng og græs. Meningen var, at vi skulle lave delt spring frem, når luftangrebet var overstået. Der kom vi dog aldrig til eller jo det gjorde vi. Men det var ikke med våben i hånden, men med brandslukningsudstyr og spader! Så forestil jer en flok soldater, der var helt snige snige med sløring i hovedet og alt var seriøst. Det blev skiftet ud med en storm af noget der lignede forvirrede landsbytosser, der spænede hen over heden med spader i hånden! Kanonslagene havde simpelthen sat ild til et kæmpe område af heden, og vi skulle derfor kæmpe i lang tid for at få kontrol over disse flammer. Så lang tid, at missionen ligesom gik i vasken, og vi måtte tage hjem med en lidt speciel afslutning i rygsækken... Måske ikke helt den afslutning de overstående havde håbet på!

Mvh. Mads Frederiksen

30 soldaten NR. 3 • 2015

2

Hej SOLDATEN, lige en hurtig historie fra min værnepligt:

Vi havde været på KSTL øvelse over to nætter. På øvelsen havde vi fået lov til at grave et par skyttehuller og fyret noget krudt af. På sidstedagen var det dejligt vejr med høj solskin, og vi fik dækket hullerne til og sløret dem, som de gode soldater vi var, mens SG'erne sad i BSO'et og ventede på vi blev færdige.

Da alt var blevet kontrolleret og pakket sammen, stod vi klar til at drage tilbage mod kasernen. Vi kunne se, at SG'erne morede sig over et eller andet, og opdagede at vores DEL SG lå og sov med et whiteboard ved siden af ham, hvor der stod "ring når du vil hentes". Da SG'erne var færdige med deres prank, samlede vi de sidste stumper og efterlod en sovende SG, midt i felten, for at drage ind til VEDL. Under VEDL blev en af SG'erne ringet op, og kort efter han havde taget telefonen til øret, flækkede han af grin.

Vi kunne næsten regne ud, at vores DEL SG var vågnet og havde set whiteboardet, og nu gerne ville hentes ind.

Det var til stor underholdning resten af holdet, og noget man ikke lige sådan glemmer.

3

Hej Soldaten

Som rekrut og garder i Den Kongelige Livgarde har jeg oplevet en del sjove episoder.

En sjov oplevelse var til et stueeftersyn, hvor der var to syge på en stue.

Oversergenten bad dem om at holde minimum 10 meters afstand til ham og resten af styrken. Under stueeftersynet blev de dog bedt om at holde sig på toilettet, indtil han var færdig.

Da vi så skulle træde an i gården til morgenappel, skulle de stå 20 meter væk og helt nede på løbebanen. Hvor der så kommer en sergent fra et andet øvelsesvagthold hen til dem.

Sergent: "Hva' fan' laver I!" (Højtråbende) En garder (meget stille): "Hr. Sergent, dette er oversergentens ordre."

Sergent: "Moooodtaget." (meget langtrukkent og irriteret) Hilsen Lasse Gottenborg AKA garder Jensen

Venlig hilsen En tidligere værnepligtig

Hvis du også vil være ejer af en TASMANIAN TIGER MULTCAM eller andre fede tasker, kan du gå på INF-WEAR’s hjemmeside inf-wear.dk eller kigge forbi Kuffen.

Lasse Bækhus Amanda Niess

?

Hvordan holder du motivationen oppe SOLDATEN var med garderne på REX i Februar og spurgte dem på et tidspunkt, hvor de burde have mistet håbet: P. Dørffler, Den Kongelige Livgarde

>

Jeg er bare forberedt på det næste, der sker. Jeg sørger for at få sovet, når man kan sove, og slappe af, når man kan slappe af. Og man skal være omstillingsparat hele tiden.

< J.A.W. Pedersen, Den Kongelige Livgarde Indtil videre synes jeg, at det hårdeste har været den lange march, vi havde i går. Det med ikke at have så meget mad mærker man ikke, når man har været sulten længe nok. Ellers er det bare at se positivt på det - nu er vejret godt. Og gå og smile lidt for sig selv.

J. Poulsen, Den Kongelige Livgarde

>

Jeg tænker på, at der snart er mad.

Og så er jeg snart garder – det er også fedt nok.

< L. Andersen, Den Kongelige Livgarde Man har ikke rigtig valget om at stoppe, synes jeg.

R.H. Pedersen, Den Kongelige Livgarde

>

Motivationen er langt væk. Jeg vil bare ikke være den første, der giver op, så det er et spørgsmål om at kigge på de andre og følge med i trop. Det er fællesskabsfølelsen, der gør det. Hvis jeg havde været alene ude på det her, havde jeg givet op for længe siden.

< F. Willesen, Den Kongelige Livgarde Jeg tænker på, at det snart er slut. Jeg tænker på, hvad jeg skal have at æde, når jeg kommer hjem. Jeg tænker hele tiden på, at jeg skal på Mc’en.

Og jeg skal sove bagefter, have is og sådan noget. Det virker godt for mig.

soldaten NR. 3 • 2015 31

SE

HER

Skal du være den næste journalist på SOLDATEN? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.

SE HER

Som journalist på SOLDATEN får du...

• En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder • Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København, som ligger nær centrum • Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor Vi • • • • • • •

KOM

NU

forventer, at du...

Har gode skrivekundskaber Forstår at opsnuse ”den gode historie” Har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde Er engageret og dedikeret i dit arbejde Er ansvarsfuld, også uden opsyn Har interesse i værnepligten Kan fange gode billeder

Derudover...

• Forventer vi IKKE, at du er uddannet journalist • Er din første arbejdsdag mandag den 1. juni 2015 Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest d. 1. maj. I ansøgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig oplevelse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent.

Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

KOM

NU

Send ansøgningen til vr@mil.dk Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.