SOLDATEN | 2. Udgave | 2014

MARTS NR. 2 • 2014

Gaaaaaas!!

– i C-øvelsesrum med Livgarden

Træn som Navy SEALs med TRX Suspension Training Få fif til at gøre feltrationen til feltturens højdepunkt De lave numre – tvunget ind, 1 SOLDATEN Nr. 2 • 2014 hvad er meningen?!

KOLOFON

> LEDER

Hej igen, menig!

Tillykke! Du overlevede den første dag, uge, måned. Den første tids stress og forvirring er væk, og det er nu blevet en rutine at gå til soldat. Sammen med dine kammerater har du allerede haft gode og udfordrende oplevelser.

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Clara Hennecke Mikkelsen Stine Høvring Godsk Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Oplag: 4.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 SOLDATEN Nr. 2 • 2014

I har været på den første feltøvelse og lært at oprette et BSO. Havde du nogensinde troet, du skulle sove i ”telt” i februar måned? Nej, vel? Hver dag lærer og laver du ting, du aldrig ville i dit forhenværende civile liv. Et liv, der nu er langt væk. Verden uden for hegnet er en anden, den forstår ikke FALKUSE og støvlepudsning. Det kan man læse på side 18, hvor vi har fået civilisternes syn på sagen.

Dit liv foregår inden for hegnet nu, og her er du til gengæld begyndt at lægge mærke til og finde ud af flere ting, du måske ikke vidste om Forsvaret før i tiden. Hvorfor er der for eksempel forskellige farver på baretterne? Og hvad betyder de? Det kan du læse om i denne måneds udgave af SOLDATEN. Slå blot op på side 13, og lad dig berige med viden.

Et andet godt eksempel på noget helt nyt, der er dumpet ind i dit liv, er faget CBRN. Hvis du endnu ikke er begyndt at have lektioner i at råbe ”GAAAS” og anlægge en CBRN-maske korrekt, kan du tage glæderne på forskud ved at slå op på side 6, hvor vi i billeder rapporterer fra en charmerende CBRN-lektion hos Livgarden.

En sidste vigtig ting, du har oplevet i løbet af din første måned som menig, er, at du har mødt os – Værnepligtsrådet. Vi, journalisterne, har sammen med de tre rådsmedlemmer været på kasernerundfart i hele landet og har dermed haft mulighed for at præsentere os ordentligt. Vi håber, I tog rådsmedlemmernes gode råd til jer og fik noteret SOLDATENs Facebookside ned. Ellers kommer den her igen: De værnepligtiges magasin SOLDATEN. Vi ses derinde!

God fornøjelse med jeres anden måned som menige.

Med venlig hilsen Stine Godsk og Clara Mikkelsen Journalister på SOLDATEN

Vi bragte i SOLDATEN 1 et "Did you know bro?", hvor vi skrev, at frømænd får tatoveret en delfin på anklen. Dette er ikke korrekt, da det er en tatovering af en haj på læggen. Det er derfor også en haj, Kronprinsen har.

CS-gas med Livgarden

6-9

4-5 Uddannelsesguiden 6-9 Snot, savl og tårer

– CS-gas med Livgarden

10-11 Nyt fra Forsvaret 20-21 T RX Suspension Training

12 Sergent- og menigcitater 13 Forskellige farver på baretter

14-15 BM’s bedste belønninger 16-17 Gode fif til feltrationen 18-19 Hørt over hegnet 20-21 TRX Suspension Training 22-23 Fun facts om firmagear

D id yo u k n o w b ro? epligt for I Israel er der værn der i henholdsvis både mænd og kvin tre og to år.

24 Menig, hvor kommer du fra?

25 Skriv til os!

26-27 QUIZ – hvem er stuens skarpeste rekrut?

28-30 De lave numre 31 Hvordan vil du beskrive følelsen af CS-gas?

SOLDATEN Nr. 2 • 2014 3

Forsvarets mange muligheder Lige nu kender du til Forsvarets basisuddannelse, og du har helt sikkert hørt noget om reaktionsstyrkeuddannelsen og sergent­ uddannelsen, men Forsvaret er en verden af uddannelser af alle mulige forskellige slags. De tre værn byder hver især på en række uddannelser, du måske aldrig har hørt om. Her har vi fundet nogle fra Flyvevåbnet og Søværnet.

Fighter Controller

Flyveleder

Adgangskrav: Du har gennemført en sergentuddannelse i Flyvevåbnet eller Hæren.

Varighed: 9 måneder Uddannelsessted: Karup Rang: Sergent

Adgangskrav: Gymnasial uddannelse Varighed: 3 år – bindingsperiode på 6 år Uddannelsessted: Karup, Sverige Rang: Sergent

Som Fighter Controller er det dig, der kontrollerer de danske jagerfly. Både under de daglige træningsflyvninger med F-16 og under skarpe operationer.

Fighter Controlleren giver piloten det taktiske billede af luftrummet ved hjælp af radarskærme og radiokommunikation under luftoperationerne. Al kommunikation i operationsrummet, hvor du arbejder, foregår på engelsk.

Jobbet som Fighter Controller er både fagligt og personligt krævende, da du skal træffe hurtige beslutninger – også i stressede situationer.

4 SOLDATEN NR. 2 • 2014

Du indgår som færdiguddannet flyveleder på et vagthold enten i tårnet på en flyvestation eller i kontrolcentralen i Kastrup, hvor du samarbejder med både civile og udenlandske kollegaer.

Uddannelsen kræver, at du både gennemfører den traditionelle sergentuddannelse, og at du yderligere specialiserer dig som flyveleder.

Uddannelsen er identisk med uddannelsen til civil flyveleder, så du har mulighed for bagefter at søge civile flyvelederstillinger i Danmark og udlandet.

STINE GODSK

Våben- eller forplejningskonstabel i Søværnet

Kampinformation i Søværnet

Adgangskrav: Minimum 9. klasse og gennemført/ i gang med Søværnets basisuddannelse.

Varighed: 10 uger Uddannelsessted: Frederikshavn, Sjællands Odde Rang: Konstabel

Adgangskrav: Bestået folkeskolens afgangsprøve.

