SOLDATEN | 10. Udgave | 2014

14 NOVEMBER NR. 10 • 20

Hverdagen som vagtgående værnepligtig Hvad bruger garderne egentlig deres tid på?

Det stod der i SOLDATEN for 10 og 20 år siden Afslutningsquiz Fokus: soldaters psykiske lidelser gennem tiden 1 SOLDATEN Nr. 10 • 2014

KOLOFON

> LEDER

Kære læser,

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Clara Hennecke Mikkelsen Lasse Bækhus Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.550 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 SOLDATEN Nr. 10 • 2014

I skrivende stund går det op for mig, at det halve år jeg skulle være journalist for SOLDATEN er ved at nå en ende. Når jeg bliver aftrådt, har jeg tjent 11 måneders værnepligt. Jeg har set mange sider af Forsvaret, og jeg har oplevet meget i min tid på SOLDATEN. Jeg har vidst, allerede inden jeg fik jobbet som journalist, at jeg ville blive civil igen inden det nye år. Alligevel ærgrer jeg mig.Der er ikke meget, jeg så gerne ville, som at få lov at forblive journalist på SOLDATEN endnu en periode. Jeg har elsket dette arbejde, jeg har følt mig mere og mere erfaren og kompetent jo længere tid, jeg har arbejdet her, og jo flere opgaver jeg har afsluttet, og det har givet mig blod på tanden. Min kollega Clara var så heldig at være her i to perioder, og derved skrive for SOLDATEN et helt år. Det gjorde, at vi på kontoret havde et slags ældste/yngste system, som vi begge lod til at synes virkede optimalt.

Det halve års erfaring giver en forståelse for mediet og Forsvaret samtidig med, at man har opbygget en betydelig pulje af kontakter. Og jeg oplevede, at denne erfaring gavnede mig i stor grad og virkede som en guideline, når jeg bevægede mig ud på uudforskede områder.

Denne oplevelse gjorde, at jeg gerne så dette ske oftere. Og jeg foreslog, at jeg kunne tage en periode mere, at jeg skulle agere som ”ældste”. Udover at jeg selvfølgelig gerne ville have længere tid på, hvad jeg synes, er et af Danmarks fedeste jobs, mente jeg, og mener stadig,

at bare muligheden for at lade en journalist sidde i to perioder, og derved have en overlevering der varer et halvt år i stedet for en måned, ville give et bedre produkt.

Alligevel modtog jeg et opkald, hvor jeg fik at vide, at jeg ikke kunne blive forlænget. Det gjorde mig frustreret. Jeg ser kun fordele i at gøre dette ældste/yngste system en mulighed, på SOLDATEN så vel som i Værnepligtsrådet. I stedet får jeg at vide, at min forlængelse kræver en lovændring, der tillader værnepligt i mere end 12 måneder, og det derfor ikke kan lade sig gøre. –Tænk hvis man levede i en utopisk verden hvor ministerier kunne ændre love, måske endda inden forespørgsler om dette har stået på i et årti.

Som den unge mand, jeg er, kender jeg ikke meget til politiske arbejdsprocesser, men jeg håber, at Værnepligtsrådets 10 år lange kamp om forlængelse snart vil bære frugt, og at de, der overtager SOLDATEN, eller de efter dem, vil smage den.

På vegne af SOLDATEN –Lasse Bækhus

SOLDATEN anno ’04 og ’94

10-13 04-05 Sergent- og menigcitater Redaktionens favoritter

06-08 Ukendte uddannelser i Forsvaret

Er der andet end sergent og konstabel?

09 Side 9-tøsen Finskyttens babe

10-13 SOLDATEN anno ’04 og ’94

Et kig tilbage

14-15 Min Krig

Anmeldelse af DR3’s dokumentarserie

16-17 Fun facts om firmagear

Sløringscremen og hvad der var før

18-19 Quiz

Har du hørt efter de sidste fire måneder?

20-23 Fra Granatchok til PTSD

Soldaters psykiske lidelser gennem tiden

16-17 Fun facts om firmagear

24-25 Værnepligtsrådet

Hvem skal være det næste råd?

26-27 Interview med tidligere værnepligtig

Skrevet af SOLDATENS praktikant

28-30 En dag som vagtgående garder

Billedreportage fra Fredensborg Slot

31 Voxpop Hvad vil du savne som civil?

28-30 E n dag som vagtgående garder

SOLDATEN Nr. 10 • 2014 3

> SERGENTCITATER

o g m e n ig

C la ra s f avo r itte r

OS INDEN ALLE SKYT-DAGE: ”I DAG BLIVER EN GOD DAG, FOR VI SKAL HAVE MADPAKKER. DET BLIVER LÆKKERT!”

af de undervisning i PVV. En De menige er ved at få at r ger på et træ i stedet fo kig og g do r stå e ig en m følge undervisningen. ” så spændende derovre? er r de t, de er d va ”H : SG genting, sergenten og siger: ”In Den menige kigger på hr. sergent” SG: ”Jo, hvad er det?” rgent.”

MG: ”Ikke noget, hr. se den, menige kigger ned i jor SG: ”SIG DET SÅ!” Den egern hr. sergent.” mens han mumler: ”Et en hund fra filmen UP!” SG: ”Du er sgu ligesom

gang med at lære En gruppe menige er i af ti minutter er der geværeksercits. I løbet geværet. SG: ”Den fire menige, som taber r, kan henvende næste, der taber sit gevæ dkommende få en sig til mig, og så kan ve nse, indtil resten af farve, som han kan da ilken farve det er!” delingen kan gætte, hv geværer den dag.

Der blev ikke tabt flere

MED SIT MG GÅR SJOVT U HOLDER GEVÆR. SG: ”D M EN SO PÅ DIT GEVÆR, PÅ EN PIK.” NONNE HOLDER

er for sent. OS: MG kommer 10 sekund 10 sekunder ikke ”Det kan godt være, at r og hygger dig er lang tid, når du ligge man tager sammed kæresten, men hvis ind over et tændt me stive pik og holder nder lang tid!” stearinlys, så er 10 seku

4 SOLDATEN Nr. 10 • 2014

D: HØRT FRA BEFALINGSMAN MIG, ”HVIS JEG NU IKKE VAR SÅ HAVDE JEG FANDEME IG STILLET MIG BAG VED M RET, OPPE I TRÆNINGSCENTE JSÅ JEG KUNNE SE DEN DE LIGE RØV SQUATTE.”

. g småsnakker o r te n ve g o r e i dag?”

Delingen stå år er vi færdig rn vo ”H : G M MG til .” mkring kl. 12 g, MG svarer: ”O edder omkrin h er d , et g o n ke SG: ”Der er ik erne!” n står i geledd a m re d in m med

og delingens Det nye værnepligtshold er startet, sergenter skal præsentere sig. en, I kommer hen Første sergent: ”Jeg er ikke sådan gået fra jer og til, når I tuder over, at kæresten er og siger: så videre.” Sidste sergent træder frem Unge-blade Vi e ”Jeg har fire søstre, har læst samtlig .” på markedet, I kommer bare til mig

ske at ing: ”I skal hu el d l ti t en g Hvis er S jeres basis op. å p e en m m re tape st i en kan I hænge fa er er ikke I gør det, Eller… hvis d I. r ø d så g o , busk dør I!” hvert fald. Så ild i busken i

La s se s f avo r itte r r alle jeg vild med je er er ed n å er m ”Om fire I alle små klon er d ti en d l ti lv.” sammen, for et med mig se ss to er g je g o af mig,

SG TIL DELING: ”HOLD KÆFT! ELLER JEG SKÆRER JERES LÆBER AF OG STOPPER DEM OP I RØVEN PÅ JER!”

