SOLDATEN | 3. Udgave | 2014

APRIL NR. 3 • 2014

MWD – Military Working Dogs

Mads Kruse-Andersen – Eliteroer og soldat Hør de sjove momenthistorier ESK 722 på øvelse – Karups værnepligtige på flyvetur 1 SOLDATEN Nr. 3 • 2014

KOLOFON

> LEDER

Hej soldat!

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Clara Hennecke Mikkelsen Stine Høvring Godsk Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Oplag: 4.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 SOLDATEN Nr. 3 • 2014

Nu har du været soldat i over to måneder. Halvdelen af tiden er gået, og livet på kasernen er blevet hverdag. Det er måske stadig hårdt at stå tidligt op, men du har fået indstillet din dagsrytme efter det. Måske er det ligefrem gået hen og er blevet et problem for dig i weekenden, hvor du er hjemme og stadig vågner helvedes tidligt – før alle andre i huset - og bare ikke kan sove længere!

Er Forsvaret rigtigt kommet ind under huden på dig? Måske er du en af dem, som er blevet så fanget af det, at du har valgt at søge videre på enten HRU eller GSU. Men jeres tid herinde er ikke ovre endnu! I har stadig nogle måneder igen, og det bliver kun sjovere og sjovere, som tiden går.

Her i Værnepligtsrådet sker der også ting og sager. Rådsmedlemmerne har haft et møde med forsvarsministeren, som I kan læse mere om inde i bladet. Vi journalister har sat fokus på brugen af de værnepligtige som momenter. Er det overhovedet okay at blive hevet ud af tjenesten for at være moment for andre?

Vi har også talt med Mads Kruse-Andersen, roer på ”Guldfireren”, om det at være soldat og eliteidrætsudøver på samme tid. Det er fascinerende, at det overhovedet kan lade sig gøre med kun 24 timer i døgnet at gøre godt med!

I Forsvaret sker der hele tiden forandringer, og lige nu er nok en af de mest forandringsprægede perioder i mange

år. Den nye forsvarsreform har for alvor haft konsekvenser, både på godt og ondt. For jeres vedkommende er det måske den nye infirmeristruktur, som har bevirket, at mange af jer ikke længere har mulighed for at tage på INF på jeres tjenestested, der påvirker jeres hverdag mest. Det er også blevet tiden, hvor ISAF 17 er taget af sted til Afghanistan, og hvis alt går efter planen, vil den mission snart være et afsluttet kapitel i det danske forsvars historie.

Så er det også ved at være tiden, hvor du måske har tænkt på, hvad der skal ske efter værnepligten. Et bud kunne være journalist på SOLDATEN. I bladet kan du læse om, hvordan du kan søge stillingen og måske blive en af de heldige udvalgte.

Vi håber, du nyder livet og læsningen!

Med venlig hilsen Clara Mikkelsen og Stine Godsk Journalister på SOLDATEN

Hunde i Forsvaret

8-11

4-5 Momenterne 14-17 F eltdag med FBU

6 Fedeste foto 7 Jobannonce 8-11 Hunde i Forsvaret 12-13 Du ved, du er menig når...

14-17 Feltdag med FBU

D id yo u k n o w b ro?

der på GarderkaserDen 14.-15. maj er rsmesterskaberne i nen i Høvelte Forsva kan alle deltage i – militær 5-kamp. Det . e er meget velkomne også jer værnepligtig t de mere og eventuel Har du lyst til at vi Bo Ehlers kontaktes tilmelde dig, så kan SE10@mil.dk eller på enten mail LG-G mobil 25 50 16 31.

18-19 Kendte krigsfilmscitater 20-21 Lone Survivor – vind billetter til filmen!

22-26 Eliteidrætsudøver og soldat

27 Find fem fejl 28-29 Værnepligtsrådet: Ministermøde og landstalsmandsmøde

30-31 Sergent- og menigcitater 32-33 Nyt fra Forsvaret 34 Parade i Slagelse 35 Hvad laver du, når du har fri fra Forsvaret?

34

Parade i Slagelse

SOLDATEN Nr. 3 • 2014 3

Momenterne Der er måske allerede nogen fra din deling, der har prøvet det – ellers er der helt sikkert nogen, der kommer til det på et tidspunkt. At lege moment. At blive taget ud af tjenesten for at skifte uniformen ud med lasede pjalter og spille godt, gammeldags skuespil. Lyder det uddannelsesrelevant? Umiddelbart ikke. Især ikke, hvis momentspillet indebærer, at du ligger stille i et levende hegn i fire timer eller skal agere vred terrorist fra Langbortistan. Med accent og det hele! Men der er en mening med, at Forsvaret gang på gang udfordrer jeres dramatiske evner. Og tro det eller ej; HOK har også rimelig klare regler for, hvornår og hvor meget du må droppe din egen øvelsesliste for at gøre andres mere spændende.

Hvad skal det til for? ”Øh, skal vi lægge et drop..?” spurgte en mand først i 30’erne usikkert sine kammerater, da han hurtigt skulle beslutte sig for, hvordan han skulle behandle min veninde. De havde fundet hende under en patrulje, hun var sminket og havde fået instrukser om, at skulle spille meget syg – tæt på shocktilstand. Hun var moment, og de var på sanitetskursus.

Sanitetsuddannelse er et af de forløb i Forsvaret, der kræver rigtig mange momenter. Hvordan skal man ellers lære det? I værnepligtstjenesten lærer vi at holde sammen og buddymakker-hjælpe hinanden – og selvfølgelig gælder det også, når andre enheder har brug for brikker til at skabe et levende og dermed lærerigt momentspil for deres soldater. HOK (Hærens Operative Kommando) har i et direktiv (HOK DIR 180-100) formuleret formålet med værnepligtige momentafgivelser i deres værn: ”Vagter og afgivelser er en integreret del af uddannelsen, som bl.a. understøtter uddannelsesbehov ved andre enheder og myndigheder.

For at gennemføre en lang række aktiviteter er det nødvendigt, at enheder eller

4 SOLDATEN NR. 3 • 2014

enkeltpersoner støtter hinanden i større eller mindre omfang. Dette har til formål at sikre den bedst mulige uddannelse og gennemførelse af den daglige tjeneste ved anvendelse af færrest mulige ressourcer.”

Momenter er simpelthen en støtte til andre – og den vil vi værnepligtige naturligvis gerne give. Selvom den nogle gange indebærer at stå vagt på en forladt strand til klokken 03 om natten. Eller blive malet hvid i hovedet og spille panisk patient over for soldater på sanitetsuddannelse.

Nogle gange er man dog heldig – min veninde slap for at blive stukket.

menig nemt kommer bagud i det korte, komprimerede uddannelsesforløb, som basisuddannelsen er. Dog er den overvejende tilbagemelding fra førerne, at der oftest bliver fulgt op på den tabte undervisning, samt at udbyttet fra momentspillet for den værnepligtige også er stort. Som moment for en anden enhed – måske endda en enhed, der står til udsendelse – ser vi menige en helt anden side af Forsvaret. Vi får et indblik og en oplevelse – en horisontudvidelse.

For nogle kan det måske endda give et skub i retning mod en ansøgning og en militær karriere.

Får vi noget ud af det?

Det er godt at hjælpe andre, men hvad får vi – de værnepligtige – selv ud af at lege momenter? Selv samme spørgsmål blev stillet til en række mænd og kvinder, der er tæt på de værnepligtiges daglige tjeneste og stadig kan se det hele lidt fra oven; delingsførerne. Som uddannelsesplanlæggere ved de, hvor givende det er at have ekstra personel til rådighed ved for eksempel øvelser, men samtidig ved de også, hvordan man som

Så om du leger fjendtlig terrorist eller halvdødt offer – dit momentspil hjælper andre. Der er stor forskel på, hvor mange afgivelser de forskellige kompagnier har, og hvor længe de værnepligtige er væk. Nogle momentspil er lærerige og uddannelsesrelevante for den menige, andre langt fra. Fælles for dem alle er, at de er en ideel mulighed for at få en helt anderledes oplevelse.

Mange oplever at blive taget ud af tjenesten for at agere moment for andre enheder.

Det kan betyde, at den menige mister kostbar undervisning. Her er det værnepligtige fra Livgarden, der leger afghanere i Oksbøls øvelsesterræn, som momenter for ISAF 17 på MRX øvelse.

CLARA MIKKELSEN

Momenthistorier Der kan ske mange mærkelige ting, når man agerer moment for andres uddannelse!

Her kan du læse om to tidligere værnepligtiges oplevelser under den anderledes tjeneste.

Tanja Steenholdt, værnepligtig august – november 2013 Jeg blev hevet ud som moment for sanitet. Vi blev advaret inden, hvad det var, vi gik ind til. Vi kunne godt forvente at blive set mellem ballerne eller blive stukket. Så oversergenten ville være sikker på, at ingen led af nåle-fobi. Vi blev bragt til sminkning og fik hver især en speciel rolle og blev sminket, så det lignede, at vi havde en skade. Jeg blev sminket således, at det lignede, at tarme og så videre var på vej ud af maven. Vi fik alle at vide, hvorledes vi skulle reagere i situationen, så det passede til vores skade. Vi kom ud på stedet, hvor sanitetsfolkene havde deres camp, her kom vi kørende i en GD, som var fuld af sårede folk. Vi kom ikke lydløst til campen, men der gik lang

Cecilie Damborg, værnepligtig august – november 2013 Vi var blevet udvalgt som momenter (HURRA!) for militærpoliti fra forskellige steder i Europa. Vi sad inde i et stort lokale på Nørre Uttrup kaserne, hvor vi hver især skulle melde os til forskellige opgaver op til flere gange, når chancen bød sig. Jeg tror, vi var en 20 stykker. Jeg må tilstå, at min kollega og jeg ikke rigtig havde ydet den helt store indsats den dag, da man ikke kunne prale af, at der var en skuespiller gået tabt i os, men vi besluttede os endelig for at give en hjælpende hånd. En anden af vores

tid, før soldaterne valgte at komme ud for at redde os, men da de endelig kom, tog det fart. Jeg blev løftet ud af bilen af en lille nervøs fyr, som prustede og stønnede, men lod, som om jeg var det letteste i verden. Her blev jeg lagt på en båre, og stille og roligt gik han fra punkt til punkt på sin lille lap papir. Han endte så med at blive enig med sig selv om, at jeg skulle have lagt drop. Han var så nervøs, at han rystede vanvittigt, så selvfølgelig ramte han ikke en blodåre, men han troede, han kunne rette op på fejlen ved at køre nålen fra side til side i hånden på mig. Han blev så igen enig med sig selv om, at det ikke var det bedste drop og valgte at tage det ud, hvor blod løb ned ad hånden, så jeg fik et hurtigt plaster på og var lappet. Senere den dag skiftede vi skader og skulle ligge i baghold for hele

sanitetsholdet, som kørte i kolonne.

