Page 1

Fra passive til aktive rum Idrætten går online Tema: Efter- og videreuddannelse Nyt håb til skoletrætte unge

Nr. 1, februar 2015

MAGASINET

skolen.


Brug GRATIS og konkrete materialer, som går tæt på elevernes hverdag! GRATIS!

Arbejd praktisk og undersøgende med mad hele året. Brug GoCookbogsystemet til madkundskab!

Sæt fokus på globalisering i geografi og samfundsfag med ’Verden handler – etisk og fair?

• Besøg os på stand 68 på Danmarks Læringsfestival • Besøg os på stand 28-29 på Big Bang-konferencen


Indhold Magasinet Skolen Nr. 1, februar 2015, 21. årgang Forside: Skala Arkitekter Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

16 24 32 52

3D print i undervisningen Nyt udviklingsprojekt sætter fokus på skolernes anvendelse af 3D print i undervisningen.

Børn i sorg Søskendepar mistede deres mor som 15-årige. 17 år senere har de nu udviklet apps og e-bøger til at hjælpe børn i sorg.

Efteruddannelse som medspiller Skolereformen er nu en del af hverdagen for landets folkeskoler. Hos Go´Proces ser man efteruddannelse som en konstruktiv medspiller i den faglige udvikling og skolens forandringsproces.

Kreative studiemiljøer Der er mange veje at gå efter grundskolen, og på Struer Statsgymnasium tilbyder man flere retninger samt et 10. klasses forløb.

4

Din Skole

6

Børn skal have deres barndom tilbage 8 10 gode råd til unge om deres privatøkonomi 10 Nyt fra undervisningsministeriet

32 Fra forandringskaos til stærkere ressourcer 34 Hvad skal vi med naturfag?

36 Det sunde hjørne 36 37 38 40 41 42

Skolegård bliver til skateanlæg Klar til madkamp En skole bygget til bevægelse Læring gennem kroppen Fra lærer til lærer Klar til ny runde Madlejr

februar 12 It og den digitale skole

12 Sådan ser digital læring ud om fem år 14 It løfter skolen ind i det 21. århundrede 16 Hvad kan vi lære af 3D print? 18 Billeder set med kritiske øjne 19 Ny fremtid for undervisnings-app 20 Idrætsundervisningen bliver interaktiv 22 8. klasse møder nordiske naboer – online 24 Børn i sorg 26 Indsatsen for folkeskolens nye brugerportal bliver styrket 28 Lektier løses i fællesskab online

30 Efter- og videreuddannelse 30 Tre ting, du skal kunne som skoleleder

44 Messer

44 Leg og træning for hjernen 46 Når læringsfestival og skolemesse er en del af pensum 48 Fra ide til virkelig kvalitet 50 Nogle gange kalder de mig for Gonge-høvdingen 51 Bliv klogere 52 Stedet med de kreative studiemiljøer 54 Fra handling til forvandling 56 Folkeskolen, kultur og foreninger 56 Gode stavevaner med online system 57 Frilæsning

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

3


Digitale elever

Min søn går i 2. klasse. Når jeg har problemer med computeren, så hjælper han mig! Han er et digitalt barn, en digital elev. Tænker tilbage, hvordan jeg i skolen skulle lære blindskrift på en skrivemaskine, og synes det i dag er skønt med al det digitale. Men også svært – for der kommer hele tiden nyt – og nye måder at gøre det på. Der kommer hele tiden en ny app, en portal, programmer og meget mere – og børn i dag suger det hele til sig som et spædbarn, der lapper modermælk i sig. Og det er godt, for det er udviklingen og fremtiden. Det er også krævende for både skoleledere og lærere – for her er en kæmpe slikbutik at fare vild i. Det forkerte valg koster både i kroner og indsats for at blive klædt på digitalt. I dette nummer har vi tema om It og den digitale skole, hvor vi præsenterer – højest sandsynligt – kun et par beholdere med kulørt slik i fra hele bland-selv-slikbutikken. Men spændende er det. Du kan også læse om erhvervscoach John Mejlgren, der brænder for at hjælpe skoletrætte og udfordrede elever, og hvordan han skaber tryghed og giver de unge tro på, at det også kan lykkes for dem. For det er vigtigt at få alle med, og det kræver ildsjæle som John Mejlgren, der gerne vil gøre en forskel. Og de findes heldigvis. Derudover har vi temaet Efter- og videreuddannelse. Center for Offentlig Kompetenceudvikling giver dig tre bud på færdigheder, som gør dig til en bedre skoleleder. Og Claus Michelsen, professor på Syddansk Universitet stiller spørgsmålet: Hvad skal vi med naturfag? Læs også han svar. God læselyst Gitte Roe Eriksen, redaktør

4

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Fredericia, Erritsø fælleskole afd. Krogsager

Elever har bygget en model-app til skolebrug Da 6. klasserne på Erritsø fælleskole afd. Krogsager deltog i projektet First Lego League med emnet Læring i verdensklasse, besluttede de fire piger Andrea, Camille, Louise og Lærke at lave en model til en app, der skulle fungere som en platform, hvor så mange af skolens ting som muligt var samlet. Pigerne fortæller, at appen indeholder mange forskellige ting, f.eks. kan eleverne trykke sig ind, hvis de skal sige noget, og så kommer der en ‘hånd’ op på et ‘board’, som er i hvert klasselokale. Eleverne kan også trykke sig ind, hvis de nu skal tisse. Det er sammen princip som det med hånden, der kommer bare et WC skilt op ved elevens navn. På appen kan børnene også lægge deres stile ind. - Vi syntes nogle gange, at læren ikke helt ved, hvor man er, hvis man er i gruppearbejde, derfor har vi også lavet en lille hjælp til læren, hvor eleverne skriver ind i appen under gruppearbejde, hvor de er gået hen, så har læren hele tiden styr på, hvor eleverne er, fortæller pigerne.

Læren kan så også ligge børnenes skema og lektier ind. First Lego League (FLL) er et projekt i skolen for 6 klasser. Projektet består af en forskeropgave, robotopgave, samarbejdsopgave og markedsføring af sit produkt. Tilmelding er netop åbnet for dette års FLL – læs mere på www.dk.hjernekraft.org skrald på form og i bevægelse i en miniature evighedsmaskine på Vejen Kunstmuseum. Kilde: Ugeavisen – Vejen-Brørup og Holsted

Skriv til Din Skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk


Din Skole

Herning

Treårigt madprojekt i Herning skal styrke sundhed og inklusion Det treårige samarbejde mellem Meyers Madhus og Herning Kommune skal gøre børn i stand til at træffe sunde og bevidste madvalg. Samtidig skal det styrke den understøttende undervisning i den nye folkeskolelov. Projektet – Cool Beans – begyndte sidste år, hvor de første børn og undervisere gik i køkkenet Det er et projekt, hvor børn lærer at tilberede og spise god mad af sæsonens råvarer – med

fokus på både sundhed, madglæde, nysgerrighed og kammeratskab. I alt får 1500 børn glæde af projektet. I Meyers Madhus glæder man sig også til samarbejdet og synes, det er meget positivt, at man i Herning lader kommunens børn få en chance for at gøre erkendelser og opnå færdigheder som giver adgang til et rigt madliv. - For os handler det om at vække børnenes nysgerrighed,

så de tør springe ud i at smage på ting, de ikke kender. Børn skal dufte, smage og røre ved friske råvarer og have de madoplevelser i en tidlig alder, der giver gode madvaner på sigt, siger Claus Meyer. Kilde: Herning Kommune

Landet rundt

Skoleelever tjekker indeklima

Indoor Climate Meter (IC-Meter) måler, visualiserer og analyserer indeklima i et rum eller en bolig. Konceptet består af en måler, en server-løsning og en APP/Website. Måleenheden (ICMeter) leverer præcise målinger af temperatur, fugt og CO2.

Danske Skoleelever (DSE) tjekker nu skolernes indeklima med professionelt udstyr. Undersøgelsen omfatter 25 skoler og kører frem til juli 2015. Projektets formål er at lade skoleelever – i samarbejde med lærere – måle det faktiske indeklima i skolerne (temperatur, fugt, CO2 og støj) med professionelt måleudstyr, samt at analysere og offentliggøre resultaterne og lade disse indgå i undervisningen, f.eks. fokus på indeklima,

sundhed eller naturvidenskab/ matematik. Projektet er et samarbejde imellem DSE, rådgivningsfirmaet EXERGI Partners samt IC-Meter. Til formålet stiller måleproducenten IC-Meter 25 målesæt til rådighed for projektet. Alle skoler, hvor elevrådet er medlemmer af Danske Skoleelever, kan komme i betragtning til projektet. Læs mere på www.skoleelever.dk Kilde: Danske Skoleelever

Højmarkskolen, Bække Skole, Gjerndrup Friskole og Gesten skole, Vejen

Ambassadører for genbrug 6. klasserne fra fire skoler i Vejen Kommune har fået tildelt 177.100 kr. af Miljøstyrelsen til projektet ‘Grønne Ildsjæle’, hvor eleverne skal uddannes til genbrugs-ambassadører. Målet er, at få skoleleverne til at få ideer til, hvordan affald kan genbruges på nye måder. Når projektet afsluttes til foråret, er det meningen at lærere kan

bruge koncepterne direkte i undervisningen. Derved får skoleområdet et helt katalog af undervisningsforslag inden for affald og genbrug, som de kan vælge at bruge i undervisningen. Eleverne skal bl.a. være sparringspartnere for Teknik & Miljø i kommunen, samle affald på stranden, afholde legetøjsbyttedag for de

yngste klasser på skolen og eksperimenter med at få sat skrald på form og i bevægelse i en miniature evighedsmaskine på Vejen Kunstmuseum. Kilde: Ugeavisen – Vejen-Brørup og Holsted

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

5


Børn skal have deres barndom tilbage Børn skal være børn og ikke voksne. Og det kræver, at vi tør give dem en klar og tydelig vejledning frem for medbestemmelse og valgmuligheder Af Thomas Dalsgaard, Cand.psych., forfatter og tidligere psykolog ved PPR, Esbjerg kommune.

F

orældre rådgives for åben skærm om, hvordan de får styr på deres børn. Lærere og pædagoger sygemeldes i stigende grad på grund af stress, da de føler sig magtesløse, fordi børnene ikke evner at undertrykke behov og impulser. Problemet er, i følge den tyske børnepsykiater Michael Winterhoff, at vi har overladt til børnene at skabe sig selv, accepteret at lærerne har mistet deres autoritet, og at mange forældre ikke påtager sig rollen som voksne. Efter hans mening skal der hurtigst muligt tages fat på tre dysfunktionelle relationer, der er mellem mange børn og voksne, for ikke at tabe en hel generation på gulvet.

1:Når børn bliver ligeværdige partnere med de voksne Børnene skal have deres barndom tilbage, og det kræver, at vi behandler dem som børn og ikke som små voksne. Der lægges et urimeligt ansvar på børnene om, at skulle skabe sig selv og tage stilling til alt muligt. Det har de hverken mental eller følelsesmæssig kapacitet til, ligesom de heller ikke har et “kerneselv’, der automatisk sørger for en sund udvikling. Børn har derfor mere brug for en klar og tydelig vejledning, end medbestemmelse og valgmuligheder. Når den voksne ikke tør være en autoritet, sker der en omvendt magtfordeling, hvor det er barnet, der styrer den voksne Barnet fastholdes således i en tidlig narcissistisk fase, hvor det forventer at få alle sine ønsker opfyldt, og det har svært ved at acceptere et nej. Børn der opdrages til hurtig behovstilfredsstillelse og selvrealisering får vanskeligt ved at håndtere modgang og forpligte sig på sociale fællesskaber. 2: Når børn udsættes for følelsesmæssig misbrug og afhængighed Følelsesmæssigt misbrug er en dysfunktionel relation, hvor barnet er “forklædt’ som kammerat eller veninde til far og mor, og skal bidrage til at de voksne føler sig elsket 6

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

og anerkendt. Mange forældre har gjort sig følelsesmæssigt afhængige af børnene, hvilket også ses i forhold til børnenes præstationer i skolen. Præstationerne i skolen bliver derfor ofte en målestok for forældrenes oplevelse af, om de er lykkedes som forældre. Hvis trofæ- eller projektbarnet udvikler sig positivt, oplever forældrene det som et tegn på, at de har succes og gjort deres “hjemmearbejde’ ordentligt.