ITS ER LIGE C R E S K E R Æ V E ”G AT SMØRE SÅ SVÆRT SOM PÅ EN FLUE EN NUTELLA I RØV IND.” EP MED EN STRIKK

ven 110% lige nu, ”Hvis I to ikke lukker rø e fødder op i hver så stikker jeg begge min som et par sutsko.” jeres røve og bruger jer

s, det er DF til deling: ”Eksercit svært ikke svært. Hvad der er jmad er at smøre en leverposte med en yoyo.”

feltrationen ”Det bedste ved nyde den alle er, at man kan sonlige favorit steder. Min per f en udbrændt er i ruinerne a f barneskrig i kirke til lyden a baggrunden.”

parade og se ”Godt, nu skal vi så til at selv hvis hende pæne ud. Det betyder, enden, kommer pigen, I nedlagde i week i hånden og en grædende med sin mor den anden, så positiv graviditetstest i jre.” står I ret og ser op til hø

dt i foden, ”Jeg ved godt, du har on n godt miste men du har to, så du ka krut.” den ene. Løb videre, re

der er søge mig, hvis ”I kan altid op det forbehold, ed m og d , er m le prob edes å feltlatrinet, b at hvis jeg er p ryggen til, så I ed m r je e d n ve I hen eget mén af, hvor m ikke får varige mand jeg er.”

SOLDATEN Nr. 10 • 2014 5

e v i l b u d n a k d Hva i Forsvaret?

Du kender sikkert allerede til reaktionsstyrkeuddannelsen i Hæren, men vidste du, at der er mange andre måder at blive professionel soldat på? En konstabelelevuddannelse kan spænde bredt og behøver ikke at foregå i skoven. I bogen ”Hvad kan du blive i Forsvaret? ” findes følgende information om uddannelserne under kategorien ’professionel soldat’, og ansøgningsfrister kommer løbende op på Forsvarets hjemmeside. Måske er der noget, der vækker interesse?

D id yo u k n o w b ro’?

efører i være hund ave taget Hvis du vil th skal du førs annelsen.

Forsvaret, d d tu sassisten bevogtning b som jo e rd benhå Læs om det orsvaret i SOLDATEN iF hundefører .

4 1 0 03 2

Kommunikation Adgangskrav: Værn: Varighed: Løn: Uddannelsessted:

Bestået folkeskolens afgangsprøve.

Søværnet.

9 måneder.

Løn under uddannelsen.

Frederikshavn.

Som uddannet kommunikationsoperatør vil du arbejde i skibets operationsrum, på radiostationen og på skibets bro. Du uddannes og arbejder med skibets forskellige IT-systemer, radarsystemer, kommunikationssystemer samt signalmidler. I det daglige vil du arbejde tæt sammen med skibets øverste ledelse og de taktiske officerer.

Kampinformation Adgangskrav: Værn: Varighed: Løn: Uddannelsessted:

Bestået folkeskolens afgangsprøve.

Søværnet.

9 måneder.

Løn under uddannelsen.

Frederikshavn.

Som uddannet inden for kampinformationstjeneste vil du typisk arbejde som operationsrummets operatør på Søværnets mindre kampskibe, inspektionsskibe eller maritime hovedkvarter. På større kampenheder vil du fungere som kampinformationsassistent, herunder varetage ledelsen, vejledningen og uddannelsen af personalet tilknyttet operationsrummet.

6 SOLDATEN NR. 10 • 2014

CLARA MIKKELSEN

D id yo u k n o w b ro’?

Våben- eller forplejningskonstabel Adgangskrav: 9. klasse + har gennemført/er i gang med Søværnets basisuddannelse.

Værn: Søværnet.

Varighed: 10 uger.

Løn: Løn under uddannelsen.

Uddannelsessted: Frederikshavn, Sjællands Odde.

Forsvaret udbyde r praktikpladser.

Faglige uddannels er som mekaniker, kontor og tra nsport kan du tage civilt, men ha ve praktikforløb i Forsvaret og efte rfølgende blive ansat i en militæ r stilling.

Våben: Som våbenkonstabel betjener og vedligeholder du de forskellige våbentyper, der findes om bord, f.eks. håndbårne missiler, dybvandsbomber og tungt maskingevær. Du vil også skulle arbejde som dækgast og udføre forefaldende arbejde på dækket, deltage i motor- og gummibådssejlads og indgå i skibets rutiner som udkig og rorgænger. Er der helikopter om bord, hjælper du med at klargøre skibet ved start og landing.

Forplejning: Inden for forplejning arbejder du som messegast, hvor du serverer, holder orden og i det hele taget går til hånde i kabyssen. Du kan også komme til at arbejde som hovmester for skibschefen. Arbejdet med forplejning kræver ingen forudgående erfaring eller uddannelse. Ud over din primære funktion inden for forplejning uddannes du som røgdykker og får Søværnets Våbenkursus på Sjællands Odde.

Bevogtningsassistent Adgangskrav: Værn: Varighed: Løn: Uddannelsessted:

Bestået folkeskolens afgangsprøve.

Flyvevåbnet.

7 måneder.

Løn under uddannelsen.

Karup.

Som bevogtningsassistent er det dig, der står for de øvrige ansattes tryghed ved at kontrollere både personer og materiel, der kører ind og ud af flyvestationen samt ved at patruljere.

Det er bevogtningsassistentens opgave at sørge for sikkerheden på arbejdspladsen. Hvis alarmen går på flyvestationen, er det dig, der undersøger, om det skyldes forsøg på indtrængen fra uvedkommende.

Du overvåger dit ansvarsområde, foretager adgangskontrol af alle personer og transporter, og du kan desuden yde eskorte til særlige personer eller vigtigt militært materiel.

Hærens reaktionseller sergent­ uddannelse Har du her i slutningen af værnepligten fundet ud af, at HRU eller GSU bare ville være det fedeste i hele verden, har du stadig en chance for at komme ind, efter du er blevet hjemsendt.

Hvis det er mellemlederuddannelsen, der trækker, er der ansøgningsfrist for hjemsendte d.

30. januar 2015. Derefter er der afprøvning i Varde i uge 9, og hvis man går videre derfra, gennemføres der psykologsamtaler mv. i uge 11.

Fristen for at søge HRU som hjemsendt er d. 6. februar 2015.

Her afholdes afprøvningen også i uge 9, men i Jonstrup. Hvis man bliver optaget, starter man som konstabelelev d. 4. maj.

SOLDATEN NR. 10 • 2014 7

e v i l b u d n a k d Hva i Forsvaret?

F-16 våbenassistent Adgangskrav: Værn: Varighed: Løn: Uddannelsessted:

Bestået folkeskolens afgangsprøve.

Flyvevåbnet.

7,5 måneder.

Løn under uddannelsen.

Karup, Vojens.

Uddannelsen til F-16 våbenassistent kræver, at du er god til at arbejde koncentreret og intenst i intervaller. Under uddannelsen kommer du også til at lære at transportere farligt gods. Du vil for det meste arbejde i teams med tre-fire mand bestående af en holdfører og to-tre assistenter.

Når flyene først er i luften, består arbejdet som F-16 våbenassistent i at vedligeholde og klargøre ammunition og køretøjer, men lige så snart de er landet igen, skal du hurtigt rykke ud og af- eller oplade flyene med nye våben og andet udstyr.

Identification Operator Adgangskrav: nelse i Forsvaret.

Værn: Varighed: Løn: Uddannelsessted:

Du er i gang med eller har gennemført en basisuddanFlyvevåbnet.

7 måneder.

Løn under uddannelsen.

Karup.

En Identification Operator arbejder ved Air Control Wing (ACW) i Operationscenteret på Flyvestation Karup, der overvåger det danske luftrum ved hjælp af moderne radar- og kommunikationsudstyr. Under luftrumsovervågningen samarbejder du tæt sammen med resten af kontrol- og varslingsteamet i operationscentret samt med andre tilsvarende centre i NATO. Opgaverne består bl.a. i at opdage, identificere og rapportere al flytrafik i dansk luftrum. ACW opererer døgnet rundt hele året i det døgnbemandede operationscenter i Karup.

