Magasinet Skolen oktober 2018 by Magasinet Skolen

Pædagoger:

Børnene er for små til tidlig skolestart Mål for elever i Guldborgsund: dannelse Nyt best practice-materiale til hjælp mod ordblindhed Skolevægring: Hvad gør man? Ny bog giver svar

Nr. 5, oktober 2018

MAGASINET

skolen.

God lyd i skolen en fordel for både lærer og elever At høre godt i klasseværelset er vigtigt for elever i alle aldre, og er en forudsætning for at kunne deltage i undervisningen og dermed skabe de bedste betingelser for god læring. Nu er det endnu nemmere at skabe et godt lydmiljø med vores nye Roger SF Touchscreen Mic. Med et Roger SoundField system kan lærens stemme høres tydeligt i hele klassen, uanset lærens placering. Lyden forstærkes via højttalere, og elevens høre og indlæringsmuligheder forbedres. Læreren kan tale med normal stemmestyrke og behøver ikke at gentage eller hæve stemmen.

Læs mere om hvad Roger™ SoundField kan gøre for dit klasseværelse på www.phonak.dk eller kontakt os på info.wireless@phonak.dk

Indhold Meget skolepolitik virker ikke

Magasinet Skolen Nr. 5, oktober 2018 24. årgang Forside: Skagen Strand

Professor Per Fibæk Laursen: Der har ikke manglet penge i skolepolitikken. Hvad der har manglet er først og fremmest en troværdig forandringsstrategi.

Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk

Miljørigtig kunstgræsbane

Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk

Avisen i børnehøjde

Redaktionssekretær: Sune Sommer E-mail: ss@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378

Det svært nedbrydelige mikroplast, der er fyld i kunstgræsbaner, kan nu afløses af miljørigtigt alternativ.

Børneavisen har som ambition at skrive historier for børn, der er til at forstå og gør dem klogere.

På tur i en eksotisk verden En lejrtur kan gå til Davids Samling, hvor man kan opleve 1.000 års kunst og kulturhistorie fra Marokko i vest til Indien i øst.

10 16 22 42

Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Stibo Complete, Horsens

4 Nyt fra Undervisningsministeriet

24 Frilæsning

Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto)

26 Hverdagens livsberigende øjeblikke

Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

De er ikke uopdragne. De er bare for små

24 Jeg vil ikke i skole

oktober 10 Meget af det, vi har gjort siden 1994, har ikke virket

12 Skolemøbler og -indretning

30 Det begyndte med nogle dårlige fotos

32 Næsten 2.000 vikarer uden uddannelse underviser i folkeskolen

12 Mere ro med særligt lydsystem

33 Robotekspert vil styrke danske skolebørn

14 Individuel rådgivning til individuelle projekter

34 Lejrskole og skolerejser

16 Miljørigtigt fyldmateriale til kunstgræs 18 Hjælp til håndtering af ordblinde 20 Man kan godt have dannelse af børn og unge som mål 22 En rigtig papiravis i børnehøjde

34 Kom tæt på naturen og hinanden i Skåne 36 Lejrskole på toppen af Danmark 38 Hvad med at løse en mordgåde i fængslet? 40 Dronning Dagmar og stormflod 42 Kulturmøder i kunsten

Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628 Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Sender vi børnene for tidligt i skole?

Gør vi vold på børnene og skaber problemer i skolen, fordi vi sender dem for tidligt i skole? Det er et godt spørgsmål at stille ovenpå det tankevækkende debatindlæg fra Landsforeningen af Socialpædagoger, som vi bringer i denne udgave af magasinet Skolen. Den politiske iver efter at få børnene hurtigt gennem skolesystemet, så de hurtigere kan gøre samfundsnytte, giver måske bagslag. For de yngre børn i skolen giver mere uro, som går ud over undervisningen. Pointen er her, at det ikke nødvendigvis skyldes manglende opdragelse – det skyldes simpelthen blot, at børnene er for små til at komme i skole. Forskere advarede mod at sende børnene tidligere i skole, og der var også resultater fra forskningen, der viste, at hovedparten af de børn, der skal have specialundervisning netop er dem, der er begyndt tidligt i skolen. Alligevel gjorde den nye skolelov fra 2009 det obligatorisk for børn at starte i skolen i det sjette leveår, og det var måske ikke så smart. Antallet af omgængere i børnehaveklassen er steget med knap en fjerdedel, siden den ny skolelov i 2009 trådte i kraft, og drenge udgør 66 procent af de børn, der må tage 0. klasse to gange. Det er simpelthen spild af ressourcer, som burde mane til eftertanke. Har vi gjort det rigtige? Og hvis ikke – skal vi så ikke lave det om. For skolens og børnenes skyld. Problemet med børn, der ikke er skoleparate, kan vi ikke blot affærdige med, at forældrene ikke opdrager deres børn godt. De er måske bare for små til at komme i skole. God læselyst Kim Sejr, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Nye frie grundskoler fra august 2019 Når sommerferien er overstået næste år, forventer 24 nye frie grundskoler at åbne dørene for elever. Erfaringer peger dog på, at det blot er mellem en femtedel og halvdelen af de anmeldte skoler, som reelt åbner. Resten kommer af forskellige årsager ikke i gang – for eksempel som følge af for lille et elevgrundlag. Der er desuden indført en godkendelsesordning for frie grundskoler, som blandt andet skal modvirke, at der oprettes frie grundskoler, der ikke kan forventes at opfylde

frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. De 24 skoler, der har anmeldt oprettelse med forventet skolestart august 2019, vil være omfattet af godkendelsesordningen. Antallet af anmeldte skoler i perioden fra 2012-2018 har været svingende fra år til år. Tallet toppede i 2014 med 52 anmeldte skoler, mens det sidste år var faldet til 26 skoler.

Øget faglighed og mere frihed til skoler Regeringens nye udspil på folkeskoleområdet: ”Folkets skole: faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folkeskolereformen” lægger op til at justere folkeskolereformen for at hæve fagligheden og kvaliteten af skoledagen samtidig med, at der justeres på nogle af de områder, hvor der er udfordringer. Regeringen vil blandt andet ændre på skoledagen, så eleverne skal have flere fagtimer og mindre understøttende undervisning, så skolerne får bedre mulighed for at fokusere på den faglige indsats og realisere ambitionerne i folkeskolereformen. Et andet punkt i regeringens udspil handler om vikarer. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viste for nylig, at 11,1 procent af undervisningstimerne i folkeskolen blev gennemført med en vikar,

og at mere end halvdelen af vikarerne ikke havde en kvalifikationsgivende uddannelse. Initiativerne er som følger: • Flere fagtimer i folkeskolen. • Igangsættelse af læsekampagne. • Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen. • Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning. • Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder. • Præcisering af brugen af §16b. • Forsøg med selvstyrende skoler.

Nyt fra Undervisningsministeriet

Det gode håndværk tilbage i de unges hænder Metoderedegørelse, kildekritik og engelske verber skal i højere grad sidestilles med kundekontakt, robotteknologi og murerteknik i folkeskolen. Og så skal erhvervsuddannelserne tilbyde de unge et spændende ungemiljø, som både bygger på solide håndværkstraditioner og et stærkt fællesskab. Det og meget mere skal være med

til at skabe en bedre balance mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, når de unge skal vælge ungdomsuddannelse. Med udspillet ”Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden” foreslår regeringen en omfattende indsats i folkeskolerne, 10. klasse, vejledningen af de unge,

kommunernes indsats, strukturerne omkring og indholdet i erhvervsuddannelserne. Der er i alt afsat cirka to milliarder kroner til udspillet over fire år. Med udspillet lægger regeringen op til, at alle elever i folkeskolen møder erhvervsuddannelsernes fagligheder som en mere integreret del af skoledagen. Det sker blandt andet

med bedre fysiske rammer til praktiske fag på folkeskolerne, en obligatorisk prøve i et praktisk/musisk valgfag, erhvervsskolelærere i folkeskolen, valgfag på erhvervsskoler for folkeskoleelever, mere praksisfaglighed i læreruddannelsen og kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere.

Viden og inspiration til at lykkes med differentieret undervisning Det er en kompleks opgave at forberede og gennemføre god undervisning, som byder på faglige udfordringer for alle elever. I en ny ”Viden Ompakke” om undervisningsdifferentiering er der hjælp at hente. Udgivelserne samler og formidler relevant viden og forskning, som kan give undervisere og andet pædagogisk personale et lettilgængeligt overblik over forskellige

metoder til, hvordan undervisningen kan differentieres. Der er ikke bare én måde at lykkes med undervisningsdifferentiering. Der er mange forhold i spil og også forskellige muligheder afhængigt af uddannelsesområderne. Derfor er der tre udgivelser i den nye Viden Om: en til grundskolen, en til erhvervsuddannelser og en til gymnasier. Hver af de tre udgivelser i ”Viden Om

undervisningsdifferentiering” består af et vidensnotat, et udviklingsredskab og en plakat. Vidensnotatet til hvert område giver en række eksempler på, hvordan differentieret undervisning kan se ud baseret på forskning på området. Notatet samler viden om, hvad der kan være med til at kvalificere arbejdet med at differentiere undervisningen. Plakaten formidler vidensnotatets pointer. Udviklingsredskabet kan

lærere og andet pædagogisk personale bruge til systematisk at drøfte indsatsen med at differentiere undervisningen. Der er blandt andet fokus på at håndtere de udfordringer og muligheder, som et lærerteam møder i arbejdet med undervisningsdifferentiering. Alle materialerne i Viden Om undervisningsdifferentiering kan hentes på emu.dk.

Flere praktiske færdigheder og kreativitet ind i udskolingen Som del af den politiske aftale om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen skal gennemføres et udviklingsprojekt i skoleårene 2018/19 og 2019/20, der skal styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler om at få

mere praksisfaglighed ind i udskolingen. Folkeskoler og erhvervsskoler kan nu søge om at deltage i projektet. I projektet skal folkeskoler og erhvervsskoler samarbejde i arbejdsgrupper om at udvikle og afprøve praksisfaglige undervisningsforløb

Skriv til Skolen Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: ks@skolemagasin.dk

og bidrage til at udvikle inspirationsmaterialer til lærerne, som kan anvendes på alle landets skoler. Forskere og ministeriets læringskonsulenter bliver også tilknyttet samarbejdet. Arbejdet tager udgangspunkt i, hvordan der arbejdes med elevernes praktiske færdigheder og kreativitet, arbejdskendskab, værkstedsfærdigheder, færdigheder i at skifte perspektiv mellem del og helhed samt færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis. Arbejdet skal understøtte lærernes systematiske arbejde med elevernes

praksisfaglige kompetencer og herved bidrage til arbejdet med den nye praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Ca. 35 skoler vil blive udvalgt til at deltage i projektet. I udvælgelsen vil blive lagt vægt på, at skolerne i forvejen arbejder med den praksisfaglige dimension i udskolingen, så der bygges videre på de eksisterende erfaringer på skolerne.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

De er ikke uopdragne. De er bare for små

Børneministeren har sat børneopdragelse på den offentlige dagsorden, fordi de yngste ikke kan sidde stille i skolen. Da loven om tvungen skolestart i det sjette leveår blev vedtaget, advarede forskerne netop mod at sende femårige i skole. I dag er det, som om at alle har glemt, at børnene måske bare er for små Af Britt Petersen og Jan Hoby, formand og næstformand i LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

igurd har fødselsdag i december. Han er derfor fem år og tre måneder gammel, da han for første gang går ind af skolens port og bliver del af en gruppe på mere end 100 nye skolebørn, der alle sammen skal mestre overgangen fra Elefantstuen i børnehaven til skolefritidsordningen i den store kommuneskole. Sigurd er fem år og syv måneder, da skolen for alvor indhenter ham. Da det ringer ind til børnehaveklasse her i august, skal Sigurd lære at sidde stille og at øve i sig i at skrive bogstaver og tal. Når den lange skoledag er forbi, skal han selv finde ud af at få taske og overtøj med over i skolefritidsordningen. Og tasken er vigtig, for der er

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

skiftetøj i – for Sigurd tisser faktisk stadig i bukserne, og det er blevet værre, siden han forlod børnehaven. Hvis Sigurd var blevet født for bare ti år siden, var han med stor sandsynlighed ikke begyndt i skolen, mens han stadig tissede i bukserne. I 2009 ventede en femtedel af den årgang, der havde seksårs fødselsdag, et år og begyndte først i skolen året efter. Hovedparten af dem var drenge, og hovedparten af dem havde fødselsdag om efteråret. Tidligt i skole Der var ikke mange forældre, der pressede på for at få deres børn til at begynde i skolen, hvis de ville være små

Tvungen skolestart

Først bestemmer man, at småbørn ❝ skal tvinges i skole. Når de så opfører sig som de småbørn, de er, gør man det til forældrenes problem ved at sige, at de er dårligt opdragede

femårige ved skolestart. De fleste havde læst på lektien og vidste sammen med pædagogerne, at især små drenge kom i klemme, hvis de blev skolebørn, før de var klar. Der skal nemlig en vis grad af modenhed til, for at man kan indgå i et større fællesskab med endnu flere børn og færre voksne end i vuggestue og børnehave. Og før man kan se meningen med at sidde og arbejde med noget, man måske endda synes er kedeligt, for at blive dygtigere. Pædagogerne og mange forældre kendte også de ret massive forskningsresultater, som viste, at hovedparten af de børn, der fik specialundervisning var børn, der var begyndt tidligt i skolen. De forskningsresultater blæste V-K regeringen højt og flot på, da de pressede den ny skolelov igennem i 2009. For børnene skulle så hurtigt gennem systemet som muligt, så de kunne blive nyttige samfundsborgere – jo før jo bedre. Den ny skolelov gjorde det obligatorisk for børn at starte i det sjette leveår og indførte, at forældres skulle søge kommunen om udsættelse, hvis forældrene ikke

mente, barnet var parat. Pædagogerne i børnehaven fik ikke noget at have sagt. Politikerne blæste også på alle de advarsler, der kom fra børneforskere og ditto praktikere, der sagde, at det var synd at tvinge femårige på skolebænken, og at det ville give bagslag. Det har det så gjort. Den uafhængige tænketank DEA publicerede lige inden årsskiftet 2018 en spritny undersøgelse. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, hvordan det går med sammenhæng mellem skoler og dagtilbud. Men ét resultat trådte markant fem: Op mod halvdelen af de danske indskolingsledere mener, at der sidder tre elever i hver 0. klasse, som slet ikke er skoleparate. De mestrer ikke fællesskabet i klassen, selv om de mestrer fællesskabet i børnehaven. De har endnu ikke udviklet lysten og evnen til at tage de udfordringer op, som skolen tilbyder – når det gælder skolens version af leg eller » læring.

