Skoletjenestens årskatalog 2019-20

Page 1

Hvor skal I hen med üben skole? Undervisning i eksterne lÌringsmiljøer skoletjenesten.dk

2019/20


På Vikingeskibsmuseet møder eleverne forskellige fagpersoner, som har specialviden på hver deres områder.

Hvor skal I hen med åben skole? På skoletjenesten.dk kan du få hjælp til at planlægge det kommende skoleår, uanset hvor i landet du befinder dig. Sitet rummer omkring 2.500 undervisningstilbud i eksterne læringsmiljøer, og der kommer løbende nye til. I kataloget her har vi inddelt de mange steder i emner, der afspejler fag og fagligheder. Du får et overblik over de mange muligheder og typer af steder, du kan bruge i undervisningen. Og du får nogle indgange til at kvalificere arbejdet med åben skole. Kig med – der er nye steder og måske også overraskelser, selvom du er vant til at bruge eksterne læringsmiljøer!


skoletjenesten.dk

3

Fire gode grunde til at bruge eksterne læringsmiljøer Med skolereformen fra 2014 blev det besluttet, at skoler skal samarbejde med eksterne læringsmiljøer. Samarbejdet skal bidrage til folkeskolens formål og mål. Men hvorfor er det egentlig en god idé at inddrage museer, kulturinstitutioner, forsyninger, virksomheder og andre eksterne læringsmiljøer i undervisningen? Her får du fire bud.

1. Understøtte skolens formål Du kan bruge museer og andre kulturinstitutioner til at give dine elever oplevelser, der bliver til faglige og sociale erfaringer. Det sker, når de indgår i længerevarende forløb, hvor de fordyber sig sammen med fageksperter og med afsæt i unikke miljøer og nye måder at arbejde på. Når eleverne afprøver nye måder at arbejde med det faglige indhold på, er det med til at udvikle deres tillid til egne muligheder og virkelyst, fordi de oplever, at de kan bidrage til et fagligt fællesskab. Mødet med de eksterne læringsmiljøer giver muligheder for, at elever bliver fortrolige med kulturarv og naturarv. Ikke kun fordi de får ny viden, men også fordi de får et tilhørsforhold til de steder, hvor samfundets historiske og nutidige genstande opbevares, undersøges og formidles. 2. Give eleverne autentiske oplevelser Autenticitet er, når noget forekommer i sin originale form, og i eksterne læringsmiljøer er det ofte præsenteret i samlinger og unikke genstande. Når dine elever undersøger genstande og deres sammenhæng med fag, viden og samfund, er det med til at skabe den autentiske oplevelse, fordi undersøgelserne knytter sig til

anderledes måder at arbejde på uden for skolen. Men autenticitet er mere end genstande. Alt det, der knytter sig til genstandene, er også en del af autenticiteten: arkitekturen, miljøet omkring stedet og de fagpersoner, der står for at undersøge det udsnit af verden, som museet beskæftiger sig med. Det er alt sammen en vigtig del af mødet mellem elev og eksternt læringsmiljø.

Eksterne læringsmiljøer er ikke kun steder, hvor vi opbevarer genstande og viden om dem for eftertiden, men også steder, hvor eleverne kan lære om, hvordan viden bliver til, hvordan man forholder sig til og løser aktuelle lokale og globale udfordringer.

3. Møde fageksperter I de eksterne læringsmiljøer kan eleverne opleve skolens fag i praksis. De faglige eksperter på museer og kulturinstitutioner er eksempler på, hvordan aktuelle samfundsmæssige problemstillinger håndteres gennem historiske forståelser, kunst, teknologi og naturvidenskab.

Undervisningen i de eksterne læringsmiljøer kan være med til at anskueliggøre, hvordan skolens fag har en konkret relevans og sammenhæng med omverdenen. Eksterne læringsmiljøer er ikke kun steder, hvor vi opbevarer genstande og viden om dem for eftertiden, men også steder, hvor eleverne kan lære om, hvordan viden bliver til, og hvordan man forholder sig til og løser aktuelle lokale og globale udfordringer. 4. Variere undervisningen Undervisningen uden for skolen kan for eksempel foregå i byrum, anderledes arkitektoniske rum og udstillingsrum, der er indrettet til at give særlige sanselige oplevelser. Når de anderledes undervisningsrum kombineres med undersøgelser af kunstværker, arkæologiske fund eller for eksempel levende dyr, skaber det variation og dynamik i elevernes skolehverdag. Elever møder også andre undervisere i de eksterne læringsmiljøer, de møder andre faglige tilgange og dermed nye perspektiver på, hvad et skoleliv indebærer. Ofte oplever lærere, at andre elever end de sædvanlige deltager mere og på nye måder, når undervisningen foregår i eksterne læringsmiljøer.