Dog kom vi for sent til at kunne ligge i baghold, da premierløjtnanten ikke kunne finde vejen til stranden. Så i stedet fik vi momenter den fede tjans at skulle holde vagt, så civile ikke kom ned på stranden, imens sanitet kørte kolonne i mørke. Vi fik besked på, at vi skulle holde vagt i to en halv time, men som resten af dagens tidsplan skulle dette også vise sig ikke at holde. Så vi endte med at stå i fire timer på en mørk strand uden at kunne snakke sammen, fryse som bare fanden og holde vagt. Vi endte i vores senge klokken to, hvor vores dejlige værelseskammerater havde redt vores seng, og kunne endelig prøve at få varmen efter fire meget kolde timer på en øde strand.

kollegaer meldte sig ligeledes på samme opgave. Opgaven lød, at vi skulle være berusede ansatte på kasernen, som netop havde fået fri, og som var på vej til fest i militær KØTJ og uniform. Vi skulle påkøre en mand, som dog kunne gå derfra og ikke ville gøre en sag ud af det. Men der var blod på forruden, og manden var såret. For at MP’erne kunne gennemskue, hvad der foregik, sagde ham, der instruerede os, at vi skulle tage en slurk af denne finske vodka og skvulpe og gurgle den godt rundt i munden. Vi kiggede ret skeptiske på hinanden og var ret forbavsede over idéen. Manden var udlænding, så det foregik på engelsk,

men han var hysterisk morsom, så vi stolede i blindhed på ham. Vi tog en slurk af flasken to gange. De finske MP’er blev tilkaldt og skulle nu løse denne opgave. Vi nævnte flere gange, at vi skulle til ”party party with vodka vodka”, men der ringede tilsyneladende ikke en klokke, så vi stod lidt målløse og tænkte, hvad søren det lige var, der foregik. Det klarede de ikke med bravur, hvilket de også fik at vide. Av av. Men vi havde haft en god dag. Hvor mange er så heldige at få lov at drikke i arbejdstiden?

SOLDATEN NR. 3 • 2014 5

FOTOVINDERNE Vi spurgte jer efter sjove/seje/flotte billeder fra jeres hverdag som værnepligtige...

Og det fik vi!

Her er tre gode bud på, hvordan det er at være ansat i det danske forsvar netop nu!

Et styks træt, men yderst tilfreds soldat, der står med den tunge kasse, der skulle slæbes igennem hele rex-banen som afslutning på felt 1. I kassen var en masse vægtklodser, samt gruppens REX-MÆRKER. JA TAK! Jeppe Lihn.

Selvom man ikke længere er værnepligtig, er man mere end velkommen til at sende os hverdagsglimt. Her er det Christian Lerche, der har sendt os et billede fra Hærens Sergentskole i Sønderborg.

Når der virkelig skal gøres hovedrent!

Her er det husar Albertslund, der går dybt i krogene med rengøringen, inden aftrædelse til civil.

Maria Hansen aka Husar Ringsted.

6 SOLDATEN NR. 3 • 2014

Journalist på SOLDATEN? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig!

SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.

Som journalist på SOLDATEN får du...

• En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under basisuddannelsen • Et enkeltværelse på den smukke Marinestation Holmen i København • Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor

Vi • • • • • • •

forventer, at du...

Har gode skrivekundskaber Forstår at opsnuse ”den gode historie” Har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde Er engageret og dedikeret i dit arbejde Er ansvarsfuld, også uden opsyn Har interesse i værnepligten Kan fange gode billeder

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning hurtigst muligt – senest den 21. april. I ansøgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig oplevelse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent! Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

Send ansøgningen til soldatenmail@gmail.com. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.

SOLDATEN NR. 3 • 2014 7

D id yo u k n o w b ro?

Military Working Dogs

der har en Hunde med lange snu nde med hu d en s an bedre lugtes en af de ting, korte snuder. Det er belgiske hyrsom gør schæfere og MWD. som e dehunde velegned

Du har måske aldrig set eller hørt om dem, men det er ikke kun politiet, der har hunde.

Forsvaret har også.

Hundeskolen ligger i Karup, og det er også her, afdelingen med Military Working Dogs (MWD) ligger. MWD er bombe- og sprængstofhunde, som ikke kun er trænede til at kunne finde bomber og sprængstof, men også til at kunne finde mennesker og eventuelt bide dem.

I Danmark er der lige nu 22 hundeførere, som arbejder med MWD. At arbejde med hunden er et fuldtidsjob, så fra de starter klokken 8.00, til de går hjem klokken 15.30, står den på hundetræning. Men her slutter samværet med hunden ikke. Den skal nemlig også med hjem, og her skal den også kunne fungere sammen med resten af familien.

Fotograf: Michael Fangel

Med hund på arbejde.

Fotograf: Michael Fangel

Når hundeførerne sender deres hunde på bid, er der ikke meget at gøre. Hundene er lynhurtige, og når først de bider, så slipper de ikke igen, før føreren beder dem om det.

Selvom dragten er tyk, efterlader hunden alligevel blå mærker, når den har haft fat, så det er ikke for sjov, når hundeføreren sender sin hund på bid.

8 SOLDATEN NR. 3 • 2014

Vi besøgte Karup og fulgte en lille gruppe hundeførere en dag. Richard er 34 år og har været hundefører siden september 2012. Han har lige nu sin anden hund, som er en belgisk hyrdehund ved navn Otto. Dagen startede med en lille gåtur sammen med Richard og Otto, hvor Richard også fortalte lidt om hunden: ”Otto er en belgisk hyrdehund, og han er 15 måneder nu. Som I kan se, trækker han ret meget, og faktisk bliver hans tunge helt lilla en gang imellem!” Richard fortalte også om, hvordan arbejdet med hundene er fysisk meget krævende. Faktisk er de fysiske krav på uddannelsen nogle af de højeste overhovedet i Forsvaret. Core og styrketest niveau 4. Hvem skulle have troet det? Bare kom an, specialstyrker!

Da vi har gået nogle få hundrede meter, slipper Richard Otto løs, og hunden drøner af sted. Richard fortæller lidt om, hvor hundene kommer fra. ”Hundeskolen henter hvalpe eller unghunde rundt omkring og træner dem grundlæggende. Vi får så hundene ovre fra hundeskolen.

Det bliver nøje vurderet, hvilken hund der vil passe til hvilken fører. Når man så har haft et vist antal hunde og har fået en masse erfaring, kan man selv gå ud og finde en hund, som man vil arbejde med.” Det er dog ikke 10 hunde, man når at have. Hundene starter med cirka to års træning, før de bliver operative, og så kan de ellers arbejde, til de er cirka 10-11 år.

Mens vi går gennem skoven, fortæller Richard også om, hvordan han selv blev hundefører. ”Jeg var udsendt til Afghanistan med Hold 8, hvor jeg mødte to hundeførere.

Den ene havde en ordentlig køter, der hed Spike. Jeg talte rigtig meget med den ene fører, som spurgte mig, om ikke snart jeg skulle til optagelsesprøve. Senere tog jeg så til optagelsesprøven og kom ind efter 10 år i Hæren.”

STINE GODSK

Richard har lige nu sin anden hund.

Den første hund manglede evnen til at finde bomber og kunne derfor ikke fungere som MWD. ”Ham, jeg havde før, er i hovedvagten nu og gør det hamrende godt der.”

hvor vi starter vores patrulje. Her fortæller Richard, hvordan de også tager hundene med ud at rappelle og op i helikoptere. ”Jo mere du propper i hunden af oplevelser, jo mere skal der til for at skræmme den.”

Arbejdet som hundefører indebærer, at hunden bliver trænet næsten hver dag. ”Når vi holder ferie, så kravler hundene rundt på væggene derhjemme. Du er bundet og kan ikke bare tage væk. Hvis jeg alligevel er væk to dage, har vi en kennel, som hunden kan blive passet i, men jeg savner den hurtigt alt for meget.” Så der er vist ingen tvivl om, at det er noget, man skal være 100% dedikeret til.

Richard har nu sat en anden sele på Otto. Selen sidder fast i bæltet og er lidt elastisk. Otto trækker nemlig - utroligt nok - endnu mere end tidligere, da vi var ude at gå med ham.

Pludselig får Otto færten af Allan og spæner af sted med Richard bagefter ind over buske, græs og knolde lige hen til Allan, som har en bidepølse, Otto kan tage. Hundene er nemlig trænet til at bide, når de finder nogen. Derfor bruges de heller ikke til at finde for eksempel gamle mennesker, som er blevet væk.

Allan, en anden fører, kommer tilbage med sin hund fra dyrlægen. Det betyder ikke nødvendigvis, at den fejler noget, men hundene er til et eftersyn hver tredje måned – en service, som ikke mange hundeejere har råd til!

Herefter bliver hundene sat ind i hver deres bur bag i bilen, og vi kører ud til en vej, hvor de vil demonstrere, hvordan man går patrulje med hunden.

Allan skal være moment og trækker i noget andet tøj. Det er nemlig vigtigt, at hundene ikke tror, at de skal angribe folk med uniform. Efterfølgende gemmer han sig lidt væk fra vejen.

Vi kører sammen med Richard og Otto ned til den anden ende af vejen,

Efterfølgende får vi selskab af en tredje hundefører, Mark. Når man er hundefører, træner man sjældent alene, for de har hele tiden brug for nogen til at være momenter for hinanden. I den efterhånden meget proppede bus med fem mennesker og tre hunde kører vi ind til nogle bygninger på kasernen, hvor de vil demonstrere indendørs rundering for os. Indendørs rundering betyder, at en hund bliver sendt ind i en bygning først for at undersøge, om der er mennesker derinde. ”Kom ud, eller jeg sender min hund ind!” råber førerne, da de på skift sender deres hund ind. Igen skiftes de til at være momenter for hinanden, som gemmer sig i bygningen.