Varighed: 9 måneder Uddannelsessted: Frederikshavn Rang: Konstabel eller samme rang som før uddannelsesstart

Våben: Som våbenkonstabel betjener og vedligeholder du de forskellige våbentyper, der findes om bord, f.eks. håndbårne missiler, dybvandsbomber og tungt maskingevær. Du vil også skulle arbejde som dæksgast og udføre forefaldende arbejde på dækket, deltage i motor- og gummibådssejlads og indgå i skibets rutiner som udkig og rorgænger. Er der helikopter om bord, hjælper du med at klargøre skibet ved start og landing.

Som uddannet inden for kampinformationstjeneste vil du typisk arbejde som operationsrummets operatør på Søværnets mindre kampskibe, inspektionsskibe eller maritime hovedkvarter. På større kampenheder vil du fungere som kampinformationsassistent, herunder varetage ledelsen, vejledningen og uddannelsen af personel tilknyttet operationsrummet.

Forplejning: Inden for forplejning arbejder du som messegast, hvor du serverer, holder orden og i det hele taget går til hånde i kabyssen. Du kan også komme til at arbejde som hovmester for skibschefen. Arbejdet med forplejning kræver ingen forudgående erfaring eller uddannelse. Udover din primære funktion inden for forplejning uddannes du som røgdykker og får Søværnets Våbenkursus på Sjællands Odde.

Ansøgningsfristerne kommer løbende hen ad året, når uddannelserne er aktuelle.

Kilde: E-bog Hvad kan du blive i forsvaret 2013/2014

SOLDATEN NR. 2 • 2014 5

Did yo u kn ow bro?

som CS-gas eller tåregas, blev dt, kal er bliv å ogs det t ive vng na og af opdaget , Ben efter to amerikanere ughton.

Corson og Roger Sto

Snot, savl og tårer – CBRN med Livgarden

Måske har du allerede råbt ”GAAAAS” med svidende øjne og stikken i struben. Måske er du først ved at lære, hvordan du tager din gasmaske rigtigt på. Måske har du slet ikke stiftet bekendtskab med CBRN-faget og alt, hvad det indebærer af teori og praksis endnu. Så skal du glæde dig! Og kigge med på de følgende sider...

Det var en kold onsdag eftermiddag, da SOLDATEN satte kursen mod Høvelte for at besøge Livgardens 1. deling fra 2. kompagni. På øvelseslisten stod der praktiske øvelser i C-øvelsesrum – politisk ukorrekt kendt som gaskammeret. De praktiske øvelser startede blandt andet ud med uvarslet C-angreb, det vil sige indtrængen i det kolde betonrum uden CBRN-maske, hvorefter opgaven var at erkende gassen (dette klarede de fleste nemt) og derefter anlægge den beskyttende maske korrekt (en smule mere vanskeligt end punkt ét). Herefter skiftedes delingens fire grupper til at lave henholdsvis filtratorskift, indtagelse af medicin, fysisk træning og korrekt aftagning af CBRN-masken. Efter aftagning af masken kunne rekrutterne vælge at forlade det gasinficerede rum, eller de kunne blive og på egen krop føle, hvor ukampdygtig CS-gassen kan gøre én. Som de brave soldater de er, holdt de unge fyre ud, selvom det krævede både snot, savl og tårer.

6 SOLDATEN NR. 2 • 2014

CLARA MIKKELSEN

SOLDATEN NR. 2 • 2014 7

”GAAAAS”

8 SOLDATEN NR. 2 • 2014

CLARA MIKKELSEN

SOLDATEN NR. 2 • 2014 9

Nyt fra HÆREN FEJRER 400-ÅRS-JUBILÆUM I år kan Hæren fejre 400-års-jubilæum.

I den forbindelse har Hæren fået en ny honnørmarch, som blev fundet i en konkurrence med over 25 komponister.

Vindermarchen er komponeret af musikeren Flemming Neergaard Pedersen, som fik en check på 30.000 kr.

Kilde: forsvaret.dk

GIK 81 KM Den 1. og 2. februar deltog officerer, befalingsmænd og sergentelever fra Hærens Sergentskole i den historiske 1864-march, som gennemføres for at mindes det histo riske tilbagetog fra Dannevirke til Dybbøl.

Marchen startede i Dannevirke tidligt om morgenen, hvor de blev budt velkommen af diverse marchforeninger. Fra de gamle stillinger ved Dannevirke gik turen så til Padborg – en tur på 46 km. Det blev dog ikke til meget hvil, for allerede dagen efter skulle deltagerne gå endnu 35 km til stillingerne på Dybbøl Banke.

Det har nok resulteret i nogle trætte solda ter og en masse vabler!

Kilde: forsvaret.dk

10 SOLDATEN NR. 2 • 2014

STINE GODSK

forsvaret På det internationale område blev 2013 også travl for Beredskabsstyrelsen med i alt 10 missioner , bl.a. til Filippinerne efter supertyfonen Haiyan ramte landet. Alle styrelsens decentrale afdelinger i Næstved, Hedehusene, Thisted, Allinge, Herning, Tinglev og Haderslev har bidraget med mandskab til disse internationale missioner.

TRAVLT 2013 FOR BEREDSKABSSTYRELSEN I 2013 var Beredskabsstyrelsen i alt på 768 nationale indsatser. Dermed blev året væsentligt mere travlt end 2012, hvor det samlede antal indsatser nåede op på 435.

Herudover har styrelsens kemiske ekspertbe redskab siden december været en del af den inter nationale operation, der drejer sig om at uskadelig gøre kemiske kampstoffer fra Syrien.

Kilde: brs.dk

Især storbranden i Klosterheden Plantage samt efterårsstormene Allan og Bodil gjorde 2013 til et travlt år for styrelsens nationale operative indsatsber edskab.