4

skoletjenesten.dk

Naturfag og naturvidenskab Ude i naturen, på de naturhistoriske museer og i de naturvidenskabelige forskningsmiljøer har eleverne mulighed for at opdage, undres og begejstres for naturvidenskab i bredeste forstand. De naturfaglige miljøer kan være med til at gøre naturfaglige begreber konkrete og håndgribelige for eleverne.

Hvor kan du tage hen? MUSEER

EKSPERIMENTARIER

Energimuseet Fur Museum GASmuseet Geomuseum Faxe Gram Lergrav - Palæontologi Medicinsk Museion Mønsted Kalkgruber Naturama Naturhistorisk Museum, Aarhus Rundetaarn Science Museerne Steno Museet Stevns Klint Væksthusene

Experimentarium Universe

AKVARIER OG OCEANIER Den Blå Planet Nordsøen Oceanarium

ZOOLOGISKE HAVER OG PARKER Knuthenborg Safaripark Odense ZOO Ree Park Safari Zoologisk Have

OBSERVATORIER OG PLANETARIER Brorfelde Observatorium Ole Rømer - Observatoriet Tycho Brahe Planetarium

AFFALDSSTATIONER OG RENSEANLÆG Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV) AffaldVarme Aarhus BIOFOS Bofa Fredericia Affald og Genbrug Vandcenter Syd Vestforbrændingen Aarhus Vand

HAVER OG PARKER Madsby Legepark Tivoli Bakken

NATUR- OG FORMIDLINGSCENTRE Bliv NaturligVis Dansk Forening for Rosport GeoCenter Møns Klint Natur Bornholm Danmarks Naturfredningsforening, Skovsgaard Gods

FORSYNINGER Bornholms Energi & Forsyning Energi Viborg Frederiksberg Forsyning Skolekontakten NRGi

UDDANNELSESSTEDER Danmarks Tekniske Universitet Roskilde Tekniske Skole Science Skoletjeneste, Københavns Universitet

MADKULTURHUSE OG GÅRDE Gaarden Bornholm Skole, Landbrug & Fødevarer

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk


skoletjenesten.dk

5

Indskolingseleverne hjælper med at muge ud ved næsehornene i Zoologisk Have og udregner foder i forhold til lortemængder.

Eksempler på undervisningstilbud Stråling På Steno Museet beskæftiger vi os også med det usynlige. I forløbet ”Stråling” lærer eleverne om stråling og radioaktivitet. De kan bl.a. se spor efter baggrundsstråling i tågekammeret, få et indblik i, hvordan stråling påvirker kroppens celler, og hvordan det kan anvendes i sygdomsbehandling. Fysiske affaldstønder og brændselsstave er desuden et aktuelt afsæt for diskussion og kan sætte perspektiv på klimadebatten. Forløbet giver plads til, at eleverne selv kan udforske og blive inspireret til videre arbejde med en fællesfaglig problemstilling.

Matematik i dybden Er alle 10-armede blæksprutter lige store? Og hvordan beregner man mængden af vand i Oceantanken? På Den Blå Planet får din 5. og 6. klasse indsigt i matematisk praksis, når de måler og vejer 10-armede blæksprutter for at finde målene på den ”gennemsnitlige” blæksprutte. Efterfølgende opmåler eleverne Oceantanken for at vurdere og beregne dens rumfang.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk


6

skoletjenesten.dk

Scenekunst,musik, film og bevægelse Gennem teater, musik, film og bevægelse kan eleverne lære om sprog, udtryk og virkemidler gennem egne og andres produktioner. Scenekunst, musik, film og bevægelse rummer særlige muligheder for at arbejde med indtryk og udtryk, der kobler krop og kognition.

Hvor kan du tage hen? TEATRE Aaben Dans Aarhus Teater Alhambra Anemonen Bellevue Teatret Betty Nansen Teatret Børnekulissen Bådteatret C:ntact Det Kongelige Teater Det lille Turnéteater Filiorum Glad Teater Husets Teater Nørrebro Teater MærkVærk Odense Teater

OPGANG2 Sort/Hvid Teater FÅR302 Teater Grob Teater Hund & Co. Teater V Teatergrad Teatret Masken Teatret ved Sorte Hest Teatret Zeppelin Uppercut Danseteater Teater ZeBU Østre Gasværk Teater

Aarhus Jazz Orchestra Aarhus Symfoniorkester

MUSEER Musikmuseet Ragnarock

FILMHUSE BUSTER FILM-X Odense Filmværksted Odense International Film Festival Salaam Film & Dialog Station Next

MUSIKSCENER Den Jyske Opera Den Fynske Opera Music Confucius Institute

IDRÆTSCENTRE GRUG Skole Yoga Dansk Skoleidræt

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk


skoletjenesten.dk

7

På Musikmuseet undersøger eleverne musikkens væsen hands-on og med kroppen forrest.