Skolernes bedste valg af drikkevandskøler • Danmarks største udvalg af drikkevandskølere • Danmarks skarpeste priser • Serviceaftale fra kr. 995,- pr. år ekskl. moms Kontakt os på tlf. 29 12 16 17 eller info@easywater.dk

easywater.dk

Va nd kø le r

kun kr. 4.80s0,ek sk l. m om

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Som der blev advaret om Undersøgelsen blev afsæt for børneminister Mai Mercados udspil, hvor hun satte forældrenes opdragelse på den offentlige dagsorden. Som hun udtalte til medierne: Det er et stort faresignal, at skoleledere siger, at der sidder i hvert fald tre i hver klasse – mellem ti og femten procent – som ikke kan finde ud af at modtage undervisning. De kan ikke sidde på en stol, de kan ikke række hånden op, de kan ikke modtage en besked. Det er noget, man skal have lært hjemmefra. Det går ud over vores fællesskab og især de svage elever, som folkeskolen skal rumme i de almindelige klasser i dag. De elever betaler for, at nogle forældre ikke opdrager deres børn godt nok. Det var lige præcis det, som forskere og pædagoger advarede om i 2009: Børn, og især drengebørn, der er født i den sidste del af året, er ikke nødvendigvis skoleparate. Det er ikke noget, man kan opdrage sig ud af. Det handler om modning af hjernen. Og der er grænser for, hvor meget man kan tvangsmodne børnehjerner. Det er heller ikke noget, man realistisk set kan afbalancere ved at gøre skolen mere børneparat. Der er gjort meget godt, og der bliver gjort meget for at gøre skolen mere spiselig for de yngste elever. Men man kan grundlæggende ikke ændre ved det faktum, at skolen er et sted, hvor man modtager undervisning, og at det er man ikke nødvendigvis klar til, når man er fem-et-halvt og har en umoden hjerne, der kun er indstillet på at lege. Svært at få skoleudsat børn I skoleåret 2016/2017 startede 93 procent af alle de danske børn, der havde seksårs fødselsdag i løbet af året, i skolen. Tendensen er, at børn kun bliver skoleudsatte, hvis der er egentlige problemer omkring barnet, såsom at det har et handicap eller er for tidligt født. I mange kommuner skal børn og forældre vurderes af pædagogiskpsykologisk rådgivning, før der kan bevilges skoleudsættelse. I de mindre stramme kommuner som eksempelvis København skal skolelederen, der i parentes bemærket overhovedet ikke kender barnet, skrive under på ansøgningen. Hun skal desuden godkende en handleplan, der beskriver, hvad der skal sættes ind med i forhold til barnet, så det kan udvikle sin skoleparathed. Og nej – man slipper ikke af sted med at skrive, at ”Sigurd er helt normal og alderssvarende. Han er bare alt for lille til at begynde i skole, når han er fem år gammel. Derfor synes vi, at han skal have lov til at lege videre i børnehaven et år mere.” Det er blevet gjort godt og grundigt besværligt at få skoleudsat et barn, og det er også blevet gjort til noget, 8

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Britt Petersen, formand i LFS, Landsforeningen af Socialpædagoger.

som man nemt kan komme til at skamme sig lidt over. Derfor fortæller pædagogerne om, at forældre stejler, hvis fænomenet skoleudsættelse bliver nævnt. De bliver bange for, at deres barn bliver stigmatiseret, og at det vil fremgå af barnets papirer op gennem barndommen. De bliver også flove – de føler, at deres barn har dumpet børnehaven. Det er selvfølgelig ikke generelt. Faktisk er der noget, der tyder på, at især forældre fra uddannelsesfremmede hjem og forældre med anden etnisk baggrund end dansk bliver mere bekymrede end danskere, der selv har lang skolegang bag sig. Og det kan netop bekymre, for det kan betyde, at det måske er de børn, der har mest behov for skoleudsættelse, der så ikke får det. Rettidig skolestart – revurdering? Et meget stort dansk registerdatastudie [1], hvor man har set på data for 50.000 børn, født i årene 1997 til 2004, viser, at de ældste skolestartere, som har fødselsdag først på året og derfor når at blive mellem seks og seks et halvt år gamle, før de får skoletasken på, får et forspring. De klarer sig eksempelvis bedre i de nationale tests. Studiet viser også, at meget ung alder ved skolestart er signifikant forbundet med større risiko for problemer med hyperaktivitet, som i denne sammenhæng kan defineres som manglende evne til at fokusere og indlære. Dette resultat genfindes ved 11-års alderen. For læringens dybde afhænger af elevens grad af opmærksomhed. Der er altså håndfast dokumentation for, at det kan være omkostningsfuldt for nogle børn at starte tidligt i skolen. Det kom faktisk også ud mellem sidebenene i en ministeriel rapport fra selveste Undervisningsministeriet i 2017. Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse barslede i juni 2017 med en diger rapport [2], som

Tvungen skolestart

Jan Hoby, næstformand i LFS, Landsforeningen af Socialpædagoger.

gennemgik alle de hurdler, der er for ligestilling i uddannelses- og karrierevalg i danske børns liv. Rapporten dvælede ved det faktum, at drenge modtager mere specialundervisning og kommer ud af folkeskolen med dårligere faglige resultater end piger. En af anbefalingerne fra udvalget var i al sin diskretion: ”Begrebet ‘rettidig skolestart’ bør i denne sammenhæng revurderes – dette særligt for at forebygge, at drenge tabes i overgangen fra dagtilbud og børnehaveklasse.” Oversat til almindeligt dansk betyder det, at udvalget anbefaler, at man ser på, om det nu også er så smart, at man siger, at rettidig skolestart er i (drenge)barnets sjette leveår, hvis det indebærer, at han skal begynde i skolen som femårig med en umoden børnehavehjerne. Rapporten blev desværre og på trods af de mange timer og kræfter, der var lagt i arbejdet, sparket til hjørne – i hvert fald når det gjaldt begrebet rettidig skolestart. Det ligger snublende nært især at tale om de små drenge, når man problematiserer den tidligere skolestart. Det er drengene, der ender med at få specialundervisning, det er dem, der ender ud med de laveste karaktergennemsnit, og det er også i vidt omfang dem, der ”dumper” børnehaveklassen. Antallet af omgængere i børnehaveklassen er steget med knap en fjerdedel, siden den ny skolelov i 2009 trådte i kraft, og drenge udgør 66 procent af de børn, der må tage 0. klasse to gange. Men hvis man udelukkende fokuserer på de konkrete beviser på, at mange drenge ikke tåler den tidlige skolestart, taber vi de piger, der lider under det samme. Ovennævnte rapport slog nemlig også fast, at drengene ganske vist fik de laveste karakterer – men de trives bedre i skolen end pigerne. Skolen har en pris i et samfund, hvor fokus er på, at børn skal videre – og at det skal gå stærkt.

Loven fra 2009 handlede om, at V-K regeringen ville have danske børn til at få gjort sig færdige med barndommen så hurtigt som muligt, så de kunne komme videre i systemet. De danske kommuner har lidt under et benhårdt økonomisk pres fra statens side lige siden. Det har betydet, at hver eneste halvtredsøre er blevet vendt. Og da et skolebarn er billigere for kommunen end et børnehavebarn, har fristelsen været for stor: Kommunerne har plukket de lavthængende frugter ved at gøre det så inderligt besværligt at skoleudsætte børn som overhovedet muligt, indtil forældrene holdt op med at spørge, fordi det blev til noget, man bare ikke gjorde. Det betyder, at Sigurd går og tisser i bukserne i skolegården sammen Alba, Josefine, Amina og Ahmed. Det betyder også, at hverdagen bliver ekstra hård for de mange børnehaveklasselærere, der kæmper for at skabe en udholdelig hverdag for de yngste elever og for de forældre, der slæber grædende børn af sted i skole. Opdragelse Det er slemt nok i sig selv. Men det kan godt føles som en hån, at børneministeren blandt andet på baggrund af urolige børnehaveklassebørn starter et statsligt initiativ som ”Opdragelsesdebatten”. Først bestemmer man, at småbørn skal tvinges i skole. Når de så opfører sig som de småbørn, de er, gør man det til forældrenes problem ved at sige, at de er dårligt opdragede. Pædagoger har intet imod at diskutere opdragelse, eller mere præcist dannelse af det hele menneske. Pædagoger ved godt, at der er børn, som har svært ved at afkode de sociale færdselsregler og institutionens hastighedsgrænser. Det kan være hjemmefra – men det kan så sandelig også være, at de simpelthen har fået for lidt voksenkontakt i daginstitutionerne på grund af for dårlige normeringer. Det, pædagoger har noget imod, er, at man ikke vil vedkende sig den fejltagelse, man lavede i 2009, hvor man mod pædagogernes og børnepsykologernes råd bestemte sig for at lave fremdriftsreform i børnestørrelse og tvinge børn til at begynde i skole, når de er fem år og få måneder gamle. Det er ikke kønt, at man nu – små ti ● år senere – tørrer konsekvenserne af på forældrene.

[1] Sivertsen, H.H og Dee, T.S.: The Gift of Time? School Starting Age and Mental Health. Health Economics 12.12.2017. [2] Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse. Undervisningsministeriet. Juni 2017 Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Kronik

Meget af det, vi har gjort siden 1994, har ikke virket Der har ikke manglet penge i skolepolitikken. Hvad der har manglet, er først og fremmest en troværdig forandringsstrategi, mener Per Fibæk Laursen, professor på Aarhus Universitet Af Per Fibæk Laursen, professor, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

e hundredvis af millioner kroner, der gennem en årrække er blevet brugt på it i skolen har ikke øget undervisningens kvalitet. Det er hovedbudskabet i en bog, som Jesper Balslev udgav i begyndelsen af marts. Bogen er den foreløbigt sidste i en række analyser, der sår alvorlig tvivl om fornuften i de sidste 25 års skolepolitik. Der er brug for en grundlæggende ny forandringsstrategi i skolepolitik og -forvaltning.

kan beskyldes for at repræsentere den sædvanlige venstrefløjskritik, men er lavet af Cepos og konsulentfirmaet McKinsey. Analyserne kommer på forskelligt grundlag til samme resultat: Meget af det, vi har gjort siden 1994, har ikke virket.