Mens vi venter uden for bygningen, fortæller Mark lidt om det at være hundefører: ”Der er mange måder at være hundefører på. Ude hos os brænder alle for det, og det er en livsstil.”

Dagen fortsætter med, at Mark viser os disciplinen afdækning ved skud.

Her får han hunden til at lægge sig, går ca. 10 meter frem og affyrer trefire skud.

Det sidste, vi får demonstreret, er, hvordan hundene kan blive sendt efter en person, som løber væk. Her fik jeg lov til at hoppe i en stor dragt af noget tykt materiale, som hundens tænder ikke kan bide igennem. ”Stop, eller jeg sender hunden!” Jeg begynder at løbe, og kort efter sen-

Fotograf: Michael Fangel

Vi kommer tilbage til bilerne, og Richard træner noget lydighed med Otto på græsplænen. ”PLADS!” Otto sidder helt klinet op ad Richards ben og viger ikke mange centimeter fra hans side, da de begynder at gå rundt.

Det er tydeligt, at hunden hele tiden er opmærksom på hver en lille bevægelse, Richard laver. Hunden sitrer af energi, og da den bliver beordret til at ligge ned, er det tydeligt, at den næsten ikke kan blive liggende. Richard fortæller, at de fleste, der vælger at blive hundefører, har set hundene for eksempel på en udsendelse. Noget andet, der kendetegner en hundefører, er, at det ofte ikke er helt unge soldater i starten af 20’erne, da det at blive hundefører virkelig kræver, at man ved, hvad man vil med sit liv.

der Mark sin hund efter. Få sekunder senere har den boret tænderne ind i min arm, og jeg ved med det samme, at man aldrig skal forsøge at stikke af fra en hund!

Mark med hunden Fando gør klar til disciplinen afdækning ved skud. Det er tydeligt, at hunden er et hundrede procent opmærksom på sin førers mindste vink.

SOLDATEN NR. 3 • 2014 9

Et liv

med hunde At være hundefører kræver en meget stærk fysik. Hundene trækker nemlig en hel del i snoren, så at gå tur med en MWD er ikke for småbørn.

Her ses Richard og hunden Otto.

10 SOLDATEN NR. 3 • 2014

Fotograf: Michael Fangel

Brian startede sin soldatertid som konstabel i Hæren og søgte efter noget tid i det civile til Flyvevåbnet som hundefører. Efterfølgende blev han udnævnt til NK og måtte tage turen på sergentskolen for at blive uddannet til stillingen.

Brian har haft to forskellige tje­ neste­hunde og har været udsendt som hundefører seks gange.

Hvad lavede du, før du blev hundefører i Forsvaret?

Jeg havde selv hund, før jeg blev hundefører i Forsvaret. Faktisk var jeg hundeopdrætter og har solgt ca. 70 hvalpe gennem tiden. Ud over det har jeg også arbejdet som vagt med hund.

Fortæl lidt om den første hund, du havde.

Den første hund, jeg fik, var faktisk en hund, som skulle aflives.

Han kom ovre fra hundeskolen, men der var ingen, som kunne styre ham. Hver gang en fører nærmede sig, spiste han nærmest føreren. Jeg sagde så ja til at tage ham. Da jeg skulle have ham ud i bilen, var det en civil dame, som

Hundeførerne deler en bil to og to. Hundene har så deres bure bag i bilen. Her er Richard ved at gøre Otto klar til patrulje.

gjorde det. Hende ville han godt lade gå tur med sig. Da jeg så kom hjem med hunden, tog det mig flere timer at få ham ud af bilen igen.

Jeg tog mange slåskampe med ham, og det tog lang tid, før jeg fik styr på ham. I de seks år, jeg havde ham, kom han aldrig til at arbejde for mig. Vi arbejdede sammen som ligemænd. Han skulle i hvert fald ikke være under mig.

Jeg var udsendt med ham to gange, og den sidste gang var vi af sted fem måneder og på patrulje næsten konstant.

Han solgte sin sjæl for mig hver gang.

Efterfølgende var han simpelthen slidt op, så han blev aflivet. Jeg har skilt mig af med mange hunde og fået flere aflivet, men da jeg skulle af med ham her, da gjorde det virkelig ondt.

Fotograf: Michael Fangel

Frygter du ikke, at hunden kommer til skade eller dør under en udsendelse?

Jo, men i sidste ende er det jo hensigten, at hundene skal kunne gøre noget af arbejdet, som er farligt, så hvis det skulle gå galt, så er det en hund og ikke en mand, der ryger.

Jeg har oplevet, at den hund, jeg har nu, var tæt på at dø af hedeslag. Han

blev simpelthen kølet for hurtigt ned, og blodet kunne ikke koagulere mere.

Han blødte simpelthen fra alle indre organer. Han lå indlagt fire dage med drop og blodtransfusion. De hentede lige en hund ovre fra amerikanerne ved siden af, barberede pelsen af maven og tappede blod over i en droppose.

Hvad kræver det at blive hundefører hos jer?

For det første skal du være soldat i forvejen, og de ser også gerne, at du har været udsendt, så hvis du bliver sendt ud som hundefører, kan du koncentrere dig om dit arbejde i stedet for at blive påvirket af for mange nye indtryk.

Det kræver, at du er individualist og meget selvstændig. Så skal du også ville det hundrede procent.

Efter en meget begivenheds- og lærerig dag i Karup tager vi tilbage til København. Noget af det som har gjort mest indtryk, er det bånd, der er mellem hund og fører. Det kan næsten ikke beskrives, hvor fascinerende det er. Hunden er virkelig menneskets bedste ven – det mest trofaste og lydige væsen, som vil gøre alt for at blive rost af sin fører.

SOLDATEN NR. 3 • 2014 11

Du ved, du er Du kontrollerer! Og får kuldegysninger og retter på folk i din omgangskreds, der kunne finde på at sige ”tjekker”...

Du aldrig er helt tryg uden et bundstykke i lommen eller et gæv i hånden.

Det sundeste og mest logiske sted at gemme det skrald, du kunne finde efter morgenrengøringen, er i klædeskabet.

Du kun kan dine venners efternavn.

Du på vej ned ad Strøget råber ”FREMADRETNINGER, SIDERETNINGER”, og hvis nogen svarer, råber du: ”KAN DU TALE, NÅR DU GÅR INDTRÅDT?!?”

Du skal besøge venner eller familie og banker ’Amsterdam’, inden du går ind.

Du, hvis du får sagt noget ukorrekt, udbryder ”rettelse”, hvorefter du siger det rigtige.

Du ved, at du skal til at være selvstændig, når ordene ”på nemmeste måde” bliver sagt.

Du siger ”javel” i en McDonald’s Drive-in, når personen bag kassen siger beløbet.

12 SOLDATEN NR. 3 • 2014

En 37-timers arbejdsuge kun er noget, din chef efterstræber.

Du aftager hovedbeklædning, inden du træder indenfor, og råber ad folk, som ikke gør.

Du får udleveret en papkasse og straks folder hænderne, vender blikket mod himlen og messer: ”Jordbærgrød, jordbærgrød, jordbærgrød..”

Du ved, at HVER dag er endnu en ”god dag i det danske Forsvar”.

Du anlægger refleksbind, når lyset tændes. Du skulle nødig blive kørt ned.

Ord som ”anlægge”, ”tilgå”, ”antræde” med videre er en fast del af dit ordforråd.

Du ved, at vand ikke er en hindring.

Du forventes at betragte ”dræn” som en meget slem fornærmelse.

Ordren ”Pis, ryg og spis syrlige drops” i dine øjne er en fantastisk ordre.

DF spørger, hvem der gerne vil have kørekort til MC, og du ikke melder dig.

Du ikke gør rent, men ”vedl’er”.

Du omtaler alt med hjul som et køretøj og staver det KØTJ.

Du får det direkte dårligt af at se civile gå på græsset på kaserneområdet, når du ved, at det er et faktum, at det ikke kan lade sig gøre!

Du ved, der er ingen, der siger: Giv agt, Deling, Ret! Men derimod: Gæææææv Aggg!! Deiliiiiiiinnnnnn, Ayat!!

Du i stedet for ”hva’?” siger ”gentag signal!”.

CLARA MIKKELSEN

menig når...

Du går i takt, med hvem du end går sammen med.

Du omtaler en hæk som et levende hegn og en bakke for en krete.

Du vågner panisk, når nogen hvisker ’’alarm lydløs’’ i dit øre.

Du tager baretten på i bad, og det føles helt normalt.

Du ser krigsfilm med vennerne og påpeger de ting, som ikke kan lade sig gøre.

Du ved, at uanset hvad du gør til stueeftersyn, finder sergenterne altid noget... ALTID.

Du ved, det hedder SLØRING og ikke camouflage og KAMPVOGN og ikke tank.

Du ved, at regnvejr er baretvejr og derfor dejligt.

Du ved, hvilken vej fiberpelsen skal vende.

Du synes, at den bedste og mest logiske måde at få folk til holde mund og rette opmærksomheden mod dig er at råbe ”GIV AGT!”

Du under en bytur tømmer din øl og råber ”FEJL FEJL”, knæler ned, mens du søger i dine lommer efter en fyldt øl. Derefter kaster dig på buffen og kravler i et dybt V til baren og tilbage for så at råbe ”KLAR KLAR” og drikke videre.

Du erklærer, at du har forstået en besked ved at sige: ”har det”.

Du tager dig selv i at hænge tøjklemmerne på tørrestativet til højre ret efter farve og type.

Du ved, du ligner PIS, hvis man kan se enden af dine snørebånd.

Du er helt indforstået med, at dit skab bliver røvet for alt (eller i det mindste får smidt indholdet ud på gulvet), det sekund du forlader stuen uden at låse det.

Du nytårsaften kaster dig ned i planken og råber ”ARTILLERIIIII” og holder stillingen, til bragene holder op.

Du har fundet ud af, at du kan sove overalt! Selv på ladet af en larmende, bumlende lastbil.

