Snapshots fra Midt i Camp Viking er rejst dette mindesmærke til ære for de danske soldater, der gennem årerne er faldet i Afghanistan. I alt er 42 mænd og en enkelt kvinde omkommet siden 2002.
Hver søndag morgen arrangerer kuffen gratis brunch for alle danskere. Det kræver dog lidt hjælp udefra, for eksempel et par stykker der påtager sig rollerne som rugbrødsskærer.
Camp Bastion har deres helt egen radiostation. Den ene af radioværterne, Simon, spiller her et interview for os. Interviewet er med Ed Sheeran, der havde været i campen og spillet koncert nogle uger forinden.
Nogle af drengene fra den bornholmske sikring/ eskorte-deling. For at holde deres færdigheder ved lige trænede de både kamp fra stilling og kampexercits, mens vi besøgte dem. Feltpræsten velsigner soldaterne, der er på vej ud af Camp Bastion i deres køretøjer, for at tage på mission på den anden side af hegnet.
Der er mange sociale arrangementer i Camp Bastion i løbet af ugen! Et af de danske er “hyg & byg”, hvor man fredag aften mødes for at hygge og bygge modelkampvogne.
Det danske område i Camp Bastion har gode træningsmuligheder. I sær de udendørs faciliteter er populære – når det altså ikke lige er for varmt til at holde på jernet.
36 SOLDATEN NR. 5 • 2014
I Camp Viking er der mulighed for at ringe hjem via velfærdstelefonerne. Boksene man ringer fra, er overskrevet og -tegnet af soldater i formentlig sårbare øjeblikke, hvor de har savnet deres nærmeste og Danmark. “Graffitien” bærer præg af både negativitet og vrede, men også – som der står her – af vilje og håb.
Vi nåede også forbi EOD’erne, der viste os deres mindste robot; Dragon Runner.