DANMARKS FØRSTE REDNINGSSPECIALISTER UDDA NNET Danmarks første redningsspecialister færd iggjorde torsdag den 30. januar deres uddannelse. I alt 39 værnepligtige fra de to centre i Herning og Næst ved kan nu bruge den nye titel, som fremover blive r givet til alle, der gennemfører en værnepligtsuddanne lse ved Beredskabsstyrelsen. Den nye, forlængede uddannelse giver de unge kompetencer, der gør dem i stand til at løse specialiserede og komplekse opga ver inden for redning, brandslukning og miljøbeskyttel se.

ulykker og katastrofer, herunder at afbød e konsekvenserne efter for eksempel orkaner, storm flod og udslip af kemiske eller radioaktive stoffer.

Kilde: brs.dk

Redningsspecialisterne har – udover grundudd annelsen i brandslukning og -forebyggelse – genn emgået en række specialuddannelser, der gør dem i stand til at løse opgaver for Beredskabsstyrelsen unde r større

SOLDATEN NR. 2 • 2014 11

> SERGENTCITATER

o g m e n ig

g fra Livgarden: ”I er Befalingsmand til delin stærkest. Det betyder, I 1. deling, I er størst og t! Undtagen lige ekserburde være bedst til al n ligt, at I overhovedet ka cits. Det er faktisk utro n motorik.” holde balancen med de

GEREN MENIG RÆKKER FIN KOM I VEJRET.. OS: ”SÅ EN!» PÆDAGOG ANTENN

d SSG: ”Hvis I kommer in kker lu jeg på mit kontor, og l, og døren, så er den helt ga urt så har I bare at være sm ind i eksotiske olier.”

MENIG TIL VÆRNEPLIGTS­ INGSRÅDET UNDER ORIENTER RUNDEN: ”ER DET ET TILFÆLDE, AT I ALLE ER SÅ SMUKKE?”

12 SOLDATEN NR. 2 • 2014

ØL: ”JEG MENIG PÅ ØVELSE I OKSB EN DER SKAL VIRKELIG SKIDE, M EDE SOLSTÅR 40 SVÆRT BEVÆBN S TELT, SÅ DATER UDE FORAN VORE KE!!”

DET TØR JEG FANDME IK

ve ”En rigtig soldat kan so helst m so r hvor som helst, nå ..!” og med hvem som helst

mand: ”Hvis Hørt fra befalings ig, så havde jeg jeg nu ikke var m bag ved mig, fandme stillet mig teret, så jeg oppe i træningscen ge røv squatte!” kunne se den dejli

STINE GODSK

Farver på baretter Du har sikkert opdaget, at der er forskellige farver på baretterne, men ved du også, hvad de alle sammen betyder? Vi har lavet en oversigt over baretterne og hvor baretterne, som I værnepligtige bærer, kommer fra.

Sort: Kamptropperne Jydske Dragonregiment i Holstebro Gardehusarregimentet i Slagelse og på Bornholm Den Kongelige Danske Livgarde i Høvelte

Grøn: Støttetropper og Hærhjemmeværnet Ingeniørregimentet i Skive Artilleriregimentet i Varde Trænregimentet i Aalborg Det Danske Internationale Logistikcenter i Vordingborg Telegrafregimentet i Fredericia

Blå: Flyvevåbnet Air Force Training Centre i Karup

Rød: Militærpolitiet Bordeauxrød: Jægerkorpset Lyseblå: FN-baret Mørkeblå: Marinehjemmeværnet

SOLDATEN NR. 2 • 2014 13

BM´s

bedste belønninger

rnepligt at lave en De fleste når i løbet af deres væ der resulterer i en eller anden form for dumhed, belønning , som skal for m mere eller mindre sjov for fejl igen. Vi har kiglære én ikke at lave den samme ssiske belønninger. get nærmere på nogle af de kla

Digt og sang

Skattejagt

mange Alle ved, hvad en skattejagt er, og at blive når i løbet af deres værnepligt i forbinsendt ud på en. Det sker ofte n er delse med en glemt genstand. Ente er også r den simpelthen blevet væk, elle e vær lle den glemt et sted, den ikke sku så ne glemt. Når en af befalingsmænde passe på opdager det, kan de finde på at eredt en genstanden, indtil de har forb skal ud lille skattejagt, som den menige eje. e på for at generhverve sig sit kær

Et digt er en smuk ting og noget, som forbindes med dybe og velovervejede tanker. Derfor er digtet også mange steder blevet integreret som en måde at få den menige til at tænke over sin handling på. Det bruges ofte fra befalingsmandens side som en belønning i forbindelse med en forglemmelse eller dumhed. For alle andre, som ikke er involveret, er det bare god underholdning at høre et sådant kunstnerisk indslag i hverdagen.

Bære rundt på kæmpenøgle Det skal gå voldsomt hurtigt nogle gange, når I skal ind på stuerne og have hentet noget fra skabet. Nogle gange går det så stærkt, at I ikke når at opdage, at nøglerne er havnet inde i skabet, når I låser hængelåsen! Det er bestemt ikke en sjov situation, og konsekvensen er da også til at tage og føle på. En kæmpenøgle af den ene eller anden slags findes hos de fleste HBU-kompagnier, og den bliver ofte givet til den, som har problemer med at huske sine nøgler! Staklen får så lov til at bære rundt på kæmpenøglen, indtil han eller hun har lært at huske sine egne nøgler.

14 SOLDATEN NR. 2 • 2014

STINE GODSK

Undskyldningsblanket

vi trykte i SOLDATEN 01/2014, Undskyldningsblanketten, som morsom måde at få sagt under et andet eksempel på en lille giver ofte anledning til at udskyld for sine dumheder på. Den dinger om, hvor meget man trykke sig i meget konkrete ven tfølt en undskyldning man vil angrer sin handling, og hvor dyb give.

Krybe efter gevær

du Geværet er en af de ting, som får BARE IKKE MÅ lægge fra dig. Du indprentet gang på gang, hvordan , du altid skal have det ved din side død e og at det kan betyder den viss at bevæge dig nogle få meter væk fra det.

For at du aldrig skal glemme det, er konsekvensen også til at tage og føle på. At blive beordret til at krybe tilbage efter det er en klassiker hos befalingsmændene.