Du ikke længere pisser i kanten af skoven, for der gemmer den gode soldat sig.

Du ved, hvad det vil sige at gå på spadepatrulje.

Du beskriver dig selv efter en bytur som værende nedkæmpet, ikke mega stiv.

Du ved, at det ypperste kompliment, du kan få, er, når du får at vide, at det ”spiller max.”

Du skarpt siger ”afslut” til folk, når de gør ting, de ikke burde gøre.

SOLDATEN NR. 3 • 2014 13

D id yo u k n o w b ro?

søs er den opgave, Redningstjeneste til i høj grad er kendt 2 72 e rill ad Esk som de eskadrillen for. Tilbage i 2005 hav e missioner. typ ne den cirka 200 af

Skydestillinger i terrænet er ikke altid nemme at finde. Her er det dog lykkedes en menig at finde et træ med den rette tykkelse, så han er sikret dækning.

Feltdag med FBU Flyvevåbnets basisuddannelse minder på mange måder om Hærens – men skiller sig alligevel lidt ud. Mens Hæren har værnepligtige fordelt ud over hele landet, foregår FBU’en kun i Karup. Ét kompagni fordelt på fire delinger. Onsdag den 26. februar fulgte vi – SOLDATENs redaktion – to af delingerne på, hvad de værnepligtige selv troede, var en helt almindelig feltdag. Det viste sig dog pludselig, at det var en stor fordel at have valgt Flyvevåbnet – i hvert fald, hvis du er fan af at skifte lastbilerne ud med et par EH-101 Merlin-helikoptere.

Taktisk troppetransport Hemmelighedskræmmeriet begyndte allerede fredagen inden feltdagen.

Her skulle de værnepligtige modtage den obligatoriske sikkerhedsbriefing for at flyve med rednings- og transporthelikopteren. For at sløre briefingens egentlige formål fik delingerne at vide, at kendskabet til eskadrillens Merlin-helikoptere er en del af Flyvevåbnets basisuddannelse. Det lod da også til, at de menige accepterede den forklaring. At de i virkeligheden

Lidt strå i hjelmen og så havde den været der!

14 SOLDATEN NR. 3 • 2014

skulle være momenter for en del af eskadrillens personel og dermed kun køre mellem Karup og Oksbøl den ene vej på den kommende feltdag, var selv eskadrillen uvidende om. Det var nemlig først ugen efter, at besætningen fik eksamensopgaven, som

bestod i taktisk troppetransport af de værnepligtige.

Dagens program startede kl. 05:00 om morgenen i appelgården. Her blev vi mødt af 22 trætte menige i fuld udrustning, intetanende om at det ikke var de parkerede køretøjer, der skulle fragte dem sikkert til Oksbøls øvelsesterræn. Trods mørket var det tydeligt at se overraskelsen hos 1. deling, som var dem, vi havde fået æren af at følge den første halvdel af dagen, da de fik den nye melding. Hurtigt blev hjelm, fragbriller og høreværn monteret, og de to helikoptere blev fyldt, præcis som da vi øvede det under sikkerhedsbriefingen. Flyveturen varede cirka tre kvarter, og da solen ikke var lige så tidligt oppe som de værnepligtige, fik vi en smuk tur over lyset fra byerne.

Dagen stod også på orienteringslære, hvor 2. deling skulle på deres første stjerneløb med kort og koordinater.

CLARA MIKKELSEN

Klar til kamp Man følte sig næsten som en anden actionhelt, da vi nåede frem og skulle have fast grund under fødderne igen.

Vi løb ud af den larmende helikopter for derefter at se den lette og stige til vejrs, mens verden omkring var ved at blæse væk. Så var feltdagen saftsuseme i gang!

Klar til kamp blev ordnet i skjul, før undervisningen begyndte. Teorien omhandlede skydestillinger i terræn og dækningstykkelse. Det var delingens femte feltdag, så de var allerede godt inde i stoffet. Mens DF underviste i dækningstykkelse for løst sand og stampet jord, ankom 2. deling i lastbiler – uvidende om, hvordan de ville komme hjem til Karup om under otte timer.

Snige-snige faktoren skal være høj, når man kryber rundt i terrænet. Her øver værnepligtige fra 1. deling sig i at krybe i stilling på en lille krete, uden at tiltrække sig for meget opmærksomhed. Deres kritiske kollegaer mente dog hurtigt at både hjelm og geværpibe afslørede dem.

”JEG KAN IKKE HUSKE NOGEN AF DEM... JEG HAR HELLER IKKE FÅET MORGENMAD.” -Nedslået rekrut.

Op ad formiddagen blev det muligt at skimte blå himmel og svage, misvisende solstråler et sted mellem alt det grå. Kulden afslørede dog, at det stadig var februar, så da en af sergenterne arrangerede en lille repetitionsleg, var det naturligvis med indbygget mikrotræning. ”Hvad hedder det, når vi kigger hen over geværet?” Intet

Frokost i felten. Der var god stemning hos 2. deling, mens de nød deres hjemmesmurte madpakker. Efter frokost stod den på signaltjeneste.

Delingen har fået at vide, at de skal smide deres tøj og stumper, så de kan hoppe i Vesterhavet og gennemføre selvtillidsprøve nummer ét. Sæt i værk!

“Hold inde! Jeg tager selvfølgelig pis på jer. Vi er ikke på øvelse, og vi skal heller ikke have selvtillidsprøve...”

svar. ”LØB!”. Den udpegede menig, der ikke havde kunnet svare på sergentens spørgsmål, måtte spurte de 20 meter ned til banens anden ende og squatte med geværet over hove-

det. Imens mumlede en nedslået rekrut til sin sidemakker ”Jeg kan ikke huske nogen af dem... Jeg har heller ikke fået morgenmad.”

“… vi skal hjemad om en lille halv time, og det skal vi i to EH-101 Merlin-helikoptere, der kommer og samler os op her på stranden!”

SOLDATEN NR. 3 • 2014 15

Der var to Merlin-helikoptere med til troppetransporten.

Her lander HELO 1 med en lille sandstorm og bliver derefter hurtigt fyldt med soldater.

Vi blev sammen med 1. deling til og med deres frokostpause. Før vi takkede af og sagde på gensyn, fik vi lige netop hørt den velkendte lyd af samlet ildoverfald med løst krudt. Samtidighed, samhørighed. Det var dejligt at være i felten igen!

Skal vi sove herude..? ”Mellem den vej, der går lige, og den vej, der drejer, der må være et T-kryds.” Vi fandt 2. deling, og hos dem stod den på o-lære. To og to var de blevet sendt ud efter poster med kort og koordinatsæt. Vi hægtede os på to friske fyre, der dog hurtigt fik lidt problemer med at finde deres første post. Ni minutter efter måludpegningen af T-krydset gik vi i modsat

”JEG HAR ALTID VILLET NOGET INDEN FOR FORSVARET!” -Målrettet menig.

retning, stadig på jagt efter T-kryds og levende hegnende i koordinat 490 693. ”Hvornår er det, kortet er fra?!” udbrød den ene fra det lidt frustrerede makkerpar efter yderligere otte minutters finkæmning af terrænet, hvor posten burde være. Den anden spejdede blot ud over det øde område. Vi måtte gå tilbage til Brikbys rådhus uden posten. Nedslåede. Vi fandt dog hurtigt ud af, at der var sket en fejl. At posten ikke var blevet anbragt

16 SOLDATEN NR. 3 • 2014

Det var de færreste, der havde været så tæt på Forsvarets helikoptere i aktion før. Nu er helikopterflyvning noget alle fire delinger fra Karup kan skrive på CV’et.

det rigtige sted. Pyha.. Vi valgte dog stadig at forlade makkerparret for at se, om de andre rekrutter havde mere held med sig.

kameraer – og fra højre lød der da også en ordre til at smile på samtlige billeder, vi kunne finde på at tage af dem undervejs.

Vores nye følgesvende fik straks rettet på påklædningen, da de så vores

Det gik noget nemmere med denne post. Sammen med drengene fandt vi den efter små ti minutter på et vejskilt. Posten blev noteret, og turen gik tilbage til rådhuset igen. ”Jeg har altid villet noget inden for Forsvaret” erklærede den højeste af de to mandlige værnepligtige på vej retur til Brikby. Han fortalte os, at han havde bestemt sig for at søge GSU. Vi nikkede lyttende. Det var hyggeligt og interessant at få et indblik i de meniges syn på soldaterlivet. Og andet. Før værnepligten var selvsamme menig for eksempel anlægsgartner.

Proceduren for at blive samlet op af HELO’en er kort og præcis; tropperne er linet op, og alle er indforståede med, hvor de skal løbe hen, når der bliver meldt klar.

ESK 722

Besætningen sørger for, at alt er, som det skal være, når helikopterne er i luften. Man har et stort ansvar – til gengæld har man også de pladser med bedst udsigt.

Solen tilsluttede sig øvelsen, samtidig med at vi tilsluttede os et nyt hold o-løbere. ”Ved I, om det er rigtigt, at vi skal være herude til fredag??” Den ene rekrut prøvede at overtale os til at tale over os. Han havde regnet ud, at vi nok havde noget insiderviden i vores embede som reportere. Og ja, vi vidste, at 2. delings befalingsmænd havde overbevist delingen om, at det i stedet for en almindelig feltdag var en feltøvelse, de var på. At de skulle sove ude til fredag, skulle leve af feltrationer og ikke mindst gennem det famøse ’tyrens røvhul’ den følgende dag. Så vi sagde det, som det var; at det kunne være, de ville få lov til at sove i Brikbys mennesketomme bygninger, samt at DMI ikke havde lovet regn de næste tre døgn. ”ER I stadig happy?” råbte sergenten. ”JAVEL”. Intet kunne slå Flyvevåbnets værnepligtige ud. Heller ikke befalingsmanden, der formanede dem om at skifte sokker efter den kommende, lange march og eventuelle vandpassage. Vi blev imponerede over, hvor gennemført joken var, og glædede os pludselig endnu mere til at se delingens reaktion, når de fandt ud af, hvad dagens program egentlig sluttede af med. Vi måtte dog vente endnu et par timer, da de først skulle have deres første lektion i signaltjeneste. Her benyttede vi lejligheden til at teste, om vi, som den gode soldat

Eskadrille 722 er Flyvevåbnets redningshelikoptereskadrille.