Militærpolitibetjent Adgangskrav: Du har gennemført din værnepligt i ét af de tre værn med tilfredsstillende resultat.

Værn: Værnsfælles.

Varighed: Ca. 1 år.

Løn: Løn under uddannelsen.

Uddannelsessted: Aalborg.

Som uddannet militærpolitibetjent skal du løse opgaver i Forsvaret, som kan sammenlignes med Rigspolitiets opgaver blandt civilbefolkningen.

Dette stiller store fysiske og psykiske krav til dig. Til gengæld vil du få udfordringer og oplevelser, der ikke kan findes andre steder i Forsvaret.

8 SOLDATEN NR. 10 • 2014

Direkte udsnit fra ”Hvad kan du blive i Forsvaret 2013-2014” med tilladelse og ekstra information fra Forsvarets Rekruttering.

LASSE BÆKHUS

Side 9-Tøsen SAKO TRG 42 SAKO TRG 42 er Forsvarets finskytteriffel, og modelen i sig selv er egentlig en finsk jagtriffel. Med det rigtige optiske sigte og en effektiv skudafstand på over 1000m sikrer finskytterne sig at deres opgaver bliver løst til fulde.

Geværet bruge magasiner der holder fem 8,6mm patroner og med boltaction skal kammeret fodres med en ny patron ved manuelt at lade efter hvert aftræk. Løbet er fritliggende, hvilket giver højere præcision, og består af koldhamret stål der giver maksimal styrke og minimal vægt.

Længde: Vægt: Mundingshastighed: Ammunition: Maks. Rækkevidde:

120cm 5,1 kg ca. 91 meter i sekundet 8,6mm 1500-2000m

SOLDATEN NR. 9 • 2014 9

SOLDATEN anno ’04 og ’94

De værnepligtiges magasin eller Landsblad for værnepligtige – uanset navnet, formatet, skribenterne og papirtypen har SOLDATEN altid haft samme målgruppe og omdrejningspunkt. Jer. Det betyder også, at bladet har ændret sig mindst lige så meget som selve værnepligten i løbet af de seneste 20 år, blandt andet fra at indeholde artikler om de første værnepligtige kvinder, stueeftersynets nedlæggelse (ja, tænk engang!) og kritik af sergenternes upædagogiske og uinspirerende teoretiske undervisning, til med tekst og billeder at bringe et kokke-tilberedt feltrationsmåltid, integration af nydanskere via Forsvaret og filmanmeldelse af Kill Bill 2.

Når I har slået op i SOLDATEN i løbet af jeres basisuddannelse, har I kunnet se billeder af jer selv eller andre værnepligtige. I har kunnet læse om særlige og måske ukendte nicher i Forsvaret og hygget jer med underholdende indslag som quizzer og konkurrencer samt aktuelle emner som IS og Forsvarets nye kampfly. Men i dette nummer kan I også læse, hvad SOLDATEN bragte for henholdsvis 10 og 20 år siden og dermed få et indblik i fortidens tjeneste. God fornøjelse.

10 SOLDATEN NR. 10 • 2014

CLARA MIKKELSEN

De menige læderhalse, SOLDATEN 02 Før Forsvarsforliget 2005-2009 og dermed en omfattende omstrukturering af værnepligten i Danmark var der noget, der hed Patruljedelingen. Delingen bestod af 40 friske fyre og blev uddannet af – tro det eller ej – elitesoldater fra Jægerkorpset. SOLDATENs daværende skribent satte fokus på de såkaldte ’læderhalse’: Synes du, at livet er hårdt ude i dit regiment? Så skulle du nok tage og læse videre her. Der findes nemlig et sted i Danmark, hvor værnepligtige bliver uddannet af selveste Jægerkorpset. Stedet er Aalborg. Delingen er Patruljedelingen.

En kold og våd dag i februar hoppede SOLDATEN i den støvede kampuniform og tog turen til Jylland for at følge de danske læderhalse på deres ultimative test: 14 dages øvelse, bedre kendt som Kold Bjørn.

Intensiv fordi der ikke er meget fritid – det, man har, bruges til at indhente den tabte søvn fra de ugentlige feltture. Og krævende som i fysisk krævende, fordi der i Patruljedelingen stilles langt højere fysiske krav end i den sædvanlige værnepligt.

Det er ikke kun kravene, der er anderledes i Patruljedelingen. Artiklen fra 2004 fortæller om den alternative uddannelse og de oplevelser, de menige fra delingen får med: Uddannelsen tager udgangspunkt i det berømte engelske specialkorps SAS’ håndbog om patruljekrigsførelse.

Netop dette gør uddannelsen unik og giver de værnepligtige mange oplevelser, som de aldrig havde kunnet møde i den ’almindelige’ værnepligt. Blandt mange ting erhverver de menige den blå faldskærmsvinge, som mange måske har set pryde brystet på en officer. Hvem har ikke drømt om at blive omskolet til en Kalashnikov? Eller hvad med et rappelling-kursus i Tyskland?

(…) Spørger man de menige i delingen, hvorfor de har valgt Forsvarets hårdeste værnepligt, svarer alle med det samme seriøse tonefald: ”Jeg vil gerne blive udfordret og få en spændende værnepligt”.

En spændende værnepligt fyldt med udfordringer var Patruljedelingen efter alt at dømme sikret. Hele artiklen om de menige læderhalse kan læses i 2. udgave af SOLDATEN fra 2004.

Til krig mod misbrug, SOLDATEN 04 Sidste års mange negative historier i medierne om misbrug i Forsvaret har sat sine spor. SOLDATEN har kigget nærmere på, hvad der gøres for at komme problemet til livs.

Sådan stod der i SOLDATEN i maj 2004. Stoffer og militærtjeneste hænger ikke sammen og har aldrig gjort det. Heller ikke i år 2004. Dengang havde der inden for kort tid været fle-

I dag lyder den hårde værnepligt som en urealistisk, god historie. Ikke desto mindre eksisterede den. Tjenesten varede ti måneder, og det var to jægere, der forestod uddannelsen.

Delingen holdt til på Flyvestation Aalborg, hvor den var nabo til Jægerkorpset. Den gamle artikel forklarer endvidere: For at Jægerkorpset kan finde de 40 hårdeste drenge, bliver samtlige 120 mand i den første uge udsat for en masse benhårde prøver. Tilbage står der 40 mand, der er klar til at gennemgå en ti måneder intensiv og krævende patruljeuddannelse.

SOLDATEN NR. 10 • 2014 11

▼

Soldaten anno 2004 For ti år siden var SOLDATEN overraskende tæt på det hyggelige, informerende underholdningsmagasin det er i dag. Frømandskorpset blev besøgt og feltrationen sat under lup – præcis som i et af de seneste blade. Men der blev også taget emner op, som ikke er blevet berørt i år 2014.

Men på opslagstavlen er sat en artikel fra B.T. med overskriften ’Kvinder ud af Forsvaret’. En tidligere kvindelig militærpsykolog udtaler, at piger er komplet uegnede til militærtjeneste.

Artiklen gør de fire oprørske, men er en god hjælp, når man har svært ved at komme op om morgenen, fortæller de. Stoltheden vækkes med det samme: Vi skal nok bevise noget andet.

re større sager om misbrug i Forsvaret, store var de i hvert fald i pressen: Sidste år blev der i Vordingborg konfiskeret 16 gram hash og 2,3 gram amfetamin.

Fordelt på 12 personer ud af samtlige 400 menige. Altså cirka tre procent af de værnepligtige. Et lidt andet billede end det, der er malet af pressen. Tit er det yderst få personer, der er med til at ødelægge det for flertallet.