Større skoler er ikke bedre De to Cepos-økonomer Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen viste i bogen, Den Det begyndte i 1994 danske grundskole – økonomisk Man kan ikke forbedre et I 1994 kom den første undersøgelset, fra 2015, at to af de højt se, der sammenlignede danske skoprioriterede indsatser i dansk skolesystem som det danske leelevers præstationer med elever i skolepolitik overhovedet ikke ved at ændre på strukturer, andre lande. har virket. incitamenter og formelle regler. Den viste sammen med adskilMan har gjort skolerne størHvis eleverne skal lære mere, lige senere undersøgelser, at vi re i håb om, at stordriftsfordele ikke var så gode, som mange havde ville gøre skolerne billigere og skal lærere, elever og forældre håbet. I eftertænksomhedens lys i håb om, at den specialisering engageres i fælles bestræbelse må man tilføje: Vi var dog heller af lærernes arbejde, som større på at gøre skolen bedre. ikke dårligere end mange af vore skoler gør mulig, ville øge undervisningens kvalitet. nabolande. Disse forhåbninger er blevet gjort til skamme. Større Men de internationale undersøgelser udløste en ny skoler er hverken billigere eller bedre. Heller ikke linjeuddannelsespolitisk dagsorden: Vi skal højere op på de fagskompetence til lærerne ser ud til at virke. Elevernes internationale ranglister. Der har været gennemført en meget lang række tiltag for at nå dette mål, og de samlede faglige udbytte løftes ikke af, at de får linjefagsbaseret undervisning. direkte udgifter løber op i adskillige milliarder. Dertil Det kan umiddelbart undre. Men forklaringen er forkommer de usynlige udgifter, der ligger i lærernes arbejde med at få de mange tiltag til at fungere. modentlig, at der ikke er nogen særlig tæt sammenhæng I betragtning af omkostningerne ved alle disse tiltag mellem læreres formelle og reelle kompetence. har de kritiske analyser fået alt for lidt opmærksomhed. Det internationale konsulentfirma McKinsey viste i Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på to lidt en analyse fra 2010, baseret på Pisa-data, at i højtudviklede landes skolevæsener virker det ikke fremmende på ældre analyser, der er særligt interessante, fordi de ikke

❝

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Skal man gøre et godt skolesystem endnu bedre, er der i stedet brug for støtte til lærernes og skoleledernes professionalitet og innovation, mener Per Fibæk Laursen, professor på Aarhus Universitet.

kvaliteten at forsøge at styre centralt og at holde lærere og skoler ansvarlige for resultaterne. Skal man gøre et godt skolesystem endnu bedre, er der i stedet brug for støtte til lærernes og skoleledernes professionalitet og innovation. Tillid i stedet for penge Mange af de seneste 25 års tiltag har været særdeles kostbare. Ud over it-satsningen løber også både efteruddannelse i linjefag, udvikling af nationale test og indkøb af elektroniske læringsplatforme hver især op i hundredvis af millioner kroner. Der har ikke manglet penge i skolepolitikken. Hvad der har manglet, er først og fremmest en troværdig forandringsstrategi.

Man kan ikke forbedre et skolesystem som det danske ved at ændre på strukturer, incitamenter og formelle regler. Hvis eleverne skal lære mere, skal lærere, elever og forældre engageres i fælles bestræbelse på at gøre skolen bedre. Det kræver, at deres tid og energi ikke bindes af det ene centralt vedtagne tiltag efter det andet. Det kræver et mere meningsfuldt mål end at komme højere op på de internationale ranglister – det kunne eksempelvis være at virkeliggøre folkeskolens formål. ● Og det kræver, at de mødes med tillid. (Denne kronik er tidligere bragt på Altinget.dk)

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Skolemøbler og -indretning At alle elever skal kunne høre, hvad læreren siger, uanset hvor man sidder i lokalet. At elever med høretab er en del af undervisningen på lige fod med de øvrige elever er en selvfølgelighed.

Mere ro med særligt lydsystem

et bedste ved Soundfield-systemet er, at jeg tydeligt kan høre, hvad læreren siger, også selv om der engang i mellem er lidt støj i klassen. Ordene kommer fra Nellie, en frisk og glad pige, der går i 7. klasse på Rönnowskolen i Århus. Inden højttalersystemet blev taget i brug på skolen, oplevede Nellie, at det indimellem kunne være svært at følge med i undervisningen, når lydniveauet i klasseværelset var højt. I dag ser det helt anderledes ud, og det er ikke bare Nellie, der kan mærke forbedringen i undervisningen. Også skolens inspektør, lærere og de øvrige elever i klassen kan mærke en stor forskel efter systemet er taget i brug. – Efter skolen er begyndt at anvende Roger Soundfield, så oplever jeg, at eleverne er blevet mere

Dette er Roger Soundfield Et brugervenligt lydudjævningssystem som giver bedst mulig lyd til alle i klasseværelset, uden at læreren behøver at anstrenge sin stemme. Den bedste indlæring er, når elever kan høre tydeligt, og læreren kan tale i et behageligt niveau. Roger Soundfield, er et brugervenligt og effektivt system, som sender talen fra lærermikrofonen ud i højttaleren, så alle elever kan høre, uanset hvor de sidder i klasseværelset.

• Bedre lyttemiljø. Tydeligere lyd og forbedret indlæring. • Færre gentagelser. Lærerne brugere mindre tid på gentagelser og mere tid på selve undervisningen. • Spare stemmen. Læreren behøver ikke at tale højere for at blive hørt.

opmærksomme på, hvad der bliver sagt i timerne, siger Johan Henriksson, som er en af lærerne på Rönnowskolen. Skolens inspektør Mathias Dettman er også glad for resultatet, og med den respons han har fået fra både lærere og elever. – Jeg har fået vældig gode tilkendegivelser fra mine lærere, som siger, at arbejdsmiljøet er blevet betydeligt bedre, siden vi indførte systemet med mikrofoner. Det er blevet roligere i klasseværelset, i forhold til inden systemet blev installeret, og det gavner både lærere og elever, siger han.

Inden højttalersystemet blev taget i brug på skolen, oplevede Nellie, at det indimellem kunne være svært at følge med i undervisningen, når lydniveauet i klasseværelset var højt. I dag ser det helt anderledes ud. 12

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Undervisningen skal være ens for alle At alle elever skal kunne høre, hvad læreren siger, uanset hvor man sidder i lokalet, og at elever med høretab er en

Sonova

Systemet er et brugervenligt lydudjævningssystem, som giver bedst mulig lyd til alle i klasseværelset, uden at læreren behøver at anstrenge sin stemme.

del af undervisningen på lige fod med de øvrige elever, er en selvfølgelighed på Rönnowskolen. Så selv om vejen til målet ikke altid er ligetil og enkel, så er der fokus på, at målet skal opnås. – Vi bruger alle tilgængelige midler for at nå målet, og et stort skridt på vejen er at sørge for, at alle klasseværelser får et højttalersystem på sigt, siger Mathias Dettmann.

Positivt for både undervisningen og indlæringen Nellie fortæller, at klassen hun går i egentlig er ganske rolig. Det er først om eftermiddagen, når alle er lidt trætte, at der bliver lidt uro og snak i klasseværelset. Så er det dejligt at systemet er på plads. – Selv når der er højlydt i klassen, og mange rører på sig, så hører jeg tydeligt hvad læreren siger, og det gør, at jeg kan følge med i undervisningen, siger hun. Lærer Johan Henriksson bakker op: – Vi behøver ikke at anstrenge vores stemmer i undervisningen længere. Vi ved, at vores stemmer når ud til eleverne ved hjælp af højttaleren, uanset hvor i klasseværelset eleven sidder. Det er positivt for både undervisningen og for en effektiv indlæring. ●

Lad os inspirere jer Vi vil skabe de bedste betingelser for idrætsudøvere, samt inspirere og levere idrætsprojekter, som giver lyst til og mulighed for idræt, bevægelse og fællesskab. SAMMEN KAN VI SKABE ET SUNDERE SAMFUND...

Frederiksbjerg skole

Vorbasse skole

WWW.VIRKLUND-SPORT.DK Magasinet Skolen_sept18_Unisport.indd 1

Kirkebjerg skole

WWW.UNISPORT.COM Magasinet Skolen · 2018 nr. 5 25-09-2018 16:05:38

Møbel-Gruppen

Et af de bedste bud på ergonomi i klassesættet er Panto Move stolen fra VS, der med muligheden for 3D-vip i sædet og de højdejustérbare borde kan anvendes hele vejen fra 1. til 10. klassetrin.

Individuel rådgivning til individuelle projekter Vigtigt med rådgivning om indretning, for ofte præsenterer vi forslag, som skolerne slet ikke har tænkt over, fremhæver Møbel-Gruppen

øbel-Gruppen A/S i Holbæk har i mange år haft med skolemøbler at gøre, så virksomheden i dag er specialist på området og ved, hvad såvel elever som lærere har brug for, når en skole skal indrettes med nye møbler. – Rådgiverne hos Møbel-Gruppen har mange års erfaring med indretningsløsninger til skoler, og de sætter en personlig ære i at finde frem til de bedste løsninger i tæt samarbejde med de, der skal tage beslutningerne herom, hvad enten det nu er skoleledelsen eller måske et udvalg på skolen, siger direktør Michael Huus. Møbel-Gruppen har gennem årene indrettet mange skoler med siddemøbler, borde, lærerarbejdspladser, skærmvægge, akustikvægge, katedre, reoler, tavler og meget mere. – Det vigtigste er jo, at vi kan skabe den indretning som lige præcis den enkelte skole har behov for, og det sker ofte i en dialog med de, der skal leve med møblerne i det daglige. Det er jo ikke altid, at skolen kender til den mangfoldighed af løsninger, der er at vælge imellem, og her er det vores opgave at rådgive. Ofte er vi stand til at præsentere løsninger, der ikke er blevet tænkt over, men bedre er i stand til at dække et behov, siger Michael Huus og uddyber:

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

– Vi starter som regel med at besøge skolen og tage en snak med skolens ledelse og de lærere, der er involveret i indretningen. Når vi har snakket ønsker og behov igennem, så tager vi rumtegningerne, supplerer med vore egne opmålinger, og udarbejder herefter forslag, som skolen kan tage stilling til. Forslagene kan være meget detaljerede – helt ned til valg af farve på betræk, gulvtæpper og gardiner. Alt sammen skal ske inden for de krav, skolen har til såvel funktionalitet og økonomi, siger direktør Michael Huus. Forskellige behov Møbel-Gruppen samarbejder med et stort antal udvalgte møbelproducenter, designere og indretningsarkitekter for at kunne dække alle behov – også de allermest specielle. – Vi arbejder ud fra den overbevisning, at ikke alle af vores kunder har brug for de samme ting, og derfor arbejder vi ud fra mottoet ”Individuel rådgivning til individuelle projekter”, for vi oplever nemlig, at de forskellige skoler har forskellige ønsker og behov. Derfor tilbyder vi ikke blot standardløsninger, men løsninger der er tilpasset den enkelte skole og dens ønsker til indretning, siger Michael Huus.

Skolemøbler og -indretning

Kalundborg Friskole har netop fået opført en ny bygning med naturfagslokaler, hvor Møbel-Gruppen har stået for indretningen.

Bevidste om læring Møbel-Gruppen har senest stået bag en indretning på teknologieksperimentariet Tek-X i Rødovre og Antvorskov Skole i Slagelse. Et andet eksempel er Kalundborg Friskole, der netop har fået opført en ny bygning med naturfagslokaler, hvor virksomheden har stået for indretningen. – Vi er meget bevidste om, at indretningen skal understøtte læringen og samtidig også medvirke til et godt læringsmiljø. Derfor tænker vi meget over ergonomien i forhold til klassesæt med fokus på indlæring, ligesom

vi er fuldt opdateret omkring kravene til lokaler, der skal bruges til faglokaler, f.eks. naturfag. Indlæringsmiljøet har også noget med lydmiljøet at gøre, hvor dårlig akustik kan virke meget forstyrrende – derfor er det helt naturligt for os at medtage akustikken i vores dialog med skolerne, når vi skal planlægge en indretning, siger Michael ● Huus.

30 % af børn i indskolingen har dårlig motorik

Hoppepuder er løsningen

Kun 15 % af børn i alderen 11-15 år får nok motion

Aktiv Leg ApS

www.aktiv-leg.dk

Tlf. 75 33 60 10 Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Unisport

Miljørigtigt fyldmateriale til kunstgræs Det er ikke nødvendigt at svine naturen til med mikroplast fra kunstgræsbaner. Nu kan man nemlig bruge et helt nyt granulat til at fylde kunstgræsbanen med – og det er fuldt ud biologisk nedbrydeligt

unstgræsbaner bliver mere og mere populære, fordi man kan spille på dem i længere tid i løbet af året. Boldbaner med naturgræs kan man derimod kun spille på i den del af året, der er nogenlunde tørt. Ellers er alternativet grusbaner. Det har fået mange kommuner og skoler til at anskaffe sig kunstgræsbaner – indtil videre vurderes det, at over 300 kunstgræsbaner er etableret i landet, og tallet er voksende, kan Miljøstyrelsen oplyse. Der er dog en alvorlig ulempe ved kunstgræsbanerne – de forurener. Fyldmaterialet i banerne er lavet

Unisport har netop lanceret et fyldmateriale, der kan afløse mikroplasten i traditionelle kunstgræsbaner – et organisk og fuldt biologisk nedbrydeligt materiale. 16

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

af granulat, udvundet af gamle bildæk, som for det meste er lavet af syntetisk gummi, altså plast, som er svært biologisk nedbrydeligt. Granulatet er bittesmåt med kornstørrelser på 0,8 – 3,0 mm, og en del af denne mikroplast forsvinder ud af banen i løbet af året. Helt præcist regner man med, at 1.500 tons af denne mikroplast forurener miljøet – hvert år. Biologisk nedbrydeligt Nu kan man gøre noget ved det. Unisport har nemlig lige lanceret et fyldmateriale, der kan afløse denne mikroplast – et organisk og fuldt biologisk nedbrydeligt materiale. – Som en del af et nyt kunstgræssystem, er det nye ”infill materiale” udelukkende fremstillet af organiske materialer og 100 procent genanvendeligt. Fyldmaterialet er certificeret biologisk nedbrydeligt og har mange genanvendelsesmuligheder. Vi har gennemført mange testinstallationer i forskellige lande, og tilbagemeldingerne fra brugere og spillere har været positive, siger Anjo van der Wende, fra Unisport. Det nye produkt hedder Saltex BiofillTM og er det første af sin art på verdensplan – og samtidig er det er en del af det Fifa-godkendte system for kunstgræs. Unisport har leveret og monteret mere end 1.000 kunstgræsbaner i Norden og er en af de få producenter, ● der anbefales af Fifa.