Eskadrillens hovedopgave har siden 1956 været SAR-operationer, hvilket er en forkortelse for Search and Rescue. Eskadrillens besætninger består af en luftfartøjschef, en andenpilot, en flymaskinist, der også fungerer som hoistoperatør, en redder, der også fungerer som tekniker, samt en systemoperatør, der også er reserveredder. Denne femmands-besætning er konstant på vagt tre steder i landet; Flyvestation Aalborg, Flyvestation Skrydstrup og i Roskilde Lufthavn. Her er de klar til at gå i luften på under 15 minutter om dagen og 30 minutter om natten. En vagt varer cirka 72 timer med rullende udskiftning hver tredje dag.

Netop nu bevæger eskadrillen sig ind i en tid, hvor også taktisk troppetransport vil være en del af enhedens opgavekompleks.

Det var en eksamen i netop dette, der gav Karups værnepligtige chancen for at få en tur i helikopteren.

burde, stadig kunne sove, hvor og hvornår det skulle være. Testen var positiv.

Selvtillidsprøve nummer ét Klokken slog 14, da alle fra 2. deling var blevet samlet på stranden. Her introducerede DF selvtillidsprøve nummer ét: 10 minutters træde vande i Vesterhavet. Med koncentrerede miner lyttede delingen til chefens peptalk - 10 minutter fik de til at skifte fra kampuniform til regntøj. Én, to, tre. Fløjten lød, og alle satte straks i værk. Men! De nåede knap nok at aflægge gevær og basis, før der blev råbt ”HOOOLD INDE”, og alle frøs forvirret. ”Jeg tager selvfølgelig pis på jer”, var næste melding. ”Vi er ikke på øvelse, vi skal heller ikke have selvtillidsprøve. Vi skal hjemad om en lille halv time, og det skal vi i to EH-101 Merlin-helikoptere, der kommer og samler os op her på stranden!” Mens

meldingen om den ikke-forestående selvtillidsprøve bragte blandede reaktioner, kom der smil og hujen fra alle, da helikopteren blev nævnt. Stemningen kunne ikke have været bedre.

Flyveturen hjem foregik på samme måde som om morgenen. Turen bestod blandt andet af næsten 30 minutters taktisk flyvning cirka 100 meter over jordens overflade – ikke ligefrem kedeligt! Og da det denne gang var lyst, var der gennem helikopterens åbne bagende god udsigt over jyske byer og marker. Dagens program var ved at lakke mod enden, og vi kunne se tilbage på en god dag i godt selskab. Da helikopterne landede ved Karups hangar, var kameraets hukommelseskort fuldt. Vi tog det som et tegn på, at det var på tide at vende hjem, og satte kursen mod Sjælland.

Omkring klokken 15 havde vi fast grund under fødderne igen, og vi kunne se tilbage på en god og oplevelsesrig dag.

SOLDATEN NR. 3 • 2014 17

Kendte (krigs)filmscitater Pearl Harbour (2001) President Franklin D. Roosevelt: I like sub commanders. They have no time for bullshit, and neither do I.

Troy (2004) Hector: All my life I’ve lived by a code; and the code is simple: Honor the gods, love your woman, and defend your country. Troy is mother to us all. Fight for her!

Black Hawk Down (2001) Struecker: No one gets left behind, you know that.

18 SOLDATEN NR. 3 • 2014

Braveheart (1995) William Wallace: Every man dies, not every man really lives.

Apocalypse Now(1979) Chef: Why do all you guys sit on your helmets?

Soldier: So we don’t get our balls blown off.

Meet the Spartans (2008) Leonidas: That is how men greet each other in Sparta: high-fives for the women and open-mouthed tongue kisses for the men!

STINE GODSK

King Arthur (2004)

Apocalypse Now (1979)

Lancelot: You look frightened. There’s a large number of lonely men out there.

Guinevere: Don’t worry, I won’t let them rape you.

Lieutenant Colonel Kilgore: Do you smell that? …Napalm, son. Nothing else in the world smells like that. I love the smell of napalm in the morning.

Australia (2008)

Predator (1987)

Drover: We’re not really used to…

Lady Sarah Ashley: A woman? I suppose you think I should be back in Darwin, at the church fete or a lady’s whatever you call it. Well I will have you know, I am as capable as any man.

Drover: Guests. We’re not used to guests is what I was about to say, but now that you mention it I happen to quite like the women of the outback.

Dutch: If it bleeds, we can kill it.

Saving Private Ryan (1998) Private Reiben: Do you wanna explain the math of this to me, what’s the sense in risking eight guys to save one?

Patton (1970) General George Patton: Now I want you to remember that no bastard ever won a war by dying for his country. He won it by making the other poor dumb bastard die for his country.

Full Metal Jacket (1987) Gunnery Sgt. Hartman: You will be a minister of death praying for war. But until that day you are pukes. You are the lowest form of life on Earth. You are not even human, fucking beings. You are nothing but unorganized grabastic pieces of amphibian shit… I am hard but I am fair. There is no racial bigotry here. I do not look down on niggers, kikes, wops or greasers. Here you are all equally worthless.

SOLDATEN NR. 3 • 2014 19

“

Vind billetter til filmen Vil du også opleve amerikanske elitesoldater i Afghanistans krigszone? SOLDATEN udlover lige nu 2 billetter til filmen Lone Survivor!

Alt du skal gøre er at sende en mail til soldatenmail@gmail.com, hvor du fortæller om en situation i din værnepligt, hvor du var glad for, at du ikke var alene. Mailen skal indeholde navn, tjenestested og adresse, og skal sendes senest den 11. april. Billetterne kan bruges i alle biografer, der viser filmen, og skal senest bruges den 9. maj 2014.

”

20 SOLDATEN NR. 3 • 2014

CLARA MIKKELSEN

LONE SURVIVOR

– SOLDATEN i biografen Forestil dig, at du ligger i skjul i de afghanske klipper. Du har skudsår, brækkede knogler, er dehydreret, og dine bedste venner og kollegaer – dine brødre – er døde. Alle sammen. Du er helt alene.

Det er ikke bare scenariet i filmen Lone Survivor, men det virkelige scenarie for Navy SEAL-soldaten Marcus Luttrell tilbage i juni 2005. Som titlen afslører, er han den eneste overlevende efter en mislykket mission, mission “Red Wings”, hvor han sammen med tre andre amerikanske Navy SEALs skulle fange eller dræbe Taliban-

lederen Ahmad Shah. Missionen går frygteligt galt, da de fire elitesoldater bliver opdaget og må kæmpe mod en fjende, der, foruden at kende terrænet ud og ind, talmæssigt er stærkt overlegen. Det ser sort ud.

Mandag den 3. marts var SOLDATENs redaktion i biografen for at se det Oscarnominerede krigsdrama. Filmen, der bygger på Marcus Luttrells bog af samme navn, er instrueret af amerikanske Peter Berg og har Mark Wahlberg i hovedrollen.

og vel to timer, filmen varer, og på trods af amerikansk patriotisme og stærk brug af appelformen patos er det en fantastisk og rørende film. Det virker. Bragene, krigen, tapperheden, fællesskabet. Det er næsten hårdt at se de opofrende frømænd kæmpe til det sidste for ikke at nævne de billeder af mændene – heltene – som var med den dag for snart ni år siden, der til sidst kommer frem på det store lærred. Hårdt, men en oplevelse, vi ikke ville have været foruden. En klar anbefaling herfra!

Man kommer gennem stort set hele følelsesregistreret i løbet af de godt

Det amerikanske krigsdrama er baseret på virkelige hændelser, hvilket kun gør oplevelsen af filmen stærkere.

Foto: United International Pictures

SOLDATEN NR. 3 • 2014 21

Mads Kruse-Andersen – SOLDAT OG ELITEROER Eliteidrætsudøver og soldat. Det er ikke to ting, som normalt spiller sammen. Begge erhverv er meget tidskrævende, og mange eliteidrætsudøvere undgår at blive indkaldt, så de kan fokusere på deres sport.

Det er dog ikke helt umuligt, og ganske få får faktisk livet som eliteidrætsudøver og soldat til at spille sammen. Mads Kruse-Andersen er et glimrende eksempel på dette.

I dag er Mads 35 år, gift og far til to.

Den professionelle karriere som soldat og roer er nu lagt på hylden til fordel for familielivet og arbejdet som fabrikschef hos Novo Nordisk.

”I skolen blev jeg mobbet på grund af min højde. Jeg var meget højere end alle de andre, og jeg duede ikke til fodbold og håndbold.” Heldigvis havde han en granfætter, som tog ham med ned i roklubben, og pludselig var hans størrelse en fordel. Mads fik hurtigt succes. ”Som menneske er jeg ret ambitiøs og kunne sætte mig nogle mål. Allerede som 12-årig trænede jeg en fire-fem gange om ugen.”

I løbet af sin karriere som roer har han vundet adskillige mesterskaber.

Blandt andet junior-VM i 1996 i dobbeltfirer, en 1.-plads ved VM i 2003 og 2004 i letvægtstoer, og i 2008 nåede han nok karrierens højdepunkt, da han sammen med de tre andre besætningsmedlemmer i ”Guldfireren” vandt guld ved OL i Beijing. Men samtidig med at karrieren som roer tog fart, begyndte Mads i det danske forsvar, hvor han først blev reserveofficer i Hæren og derefter linjeofficer.

Hvordan startede karrieren i Forsvaret?

Jeg kom til session og trak lavt nummer. Der startede jeg min tid i Forsvaret i 1998, 20 år gammel.

Jeg kom så til at snakke med en klassekammerat, som havde en bekendt, der var i gang med reserveofficersud-

22 SOLDATEN NR. 3 • 2014

dannelsen. Jeg kan godt lide at være med til at bestemme ting, så jeg søgte RESOFF og blev optaget, inden jeg nåede at blive indkaldt til værnepligt.

Jeg blev delingsfører for et hold værnepligtige på Sjælsmark Kaserne.

Det var rigtig fedt at stå der som 21årig og bestemme. Jeg kan huske, at jeg i min deling havde en gut på 30, som var uddannet teolog. Livserfaringsmæssigt var han jo way ahead, men jeg var uddannet leder i Forsvaret, og der havde jeg jo den uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige fordel. Samarbejdet lykkedes godt, og han blev også talsmand i batteriet.