Nultolerancen gør, at selv få misbrugere er en alvorlig sag. I artiklen kan man også læse, hvad Vordingborg dengang gjorde for at forebygge, at det samme ville ske på næste hold: Vordingborg er ikke Danmarks mest spændende by. Og når det er sagt, er otte måneder lang tid at tilbringe som værnepligtig. ’Kedsomhedsdræbere’ som idrætsaktiviteter eller fritidsfaciliteter er i år optimeret. Samarbejdet med de lokale og kasernens idrætsforeninger er intensiveret. Et selvbestaltet fodboldhold er endda blevet oprettet. Computercafeen og motionsrummet er renoveret – og står nu til rådighed for alle på kasernen. Målet er, at der hver eftermiddag kan tilbydes aktiviteter for de værnepligtige.

Selvom det er længe siden, der har været mediestorm grundet misbrug blandt værnepligtige, forekommer det stadig og er lige så alvorligt et

12 SOLDATEN NR. 10 • 2014

problem. Én påvirket menig kan både skade sig selv og andre, og det er derfor utrolig vigtigt, at I handler, hvis I får mistanke om, at nogle af jeres kollegaer indtager euforiserende stoffer i forbindelse med tjenesten. Hermed en løftet pegefinger.

Soldaten anno 1994 For 20 år siden lignede og lød SOLDATEN mere som en avis end som et magasin. Det debatterede de værnepligtiges forhold og sågar, om der overhovedet burde være en værnepligt i Danmark. Skribenten var ikke bleg for at være kritisk, især ikke når det gjaldt de værnepligtiges løn og kvaliteten af Forsvarets uddannelser.

Her er to artikler, du aldrig ville finde i SOLDATEN anno 2014.

Værnepligtige – bare piger…, SOLDATEN 03 Da mange af jer endnu var spæde, startede fire unge kvinder deres værnepligtstjeneste på Farum kaserne.

De var de første i Danmark og høstede derfor en masse opmærksomhed.

Også SOLDATENs daværende journalist aflagde Charina, Anja, Lonnie og Maiken et besøg, for at høre om livet som kvindelig menig.

Stuens vægge er nøgne. Ikke nogle ophængte hyggegenstande eller andet opmuntrende.

”Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi er så interessante,” starter Lonnie Brandt, 25 år og alderspræsident på stuen, ”vi er jo soldater ligesom drengene. Det er, som om folk lige pludselig vågner, når de hører, at piger også kan blive soldater. Men det har de rent faktisk kunnet længe. Vi er bare de første, der uddannes sammen med værnepligtige,” siger hun, mens hun ryster på hovedet over den mandschauvinisme, man som kvinder udsættes for.

De fire kvinder – der jo egentlig ikke er værnepligtige, men på værnepligtslignende vilkår – har 140 mandlige kollegaer. Selvom fordelingen i dag er mindre skæv, er der stadig et klart overtal af mænd på Forsvarets tre basisuddannelser. Og hvis du er kvinde, kan du sikkert nikke genkendende til Lonnies holdning, selvom den er 20 år gammel. Noget du måske også kan relatere til, er pigernes kommentarer til generelle kønsforskelle: ”Jeg vejer kun 50 kilo, og når jeg er rigtig oppakket, bærer jeg næsten halvdelen af min egen vægt, men det er bare vilkårene,” konstaterer Lonnie.

Pigerne ved også, at de to køn har forskellige forudsætninger og baggrund for at være soldat. ”Vi skal først til at lære ting, som mange drenge bare er vokset op med og kan. For eksempel har forskellen mellem en panseret mandskabsvogn og en leopardkampvogn aldrig sagt mig noget, men det har de bare styr på,” fortæller Charina. Hun ser det dog ikke som noget problem, for drengene er utroligt hjælpsomme, og de forskelle, der var i starten, er snart udlignet.

CLARA MIKKELSEN

Artiklen afsluttes med at fortælle, hvordan de fire piger fik plads i Farum og dermed blev landets første kvinder, der brugte deres værneret.

Det var nemlig ikke sådan lige til.

Inden de startede i Farum, gennemgik pigerne to dages omfattende prøver, tests og psykologsamtaler ved Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. ”De ville finde ud af, om man virkelig brændte for sagen. Dem, der ikke helt vidste, hvorfor de gerne vil i Den Internationale Brigade, blev sorteret fra, og det var de fleste, fortæller Charina.

Nu afskaffes stueeftersynet, SOLDATEN 06 Så sker der ting og sager! I oktober 1994 annoncerer SOLDATEN med store bogstaver, at stueeftersynet bliver afskaffet. Følgende underrubrik uddyber:

Stueeftersynet i dets nuværende form afskaffes. Der må ikke længere bruges eder og ukvemsord i forbindelse med uddannelse og ledelse. Sergenter og overordnede må ikke længere udtale sig nedladende om personer eller deres præstationer.

Moderne og pædagogiske tiltag – og så endda for 20 år siden. SOLDATENs journalist kalder også oplysningerne for ’nærmest sensationelle’. Men sande er de. De kommer fra et nyt direktiv fra Hærens øverstkommanderende, generalmajor O. L. Kandborg, og er sendt til cheferne ved Hærens tjenestesteder. Artiklen afslører endvidere: Som årsag til det skarpe direktiv nævner generalmajoren blandt andet den kritik, som Forretningsudvalget for Værnepligtige (det der i dag hedder Værnepligtsrådet, red.) har fremført af behandlingen af menige.

Til sidst i artiklen kan man læse om ændringerne under overskriften ’kraftige tiltag’. Bliver tiltagene fulgt i dag, 20 år senere? Bedøm selv: De tiltag, som remses op, vil på visse tjenestesteder være af epokegørende karakter.

Det vigtigste handler om stueeftersynet, som afskaffes i sin nuværende form. Udrustningen skal stadig kontrolleres, ’men uden indbygget eksercits’, og stuen skal først kontrolleres, når personalet har forladt den. Befalingsmænd og officerer må ikke længere bruge eder eller ukvemsord, når de står i ledelses- eller uddannelsessituationer. ’Højrystet tale og råben skal begrænses’, og man må ikke længere kalde rekrut Hansen for ’BOVLAM’, hvis han er for langsom under løbetesten. Hvordan man i øvrigt i fremtiden har tænkt sig at motivere de menige, skal diskuteres på et møde for Hærens chefer i midten af oktober.

SOLDATEN NR. 10 • 2014 13

Min krig I efteråret 2014 sendte Danmarks Radio en dokumentarserie med titlen Min krig. Serien, der består af fire afsnit, kom helt tæt på krigen og soldaterne i Afghanistan. Ved at bruge soldaternes egne optagelser fra deres hjelmkameraer kommer seeren, som speakeren siger i introen, ”helt tæt på og uden filter.” Hvert afsnit tager udgangspunkt i en specifik situation og derved også soldaterne, der oplevede disse.

Fra IED’er til baghold og relationen til lokalbefolkningen følger serien de danske soldater. Serien er bygget utrolig simpelt op og består næsten udelukkende af interviews med sol-

14 SOLDATEN NR. 10 • 2014

daterne og deres optagelser. Som seer drages man af ærligheden hos de interviewede soldater, som vi ser direkte i øjnene under optagelserne, der kun viser deres ansigt. Dette giver et stærkt indtryk, hvor man virkelig lægger mærke til deres reaktioner, når de fortæller om deres oplevelser.

Hændelserne, man bliver bragt igennem i hvert afsnit, er bygget kronologisk op og giver en stor indsigt i soldaternes hverdag og de mange udfordringer, de stod over for i de 12 år Danmark, har haft kamptropper i Afghanistan. Hvert afsnit kommer ind på soldaterne, der på velformuleret vis fortæller, hvad de tænker og føler

i de samme situationer, som man selv ser gennem hjelmkameraerne. Det de så, er det vi ser.

