Social Politik Nr. 1, 2014 - Konkurrencestaten, den moderne velfærdsstat?

Page 12

12

Ikke økonomisk pres på velfærdsstaten i Danmark Af Jørgen Goul Andersen

Tilskyndelse til ­tidlig tilbage­ trækning var en dårlig idé

Aldring af befolkningen i Europa

Pisk og gulerod i reformprocessen

Aldring er ikke et problem i Norden

»Growth to limits« hed et storværk fra 1980’erne om europæiske velfærdsstaters udvikling (Flora, 1986). Titlen henviste til velfærdens stadige vækst. På samme tid var væksten dog ved at møde grænser, og i 1990’erne blev det mere almindeligt at skrive om nedskæringer og permanent sparepolitik (Pierson, 1998). Det sidste var dog en overdrivelse. Men på ét punkt blev der slået bak. Mange EU-lande havde bekæmpet ledigheden – især ungdomsarbejdsløsheden – ved at tilskynde til tidlig tilbagetrækning eller ved ligefrem at sænke pensionsalderen. Det viste sig at være en dårlig ide. Der kom færre unge ind, end der røg ældre ud – og det var svært at hæve tilbagetrækningsalderen igen, når folk først havde vænnet sig til det. Så resultatet var et fald i arbejdsstyrken. Samtidig blev det klart (World Bank, 1994), at man stod over for større demografiske ændringer end ventet. Fødselstallet havde lagt sig fast på et lavt niveau, og samtidig begyndte restlevetiden for 60-årige at stige hurtigt. Kontrasten mellem Europa og USA blev markant: I Europa var andelen af beskæftigede faldende – i USA var den stigende. Ydermere kunne Europa se frem til en voldsom aldring af befolkningen, mens dette var behersket i USA. Derfor har Europa været igennem 20 års reformer for at øge arbejdsstyrken: Få flere kvinder ind, begrænse sygdomsfravær og førtidspensionering, og få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Der er brugt både pisk og gulerod, og pensionssystemer, som engang blev betragtet som umulige at ændre, er blevet brutalt reformeret.1 De færreste lande er i mål. Men det er man i Norden, så befolkningens aldring ikke længere tegner sig som det store økonomiske problem. I det hele taget er økonomien sundest i de nordiske velfærdsstater. Vi skal her koncentrere os om Danmark, men situationen er ikke stort anderledes i Norge, Sverige og Finland (Dølvik et al, 2014).

1 Også tendensen til stadig længere ferie og kortere arbejdsuge – som også skiller Europa og USA – synes bremset.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.