Jeg blev færdig som delingsfører i maj 2000 og var egentlig blevet optaget på medicin, men min delingsfører, som var premierløjtnant, havde talt for, at jeg skulle søge ind på HO

“

Som menneske er jeg ret ambitiøs og kunne sætte mig nogle mål.

Allerede som 12-årig trænede jeg en fire-fem gange om ugen.

”

(red. Hærens Officersskole). Han sagde, at hans kæreste læste medicin, og det var slet ikke mig, så jeg søgte HO og kom ind.

Hvad tiltalte dig ved soldaterlivet?

Jeg er en, der godt kan lide at være i nogle faste rammer. Et system, jeg kan forholde mig til. Jeg er enormt ambitiøs også karrieremæssigt, så jeg kan godt lide et system, hvor man kan bevæge sig opefter.

“

Jeg kan mærke, at det er det, der tænder mig menneskeligt – at sætte retningen og bestemme, hvad der skal ske.

Det fandt jeg meget hurtigt ud af i Forsvaret.

”

I slutningen af min elitekarriere gik jeg til noget coaching i at gå fra idrætsudøver til en erhvervskarriere. Min coach siger så: ”Mads, du skal ikke ind i en flad ledelsesstruktur, men en hierarkisk ligesom Forsvaret, hvor lederen har en leder.” Jeg kan mærke, at det er det, der tænder mig menneskeligt – at sætte retningen og bestemme, hvad der skal ske.

Det fandt jeg meget hurtigt ud af i Forsvaret.

Det skal være transparent, og det kan godt være, der er nogle høje krav, men jeg ved, hvad der skal til for at nå det næste step.

STINE GODSK

Officersskolen og roningen spiller sammen Din karriere i Forsvaret var for alvor begyndt. På det tidpunkt i dit liv, hvor meget fyldte sporten så?

I efteråret 2000 startede jeg på officersskolen. Det meste af 1999 og 2000 fik jeg ikke trænet roning, men hen over sommeren 2000, da jeg gik og ventede på at starte på Hærens Officersskole, begyndte jeg at ro igen i Bagsværd. Jeg kunne mærke, at jeg skulle vinde flere guldmedaljer, så jeg meldte mig til på landsholdet, men der fik jeg at vide, at jeg var for tung i forhold til min højde.

Jeg var tæt på at sige okay, nu er jeg blevet juniorverdensmester, så jeg behøver ikke mere, men da jeg så fik stillet stolen for døren, måtte jeg tage en beslutning, så jeg bestemte, at jeg ville være letvægtsroer. Det betød, at jeg måtte smide 16 kilo, samtidig med at jeg trænede mig i form igen.

Jeg fik lagt en kostplan af Team Danmark, som jeg fulgte nøjagtigt. Og jeg kunne se allerede efter den første uge, at det virkede!

Det gjorde så, at landstræneren fik øje på mig igen, og jeg kom på holdet. Året efter blev jeg sat på en 8’er. Det var første gang, jeg skulle ro med bare en åre. Der blev vi så nummer 6 til VM.

“

Jeg bestemte, at jeg ville være letvægtsroer.

Det betød, at jeg måtte smide 16 kilo, samtidig med at jeg trænede mig i form igen.

”

Det var svært at ro 8’er. På sådan et stort hold er det svært at blive enige alle sammen. Nogle kan godt synes, at nu har vi nået finalen, og det er sejr nok i sig selv, mens andre bare motiveres til at kæmpe endnu mere.

Jeg vidste så ikke, at landstræneren havde holdt øje med mig, men pludselig kom han og sagde, at nu skulle jeg være reserve på ”Guldfireren”. ”Du skal i en toer og ro sammen med Bo Helleberg, og I skal vinde VM til sommer”. Det kom han og

Der kom så pludselig gang i roningen igen.

Ja, det gjorde der. I januar 2001 var jeg til DM i letvægtsklassen, hvor jeg normalt var i top 20. Der blev jeg så nummer 5!

SOLDATEN NR. 3• 2014 23

Fra Hærens Officersskole til drømmejobbet på Center for Idræt Den 31. maj 2003 bliver Mads udnævnt premierløjtnant fra Hærens Officersskole og får en stilling som logistikofficer på Sjælsmark Kaserne på Sjælland. At Mads får en stabsstilling er et bevidst valg, da han vil have nemmere ved at passe sin træning, end hvis han blev delingsfører.

Tre måneder efter udnævnelsen vinder Mads sammen med Bo Helleberg VM i letvægtstoer – en succes, som gentager sig året efter.

sagde en dag - og vi blev faktisk verdensmestre. Man tænkte bare ”hvordan faen!”

Hvad gjorde du så for at få det til at hænge sammen, og hvilke udfordringer var der?

De, der dyrker militær idræt på de militære landshold, får fri til at træne, men os, der dyrker idræt, som ikke er på de militære landshold, vi får ikke fri.

Jeg havde så Team Danmark i ryggen, og der var en god dialog - måske fordi Forsvaret også kunne se, at jeg var en god rollemodel. Vi indgik så nogle aftaler om, hvordan det skulle skrues sammen. Når jeg var på træningslejre, skulle jeg skrive opgaver og sende hjem til lærerne, og de taktiktimer, jeg gik glip af, skulle jeg tage med årgangen under. Jeg gik så glip af mange af de sjove aktiviteter, som ikke betød noget for det faglige, men det var mit valg.

Tilvalg er også fravalg.

24 SOLDATEN NR. 3 • 2014

soldater, som skulle trænes op og videre i mission.”

Hvordan kom det til at gå på Center for Idræt?

Det første år arbejdede jeg på almindelige vilkår og passede min træning om eftermiddagen.

Vi havde kun to år op til OL, og jeg fik brug for at træne mere. Så lige pludselig ud af det blå har Team Danmark taget fat i Forsvarsministeriet og spurgt, hvordan man ville støtte potentielle OL-deltagere i deres træning frem til OL. Der var så kun en af slagsen – mig. Det resulterede i, at min sagsbehandler ude i FPT kom frem til, at jeg kunne få fri med løn i hele 2007 og 2008, så jeg bare kunne træne og møde på arbejde, når jeg havde behov.

De næste to år går med op- og nedture. I 2004 er Mads med som reserve på ”Guldfireren” ved OL i Athen, og efterfølgende får han en plads på holdet, da tre af roerne stopper. Men året efter, i 2005, bliver et katastrofalt år for ”Guldfireren”, som ender med, at de 14 dage før VM i Japan melder afbud simpelthen på grund af for dårlige resultater. Samme år Jeg fik nogle gode opgaver. At gå bliver det også besluttet, at Sjælsind og undervise en klasse kan jo mark Kaserne planlægges i forskal nedlægges, vejen, og de var jo Jeg kan også og Mads er tæt bare glade for det, fornemme, at der er en på at stoppe i jeg kunne bidrage Forsvaret og med. Man må anden holdning starte på medisige, at jeg kunne til Forsvaret i Team cinstudiet. I sidikke forlange det Danmark i dag, og det ste øjeblik får bedre. Jeg havde bilder jeg mig ind, at jeg super forhold. Jeg han dog tilbudt var med til en stilling på havde alligevel en Center for Idræt del timer - også at ændre. på SvanemølPR-mæssigt - inlens Kaserne. terviews og så videre. Her var blandt andet også en ”Det var en spændende periode på del artikler om det her med elitegrund af Irak og Afghanistan. Der idræt for at vise, at det kunne man var mere fokus på træning og eliegentlig også. teidræt. Det var supergodt for mig, for jeg kunne bidrage med mange Jeg kan også fornemme, at der er af mine erfaringer fra næsten 15 en anden holdning til Forsvaret i år med træning på eliteniveau. Det Team Danmark i dag, og det bilder betød, at jeg fik lov at lave de førjeg mig ind, at jeg var med til at ste træningsplaner for et hold nye ændre.

“

”

Soldaten og roeren i en og samme person Har det, at du var officer, givet dig noget, du kunne tage med og bruge i din roning?

Har det at være soldat og dyrke eliteidræt noget til fælles?

Der er forskellige ting, som jeg kunne tage med og bruge.

Ja, det har det. Du skal være god til at planlægge. Du skal Som mennesker er vi meget forskellige både uddannelsesvære disciplineret og seriøs omkring din egen præstation. mæssigt og socialt. Jeg var god til at se på helheder og løfte Jeg kunne ikke have klaret nogen af delene alene, fordi mig op og sige, der er nogle ting, vi jeg er en god individualist samskal have styr på for at få helheden men med en gruppe. Det er din til at hænge sammen, mens andre performance i gruppen, der skaber Det er din performance er gode til træningen og detaljerne det samlede resultat. Du er ikke i gruppen, der skaber det omkring det. stærkere end det svageste led. Det samlede resultat. handler om at hæve bundniveauet Du er ikke stærkere hele tiden, og jo højere det er, jo Var det svært for dig ikke at end det svageste led. mindre bliver udsvinget. tage en lederrolle?

Ja, det var det – meget! For på I en gruppe, hvor du er 8-10 mand på sådan et hold er der jo ikke en patrulje, skal alle jo med hjem. Det hjælper ikke, at du har leder, men en flad ledelsesstruktur. Men når de andre en i gruppen, som er god til at finde vej og hurtig, hvis ham så sagde ”Javel!”, så vidste jeg godt, at jeg skulle holde nede bagved ikke kan følge med. lidt igen.

“

”

SOLDATEN NR. 3• 2014 25

SLUT på OL, SLUT med roning og FARVEL til Forsvaret

I december 2007 blev Mads far til en søn, og det blev starten på slutningen. ”Som far udvikler forholdet til barnet sig. Jeg kunne mærke, at det behov bare blev større og større. Jeg kan huske, at jeg tænkte nede på træningslejren, at nu synes jeg, fravalgene har en større indflydelse end tilvalgene.

Det gjorde, at jeg besluttede, at efter det her OL skulle det slutte.”