I første afsnit oplever man soldater, der går patrulje som så mange gange før og angribes af Taleban. Mens de bokser med fjenden, spidser situationen til, og soldaterne bliver omringet. Et andet afsnit omhandler operationen ”Panterens Kløer”, hvor man oplever danske soldater, der under britisk ledelse skal være de første til at angribe en Taleban-højborg.

Ydermere lærer man i andre afsnit om IED’er (miner), og hvor stor en fare dette udgør for soldaterne, når de går patrulje. Dette virker særde-

LASSE BÆKHUS

les uhyggeligt, da man ser en britisk soldat få sprængt benet af. Det går op for en, hvor stor en del af deres dag er optaget af denne ene trussel.

Men mest interessant var indsigten i soldaternes arbejde, når det indebar kontakt med lokalbefolkningen, som gør, hvad de kan for at klare sig. De to magtinstanser, nemlig NATO og Taleban, er begge interesseret i støtte fra de lokale, som satser på dem, der kan sørge for deres velbefindende. Som en soldat siger i en af udsendelserne: ”Afghanistan er et farligt sted, hvor man ikke har råd til at støtte en taber. Hvor man er nødt til at holde sig til vinderen, og hvis man ikke ved, hvem vinderen er, så spiller man på begge heste”.

Man bliver grebet af det liv og den verden, som hjelmkameraoptagelserne bringer til os. Generelt virker det hele autentisk og troværdigt. Min krig er en dokumentarserie, der giver stort indblik i krigen i Afghanistan, og udover at være fængslende og spændende er den virkelig lærerig.

DR har skabt bund for forståelse og ny viden med denne serie, der ikke alene får Afghanistan tættere på os, vi får også soldaterne helt tæt på.

SOLDATEN NR. 10 • 2014 15

SOLDATEN lod vores praktikant stifte bekendtskab med sløringscremen og agere som model.

16 SOLDATEN NR. 10 • 2014

LASSE BÆKHUS

Fun facts om firma gear: M/97 sløringscreme Værnepligten og sløringscremen går hånd i hånd, og som værnepligtgig går der ikke mange dage, før man første gang smører grøn, brun og sort farve i ansigtet. Det uundgåelige had-/kærlighedsforhold til dette velkendte stykke firmagear er en garanti.

M/97 sløringscreme blev, som indikeret af navnet, indført i 1997 og har siden da været ansvarlig for at få soldater til at se ud, som om de bærer mascara, på trods af at have gnubbet sæbe i ansigtet i en halv time. Men inden sløringscremens tid var der en anden sløring; sløringsstiften.

Den udfasede sløringsstift skulle påføres ved at trække stiften over huden.

Dette skulle vise sig at være ikke alene ubehageligt, men også svært, specielt hvis det var koldt. Man fandt derfor hurtigt frem til at varme sløringen op med lighter, inden man påførte den.

Det skulle efter sigende have været lettere, men ikke meget.

Sammenlignet med sløringsstiften fra 67 er sløringscremen kun en smule sværere at tage af end din hue, felt.

Stiften bestod af 90 % svinefedt, og derfor var den, udover ufattelig besværlig at få af, også grund til endeløse plantager af bumser spredt ud over soldaternes ansigter. Sløringscremen M/97 derimod er vandbaseret og derfor dejlig nem at få af huden.

SOLDATEN NR. 10 • 2014 17

Afslutningsquiz Har du lyttet efter, når din sergent underviste?

Har du læst SOLDATEN?

1) Hvad hedder din øverste militære chef – Forsvarschefen? a. Peter Bartram b. Nicolai Wammen c. Bjørn Ingemann Bisserup

2) Hvor mange point skal man have for at få sølvmærket i førstehjælp? a. 80 point b. 85 point c. 90 point

3) Kan du søge ind i Frømandskorpset direkte efter din værnepligt? a. Ja, alle kan søge – civile og militært ansatte b. Nej, man skal være konstabel for at søge ind c. Ja, du skal bare have bestået din basisuddannelse for at søge

4) Hvornår sidder dit basis korrekt? a. Når skulderremmene er spændt så meget, at taskerne hænger over hoften b. Når det er løst og dermed ikke strammer eller irriterer nogle steder.

Livremmen skal hvile på røven, lidt ligesom en teenagers skoletaske c. Når livremmen støtter på hoften og dermed hverken belaster ryg eller skuldre

18 SOLDATEN NR. 10 • 2014

CLARA MIKKELSEN

Svar: a, c, a, c, b, c, c, c, b, b

5) Hvad er mundingshastigheden på din M/95’er? a. 700 m/s b. 945 m/s c. 1425 m/s

6) Hvor mange pakker rugbrød er der i din feltration? a. 2 b. 3 c. 4

7) Hvilket jubilæum fejrer Hæren i år 2014? a. 200 år b. 250 år c. 400 år

8) Hvad vejer et skarpt panserværnsvåben? a. 4 kg b. 5,7 kg c. 6,7 kg

9) Hvor mange guldstjerner har en generalmajor? a. 1 b. 2 c. 3

10) Hvornår aftjente de første kvinder værnepligt i Danmark? a. 1988 b. 1994 c. 2004

SOLDATEN NR. 10 • 2014 19

Fra granatchok under disse skader, manglede ikke alene karakter, men formodentlig også intellekt. Officererne i særdeleshed mente, at disse soldater var kujoner, svæklinge som opførte sig som hysteriske kvinder. Men med det overvældende antal af soldater, der meldte disse skader, måtte det gribes anderledes an. Soldaterne døbte selv denne tilstand ”granatchok”, da de traumatiserede soldaters skader ofte opstod i forbindelse med at være tæt på en nedslående granat.

Indtil da havde der været en fast holdning om, at en mand var en mand, og hysteri var noget for kvinder. Krigsskader var et tegn på patriotisme, mod og selvopofrelse, men kun hvis det var fysiske skader. Men med de mange traumatiserede soldater måtte man bortforklare dette fænomen. Læger kom med teorier, der var baseret på, at disse traumer var forårsaget af

fysiske skader, at det kunne være skader på nervesystemet eller lignende.

Videnskaben ville på dette tidspunkt ikke acceptere psykologi som en anerkendt lære.

Det var her, Sigmund Freud og hans velkendte psykologiske teorier fik ordentligt fodfæste i lægevidenskabens verden. Dog var læger og eksperter delt i to lejre med hensyn til disse traumer, som soldaterne led under.

Den ene side mente, at disse traumer var følger af fysiske skader, og at det derved også kunne kureres ved fysisk behandling, f.eks. elektrochokterapi.

Den anden side var tilhængere af teorien om, at sindet kunne lide uafhængigt af skade på legemet. Og derved skulle traumerne håndteres ved eksempelvis samtaleterapi.

USA var fra 1965 til 1975 i krig i Vietnam, som senere er blevet portrætteret utallige gange som en forfærdelig

Foto: Christian Radil

Så længe krig har eksisteret, er soldater vendt hjem med ar og skader. lige så vel har psykiske skader spillet en stor rolle, posttraumatisk stress eller PTSD er kendt som en seriøs lidelse, og der bliver i dag taget hånd om problemet omgående. Men ar på sjælen har ikke altid været anset som en skade. Først ved Første Verdenskrig begyndte psykiske skader at behandles, og først da krigen var slut, begyndte samfundet langsomt at acceptere disse skader som lidelser og ikke hysteri blandt svæklinge.