Eksempler på undervisningstilbud Børn har ret I Teatret Zeppelins workshop sætter eleverne gennem drama- og refleksionsøvelser børns rettigheder på dagsordenen. Vi tager udgangspunkt i FN’s Børnekonvention og lærer eleverne at forstå og genkende emner, der relaterer til børns rettigheder, også i deres eget hverdagsliv. Øvelserne skal vække empati og give forståelse for problematikker, som ofte kan virke vanskelige og fjerne.

Skab filmfortællinger fra 2. verdenskrig Film er et genialt medie til at formidle vores historie, så den bliver både medrivende og vedkommende. Hos FILM-X optager eleverne deres egen historiske film med afsæt i modstandskampen. De vælger kostumer og rekvisitter, der understreger tidsånden i deres fortælling, og arbejder med skuespil, handling og billedbeskæring. Vi afslutter med en evaluering, hvor vi blandt andet vurderer, hvordan elevernes egne film fungerer som historiske kilder.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk


8

skoletjenesten.dk

Kulturhistoriske museer De arbejdsformer og pædagogiske metoder, der benyttes på kulturhistoriske museer, styrker elevernes forestillingsevne og historiske empati. Det giver eleverne forudsætninger for at kunne skabe deres egne historiske fortællinger og får dem til at reflektere over deres egen plads i verden som historieskabte og historieskabende.

Hvor kan du tage hen? MUSEER Amalienborg Arbejdermuseet Arkæologi Haderslev Bakkehusmuseet Blicheregnens Museum Børnekulturhuset Fyrtøjet Carl Nielsens Barndomshjem Cirkusmuseet Danmarks Borgcenter Danmarks Forsorgsmuseum Danmarks Industrimuseum Danmarks Jernbanemuseum Danmarks Tekniske Museum Dansk Jødisk Museum Drachmanns Hus Fiskeri- og Søfartsmuseet Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Glud Museum H. C. Andersens Hus H.C. Andersens Barndomshjem Historiecenter Dybbøl Banke

Hovedgården Immigrantmuseet Karen Blixen Museet Koldinghus Koldkrigsmuseum Stevnsfort Krigsmuseet Kulturhistorie Aabenraa Kulturhistorie Tønder Kulturmuseet Spinderihallerne Kvindemuseet i Danmark Køge Museum Limfjordsmuseet Lystfartøjsmuseet M/S Museet for Søfart Magasin du Nord Museum Mediemuseet Moesgaard Museum Museerne i Brønderslev Kommune Museum Mors Museum Vestfyn Møns Museum Møntergården

Nationalmuseet Nordjyllands Kystmuseum Nordjyllands Historiske Museum Næstved Museum Politimuseet Ringkøbing-Skjern Museum Rosenborg Slot Sæby Museum Sønderborg Slot Teatermuseet i Hofteatret Tekstilmuseet Tidens Samling Varde Artillerimuseum Vardemuseerne Vester Palsgaard Skovmuseum Vesthimmerlands Museum Vikingemuseet Ladby Vikingeskibsmuseet Vildmosemuseet

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk


skoletjenesten.dk

9

Klasseværelset er byttet ud med en sansemættet oplevelse om bord på et ægte dampskib i Museet for Søfarts forløb ”Livet på et dampskib i 1930”.

Eksempler på undervisningstilbud Mød mennesket På Moesgaard Museum møder vi de forskellige menneskearter, som vi levede side om side med indtil for cirka 10.000 år siden. Men hvorfor er mennesket Homo Sapiens den eneste menneskeart på jorden i dag? Gennem dialog udforsker vi, hvad det er, der gør os dygtigere eller heldigere end alle andre. Med udgangspunkt i elevernes observationer på hver enkelt mennesketype kan vi komme frem til vigtige konklusioner om menneskets evolution.

Fortællinger og fabeldyr Kom på en rejse tilbage til verden i vikingetiden, og stift bekendtskab med fabeldyr, søuhyrer, drager og mærkelige fugle fra den nordiske mytologi og andre samtidige kulturer. På Vikingeskibsmuseet skal eleverne lave lytte- og observationsøvelser og aktive lege og undersøgelser. Til slut kan eleverne gennem inspiration fra og fortolkning af fortællinger, vikingeskibe og særlige ting fra søfolkenes rejser bygge deres eget fabeldyr.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk


10

skoletjenesten.dk

Kulturhistoriske miljøer Historien er fysisk til stede og mulig at interagere med. De kulturhistoriske miljøer appellerer til elevernes følelser, fantasi og indlevelse, og brugen af blandt andet læringsspil og historiske scenarier skaber forudsætninger for at erfare og reflektere over vores historie.