Ekstra at slæbe på Mange oplever også under deres værnepligt, at enten de selv eller andre fra delingen får tildelt noget ekstra at slæbe på som en konsekvens af en eller anden form for forglemmelse eller dumhed.

Det kan være mange ting (befalingsmændenes fantasi har ingen grænser!), en flise, en sandsæk, en kæp eller en panserkiks. Ens for dem alle er bare, at de er tunge og uhåndterbare, uanset hvordan de bæres.

SOLDATEN NR. 2 • 2014 15

Gode fif

til feltrationen koldt vand fra feltflasken. I stedet for grød sidder du nu med (næsten) almindelig müsli – og som bonus behøver du ikke længere at spilde tiden med at vente ved kogeblusset. Hvis du gerne vil sløre feltsmagen yderligere, kan du med stor fordel hælde chokoladepulver ned til grynene. Værsgo’, chokolademüsli til morgenmad.

De første ture i felten er nu overstået, og du har stiftet bekendtskab med noget, der ligger skræmmende langt fra mors kødgryder: feltrationen. Den indeholder rigeligt med energi og holder sig godt i skoven – dog er det, som om de fleste soldater stadig har problemer med at få ’Bøf Stroganoff m. RIS’ og ’Solgryn med hindbær’ til at glide ned. Frygt ej. Du får her en masse gode fif til, hvordan du laver feltratioen til et festmåltid! Eller... Til et måltid. Et spiseligt måltid.

Feltrationen bugner af snacks. En favorit på SOLDATEN er grovkiksene.

De er fine i sig selv, men kan let gøres direkte lækre ved at blive dyppet i honning, syltetøj og/eller peanut butter. Det er nemt at håndtere og perfekt som en sød snack. Hvis du roder videre i din papkasse, finder du små poser med nødder. Nødder er sunde, men måske ikke så spændende, når de er ferske. Åbn nødderne, gør dem fugtige - enten ved at ånde ned i dem eller ved at hælde et par dråber vand derned – og hæld så salt over nødderne. Ryst posen godt, og nyd derefter de saltede nødder.

First things first. Efter morgenens feltbad er det tid til feltmad. Morgenmaden minder på mange måder om en slatten grød. Indtil du dropper det varme vand og erstatter det med

En stor del af feltrationen er lavet som pålæg eller noget, der skal blandes op. Glem det! I stressede krigstider kan både tun og makrel spises uden det utroligt holdbare rugbrød

16 SOLDATEN NR. 2 • 2014

(prøv at kaste et blik på udløbsdatoen..). Det kan for eksempel snackes, mens man går march, eller hvis tiden til at forpleje til frokost er knap.

Den praktiske indpakning gør altså, at man kan spise sin makrel i tomat på cirka samme måde, som man ville spise en skub-op-is. Optur! Derudover er der det utroligt populære energidrikpulver. Egentlig skal det blandes med vand og drikkes, men det er langt nemmere blot at hælde pulveret direkte i munden. Rygterne siger, at det smager af slik!

Du har gået/gravet/nedkæmpet fjender en hel dag, og det er blevet aften.

Aftensmaden er der altid delte meninger om, men en hovedregel er ikke at lade sig forhaste og dermed lade aftensmaden koge eller varme i for kort tid. Du er formentlig sulten, men hastværk er lastværk, og halvkogte ris og kold kylling gør ikke feltturen bedre.

Hvis den trods god tilberedningstid alligevel er helt gal, kan salt og peber dække det meste af den syntetiske smag, så du stadig får spist op og dermed får den energi, du har brug for.

Et sidste – og måske det bedste – fif til feltrationen lyder som følger: pak

CLARA MIKKELSEN

den ordentligt. Det kan ødelægge en helt felttur, hvis du ikke har pakket din feltration med omtanke! Pak fra starten alle snacks i lommerne – du har rigeligt, så det er bare om at udnytte dem. Put for eksempel tandbørsten i din brystlomme. Så har du den altid lige ved hånden, og chancerne for, at du får brugt den, øges kraftigt. Og det er godt. Tandbørstning på feltøvelser er stærkt undervurderet. Find derefter de to store måltider frem, og gør dem klar til brug. Saml for eksempel den grønne pose med aftensmaden, varmeposen (hvis du har fået udleveret sådan én) og en ske. Sæt det sammen med en elastik. På den måde skal du ikke bruge din kostbare spisetid på at rode din rygsæk igennem efter de stumper, du skal bruge til dit måltid. Dette fif er særligt brugbart, hvis det er mørkt! Hvilket skovene har tendens til at være på denne årstid.

Det var en bunke fif herfra. Vi håber, at du og dine kammerater kan bruge dem til at få udnyttet feltrationerne bedre og dermed få en bedre feltøvelse. Velbekomme!

SOLDATEN NR. 2 • 2014 17

Hørt over hegnet – civilisternes syn på sagen Peter, 20 år.

Studerende Hvad betyder underbringelse?

Hvad er gevær 1?

Jamen, ææh, det ved jeg ikke. Jeg kan kun relatere det til piratsprog – ombringelse!! (drab, red.)

Er det ikke første gevær?

Den, der skyder først.

Hvad skal soldaterne altid huske, når de går indenfor?

Hvad betyder SMASH? Hop op og slå ned!

Hatten af.

Hvem er Peter Bartram?

Hvad er signaltjeneste?

Har han været med i Big Brother eller sådan noget?

Øøh, når man skal stå tidligt op og blæse i et horn?!

Hvad er kommandokravl?

Hvad står CBRN for?

Den er jo svær. Det er fire ord… jeg kan ikke finde noget, der giver sammenhæng! Command et eller andet…

Når man får besked på at kravle og skal krybe hen ad jorden under nogle ting.

Martin, 22 år IT-specialist Hvad betyder underbringelse?

Hvad er gevær 1?

Underbringelse... Det er vel, når der leveres en overbringelse tilbage.

Er det ikke gruppeføreren?

Hvad skal soldaterne altid huske, når de går indenfor?

Det må være en forkortelse. Jeg kunne forestille mig, det var en form for høj intensitetstræning.

Det er sikkert at gøre honnør eller noget. Eller lukke døren efter sig!