Under Første Verdenskrig oplevede man et enormt antal soldater, der blev ramt af psykiske lidelser. Man havde ikke før oplevet så mange soldater reagere så kraftigt på krig, og først da begyndte lægerne at undersøge fænomenet nærmere. Dog var den almene holdning, at skaderne var indbildte, og soldaten, der led

20 SOLDATEN NR. 10 • 2014

LASSE BÆKHUS

lidelser i form af krigstraumer ville blive anerkendt, og endnu vigtigere var der nu endnu større interesse i at undersøge behandling og håndtering af disse traumer.

Cirka midt i 70’erne begyndte psykiatere at tage begrebet ”posttraumatic stress disorder” i brug. Herfra blev PTSD brugt som diagnose og generelt begreb for krigstraumer. Og der er fortsat større og større fokus på dem, der arbejder i miljøer, hvor de kan få det, eller dem, der allerede har det.

Alligevel var det først i 2005, at PTSD blev anerkendt som en erhvervssygdom i Danmark. Vibeke Schmidt, chefpsykolog for Veterancenteret udtalte til freelancejournalisten Lasse Telling, i 2011: ”Grunden til at diagnosen først kom i brug der, var simpelthen, at Danmark ikke tidligere havde været i krig i moderne tid. Det var mens vi var på Balkan i 1995-96, at vi begynd-

te at få øjnene op for de skader, krigen kunne give. Forsvaret var uforberedt på, hvad det var, soldaterne skulle ud til, og det var meget traumatiserende for nogle soldater.”

Man ved ikke, hvor mange af de soldater, som tjente i Balkan, der er endt med PTSD. Man kan kun antage ud fra senere undersøgelser. Et hold soldater, der i 2009 var i Afghanistan, blev undersøgt af Institut for Militærpsykologi, og 5 procent viste symptomer på PTSD. Selvom der er lagt stort fokus på PTSD, og man gør alt, hvad man kan, for at forbygge og helbrede soldater, vil traumer og krig altid høre sammen, mener Vibeke Schmidt: ”Der er noget grundlæggende i menneskers natur, der ikke kan tåle destruktion, som man ser den i en krig. Og noget af de mest destruktive er at se, hvor brutale mennesker kan være over for hinanden. Derfor vil traumerne være der, så længe der er krig”.

Foto: Christian Radil

krig, der tog hårdt på begge sider, både på krop og sjæl. I de ti år USA var i Vietnam, var over to millioner soldater i tjeneste. Ud af dem har nyere undersøgelser vist, at op mod 800.000 af disse led af psykiske skader. De hjemvendte vietnamveteraner havde svært ved at tilpasse sig og finde en plads i samfundet. De led af depressioner, de var voldelige, og mange led af mareridt. Dette blev uden tvivl ikke gjort lettere for dem, da mange amerikanere så enhver hjemvendt veteran som en morder og behandlede dem forfærdeligt.

Og det var på grund af dette, at myndighederne ikke kunne ignorere disse veteraner; der var for tydeligt et mønster af krigstraumer til, at det kunne ignoreres. Og i takt med man forsøgte at tage hånd om problemet, dukkede begrebet ”post-Vietnam-syndrom” op. Endelig så det ud til, at psykiske

SOLDATEN NR. 10 • 2014 21

▼

til PTSD

Men hvad er PTSD så?

Landsforeningen for PTSD i Danmark skriver følgende på deres hjemmeside: Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser, og som har store konsekvenser for dem, der rammes.

PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop – meget ofte reaktioner, som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske. Den traumatiske hændelse fortsætter således på flere måder med at bryde ind i tilværelsen hos det enkelte menneske. De daglige genoplevelser og det daglige tankemylder er ukontrollerbare ”indbrud” i den enkeltes psyke, der efterfølges af lige så ukontrollerbare følelser.

Det er traumaforbundne måder at tolke sig selv og verden på. Sådanne følelser kan være særdeles invaliderende og efterlader ofte den ramte med opfattelsen af ikke længere at kunne kende sig selv. Man taber identiteten - følelsen af at være den samme, hvorved kontinuitet og troen på egen sociale rolle forsvinder. PTSD kendetegnes både ved biologiske ændringer og af psykiske symptomer og kompliceres ofte af depression, angst, misbrug, hukommelsesproblemer og andre fysiske og psykiske lidelser.

I forbindelse med den traumatiske oplevelse opstår der ofte delvist hukommelsessvigt og vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte. Vanskelighederne kan komme direkte efter traumet eller først optræde måneder senere.

Kilder: mirdal.psy.ku.dk/granat.htm, lassetelling.dk, Wikipedia, netpsykiater.dk, ptsdidanmark.dk, denstoredanske.dk

22 SOLDATEN NR. 10 • 2014

LASSE BÆKHUS

SOLDATEN NR. 10 • 2014 23

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Nyt siden sidst Vi har i de foregående blade talt ganske kort om, at vi har udfyldt en MMR på bl.a. fragmentationsbriller. Vi har efter sidste landstalsmandsmøde, som blev afholdt i Haderslev d. 8 og 9 september, også skrevet en MMR på Magnum-støvlen som mange af jer værnepligtige går rundt i og er utilfredse med, fordi de hurtigt går i stykker.

En MMR er den eneste måde at melde tilbage til systemet på – FMI, der sidder og behandler din reklamation, kender ikke til de problemer, som du har med dit udstyr, fordi de ikke selv er bruger af det. Det er dig, der ved, hvordan det kan forbedres, så vi vil opfordre dig til at gøre brug af muligheden for at reklamere, hvis du oplever problemer med dit udstyr.

Vi fik svar fra Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse (FMI), som tidligere hed Forsvarets Materieltjeneste (FMT), at de var opmærksomme på de fejl, som Magnum-støvlen har, og der er planlagt et møde med producenten den 29. oktober, således at Magnum fremadrettet ikke producerer støvler med de fejl, som vi har beskrevet.

MMR-blanketten kan findes på Forsvarets Fælles Intranet, eller du kan gå til dit kommandokontor og bede om en, du kan udfylde. Ligeledes når du skal have sendt den, afleverer du den på dit kommandokontor, som vil sende den videre i systemet.

Hvad er en MMR egentlig?

MMR står for Materielfaglig Melding og Reklamation. Det er det direkte link mellem soldaterne og Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse. Hvis du oplever fejl eller kvalitetssvigt på enten nyt eller gammelt udstyr, skal du sende din MMR-blanket til FMI.

Brug QR-koden til vores facebook

> TELEFON: 32 66 55 50

24 SOLDATEN NR. 10 • 2014

Brug QR-koden til vores hjemmeside

TIL CIVIL! TRÆD! AF! Nu er jeres tid snart kommet – og det samme er vores. I har været igennem mudder, vand, geværolie og strækkere. Man kan ikke sige det samme om vores tid i Værnepligtsrådet – men vi har været igennem papirarbejde, outlook-mails, møder og foredrag.

Vi har været meget tilfredse med dette hold – der har næsten ikke været noget brok, og så kan man jo diskutere, om vores dagligdag er lige så fyldt med opgaver, som man skulle tro.

Men samtidig med ’intet brok’ kommer viljestyrke og gåpåmod.

Job som rådsmedlem er ikke altid nemt!

Man skal finde sit eget arbejde – når det ikke lige ligger på skrivebordet foran en.

Vi går meget op i at være enige om det, der skal skrives eller siges til folk omkring os. Forventningsafklaring er derfor et ord, man skal være bekendt med for at besidde jobbet som rådsmedlem.

Man har en telefon på sig hele tiden og skal altid være klar til at være på arbejde – også selvom det er midt om natten eller tidligt en søndag morgen, hvor hjernen er lagt på hylden.

Det er et fuldtidsjob – ment på den måde at man hele tiden skal være på og huske forskellige paragraffer, samt hvad Rådets samlede holdning og mening er.

måde, Værnepligtsrådet er konstitueret på.