Hvor kan du tage hen? OPLEVELSESCENTRE OG MILJØER Andelslandsbyen Nyvang Bornholms Middelaldercenter Folketinget Fregatten Jylland Drøhses Hus Hammershus Hjemsted Oldtidspark Hvolris Jernalderlandsby Højer Mølle Jernalderlandsbyen Odins Odense Jernaldermiljøet i Vingsted Kulturcentret Assistens Middelaldercentret Nordatlantens Brygge Sagnlandet Lejre Stenaldercenter Ertebølle Tadre Mølle Ulvsborg Historisk Værksted Vikingeborgen Borgring Vikingeborgen Trelleborg Vikingebro Østerlars Rundkirke

MUSEER

BEFÆSTNINGER

Brede Værk Cathrinesminde Teglværk Den Fynske Landsby Den Gamle By Falsters Minder Flyvestation Værløse Frilandsmuseet i Maribo Frilandsmuseet Herning Frilandsmuseet Hjerl Hede Frilandsmuseet Det Gamle Danmark Hjorths Fabrik Jagt- og Skovbrugsmuseet Dorf Møllegård Lindholm Høje Mariager Museum Mosede Fort Poul la Cour Museet Stiftsmuseet Vejlemuseerne

Ejbybunkeren Frederiksberg Rådhus Garderhøjfortet Kastrup Fort Vestvolden Rødovre

SLOTTE OG KLOSTRE Christiansborg Slot Esrum Kloster & Møllegård

GÅRDE Herregården Hessel Herregården Odden

BIBLIOTEKER OG ARKIVER Det Kongelige Bibliotek Rigsarkivet

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk


skoletjenesten.dk

11

Bornholms Middelaldercenter er et af de videnspædagogiske centre, hvor eleverne arbejder hands-on i blandt andet kulturhistoriske miljøer. Her trækker eleverne en kærre fuld af middelalderting, der fortæller historien om Hammershus.

Eksempler på undervisningstilbud Vores eventyr H. C. Andersens eventyr er noget helt særligt – og det er ganske vist! Besøg Den Fynske Landsby for at få en tur gennem forfatterens metoder og indblik i de særlige greb, han brugte til at gøre noget ved læseren. Eleverne skal bruge deres fantasi og fortællelyst i forskellige aktiviteter, der indbyder til lærerige fortolkninger af forfatterens fortællinger i forhold til deres samtid.

Om at overleve I den originale kommandocentral fra Den Kolde Krig, som ligger under Rødovre Bibliotek, bliver der sat fokus på den lille historie i den store historie, som er med til at give eleverne en forståelse for, hvad der skete under Den Kolde Krig. Eleverne skal navigere rundt mellem kilder, journaler og selve kommandocentralen for til sidst at samle det hele, så det passer sammen som et puslespil.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk


12

skoletjenesten.dk

Fem typer af forløb i åben skole Når du som lærer vil inddrage de eksterne læringsrum i undervisningen, er der forskellige typer undervisningsforløb og forskellige måder at samarbejde på. Alle er de med til at forme, hvad åben skole er og kan. I denne artikel præsenterer vi fem typer af undervisningsforløb i eksterne læringsmiljøer, der på forskellig vis bidrager til undervisningen og elevernes læring.

Med skolereformen 2014 blev samarbejde mellem skole og omverden et formuleret mål. Men hvad er åben skole-undervisning? Vi kan forstå åben skole som alt fra et-times forløb, der foregår uden for skolen, til de tætte og længerevarende partnerskaber mellem skoler og eksterne læringsmiljøer. 1. På egen hånd Forløb på egen hånd er undervisning, hvor en lærer vælger at besøge et eksternt læringsmiljø og selv varetager undervisningen på stedet. Denne type af forløb kræver et minimum af samarbejde mellem skolen og kulturinstitutionen. Det eksterne læringsmiljø bliver rammen for lærerens undervisning. Læreren kan få inspiration til undervisningen ved at inddrage lærer- og elevmaterialer, som det eksterne læringsmiljø har udviklet, eller gennem deltagelse på lærerkurser, som det eksterne læringsmiljø tilbyder. 2. Grundforløb Her er der tale om de faste undervisningstilbud, der ofte er af kortere varighed, typisk en til to timer, hvor skolen booker en underviser til at varetage undervisningen. De eksterne læringsmiljøer har ofte udviklet idéer og eventuelt materiale til undervisning på skolen før og efter

grundforløbet. På Skoletjenestens website præsenteres de faste grundforløb, og kulturinstitutionerne udbyder ofte lærerkurser, hvor grundforløbet præsenteres, så læreren kan forberede besøget og samarbejde omkring undervisningen før, under og efter besøget.

Vi kan forstå åben skole som alt fra en-times undervisningsforløb, der foregår uden for skolen, til de tætte og længerevarende partnerskaber mellem skoler og eksterne læringsmiljøer.

3. Workshop En workshop minder typisk om et grundforløb, da det også er faste forløb udviklet af det eksterne læringsmiljø. Workshops adskiller sig dog ved at være af længere varighed end grundforløbene, typisk to-fire timer, samt ved at have fokus på praktiske aktiviteter. En workshop tilbydes ofte som et forløb på skolen, men kan også foregå i det eksterne læringsmiljø. Workshops kan både være henvendt til lærere og elever, og du kan læse mere om udbuddet af workshops på skoletjenesten.dk.