Thomas Dalsgaard, Cand. psych., forfatter og tidligere psykolog ved PPR, Esbjerg kommune.

3: Når forældrenes psyke smelter sammen med barnets En symbiose mellem børn og forældre bidrager også til, at lærere og pædagoger i stigende grad har sammenstød med forældre. Mange forældre formår ikke, at adskille sig selv fra barnet, og hvis en lærer kritiserer et barn, vil forældrene straks gå i kødet på læreren, som om de var blevet angrebet personligt. Lærere der stiller krav og ‘opdrager’ på børnene, bliver ofte i en dansk ‘krammekultur’ anset for at være gammeldags og strenge. Begrebet autoritet har fået en udelukkende negativ klang. Alle er tabere Vi er ved at tabe en generation på gulvet og er nødt til at handle. Men der skal handles på det reelle og helt åbenlyse problem, nemlig de dysfunktionelle relationer mellem børn og voksne. Det kræver mod og ærlighed og ikke mindst en omfattende samfundsdebat, hvor alle implicerede ser sig selv i spejlet. Det går ikke længere at flygte fra


Små tyranner

det reelle problem ved at nedsætte endnu et ekspertudvalg eller tale om flere alternative undervisningsformer. Det handler også om, hvorvidt vi vil acceptere, at flere og flere børn bliver “forstyrrede’ og får psykiske problemer, som vi så bl.a. afhjælper med medicinering. I Tyskland har man givet sig tid til at debattere forældres, læreres og pædagogers fælles ansvar og deres status i forhold til hinanden. Her har forfatter og børnepsykiater Michael Winterhoffs bog “Hvorfor bliver vores børn små tyranner’ været helt central. Den er oversat til 16 sprog, og er netop nu oversat til dansk. Bogen henvender sig til både til forældre, lærere og pædagoger. ●

Fakta om bogen Titel: Hvorfor bliver vores børn små tyranner? Forfatter: Michael Winterhoff Forlag: Plurafutura publishing Omfang: 186 sider Pris: 229,95 kr. Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

7


Privatøkonomi

10 gode råd til unge om deres privatøkonomi

Af Flemming Lundahl, skolekonsulent, redaktør og forfatter

A

lt for mange mennesker bruger penge, de ikke har tjent, på at købe ting de ikke har brug for – for at imponere folk, som de ikke kan lide. Det handler om så tidligt som muligt at få skabt gode vaner og lære børn og unge om privatøkonomi. For det er betænkeligt, at otte procent af unge mellem 18 og 25 år er registreret som dårlige betalere hos RKI. Her får du 10 gode råd til at tage med i undervisningen og klæde eleverne tidligt på til et liv efter grundskolen. 1. Undgå at købe ting på afbetaling – spar op i stedet. Undgå især kviklån, SMS-lån m.fl. De har renter på op til 35 pct. og mere. 2. Brug ikke de offentlige transportmidler, hvis du går i skole eller studerer. De er alt for dyre. Tag cyklen! 3. Læg et årsbudget over dine faste udgifter. Så kan du lettere manøvrere i din økonomi. Samtidig ser du, hvad du har til forbrug i hverdagen, ferier, fester osv. 4. Pas på lønsedlerne, hvis du vil have feriepenge.

8

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

5. Har du en del kontanter som reserve, så vær opmærksom på, at de bliver mindre værd. Sæt dig ind i investering af penge. 6. Tænk altid, at banken er en købmandsbutik. Bankrådgiveren kan vise sig at være bankens rådgiver – og ikke din. 7. Er du flyttet hjemmefra, så køb som meget som muligt på tilbud. Og tjek din kvittering i supermarkedet. 8. Undgå dyre studielån og udryd din gæld. Fradragsværdien af gæld er efterhånden ikke meget værd. . Opgiv korrekte informationer vedr. din SU. Det kan blive dyrt, hvis dine data er fejlagtige. 10. Tag dig en lang og svær uddannelse. Det er den absolut bedste økonomiske investering personligt for netop dig. – Gå efter en høj livsløn! Naturligvis for et job, som du brænder for! Vil du forstå din egen økonomi, så læs videre i bogen ‘Unge og privatøkonomi’ af Lars Erik Skovgaard. Den er ● udgivet på forlaget Alinea.


Er der styr på cyklerne?

Giv os et ring på 7020 6141 ... vi vil så gerne tale med dig!

• 15 års garanti på de varmgalvaniserede dele • Vi tilpasser løsninger efter jeres behov • Mulighed for finansiering eller leasing

Hos Lyngsøe er vi naturligvis CE mærket, hvilket betyder at vores produkter opfylder EU’s krav til sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.

Omega 10 8382 Hinnerup +45 7020 6141 mail@lyngsoe.dk www.lyngsoe.dk 9


Nyt fra undervisningsministeriet Toptekst

Ny national ordblindetest på tværs af uddannelser Undervisningsministeriet kommer nu med en ny national ordblindetest, som skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser lige fra 3. klasse i grundskolen til de videregående uddannelser. Indtil nu har der manglet en fælles praksis for, hvordan man identificerer elever med ordblindhed, og dette har skabt unødvendige barrierer for elever og studerende på vejen gennem uddannelsessystemet. Der har for eksempel været for mange og for uensartede udredninger, og det har været en kamp for nogle elever og studerende at få anerkendt deres ordblindhed, ligesom tilbuddene nogle steder har været for upræcise i forhold til den enkelte elevs ordblindevanskeligheder. Derfor har Undervisningsministeriet i samarbejde med Socialstyrelsen, Center for Læseforskning på Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet IUP ved Aarhus Universitet udviklet en tværgående ordblindetest. Den nye ordblindetest skal

bidrage til en sikker og ensartet identifikation af ordblindhed både på tværs af kommunegrænser og uddannelser. Testen bygger på international anerkendt forskning på ordblindeområdet. Samtidig er den blevet til i tæt samspil med praksis, da repræsentanter fra både grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner løbende har afprøvet og evalueret testen sammen med testudviklere og forskergruppe. Undervisningsministeriet afholder en række informationsmøder om den nye ordblindetest i forbindelse med lancering af testen. Som opfølgning på Ordblindetesten udvikler Undervisningsministeriet et pædagogisk vejledningsmateriale om indsatser målrettet ordblinde elever i grundskolen. Det pædagogiske vejledningsmateriale bliver offentliggjort i begyndelsen af skoleåret 2015/2016.

Elevernes trivsel i folkeskolen følges nu år for år For første gang nogensinde skal alle folkeskoleelevers trivsel nu måles. Det sker med en årlig national trivselsmåling blandt alle folkeskoleelever i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Trivselsmålingen gennemføres i perioden 26. januar til 20. marts 2015. Spørgsmålene i trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalingerne fra en ekspertgruppe om elevernes trivsel, som Undervisningsministeriet nedsatte i forbindelse med folkeskolereformen. Resultaterne af trivselsmålingen kan for skolerne danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljøet på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering om, hvordan det står til med

elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. På emu.dk – Danmarks læringsportal kan man som lærer, pædagog, skoleleder eller forvaltning hente målrettet vejledning til arbejdet med den nationale trivselsmåling i folkeskolen. Vejledningsmaterialet er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Vejledningsmaterialet handler specifikt om trivselsmålingen i 2014/15 og vil efterfølgende blive udbygget i forbindelse med trivselsmålingerne fra 2015/16 og frem. Fra august 2015 stiller Undervisningsministeriet et nyt digitalt redskab til rådighed for trivselsmålingen. Heri kan der også gennemføres et modul om undervisningsmiljø.

Danske elever har gode it-kompetencer En international undersøgelse af elevers kompetencer til at anvende computere og internettet viser, at danske elever i 8. klasse ligger i toppen blandt de deltagende lande. Undersøgelsen viser samtidig, at danske lærere er positive over for at inddrage it i undervisningen og gerne vil blive bedre til opgaven med at bruge it til at gøre eleverne så dygtige som muligt. Det fremgår af rapporten ‘Digitale kompetencer – It i danske skoler i et internationalt perspektiv’. Rapporten udgør den

danske afrapportering af den internationale ICILS-undersøgelse. Det er første gang, at en undersøgelse vurderer danske skoleelevers computer- og informationskompetencer. Af rapporten fremgår det også, at danske folkeskolelærere i højere grad end deres kolleger i andre lande bruger it til mere traditionel undervisning frem for til elevcentrerede, samarbejdende og undersøgende tilgange.

Folkeskolens prøver skal moderniseres Folkeskoleforligskredsen er enige om at iværksætte en række initiativer, der skal videreudvikle folkeskolens prøver. Her åbnes der blandt andet for flere produkt- og projektorienterede prøver og prøver, der tager udgangspunkt i partnerskaber mellem skolerne og lokale foreninger og virksomheder. De første ændringer bliver gennemført fra skoleåret 2015/2016. Konkret skal der igangsættes 12 initiativer. Som noget nyt indføres en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Den erstatter den nuværende prøve i fysik/kemi. 10

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Internettet er en integreret del af undervisningen, og derfor gives der fremover øget adgang til internettet ved skriftlige prøver. Samtidig bliver der på forsøgsbasis mulighed for at gå til prøve i flere valgfag. De nye prøveformer skal sikre, at prøverne understøtter folkeskolereformens mål om at løfte det faglige niveau. Samtidig skal prøverne i højere grad motivere og understøtte en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden uden for og efter folkeskolen.


Kan din skole også redde liv?

Skoler landet over har lige nu sat førstehjælpsomhed på skoleskemaet. Med vores klassesæt kan du undervise i livreddende førstehjælp, etik og handlingsparathed. Sammen kan vi skabe en handlekraftigt generation, der både kan og vil træde til, når nogen falder om med hjertestop. Er din skole også med? Ellers kan du bestille klassesæt og downloade undervisningsmaterialer på hjertestarter.dk/skoleindsats. Her kan I også blive certificeret “Du kan redde liv”-skole.

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.


