Grobund, nr. 4, 2020

Page 16

NATUR

Natur var hovedsagen da far og søn købte ejendom sammen Økonomien hænger sammen selvom landbrugsdriften ophører – det sikrer en række tilskud. < Lars Stentebjerg (t.v.) og hans far Mogens er vant til at arbejde sammen om store projekter og ikke bekymrede for mængden af arbejde.

Det har biologerne fra Vejle Kommune anbefalet, og den anbefaling har de nye ejere med glæde valgt at rette sig efter. - Det skaber mulighed for mere liv, at træerne får lov at ligge og rådne. Det passer os fint, siger Mogens. To andre søer er projekterede i det lave område omkring gården. Også deres udformning laves i samarbejde med Vejle Kommunes biologer. - De to biologer fra Vejle Kommune var her i tre timer. Det var fantastisk givende for os, og vi sagde ja til alt, hvad de anbefalede. Til gengæld tog de et §3-område ud og oprettede det et andet sted på ejendommen, hvor det giver mening, og de var positive i forhold til at give tilskud til hegning. Og så fandt de et område med en masse sjældne blomster, som vi ikke anede var her. TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

stort et projekt. Men det er vi vant til, for vi er også sammen gået i gang med at renovere huse, hvor arbejdet fra begyndelsen så helt uoverskueligt ud.

Bakker, overdrev og hede Det lyder som luksus at købe en hel ejendom med 43 ha, hvor næsten alt drejer sig om natur. For Mogens og Lars Stentebjerg – far og søn – var det både opfyldelsen af en fælles drøm og en forretning, da de erhvervede en gård lidt uden for Give. - Den opfylder de fleste af de kriterier, vi havde sat op, da vi begyndte at søge efter et landbrug, hvor vi kan pleje vores interesser for natur og jagt, fortæller Mogens Stentebjerg. Han har trukket sig tilbage fra et job som økonomiansvarlig på Biomar fiskefoder og er derfor den af de to, der har bedst tid. Det er især tilskud til projekter, der genskaber og bevarer naturen, der gør det økonomisk overkommeligt. - Selvfølgelig er der en kapital, der skal forrentes, men det kan også næsten lade sig gøre med de tilskud, der er til for eksempel afgræsning og almindelig grundbetaling, fortsætter han. De to familier overtog ejendommen i april. De første par måneder gik med at rydde og rydde op. - Udestuen var helt groet til. Vi aftalte også at sætte vinduer i enden af en udbygning. Men da vi fik al vedbend rykket af gavlen, viste det sig, at der allerede var to vinduer, griner Mogens. I det hele taget kommer de to ikke til at mangle arbejde de kommende år. - Nogle synes vi er tossede at gå i gang med så

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Noget af det Mogens og Lars Stentebjerg og deres familier faldt for, var det kuperede terræn. Det er ikke en selvfølge omkring Give, men det er med til at give ejendommen karakter. Der er også taget hensyn til landskabet i den beplantningsplan, som er lavet for ejendommen. - Der skal være et kig, så man kan se morænelandskabet, understreger Mogens Stentebjerg. Den højeste del er omkring 15 ha hede under delvis tilgroning af især bjergfyr. Der skal tyndes ud i træerne og der skal sættes kreaturer på heden – formentlig galloway – som kan forynge lyngen og holde trævæksten nede i fremtiden. - Vi har ikke været interesserede i kun at skabe den bedst mulige jagt. Ideen er at skabe naturoplevelser på et ekstensivt drevet landbrug, siger Lars Stentebjerg. Derfor overvejer de to også at stille en shelter op et af de steder, hvor udsigten er bedst. I visse perioder på året vil det være muligt at leje stuehus og shelterplads. - Vi kan leje hele oplevelsen ud, er far og søn enige om.

Nye søer og væltede træer En gammel mergelgrav skal renses op, og der skal ryddes omkring den. Men de træer, der fældes, skal blive liggende.

Søgte rådgivning på nettet Planen for at omdanne landbruget til en naturejendom er lavet i tæt samarbejde med Rasmus Filsø Løbner, natur- og vildtrådgiver hos SAGRO. - Jeg søgte efter rådgivere på nettet og faldt over SAGRO, hvor vi kom i kontakt med Rasmus. Han har været utroligt engageret og er kommet med en masse spændende ideer, forklarer Lars Stentebjerg. - Jeg tror ikke, at vi kunne have fået en tilsvarende rådgivning andre steder. Fordelen ved SAGRO er også, at når vi skal have råd om for eksempel at købe kvæg, så har de folk, der ved noget om det. Regnskabet får vi ligeledes lavet hos SAGRO, fordi de kender reglerne omkring landbrug, og vi brugte TELLUS Advokater i forbindelse med handlen. Det har alt sammen fungeret rigtig godt, konstaterer Mogens Stentebjerg.

FAKTA • Ejendommen er på 43 ha. • Omkring 15 ha er hede. • Agerjorden er for tiden lejet ud men inddrages i naturprojektet. • Ejendommen ejes i fællesskab af Mogens og Lars Stentebjerg og deres familier.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.