D id yo u k n o w b ro?
Military Working Dogs
der har en Hunde med lange snu nde med hu d en s an bedre lugtes en af de ting, korte snuder. Det er belgiske hyrsom gør schæfere og MWD. som e dehunde velegned
Du har måske aldrig set eller hørt om dem, men det er ikke kun politiet, der har hunde. Forsvaret har også. Hundeskolen ligger i Karup, og det er også her, afdelingen med Military Working Dogs (MWD) ligger. MWD er bombe- og sprængstofhunde, som ikke kun er trænede til at kunne finde bomber og sprængstof, men også til at kunne finde mennesker og eventuelt bide dem. I Danmark er der lige nu 22 hundeførere, som arbejder med MWD. At arbejde med hunden er et fuldtidsjob, så fra de starter klokken 8.00, til de går hjem klokken 15.30, står den på hundetræning. Men her slutter samværet med hunden ikke. Den skal nemlig også med hjem, og her skal den også kunne fungere sammen med resten af familien.
Fotograf: Michael Fangel
Med hund på arbejde.
Fotograf: Michael Fangel
Når hundeførerne sender deres hunde på bid, er der ikke meget at gøre. Hundene er lynhurtige, og når først de bider, så slipper de ikke igen, før føreren beder dem om det.
Selvom dragten er tyk, efterlader hunden alligevel blå mærker, når den har haft fat, så det er ikke for sjov, når hundeføreren sender sin hund på bid.
8 SOLDATEN NR. 3 • 2014
Vi besøgte Karup og fulgte en lille gruppe hundeførere en dag. Richard er 34 år og har været hundefører siden september 2012. Han har lige nu sin anden hund, som er en belgisk hyrdehund ved navn Otto. Dagen startede med en lille gåtur sammen med Richard og Otto, hvor Richard også fortalte lidt om hunden: ”Otto er en belgisk hyrdehund, og han er 15 måneder nu. Som I kan se, trækker han ret meget, og faktisk bliver hans tunge helt lilla en gang imellem!” Richard fortalte også om, hvordan arbejdet med hundene er fysisk meget krævende. Faktisk er de fysiske krav på uddannelsen nogle af de højeste overhovedet i Forsvaret. Core og styrketest niveau 4. Hvem skulle have troet det? Bare kom an, specialstyrker! Da vi har gået nogle få hundrede meter, slipper Richard Otto løs, og hunden drøner af sted. Richard fortæller lidt om, hvor hundene kommer fra. ”Hundeskolen henter hvalpe eller unghunde rundt omkring og træner dem grundlæggende. Vi får så hundene ovre fra hundeskolen. Det bliver nøje vurderet, hvilken hund der vil passe til hvilken fører. Når man så har haft et vist antal hunde og har fået en masse erfaring, kan man selv gå ud og finde en hund, som man vil arbejde med.” Det er dog ikke 10 hunde, man når at have. Hundene starter med cirka to års træning, før de bliver operative, og så kan de ellers arbejde, til de er cirka 10-11 år. Mens vi går gennem skoven, fortæller Richard også om, hvordan han selv blev hundefører. ”Jeg var udsendt til Afghanistan med Hold 8, hvor jeg mødte to hundeførere. Den ene havde en ordentlig køter, der hed Spike. Jeg talte rigtig meget med den ene fører, som spurgte mig, om ikke snart jeg skulle til optagelsesprøve. Senere tog jeg så til optagelsesprøven og kom ind efter 10 år i Hæren.”