4. Fordybelsesforløb Denne type forløb er kendetegnet ved at strække sig over flere dage, og ofte er fordybelsesforløb skræddersyet til den enkelte klasse. Hvor grundforløb finder sted i det eksterne læringsmiljø, kan fordybelsesforløb foregå både i det eksterne læringsmiljø og på skolen. Fordybelsesforløb betegnes ofte som længerevarende forløb og har et særligt potentiale for elevers læringsudbytte både på grund af den specifikke tilpasning til den enkelte klasse og det udvidede samarbejde med lærerne. 5. Partnerskabsforløb Stadig flere skoler vælger at samarbejde med eksterne læringsmiljøer om undervisningsforløb, som udvikles, gennemføres og evalueres i partnerskaber. Partnerskabsforløbene kan være både af længere eller kortere varighed, og de kan foregå på skolen eller i det eksterne læringsmiljø. Partnerskabsforløb udfolder flere pædagogiske potentialer, hvad enten man ønsker fordybelse, understøttende undervisning, praksisfaglighed eller lignende, og giver særlige rammer og rum til samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner.

Find de forskellige typer af forløb på: skoletjenesten.dk


skoletjenesten.dk

I Københavns Museums partnerskab med Tagensbo Skole har skolen bidraget til at udvikle et rum i det nye museum, der er åbnet i 2019. På billedet er elever i gang med undervisningen i det arkæologiske værksted.

Partnerskabsforløb udfolder flere pædagogiske potentialer, hvad enten man ønsker fordybelse, understøttende undervisning, praksisfaglighed eller lignende, og giver særlige rammer og rum til samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner.

13


14

skoletjenesten.dk

Kunst, design og arkitektur Kunstens mange udtryk giver eleverne mulighed for at forholde sig sprogligt, kropsligt og visuelt til det samfund, de er en del af. Fordi kunst, design og arkitektur ikke befinder sig inden for en enkelt fagkategori, forbinder undervisningen ofte forskellige vidensfelter på utraditionelle måder, som kan udnyttes i flere fag.

Hvor kan du tage hen? MUSEER ARKEN Museum for Moderne Kunst ARoS Aarhus Kunstmuseum Bornholms Kunstmuseum Brandts – Museum for Kunst og Visuel Kultur Clay – Keramikmuseum Danmark Davids Samling Den Hirschsprungske Samling Designmuseum Danmark Fyns Grafiske Værksted Faaborg Museum Heerup Museum Holstebro Kunstmuseum Håndværksmuseet J.F. Willumsens Museum Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg Kunstmuseet i Tønder KØS – Museum for kunst i det offentlige rum

Louisiana Museum for Moderne Kunst Museet for Samtidskunst Museum Jorn Museum Frello Ny Carlsberg Glyptotek Nivaagaards Malerisamling Odsherred Kunstmuseum Ribe Kunstmuseum Skagens Kunstmuseer Skovgaard Museet Sorø Kunstmuseum Statens Museum for Kunst Storm P. Museet Thorvaldsens Museum Trapholt Vandtårnet i Tønder Vejle Kunstmuseum Vendsyssel Kunstmuseum Øregaard Museum Anchers Hus

KUNSTHALLER Gl. Holtegaard Kunstforeningen GL STRAND Kunsthal NORD Nikolaj Kunsthal Rønnebæksholm Viborg Kunsthal

UDSTILLINGSSTEDER Cisternerne Dansk Arkitektur Center Den Frie Gæsteatelier Hollufgård

SLOTTE Christiansborg Slot Brundlund Slot

VÆRKSTEDER Fabrikken for Kunst og Design

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk


skoletjenesten.dk

15

Elev fordybet foran ægyptisk relief på Glyptoteket.

Eksempler på undervisningstilbud Arkitekturen omkring os På Louisiana undersøger vi, hvad arkitektur er, hvilke behov arkitekturen skal opfylde, og hvordan de fysiske rammer påvirker os. Vi ser nærmere på arkitekturen som form og funktion og dykker ned i detaljer som materialer, farver eller lyd, lys og lugt. Vi undersøger Louisianas arkitektur, og gennem dialog, iagttagelsesopgaver, formeksperimenter med byggeklodser og nærstudier af plantegninger får vi redskaber til at tale om og vurdere arkitekturen i vores nærmiljø.

Lys i kunsthistorien Har du set lyset? På Brandts undersøger vi lyset fra romantikken over det moderne gennembrud, naturalisme ind i impressionisme, modernisme, surrealisme, ekspressionisme til fotografiet og samtidskunsten. Men i stedet for at tale i lange baner om de forskellige ismer forholder vi os til de kunstværker, vi står foran. Eleverne lærer at se efter i stedet for at være optagede af at sige det korrekte.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk


16

skoletjenesten.dk

Roller og relationer i undervisning I mødet mellem skole og eksternt læringsmiljø opstår et nyt læringsrum, hvor både elever, lærere og undervisere får mulighed for at indtage forskellige roller og indgå nye relationer.