Værnepligtsrådet aftræder dog lidt senere end jer værnepligtige. Faktisk først til juleferien – vi skal lige have givet jobbet videre til dem, der vil påtage sig titlen og de medfølgende opgaver som ”Rådsmedlem hos Værnepligtsrådet”.

Vi glæder os til at give pinden videre og håber selvfølgelig, at ånden lever videre!

Det, som Værnepligtrådet gerne vil have, er en forlængelse af tiden som repræsentant, så et medlem kan sidde i to perioder, altså 14 måneder udover ens foregående tjeneste. Stadig med valg hvert halve år, så der bliver mulighed for, at både ”nye og gamle” værnepligtige sidder sammen, da dette vil give et naturligt ældste/yngstesystem. Med sådan et arrangement vil sager, som i forsvaret ofte løber over flere år, naturligt bliver overleveret fra ældste til yngste og skabe en kontinuitet, som rådet ikke har haft i 10 år.

Forlængelse Er du en garvet læser af SOLDATEN, så er en artikel om dette emne ikke nogen nyskabelse. Den omhandler en problemstilling, som opstod for 10 år siden, og igennem årene er der blevet gjort mange forsøg på at ændre den

I dag sidder man i Værnepligtsrådet i 7 måneder med valg af nyt råd hvert halve år, så der er en måneds overlap mellem nyt og gammelt råd til overlevering. Denne opsætning, som ved første øjekast virker ganske god, har vist sig at være modbydeligt utilstrækkelig. Når man to gange årligt skifter hele organisationen ud, er det åbenlyst, at konsekvenserne bliver, at man mister erfaring, historik og ikke rigtigt bliver ”stedkendt” i Forsvarets struktur.

Igennem 10 år har de siddende Værnepligtsråd forsøgt at blive hørt igennem systemet, forsøgt at forklare situationens kritiske realiteter. Vi kan ikke udføre vores arbejde tilstrækkeligt godt, og vi kan ikke forsvare vores medlemmers interesser over for organer i Forsvaret, som kan afværge vores henvendelser med ren lavpraktisk og teknisk forvirring.

At vi ikke kan fortsætte længere tid i rådet er grundet loven om værnepligt, som fastslår, at man kun kan være værnepligtig i 12 måneder. Og når vi kommer fra en tjeneste på 4 måneder, har vi kun tid tilbage på kontoen til en enkelt periode.

at, de myndigheder, vi har rettet henvendelse til i Forsvaret, bliver handlingslammede. Når der står, sort på hvidt, ”12 måneder” er det ikke i Forsvarets hænder at ændre det. Værnepligtsrådet har i midlertid ikke villet stoppe der. Problemet er fundamentalt for rådets mulighed for at udføre dets arbejde, og Værnepligtsrådet har derfor henvendt sig til forsvarsministeren for derigennem at finde en løsning på problemet.

Herfra har vi kun fået afslag, også denne gang med begrundelse i loven om de 12 måneders værnepligt. Først troede rådet, at det beroede på en misforståelse, for vi henvendte os jo for at få løst lige netop det problem, ikke for at få konstateret nok engang, at man kun kan være værnepligtig så og så længe.

Værnepligtsrådet har således mange gange forsøgt at forklare vigtigheden af at ændre loven eller i hvert fald finde en løsning for at give Rådet en chance for at varetage hvervet.

Nu har vi igennem 10 år hjælpeløst måttet modtage afslag på afslag, alle uden at de tackler problemet, blot konstaterer det.

Med dette i baghovedet valgte vi denne gang, samtidig med at vi kontaktede forsvarsministeren, også at henvende os til nogle forskellige forsvarsordførere for at lægge noget pres på ministeren ad politisk vej. Vi har siden haft kontakt med Troels Lund Poulsen fra Venstre, som lovede at tage sagen op. Vi har fået sagen løftet igennem samarbejdsordningen og de andre medarbejderorganisationer bakkede os op.

Om det skal lyttedes os at løse et 10 år gammelt problem ved vi ikke endnu. Vi er blevet positive da vi nu har etableret en god dialog med Forsvarsministeriet og vi nu arbejder på sager sammen. …men vi kæmper kampen!

Når problemet grunder i noget lovmæssigt, er det ikke så overraskende,

SOLDATEN NR. 10 • 2014 25

? ??

Interview med Kasper Mit navn er Melanie, jeg er 15 år og går i niende klasse.

Jeg har været en uge i praktik hos Soldaten, fordi jeg interesserer mig meget for at skrive og egentlig ikke ved særlig meget om værnepligten.

Jeg har valgt at skrive denne artikel, fordi den bedste måde for mig at få viden om værnepligten er ved at spørge en tidligere værnepligtig om, hvad det går ud på.

Kasper har tidligere været i Hæren.

Efter hans værnepligt sluttede, er han begyndt at studere. Hans tid som værnepligtig har haft meget indflydelse på hans liv og arbejde i dag.

?

Hvad var dine forventninger til at være værnepligtig, inden du startede?

At det ville blive utroligt hårdt. Jeg havde nok forventet, at det ville blive SÅ hårdt, fysisk og psykisk, at det i

26 SOLDATEN NR. 10 • 2014

virkeligheden var lettere at klare, end jeg havde regnet med. Ellers forventede jeg bare at møde nogle nye mennesker.

?

Hvilket værn valgte du at aftjene din værnepligt i, og hvorfor?

Jeg var en af dem, som ikke trak frinummer, og var i virkeligheden ikke specielt interesseret i at være værnepligtig. Jeg spurgte derfor, hvor jeg hurtigst kunne få det overstået, og det var i Aalborg, og derfor blev det Hæren.

?

Hvordan så en hverdag som værnepligtig ud for dig?

Man stod op om morgenen klokken 05:30 med en stueformand, som var ulideligt morgenfrisk og snakkede med en alt for høj stemme om morgenen. Så gjorde vi lidt rent, og så gik vi over og spiste morgenmad. Herefter

gjorde vi lidt mere rent. Så gik dagen jo sin gang på kasernen med de aktiviteter, befalingsmændene nu havde valgt skulle laves denne dag. Senere trænede vi lidt i styrkerummet og tog en øl eller ti afhængig af, om det var torsdag eller bare en almindelig hverdagsaften.

Hvilke oplevelser husker du?

Jeg husker en aktivitetsdag, som blev holdt uden befalingsmænd.

Vi lavede en masse teambuildingøvelser med nogle værnepligtige, både fra vores egen deling og nogle fra de andre delinger.

Det var en fantastisk sjov dag, og vi endte med at flyve i helikopter hjem til kasernen og vandt flest af øvelserne. Det var nok derfor, jeg syntes, det var en sjov dag.

Jeg husker en nat, hvor vi havde vandpassage. Det var en kold nat, og de,

LASSE BÆKHUS MELANIE WERLING

som faldt i vandet, frøs jo helt vildt.

Jeg kan huske, at jeg varmede nogle af de andre og lånte dem det tørre tøj, jeg havde. Jeg husker det bare som om, at vi rykkede tættere sammen som gruppe den aften, så det var en fornøjelse at være med til.

Så husker jeg den første feltøvelse ret tydeligt. Jeg havde været til noget idrætsstævne og repræsenteret Aalborg kaserne i Fredericia. Jeg havde på forhånd fået af vide, at jeg ikke skulle være med på feltøvelsen, da vi kom hjem meget sent. Da jeg så kom hjem, hang der en seddel på døren og et koordinat, hvor delingen havde slået lejr. De andre i delingen snakker stadig om, hvor stille og negativ jeg var den nat, da jeg endelig fandt de andre ude i skoven. Efter den nat valgte jeg at tage de negative overraskelser, som man hele tiden bliver udsat for, med et smil, det kommer man simpelthen bare længst med.