Skolemøbler og -indretning

optimér

LYDEN OG REDUCÉR STØJEN

Scan Office er én af Danmarks førende leverandører af møbler og indretningsløsninger til børn og unge i alle aldre – fra de allerførste klassetrin til videregående uddannelsesinstitutioner. Besøg os på stand 1122

1. + 2. NOVEMBER 2018 SKOLELEDERNES ÅRSMØDE ODENSE CONGRES CENTER Kom forbi vores stand og hør hvordan vi kan løse jeres problemer med støj på skolen.

Få inspiration på www.scanoffice.dk

Magasinet Skolen_176x130.indd 1

17-09-2018 08:06:21

NYT inspira onskatalog!

...forvent mere...

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Ordblindhed

Hjælp til håndtering af ordblinde Best practice materiale kan hjælpe undervisere til ordblinde med hvad, de konkret skal stille op i forskellige situationer

vad gør man, når en elev får en diagnose som ordblind? Det findes der nu praksisnært informationsmateriale for, der er et resultat af en række konferencer om, hvordan man hjælper ordblinde elever. Læsevejleder Carsten Milan Nielsen har været med til at udvikle nogle af anbefalingerne, som han i dag stadig vender tilbage til, når han har brug for at orientere sig. Et netværk hvis formål har været at støtte ordblinde skoleelever, er således endt ud i produktionen af landets første best practice-materiale, som kan hjælpe undervisere til ordblinde med hvad, de konkret skal stille op i forskellige situationer. Det kan være mere motiverende at læse tips til den konkrete Pædagogisk samarbejde Initiativet startede som et samarbejde mellem Nota, Sorø situation man står i, frem for teori og evidens, siger Carsten Milan Nielsen, der er koordinerende læsevejleder i Sorø Kommune og en række pædagogiske læringscentre på Kommune. Sjælland. Under tre konferencer blev den nyeste viden om ordblindhed formidlet Guide til udredning og diskuteret, og erfarinLærere har længe manglet de her helt gerne derefter samlet i I materialet findes også lavpraktiske ’her og nu’-tips, hvis deres praksisnære anvisninger, guider med gennemgang som alle undervisere lanaf et eksempel på et udredelever har fået en diagnose som ordblind det over nu kan bruge. ningsforløb for en ordblind – Lærere har længe manglet de her helt lavpraktiske elev og hjælp til de pædagogiske læringscentre i forhold ‘her og nu’-tips, hvis deres elever har fået en diagnose til, hvordan de bedst klæder kolleger og forældre på til at som ordblind. Det kan være mere motiverende at læse understøtte den ordblinde elev. tips til den konkrete situation, man står i, frem for teori – Undervisere kan også finde hjælp til, hvordan man og evidens, siger Carsten Milan Nielsen, der er koordine- laver en mentorordning, hvor man f.eks. tager ordblinde rende læsevejleder i Sorø Kommune. fra udskolingen og sætter dem sammen med yngre ordSelv om Carsten selv har været med til at udvikle ma- blinde, så de får tips til, hvordan de klarer sig, og hvilke terialet, bruger han det stadig til at orientere sig selv. hjælpemidler, der findes og virker bedst, siger han. – Hvis jeg vil dele viden med forældre, der har et – De yngre ordblinde er rigtigt glade for det. De barn, som har fået en diagnose som ordblind, kan jeg får rollemodeller, som de kan spejle sig i, og det er vidt henvise til gode, praktiske råd om, hvad de konkret kan forskelligt, hvor meget de benytter sig af dem, for nogle gøre for at hjælpe, siger han. bliver hurtigt selvkørende, mens andre har brug for mere sparring.

❝

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Fakta Mange af deltagerne fra konferencerne har også fået adgang til en Facebookgruppe, hvor de kan stille spørgsmål, og hurtigt får svar fra andre, der har været igennem lignende situationer. – Der er brug for at kunne netværke med nogen, som arbejder med ordblinde. Der har altid været nogen, der arbejdede med ordblinde, men det har nogle steder mest været ildsjæle eller skoler, der har haft et særligt fokus på området. Nu har alle landet over adgang til praksisnære anbefalinger, men det mangler selvfølgelig at komme ud i alle afkroge, for ikke alle kender til muligheden, siger Carsten Nilan Nielsen. Initiativet er støttet af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots -og

Det estimeres fra adskillige internationale undersøgelser, at syv procent af befolkningen er ordblinde. Det svarer til ca. 400.000 danskere. I dag findes der mange digitale redskaber, der kan hjælpe ordblinde gennem uddannelsen og i fritiden. F.eks. kan man finde lydog e-bøger på nota.dk, og adskillige apps kan læse tekst op eller skrive tekst ved indtale.

Under tre konferencer blev den nyeste viden om ordblindhed formidlet og diskuteret, og erfaringerne derefter samlet i praksisnære anvisninger, som alle undervisere landet over nu kan bruge.

Kulturstyrelsen, og de konkrete guides kan findes på www.nota.dk/ordblind. ●

- Din kreativitet starter her

VALLEJO Akrylfarve - Altid fast lav pris - Priser fra 42,- inkl. moms - Betal med EAN nummer i webshoppen

Stelling.dk Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Guldborgsund Kommune

Man kan godt have dannelse af børn og unge som mål Guldborgsund Kommune vil danne børn og unge, så de udvikler kreativitet, kritisk sans og udviklende fællesskaber, livslang nysgerrighed og livsduelighed Af Martin Lohse, fmd. Kultur, fritid og bosætnings udvalget og Alma Larsen, direktør for Social, kultur og branding, Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommunes nyligt vedtagne planstrategi er dannelse en blandt tre prioriterede målsætninger på niveau med ”flere arbejdspladser” og ”gode rammer for sundhed og hverdagsliv”. Planstrategien er kommunens altoverskyggende strategi for, hvor man vil hen med sin kommune. Det er altså ikke et hvilket som helst dokument. Dannelse blandt vores børn og unge er et reelt mål for Guldborgsund Kommune. Og hvorfor så det, kan man spørge sig selv? Er det ikke vigtigere, at de unge lærer at læse og skrive? Jo, det er helt afgørende, at vores unge lærer at læse og skrive. Men det er også helt afgørende, at den fagfaglige læring ikke står alene, for vi tror, at det vil have negativ betydning for vores børn og unge på sigt. Faglig læring og dannelse I Guldborgsund Kommune er vi optagede af at udfordre det til tider ensidige fokus på individuelle læreplaner, test og numeriske adgangskrav, hvor faglig læring får status som den eneste vigtige færdighed for det gode voksenliv. Tidligere hvilede uddannelse på to ligeværdige principper: faglig læring og dannelse. Denne tilgang betød, at det var en naturlig opgave for folkeskolen både at sikre, at børnene tilegnede sig faglig viden, og at de blev

Et projekt i Guldborgsund Kommune har vist, hvordan musikken blandt andet betød, at elevernes evne til at koncentrere sig steg mærkbart. 20

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Det seneste projekt i Bobleriet er et gadekunst-projektet Smiley Attack. Her skaber unge og ældre nye relationer, mens de lærer hinanden om både håndarbejde og moderne udtryksformer.

orienteret mod medborgerskab, kritisk tilgang og demokratisk deltagelse i den verden, de er en del af. Men med reformer af både folkeskole og læreruddannelse er der sket fokusskift, hvor fag-faglig læring i kombination med Pisa-test, individuelle læreplaner og karakterkrav tilsyneladende er blevet den altoverskyggende nøgle til et godt voksenliv. Et konkret eksempel ses i folkeskolens skelnen mellem obligatoriske fag og valgfag. Oftest vælges kreative og musiske fag efter ønske som valgfag, mens de mere klassiske faglige fag er obligatoriske, og det er der, man øger timetallet. Tilbage i 2015 skabte vi Bobleriet. Det er et bud på, hvordan man kan lave konkrete aktiviteter sammen med børn og unge, hvor man lærer og udfordrer sig selv på nye måder. I de tre år der er gået, har man været vidt omkring i aktiviteterne. Lige fra en workshop for 7. klassetrin om mobning med udgangspunkt i forestillingen “Fucking Åmål” – der spillede på Teatret Masken i Nykøbing Falster – til et rollespil, hvor kun du kan forhindre de skruppelløse forretningsfolk i at forvandle det lokale bibliotek til en parkeringsplads! Her er det evnen til at samarbejde, lave informationssøgning og løse gåder, der er i spil.

DNA-forsker, eventyrer og professor Eske Willerslev på scenen ved Dannelseskonferencen i Guldborgsund Kommune den 6. september 2018.

Filosofi og kunst på skoleskemaet Ud over aktiviteterne i Bobleriet har vi i en periode haft filosofi på skoleskemaet, hvilket gav plads til refleksion og fordybelse. Vi har også afprøvet et forløb, hvor en gruppe af elever, der havde svært Vi vil gerne have borgere med kritisk bliver bedre til discipliner ved at følge den normale som læsning, skrivning og undervisning, deltog i et sans og en mening om livet. Borgere, som matematik, fordi den prakmusikforløb. Her blev de har haft mulighed for gennem opvæksten tiske forståelse, evnen til undervist af professioat undre sig, fordybe sig, stille spørgsmål nelle undervisere fra vores fordybelse og vores følelser og være i dialog om de store ting i livet musikskole, hvor de lærte bliver koblet på. forskellige instrumenter Det, synes vi, er stærkt, at kende, fik sangundervisning og havde musiske lege på og det vil vi gerne understøtte. Derfor har vi sammen skoleskemaet. med Aalborg Universitet, Innovationsfonden og tænketanken Cura ansat forsker Jonas Nørgaard Mortensen. Resultatet var forbløffende, men ikke overraskende. Han skal gennem en erhvervs-ph.d. frem til 2023 Elevernes evne til at koncentrere sig steg mærkbart. De sikre yderligere forskning, systematiske resultater og ikke var efterfølgende roligere i klassen, og deres karakterer mindst formidle praksiseksempler på dannelse i Guldsteg med gennemsnitligt et point. borgsund Kommune. Konklusionen understøttes af fagfolk, som har undersøgt kunstarternes indvirkning på arbejdet med de Dannelseskonferencer andre fag i skolen. Gennem kunsten når vi til en yderligere erkendelse af det, vi arbejder med, og vi bliver også Vi vil gerne videreformidle vores erfaringer med dannelsesarbejdet, men vi ønsker i lige så høj grad at være nysgerrige på andres. Derfor har vi netop har afholdt en national dannelseskonference, hvor vi samlede nogle af landets fremmeste debattører inden for feltet. De var inviteret til at belyse og udfordre dannelsesbegrebet og kom med deres egne praksiseksempler på, hvordan dagtilbud, skole og kulturområdet kan danne børn og unge til aktive medborgere. Dannelseskonferencen var en succes og gjorde det, som var målet – den gav stof til eftertanke. Derfor har vi også besluttet at gentage successen og arrangere en konference igen næste år, hvor vi lægger ører og hjerner til nye input om dannelsesbegrebet. Som kommune tager vi med dannelsesbegrebet et ansvar på os. Vi vil sikre, at vores børn og unge puffes i retning af fordybelse, kreativitet, kritisk sans og udviklende fællesskaber, så de udvikler en livslang nysgerrighed og livsduelighed. Vi vil gerne have borgere med kritisk sans og en mening om livet. Borgere, som har haft mulighed for gennem opvæksten at undre sig, fordybe sig, stille spørgsmål og være i dialog om de store ting i livet. Vi har nemlig det mål, at man om ti år kan genkende de unge fra Guldborgsund Kommune på evnen til at reSangdagen ”Små synger sammen” styrker børnenes sociale flektere over deres eget liv og på, at de tør drømme store kompetencer og deres sprogdannelse, motorik og selvværd – ● drømme – og forfølge drømmene.

❝

og så er det sjovt at synge.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Børneavisen

Børneavisen er blevet introduceret på 1.800 grundskoler, og meningen er så, at de enkelte skoler kan vælge at tegne et abonnement på Børneavisen.