It og den digitale skole Digitale tendenser

Sådan ser digital læring ud om fem år En ny skandinavisk undersøgelse af fremtidige digitale tendenser og teknologier på grundskoleområdet viser, at spilbaseret læring og data-drevet læring vil vinde frem inden for fem år

I

rapporten 2015 NMC Technology Outlook for Scandinavian Schools, som blev offentliggjort i slutningen af januar i år på Bett2015-konferencen om it og læring i London, beskrives digitale tendenser og udfordringer, som er vigtige inden for de næste fem år på grundskoleområdet på tværs af Norge, Sverige og Danmark. Undersøgelsen identificerer en række tendenser, som forventes at vinde frem inden for 1-5 år. Her fremhæves blandt andet gamification, det vil sige spilbaseret læring, som en central tendens, der forventes at blive udbredt på kort sigt. Her har regeringen og KL i regi af it i folkeskolen afsat 40 mio. kr. til udvikling af nye, digitale læremidler, der formår at kombinere de digitale muligheder med et stærkt læringsmæssigt perspektiv på nye og innovative måder. Et af temaerne for udvikling af de digitale læremidler er netop spilbaseret læring. Hjælp til differentieret undervisning Derudover peger undersøgelsen på, at data på den enkelte elev fremover vil blive brugt langt mere i læringssammenhænge, det såkaldte learning analytics. Her kan man for eksempel analysere den enkelte elevs testresultater for tidligere at kunne sætte ind, hvis eleven har brug for understøttelse i bestemte fag. Dermed kan data bruges til i højere grad at differentiere undervisningen. En anden tendens, der vil blive udbredt i de skandinaviske skoler, er fri brug og viderebearbejdning af tekst- og medieindhold, det såkaldte open content. Et eksempel

12

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

her er EMU, Danmarks læringsportal, hvor læringsforløb stilles til rådighed for lærere. - Vi ved, at it understøtter elevernes læring og motivation. Derfor er en bedre anvendelse af it og digitale læremidler i undervisningen en central del af den nye folkeskole. Vi skal lade os inspirere af de andre nordiske lande og bruge den nye viden, vi her har fået, til at styrke indsatsen, så endnu flere lærere i fremtiden anvender digitale læremidler og data som en naturlig del af deres undervisning og arbejde med eleverne, siger undervis● ningsminister Christine Antorini.

New Media Consortium (NMC), en international non-profit organisation for uddannelsesinstitutioner og -eksperter, har i samarbejde med Senter for IKT i utdanningen i Norge, Skolverket i Sverige og Styrelsen for It og Læring foretaget en undersøgelse af fremtidige digitale tendenser og teknologier på grundskoleområdet. Undersøgelsen 2015 NMC Technology Outlook for Scandinavian Schools: A Horizon Project Regional Report har fundet sted fra oktober til december 2014. Som en del af forberedelsen til undersøgelsen er et panel af 52 skandinaviske eksperter blev bedt om at vurdere hundredvis af relevante artikler, nyheder, blogindlæg, forskning og projekter. På baggrund heraf har NMC identificeret de mest centrale digitale teknologier, tendenser og udfordringer for skandinaviske skoler i de næste fem år.


- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma sa Sko

lere

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

for

m

Kommunal indsats

Nord isk Skole

ng Livsla ng – læri

og ed g h d a Sun aturf n

r- e te els Ef nn da

ud

Kniber det med at se mulighederne i reformen? Skal I igangsætte udviklingsforløb? Savner I inspiration?

rre e læ els Ny ann d ud

Få hjælp til naturfagene og folkeskolereformen!

Få hjælp til: • Understøttende undervisning • Den åbne skole • Valgfag og udskolingslinier

T wo em rk ada s g ev hop e, en s o ts g

le

o sk

e

Ud

• Innovation • Bevægelse • Naturfagsteams

Læs mere om folkeskolereformen og naturfagene og find cases og forløb på ntsnet.dk/folkeskolereformen.

13


It og den digitale skole Skoleleder på Fursund Skole i Skive Kommune, Gert Slyngborg, beskrev i forrige nummer af Magasinet Skole, hvordan skolen med it-inddragelse forfølger sit strategisk-pædagogiske mål om at lave mere udeskole i et læringsrum der giver plads til udfoldelse af flere forskellige af eleverne kompetencer.

It løfter skolen ind i det 21. århundrede Teknologien åbner for en helt anderledes tilgang til læring, end den vi kender Synspunkt af pædagogisk uddannelseschef, Morten Ovesen, Microsoft Foto: Aslak Gottlieb, medieundervisning.dk

U

ddannelse er traditionelt designet lineært ud fra en samfundsøkonomisk vinkel. Det skal kunne betale sig for samfundet at bruge penge på uddannelse. Og systemet måler med standardiserede tests efter ens parametre, om eleverne lærer det, de skal. Så langt så godt. Men står det uddannelsesdesign alene, er det bare ikke længere godt nok. Hverken for eleverne som individer, samfundet som gruppe eller erhvervslivet i den sidste ende, for den sags skyld. Vi skal turde ‘hacke’ vores uddannelsesmål og processen derhen. Elever skal inddrages I et højteknologisk netværkssamfund som det danske, hvor innovation og kreativitet allerede i dag er hjørnesten, kommer den lineære standardisering af undervisningen til kort. Uddannelsesdesignet er skabt til udvikling af de kompetencer, som blev efterspurgt tidligt i det forrige århundrede. Det 21. århundredes kompetencer kendetegner sig netop ved, at vi ikke kan standardisere dem på en fælles formel. Individet – altså her den enkelte elev – skal inddrages i processen, hvis vi skal lykkes med et undervisningsdesign, der støtter op om innovation og kreativitet. IT er efter min mening det væsentligste redskab i undervisningen, hvis vi skal nå derhen. Men vel at

14

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Kom i gang: Planlæg og evaluer din undervisning Center for Undervisningsmidler (UCC) har lavet et online planlægnings- og evalueringsværktøj for lærere, som vil indarbejde en dansk fortolkning af det 21. århundredes kompetencer i planlægning og evaluering af deres undervisning. Læs mere på www.21skills.dk

mærke kun, hvis vi griber sagen pædagogisk an på den rigtige måde. It som pædagogisk game changer De teknologiske muligheder, som pc’er, tablets og mobiltelefoner tilbyder, bliver vor tids helt store pædagogiske forandringsagent eller ‘game-changer’. Teknologien åbner for en helt anderledes tilgang til læring, end den vi kender. Det multimodale, det kreative, det udforskende, det innovative, det uopdagede kan inddrages som et ekstra lag på – eller under – den klassiske og akademisk inspirerede undervisning. Teknologien i den forbindelse er redskaber og ikke mål for undervisningen i sig selv. Redskaber der overhovedet muliggør, at vi arbejder med de nye kompetencer.


IT-kompetencer

Skolerne i Rødovre Kommune arbejder med det 21. århundredes kompetencer under titler som Tool Camp, Fredagsnørd og Mini Edison. Magasinet Skole har tidligere skrevet om indsatsen på Nyager Skole på billedet.

Læringsfestival Fire skoler der fra hver sin vinkel arbejder med det 21. århundredes kompetencer kan du møde i Bella Center den 3.-4. marts på Læringsfestival 2015: Fursund Skole, Hellerup Skole, Randersgade Skole og Rødovre Kommune præsenterer deres projekter, så det bliver synligt hvordan man både strategisk og pædagogisk kan arbejde med det 21. århundredes kompetencer i en dansk skolekontekst.

Ligesom en guitar er redskabet, der understøtter f.eks. fælles sang. Guitaren er ikke et mål i sig selv, men vi bruger den til at udføre en pædagogisk opgave. (Skal jeg udfolde metaforen er akkompagnement den ‘rigtige’ brug til fælles sang – altså modsat solospil). Betragtet som redskaber giver it og medier muligheder for at lære og lege samtidig. De giver mulighed for at lade børn udvikle sig i andre arenaer, mulighed for, at børn i skolen kommer derfra med følelsen af at være blevet klar til at indtage verden. Kreativitet, it og medier er ikke bare mulig vej for skolen – det er en nødvendig vej! Både af samfundsmæssige, økonomiske og personlige grunde. Kreativitet er mere end buzz Ifølge 3000 virksomhedsledere som IBM i en undersøgelse har spurgt, er uddannelse af kreative mennesker vores vigtigste udfordring. Det er samme udfordring den engelske kreativitetsforsker og uddannelsesanalytiker Sir

Kort sagt: Det 21. århundredes kompetencer * Kritisk tænkning * Autentisk problemløsning * Kommunikation * Samarbejde * Kreativitet * Innovation Læs mere på www.p21.org

Ken Robinson påpeger. Heldigvis fylder begrebet kreativitet meget i den danske skoletradition. Som pædagogisk begreb betragtet, har kreativitet inden for skolens egne mure altid haft høj status. At erhvervslivet nu har fokus på kreativitet, gør situationen virkelig spændende. Hvis uddannelsessektoren og erhvervslivet sammen skubber på for et større fokus på de 21. århundredes kompetencer, herunder altså kreativitet, så tror jeg på, at skolen bliver at bedre sted at lære. Kreativitet i sig selv er centralt i ethvert menneskes liv for aktivt at kunne deltage i processer, som involverer originale ideer, der har en værdi for én selv og for andre. Denne proces kan skolen bidrage til, og det synes jeg, den skal komme i gang med nu. Partnerskab Microsoft er en del at et internationalt partnerskab, som under overskriften 21st Century’s Skills arbejder på tværs af uddannelsessektoren, erhvervslivet og NGO’er for udbredelsen af et bredere læringssyn end det eksisterende. Som itvirksomhed er vores afsæt naturligvis teknologisk. Men vi ved, at teknologien først får værdi for skolerne, når den komme i kyndige it-pædagogiske hænder. Derfor inviterer vi skoler, lærere, pædagoger, vejleMorten Ovesen er pædagogisk dere, konsulenter og leuddannelseschef for Microsoft dere med i vores netværk og blogger på folkeskolen. – globalt og lokalt. Det dk’s faglige netværk for it i unkan du følge med på via dervisningen. Han er tidligere netværkets hjemmeside, folkeskolelærer og pædagogisk ● www.penalnet.dk  it-konsulent med en fortid i undervisningsforlagsbranchen.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

15


It og den digitale skole 3D print

Hvad kan vi lære af 3D print? Nyt projekt skal afklare mulighederne for skolernes brug af 3D print

3

D print har potentialet til at ændre alt’ ‘3D print kan hente produktionen tilbage fra Kina’. Det er ingen overdrivelse, at 3D print er en teknologi, der stilles store forventninger til, også i skoleverdenen. Men hvordan kan undervisere bedst udnytte potentialet i 3D print så man opnår et læringsmæssigt udbytte? Dette har it-virksomheden ITX sat sig for at undersøge i samarbejde med Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. ITX er i skoleverdenen mest kendt for at levere mobile print- og fildelingsløsninger samt mere traditionelle it-infrastruktur løsninger. Som leverandør til over 300 folkeskoler har ITX haft mulighed for løbende at lytte til skolernes forventninger til 3D print. Den gængse opfattelse er, at 3D print er så banebrydende og spændende en teknologi, at den ikke kan ignoreres. Udfordringen er, hvordan teknologien kan udnyttes i en undervisningssituation. - 3D print er en af de vildeste teknologier, vi har set, og det er svært at spotte hvor mulighederne hører op, særligt når teknologien bliver yderligere modnet. Vores ambition er at afklare, hvordan skolerne kan anvende 3D print i konkrete lærings- og formidlingssammenhænge. Derfor har vi sat et udviklingsprojekt i gang, fortæller Jesper Seiersen fra ITX. Frihed til at lege Projektet er indledt i samarbejde med kandidatuddannelsen ‘IT-didaktisk design’ på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet – en