Hvad betyder SMASH?

Hvem er Peter Bartram?

Hvad er signaltjeneste?

Det aner jeg ikke! Jeg har intet bud!

Det er... Det lyder som ham, der holder morselampen! Eller ham, der har radioen.

Hvad er kommandokravl?

Hvad står CBRN for?

Det er noget, man bruger for at tvinge de værnepligtige til at vaske deres tøj!

Der kan næsten stå CERN.. Og det ved jeg, hvad er!

Johanne, 21 år.

Studerende Hvad betyder underbringelse?

Hvad er gevær 1?

Når man overbringer noget, så giver eller siger man noget videre. Så når man underbringer noget, så må det være noget, man ikke siger. Eller noget, som tystys hemmeligt bliver givet videre under bordet.

Ens personlige gevær – det, man får lov at give et navn.

Hvad skal soldaterne altid huske, når de går indenfor?

At tage hatten og støvlerne af.

Hvad betyder SMASH? Ja.. Den er svær… Jeg tror, det er, når man skal smide sig til jorden.

Ned i mudderet!

Hvem er Peter Bartram?

Hvad er signaltjeneste?

Øh… Er det jeres nye forsvarsminister?

Hm… Dem, der sidder og morser til hinanden. Dem, der kommunikerer med de andre delinger.

Hvad er kommandokravl?

Hvad står CBRN for?

Collaboration Between Recruits and NATO.

18 SOLDATEN NR. 2 • 2014

Det er, når man løber igennem forhindringsbanen nøgen.. Going commando!

Asger, 77 år Pensionist Hvad betyder underbringelse?

Hvad er gevær 1?

Hvad skal vi gætte på... Anbringelse, det ved jeg, hvad er. Og overbringelse. Og udbringelse... Men underbringelse? Det ord har jeg ikke hørt før.

Dengang jeg var soldat, havde vi noget, der hed garantgevær.

Gevær 1 kunne være en bestemt geværmodel.

Hvad skal soldaterne altid huske, når de går indenfor?

Hvad betyder SMASH?

De skal jo passe på ikke at svine for meget til, når de har jord under støvlerne! Og så skal de hilse på dem, de møder. Og tage huen af!

Det er noget, man bruger, når man smasher noget ned – et nedslag af en slags.

Hvad er signaltjeneste?

Jeg kender ham ikke lige…

Det er noget med at sende meddelelser. Eventuelt over radioer og andre ting. Nu bruger man nok computer.

Hvad står CBRN for?

Hvem er Peter Bertram?

Hvad er kommandokravl?

Ja, vi kravlede jo også. Hm, når man bliver kommanderet til at kravle. En måde at skjule sig, mens man kravler frem!

Aner det ikke! Det kunne være navnet på en enhed.

Peter, 53 år.

Ministerråd i Udenrigsministeriet Hvad betyder underbringelse?

Hvad betyder SMASH?

Det er et ord, jeg ikke kender. At bringe noget under...

I tennis er det et hårdt slag.

I Forsvaret... hm... jeg tror, det er et hovsa-missil. Når et missil går af ved en fejl.

Hvad skal soldaterne altid huske, når de går indenfor?

Hvem er Peter Bartram?

At tage skoene af.

Hvad er signaltjeneste?

Det er.., Det er en særlig afdeling i Forsvaret.

Hvad står CBRN for?

Det er en forkortelse, jeg ikke kender. Måske Central Bureauet for republikanske neurotikere.

Hvad er gevær 1?

Det er nok kaptajnen på fregatten, der i sin tid skød hovsa-missilet af. Også kaldet HovsaBertram.

Hvad er kommandokravl?

Det er, når der er for mange til at kommandere med folk – for mange kommandanter. Så bliver de overskydende til kravl. Kommandokravl.

Det er dét, der skyder først.

Victoria, 16 år.

Efterskoleelev Hvad betyder underbringelse?

Hvad er gevær 1?

Øhm.. Det betyder, at man ikke er kvalificeret, god nok, til at være soldat. For eksempel hvis man er skadet. Så bliver man sat på underbringelse.

Det er det første gevær, som de nye soldater får, når de skal lære at skyde.

Hvad skal soldaterne altid huske, når de går indenfor?

Det er, når man rammer plet.

At tage deres baret af.

Hvad betyder SMASH?

Hvem er Peter Bartram?

Hvad er signaltjeneste?

Han er... officer.

Når man sender signaler til hinanden med hænderne.

Hvad er kommandokravl?

Hvad står CBRN for?

Det er, når man skal kravle. Og man gør det på kommando.

Civile Borgerrettigheder Nu.

SOLDATEN NR. 2 • 2014 19

TRX Suspension Training Måske kender du til det, måske ikke.

Det er det nye inden for fitnessverdenen, og hvem ved, måske ender det også med at blive en træningsform, som Forsvaret tager til sig.

Det ville ikke være underligt, hvis det blev implementeret i Forsvaret. Faktisk kommer træningsformen oprindeligt fra USA, hvor den blev udviklet af US Navy SEALs, fordi de ude på missioner havde et behov for at holde sig i god fysisk form uden adgang til avancerede træningsredskaber. To simple stropper blev til en revolutio-

nerende løsning, som senere blev udviklet til det, det er i dag.

Men hvad er det så, der er så godt ved TRX Suspension Training?

Her kommer en række øvelser, som du kan lave, næste gang du er i fitnesscentret og ser et par TRX Suspensions hænge et sted. HELD OG LYKKE med træningen!

Det er en funktionel træningsform, som udelukkende bruger din egen kropsvægt som modstand til at træne styrke, smidighed, balance og mobilitet.

Der findes et utal af øvelser, som kan varieres i intensitet, alt efter hvor hårdt du vil have det.

Row. Kan varieres i sværhedsgrad ved at gå længere frem eller længere tilbage.

20 SOLDATEN NR. 2 • 2014

STINE GODSK

Chest press.

Kan varieres i sværhedsgrad ved at gå længere frem eller længere tilbage.

Pike.

Plank rotation.