En rigtig papiravis i børnehøjde Børneavisen er en ny papiravis, der bliver skrevet til børn på 9-12 år, men børn ned til syv år kan læse med

et kan være ganske svært at forklare børn, hvad det er der foregår i verden – og som de kan høre om på tv. Det kan være de mange klip med ham præsidenten Donald Trump – og hvad med ham fra Nordkorea og de der atomraketter? Og ikke mindst: fænomenet fake news… Det er bl.a. den slags spørgsmål, som Børneavisen gerne vil beskæftige sig med og skrive artiklerne om, så skolebørn kan forstå det. – Hele meningen med Børneavisen er at kunne oplyse børn om det, der foregår i verden og i det danske samfund, som de stiller spørgsmål til. Vi ønsker, at børn skal få mere viden, og at de skal få mere baggrund og forståelse – alt sammen noget, som gør det bedre at deltage i demokratiet, siger Louise Abildgaard Grøn, der er chefredaktør for den nye avis, der havde premiere i september. Mening for børn Børneavisen udkommer hver tirsdag året rundt med undtagelse af fire uger i juli og to uger over jul og nytår. I alt 46 gange om året. Det er meningen, at avisen skal dække nyhederne på en måde, så det giver mening for børn og hjælper dem til at forstå, hvad der sker.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

– Der er rigtig mange børn, der kan lide at snakke med voksne om voksenting og føle, at de bliver taget seriøst, og der er rigtig mange, der er nysgerrige og gerne vil have svar på spørgsmål. Det mærker vi jo selv, når vi er i kontakt med skolebørn på møder ude på skolerne. De kan være ganske ivrige og ofte nørdede, så det bruger vi positivt som inspiration til avisen, fordi børnene selv kommer med ideer og forslag til det redaktionelle indhold. Og så er det jo også vores håb, at avisen vil kunne gøre børnene til mere interesserede læsere, fortæller Louise Abildgaard Grøn. Avisen udgives af JP/ Politikens Hus, og Louise Abildgaard Grøn har fået jobbet som chefredaktør for avisen efter at have haft ansvaret for skoleaktiviteterne mediehuset i en årrække. Aktiviteterne har bl.a. omfattet den store Mediekonkurrence, hvor landets skoler kæmper om at lave den bedste avis eller det bedste site. Børneavisen er blevet introduceret på 1.800 grundskoler, og meningen er så, at de enkelte skoler kan vælge at tegne et abonnement på Børneavisen. Abonnement ● kan købes på Børneavisen.dk.

Toptekst

VISION FOTOGRAFI

Fotograf/konsulent Lone Sjælland Mob: 21 61 34 44 Email: Lk@visionfotografi.dk

Fotograf/konsulent Lars Fyn/Jylland Mob: 26 22 13 23 Email: Ls@visionfotografi.dk

Fotograf/konsulent Henning Sjælland Mob: 20 41 90 70 Email: Hk@visionfotografi.dk

Fotograf/konsulent Tina Fyn/Jylland Mob: 20 40 04 23 Email: Tu@visionfotografi.dk

BOOK ET MØDE MED OS Hvis I har kaffen, så kommer vi med kagen

VISION FOTOGRAFI Vision Fotografi er et landsdækkende firma med afdelinger i Roskilde og Vejle. Vi lægger vægt på at knytte faste kontaktpersoner til vores samarbejdspartnere, da vi mener, at personlige relationer skaber

den bedste grobund for et udviklende samarbejde. HVILKE MULIGHEDER TILBYDES HJEMMENE? 2 halvfigurs billeder, 2 alm. portrætter 2 close-up portrætter. Disse 3 portrættyper kan du vælge imellem.

de bedste i branchen 23

Frilæsning …

Jeg vil ikke i skole Cirka et barn i hver klasse rammes af skolevægring. Det er et sammensat problem, der stiller krav til forældre, lærere og pædagoger, forklarer Anne Vibeke Fleischer forfatter til ”Jeg vil ikke i skole”. For nogle børn og unge bliver det for svært at gå i skole. De har skolevægring. Det betyder, at børnene vægrer sig mod skolen. De forsvarer sig og gør modstand mod noget ubehageligt. Altså mod noget, som barnet oplever som ubehageligt. Måske synes de voksne ikke, at det er slemt. Men man må nødvendigvis tage udgangspunkt i barnets virkelighed. Barnets virkelighed styrer barnets adfærd, og således defineres skolevægring ud fra disse principper: Skolevægring er barnets forsvar mod oplevet ubehag eller urimelighed. Skolevægring kan beskrives som undgåelsesadfærd. Barnet undgår skolen, fordi det giver en øjeblikkelig lettelse. Men på lidt længere sigt er det skidt at møde svære situationer med undgåelsesadfærd. Det kommer til at gå ud over skolegang og uddannelse. Skolevægring optræder på alle alderstrin, både i almindelige skoler og specialskoler, og både hos børn med og uden faglige vanskeligheder. Formentligt drejer det sig om ca. fem procent af børnene i grundskolen, der rammes af skolevægring på et eller andet tidspunkt af skoleforløbet.

det angstprovokerende og ukendte.

Hvad er meningen med skolevægring? Skolevægring defineres som nævnt som barnets modstand mod at gå i skole. Modstanden skyldes oplevelsen af ubehag og urimelighed. På denne baggrund kan skolevægring tolkes som en protest. Barnet signalerer med sin adfærd: Der er noget i vejen. Jeg har brug for hjælp. De voksne hjælper bedst ved at stille sig på samme side som barnet. Barnet skal opleve, at de voksne er sammen med mig mod problemet. Barnet skal ikke isoleres, men heller ikke skånes. Barnet skal inddrages i løsning af problemet på en måde, der passer til alder og udvikling. Skolevægring skal gerne bruges til noget konstruktivt: Vi har et problem. Og vi kan sammen gøre noget for at løse det, helt eller delvist.

Hvilke årsager er der til skolevægring? Årsagerne til skolevægring kan være svære at afdække, men de kan fordeles på tre steder: i barnet, i skolen, i hjemmet. Ofte er der tale om en kombination af alle tre. Tidlige tegn på skolevægring Årsager i barnet er ofte betinget af sociale færdigheder, Skolevægring er sjældent massivt fra starten. Det begynsom er afgørende, når barnet skal indgå i en skoleklasse. der med, at barnet viser ulyst til at gå i skole, men gør det Følelsesmæssig sårbarhed og angst ses ofte blandt børn alligevel efter lidt pres fra med skolevægring. forældrene. Så går barnet Årsagerne i skolen kan Om forfatteren hjem fra skole i utide. Fradeles op i tre områder: Anne Vibeke Fleischer er været breder sig til enkelte kammerater, lærere/pæautoriseret psykolog og dagoger og faglige forhold, dage. Efterhånden bliver specialist i neuropsykologi som alle er vigtige for det til flere dage i træk. Og og pædagogisk psykologi. barnets trivsel. Forholså til sammenhængende Hun har gennem mange år det til kammeraterne er perioder på uger og månearbejdet med børn og unge, der, måske år. centralt, så der kan være der har diagnoser og udvikDe første tegn på skolegrund til skolevægring, lingsforstyrrelser og med vægring ses ofte ved overhvis barnet aktivt bliver børn og unge uden diagnogange. Overgange er svære, drillet eller udelukket fra ser, men med en adfærd, der fordi de stiller krav til os gruppen. Nogle lærere og gør tilværelsen besværlig for dem selv og deres omgivelser. alle sammen om at være pædagoger er ikke dygtige Hun er også forfatter til adskillige bøger, senest Jeg vil ikke fleksible. Alle overgange til klasseledelse, og deres i skole, hvor der er viden og gode råd af hente om skolevægstiller ekstra krav til børn, timer bærer præg af uro ring. Bogen er den første på dansk om emnet og handler om mest til de sårbare børn. og magtkampe. De voksne børn i alderen 6-16 år. Den henvender sig til forældre, lærere Derfor må den voksne gå indbyrdes forhold til hinog pædagoger, der er tæt på barnet. Formålet er at give de anden og til børnene er ned i børnehøjde og prøve voksne redskaber og strategier til at få barnet i skole igen. også afgørende for børneat forberede barnet på Jeg vil ikke i skole udkommer på Dansk Psykologisk Forlag. nes forhold til hinanden. overgangen. Forberedelse Endelig kan det faglige kan formindske noget af 24

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

forhold være for højt eller for lavt, så eleven kan slippe af sted med at gemme sig lidt i flokken. Belastninger i hjemmet kan også være årsagsgivende til skolevægring, men tre overordnede forhold får en familie til at trives: fællesskab, nærvær og følelsesmæssig åbenhed. Fællesskab handler både om oplevelse og praktiske gøremål, hvor man støtter hinanden og er solidariske. Nærvær drejer sig om tid og mængden af den tid, som forældrene har med barnet, uden at forældrene har øjnene på skærmen eller ryggen til, fordi man samtidig laver noget andet. Nærvær er også at lytte. Følelsesmæssig åbenhed er til stede, når man sætter ord på positive og negative følelser og deres sammenhæng med situationerne. Følelsesmæssig åbenhed er også at vise sin sårbarhed: Vi kan ikke klare alting selv. Familiens trivsel er ikke i top, når disse tre områder er nødlidende. Hvis baret ikke trives, er det værd at se på, om der kan skrues op for blusset på de tre områder.

Nogle børn klager over smerter i hovedet eller maven. Ofte handler det om mistrivsel, og det kan være gavnligt at få barnet til at mærke efter hvor i kroppen, der er smerter eller ubehag. Skolevægring kan ikke afhjælpes ved hverken straf eller belønning, hvorimod man ved anerkendelse formidler til barnet, at man har lagt mærke til en handling. Anderkendelse skal tage udgangspunkt i det mindste fremskridt, så som at gå alene fra bilen ind i klassen uden at skulle afleveres fra hånd til hånd. Ved skolevægring er barnets selvopfattelse ofte negativt farvet, og vores mål som voksne er at styrke barnet til en stærkere selvopfattelse, så barnet bliver tydeligere for sig selv og andre. Som forældre til et barn med mistrivsel og skolevægring kan man trække på en række professionelle. Fra skolen, fra sundhedssystemet og fra socialforvaltningen.

Hvad kan vi gøre ved skolevægring? Ikke alle forslag løser problemet, men der kan være hjælp at hente ved at undersøge følgende: Døgnrytmen skal være på plads. Faste sengetider for mindre og større børn er en hjælp til at fastholde døgnrytmen og dermed afhjælpe evt. skolevægring.

Forfatter: Anne Vibeke Fleischer

Jeg vil ikke i skole

Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 144 ISBN 978 87 7158 669 5 Pris: 279 kr.

Nyt pædagogisk redskab Fritidsinstitutioner befinder sig i et grænseland mellem børnehaveklasse, skole og børns fritid, hvilket betyder, at fritidsinstitutionerne skal kunne håndtere mange forventninger og udfordringer. Udviklingen på skoleområdet har sat fokus på overgangen mellem skole og fritidsinstitution og medført et øget samarbejde – og øget læringsfokus. Kids Fritid er et dansk, forskningsbaseret, praktisk redskab til evaluering og udvikling af den pædagogiske kvalitet i fritidsinstitutioner for børn. Formålet er at kunne udvikle og forbedre de omgivelser, der udgør børnenes betingelser for at leve et godt børneliv, lære noget og udvikle

sig. Materialet fokuserer på tre overordnede og centrale forhold for pædagogisk kvalitet: de fysiske omgivelser, relationer samt leg og aktivitet. Redskabet er udviklet til selvevaluering, til at tage temperaturen på og udvikle egen praksis, ligesom man også indbyrdes med fordel kan observere på tværs af en institution. Målgruppen er pædagoger og ledere samt eksterne konsulenter og samarbejdspartnere, f.eks. kommuners pædagogiske konsulenter, PPR-psykologer, lærere, skoleledere og andre medarbejdere på de skoler, som fritidsinstitutionerne er tilknyttet. I samarbejdet med skolen kan Kids Fritid

anvendes som et fælles evaluerings- og refleksionsredskab i samarbejdet mellem skole og fritidsinstitution – mellem lærere og pædagoger. Til Kids Fritid hører et online scoringsprogram, hvor det er muligt at generere forskellige former for rapporter. Læs mere og se priser på dpf.dk. Kids Fritid er udarbejdet af lektor, cand.psych., autoriseret psykolog og specialist i børnepsykologi Grethe KraghMüller og professor, cand.pæd. psych. Charlotte Ringsmose i samarbejde med forvaltning og pædagoger i fritidsinstitutioner i Københavns Kommune.