16

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

uddannelse, der udvikler specialister i didaktisk design, nytænkende undervisning og udvikling af læringsmiljøer på baggrund af moderne digitale medier og teknologier. Første skridt er ifølge Mads D. Larsen fra ITX at udstyre specialestuderende fra uddannelsen med den nyeste teknologi i form af printere og software, med henblik på at lade dem udforske mulighederne. - De studerende skal have frihed til at lege og brainstorme med teknologien. Derudover vil vi involvere repræsentanter fra skolerne, så vi får et samarbejde bestående af ITX, AU og udvalgte skoler, fortæller Mads D. Larsen fra ITX. Projektets formål er at udvikle en pakkeløsning, som ITX vil tilbyde til uddannelseskunder. - Indenfor 3D print er der stort behov for en kobling mellem teknologi og didaktik. Der findes allerede FabLabs, som vi tror meget på. Omvendt tror vi også, at vi med vores tilgang kan bidrage med et andet output, og til en anden økonomi, fortæller Mads D. Larsen. Læring på en ny måde Rikke Toft Nørgård, adjunkt, ph.d., Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier udtaler: - Når vi taler 3D print i undervisningssituationer, er det nye jo ikke, at man kan hente færdige designs ned fra nettet, trykke på en knap og få printet dem ud på printeren. Det vigtigste er, hvad vi som undervisende og lærende mennesker vælger at bruge denne revolutionerende teknologi til. Hvilke ideer kan den give os? Hvad kan den gøre os i stand til? Hvad vil vi med den? Hun mener, det er vigtigt, at vi tænker grundigt over, hvorvidt teknologien gør os i stand til at tænke undervisning og læring på nye måder. Kan den forbinde undervisningsrum på tværs af landet og skabe nye læringsfællesskaber? Kan den få undervisningsrummet til at række ud i samfundet og samfundet til at række ind i undervisningsrummet? Kan 3D print tænkes på didaktiske, pædagogiske og læringsteoretiske måder, der inviterer os til at få nye vilde ideer, lære på nye måder, række ud over os selv og på forskellig vis designe og konstruere os frem til ny viden og nye produkter for fremtidens samfund? Det er store spørgsmål og store tanker, men det er spørgsmål som disse, vi som forskere, praktikere og mennesker må søge svar på, hvis en teknologi som 3D print skal kunne forløse sit potentiale i undervisnings- og læ● ringssituationer. www.itx.dk


It og den digitale skole Toptekst

Idrætsfaget Ny læringsportal fra Clio Online

Gør idræt interaktivt

Få inspiration til undervisningen, og bliv klar til afgangsprøven med Clio Onlines komplette undervisningsmateriale til idræt.

Prøv gratis på idrætsfaget.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

17


Fotografiportal

Billeder set med kritiske øjne Ny online undervisningsportal for 4.-10. klasse diskuterer venskab, mobning, familieliv, identitet, politik og samfundsforandringer – set igennem fotografiet

C

openhagen Photo Festival, en non-profit organisation, har skabt undervisningsportalen Efterbilleder, der lærer skolelever at se med kritiske øjne på de mange billeder, de dagligt møder – og selv udtrykke sig via fotografiet. Materialet er udarbejdet som en onlineportal på efterbilleder.dk, men de enkelte opgaver kan også printes. Materialet henvender sig til fagene dansk, samfundsfag og billedkunst. Fleksible, tematiske opgaver lægger op til både analyse, fortolkning og fotografering. Efterbilleder har opgaver, der får de unge i 4.-10. klasse til at reflektere over deres egen identitet, deres familieliv og samfundet i et bredere perspektiv. Efterbilleder stiller skarpt på aktuelle identitetsmæssige, sociale, samfundsmæssige og politiske problemstillinger som f.eks. mobning og venskaber på de sociale medier. Billeder udstilles Eleverne kan uploade deres billeder fra opgaverne til Efterbilleders fotoarkiv og være med til at skabe en stor onlineudstilling med refleksioner fra de unges liv. Copenhagen Photo Festival vælger et udvalg af billederne til en udstilling

18

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

på en kommende festival, hvor de vil blive set af op mod 25.000 mennesker. Materialet er udarbejdet i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf og fællesmål og er udviklet af en folkeskolelærer i samarbejde med Ambassadørskoler Copenhagen Photo Copenhagen Photo Festival søger ambassadørskoler til at Festival. Opgaverne teste Efterbilleder. Som ambassadørskole afprøver I en elmatcher den nye skoleler flere af opgaverne og giver feedback til festivalen. I kan reforms krav om mere enten vælge at involvere hele skolen eller udvælge enkelte bevægelse, understøttende klasser til at medvirke. Kontakt projektkoordinator Kirstine undervisning og indSchiess Højmose for yderligere info: kirstine@copenhagendragelse af kulturlivet i photofestival.com ● skoledagen. www.efterbilleder.dk


It og den digitale skole Skriv og læs app

Ny fremtid for undervisnings-app Selv små børn kan skrive deres egne bøger med Skriv og Læs-appen. Nu bliver dette digitale værktøj bredt ud til den danske grundskole i et nyt samarbejde

M

ed appen Skriv og Læs kan også de helt små skrive deres egne bøger – selvom de endnu ikke har lært at stave. Nu får endnu flere skoler gavn af den populære app, som bliver en del af undervisningsforlaget Alineas udbud af digitale læremidler, der har indgået et nyt samarbejde med iværksættervirksomheden WriteReader. - Vi er meget glade for, at vi nu også kan tilbyde Skriv og Læs. Det er en app, som gør eleverne til aktive medskabere og støtter deres læreproces. Appen møder eleverne der, hvor de fagligt er. På den måde passer Skriv og Læs godt til vores øvrige udbud af læremidler, som bygger på de samme grundlæggende tanker og principper, siger Alineas forlagsdirektør Cliff Hansen. Alinea, der er Danmarks største udvikler og udgiver af læremidler til grundskolen, tilbyder frem til 1. august gratis adgang til Skriv og Læs til de skoler, der abonnerer på forlagets indskolingsportal i danskfaget.

Skriv og Læs er udviklet af Janus Madsen, som har mere end 15 års erfaring fra klasselokalerne, i tæt samarbejde med forskere fra DPU, herunder ph.d., professor Jeppe Bundsgaard. Appen har over 50.000 unikke brugere, som foreløbig har skrevet mere end 460.000 bøger i Skriv og Læs – bøger, som også kan læses af klassekam● meraterne, der på den måde kan lære af hinanden. www.alinea.dk

Danmarks Læringsfestival 2015 Bella Center 3-4. marts

Find os på Stand nr. 20

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

19


It og den digitale skole

Idrætsundervisningen bliver interaktiv De danske skoler bliver de første i verden til at gøre idrætsundervisningen interaktiv. Det sker efter lanceringen af en ny digital læringsportal på Idrætsfaget.dk Af Thomas Overholt Hansen, Kommunikations- og Marketingchef, Clio Online

D

anmark er blandt de førende lande inden for digitale undervisningsmidler. I dag udgør digitale undervisningsmidler mere end en tredjedel af det samlede indkøb af læremidler i landets grundskoler. Turen er nu kommet til idrætsfaget, der for første gang i år er et afgangsfag i skolen. Behov for nyt materiale Hos Clio Online har man skabt Nordens første digitale læringsportal til idræt på Idrætsfaget.dk. Ifølge Clio Onlines forlagschef, Anders Hyldig, har behovet for interaktive undervisningsmidler til idræt aldrig været større. - Vi hører fra rigtig mange af de lærere, der bruger vores portaler, at de har behov for nyt materiale, der kan være med til at understøtte processen omkring de kommende afgangsprøver. Det har vi forsøgt at imødekomme med den nye portal Idrætsfaget.dk, forklarer Anders Hyldig. Kan man digitalisere idræt? Som det mest fysiske fag i skolen vil idræt for mange ikke virke oplagt at digitalisere. Ifølge Anders Nielsen, der er redaktør på Idrætsfaget. dk, skaber vekselvirkningen mellem en digital læring og

20

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

fysiske udfoldelse i mellemtiden en interaktivitet, der kan hjælpe med at forberede eleverne til afgangsprøverne. - Den nye læringsportal er optimeret til alle former for digitale platforme, og det er derfor muligt at have det faglige materiale digitalt med i den fysiske undervisning, forklarer Anders Nielsen. - Skal der eksempelvis arbejdes med akrobatik, kan lærere og elever bruge portalens videoer, tekster, illustrationer og billeder. Det giver mulighed for differentiering i undervisningen og gruppearbejde med varierende og individuelle målsætninger. Den nye interaktive portal gør det desuden muligt at integrere flere medietyper og sætte yderligere fokus på de nye faglige mål for idrætsundervisningen. Øger indlevelse hos eleverne Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster er en af de første skoler, der har gjort brug af den nye læringsportal til idræt. Ifølge viceforstander Lars Thomsen har de digitale muligheder sikret mere kvalitet i idrætsundervisningen og gjort det muligt at udfordre og udvikle den enkelte elev inden for de forskellige indholdsområder. - Den nye portal er et stærkt redskab før de kommende afgangsprøver i idræt. Gennem Idrætsfaget har vi fået mulighed for at arbejde med både klassiske og nye


Idrætsundervisning

Hos Clio Online har man skabt Nordens første digitale læringsportal til idræt.

idrætsdiscipliner, forklarer Lars Thomsen. - Samtidig har den digitale brug af både tekst, billede, lyd og video skabt indlevelse hos eleverne. Nye muligheder i forhold til bøger Modsat en traditionel bog er en webbaseret platform dynamisk og kan løbende opdateres med ny viden. Netop det er ifølge Anders Hyldig en central gevinst. - I gennemsnit har skolerne deres analoge lærebøger i fem til syv år, før de udskiftes. I den periode sker der både en didaktisk og faglig udvikling. Med digitale undervisningsmidler kan man tilpasse indholdet udviklingen og levere ny viden og inspiration til lærere og elever, forklarer Anders Hyldig.

- Idrætslæreren kan sætte fokus på nye sportsgrene, som f.eks. parkour, kabaddi eller flag football. Og det samme gælder andre fag. F.eks. bliver vores portal til samfundsfag opdateret med nyt aktuelt materiale, når der sker noget nyt på den politiske scene osv. Udover Idrætsfaget.dk har Clio Online udviklet digitale læringsportaler til 10 forskellige fag i grundskolen ● samt et interaktivt og selvrettende opgavesystem.

scor kassen til klassen Står du og dine klassekammerater og mangler penge til lejrskolen? Eller drømmer I om at holde en stor klassefest eller få andre fælles oplevelser?

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig anbragte børn og unge i Danmark, der bor på døgninstitution eller hos en plejefamilie.

Det er sejt, når børn Så kan I nu tjene lette penge ved hjælper børn. at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri. Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder! Salgsperioden er 26. marts til 17. maj 2015.

Tjen 8,50 kr. for hvert lod I sælger til en rund tyver!

Bestil lodder online i dag på www.bhd.dk Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

21


Nordens dage

8. klasse møder nordiske naboer – online ‘Nordens Dage’ er et undervisningsforløb for 8. klasser om Norden og de tre nabosprog, dansk, norsk og svensk Af Lene Aagaard Urup Nielsen

D

et ligner enhver anden skoledag på Thyregod Skole ved Vejle sådan en smågrå vinterdag. Den jævne summen fra pedellens fejemaskine i skolegården blander sig med lyden af højrøstede drengestemmer fra en af de små klasser i stueetagen. Men på førstesalen i 8.a’s klasselokale er der usædvanligt stille. Kun Amalie og et par af hendes klassekammerater sidder tæt sammen foran en computer, hvor der toner et skærmbillede af et par jævnaldrende frem. Resten af klassen har fortrukket sig til andre steder på skolen, hvor der er ro. For 8.a er det ikke en almindelig skoledag, ligesom det heller ikke er det for 8. klasserne på Mølholm Skole i Vejle og omkring 700 andre elever

22

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

i Island, Færøerne, Finland, Norge, Sverige, Åland og Grønland. I dag er ‘Nordens Dage’ på skemaet. ‘Nordens Dage’ er et undervisningsforløb for 8. klasser om Norden og de tre nabosprog, dansk, norsk og svensk. Omdrejningspunktet er en interaktiv platform www.nordensdage.nu, hvor elever fra hele Norden producerer og uploader film, laver lytteøvelser og quizzer og ikke mindst samtaler med hinanden på tværs af landegrænser. Formålet er at få større kendskab til Norden og de skandinaviske sprog. Det er VIFIN i Vejle Kommune, der står bag projektet. VIFIN er et videns- og udviklingscenter, der nytænker, udvikler og implementerer integrations- og udviklingsprojekter i en mangfoldig verden.