Kan varieres i sværhedsgrad ved som på billedet at have begge fødder i stroppen eller den nederste fod på gulvet.

Suspension lunges.

Pistol squat.

Kan varieres i sværhedsgrad, alt efter hvor meget du trækker dig op i armene eller bruger benet til at presse dig op med.

Øvelserne blev demonstreret af Camilla Bækholm fra TRX CPH.

SOLDATEN NR. 2 • 2014 21

Fun facts om firma gear: AS 550 Fennec

Facts: Type: Let transporthelikopter Tomvægt: 1.750 kg Fuldvægt: 2.250 kg + løftekrog op til 750 kg.

Fuldvægt med løft: 2.500 kg.

Marchhastighed: 186 km/t Maxhastighed: 287 km/t Rækkevidde: 420 km Tophøjde: 4.800 m Bevæbning: Mulighed for montering af et 7,62-mm maskingevær til selvforsvar.

Fennec-helikopteren har plads til fire per­ soner foruden piloten og observatøren.

Den hører under eskadrille 724 ved Helicopter Wing Karup og har været i Forsvaret siden 1990.

22 SOLDATEN NR. 2 • 2014

STINE GODSK

Hvad bliver den brugt til?

Anvendes primært til let transport, observation og eftersøgning.

Bliver brugt som støtte til både politiet og Forsvarets specialstyrkekorps som jægersoldater og frømænd.

Hvor har den været brugt for nyligt?

I 2005 og 2007 var Eskadrille 724 udsendt til Irak og i 2008 til Afghanistan, hvor den var koalitionsstyrkernes øjne i luften.

Kilde: forsvaret.dk/FTK

SOLDATEN NR. 2 • 2014 23

CLARA MIKKELSEN

Menig, hvor kommer du fra?

Du kravler i mudder, maler dig i ansigtet og lader dig kommandere rundt af alle med rang på skuldrene. Det har over hundrede tusinde danske mænd gjort i over hundrede år før dig. Men ved du overhovedet, hvorfor og hvordan værnepligten startede? Hvem bestemte, at unge mænd har pligt til at værne om fædrelandet? Og hvordan kom Værnepligtsrådet ind i billedet?

Værnepligt i Danmark kan spores helt tilbage til vikingetiden, hvor Knud den Hellige sad og surmulede. Han var utilfreds med tingenes tilstand og ønskede brændende at genetablere sin navnebror Knud den Stores imperium. Som vi alle ved, kommer man ingen vegne med ønsketænkning, så han besluttede sig for at tage sagen i egen hånd og handle. Det betød, at han i år 1085 fik samlet den danske ledingsflåde. Den bestod af 1.000 skibe og et enormt mandskab – et mandskab, han havde fået samlet ved at beordre én våbenfør karl for hver 10 fæstegårde til kongens tjeneste. Bum! Knud havde uden at vide det lagt grundstenen til det, der senere ville blive til vo-

res moderne værnepligt i kongeriget Danmark. Knuds udplukkede karle blev dog samlet for at blive sendt af sted på krigstogt i England. Det sker nok ikke for jer.

Hvis vi spoler nogle hundrede år frem i tiden, kommer der igen nyt på værnepligtsfronten. Kong Frederik 4. manglede i år 1701 soldater til at kæmpe i Den Store Nordiske Krig og fik derfor sat indkaldelsen af unge mænd til landets forsvar i system. Nu skulle hver fjerde gård stille en soldat, og det var godsejerne, der valgte mændene. Tjansen blev betragtet som en straf, da den fratog karlene deres fritid – der var altså ikke flere års ventetid på at blive indkaldt som i dag, hvor unge danskere står i kø for at melde sig som menig. Til gengæld kunne man sagtens passe sin gård og samtidig gå til soldat; den militære træning foregik søndag efter kirketid og blev ledet af tysktalende officerer.

Det var tydeligt, at der intet værnepligtsråd var til at varetage rekrutternes rettigheder! Befalingsmændene måtte blandt andet gerne straffe ulydighed... Typisk blev ballademagerne sat på en træhest, bagbundet og tynget med vægte på fødderne. På den lyse side slap dati-

dens værnepligtige højst sandsynligt for både at skulle vedligeholde basis og lave skægansøgninger.

Der skulle gå lidt flere år, før værnepligten bredte sig til byerne. Den almindelige værnepligt blev indført i hele landet ved lov i 1849. Pludselig var det grundloven, der fortalte os, at ”enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver”. Med ’våbenfør mand’ mener grundloven mænd over 18 år i normal fysisk og mental tilstand. Den del har ikke ændret sig. Til gengæld er de praktiske regler og vilkår for værnepligten blevet ændret mange gange.

Tilbage i 1968 var der over 24.000 mænd, der aftjente værnepligt, som dengang var på 18 måneder. Man opdagede, at der skulle være nogen til at tale de værnepligtiges sag, så samme år blev Værnepligtsrådet stiftet. Rådet var på linje med Forsvarskommandoen, men arbejdede uden for for at forblive uafhængige og i stand til bedst muligt at kunne varetage de meniges interesser. Det har ikke ændret sig! Til gengæld er antallet af værnepligtige faldet til cirka 4.200 årligt, og basisuddannelsen er kun på fire måneder. I dag har mændene også fået selskab af kvinder, der dog IKKE er værnepligtige, men ansat på værnepligtslignende vilkår.

Jeps, 4.200 menige årligt, og én af dem er DIG. Nu ved du, hvordan det hele startede... Få så styr på den baret, og gør dit fædreland stolt!

Kilder: www.vaernepligtig.dk, www.da.wikipedia.org/wiki/Værnepligt

24 SOLDATEN NR. 2 • 2014

Har du nogle gode ideer?

– Og kunne du godt tænke dig, de kom i SOLDATEN? Er der sket noget vildt og spændende på en af jeres feltøvelser? Eller ved du, at I skal noget spændende og anderledes engang i løbet af jeres værnepligt? Så skriv eller ring til os, og det kan være, vi kommer ud og er med jer under forløbet. Hvem ved, måske bliver det til nogle sider i bladet.

skrive en lille artikel og sende ind om noget, du har oplevet, har en mening om eller finder tankevækkende ved Forsvaret.