Mads havde dog stadig sin stilling hos Center for Idræt, men da han kom hjem fra OL og blev beordret til Afghanistan uden mulighed for at udskyde det, så han kunne lære sin søn at kende, tog han en beslutning om at sige sit job op. ”Jeg havde egentlig været mentalt forberedt på, at jeg skulle udsendes, for det havde jeg undgået på grund af min sport indtil da. Men jeg var ikke klar over, at det skulle ske så hurtigt.”

Savner du Forsvaret?

Det gør jeg på en måde. Den måde at analysere og bryde en opgave ned på og lave nogle delmål, samtidig med at du hele tiden har det store mål for øje, er god, også i erhvervslivet.

Den jargon, der er mellem officerer og

26 SOLDATEN NR. 3 • 2014

militærfolk i det hele taget, skaber en god kultur og et godt sammenhold. Så der er helt sikkert elementer, jeg savner, men når jeg vejer det op med de elementer, der også følger med som at blive udsendt, så er jeg ret godt tilfreds med det valg, jeg har truffet, og det tror jeg også, min kone er.

Der er ingen tvivl om, at officersuddannelsen for mig var en af de bedste oplevelser, jeg har haft. Men det er jo også min videregående uddannelse.

Tiden på officersskolen var enormt givende både som menneske og som leder. Jeg kan jo også mærke, at den ballast, jeg har fået som leder fra officersskolen, er med mig i dag. Det er jo en fantastisk uddannelse.

Hvis man er eliteidrætsudøver, er den uddannelse fantastisk at tage samtidig med, for der er en respekt om dig, fordi du VIL noget og er seriøs om det, du laver.

Har du et godt råd til eliteidrætsudøvere, som bliver soldater?

Jeg synes, de skal forfølge det, hvis de er på det her niveau - Team Danmark-

niveau. Hvis du ikke er det, kan det blive rigtig svært, fordi du ikke har opbakning fra Team Danmark i forhold til Forsvaret. Der bliver ikke lagt en plan for dig om, hvordan det kan hænge sammen.

At være eliteidrætsudøver i Forsvaret kræver ikke bare træning, men du skal være i god tid og skabe et overblik over, hvad det er, du har brug for, og hvad du kan levere den anden vej.

Da jeg var stabsleder, kunne jeg få lov til at afspadsere på forhånd. Jeg arbejdede så over bagefter og tog nogle opgaver, som andre ikke ville have. Der fik jeg jo så en værdi, fordi jeg gjorde det. Men vær åben og ærlig og sig, hvad du har brug for. Det kan være svært at se, hvad man kan give til gengæld, men der må man tage en dialog og finde frem til noget. Her er Center for Idræt og Team Danmark gode samarbejdspartnere. Alle de her ting skal man så have styr på fra starten af.

Find fem fejl: Her ser du et billede af en menig, men sikke et dræn!

Der er hele fem ting ved påklædningen, som ikke spiller.

Kan du finde fem fejl?

Svar: brystlomme åben, intet bælte, snørebånd hænger ude, ingen baret, hænderne i lommerne

SOLDATEN Nr. 3 • 2014 27

NANNA ORKILD

Landstalsmandsmøde Den 5.-6. marts blev årets første landstalsmandsmøde afholdt på Høveltegård. Her blev der debatteret på livet løs omkring alt, lige fra de nye sundhedsydelser til værnepligtige til hvordan rygepolitikken er på kasernerne.

Værnepligtsrådet og dette holds landstalsmænd.

Landstalsmandsmøde. Her bliver relevante emner for værnepligtige taget op og debatteret, og lands­tals­ mændene udarbejder selv ved hjælp af lokale erfaringer og panelets viden løsningerne på problemerne. Lands­ tals­mændene har mulighed for at løfte deres problemstillinger for panelet, som består af repræsentanter fra Flyvertaktisk kommando, Søværnets operative kommando, Hærens opera­tive kommando og Forsvarets personeltjeneste.

Derudover var oberstløjtnant Jan Stoltensborg fra Livgarden også tilstede.

Der er 3 landstalsmandsmøder igennem en værnepligt, og hver enkelt kaserne sender en tillidsvalgt repræsentant til møderne, som Værnepligtsrådet står for.

Der var 14 landstalsmænd til mødet.

Alle som en var de spændte på deres første officielle møde inklusiv os fra Værnepligtsrådet.

Mødet startede kl. 1600 i et konferencelokale, som summede af forventning. Katrine indledte mødet med at byde deltagerne velkommen og give

28 SOLDATEN NR. 3 • 2014

praktisk info. Herefter fulgte opsamling på sidste mødes emner, som bl.a. var internet på kaserner og ID-kort.

Vi fra Værnepligtsrådet oplyste, at Forsvaret er i gang med at implementere internet på de kaserner, som mangler dette, men som alt andet i Forsvaret kører det efter de tre T’ers princip (ting tager tid). Derudover er ID-kortets modificering desværre sat i bero, da Forsvaret står og skal spare 2,7 milliarder.

Derefter lagde landstalsmændene ud med statusrapporter fra deres tjenestesteder. Det er her problemstillingerne, som kan blive taget op for panelet dagen efter, kommer frem.

Det viste sig, at landstalsmændene havde været grundige og reflekterende over deres egen lokale situation. De problemstillinger som bl.a. blev taget op var rygepolitikken på de forskellige kaserner, mangel på sengeheste og problemer med infirmeristrukturen.

Mødedag 1 sluttede med disse problemstillinger summende i hovederne på de aktive landstalsmænd. Som

traditionen tro afsluttedes aftenen med lidt hygge og natmad.

Så kom dagen, hvor panelet ville bistå med deres ekspertise til at løse problemerne rundt omkring.

Et af de emner som landstalsmændene blandt andet valgte at udtrykke deres frustrationer omkring, var infirmeristrukturen. Hertil svarede panelet, at landstalsmændene skulle nedskrive deres oplevelser med Forsvarets infirmerier og fremlægge det for en repræsentant fra Forsvarets Sundhedstjeneste.

Som et nyt pust var rygepolitikken på kasernerne også oppe og vende. Landstalsmændene mener at der burde være ens rygepolitik for både værnepligtige og andre ansatte på de pågældende kaserner. Hertil svarede panelet, at der er forskellig rygpolitik på kasernerne, men at der selvfølgelig skal være god mandskabsbehandling.

Vi fra Værnepligtsrådet siger tak for denne gang, og sikke nogle fantastiske landstalsmænd I har valgt.

ANDREAS MEYER-JUHLIN

Infirmerierne og forlængelse af valgperioden for Værnepligtsrådet Onsdag den 19. februar mødte Nanna, Katrine, Andreas og Karina fra Værnepligtsrådet forsvarsminister Nicolai Wammen for at fremlægge og diskutere nogle af de største problem­ stillinger i forbindelse med værnepligten i dag.

Den første sag, som blev fremlagt på mødet, er en sag, som i øjeblikket fylder meget i de værnepligtiges hverdag. Det er et omdiskuteret emne mange steder i Forsvaret, som omhandler strukturændringer, hvad angår værnepligtiges adgang til infirmerierne og den generelle sundhedsbehandling. Værnepligtsrådet undrer sig over, at værnepligtige i sammenligning med vores civile kammerater kan risikere at skulle bruge en hel dag på at komme til lægen. Med sammenlægningen af infirmerierne har mange værnepligtige over en times transport til og fra konsultation ved det nærmeste infirmeri. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om værnepligtige bliver stillet ringere end det omkringliggende samfund, og om det er acceptabelt at miste en hel dags dyrebar uddannelsestid hver gang.

Den anden store sag, som blev fremlagt og diskuteret med forsvars­ ministeren, var forlængelse af Værne­pligtsrådet. Det er sådan, at vær­ne­pligtsloven siger, at man kun kan være værnepligtig i 12 måneder.

For langt de fleste er det slet ikke noget, som de behøver tænke på, da værnepligten er tilrettelagt, så den ikke overskrider det.

Når det kommer til Værnepligtsrådet, bliver det dog et problem. Som rådsmedlem forlænger man sin værnepligt med 7 måneder, så når der i HESK er 12 måneders værnepligt, i Livgarden 8 måneder og på Dannebrog 9 måneder, så skal der ikke mere end simpel matematik til for at regne ud, at det ikke kan lade sig gøre at blive valgt ind i Værnepligtsrådet, hvis man har aftjent sin værnepligt på et af de tjenestesteder. Dermed er over 1000 værnepligtige hvert år afskåret fra at stille op til Værnepligtsrådet. Denne problemstilling er tidligere blevet løst ved at lave en

dispensation for et medlem, som er blevet valgt ind på trods af, at han eller hun har aftjent sin værnepligt på et af ovenstående tjenestesteder. Men nu vil Værnepligtsrådet forsøge at få en lovændring igennem, som gør, at det fremover vil være muligt, at stille op til Værnepligtsrådet uden at have brug for en dispensation.

Ud over, at værnepligtige fra HESK, Livgarden og Dannebrog vil have mulighed for at stille op, er der også en række andre fordele ved det. Det vil give rådsmedlemmerne mulighed for at stille op igen og dermed få mere erfaring, kontinuitet og bedre mulighed for at repræsentere de værnepligtige. Det vil give mulighed for at bibeholde kontakter ud til de forskellige enheder i Forsvaret og på den måde sikre et bedre samarbejde.

Ovennævnte sager lå sammen med andre generelle problemstillinger på landsplan til grund for, at vi i Værnepligtsrådet anmodede forsvarsministeren om et møde.

Det er svært at vurdere, hvor højt forsvarsministeren prioriterer et sådan

møde med Værnepligtsrådet, men det første, han sagde, skabte en god ramme for mødet: ”Min far har selv været talsmand, dengang han var værnepligtig, så jeg har fået at vide fra hjemmefronten, at de værnepligtige, de er fornuftige unge mennesker, dem skal du lytte til.”

Vi fremlagde vores punkter, forsvarsministerens tre rådgivere noterede flittigt, og vi havde en god dialog med forsvarsministeren.

En halv time gik, som var det et kort åndedrag, og vi takkede for et godt møde og for, at forsvarsministeren tog tid ud af kalenderen for at lytte til Værnepligtsrådet.

Vi havde alle fra Værnepligtsrådet en god mavefornemmelse efter mødet, og vi krydser fingre for, at vi havde held til at inspirere Forsvarsministeren og hans rådgivere med vores vinkler på sagerne.