It og den digitale skole

I Nordens dage bliver der snakket med andre unge fra de nordiske lande. Det hele foregår online.

Øget engagement og deltagelse - Den direkte kommunikation mellem elever i projektet, sætter ansigter på landene og er med til at engagere børnene mere, mener Lene Mønsted, der er dansklærer på Mølholm Skole. - Det giver det et helt andet perspektiv, fordi det bliver mere levende i det, og så bliver det nærværende for børnene, siger hun. Lene har i flere år undervist i de skandinaviske sprog som en del af pensummet. Som mange andre har hun udleveret tekster og vist film på norsk og svensk for eleverne. Det har været svært at engagere dem, og hun og hendes kolleger har savnet en ny metode til at undervise i de skandinaviske sprog. Mikkel Ahlborg Byrgesen, dansklærer i 8.a på Thyregod Skole, fremhæver den digitale del af projektet: - Vi hiver en del af deres hverdag ind i skolen i øjeblikket. Vi bruger jo det digitale. Vi bruger hangouts som svarer til skype, som de kender. Han mener, at den digitale del samtidig er med til at engagere en gruppe elever, som ikke er så meget fremme i hverdagen. - Vi fanger nogle svagere elever, som ikke er særligt glade for at sidde og terpe grammatik og geografi. De får ligesom lov til at lege det ind ved at få lov til at have

samtale med andre og bliver taget seriøst, fordi nu skal de producere noget. Åbner verden op Det er andet år Nordens Dage bliver gennemført. Stig Elttør, der er lærer på Færøerne deltog også sidste år med en klasse. Og det gav et sammenhold i klassen, siger han. Eleverne skulle forholde sig til andre end blot sig selv eller parallelklassen. De blev tvunget til at tænke over og fortælle, hvem de egentlig er på en anden måde, end de er vant til i dagligdagen. Det åbnede verden op for dem at opdage, hvordan unge i de andre nordiske lande lever. Amalie fra 8.a på Thyregod Skole er i hvert tilfælde blevet klogere på, hvordan hverdagen er for unge i andre nordiske lande. Gennem samtalerne med grupper fra de andre lande og de små film de har lavet og sendt til hinanden, har hun fået mere indsigt i skoledagen og fritiden hos jævnaldrende i de andre nordiske lande. Det er lykkedes at forstå hinanden, selvom det er kommet bag på hende, hvor stor forskel der alligevel er på dansk og svensk. Amalie er ikke i tvivl om, at hun har fået lyst til at ● lære mere om de nordiske lande.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

23


It og den digitale skole

Børn i sorg Søskendepar mistede deres mor som 15-årige. 17 år senere har de nu udviklet apps og e-bøger til at hjælpe børn i sorg

D

a søstrene Anja Tara og Julie Giese mistede deres mor som 15-årige, følte de sig meget ensomme i sorgen. Set i bakspejlet mener de to søstre, at de nære voksne i deres liv forsøgte at skåne dem fra de konfronterende grimme følelser, hvorfor de voksne skjulte deres egne følelser og aldrig talte med dem om moderens død. Den altdominerende tavshed var et ensomt sted, og begge ville ønske, at de voksne havde talt åbent og ærligt om deres følelser, situationen og fremtiden. På den måde kunne de voksne have været med til at normalisere alle de følelser, der er forbundet til sorgen. - Når ingen vil tale om alt det svære, kan det føles som om, at det er forkert at græde, og at det er forkert at savne, fortæller de to søstre. Men faktisk havde de brug for at blive forsikret om, at det var okay at være ked af det, og at de trods moderens død stadig ville gå en positiv fremtid i møde. Blev en drivkraft Det er nu 17 år siden, og Anja og Julie er i dag 32 år og har deres eget kommunikationsbureau – Giese Communications ApS. Det er netop dødsfaldet, tavsheden og det misforståede hensyn, der er blevet søstrenes drivkraft. For midt i virvaret af det triste, ubehagelige og grimme var der dog også noget unægtelig smukt: Drivkraften til at få noget meningsfuldt ud af oplevelsen.

24

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Anja Tara og Julie Giese har kæmpet med deres sorg over tabet af deres mor for 17 år siden.

- Vores drivkraft er ønsket om at gøre en forskel i børns liv. Derfor har vi udviklet appen ‘Børn i sorg’ og e-bogen ‘Samtale med børn om sygdom og død’. Begge er redskaber til forældre. Derudover har vi udviklet appen ‘Børns liv’ og e-bogen ‘Tal med børn om hverdagen, som er et redskab til voksne’, heriblandt lærere og pædagoger. Alle redskaberne kan hjælpe og inspirere voksne til at tale med børn om alle aspekter af livet. På den måde får børn mulighed for og hjælp til at udtrykke tanker, følelser og oplevelser. Børnene vil føle sig set, hørt og anerkendt, og de lærer, at det er okay at tale om alle ting i livet og de


Børn i sorg

kan komme til de voksne, hvis de har brug for støtte og omsorg, fortæller de to søstre. Et trygt kommunikationsredskab Valget faldt på apps og e-bøger som kommunikationsredskaber, da børn i stigende grad bruger teknologiske redskaber. - Smartphones og tablets er et dagligdagsværktøj for mange børn og voksne i dag, og derfor tænker vi, at børn vil føle sig trygge ved at bruge samtaleredskaberne sammen med deres forældre på netop disse medier, siger søstrene Giese. Appen/e-bogen kan skabe en tryg ramme for samtalen, og det kan skabe en umiddelbar og let indfaldsvinkel til emner, som normalt kan være svære at tage op. Mediet og samtalebillederne i appen og e-bogen kan hjælpe forældre, når de skal ‘fange’ deres børns opmærksomhed, og det kan pirre børnenes nysgerrighed og støtte dem i selve samtalen, da mediet og det visuelle gør samtalerne mere håndgribelige. På denne måde bliver samtalen om det svære en positiv oplevelse. Kort og let tekstdel I søstrenes Giese materialerne får voksne viden og samtalebilleder af søde dyr, som den voksne og barnet kan bruge til at lave historier sammen om det, der rør sig i barnets liv. På den måde kan barnet få sat ord på sine følelser, tanker og oplevelser og få den støtte og hjælp fra voksne, som barnet har brug for. Mediet kræver endvidere en kort og koncis formidling, hvilket gør selve tekstdelen lettere at overskue og at komme igennem i forhold til en fagbog. - Som vi ser det, kombinerer appen/e-bogen udbyttet fra en børnebog og udbyttet fra en fagbog. Appen og e-bogen indeholder det visuelle fra en børnebog i kraft af børnevenlige samtalebilleder (håndtegnede billeder af en hundehvalp og dens familie) med tilhørende historie- og spørgsmålseksempler, og materialerne indeholder vidensdeling og vejledning ligesom en fagbog, blot i en mere overskuelig form, forklarer Julie Giese. - Og så er der en skridt for skridt vejledning til brugen af samtalebillederne, viden om støtte af børn og om børns sorgreaktioner, som kan støtte dig, når du skal have den endelige samtale med dit barn, tilføjer Anja Tara Giese. Sidst men ikke mindst kan man let få adgang til apps/e-bøger. Uanset, hvor man befinder sig, kan man downloade en app/e-bog og få adgang til materialet med det samme.

Støtte og anbefaling Anja Tara og Julie Giese har bl.a. fået sparring og støtte fra Familierådgivningen i Københavns Kommune, Kræftens Bekæmpelse og Børn, Unge & Sorg til at kunne udvikle app og e-bog. Om Appen ‘Børn i sorg’ udtaler direktør fra Børn, Unge & Sorg, Preben Engelbrekt, at materialet er et vigtigt redskab i nye måder at hjælpe børn i sorg. Amerikaneren ‘The iPhone Mom’ har for nyligt lavet en anmeldelse af både ‘Børn i sorg’ og ‘Børns liv’, hvor hun roser de to apps. Læs mere om materialerne på Facebook. Children in Grief / Børn i sorg – www.facebook.com/ childreningrief Kids’ Life / Børns liv – www.facebook.com/kidslife. bornsliv Appen kan købes til alle smartphones og e-bøgerne kan købes i iBooks og på Amazon

Vi havde hinanden Søskendeparret, der pludselig stod uden mor, fandt trøst i hinanden. - Det er vores opfattelse, at de voksne i vores liv forsøgte at skåne os for den barske virkelighed, hvorfor de valgte at undgå at tale med os om de svære ting. Det betød desværre, at vi var efterladt alene med sorgen og ansvaret for at komme videre. Der var ikke nogle voksne i vores netværk, som sørgede for at spørge ind til, hvordan vi havde det efter vores mor døde, og derfor var der heller ikke nogen, der løbende fulgte op på, hvordan vi havde det, eller hvordan sorgen udviklede sig – hverken i skolen eller i vores private liv, fortæller de to. Men de havde hinanden. Vi talte med hinanden, hvilket vi tror, har været altafgørende. Det er essentielt, at man ved, at der er en, der er der uanset hvad. Efter de to er blevet voksne, har de indhentet en faglig viden på området, og ved, at de højst sandsynligt var kommet mere hensigtsmæssigt og hurtigere igennem sorgen, hvis de voksne i deres liv havde turdet og havde haft redskaber til at tale med dem. - Vi har begge arbejdet med tabet af vores mor som voksne. Vi har f.eks. fået psykologhjælp til at forstå sorgen og alle de følelser, der kommer i kølvandet af sorgens storm, når der ikke bliver talt om sorgen. - Vi mistede vores dejlige og omsorgsfulde mor som børn. Når man mister en forælder som barn, kan det ● være virkelig svært at forstå, siger Julie Giese. Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

25


Skoleportal

Indsatsen for folkeskolens nye brugerportal bliver styrket Nyt udviklingsprojekt og samarbejde søger mod at løfte den digitale skole

F

olkeskolen står over for en gennemgribende digitalisering, når alle landets skoler ved udgangen af 2017 skal have indført brugen af den nye brugerportal. Brugerportalen består af en række selvstændige elementer som en læringsplatform, en samarbejdsplatform og det såkaldte Dash Board. It-virksomhed KMD går nu efter at kunne hjælpe landets folkeskoler med alle delene af den nye brugerportal, der ifølge KL og staten skal være omdrejningspunkt for fremtidens digitale folkeskole. Portalen er en paraply for en række -it-løsninger, der samlet set skal styrke elevernes læring. Det sker ved hjælp af et nyt udviklingsprojekt og et samarbejde med Skolebordet, der er et joint venture mellem entreprenører inden for it- og skolebranchen i Danmark og internationalt. Skolebordet er oprindeligt tænkt som en national dansk Videndelingsportal, men er allerede i gang med udlandet, hvor Sydafrika bliver første opgave uden for Danmark. Et enkelt niveau Hos KMD har man allerede med KMD Education og KMD VOKAL udviklet en læringsplatform og styrker nu den resterende del med en leverandøraftale med Skolebordet om samarbejdsplatformen, der understøtter kommunikationen mellem lærere, elever og forældre. - Samlet set betyder det, at kommunerne ikke behøver at samarbejde med en længere vifte af leverandører men kan holde det på et enkelt niveau. Det anser vi som en stor fordel, når samtlige skoler i Danmark lige om lidt skal i gang med en forholdsvis stor implementering, forklarer områdedirektør Jens Arne Madsen fra KMD. Som noget helt nyt har KMD også igangsat udviklingen af et Dash Board, der skal hjælpe med at udstille data

26

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

og skabe overblik på en enkel og pædagogisk måde. Udviklingen forventes færdig i sommeren 2015. På baggrund af aftalen om reform af folkeskolen og aftalen om kommunernes økonomi for 2015 mellem Staten og KL skal alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 have påbegyndt en udbredelse af it-løsningerne inden for brugerportalen. Samtlige skoler skal være med senest ved udgangen af 2017. KMD’s læringsplatform bliver i dag brugt på folkeskoler i en række kommuner landet over. Blandt andet har Vejle Kommune KMD Education i brug på mere end 20 ● skoler med over 3000 elever. www.kmd.dk www.skolebordet.dk


It og den digitale skole

DE BEDSTE GULVE I KLASSEN gummigulve TIL UNDERVISNING OG LEG Sundt indeklima, trinstøjsdæmpning, let rengøring og trivsel er vigtig for et godt undervisningsmiljø. Kontakt nora® gummigulve for en fremtidssikret gulvløsning til din skole, eller et reference-besøg på en skole, der har valgt nora® gummigulve. Ring 4343 9393 eller mail info-dk@nora.com

Konflikthåndtering hos børn og unge med ADHD- eller autismediagnoser Et praksisorienteret kursus for lærere, pædagoger i skoler, fritidsordninger og døgninstitutioner. Formålet er, at du får indsigt i de grundlæggende forståelser for både ADHD og autisme. Den opnåede forståelse anvendes til at håndtere de konfliktfyldte situationer, hvor børn og unge med funktionsnedsættelser er særligt udfordrede.