Det kan også være, du bare har en masse sjove billeder fra soldaterlivet, som du kunne tænke dig at dele med andre. Eller du har lyst til at

Vi er altid åbne over for nye forslag, og det kan være, at lige netop du kan bidrage med noget nyt og anderledes.

Sidst, men ikke mindst, kan du altid bare komme med ideer til noget, du godt kunne tænke dig, vi skrev om.

Sk ri v ti l o s på vo re s rn ep li g ti g e s æ v e D e d si k o o b e c fa . m a g a si n SOLDAT E N

SOLDATEN NR. 2 • 2014 25

QUIZ Er du den skarpeste på stuen eller i delingen i paratviden om Forsvaret?

Få det testet af her i vores quiz.

1

1. Hvor mange af KFUM´s soldaterhjem er der i Danmark?

2

2. Hvilken hovedbeklædning bærer frømandsaspiranterne?

3

3. Hvornår fik kvinder værneret?

4

4. Hvad står ISAF for?

26 SOLDATEN NR. 2 • 2014

A. 14 B. 11 C. 9

A. En blå baret B. En grøn felthue C. En rød hjelm

A. 1972 B. 1998 C. 1987

A. International Security Armed Force B. International Security Assistance Force C. International Stabilization Army Force

5

5. Hvilken uddannelse inden for Forsvaret har kronprins Frederik blandt andet?

6

6. Hvilken rang har prins Joachim?

7

7. Hvor lang tid er en siriusmand udsendt til Grønland?

8

8. Hvad er den højeste rang af følgende?

9

9. Hvor mange rådsmedlemmer er der i Værnepligtsrådet?

A. Oberstløjtnant af reserven B. Oberst C. Frømand

A. 1 år B. 2 år C. 3 år

A. Oberst B. Generalløjtnant C. General

A. 2 B. 3 C. 5

10. I hvilken af følgende byer er der ikke en kaserne med værnepligtige?

A. Sønderborg B. Frederikshavn C. Fredericia

1. a), 2. c), 3. c), 4. b), 5. a), 6. a), 7. b), 8. c), 9. b), 10. a)

Svar:

10

A. Frømand B. Jægersoldat C. Jagerpilot

SOLDATEN Nr. 2 • 2014 27

D id yo u k n o w b ro?

epligLangt de fleste værn ge basis­ tige ønsker selv at ta 12 havde uddannelsen. I år 20 tjente 95,8 % af alle, der af frivilligt. sig værnepligt, meldt

Interview med Claus Claus Hansen er 26 år og i gang med sin kandidat i historie på Syddansk Universitet. Da han var 18 år, blev han som alle andre unge mænd indkaldt til session. Han var egentlig ligeglad med, hvad han trak – han havde dog ikke noget specielt ønske om at aftjene værnepligt. Det passede ikke ind i hans planer om at studere videre direkte efter gymnasiet. Da han trak det lave nummer, trak han også på skuldrene. De fire måneders basisuddannelse i Forsvaret kunne vel udskydes. Men pludselig var han 25 år, havde trukket sin kandidat ud og stod med en indkaldelse, der ikke kunne udskydes længere. Ufrivilligt lagde han bøgerne væk, sagde på gensyn til universitetet i Odense og goddag til Varde Kaserne.

28 SOLDATEN NR. 10 • 2013

De lave numre På side 24 i dette blad kan du læse om, hvorfor vi har værnepligt, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Men hvad med i dag? Hvad er folkets holdning til Danmarks gamle tradition nu, 165 år efter den blev en del af vores lovgivning? Og hvad var det lige, der skete på Christiansborg i efteråret 2012?

På de næste sider kan du møde Claus, der netop har gennemgået fire måneders værnepligt uden at have meldt sig frivilligt.

Hvad forventede du af Forsvaret og de næste fire måneder, da du mødte op den første dag?

Tja... Jeg tror egentlig, jeg har haft den samme forestilling som de fleste andre. Man ser jo en masse på film og sådan. Jeg forventede en hård disciplin og at blive råbt ad af befalingsmændene! Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er kommet i dårligere form, mens jeg har været her (på universitetet, red.), så jeg forventede, at det ville blive hårdt fysisk.

Det blev det også. Men ja, jeg var faktisk også nået til et punkt, hvor jeg trængte til et afbræk, en pause fra bøgerne.

CLARA MIKKELSEN

I efteråret 2012 gik politikerne på Christiansborg til for­ svars­ for­handlinger, hvor særligt vær­ ne­ pligten var et omdiskuteret punkt. Regeringen ønskede at fjerne den og dermed satse på et udelukkende professionelt forsvar. Den blev støttet af Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, hvis formand blandt andet udtalte følgende til Ritzau: ”Man kan godt have sympati for idéen om, at unge mennesker lærer at stå tidligt op om morgenen, men når det kun er 25 procent af dem, vi hiver ind, som Forsvaret har brug for, så er det en dyr maskine at opretholde.” Det var altså særligt den store besparelse, en suspension af værnepligten ville medføre, der var argumentet fra både HKKF og daværende forsvarsminister Nick Hækkerup og hans partifæller fra Socialdemokraterne.

Liberal Alliance var som det eneste borgerlige parti enige med regeringen. Resten havde et helt anderledes syn på sagen. I en pressemeddelelse fra Troels Lund Poulsen kunne man læse Venstres holdning: ”Venstre vil fastholde værnepligten, da den er udtryk for et bredt folkeligt engagement i dansk forsvarspolitik. Det er vigtigt, at Forsvaret er solidt forankret i det danske samfund, og det sikrer vi netop gennem værnepligten.” Samme melding kom fra Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti: ”Værnepligten er fundamentet for den brede rekruttering, der højner kvaliteten, øger forsvarsviljen og medvirker til den folke­ lige forankring af Forsvaret.”

Da aftalen blev underskrevet, var udfaldet til de borgerlige par­tiers fordel. Værnepligten be­stod, og man nøjedes med at skære cirka 800 menige fra årligt.

