Issuu on Google+

FREDAG 3. APRIL 1998

Englene synger med Overtonemusikken har samme frontposition nu, som tolvtonemusikken havde i Wien i begyndelsen af århundredet.

INTERVIEW SKYE LØFVANDER

DET NYE SPROG – Bo Holten dirigerer Musica Ficta med David Hykes i centrum. Fra øvesession på Glyptoteket. Foto: Magnus Cederlund

Marts måned har stået i overtonernes tegn. Den 5. marts havde det hjemlige overtonekor Zeismos sin debut i et udsolgt Rundtårn med en koncert, som høstede rosende anmeldelser. Følgende weekend var der i Århus besøg af den franske kapacitet Iegor Reznikoff, som udover workshops gav koncert i Vor Frue Kirke. I disse dage er der så besøg af overtonepioneren par excellence, David Hykes, som efter overståede workshops i Silkeborg har kastet sig ud i et banebrydende samarbejdsprojekt med Bo Holten og hans kor Musica Ficta. Det hele munder ud i en koncert i Ny Carlsberg Glyptotek søndag aften, hvor det professionelle og akademisk trænede kor skal vise, hvad de har lært af et intensivt kursus i teknikker, som mange troede var forbeholdt en ganske anden lejr. Alt dette kaldte på et par spørgsmål i samtalen med Bo Holten:


- Hvor stor betydning havde overtoner for den tidlige kristne kormusik, og hvad findes der af belæg for det? - Deres betydning kan ikke dokumenteres direkte, men der er mange beretninger fra middelalderen, hvor det fremgår, at de syngende munke og nonner hørte 'noget andet' fra kupler og hvælvinger og Bernhard af Clairvaux (stifter af cistercienserordenen, 12. årh., red.) nævner, at "englene synger med". Det er vel nærmest et faktum, at man i middelalderen har sunget så rent og fokuseret, at overtonerne i mange sammenhænge kom klart frem, men det er svært at sige, om man bevidst har sunget for at fremhæve dem. - Der tales også om at kirkebygninger blev bygget med en akustik, som tilgodeså overtonespektret? - Det er David Hykes meget inde på, og han er faktisk ved at 'kortlægge' akustikken i en del af de store gotiske rum i Frankrig. Det er oplagt, at de er bygget til at fremhæve visse overtoner og tonearter. - Hvordan måler man den slags? - Han bruger sin stemme som redskab ved at være opmærksom på, hvordan og hvornår overtonespektret folder sig ud. Fra egen erfaring kan jeg berette om Kastelskirken, hvor jeg har optaget flere plader, at den helt tydeligt har et tonalt centrum i as. - Har i med David Hykes' træning nærmet jer en mere autentisk intonation? - Det kan jeg roligt sige. Han lærer os at renstemme alle en skalas intervaller ud fra dens overtoner. Det er ganske enkelt enormt brugbart. En af vores problemer har været at få rettet intonationen til, og mange af korets medlemmer har klart fået en "tankeløfter" med overtonernes redskab. Det har været lidt af en revolution, og det har faktisk været min tanke fra starten, at det vi nu lærer skal bringes videre ind i vores øvrige arbejde. Vi når et skridt længere i lyttende opmærksomhed, når vi også navigerer efter overtonerne i forhold til tre- og firklangene. - Hvad har korets reaktion været på arbejdet med disse temmelig anderledes teknikker? - Starten var nærmest himmelfalden forbløffelse over Davids evner, indtil det relativt hurtigt blev klart, at det faktisk var muligt for os at frembringe overtonerne. Midtvejskrisen kom med erkendelsen af, at de to intensive uger naturligvis er for kort tid til at lære et nyt sprog. Men gruppen har lært klart mere, end jeg havde forventet, og specielt de seneste dage har åbnet op for noget. - Teknikkerne er jo lidt specielle. Er der en risiko ved at bruge stemmen på denne måde?

Musik forandrer tiden - Davids metode bygger på at have et afspændt strubehoved, og sangerne er jo professionelle og uddannnede til at bruge stemmen på en fornuftig måde. Ingen har klaget over slid på stemmen, og man kan sige at det tværtimod løser op. - Overtoner har jo i den grad fascinationskraft og kan påvirke tilhørere både fysisk og sjæleligt. Har i undervejs haft fælles oplevelser eller associationer? - Musik fortolker og forandrer tiden for os. I de former David har valgt, med meget brug af polyfoni, hvor hver stemme har sin melodi, er vi inde i en nærmest tidsopløsende virkning. I øvrigt kræver selve sangen god tid og forberedelse.


- Mange beskriver lytteoplevelsen som nærmest kropslig, specielt når rummet giver meget resonans? - Ja, det klinger igennem hele legemet, og man kan føle sig i kontakt med noget større. - En dansk overtonesanger blev citeret i dagspressen for at overtonemusikken har samme frontposition nu som tolvtonemusikken havde i begyndelsen af århundredet, hvad er din kommentar?

Anden måde at tænke på - Jeg er enig forsåvidt som, at tolvtonemusikken jo i starten i Wien kun blev dyrket af en lille klike, men siden fik enorm betydning. Enhver sanger burde være bevidst om, hvordan det område fungerer. Ikke for blot at dyrke det, men fordi det er en berigelse. Jeg er fuldstændig overbevist om, at også komponister kunne vinde vældig meget ved bevidst at benytte sig af overtonernes funktion, men vi må nok se i øjnene, at det praktisk kan blive en dyr affære at få professionelle ensembler til at arbejde på et nyt områdes præmisser. Det er en helt anden måde at tænke på, men afsindig interessant, og jeg vil selv benytte mig af mulighederne. - Du har været personlig ven af David Hykes siden 1984. Er der en særlig grund til, at det nu har udmøntet sig i et konkret samarbejdsprojekt? - Jeg deltog allerede med Ars Nova i workshops med David, men jeg har altid drømt om, at vi mere grundlæggende skulle lære det. Midt i al hurlumhejen med at danne en ny gruppe og vælge retning var en længere perioden med David et af de første ønsker, og vi arbejder nu i retning af at integrere overtonerne i vores arbejde og udtryk. Hver gang, vi fremover skal synge en akkord, vil vi simpelthen synge overtonerne og lytte os ind efter dem – det er ganske enkelt et fremragende redskab. Vi har nu lagt et fundament og vil i næste omgang kunne starte fra et højere niveau.

Underlige overtoner Overtoner er på een gang et besynderligt og helt almindeligt fænomen. Hvis du under støvsugning bliver opmærksom på en høj, syngende tone, skyldes det næppe at motoren arbejder i tilsvarende høje omdrejninger, men at støvsugeren, som alle andre lydkilder, foruden sin grundlyd frembringer overtoner: Toner som svinger med i højere frekvenser. Det er sammensætningen af disse overtoner, som giver hvert instrument eller stemme sin karakteristiske klang. Kun en tonegenerators sinusbølge er helt fri for overtoner. Og så, nå ja, overtonerne selv som også er rene og ikke frembringer yderligere overtoner Overtonerne ligger ordnet i en stigende række af først store, siden stadig mindre intervaller. Rækken af såkaldte partialtoner er uendelig, og idet de systematisk lander på alle intervaller underbygger systemet hele musikteorien og harmonilæren samt udgør en bro til svingningsteori. Instrumenter som syngeskåle og det australske brummeinstrument didgeridoo accentuerer i særlig grad overtonespektret, mens den traditionelle norske selje-fløjtes melodier fremkommer alene ud fra overtonerækken.


Det er dog den menneskelige stemme som gemmer på de mest spændende muligheder indenfor området. V.h.a. kompressionsteknik samt variation af resonansrum i mundhule, svælg og hals, kan en dygtig overtonesanger trække overtonerne frem i lydbilledet, som de påvirker med dragende, lyse klange. - Æterisk, rumudvidende er ord, som beskriver oplevelsen, der kan være overvældende for en uforberedt. I yderste konsekvens er det fuldt muligt at synge to stemmer parallelt eller næsten helt at eliminere grundlyden så overtonen står enerådende frem. Overtonesang er i større eller mindre grad blevet brugt i flere folkelige traditioner kloden rundt. Mest kendt er fænomenet i visse tibetansk-buddhistiske retninger og hos det sibiriske Tuva-steppefolk, hvor teknikkerne i dobbelt forstand er i renkultur. Overtoner er nu ikke kun en eksotisk størrelse. Der er blevet skelet til deres effekt ved bygning af kirker og katedraler, og meget tyder på, at de var et vigtigt element i tidlig kristen musikkultur.


Englene synger med