Kurset, som er fra kl. 9-15 alle 5 kursusdage, foregår i september 2015 i København, og datoerne er 1/9 + 8/9 + 15/9 + 22/9 og 29/9. Prisen er 4.900 kr. incl. morgenkaffe og frokost.

Arbejdsformen er redskabsorienteret og indeholder oplæg, diskussioner og gruppeøvelser, hvor du får konkrete og praktiske anvisninger og træning i forhold til konflikthåndtering.

Tilmeldingsfristen er senest mandag den 24/8-2015.

Tilmelding til konsulent i SkolenSputnik, Anne Berglund: anb@skolensputnik.dk Læs om Skolensputnik og kompetencecentret Fokus på: www.skolenSputnik.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

27


It og den digitale skole Lektiehjælp

Ronni H. Baslund, direktør og medejer af Tutee, fremviser app-løsningen til lektiehjælp

Lektier løses i fællesskab online Tag et billede af en lektieopgave og del det med vennerne og løs opgaven sammen. Det er konceptet bag en cloud-baseret e-læringsplatform

T

utee er en cloud-baseret e-læringsplatform, som gør læring og tutoring nemt og sjovt. Tutee tilbyder en tabletbaseret læringsoplevelse, hvor man kan lære og videndele gennem éns eget netværk – alt gennem simple og brugervenlige interaktive whiteboards. Med Tutees app-løsning og e-læringsplatform til lektiehjælp kan skolelærere og studerende altså på tværs af venskaber, klasser og skoler hjælpe hinanden online. Det gøres let ved at tage et billede af en lektieopgave, dele den med vennerne eller en tutor og løse opgaven sammen online ved at tegne, tale eller chatte sammen, mens de løser opgaven. Det er altså et redskab, som skal ses som et supplement til skolernes lektiecafeer, og som ifølge Tutees stiftere har en række andre fordele, som bl.a. fleksibilitet, da det er muligt at få hjælp om aftenen fra tutorer og på den måde mindske presset på lærerne.

28

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

For nyligt modtog virksomheden Tutee 3,5 million kroner fra investeringsselskaberne Nupark Accelerace Invest og Capnova til udviklingen af deres e-læringsplatform til lektiehjælp. Kapitalindsprøjtningen skal sætte fart på Tutees vækst i Norden, hvor den unge virksomhed forventer at flerdoble forretningen inden for de næ● ste år.

Tutee Tutee blev stiftet i Esbjerg af fire iværksættere, herunder serieiværksætteren Ronnie Baslund, og er i dag vokset til 12 medarbejdere. Virksomheden arbejder sammen med danske kommuner, gymnasier og privatpersoner og oplever stor efterspørgsel af den nytænkende form for lektiehjælp og videndeling i, hvad der svarer til et virtuelt klasseværelse. Læs mere på www.tuteeapp.com


HOTTe

HAMBORG

BÆREDYGTIG - MILJØVENLIG - FREMSYNET MODERNE - HISTORISK - INDUSTRIEL & MARITIM

Hamborg blev i 2011 udnævnt til europæiske miljøhovedstad pga. byens mange initiativer indenfor miljø og bæredygtighed. Byen har samtidig en spændende historie, en levende industri og stor maritim sektor. -Et oplagt skolerejsemål.

Spændende pROGRAM International miljøorganisation Energibunkeren Wilhelmsburg & Energieberg Georgswerder Lufthansa - Airbus Hafencity - Speicherstadt BallinStadt og udvandrerhistorie Spion ubåden U434

pRiSeR fRA kun kR. 798,-

HAMBORG med bus 3 dage/ 2 nætter fra kr. 798,HAMBORG med tog 4 dage/ 3 nætter fra kr. 998,-

kOnTAkT OS

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele verden laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

Lise S. Pedersen

Kirsten Kallesøe

NYT SPÆNDENDE PROGRAM KORT REJSETID LAV PRIS & GOD KVALITET info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

FREMTIDENS LÆRINGSLØSNING

MØD OS PÅ LÆRINGSFESTIVALEN PÅ STAND

NR.26

MIMER er en intelligent læringsløsning, der automatisk tilpasser sig brugerens behov. MIMER trækker på biblioteksindhold og er ikke afhængig af en specifik platform eller af internetadgang – MIMER er fuld funktionsdygtigt offline og på alle platforme!

Se mere på www.systematic.com/mimer

Magasinet rediaa|s Skolen · 2015 nr. 1

29


Efter- og videreuddannelse

Tre ting, du skal kunne som skoleleder Øget international forskning i skoleledelsens effekt på elevernes læring betyder, at vi i dag ved meget mere om ledelse, der virker på skoleområdet Af Henrik Schelde Andersen og Trine Schloss Pedersen, chefkonsulenter i COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling.

M

ed sin model for elevcentreret ledelse beskriver den New Zealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinson, hvordan ikke kun lærere, men også ledere bør have eleverne og deres læringsudbytte i fokus. På baggrund af et stort forskningsreview peger Robinson på fem ledelsesdimensioner, som er til stede på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor man har registreret, at den samlede skoleledelse har en positiv effekt på elevernes læring og trivsel: 1. Skoleledelsen sætter klare mål for elevernes læring 2. Skoleledelsen sikrer ressourcer til at opnå disse mål 3. Skoleledelsen arbejder tæt sammen med lærere for at planlægge, koordinere og monitorere, hvordan målene nås 4. Skoleledelsen arbejder systematisk med de professionelles læring og udvikling 5. Skoleledelsen skaber rammerne for et ordentligt og trygt skolemiljø.

Hvordan skal du så prioritere din tid som skoleleder? Med sin sammenhængende model for moderne skoleledelse beskriver Robinson, hvad skoleledelsen skal fokusere på. Så langt, så godt. Næste skridt er at finde ud af, hvordan man arbejder med fokusområderne på en konstruktiv og produktiv måde. Hvad er det for særlige forudsætninger, som skoleledelsen skal være i besiddelse af for at lykkes i deres ledelsesarbejde? Her peger Viviane Robinsons forskning på tre færdigheder, som er afgørende for at få drift og nye initiativer til at virke i praksis. Og selvom forskningen primært bygger på studier fra Nordamerika, Australien og New Zealand, 30

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

kan resultaterne sagtens omsættes til en dansk skolekontekst. Hentet direkte for international skoleforskning får du her tre bud på færdigheder, som gør dig til en bedre skoleleder: 1. Du kan inddrage og anvende relevant viden og data En vigtig forudsætning for at kunne anvende relevant viden er, at pædagogisk, didaktisk og organisatorisk viden er tilgængelig og aktivt tilstede på skolen. Relevant viden skal forstås meget bredt – det er både data om elevernes præstationer og trivsel, fraværsstatistikker og ny pædagogisk og didaktisk viden om, hvad god undervisning er.


Ledelse

Kan du blive endnu bedre? I COK arbejder vi med skoleledelse på mange niveauer. I 2013 gennemførte vi sammen med KL et udviklingsforløb for mere end 4.500 medlemmer af landets skoleledelser. Med udgangspunkt i evidensinformeret forskning har vi understøttet udviklingsprojekter i en række kommuner, og sammen med Aalborg Universitet går vi nu i gang med et fireårigt udviklingsforløb, hvor 12 kommuner skal udvikle konkrete metoder til målstyret læring og ledelse. Læs mere om skoleledelse og COKs forløb på www.cok.dk/ skole

Det er skolelederens opgave at bringe den viden i spil i de mange sammenhænge, man indgår i, både de formelle møder og de uformelle samtaler med den enkelte lærer. Så er du med til at udvikle en mere evidensbaseret praksis, hvor du som leder hele tiden hjælper lærerne med at spejle og nogen gange konfrontere deres praksis i konkret viden i stedet for gamle vaner og subjektive opfattelser. 2. Du kan løse komplekse problemstillinger Det er ofte ganske let at få nye ideer og beskrive, hvad vi forstår som den optimale løsning. Men udfordringen opstår for alvor, når ideerne skal omsættes til konkrete handlinger. Når nye initiativer skal implementeres, indebærer det ofte, at andre bliver påvirket eller må ændre adfærd eller procedure. Ofte medfører det, at nye ideer strander, fordi eksisterende adfærd og procedurer er vævet sammen i et gensidigt afhængighedsforhold, som gør det meget komplekst at ændre. Skoleledelsens evne til at rammesætte og facilitere en kompleks problemløsningsproces er derfor vigtig for at sikre, at nye gode ideer bliver omsat til praksis. Det handler først og fremmest om at ‘omfavne kompleksiteten’ – dvs. at se på hele problemet i stedet for med det samme at forenkle problematikken eller dele den op i mindre bidder, som løses enkeltvis. Dernæst er det vigtigt, at alle berørte parter samles om en fælles forståelse af problemets karakter, konsekvenserne af problemstillingen og hvilken effekt, man ønsker at opnå med ændringen. Et vigtigt første skridt i problemløsningen vil derfor være, at du i samarbejde med dem, som skal leve med løsningerne, bruger tid på at få spidsformuleret problemstillingen, som sikrer en fælles forståelse af problemets karakter, konsekvenserne

af ikke at få løst problemet samt at få tydeliggjort hvilken effekt, man ønsker at opnå. 3. Du kan indgå i tillidsfulde og konstruktive dialoger med medarbejderne Tillid er helt afgørende. Forskning viser entydigt, at såvel lærere som elever trives og præsterer bedre i skoler, hvor der er et højt niveau af tillid. Men tillid opbygges ikke alene gennem opbakning og anerkendelse. Skoler, som ikke formår at arbejde med de svære spørgsmål, eller som ikke har mod på at tage den svære samtale med en underviser, der ikke lever op til forventningerne, kan have meget svær ved at udvikle en kultur præget af tillid og respekt. Hvis man vil styrke organisationen, er det vigtigt, at man formår at skabe tillid mellem alle aktører i og omkring skolen. Med inspiration fra læringsteoretiker Chris Argyris peger Robinson på tre grundlæggende interpersonelle værdier, som bør bringes i spil, når du går i dialog med medarbejderne: • Vær nysgerrig og åben over for medarbejderens perspektiv i stedet for selv at opbygge egne hypoteser om problemer og løsninger • Mød medarbejderen med grundlæggende respekt for hans eller hendes bevæggrunde og intentioner • Byg bro mellem forskellige holdninger og perspektiver i processen, og søg fælles ejerskab til beslutninger. ● Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