Hvordan kan du som lærer samarbejde med underviseren i det eksterne læringsmiljø, når eleverne undervises uden for skolen? Der er tale om et fagligt og socialt møde, hvor forventningsafstemning mellem lærer og underviser er et afgørende element, når de fagligheder og erfaringer, der er til stede, skal inddrages og bruges bedst muligt. Roller i eksterne læringsmiljøer Underviseren i det eksterne læringsmiljø er vært for besøget og er ansvarlig for den faglighed og det indhold, som undervisningen omhandler. Der er tale om en særlig stedsspecifik faglighed, som knytter sig til et emne og til det fysiske sted, hvor undervisningen foregår. Du kan som lærer bidrage aktivt med din fagfaglige viden, erfaring med didaktik og pædagogik samt kendskab til eleverne. Derudover kan du som lærer bidrage som rollemodel for eleverne og aktivt understøtte elevernes deltagelse i undervisningen. Eleverne er deltagere i et undervisningsforløb, som foregår et nyt sted, med nye undervisningsformer og en ny underviser. I den situation kan eleverne få udbytte af at opdage andre sider af sig selv og deltage på andre måder end i skolen. Det nye kan dog også betyde, at nogle elever

føler sig usikre og derfor har brug for særlig støtte til deltagelse. Relationer i den åbne skole For at kunne sætte de forskellige fagligheder og erfaringer i spil er det nødvendigt med en forventningsafstemning i forhold til de mulige roller, som deltagerne kan indtage. Her kan underviseren og læreren i begyndelsen af forløbet have en kort dialog, hvor de aftaler og afstemmer, hvad de hver især skal have fokus på undervejs. Forventningsafstemning og rollefordeling kan tage afsæt i formålet med undervisningen, lærerens kendskab til elevgruppen og elevernes behov.

Læreren kan påtage sig en aktiv rolle, når det handler om elevernes relation til underviseren og det fremmede læringsmiljø.

Læreren kan påtage sig en aktiv rolle, når det handler om elevernes relation til underviseren og det fremmede læringsmiljø. Det kan eksempelvis ske ved at introducere eleverne til underviseren, og hvad man kan lære om netop dette sted.

Det kan også ske gennem et socialt fokus, hvor læreren har opmærksomhed på at fremme elevernes deltagelse. Det understøtter elevernes udbytte af undervisningen i det eksterne læringsmiljø, når underviseren er bevidst om, hvordan hun, ud over at gennemføre den planlagte undervisning, også har en vigtig opgave med at invitere lærerens faglighed, viden og erfaring aktivt ind i undervisningen undervejs. Gensidig læring Når det lykkes for lærere og undervisere i eksterne læringsmiljøer at afstemme roller og relationer, åbner det tillige op for gensidig læring, hvor det eksterne læringsmiljø og skolen får et kendskab til hinanden, der ud over det konkrete undervisningsforløb kan berige undervisningen. Gennem input og samarbejde med lærerne kan de eksterne læringsmiljøer få et bedre kendskab til målgruppen, og det kan kvalificere deres undervisningspraksis. Lærerne får omvendt mulighed for at få nye indsigter i et specifikt fagområde, inspiration til andre undervisningsmetoder, og endelig kan de få mulighed for at få et nyt blik på deres elever.


skoletjenesten.dk

Modellen kan bruges til at understøtte dialog mellem lærer og underviser i det eksterne læringsmiljø. Modellen er udviklet af Skoletjenesten.

LÆRERUNDERVISER UNDERVISER EKSTERNT LÆRINGSMILJØ

Hvordan kan jeres forskellige fagligheder bidrage til at kvalificere undervisningen?

LÆRER

LÆRINGSRUM ÅBEN SKOLE ELEVUNDERVISER

ELEVLÆRER

Hvad er vigtigt i relationen mellem underviseren og eleverne? Hvordan kan I som underviser og lærer samarbejde om dette?

Hvad er formålet med undervisningen, og hvilke roller understøtter dette i forhold til eleverne?

ELEVER

Det understøtter elevernes udbytte af undervisningen i det eksterne læringsmiljø, når underviseren er bevidst om, hvordan hun, ud over at gennemføre den planlagte undervisning, også har en vigtig opgave med at invitere lærerens faglighed, viden og erfaring aktivt ind i undervisningen undervejs.

17


18

skoletjenesten.dk

Lokalhistoriske museer Undervisning på lokalhistoriske museer giver mulighed for at understøtte elevernes forståelse for, hvordan lokale forhold har betydning for menneskets levevis og muligheder, og hvordan de spiller sammen med vigtige perioder og begivenheder i Danmarkshistorien.