Kids Fritid

Forfattere: Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 120 ISBN 978 87 7158 682 4 Pris: 449 kr.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Wildheart Center

Hverdagens livsberigende øjeblikke Af Birgitte Elisabeth Schøler, pædagogisk hjælper, Bryrup skole og medstifter af Wildheart Center Foto: Pia Enghild

eg har i de foregående fire artikler beskrevet elementer af relationskompetencepædagogikken, givet inspiration til hvordan det kan implementeres i en travl skoledag samt opfordret til at tage sin egen ”praksis” alvorligt. At tage sin praksis alvorligt betyder, at du bevidst bringer dig i dybere kontakt med din krop og dit indre ved at sætte tid af til dig selv med et indadgående fokus, dvs. at du ikke foretager dig andet end at lytte og mærke, hvad der bevæger sig i dig. 1. En ny bevidsthed. – Jeg er blevet sendt af sted af min leder, men jeg orker i virkeligheden ikke at forholde mig til endnu en ny og smart teori, som jeg alligevel ikke kan få implanteret i min travle hverdag. Denne udtalelse kom fra en mandlig medstuderende på uddannelsesforløbet ”Relationskompetencer og Empatitræning” (Børns Livskundskab). Denne følelse af nyttesløshed er jo nok er noget vi alle, der har arbejdet i det pædagogiske felt i flere år, har oplevet en eller flere gange. Efter seks måneders undervisningspause med fokus på at implementere teorien på hjemmebane mødtes holdet igen, og gennem deltagernes fortællinger blev det tydeligt, at relationskompetencepædagogikken har en markant anden efterklang. – Min hverdag er blevet helt anderledes, og jeg har langt mere lyst til at gå på arbejde og er ikke nær så stresset. Børnene reagerer også på det. Men det jeg har bemærket tydeligst er, at jeg pludselig er begyndt at lægge

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

mærke til, hvordan vinden tager i træernes blade, og bøffen jeg spiser, og rødvinen jeg drikker, smager på en eller anden måde helt anderledes. Dette var samme mandlige medstuderendes refleksion over uddannelsen ved afslutningen. Gennem sin daglige praksis oplevede han sig mere nærværende og gav sig tid til at registrere, hvordan han havde det fra dag til dag, time til time og minut til minut, og han gjorde sig i stand til mere at vælge det der gjorde ham godt

Relationskompetencer kræver, at du kan lytte med mere end ørerne.

20 minutters mindfulness og meditation giver et positivt mentalt og følelsesmæssigt basisfundament

Den pink massagekuffert vækker interesse og nysgerrighed hos børnene.

2. Vikarernes ”skræk-klasse” og den pink kuffert Tirsdag morgen skulle 1. klasse have vikar i kristendom. Efter ti min blev jeg tilkaldt af den forholdsvis nye vikar, som ikke kunne få ørenlyd hos børnene, der tumlede rundt på gulvet, råbte ad hinanden og på ingen måde reagerede på vikarens anvisninger. Jeg mærker min glæde over at kunne træde til og få lov til at udøve det, der gør min arbejdsdag så berigende. Da jeg kommer til klassen, er døren låst og jeg kan høre, at der er gang i den inde i klassen. Jeg tager kontakt til min indre grundstemning og registrerer mit åndedræt og hjerterytme. Selv om billeder af børn, der hænger i

lamperne, kaster med bøger, slås, og tømmer taskerne ud på gulvet, former sig i mit hoved, har jeg stadig en dyb ro og en følelse af venlighed og livsglæde, hvilket mere og mere er blevet min basistilstand både privat og på arbejdet. Jeg får hurtigt overblik over klassen og starter med at skille de børn ad, der tumper rundt på gulvet og få dem sat på deres stol. ”Klap, klap, klap-klap”, jeg klapper en kort rytme, og de fleste børn klapper med og vender sig mod mig. ”Klap-klap, ----, klap”, og igen svarer børnene tilbage. Jeg holder en kort pause hvor der er HELT stille i rummet og siger så med lav stemme og stor begejstring: – Hvor er I seje til rytme!. Der er stadig helt ro i klassen, og jeg kan fortsætte med at fortælle, hvad der nu skal ske, stadig med samme begejstring. Børnene lytter. Enkelte børn begynder at sidde med noget, der larmer eller at lave lyde, og jeg bemærker kort: – Det laver larm det du gør, mens jeg smiler og holder øjenkontakt, og børnene stopper øjeblikkeligt. Nu kan vikaren gå i gang med dagens skabelseshistorie, mens jeg giver alle børn en kort massage. På de efterfølgende tegninger med sol, måne, og stjerner, blev det tydeligt, at børnene havde fået mange af detaljerne med fra historien. Den positive kontakt var etableret på et øjeblik, selv om jeg aldrig havde haft klassen, og kontakten gjorde det muligt at ”nå” urolige børn selv fra den anden ende Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

» 27

Wildheart Center

En ny bevidsthed åbner for helt nye sanseoplevelser.

af klassen og blot med et smil, øjenkontakt og en kort anvisning. Jeg brugte min basisstemning som et fundament, der gennem min daglige praksis med mindfulness, kropsskanning, og kontakt til hjertefølelser, udstrålede ro og venlighed, og som gav mig adgang til kreativ tænkning og empatisk lytning. Det betød også, at jeg meget tydeligt

Empatisk lytning er berigende for begge parter og styrker relationen. 28

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

kunne mærke, når det var tid til, at et par af drengene skulle have en lufter ude på legepladsen. 3. ‘Mit barn ser spøgelser’ En anden medstuderende fortæller om en situation, hvor en mor i børnehaven beder om en kort samtale. – Jeg havde egentlig ikke tid og sagde derfor, at jeg KUN har et minut. Herefter bryder mor grædende sammen. Jeg blev helt paf, men bliver klar over at jeg må bruge den tid, det kræver at lytte. Moren beder pædagogen om hjælp til hendes datter, der ”ser spøgelser når hun skal sove”. Mor er fortvivlet og udtrykker, at hun egentlig ikke tror på den slags ting, men ved ikke hvad hun skal stille op, da datteren ikke vil sove. Pædagogen, der heller ikke tror på spøgelser, lover mor at hun vil snakke med pigen. Tidligere ville jeg have slået det hen som pjat og spild af min tid, og jeg ville være blevet stresset og irriteret. Nu var jeg klar over, at det SLET IKKE handlede om, hvad jeg mente om det mor fortalte, men om at ”spøgelserne” var virkelighed for pigen. Under min snak med pigen holdt jeg fokus på, hvad hun oplevede som virkelighed, og stillede spørgsmål i stedet for at dømme. Pigen kom selv hurtigt frem til at hendes ”monsterhvepse” jo ikke var der i virkeligheden, og at hendes store angst for at blive stukket var en overreaktion. De efterfølgende dage fulgte jeg op på ”hvepsene”, men de havde ikke vist sig siden vores samtale.

Toptekst

UdkOmmeR hvEr tIrsdAg

Empatisk Lytning Hvad vil det sige at være god til at lytte? Prøv selv at tænke på en situation, hvor du har følt dig virkelig lyttet til. Hvad gjorde vedkomne, der lyttede? Hvordan registrerede du, at han/hun lyttede? Hvordan oplevede du den respons, du fik? Empatisk lytning handler om ikke blot at lytte med ørerne men også med ”hjertet”. At lytte med hjertet vil sige, at du har kontakt til dine empatiske hjertefølelser, mens du lytter, at du kan bibeholde kontakten til din egen kerne, og at du kan mærke, når dine egne reaktioner vil blande sig i din lytning. Empatisk lytning kræver, at du kan blive stille, både i tanker, krop og følelser for derved at skabe et rum, der kan modtage kommunikation – den verbale, men i særdeleshed den nonverbale.

Nr. 1 . 11. september 2018 .

RobinSamse: Bøger er noget andet end YouTube Side

uge 37 . JP/Politikens

FOTO: S. BUUR GRUNVALD/RITZAU

SCANPIX

Børnenes helt egen avis .

FOTO: STINE RASMUSSEN

FOTO: JAKOB EHRBAHN

Børnereporterne møder statsministeren Side

10 spørgsmål og svar om terror

Side

GREGERSEN

å, hvad Overblik: Forst korea der sker i Nord

Side

FOTO: ANITA

SCANPIX

FOTO: AP/RITZAU

NICOLAI FOTO: TOBIAS

e møder Side Børnereportern er Pernille Hard

Side

Nej tak til veje farlige skole

Side

Hus . www.børneavise n.dk . Løssalg: 39 kr.

Tinus, 11 år

Anton, 11 år

KOm helT

TÆtPÅ

Side

Børnereporter møder Rosa ne

Side

FOTO: REMY

DE LA MAUVINIERE/ AP/RITZAU

SCANPIX

ZAU SCANPIX SYLVEST/RIT

Guldtuben: Her er vind erne

FOTO: MARTIN

VÆ blikum, Når der er purvøs bliver jeg ne

PLASTik I hAVet

Tag med Tinus og Anton på plastikjagt ZO

lDtub Rt pÅ gu

: 39 kr. . en.dk Løssalg . www.børneavis

HUSUM/GON

itikens Hus . Uge 38 . JP/Pol

FOTO: ALEXANDER

avis

ber 2018 . Nr. 2 . 18. septem

FOTO: MAJA SVENNINGSEN

helt egen Børnenes

Fokus på Assa krigen i Syrie d og n

Side

Us RasmrohAve B

ZWICKY

Børnenes helt egen

FOTO: TOMMY

Transparent kommunikation Børn er eksperter i at høre det, der ikke bliver sagt og at overhøre det, der bliver sagt. De er stadig langt mere forbundne til deres medfødte relationskompetencer og kan dermed tydeligt mærke, når vi ikke står bag det, vi siger, eller når vores kommunikation er tvetydig eller negativt ladet. Når vi ikke har fat i os selv og vores empatiske styresystem, er der stor risiko for, at negative overbevisninger, projektioner, manipulation og verbal magtanvendelse sniger sig ind i vores kommunikation, som dermed bliver ● skadelig for relationen.

s i v a n e g e t l e h s e n e Børn

Side

avis . Nr.

3 . 25. septem ber 2018 .

Uge 39 . JP/Pol itikens Hus .

www.børneavis en.dk . Løssalg : 39 kr.

Side

Theodor, 12 år

Kom helt

FOTO: KRISTIAN

BRASEN/HJE

RTEFORENIN

GEN

tÆTPÅ ORGANDONATION

Theodo fået et nyt hjr har erte

Hele Danmarks nye avis til børn i alderen 9-12 år Børn opfanger, hvad der sker i nyhederne, men det er ikke altid, de forstår hvorfor og hvordan. Børneavisen er børnenes helt egen ugentlige avis – skrevet kun til dem. Læs mere på børneavisen.dk eller ring på tlf. 7015 9515

Transparent kommunikation giver tryghed og forståelse. 29

Rosenfeldt Fotografi

Ideen er, at det skal være nemt og enkelt for alle, og at vores besøg på skolen skal være sjovt, lyder det fra Rosenfeldt.

Det begyndte med nogle dårlige fotos Reklamefotografen Jens Rosenfeldt startede som skolefotograf – fordi de skolefotos, han så af sin egen datter, simpelthen var for dårlige

et begyndte en dag for snart ni år siden, da vi modtog årets skolefotos af min datter Marie. Der var noget i vejen med de billeder. Hun så glad ud, lidt for glad, men farverne var helt hen i vejret, lyset var lagt forkert, printet var for tyndt.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Kvaliteten var for ringe. Det var i bund og grund et meget uprofessionelt stykke håndværk. Sådan husker Jens Rosenfeldt tilbage, og med udgangspunkt i hans egne erfaringer som reklamefotograf og hverdag med fotografi stod det pludselig lysende klart, at nogen burde gøre noget. Og som det jo så ofte er, så er man jo nødt til at gøre det selv. – Vi tænkte, at hvis vi som forældre alligevel skal betale for skolebillederne, kan det lige så godt være flotte billeder, vi får, siger Jens Rosenfeldt fra Rosenfeldt. – Vi har været igennem en eksplosionsagtig udvikling i Rosenfeldt: Fra to mand med tre kameraer, en årsbog i sorthvid og manuel fakturering til en virksomhed, som nu håndterer digitale studiekort til smartphones, GDPR problematikker, CSV, TEA, KMD, upload, download, overload, ja alt, hvad der hører med til en fremtidssikret håndtering og afvikling af en perfekt skolefotografering til glæde for skolen, eleverne og forældrene. Og hvad er så hemmeligheden? Hårdt arbejde, udvikling, og at sætte barren meget højt, siger Jens Rosenfeldt.

Toptekst

En stille revolution Selv om det var et helt nyt område og næsten et brancheskift, så fortryder Jens Rosenfeldt ikke et sekund, at han tog kampen op mod de etablerede kræfter i branchen. – Måske blev der pustet lidt liv og fornyelse ind i branchen, og det var tiltrængt, men hele ideen var i sin enkelthed, at give forældrene noget bedre for deres penge. At det så i dag er blevet en stille revolution inden for skolefoto og portrætfotografering, er vi utroligt stolte af. – I dag er vi en større virksomhed, end da vi startede, men som stadig udvikler og tester alt og målrettet arbejder på at lave skolefotografering på en ordentlig og fremtidssikret måde. Til glæde for skolen, eleverne og forældrene, siger Jens Rosenfeldt og tilføjer: – Selv om tidsplanen er stram, overlades intet til tilfældighederne, og alt er planlagt ned til mindste detalje, når sæsonen går i gang. Vi holder altid, hvad vi lover, og vores samarbejde med skolen skal altid være upåklageligt, fortæller Jens Rosenfeldt. Filosofien bag Ideen er at det skal være nemt og enkelt for alle, og at vores besøg på skolen skal være sjovt. Faktisk bygger hele filosofien på, hvordan vi selv som skole eller som forældre gerne vil opleve skolefotografi. Skolefotografi skal jo fremstå enkelt og flot, selv om der er et kæmpe setup bag, siger Jens Rosenfeldt. Jens Rosenfeldt er for øvrigt at træffe på Skoleledernes årsmøde 1.-2. november i Odense, Her er man velkommen til at kigge forbi og sige hej. – Vi står klar til at tale om GDPR i skolefotografiet og mulighederne for at få lavet flot skolefotografi på skolen. Vi har bestilt kaffe til 1000 personer, lavet fra kaffevogn ● med kærlighed, siger Jens Rosenfeldt.

