Tidsskrift for Socialpolitisk Forening
Nr. 2 / 2016
TEMA
Sociale fonde Knud Aarup ny formand
INDHOLDSFORTEGNELSE
Tidsskrift for Socialpolitisk Forening
Formand: Knud Aarup Landssekretær: Allan Bærentzen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer og abonnenter Redaktion: Tanja Dall (fung. ansv.) Se øvrige bagerst i bladet. Dette nummer er redigeret af: Marie-Louise Nør og Tanja Dall Redaktionssekretær: Katrine Muusmann Allan Bærentzen Forsidefoto: Knud Aarup, ny formand for landsforeningen ISSN 0905-8176 ISSN 2245-8905 (online) Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse. Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. 1401 København K Tlf.: 40 23 43 20 (dagligt 10 -15) www.socialpolitisk-forening.dk post@socialpolitisk-forening.dk Merkur Bank: 8401 1107640 Oplag: 1.100
TEMA
Sociale fonde
Marie-Louise Nør og Tanja Dall Indledning.............................................................. 3 Rasmus Kristian Feldthusen Filantropiske Fonde.................................................. 5 Terkel Andersen Fondes udvikling i Danmark og deres samfundsmæssige betydning....................... 9 Susanne Dahl Social innovation er noget vi skaber sammen............. 14 Martin Svend Pedersen Fondene må ind i kampen....................................... 19 Thomas P. Boje Demokratiske udfordringer ved fondenes stigende indflydelse........................... 24 Internationalt Udvalg Ole Meldgaard Europa bør opnå socialt triple A............................... 29 Klumme Mathias Herup Nielsen Kontanthjælpsloftet: En ikke-løsning på et selvskabt problem.......................................... 30 Landsforeningen Knud Aarup ny formand for Landsforeningen............ 32 Fernandoprisen til Ove Lund................................... 33
Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS
3
Indledning De sociale fonde – eller filantropiske fonde, som de også kaldes – har over de seneste årtier fået stadig stigende betydning for det socialpolitiske område. Sociale fonde har rødder tilbage til middelalderen og har siden da haft betydning for både tilgodesete målgrupper, det sociale arbejde i praksis samt for socialpolitik og samfundsudvikling. Det gælder til stadighed i dag, hvor fondene uddeler stadigt flere penge til flere organisationer, og hvor flere peger på, at fondene får større socialpolitisk indflydelse. AF MARIE-LOUISE NØR OG TANJA DALL
Fondene har stor betydning på det praktiske niveau, hvor non-profit foreninger og organisationer bliver mere afhængige af fondsmidler, men også på denne måde får mulighed for at gennemføre indsatser, der ikke ellers havde været mulige. Altinget har i en undersøgelse af fondes betydning for foreningsliv fundet, at fondsmidler har fået større betydning for landsdækkende foreninger, og at fondsmidler er afgørende for foreningernes arbejde. (Altinget: Civilsamfund 2. februar 2016). Det skyldes blandt andet, at muligheden for at få støtte via offentlige puljer er blevet forringet som følge af nedskæringer på det sociale område, men også at foreningernes indtægter via donationer fra privatpersoner er blevet mere svingende (ibid.). Fondenes stigende indflydelse handler ikke kun om, at fondene uddeler større summer, men også om udviklingen i den måde fondene uddeler midler på. Det tyder således på, at der sker en bevægelse fra donor-fonde, hvor midler doneres uden større krav eller indblanding i selve det sociale arbejde, mod driver-fonde, hvor fondene er med til at forme og styre de projekter, der finansieres. I ovennævnte undersøgelse af Altinget angiver 70 % af de adspurgte foreninger at have ændret i deres projekter for at få dem til at passe til den ansøgte fonds retningslinjer. Fondenes stigende indflydelse på det sociale område er af kompleks karakter. På den ene side kan fondsmidler sætte fokus på ellers oversete sociale problematikker, innovative sociale indsatser og ellers trængte socialområder ramt af offentlige nedskæringer. På den anden side kan udviklingen i fondenes indflydelse indeholde demokratiske udfordrin-
4 ger, idet prioriteringen af hvilke områder der tildeles midler, og hvordan de forvaltes, flyttes fra et politisk niveau til et privat niveau styret af relativt få personers interesser og værdier. Nogle peger også på, at det måske bliver nemmere for politikerne at skære ned på de offentlige ydelser, når de ved, at der står en række pengestærke fonde klar til at træde til, hvilket rører ved det komplekse forhold mellem det offentlige og de sociale fonde. I nummerets første artikel tegner Rasmus Feldthusen, Københavns Universitet, et billede af de filantropiske fondes historiske rødder og giver indblik i de vilkår, fondene fungerer på, samt de logikker der ligger bag fondenes arbejde. Artiklen giver også indsigt i noget af den kritik, fondene har været – og aktuelt er – genstand for. Artiklen følges op af Terkel Andersen fra Frivilligrådet, der, udover at beskrive de danske fonde som fænomen, også beskriver, hvordan fondenes rolle i forhold til de omdelte midler har udviklet sig gennem tiden. Slutteligt kommer han ind på, hvilken rolle de sociale fonde har i forhold til organisationerne, både i forhold til udvikling af innovative sociale initiativer og i forhold til at skabe et differentieret økonomisk grundlag for disse organisationer. Herefter går vi tættere på dels fondenes praksis, og den praksis fondsmidlerne finder anvendelse i. Bikubenfonden har interviewet deres direktør Søren Kaare-Andersen, der fortæller, hvordan man i Bikubenfonden er optaget af at understøtte innovation og samarbejde blandt aktører på det sociale område. I nummerets fjerde artikel fortæller Martin S. Pedersen fra OMBOLD dog, at sociale fondes overvejende fokus på udvikling og nytænkning skaber udfordringer i den praksis, det hele handler om. OMBOLD er en af de mange små organisationer, der er afhængige af fondsmidler, og Martin S. Pedersen beskriver både, hvordan fondene har fået stigende – og helt afgørende – betydning, efterhånden som der er skåret ned på offentlige puljer, men også hvordan fondenes fokus på udvikling og nytænkning gør det svært at forankre de gode resultater og erfaringer i mere langsigtede indsatser. I nummerets sidste artikel beskriver Thomas Boje, Roskilde Universitet, hvor stor en del af de frivillige organisationers midler der rent faktisk kommer fra filantropiske fonde. Størstedelen af organisationernes finansiering kommer fra offentlige kasser, men der er over de seneste 10 år sket en markant stigning i fondsmidler til den frivillige sektor. På denne baggrund argumenterer Thomas Boje for større åbenhed og gennemsigtighed i fondenes ansøgnings- og beslutningsprocesser. De sociale fondes rolle på det socialpolitiske område er komplekst og mangesidet. Med nummeret har vi ønsket at skitsere relationerne mellem fondene, de sociale organisationer og den offentlige socialpolitik, samt opridse nogle af de forskelligartede perspektiver der kan være i forhold til udviklingen af de sociale fonde i et aktuelt samt mere historisk perspektiv.