Hvor kan du tage hen? MUSEER Billund Museum Boldrup Museum Bornholms Museum Esbjerg Museum Flakkebjerg Skolemuseum Forstadsmuseet Frederikssund Museum, Færgegården Furesø Museer Give-Egnens Museum Greve Museum Holbæk Museum Holstebro Museum Industrimuseet Frederiksværk & Knud Rasmussens Hus Kalundborg Museum

Klosterlund Museum Kroppedal Museum Kystmuseet Skagen Københavns Museum Købmandsbutik Cornelen Lejre Museum Lemvig Museum Malergården Middelfart Museum Mosegaarden Mothsgården Museerne i Fredericia Museet på Sønderskov Museet Ribes Vikinger Museum Lolland-Falster Museum Nordsjælland

Museum Silkeborg Museum Sønderjylland Museum Vestsjælland Nymindegab Museum Odense Bys Museer Odsherreds Museum Ringsted Museum og Arkiv ROMU Roskilde Museum Rudersdal Museer Samsø Museum Slagelse Museum Sorø Museum Svanekegaarden Tirpitz Vendsyssel Historiske Museum

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk


skoletjenesten.dk

19

Eleverne renser de arkæologiske fund i værkstedet på Københavns Museum.

Eksempler på undervisningstilbud Byvandring i søfartsbyen Aabenraa På Museum Sønderjylland tager vi på byvandring i Aabenraa, som er formet af den søfart, der igennem århundreder var byens vigtigste erhverv. Byvandringen giver eleverne en forståelse for, hvordan huse, gader og stræder kan fortælle om byens historie som en af Sønderjyllands og hele Danmarks vigtigste søfartsbyer i midten af 1800-tallet.

Ingefreds kirkefest Bliv modtaget af Museum Vestsjællands Fru Ingefred i Skt. Bendts Kirke. Her får eleverne gennem levende dialog, hands-on-aktiviteter og selvstændigt gruppearbejde kendskab til personer, steder og begivenheder omkring Ringsted i Valdemarstiden.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk


20

skoletjenesten.dk

Fire former for partnerskaber Åben skole har betydet, at skolernes samarbejde med eksterne læringsmiljøer er vokset i omfang og antal. Og det har betydet, at flere og flere skoler indgår formelle partnerskaber med eksterne læringsmiljøer. Partnerskaber mellem skoler og eksterne læringsmiljøer dækker over meget forskellige typer af aktiviteter. Her får du et overblik over fire typer af partnerskaber, som du kan bruge til inspiration i dit og skolens arbejde med partnerskaber i åben skole. 1. Abonnementsordning Som skole kan du indgå en aftale med det eksterne læringsmiljø og evt. din kommune om en fast brug af det eksterne læringsmiljø i en bestemt periode. Det kan f.eks. være køb af et klippekort, hvor skolen kan bruge det eksterne læringsmiljø et aftalt antal gange, eller aftale om, at bestemte årgange på skolen benytter udvalgte undervisningstilbud. Denne form for partnerskaber kan gøre det lettere for lærerne at komme af sted, da ordningen er systematiseret. I de tilfælde hvor der udvælges bestemte tilbud i det eksterne læringsmiljø, som skolen benytter, kan det medvirke til at profilere skolen indadtil og i omverdenen.

2. Specialudviklede undervisningstilbud I disse partnerskaber udvikler skolen og det eksterne læringsmiljø sammen et undervisningstilbud, der kobler skolens ønsker med det eksterne læringsmiljøs ressourcer. Det kan f.eks. være udvikling af turboforløb, hvor ressourcer i de eksterne læringsmiljøer sættes i spil i et intensivt forløb for en udvalgt gruppe af elever i et bestemt fag, eller det kan være udvikling af et valgfag. Disse partnerskaber giver et særligt rum for udvikling af undervisning, hvor både lærere, elever og det eksterne læringsmiljø bidrager ligeværdigt og samskabende med deres respektive fagligheder, viden og perspektiver. Mange tilbud, der udvikles i disse partnerskaber, indgår efterfølgende som en fast del af tilbuddene i det eksterne læringsmiljø, da de ofte bidrager med nye og vigtige erfaringer.

3. Udvikling i det eksterne læringsmiljø Nogle typer af partnerskaber bidrager særligt til udviklingsarbejde i det eksterne læringsmiljø. Det kan være udvikling af læremidler, udstillinger eller undervisningstilbud. Her er elever og lærere medudviklere, og det er med til at sikre relevans og brugerperspektiv i de aktiviteter og tilbud, som det eksterne læringsmiljø udvikler. Dermed kommer det mange til gavn. Disse partnerskaber kan bidrage til, at lærerens faglighed og elevernes perspektiver bliver sat i spil i nye sammenhænge, hvor de indgår som eksperter. Det giver samtidig lærere og elever særlige muligheder for at komme bag facaderne i de eksterne læringsmiljøer, hvor deres bidrag skal bruges til noget konkret.