SkoDa lukker Gå ikke glip af Faktalink og Forfatterweb i 2019 Faktalink og Forfatterweb er to uundværlige livliner i forbindelse med undervisning på mellemtrinnet og overbygningen i: • • •

Samfundsfag Historie Dansk

SkoDa lukker ved årets udgang Tegn abonnement for 2019 så I også efter 1. januar 2019 har adgang til to af de mest brugte værktøjer i elevernes opgaveskrivning og projektarbejde. Tegn abonnement inden den 1. november 2018 og spar 10% på 2019-prisen! Abonnementet giver ret til ubegrænset brug i undervisningen via UniLogin og omfatter alle undervisningsinstitutionens og læreres/elevers computere. Se indhold og priser på www.dbc.dk Magasinet Skolen

· 2018 nr. 5

Kommentar

Næsten 2.000 vikarer uden uddannelse underviser i folkeskolen Af Philip Hagemann, stifter af Subit

anset din alder har du nok oplevet det i din folkeskoletid. Din lærer er syg eller fraværende, og ind i lokalet træder i stedet en ung, uerfaren og kompetencefattig lærervikar, der skal prøve kræfter med korrekt kommatering og kunsten at bøje tyske verber. Brugen af timelønnede lærervikarer har aldrig været højere og til trods for det, er kvaliteten stadig lige dårlig. Alle snakker om vikartimer, men hvem gør noget ved det. Det er et kæmpe samfundsproblem. Vi skal ikke skyde skylden på de unge mennesker, dem vil jeg gerne rose for at gøre det så godt som muligt. Men alle ved, at det vi gør i dag er en dårlig løsning. Konsekvenserne er, at mange elever oplever alt for mange unødvendige vikarskift, fordi mange af de her timelønnede vikarer bliver brugt

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

vilkårligt uden det store hensyn til deres kendskab og kompetencer i de enkelte klasser. Jeg ser det som et rimeligt krav, at vi sætter overliggeren så højt som overhovedet mulig med udgangspunkt i de ressourcer, vi har tilgængelige. Det lykkes vi ikke med i dag, og årsagen er simpel – administrationen er ikke god nok. Skolerne har desværre ikke de rigtige hjælpeværktøjer til at hjælpe dem med at matche vikarer med klasser, som de har kendskab til og kompetencer til. Det er en skidt kombination, når det kommer til børns læring. I bund og grund handler det om, at skoler og kommuner skal omfavne it som en større del af deres værktøjskasse. De skal bruge et system, som formår at tænke intelligent, så al viden om vikarers tidligere tilstedeværelse og kompetencer ikke udelukkende bliver marmoreret i hovedet, men derimod i et system, som kan ● tænke med dem.

Newtonroom

Robotekspert vil styrke danske skolebørn

dviklingen inmatematik og naturvidenden for naturviskab gennem Newtondenskab og tekrooms og First Lego Leanik går så stærkt, at danske gue, som First Scandinavia skolers faglokaler (og også står bag. lærere) kan have svært ved Et Newtonroom er et at følge med. Det problem undervisningslokale, som er løst 30 steder i Norge er teknisk veludstyret for at ved at flere skoler går samskabe helt nye og attraktive men om et inspirerende og rammer for matematik- og Et Newtonroom er et undervisningslokale, som er teknisk velteknisk veludstyret undernaturfagsundervisning og udstyret for at skabe helt nye og attraktive rammer for matevisningslokale med fokus på den måde stimulere elematik- og naturfagsundervisning. vernes lyst og interesse for på naturfag, matematik det naturfaglige område. og teknologi – et såkaldt Danmarks eneste Newtonroom ligger på RisbjergNewtonroom. Non profit-organisationen First Scandinavia har nu ansat en stor dansk kapacite –, tidligere skolen i Hvidovre Kommune og er et samarbejde mellem cluster manager for Robocluster, Bjarke Falk Nielsen, for kommunens ni skoler, der alle bruger rummet. Det blev at kunne tilbyde danske børn de samme muligheder i indviet i 2015 og har siden været flittigt brugt af elever på samarbejde med erhvervslivet. mellemtrinnet og i udskolingen. Rummet dækker et areal Organisationen har siden starten i år 2000 givet over på mere end 200 kvm svarende til to-tre almindelige ● 200.000 skandinaviske børn oplevelser med teknik, klasselokaler.

Skolefotografering ved ROSENFELDT Mød Johannes og de andre, på Skoleledernes Årsmøde 2018 i Odense Vi åbner ny afdeling på Fyn! Så er vi også tæt på skolerne på Fyn :) 39 40 80 39

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Lejrskole og skolerejser

Kom tæt på naturen og hinanden i Skåne En lejrtur i Skåne er meget velegnet til grupper, hvor budgettet er lidt stramt – fordi det er så tæt på Danmark, fremhæver Alfa Travel

plevelserne står i kø i Söderåsens nationalpark, som er Sveriges sydligst beliggende nationalpark og har en helt unik og fantastisk natur med dybe dale, snørklede vandløb og frodige løvskove. Her er der virkelig mulighed for at få oplevelser i særklasse, som kan give jer minder for livet, og binde jer sammen som gruppe. – En lejrtur i Skåne er også meget velegnet til grupper, hvor budgettet er lidt stramt. Eller til grupper med specielle behov, som eksempelvis ikke ønsker for lang transporttid og gerne vil være tæt på Danmark samt have trygheden ved at være et roligt sted, hvor man har indkvarteringen for sig selv og ikke skal dele med andre gæster eller grupper, forklarer Mette Lene Christensen fra Alfa Travel. Söderåsens nationalpark Der er masser af muligheder for at vandre, klatre og svømme og meget andet i området samt mulighed for en skitur, sneskovandring og kælkning, når der er sne om

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

vinteren. Det helt oplagte er at benytte sig af nogle af de mange vandreruter i den smukke natur i nationalparken. Der findes også en 800 meter lang rute til handicappede og gangbesværede i parken, og det er også muligt at få en guidet tur i parken. Rideture og cykelture er også en mulighed i området. – Besøgscentret ”Naturrum” ved hovedindgangen til nationalparken er et besøg værd, inden I bevæger jer ind i selve nationalparken. Her kan I få mere at vide om

Planlægning af en lejrtur Alfa Travel hjælper jer gerne med planlægning af lejrturen samt det faglige indhold, I ønsker som fokus på jeres lejrskole. En lejrtur til Skåne kan klares helt ned til fra kr. 1.498,pr person ved 25 deltagere for et ophold på 5 dage/4 nætter og inkluderer transport fra København til indkvarteringsstedet i Skåne samt indkvartering i flersengsværelser.

Alfa Travel

områdets specielle natur lave mad. Der er stor have Aktiviteter i området samt få tips om vandreture uden om huset. Desuden og seværdigheder. Her er kan der tilkøbes leje af • Vandreture. • Golf. også forskellige aktiviteter håndklæder, sengetøj, slut• Klatring. • Ski. rengøring og morgenmad, til leg og læring for børn • Svømmeture udendørs. • Kælketur. hvis dette ønskes. og voksne. Det er muligt at • Kanosejlads. • Sneskovandring. få en gratis guidet tur i be• Ridning. • Fisketur. søgscentret ved henvendelse Klåveröds Vandrarhem • Geocaching. i informationen, fortæller Dette vandrehjem ligger på Mette Lene Christensen. den anden side af Nationalparken, og tilbyder vejledning til vandreruter med start På en lejrtur som denne kan der dykkes ned i mange forskellige fagområder, både naturfag, biologi, geografi og fra deres vandrehjem. Personalet er gerne behjælpelige med at lave et to-tre dages vandreprogram med deres idræt er helt oplagt som fokus for lejrskolen, ligesom det vandrehjem som base. sociale samvær og teambuilding helt automatisk vil være – Som gruppe lejer man hele stedet, og I har det heri højsædet på sådan en tur. med for jer selv. Der er køkken med fuldt udstyr, så der er mulighed for selv at lave mad. Desuden har de et fællesBo midt i fantastisk natur rum med spil, brændeovn og bøger. I haven findes også Indkvarteringsstederne ligger i kanten af nationalparken bålplads. Der kan tilkøbes morgenmad, leje af sengetøj og – blot halvanden times kørsel fra København. Der kan vælges mellem disse to steder, som ligger på hver sin side håndklæder, hvis dette ønskes. Opholdet inkluderer slutrengøring, oplyser Mette Lene Christensen. ● af nationalparken: Skäralids Camping & Vandrarhem Stedet ligger 550 meter fra Nationalparkens hovedindgang og har hermed nem adgang til vandreruterne og har også en perfekt placering i forhold til at lave dagsture til andre seværdigheder i Skåne. Skäralid har egen campingplads og campinghytter, men som gruppe overnattes der i et hus, som man har helt for sig selv. Der er fællesrum med spil samt køkken med fuldt udstyr til selv at kunne Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Lejrskole og skolerejser Skagen Strand

Lejrskole på toppen af Danmark På Skagen Strand bor man op til syv personer i ferieboliger, som har fuldt udstyret køkken. Eleverne har derfor mulighed for selv at planlægge og lave deres måltider. Derudover er der mulighed for fælleslokaler

t tage på lejrskole i folkeskolen er en lille, men vigtig del af den danske kulturarv, og det er den bedste måde at lære eleverne sociale kompetencer, som de ikke lærer i klasseværelset. Eleverne kommer lidt væk fra skolen og får sjove, spændende og lærerige oplevelser sammen. De lærer nye sider ved hinanden at kende og I Skagen kan man opleve både natur og historie som for eksempel Råbjerg Mile, Den tilsandede opdager, hvor stærkt fælkirke, Grenen, Skagens Museum og Skagen Klitplantage. lesskabet kan være. Hvor skal man så tage hen for at få mest muligt ud af et lejrskoleophold? perlerække af kendte attraktioner og seværdigheder. Her Skagen Strand hotel og feriecenter i Nordjylland har kan man opleve både natur og historie som for eksempel lang erfaring med lejrskoleophold og har rigtig mange Råbjerg Mile, Den tilsandede kirke, Grenen, Skagens lejrskolegæster i løbet af et år. Feriecenteret ligger midt i Museum og Skagen Klitplantage. Mange af seværdighederne kan nås på cykel fra feriecenteret, og cykler kan rolige og naturskønne omgivelser ca. 12 kilometer uden forhåndsbestilles, så de står klar ved ankomst til Skagen for Skagen by, fortæller salgschef Marian Jacobsen fra Strand. Der findes mange skønne cykel- og vandreruter i Skagen Strand og uddyber: området, så det er oplagt at tage madpakken med og ud– Skagen-området er oplagt for et indholdsrigt forske området på egen hånd. Der er også mulighed for at og spændende lejrskoleophold. Her findes nemlig en

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Lejrskole og skolerejser Toptekst

aftale ture med for eksempel en naturvejleder, hvis man ønsker det. Samvær og samarbejde På Skagen Strand er der masser af plads til at boltre sig, og de mange gratis faciliteter har eleverne stor glæde af. Her kan de for eksempel spille fodbold, minigolf, bordtennis eller badminton og ikke mindst hygge i badeland. Når det gælder bo-enhederne, er der lagt op til samvær og samarbejde. Man bor nemlig op til syv personer i ferieboliger, som har fuldt udstyret køkken. Eleverne har derfor mulighed for selv at planlægge og lave deres måltider. Derudover er der mulighed for fælleslokaler. – Rigtig mange af de lejrskoler, som besøger os, sætter stor pris på netop muligheden for, at de selv kan lave mad. Det er med til at skabe ekstra læring undervejs i opholdet. For at gøre det så nemt som muligt, har vi derfor lavet en aftale med den lokale købmand, som leverer ”ved døren”, hvis man forhåndsbestiller. Vi har også en bålplads, hvis man vil hygge med pølser og snobrød. Og så har vi selvfølgelig restauranten, som kan stå for forplejning, hvis man ønsker det, fortæller salgschef Marian Jacobsen. Et yderligere plus er, at der er nem adgang til Skagen Strand hotel og feriecenter. Togstationen ligger lige uden for hoveddøren, og det tager små ti minutter ind til Skagen. Ankommer man med bus, er der kun en halv time ● fra Frederikshavn og Hirtshals.