Så selvom det var en indkaldelse, du ikke selv havde bedt om, og du heller ikke selv havde bestemt tidspunktet, passede værnepligten pludselig ikke så dårligt ind alligevel?

Nej, nemlig. Det var faktisk godt at komme lidt væk.

Hvordan var din egen indstilling? Hvad forventede du af dig selv og din indsats?

Jamen, hvis ikke man foretager sig noget, men bare er passiv, får man ikke noget ud af det. Man er nødt til at gøre en indsats. Der kommer også hurtigt et godt kammeratskab, og det gør også, at man får en god indstilling, og så bliver ens egen indsats også bedre!

Hvad var det værste?

Den første dag, hvor vi skulle hente ting og så videre, der var der meget ventetid. Udover at det var spild af tid var det med til at give mig en knæskade.

Hvordan det?

Jeg fik ondt i knæet de følgende dage, og jeg er selv sikker på, at det blandt andet skyldtes den første dag. De færreste er vant til at stå stille så meget, som man gør i Forsvaret. Man er vant til at gå og sidde – men ikke til at stå stille i lang tid. Det belaster kroppen på en anden måde. Man vænner sig til det efterhånden, men at stå stille så meget den første dag virker nytteløst.

Hvad var det bedste?

Kroneturen! Eller presturen, som nogen også kalder den. Mens den fandt sted, var det ikke en behagelig oplevelse. Den varede fire-fem dage, vi fik en halv feltration, en fisk og en pakke kartofler, vi skulle gå 60 kilometer... men bagefter var det... Bagefter havde vi fået afprøvet nogle grænser både fysisk og psykisk. Det var en holdindsats og samtidig en konkurrence. Det var en præstation! Vi kunne sige, ’vi kom igennem det her’.

Kilder: www.nyhederne.tv2.dk, www.b.dk/politiko

SOLDATEN NR. 10 • 2013 29

Var der noget, der overraskede dig?

Neej, ikke så meget. Disciplinen var ikke så hård som forventet. Der blev ikke råbt af folk.

Jeg havde troet, sergenterne ville råbe og tale ned til folk, men vi blev behandlet som voksne mennesker. Jeg læste også noget, kaptajnen havde skrevet et sted i forbindelse med, at vi var hans sidste hold. Han havde overordnet skrevet, at han havde startet holdet op med en vision om en god omgangstone, og at det, vi foretog os, skulle give mening.

Langt hen ad vejen gjorde det også. Altså gav mening. Der var lige den første øvelse, hvor vi gravede skyttehuller, dækkede dem til, gik 500 meter og så gravede igen. Det gav overraskende lidt mening, synes jeg, haha…

Nu er det over to måneder siden, du blev aftrådt. Hvordan ser du tilbage på din værnepligt?

Hm... Det har været meget sjovt. Et godt afbræk fra den sædvanlige hverdag på universitetet. En mulighed for at få nogle specielle oplevelser.

Hvad er din holdning generelt til, at vi i Danmark har værnepligt for mænd?

Ja… Altså jeg kan godt forstå argumentet med, at det giver sådan et bredere udpluk af befolkningen, som man kan få ind i militæret, så det ikke bare bliver én type. Men man kan også spørge, om det overhovedet er nødvendigt. For det første er det jo ikke rigtig nødvendigt med alle de frivillige. Hver gang jeg blev indkaldt, tænkte jeg over, hvorfor de blev ved. Jeg hørte jo, at der var mange frivillige. Jeg snakkede også med andre, der gerne ville melde sig frivilligt, de fortalte mig om den lange ventetid. Når der er så mange, der virkelig gerne vil ind, hvorfor skulle jeg så optage pladsen for en anden? Det undrer mig meget...

For det andet tænker jeg også, om det er nødvendigt rent forsvarsmæssigt. Om vi overhovedet har brug for så stort et totalforsvar – det er jo ikke, fordi russerne kommer og angriber lige pludselig! En fordel ved værnepligten er dog også, at den giver nogle kompetencer til de menige. Førstehjælp, for eksempel. Værnepligten uddanner befolkningen til at kunne hjælpe til, hvis der sker noget katastrofalt.

Man kan også spørge, om det er logisk, at det ikke er ens for mænd og kvinder. Jeg ved, der er blevet lavet undersøgelser, der viser, at der ikke er noget, der taler for, at kvinder skulle være ringere til soldaterarbejdet – og i Norge er der jo værnepligt for både mænd og kvinder! Men der er mange muligheder. Værneret for både mænd og kvinder for eksempel. Det mener jeg dog kræver en grundlovsændring.

30 SOLDATEN NR. 2 • 2014

Claus har ret. En markant ændring eller afskaffelse af værnepligten ville kræve en grundlovsændring. Indtil videre har værnepligten bestået, men der er stadig mange forskellige stærke holdninger til, om den burde. Et argument kan være, at det i vores moderne samfund kan virke fuldstændig forældet at ”tvinge” borgere til at bruge fire måneder af deres liv på noget, de ikke selv har valgt. Og lige så forældet, at det kun gælder det ene køn... Men som Claus’ interview også fortæller, ved mange ikke, hvad det egentlig er, de siger nej tak til. Og i sidste ende er fire måneders disciplin, fysisk træning og anderledes oplevelser sundt for de fleste.

CLARA MIKKELSEN

Hvordan vil du beskrive følelsen af CS-gas?

”Ubehageligt og kvalmende. Ikke noget man ønsker at være i længere tid af gangen.”

Line Lykk e Vangsgaard, overkonstabel og kontorhjælper i 5. HBU kompagni i Aalborg.

”Det sved i halsen, og øjnene løb i vand ... og snotten stod ud af næsen!!”

Christoffer Thomsen, værnepligtig i Livgarden.

”Jeg har stået regelmæssigt i et c-øvelsesrum siden 1974, så CS-gas.. det er noget, jeg spiser til morgenmad.”

Kjeld Pedersen, seniorsergent og forvaltningsbefalingsmand i Vordingborg.

SOLDATEN NR. 2 • 2014 31

32 SOLDATEN NR. 2 • 2014