Om der kommer konkrete resultater ud af mødet, kan kun fremtiden vise.

Hvis ikke, må vi jo skrive til ministeren igen…

SOLDATEN NR. 3 • 2014 29

> SERGENTCITATER

o g m e n ig

g venter Delingen står o . og småsnakker

g?” er vi færdige i da år rn vo ”H : G M l MG ti ing kl.12” MG svarer: ”Omkr get, der hedder SG: ”Der er ikke no dre man står i omkring, med min geledderne!”

E jeg siger TIL HØJR SG til deling: ”Når igt, rt derne dreje så hu ve ho se g je l vi , RET d til irlander fra man at snottet står i gu mand!”

Ude i felten under stillingsindtagelse.

SG: ”EN MENIG, DER BEDER FOR SIT LIV, DET GÅR FANDEME LIGE I BUKSERNE”

ebegrænsSG til sin gruppe: ”Højr grene!” ning: skov med mange

V. En af de undervisning om PV få at d ve er e ig en følge De m et træ i stedet for at på er gg ki og g do menige står undervisningen. ” så spændende derovre?

SG: ”Hvad er det, der er ing, hr. sergent” nt ge ”In siger: og ten en rg se på r ge kig Den menige SG: ”Jo, hvad er det?” rgent” MG: ”Ikke noget, hr. se ern, SG: ”SIG DET SÅ!!” ens han mumler: ”Et eg m n, de jor i d ne r ge kig Den menige hr. sergent” en hund fra filmen UP!” SG: ”Du er sgu ligesom

30 SOLDATEN NR. 3 • 2014

er lige gået i gang med Soldater ved Livgarden løbet af ti minutter er eksercitsuddannelse. I ber geværet. der fire gardere, som ta ber sit gevær, kan henSG: ”Den næste, der ta kan vedkommende få vende sig til mig, og så danse, indtil resten af en farve, som han kan hvilken farve det er!” vagtholdet kan gætte, geværer den dag.

Der blev ikke tabt flere

EKRUTTER: R E IN S IL T T N E G R SE ÉN VINDER ”DER FINDES KUN NGEREDE OG SÅ EN FLOK RA TABERE.”

D SERGENT TIL REKRUT VE G SER, STUEEFTERSYN: ”HVIS JE NGEN EN DU LÆNER DIG OP AD SE ÆRER GANG MERE, REKRUT, SK G OG JEG HALSEN OVER PÅ DI ”.

SKIDER DIG NED I HULLET

stue­ Sergent til stuen under r eftersyn: ”Hvis jeg finde r he n noget støv under de seng, så detonerer jeg så meget, at jeg ville få en brintbombe til at ligne legetøj!”

SERGENT TIL SINE REKRUTTER: ”DENNE EKSERCITS ER NÆSTEN LIGE SÅ SVÆR SOM AT SMØRE SENNEP I RØVEN PÅ EN VILDKAT MED EN STRIKKEPIND!”

SOLDATEN NR. 3 • 2014 31

Nyt fra HÆREN FÅR ET NYT LET MASKINGEVÆR Hærens enheder får nyt let maskingevær (LMG), og valget er faldet på den amerikan ske M60E6 i kaliber 7,62 millimeter fra firmaet U.S. Ordnance.

Hæren får et lettere, mere ergonomisk og træfsikkert LMG, som lever op til de krav, som missionerne på Balkan, i Irak og Afghanistan har vist nødvendige.

Det gamle LMG M/62 er udviklet til statio nær kamp, hvor maskingeværets vægt og balance ikke er så afgørende, som det er i dag, hvor skytten selv skal bære våben og ammunition under længerevarende indsættelser til fods i svært terræn.

Kilde: Forsvaret.dk

MANGFOLDIGHED BEDRER TONEN Mangfoldigheden i Forsvaret begynder at ligne det omgivende samfund. Tilgangen af især kvinder har gavnet adfærden positivt.

Hele 97% af de værnepligtige i 2013 var unge, som meldte sig frivilligt.Samme år var hver femte værnepligtige kvinder, der havde valgt at bruge deres værneret. Set over ti år er andelen af kvindelige værnepligtige steget fra 2,6% i 2004 til 19,3% i 2013. ”Vi har registreret et klart fald i kønskrænkende sager mod kvindelige solda ter, i takt med at der er blevet flere og flere kvinder,” fortæller Stefan Thorbjørnsen.

Han er specialkonsulent i Forsvarskommandoen og arbejder med at realisere Forsvarets mangfoldighedspolitik. Kort fortalt forsøger Forsvaret at rekruttere og fastholde medarbejdere, der afspejler befolkningssammensætningen i det øvrige Danmark. ”Forsvaret ansætter medarbejdere ud fra kvalifikationer til at løse op-

32 SOLDATEN NR. 3 • 2014

gaverne - ikke ud fra, om man er kvinde eller mand. Det er vores klare opfattelse , at opgaveløsningen bliver mere nuanceret

og dermed bedre, jo flere forskellige kom petencer der bringes i spil. Køn og etnicitet er derfor områder, der har Forsvarets interesse, og vi tilstræber at øge andelen for at nærme os det omgivende samfund”, fortæller Stefan Thorbjørnsen.

Kilde: Forsvaret.dk

STINE GODSK

forsvaret SUCCES BLIVER MÅLT PÅ AFGHANERNES EGEN INDSATS Den danske kampvognsdeling og de støtt ende specialistenheder afbrød en operation før tiden . Årsag: Afghanerne løste alle opgaverne selv Tilstedeværelsen af ISAF-styrker i området viser sig at være unødvendig. Afghanerne vil og kan selv løse opgaven. Beslutningen bliver taget. Opho ldet i stillingen bliver afkortet, og den danske enhe d kan løse andre opgaver.

Afghanerne lever op til forventningerne

ISAF-styrkernes direkte støtte til de afghansk e sikkerhedsstyrker ophører i løbet af 2014. Over dragelse af det fulde ansvar til afghanerne selv er i fuld gang.

Lejre, patruljebaser og checkpoints bliver lukket eller overdraget til afghanerne, der selv plan lægger og gennemfører operationerne.

”Når vi ser på de opgaver, som de afghansk e sikkerhedsstyrker løser, så lever de op til forventnin gerne.

Vi skal hele tiden huske på at måle ud fra en afghansk målestok, og her er kvaliteten af de afghanske styrker tilfredsstillende”, siger ober st Michael Thøgersen, chef for DANCON ISAF Hold 17, efter at have vurderet forløbet af de første operation er, som kampbidraget har deltaget i.

Kilde: Forsvaret.dk

SOMALISK DELEGATION PÅ FLÅDEBESØG En delegation fra Besøget sluttede med møder i Udenrigsm inisteriden somaliske reets Stabiliseringssekretariat, Somali Fair Fishi ng, gerings maritime Søfartsstyrelsen og Forsvarskommandoe n. Under myndigheder bebesøget mødtes den somaliske delegation med den søgte i slutningen herværende somaliske diaspora og modtog orienteaf februar Danringer fra enkelte firmaer i Danmark. mark. Formålet var Deltagerne i delegationen udtrykte stor tilfredshed at vise, hvordan med besøget, og også fra dansk side var der tilfredsden danske flåde er organiseret og løser sine opgaver. hed.

Somalia står over for store udfordringer i løsningen ”For at vi kan bidrage med maritim kapacitet sopbygaf sine opgaver inden for det maritime områ de. Her ning i Somalia, er det vigtigt for os at drøft e med de har Danmark med sine lange søfartstraditio ner musomaliske myndigheder, hvordan vi vil kunn e støtte lighed for at være inspirationskilde for andr e lande dem med at opbygge egen kapacitet inde n for det i forhold til organiseringen af flåden og en kyststats maritime domæne. Det har vi haft rig muli ghed for forpligtelser. Delegationen besøgte Vesse l Traffic under besøget i denne uge, uden at der dog blev giService Storebælt, den operative logistiske støtteenvet tilsagn om støtte”, siger kaptajnløjtnan t Nicolai hed ved Flådestation Korsør, fregatten Iver Huitfeldt Svane fra SOKs Maritime Sikkerhedsafdeling , samt en masse andre steder. Den var ude at sejle med

patruljefartøjet Rota.

Kilde: Forsvaret.dk

SOLDATEN NR. 3 • 2014 33

Velkommen hjem, ISAF Hold 16!

STINE GODSK

Fredag den 28. februar blev der holdt et arrangement for det hjemvendte ISAF Hold 16, som det er traditionen, når et hold kommer hjem. Gardehusarregimentet i Slagelse stod i spidsen for arrangementet, som startede i Antvorskovhallen med en parade for pårørende og taler fra chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Per Ludvigsen, og medlem af Forsvarsudvalget Jakob Ellemann-Jensen (V).

Efter seancen i Antvorskovhallen gik soldaterne en ca. tre km march gennem byen, hvor mange mennesker var mødt op for at hylde dem. Heriblandt Hesteskadronen og en deling fra Livgarden.

De ca. 300 soldater marcherede gennem byen, hvor mange var mødt op for at hylde dem.

Iblandt de mange, som var mødt op langs ruten, var også en deling fra Livgarden, som her har taget opstilling.

Hesteskadronen havde stillet flot op på Nytorv og tiltrak sig også meget opmærksomhed fra byens fremmødte borgere.

Her fik soldaterne lige en ekstra lille hyldest på et banner, som to stolte landsmænd havde lavet.

34 SOLDATEN NR. 3 • 2014

CLARA MIKKELSEN

Hvad laver du, når du har fri fra Forsvaret?

”Jeg læser tykke romaner og roder rundt i min kolonihave.”

Karen Dahlin, journalist på Forsvarsavisen.

”Jeg bruger rigtig meget tid på at træne. Jeg træner seks dage om ugen, fordelt over løb, svømning og styrketræning. Og så er jeg sammen med de mennesker, der er omkring mig i privatlivet.”

”Derhjemme? Der er jeg også sammen med min hest og meget i stalden. Prøver så vidt muligt at få tid til familie og venner og sådan nogle ting.”

Emil Rasmussen, marinekonstabel i militærpolitiet

Sarah Corydon, værnepligtig i HESK

SOLDATEN NR. 3 • 2014 35

36 SOLDATEN NR. 3 • 2014