31


Forandring

Fra forandringskaos til stærkere ressourcer Efteruddannelse er en konstruktiv medspiller i din faglige udvikling og din skoles sunde forandringsproces Af proceskonsulent Christina Gamborg Holm, Go’ Proces

S

kolereformen er nu en del af hverdagen for landets folkeskoler, og mange lærere giver udtryk for usikkerhed, oplevelsen af at arbejde i kaos, og at de nye rammer spænder ben for deres faglighed. Når vi taler om efter- og videreuddannelse, taler vi om noget der nu, og i fremtiden, spiller en kæmpestor rolle for vores samfundsudvikling, på de lokale arbejdspladser og for de enkelte medarbejdere. Så hvordan bliver efteruddannelse en succesfuld oplevelse for både leder og medarbejder, og for jeres fælles praksis omkring skolen? Først, lad os kigge lidt nærmere på, hvorfor det i udgangspunktet ikke er nemt at gøre tingene anderledes. At være en del af en forandringsproces Det er de færreste mennesker, som lykkes med at melde sig ud af forandringer. Hvad end det så drejer sig om forandringer i privatlivet, på arbejdet eller i samfundet, så er vi som oftest nødt til at håndtere forandringen, når vi møder den. Andre gange inviterer vi selv forandringerne ind i vores liv, i troen på at ændringen så måske er nemmere at overskue. Men de fleste kan sikkert sagtens nikke genkendende til, hvordan selv de mindste forandringer kan virke uoverskuelige. Vi er netop trådt ind i et nyt år, og traditionen tro, har de fleste af os nok lavet et nytårsforsæt eller to, som skal få det nye år til at glide endnu bedre end de forrige. En klassiker er forsættet om mere motion eller en sundere kost. De fleste vil nok også allerede på nuværende tidspunkt (dvs. en god måneds tid inde i ‘projektet’) have

32

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

oplevet, hvor svært det er ikke at gøre nøjagtig som de plejer, hvor udfordrende det er at holde fokus på de nye mål, og hvor svære lø‘Skåret ind til benet er dét beskoene er at få på? efteruddannelse af medarbejOm end dette er et deren handler om, at skabe noget forsimplet billede medarbejdere der er omstilpå vanskelighederne i enlingsparate og kan skubbe hver forandring er det, skolens praksis i den rigtige ikke desto mindre, et reelt retning.’ indblik i, hvorfor det kan være svært at holde fast i skolereformens mange nye fordele; det vi gjorde før, er en vane, som vi har svært ved at ændre. Den rette efteruddannelse som værktøj Valget af efteruddannelse ligger hos både leder og medarbejder. I de fleste tilfælde vil skolen have behov for specifikke kompetencer som efteruddannelse af en medarbejder kan tilvejebringe. I andre tilfælde ønsker en medarbejder måske personligt at forbedre og fordybe sig på et specifikt område, der måske ikke er direkte i tråd med skolens nuværende praksis. Det er så op til lederen at vurdere, hvorvidt det er en mulighed som en del af personaleudviklingen. Hos Go’Proces har vi stor erfaring med, at ledelsen, i samråd med vores konsulenter, kommer frem til, at uddannelse i kommunikationsredskaber, projektledelse eller konstruktiv håndtering af forandringsprocesser bliver nøglen til i fællesskab at løfte skolens kompetencer og ressourcer. Det er naturligvis et individuelt valg, men ofte ser vi, at den rette efteruddannelse er den, der kobler medarbejderens og ledelsens ønsker med skolens behov. Kan disse ønsker forenes, bliver forløbet både fagligt og organisatorisk indsigtsfuldt for alle parter og med stort fokus på processuelle redskaber, er chancen for, at den enkelte ● kan omsætte den nye viden i praksis, langt større.

Efteruddannelse hos Go’ Proces Hos Go’Proces har vi 14 års erfaring med at levere effektfulde, velfungerende og originale processer til hele landet. Derudover har vi specialiseret os i uddannelsesforløb, som kan kombineres med diplomfag. www.goproces.dk


Efter- og videreuddannelse

E F t E r u ddannE l sE M AS T E R

naturfagsundervisning

i

Fra forskning til klasse

EfTERuddAnnELSESMESSE ➜ Tirsdag d. 17. marts kl. 15-19 på Syddansk Universitet i Odense.

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning F or s k ning s bas E rE t

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk

E F t E r u ddan n E ls E

SKOLELEDELSE

WORKSHOP: Skolelederens tre vigtigste ledelsesfærdigheder Den new zealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinson har beskrevet en sammenhængende model for moderne skoleledelse. Hun kalder sin model for ‘elev-centreret ledelse’ for at understrege, at det ikke kun er lærere, men også ledere, der skal have eleverne og deres læringsudbytte i fokus. Viviane Robinson definerer tre vigtige ledelsesfærdigheder, som du som skoleleder skal gøre brug af eller udvikle for at have de bedste forudsætninger for at lykkes med dit ledelsesarbejde: At kunne inddrage og anvende relevant viden i din ledelsespraksis At kunne løse komplekse problemstillinger At kunne opbygge relationel tillid gennem styrkelse af dialogkompetencer.

Som deltager på workshoppen får du bl.a.: Et tydeligere forskningsinformeret grundlag at udøve ledelse på Inspiration til at udvikle en konstruktiv konfronterende ledelsespraksis med fokus på elevernes læring Konkrete værktøjer til at arbejde med løsning af komplekse problemstillinger på en helhedsorienteret og inddragende måde Konkrete værktøjer til at skabe mening med og opbakning til forandringerne blandt medarbejdere, forældre og elever gennem involvering, kommunikation og dialog. Læs mere på www.cok.dk/trefaerdigheder Ring på 8779 6372, hvis du har spørgsmål

Se alle vores kurser på www.cok.dk Hold dig opdateret på www.facebook.com/cokdk Har du spørgsmål, så ring 8779 6300

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

33


Efter- og videreuddannelse

Claus Michelsen, der er professor på Syddansk Universitet, er primus motor i et nyt samarbejde om naturfagsundervisning i både børnehaver, folkeskolen og gymnasieskolerne.

Hvad skal vi med naturfag? Forskere, lærere og pædagoger går sammen om at få børn og unge til at tænde på naturfag – helt fra børnehaven til gymnasiet og videre ud i livet Af Trine Bergman, Journalist, SDU

J

eg aner ikke, hvad jeg skal bruge det til’. Den følelse kan de fleste sikkert genkalde fra matematiktimens lektioner om Pythagoras Sætning, biologibogens sider om fotosyntese, eller fysiktimens ledninger og pærer i serieforbindelser og parallelforbindelser. Og rigtig mange af nutidens folkeskoleelever og gymnasieelever har på samme måde svært ved at se den dybere mening med naturfagene matematik, fysik, kemi, geografi og biologi. Det skal der gøres noget ved, og derfor er Syddansk Universitet, professionshøjskolerne University College Lillebælt og University College Syddanmark begyndt et samarbejde om naturfagene. Det er Claus Michelsen fra Syddansk Universitet, der har fået idéen til samarbejdet, hvor naturvidenskabelige forskere, undervisere på lærer- og pædagoguddannelserne, allerede uddannede pædagoger, folkeskole- og gymnasielærere og forskere inden for didaktik og pædagogik

34

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

afprøver nye måder at arbejde med naturfag på: Hvad virker, og hvad virker ikke? Samarbejdet, som har fået navnet ‘Laboratorium for sammenhængende Uddannelse og Læring’ skal altså så at sige bringe forskningen ud i undervisningen og undervisningen ind i forskningen. Claus Michelsen fortæller, at laboratoriet eksempelvis sammen med nogle skoler arbejder anderledes med matematik. Eleverne har om vækst i biologi og lærer en matematisk metode til at beregne befolkningstilvækst: - De lærer altså matematikken ved at anvende den i praksis i et andet fag, siger Claus Michelsen, der er professor på SDU’s Institut for Matematik og Datalogi. Skabe sammenhæng På Syddansk Universitet har folkeskolelærere siden 2008 kunnet tage en masteruddannelse i naturfag, som giver dem redskaber til at udvikle naturfagsundervisningen.


Naturfag

Claus Michelsen oplyser, at det er tanken at udvide denne master til også at henvende sig til pædagoger og formidlere, ligesom det nye samarbejde mellem SDU og regionernes to professionsskoler gør. - Det er vores ambition at være med til at skabe sammenhæng i naturfagsundervisningen helt fra børnehaven til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, siger Claus Michelsen. Men kan det virkelig passe, at også børnehavebørn skal lære matematik og fysik? - Ja, i dag er det faktisk et krav, at alle børnehaver har læreplaner, som også omfatter naturfag. Pædagoger er helt hjemme i det med sang og bål, men er mere usikre på, hvordan naturfagene bliver gjort til en del af børnehavebørnenes hverdag, så det også giver mening, siger Claus Michelsen Han nævner et eksempel fra en børnehave, som satte flere naturfag i spil under byggeriet af et insekthotel af træpaller og mursten: - Børnene og pædagogerne kom helt naturligt ind på, hvor mange sten og paller, der skulle bruges, og hvilke der var lange, høje og tunge. Og da insekterne, tiltrukket af forskelligt lokkemad, flyttede ind på hotellet, kunne de studere dem og tale om, hvilke insekter det var.

Mennesker og samfund I Claus Michelsens optik handler det altså meget om at flytte naturfagene fra noget med tørre og indviklede formler til noget, som handler om mennesker og samfund. Naturvidenskaben er jo skabt af mennesker og har stor betydning for både vores kultur, samfund og historie. Rent faktisk har H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme lagt grunden til, at vi kan kommunikere via telefon, computere, satellitter. Men mange forbinder sikkert kun H.C. Ørsted med fysiktimens forsøg, hvor et elektrisk magnetfelt fik en kompasnål til at bevæge sig, siger Claus Michelsen. Og selv om det sikkert kun er få, der kommer til at gøre opdagelser som H.C. Ørsted, så er det afgørende at flere unge kaster sig over en naturvidenskabelig uddannelse: - Der er både nu og i fremtiden hårdt brug for folk med naturvidenskabelig viden eksempelvis til at være med til at finde en løsning på klodens mange miljøudfordringer, siger Claus Michelsen. ●

Lær at lede processer i praksis Proceskonsulentuddannelsen: 3 diplomvalgfag, 15 ECTS, København & Aarhus

Go’Proces ApS : Klosterport 4 L : 8000 Århus C. : 87 46 40 40 : www.goproces.dk : info@goproces.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

35


Det sunde hjørne Skateanlæg

Skolegård bliver til skateanlæg

Mange børns drømme går i opfyldelse, når Læssøesgade Skole i Aarhus inden længe forvandler skolegården til et anlæg til skatere og parkourudøvere

D

en centralt placerede skole ligger i Midtbyen i Aarhus, hvor der mangler plads til aktiviteter og fællesskab i Byrummet. Det vil det nye anlæg til streetkultur med skatere og parkour i spidsen være med til at løse. Streetkultur handler også om aktiviteter, hvor der ikke er så store chancer for at slå sig på asfalt og beton. Danserne i den lokale ungdomsskole får derfor også mulighed for at benytte faciliteterne i den nye ‘street-skolegård’. Skatebowl og opholdsområder Anlægget bliver på i alt 3.000 kvm, som opdeles i forskellige zoner, der flyder sammen og danner et samlet aktivt uderum. Foran ungdomsklubben kommer opholdsområder, der etableres, så de også kan ‘skates’. Ved et helt nyt ankomstparti til skolen etableres en egentlig skatebowl mod Læssøesgade. Ved skolebygningen kommer et plateau til dans og andre holdaktiviteter. Der kommer også mere rolige områder ved den nuværende ubenyttede ‘pedelhave’. Her kan der leges og undervises i det fri.