Fede oplevelser i Sverige & Norge Der er intet, der kan ryste en gruppe sammen som sjove oplevelser og fælles aktiviteter, hvor man kan udfordre sig selv og hinanden. Hos Stena Line finder I masser af sjove, spændende og lærerige muligheder for oplevelser i Sverige og Norge - og husk, at I på grund af den lave kurs får meget mere for pengene! Uanset om det skal være mountainbiking, kanosejlads, rafting, skiferie eller oplevelser i storbyen med shopping og besøg i forlystelsesparken Liseberg, er der utrolig mange muligheder.

På Skagen Strand kan man for eksempel spille fodbold, mi-

Gruppe på +20 personer? Kontakt os og få et godt tilbud på telefon 96 200 250. E-mail: salesdenmark@stenaline.com

nigolf, bordtennis eller badminton og ikke mindst hygge i badeland.

Se mere & book på Magasinet stenaline.dk/grupperejser

Skolen · 2018 nr. 5

Fængslet

Det tidligere fængsel i Horsens kan være rammerne om et lejrskoleophold – med 22 værelser, hvor der er plads til en til fire personer i hver celle.

Hvad med at løse en mordgåde i fængslet? Det tidligere fængsel i Horsens er forvandlet til SleepIn Fængslet med bl.a. rammer til et lejrskoleophold

ængslet er et utraditionelt sted for en lejrskole. Klassen kommer til at bo i den gamle sygeafdeling i Nordgården, der nu er ombygget og har fået navnet Sleep In. Bygningen rummer 50 sengepladser fordelt på 22 værelser med plads til en til fire personer i hver celle, og der er bad og toilet på gangene. Eleverne får deres egen nøgle, så de kan komme ind og ud af cellerne. Inde bag de gule mure er der masser af plads til lege, sport og andre aktiviteter. Den store fængselsgård er perfekt til rundbold eller fodbold. Det er også muligt at tilkøbe madlavning over bål eller “Murder Mystery”, hvor eleverne skal samarbejde om at løse et gådefuldt mord. Alle elever får desuden gratis adgang til Fængselsmuseet. Det tidligere statsfængsel ligger i gåafstand fra Horsens by og banegården, hvilket gør det nemt at komme til og fra. Skoleudflugt Fængselsmuseet tilbyder skoleudflugt til Fængslet. Målet med udflugten er at give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og værktøjer til at forstå og formulere deres egen mening om svære etiske dilemmaer i et demokratisk retssamfund – hvordan og

hvorfor straffer vi? Som udgangspunkt kan alle årgange få gavn af de rundvisninger, vi tilbyder. Der tilbydes skolerundvisning for 4. – 10. klassetrin, der varer ca. 75 minutter. Formidleren viser klassen rundt i de dele af museet og dets udstillingsområder, som er relevante ifølge Trin og Fællesmål. Rundvisningerne er dialogbaserede, og formidleren kan med sin store baggrundsviden svare på de spørgsmål, som uundgåeligt dukker op i løbet af turen. En rundviser kan maks. have én klasse med på rundvisning. For 4. – 6. klassetrin er der tilrettelagt et særligt forløb med udgangspunkt i konkrete fangers historie – besøgslokaler, isolationsgang (1. vest), cellegangen 4. vest, rockerkøkken og opholdsrum og fængselskirke. Her udfordres elevens færdigheder til at forstå fængselsstraffens konsekvens for fange, familie og samfund. For 7. – 10. klassetrin er der også et særligt forløb med udgangspunkt i fængslets lange levetid (153 år) – viden om det danske retssamfund og demokrati, – forståelse af hvordan grundloven, dødsstraf og menneskerettighedskonventionen ændrer livsforhold for alle: ofre, tiltalte, ● fanger og familier.

Der tilbydes også skoleudflugter og rundvisning, der kan være tilpasset 4.-6. klassetrin og 7.-10. klassetrin.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Lejrskole og skolerejser

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

POPULÆRE

SKOLEREJSER Lad dig inspirere af 4 af vores mest populære rejsemål i forbindelse med skolerejser. Vi tilbyder ikke kun de populære men også de anderledes rejsemål. Kontakt os idag for en snak om mulighederne!

Göteborg

Amsterdam

Berlin - bus 3 dage fra 698,-/pers. Amsterdam - bus 5 dage fra 998,-/pers. Hamborg - bus 3 dage fra 798,-/pers. Göteborg - færge 4 dage fra 1.398,-/pers. (inkl. transport t/r, indkvartering og morgenmad)

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut Skolerejser med store oplevelser til få penge 24/7 adgang til jeres rejsedokumenter Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Berlin

Hamborg

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

4PopulæreRejsemaal_skolen_jan.indd 1

Magasinet Skolen · 2018 1/12/2018 2:43:34 nr. PM 5

Skovly

Dronning Dagmar og stormflod Skovly tilbyder lejrskole og sommerkoloni til grupper fra Danmark, Tyskland, Skandinavien og hele verden hele året rundt

reative dagsophold, sjov lejrskole eller sommerkoloni sikrer, at din skolegruppe vil lære, at der er så meget mere at opleve. Når du er gæst på Skovly, er det Skovlys mål, at du skal føle dig til rette som en del af naturen. Skoven er Skovlys nærmeste nabo. Bevæger man sig lidt rundt i området, finder man Vadehavet og det gamle grænseområde. Er man mere til byoplevelser, er der ikke langt til Ribe med alle dets museer og historie. Se mere om attraktioner i området her. – Ribe er både Danmarks og Nordens ældste by og samtidig vel også den bedst bevarede med de smukke brostensbelagte gader og skæve bindingsværkshuse. Ribe er populær for lejrskoleture og byder på bunker af oplevelser for børn på alle klassetrin, siger Jakob Hansen, der driver lejrcentret. Han fortsætter: – Her bliver Danmarks historie og kulturarv legende let at forstå, når man går rundt i de gamle brostensbelagte gader og hører historierne om vikingernes togter, Kong Valdemar og Dronning Dagmar, heksebrænderi og Maren Splid, sørøvere og

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

landsforrædere, stormfloder og ildebrande. Ribe Camping ligger kun 1,5 km fra Ribe Centrum i en skøn natur lige op til skoven, hvor heksen Maren Spliid blev brændt på galgebakken. Skovlys faciliteter Skovly ligger kun 6 km syd fra Ribe. Skovly tilbyder eksklusiv udlejning af træhytter med op til 70 overnatninger samt stort køkken og spisestue, mødelokale, fælles toiletter og brusere i hovedbygningen. – Man kan lave sin egen mad over bål, man kan skære pilefløjte, snitte smøreknive og hugge sin egen vandrestav. Du kan også bygge et shelter og overnatte i skoven. Kombiner det evt. med et tema om vikingetiden, og ”ombyg” Skovly til en vikingehøjborg, hvilket Ribe var for godt 1000 år siden, siger Jakob Hansen. Desuden kan man opleve masser af dyr. Stedet byder selv på dyr (30 kaniner, små grise, køer og en stor rød kat), men der også tilbud om at besøge en kvæggård i ● nærheden og se køerne bliver malket af en robot.

Lejrskole og skolerejser

Lejrskoleophold med oplevelser

Kom til toppen af Danmark og få en på “opleveren” Skagen-området byder på fantastisk natur og historie, og på Skagen Strand hotel og feriecenter ligger alt til rette for et succesrigt lejrskoleophold. Her er masser af plads til samvær og hygge samt mange gratis faciliteter, som for eksempel badeland, badminton, fodbold, basket, minigolf mm.

Se mere på skagenstrand .d

Planlægning Vi har lang erfaring og hjælper gerne med planlægning af jeres lejrskoleophold. Læs mere på skagenstrand.dk eller ring til os på 9848 7222 for mere information.

* Tog til døren * Gratis facilitete r * Tæt på opleve lser k

skagen strand hotel og feriecenter

dk-9990 skagen

telefon: +45 9848 7222 skagenstrand.dk

Husk det nu! Bestil skolerejsen i god tid I kan kun opnå fribefordring, hvis I har husket at bestille jeres skolerejse senest 10 uger før afrejse. Læs mere på dsb.dk/skolerejser

Du kan køre med Magasinet Skolen os · 2018 nr. 5

Lejrskole og skolerejser Davids Samling

Kulturmøder i kunsten N Af museumsunderviser Daniella Maja Nahor Ssitou

år elever besom dukker op i samlinsøger Davids gen. Og hov se nu her! Samling, bliver Ærkeenglen Gabriel, som de ofte overraskede og vi kender fra Biblen, i fuld fascinerede ved tanken figur i et guldbelagt miniaturemaleri, på tur med om, at de nu – midt i København – befinder sig i Muhammed. Hvad laver en af de største samlinger disse figurer i en samling af islamisk kunst i verden! af islamisk kunst? Man I museet har eleverne da undres! også på helt nært hold rig På den videre tur gennem museets islamiske mulighed for at opleve samling, finder vi hurtigt mere end 1.000 års kunst På museet kan eleverne opleve mere end 1.000 års kunst og svar på disse spørgsmål. og kulturhistorie fra Marokko i vest til Indien i øst. kulturhistorie fra Marokko i vest til Indien i øst. Her viser kunsten os, hvordan den islamiske verden Her møder de et univers af gennem historien har udviklet sig i samspil med andre kunst, som for mange elever virker enormt spændende og eksotisk sammenlignet med andre danske kunstmuse- religioner og kulturer, ikke mindst med jødedommen og ers samlinger. kristendommen. Vi finder visuelle ligheder på kryds og tværs, der vidner om inspiration, der gik begge veje. Vi Ind i en fjern verden finder fælles profeter og perioder med kulturel opblomstring og sameksistens blandt religionerne i det gamle I den næsten labyrintagtige udstilling forsvinder man muslimske Spanien. Så ved nærmere eftertanke er den hurtigt ind i en anden og fjern verden, men kigger man islamiske verdens kunst og kultur måske slet ikke så fjern godt efter i udstillingen, finder man også hurtigt mange og anderledes endda? genkendeligheder gemt i den islamiske kunst. Mellem udsmykkede Koraner, gamle sølvmønter, funklende Undervisningstilbud Om Davids Samling juveler og miniaturemaleUndervisning i form af Gratis omvisninger tilbydes til skoler og ungdomsuddannelrier gemmer der sig nemlig omvisninger kan bestilles ser tirsdag til fredag kl. 10 og 12.30 eller kl.13.00. historier og figurer, som til elever fra 5. klasse og Omvisningerne gives i perioderne: 1. sep. til 15. dec. mange kender fra den vestopefter. Omvisningerne 2018. og 1. feb. til 15. juni. 2019. Bestil i god tid! lige del af verden – en flise er gratis, og turene varer Aktuelle omvisningstemaer: “Hvad er islamisk kunst?”, med et motiv af jomfru ca. halvanden time, inkl. “Miniaturemalerierne”, “Den arabiske skrift”, “Fabelvæsner Maria og lille Jesus, samt ankomst og afskedsevai islamisk kunst”, “Islam – religionen set gennem kunsten”, luering. Dertil kan man dramatiske skildringer fra “Portrætter i europæisk og islamisk kunst”. downloade noget letlæst Noas ark er blot nogle af de Læs mere på www.davidmus.dk. undervisningsmateriale genkendelige fortællinger, fra museets hjemmeside, som kan bruges enten før eller efter besøget. Materialet Lejrskole i Sønderjylland? Oplev udgøres af korte introduktioner til seks forskellige emner, Danhostel Sønderborg-Vollerup. eksempelvis “Islam – religionen set gennem kunsten”, • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og efterfulgt af nogle spørgsmål og svar, der kan tages op i centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter klassen eller gives som lektier. Dybbølbanke og Univers. Det er hensigten med både materiale og omvisninger, • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark at eleverne skal få udvidet deres horisont omkring den Vadehavet. i det sønderjyske i 2019 • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have islamiske verdens mangfoldige kunst- og kulturhistorie. med dyr bl. a. næsebjørne og med mange Fokus er ikke på religiøse dogmer, som ligger uden for aktiviteter. museets område, men på en bredere viden om den isla• Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og miske verdens historie, som det både er godt at kende til lærerne ingen stress!! af faglige grunde og for at kunne færdes i en rigtig storby Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.6401.dk ● med mange kulturer.

historie, aktiviteter og dejlige omgivelser

Magasinet Skolen · 2018 nr. 5

Læs mere om hvad Roger™ SoundField kan gøre for dit klasseværelse på www.phonak.dk eller kontakt os på info.wireless@phonak.dk

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET

KONKURRENCE VIND ET LEJRSKOLEOPHOLD “Derfor elsker vi Danmark”

Find et sted i Danmark som I gerne vil lære at kende bedre. Forklar hvorfor og hvad I gerne vil opleve det pågældende sted. Præmien er et gratis lejrskoleophold på tre dage med alt betalt, afholdt på et af vores 35 certificerede lejrskole-Danhostels. Læs mere og deltag her:

danhostel.dk/lejrskolekonkurrence

LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE - De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler. MADPAKKEN ER OGSÅ MED - Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels). VÆRTER MED LOKALKENDSKAB - Alle Danhostels har egen vært med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning. PRISER Priserne er inklusiv moms. Spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb - eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE