Teosofferne mener, at vi befinder os i den 5. kulturperiode (svarende til en astrologisk tidsalder på godt 2.000 år) i den 5. rodrace (den 'ariske'), i den 4. runde på klode D (den fysiske Jord). Ifølge teosofiske forestillinger om planetar evolution, som antages at indbefatte såvel fysiske som åndelige niveauer, går der : 7 kulturperioder på én rodrace, 7 rodracer på én 'runde', 7 runder på én 'klode' og 7 kloder på én 'kæde'. Kæderne er der 10 af. Et fascinerende mønster, javist, men der er blot intet belæg for, at Jordens evolution på nogen måde følge skemaet.
Hvorfor hænger det hele alligevel sammen for teosofferne og new age-kulturen, hvorfor opleves modellerne for dem som ’sande og rigtige’? Et andet interessant forhold er de teosofiske grundbøgers angivelse af de syv chakraer som værende rod-, milt-, solar plexus-, hjerte-, hals-, pande-, krone-. Tantriske og yogiske traditioner i Asien forholder sig imidlertid ikke til miltchakraet, men derimod til chakraet i bugmidten, benævnt hara, sakralchakraet, svadhistana m.m. Man har fra flere sider spekuleret i, om det skyldes teosofiens forsøg på fortrængning af de seksuelle funktioner, som sidstnævnte chakra tænkes at varetage. De fleste moderne formidlere af populær teosofi har ’overgivet sig' og har genindsat bugmidtechakraet, men er altså dermed ikke i overensstemmelse med 'skrifterne'.
Hvis man er dybt interesseret i renæssancemusik, vil man stemme sine instrumenter i 'middeltonestemning' med rene tertser, men næsten uden mulighed for fx at modulere. Det kan blive meget fin musik, som opleves stærk og sammenhængende. Ligeledes kan man frembringe fin musik i såkaldt 'ren stemning', 'pythagoræisk stemning' osv. Subkulturer skal ikke forveksle deres musik med ’hele musikken’/det universelle! I musikken er udøverne oftest klar over deres delvis selvpålagte begrænsninger!! Er teosofferne? Det er ikke altid nok at forholde sig til, om noget 'virker' – man må også overveje, hvad det er, der virker, og hvorfor det virker!