Og nu var jeg jo værnepligtig i Aalborg, så nogle af byturene har sat sig fast i erindringen. Glemmer heller ikke en dag, hvor vi havde morgenløb dagen efter, og mange havde det rigtig skidt, og folk lå og brækkede sig i vejkanten.

?

Hvad var det bedste og det værste ved at aftjene værne-

pligt?

Det bedste var, efter de første to uger var overstået, og jeg fandt ud af, at jeg svingede rigtig godt med gutterne i delingen, og kammeratskabet opstod.

Det værste var nok at lave ting, man udmærket godt vidste, blot blev gjort, for at nogle befalingsmænd kunne få skrevet nogle ekstra timer på arbejdsskemaet. Husker engang vi gjorde rent til klokken midnat, og der kunne ikke blive mere rent på de værelser, end der var. Efter jeg fandt ud af, at det bare handlede om, at de skulle have skrevet de timer på skemaet, tog jeg det meget mere køligt og med et smil, de næste gange lignende ting skete.

?

Hvad har du lært af værnepligten?

At konstruktiv kritik gør menneskerne omkring dig bedre, og at brok kommer man ingen vegne med.

Har din erfaring som værnepligtig kunnet bruges i dit liv efterfølgende?

Ja, helt bestemt. I dag studerer jeg international virksomhedskommunikation. Det, jeg har fået ud af at være

?

værnepligtig, er, at ligegyldig hvad jeg oplever på studiet, om det er en stor opgave eller en stor læsebyrde i en periode, så har jeg altid prøvet noget, der var hårdere psykisk og fysisk i værnepligten. At sidde fem timer hver dag i en uge og skrive en opgave er ikke nær så fysisk hårdt som at være på andendagen af en feltøvelse.

På sådan en feltøvelse har jeg også prøvet at være presset på søvn, man er træt i kroppen, man fryser lidt. Det er alt sammen et større psykisk pres end noget, man oplever på universitetet.

?

Hvad arbejder du med nu?

Har din tid som værnepligtig haft indflydelse på dit karrierevalg?

Jeg er som sagt studerende. Jeg vil faktisk sige, at min tid som værnepligtig har haft indflydelse på mit foreløbige karrierevalg. Før jeg var værnepligtig, vidste jeg ikke, om jeg ville studere, eller hvad jeg skulle bagefter. Efter at have været værnepligtig, hvilket var en god og sjov tid, vidste jeg godt, at jeg ikke skulle fortsætte i systemet.

Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle studere.

SOLDATEN NR. 10 • 2014 27

En dag som garder Du kender dem som de Fætter BR-lignende turistattraktioner med dobbelt så lang værnepligt som dig selv. Men hvad bruger garderne egentlig deres tid på? Hvad laver de, når de ikke står foran et skilderhus, omringet af asiatiske amatørfotografer?

Holder de bare fri? Overhovedet ikke. SOLDATEN besøgte Fredensborg Slot for at følge en håndfuld gardere i timerne op til, de skulle tiltræde en vagt.

Stueeftersyn og appel Kl. 0800 starter tjenesten med stueeftersyn og udlevering af våben. Præcis som man kender det fra så mange andre kaserner. Derefter stiller den lille gruppe, der udgør 2. vagthold på Fredensborg Slot til appel. Ved morgenappellen er der gerne relevante beskeder samt opdateringer om de kongelige, og hvor i verden de befinder sig.

Indøvelse Efter morgenappel skal dagens vagtskifte indøves, så garderne er helt skarpe, når der senere på dagen er

28 SOLDATEN NR. 10 • 2014

CLARA MIKKELSEN

Klargørelse til vagten part 1 En 24-timers-vagt gennemføres af ét vagthold. Der er tre vagthold i Vagtkompagniet, der skiftevis tiltræder en vagt, aftræder en vagt og har øvelsesdag eller fri. Samme tredelte turnus ses under hver vagt, hvor garderne skiftevis står vagt i to timer, har to timers hvile og to timer i beredskab.

I løbet af et døgns vagt kan man få brug for lidt af hvert – toilettaske er for eksempel en god ting at have med.

Tingene bliver pakket i den grønne bagagetaske og bliver kontrolleret kl.

1100. Mobiltelefoner må ikke komme med på vagt.

▼

(måske kongeligt) publikum på. I Fredensborg foregår indøvelsen ved Skipperhuset. Indøvelsen er en slags generalprøve og foregår præcis som det ”skarpe” vagtskifte med vagtafløsning og de rigtige kommandoer. Dog foregår indøvelsen i grøn uniform, så den blå uniform holdes pæn og ren til vagten.

Når der er blevet rettet eventuelle detaljer, fører lyden af en tromme og en fløjte fra tamburkorpset garderne tilbage til kasernegården. Her er de senest tilbage kl. 0930.

D id yo u k n o w b ro’?

kan chefen En varm sommerdag skifte at til give garderne lov e, blød hue lill en d me ”bjørnen” ud kan der ere erm kaldet skråhuen. Yd lægge an at til også blive givet lov nødve bli r isæ n solbriller! Det ka vendigt et sted som Fredensborg Slot, hvor murerne er hvidkalkede og nemt kan blænde med skarpt lys. Solbriller kan dog kun anlægges sammen med skråhuen.

SOLDATEN NR. 10 • 2014 29

Klargørelse til vagten part 2 Når tasken er blevet kontrolleret, har de værnepligtige cirka en halv time til at hoppe i den blå uniform. Støvlerne bliver blanket en sidste gang.

ID-kortet og andre små genstande, du normalt altid har i din brystlomme, lægges i bjørneskindshuen. Smart. Kl. 1135 står garderne ret og flot ude i gården, klar til inspektion. Lige inden befalingsmanden kommer, er der tid til den sidste buddy-makker hjælp kraver rettes, og snuder tørres af. Når jeg prøver at fange disse autentiske øjeblikke med kameraet, bliver der dog pludselig ro i geledderne igen.

Inspektion Påklædningen kontrolleres, og fejl udbedres. Inspektionshavende kigger grundigt på hver enkelt garder, og i

30 SOLDATEN NR. 10 • 2014

hælene på ham går en værnepligtig med børste og kam og sikrer, at de tiltrædende kammerater ikke har fnuller på uniformen eller uglede bjørneskindshuer. Herefter lades med skarp ammunition.

Vagtskifte Kl. 1200 går garderne, anført af Vagtkommandøren, op til palæet, hvor de aftrædende gardere står klar. De

to vagthold står på snorlige geledder over for hinanden, hvorefter hver enkelt vagtpost med knivskarp eksercits bliver afløst af en ny garder. Dermed er vagten overdraget, og Hendes Majestæts sikkerhed er i nye hænder.

CLARA MIKKELSEN

?

Hvad kommer du til at savne som civil

William Feldthus, sergentelev og forhenværende menig i Vordingborg

Akita Bleibach, værnepligtig i Aalborg Jeg vil savne de tømmermændsramte stueeftersyn om fredagen, alle de slag røvhul, der er blevet spillet på pudsestuen om aftenen – og som har resulteret i alt for mange straffe i form af buksevand og farmhouse paté.

Den meget interne humor vi deler i 2. deling, døde baby-jokes fra oversergenten og det fællesskab og sammenhold, vi har opbygget på kun fire måneder!

Jeg er lige startet på GSU og kan nemt og hurtigt fortælle, hvad jeg savner mest… Mine kammerater!

Det er simpelthen de mennesker, man har gennemgået en af ens største transformationer med, og de er derfor svære at undvære.

Michelle Pilemand, værnepligtig i Slagelse Jeg vil savne udfordringerne. I militæret bliver du udfordret på punkter, som man aldrig ville blive i det civile. Man får rykket sine grænser og lært sig selv bedre at kende. Og jeg vil savne enheds-følelsen. At man ikke bare er sig selv, men man indgår i et hold, en gruppe og deling.

SOLDATEN NR. 10 • 2014 31