4. Udvikling på skolen Endelig er der partnerskaber, der bidrager til udvikling på skolen eller understøtter kommunale indsatser. Det kan f.eks. være, når det eksterne læringsmiljø stiller sig til rådighed som praktiksted eller åbner døren som en arbejdsplads i forhold til elevernes uddannelsesvalg. Det kan også være som en ressource i forhold til kommunale indsatser på et fagområde eller som brobygger ved overgange mellem dagtilbud og skole eller skole og ungdomsuddannelse. Denne form for partnerskaber er mindre udbredt end de øvrige, men rummer et stort potentiale, fordi skolerne her kan trække på de eksterne læringsmiljøer som en ressource i de af skolens opgaver, der rækker ud over undervisningen i fagene.


skoletjenesten.dk

21

Skolerne kan trække på de eksterne læringsmiljøer som en ressource i de af skolens opgaver, der rækker ud over undervisningen i fagene.

Thorvaldsens Museum har specialudviklet undervisning om FN’s verdensmål til Nørre Fælled Skole som en del af en temauge.

Specialudviklede tilbud giver et særligt rum for udvikling af undervisning, hvor både lærere, elever og det eksterne læringsmiljø bidrager ligeværdigt og samskabende med deres respektive fagligheder, viden og perspektiver.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk


22

skoletjenesten.dk

Kulturudveksling Her får eleverne mulighed for at gå i clinch med politiske og samfundsrelevante spørgsmål. De beskæftiger sig med specifikke temaer som klima, menneskerettigheder og konfliktløsning på tværs af lande. Disse tilbud har en fælles ambition om at understøtte demokrati, dialog og samarbejde.

Hvor kan du tage hen? KULTURHUSE Das Deutsche Haus Det Grønlandske Hus Jødisk Informationscenter The English House

ORGANISATIONER Børns Vilkår FN-forbundet FN Byen Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade MUNDU - Center for global dannelse Røde Kors Ældre Sagen

DANSK-SVENSK SAMARBEJDE Skoletjenesten Öresund

I FN Byen kan eleverne få en introduktion til alle FN’s 17 Verdensmål og gå i dybden med et udvalgt tema.

Eksempler på undervisningstilbud Grønlændernes land Hvad vil det sige at være en ung grønlænder i dag? I Det Grønlandske Hus i København møder eleverne problemstillinger, der vedrører nationalitet, sprog, uddannelse og identitet. Vi taler om Grønland og Danmarks indbyrdes tilknytning til hinanden, hvordan dette påvirker vores samfund i dag, og hvilken indflydelse forskellige ændringer i landenes forhold kan have for fremtiden. Mindre ulighed Hvad arbejdes der med i FN og i FN Byen? Hvilke organisationer holder til derude? Og hvad bliver der konkret gjort ved de emner, der arbejdes med? I FN Byen får eleverne indblik i både problemstillingerne i Verdensmålene, og hvordan FN fungerer i praksis. Og så får de også mulighed for at koncentrere sig om forskellige emner inden for bæredygtig udvikling og diskutere løsninger på problemerne.


Udgivet af ©Skoletjenesten, maj 2019 Oplag: 18.700 Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer Gyldenløvesgade 15, 5. sal 1600 København V skoletj@skoletjenesten.dk www.skoletjenesten.dk Redaktion Siska Rohr Harrebye (ansv.) Marie Damsgaard Andersen Dorte Villadsen Artikler Lise Sattrup Marie Broen Jensen Henrik Guldager Johnsen Dorte Villadsen Grafisk design Le Lyhne Fischer, leoglyhne.dk Tryk Kandrups Bogtrykkeri A/S Fotos Forside: Frida Gregersen ©Ny Carlsberg Glyptotek Side 2: Werner Karrasch ©Vikingeskibsmuseet i Roskilde Side 5: Louise Nordbjerg Bergman ©Zoologisk Have Side 7: Kasper Kristoffersen ©Musikmuseet Side 9: Maria Dønvang ©M/S Museet for Søfart Side 11: ©Bornholms Middelaldercenter Side 13: Frida Gregersen ©Københavns Museum Side 15: Frida Gregersen ©Ny Carlsberg Glyptotek Side 19: Frida Gregersen ©Københavns Museum Side 21: Frida Gregersen ©Thorvaldsens Museum Side 22: Anna Constance Henriksen-Liang ©FN byen Side 23: ©Museum Sønderjylland

Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt en række museer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder. Skoletjenesten finansieres med midler fra Undervisningsministeriet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Følg os her Skoletjenesten - for lærere og pædagoger

Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer

skoletjenestendk

Skoletjenesten - videncenter


Naturfag og naturvidenskab Scenekunst, musik, film og bevÌgelse Kulturhistoriske museer Kunst, design og arkitektur Kulturhistoriske miljøer Lokalhistoriske museer Kulturudveksling Kommuner

Find dine undervisningstilbud pĂĽ: skoletjenesten.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.