36

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Lokale og Anlægsfonden er igennem kampagnerne ‘Skole+’ og ‘Drøn på skolegården’ involveret i en række projekter, der skal øge aktivitetsmulighederne både inde og ude på landet skoler. Dette projekt er ikke en del af den indsats, men ligger i fin forlængelse af de to kampagner. Projektet er tegnet af SNE Architects. I alt vil det koste 10, 2 mio. kroner at opføre. Aarhus Kommune har bevilget 8,2 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden støtter med 2 mio. kroner. Anlægsarbejdet forventes at gå i gang i foråret 2015. Læs også mere om Drøn på skolegården ● – www.droen.dk.


Madkamp

Lige nu er 2000 elever i fuldt sving med at teste kålopskrifter i skolekøkkener over hele landet. De ruster sig til semifinalerne i Madkamp 2015, hvor temaet er kål og madkultur

Klar til madkamp

S

emifinalerne venter lige om hjørnet, hvor otte hold skal dyste om en plads i finalen i Odense 17. marts, hvor en vinder skal kåres. Undervejs i konkurrencen bliver eleverne bedømt på både ide, smag, samarbejde og formidling. Madkamp – DM i hjemkundskab er et gratis tilbud til lærer og elever, der skaber rammerne for nye oplevelser, erfaringer og færdigheder i hjemkundskabslokalet. I år bliver der taget udgangspunkt i den danske råvare kål,

der bliver midlet til at opnå hjemkundskabsfagets Fælles Mål. Eleverne skal lære om kålens vej fra jord til bord, dens kulturhistorie og sundhedsmæssige betydning i et innovativt læringsforløb, hvor eleverne arbejder undersøgende, eksperimentende og reflekterende. Madkamp er udviklet i tæt samspil med landets 6 professionshøjskoler, hvor Madkulturen har rollen som ● projektsekretariat.

Opskrifter på: facebook.com/dmimadkundskab På facebooksiden for Madkamp publiceres elevernes nye fantasifulde kålopskrifter løbende, som efterfølgende alle samles og udgives til fri inspiration i foråret 2015.

Gratis lærerkurser Madkamp tilbyder hvert efterår gratis lærerkurser til alle lærere, der underviser i madkundskab. Kurserne rummer teoretiske og didaktiske oplæg med fokus på en eksperimenterende, innovativ og involverende tilgang til undervisningen i madkundskab. Madkundskabslærer om at være på lærerkursus til Madkamp 2015: ‘Det er meget lærerigt at møde andre madkundskabslærere og kunne sparre med hinanden’.

Tag klassen på rund undttur i det historiske historiske København i bus og og//eller båd båd! • 50 50% % skole skolerabat rabat på CCanal anal Tou TTours ours fr fraa GGl.l. SStrand trand • 50 50% % skole skolerabat rabat på OOpen pen Top Top Tou TTours/Hop ourss/H /Hop OOnn HHop op Off Of Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk

Opvarmede busser og både! Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

37


Det sunde hjørne

En skole bygget til bevægelse Skala Arkitekter er i gang med de indledende faser til et nyt byggeri i Haarby, hvor arealer i skolen og mellem skolen og hallen skal bringes i spil, så der bliver skabt et sammenhængende aktivitetsområde Af Dorthea Dittmer, Journalist (dj), Skala Arkitekter A/S gå på opdagelse igen og igen og blive taget ud af den normale trummerum. Det kan f.eks. være materialer i gulvet, som de helt uventet synker i, eller vi placerer sensorer i gulvet, så det fungerer som et klaver, og børnene kan løbe og hoppe deres yndlingsmelodier, forklarer Kurt Ankjær.

Skala Arkitekter eksperimenterer rum og former til gavn for leg og læring.

P

rojektet er en del af den landsdækkende kampagne SKOLE+, som er et samarbejde mellem parterne Dansk Idrætsforbund (DIF), Realdania og Lokale og Anlægsfonden (LOA). Kampagnen har til formål at skabe bedre faciliteter til idræt og bevægelse, som giver flere børn lyst til at være aktive i både skoletid og fritid.

Gå på opdagelse i skolen Skala Arkitekter har i en lang årrække arbejdet med aktivitetsfremmende arkitektur og design, der har til formål at styrke de mangeartede aktiviteter, som en hverdag i en undervisningsinstitution rummer. Derfor har Skala blandt andet fokus på rum af forskellig karakter, stemning og størrelse, som kan udfordre til fleksibelt brug. Netop bevægelse og motion er omdrejningspunkter i kampagnen SKOLE+, som kommer i kølvandet på skolereformen, der stiller krav om mindst 45 minutters bevægelse om dagen. Og det glæder administrerende direktør i Skala Arkitekter, Kurt Ankjær, at der er kommet øget fokus på området. - Børn bevæger sig, når vi kan pirre deres nysgerrighed. Derfor laver vi design, som iscenesætter hverdagen og bliver ved med at udfordre. På den måde kan eleverne 38

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Fra passive til aktive rum Med ca. 30 års erfaring inden for skolebyggerier har Skala solid viden om udvikling af de fysiske rammer og den funktionelle organisering af skolens rum, så disse bedst muligt appellerer til forskellige kropsligheder og motiverer børn til bevægelse. Det gøres blandt andet ved at frigøre plads, som kan omdannes fra passive til aktiverende arealer og sættes i spil som nye muligheder for den enkeltes selvudfoldelse, aktivitet og bevægelse. - Vi eksperimenterer med kanter, højder og dybder. Vi aktiverer eleverne gennem rør i væggene, så de kan anskue verden på en ny måde, når de kravler igennem. Eller vi giver dem transparens i gulvet for at udfordre de

Trapper kan også bruges til leg som på Rækker Mølle Skole.


Bevægelse

Vinduer er ikke bare vinduer, men kan som på Barrit Skole bruges aktivit.

modigste og inkludere de, der bare gerne vil kigge på, forklarer Kurt Ankjær og fortsætter: - Hvor bevægelse tidligere foregik i et faglokale og på legepladsen, skaber vi i dag arkitektur, der giver nye bud på brugen af klasselokalerne, og vi arbejder målrettet med at aktivere alle flader. Elever skal motiveres Det nye design til Haarby Skole vil prioritere aktiviteter med såvel lav som høj intensitet, som spænder fra motorisk udfordrende til legende. Ifølge Kurt Ankjær er det nemlig væsentligt, at både idrætsvante og idrætsusikre elever bliver motiverede til læring og deltagelse i aktiviteterne. - Vores erfaring har vist os, at en vekselvirkning mellem forskellige læringsformer og læringssteder såvel ude Skala Arkitekter er en landsdækkende rådgivnings- og arkitektvirksomhed. Virksomheden har beskæftiget sig med skolebyggerier i 30 år og står blandt andet bag: • Tinglev Skole, hvor tavlen blev afløst af læserør og multifunktionelle podier i den nye indskoling, der er udformet som en ellipseformet opdagelsesplanet. • Nørre Alslev Skole med fokus på en åben arkitektur, der giver undervisningen mulighed for at foregå på tværs af klasser og fællesarealer. • Finderuphøj Skole er skabt med nye afsnit med centrale fællesrum, som er fleksible og kan inddrages i undervisningen.

Tinglev Skole med bl.a. læserør, som elever i indskolingen benytter sig af.

som inde skaber øget aktivitet. Rummene skal appellere direkte til børn, de skal være lette at afkode og motivere til at udfordre motorikken og bruge kroppen på nye måder. Om vi designer nicher til fordybelse, farveinddelte gulve med hinkebaner eller klatretov fra loftet er ikke afgørende. Vi designer skoler, hvor bevægelse ikke er henvist til skemalagte aktivitetstimer og idræt, men betragtes som et almendidaktisk dogme. Byggeriet på Haarby Skole under kampagnen SKOLE+ ● forventes at stå færdigt i 2016. Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

39


Det sunde hjørne Aktivitet fremmer indlæring

Læring gennem kroppen Med de rette faciliteter skabes der bevægelse i hverdagen, og det vi lærer gennem bevægelse, flytter sig hurtigere fra korttidshukommelse til langtidshukommelse Af Bettina Balle, Marketingchef, Uniqa

P

å Skolen på la ‘Skolen på la Cours Vej er utrolig glade for vores nye udearealer. Parkourbanen er en kæmpe succes og bliver brugt flittigt af alle Cours Vej på klassetrin på skolen i alle pauser og indgår også i f.eks. idrætsFrederiksberg i undervisningen, hvor elevernes motoriske evner bliver udforKøbenhavn er det muligt dret. Den store matematiske taltabel er lærerne rigtig glade for dagligt at blive motiveret at bruge i matematikundervisningen. Ved det grønne græsomtil fysisk aktivitet. Her råde bruger eleverne hængekøjerne til at sidde og hygge sig i.’ har virksomheden Uniqa, Administrativ leder, Frederiksberg Kommune, Signe Wilms Raun: der leverer møbler, legepladser og læringsmiljøer, skabt et udemiljø med faciliteter, der skaber bevægelse i lærere og elever, forklarer Bettina Balle, Marketingchef hverdagen. Og det fremmer indlæringen og har givet ny hos Uniqa. energi. Samtidig er det i fin tråd med skolereformen, hvor - Vi ved gennem forskning, at langt de fleste børn fysisk aktivitet i langt højere grad end tidligere er blevet lærer bedre og husker det de har lært, når de bevæger opprioriteret. sig. Læring sætter sig i kroppen, og det vi lærer gennem - De danske folkeskoler har behov for nytænkning i bevægelse, flytter sig hurtigere fra korttidshukommelse forbindelse med realiseringen af den nye skolereform. til langtidshukommelse, fortsætter hun. Uniqas produkter tager udgangspunkt i funktionalitet Uniqa støtter op om den tankegang og tilbyder redskaber, der udfordrer børns sanser, træner deres motoriog personalisering af det fysiske læringsmiljø og sikrer ske evner og giver læring gennem bevægelse. høj kvalitet, faglighed, læring, bevægelse og trivsel for

Leg og læring er et af de områder, som skolereformen har fokus på. Og det kan gøres på mange måder.

40

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Totalløsninger Skoler og institutioner søger i højere grad samarbejdspartnere, der kan levere totalløsninger, til at forbedre deres udemiljøer. Uniqa tilbyder et unikt skræddersyet koncept, der lever op til både elever og underviseres krav og lidt til. - Sammen med vores arkitektteam, bliver æstetikken også sikret, så der er harmoni og sammenspil med eksisterende bygninger, beplantning og omkringliggende omgivelser, fortæller Bettina Balle. Helt i tråd med den nye aktivitetskrævende reform, er virksomheden i konstant udvikling, med stor fokus på nye unikke muligheder for at inddrage ude og indendørsfaciliteterne i undervisningen og kombinere læring, bevægelse og leg. ● www.uniqa.dk


Bevægelse i naturfagene

Fra lærer til lærer

SÆT

NTS-centeret har udgivet et 36 siders gratis hæfte med forskellige øvelser, som er målrettet naturfagene. Samtidig opfordres lærere at dele deres øvelser på en hjemmeside

F

olkeskolereformen sætter fokus på mere motion og bevægelse i skoledagen. Naturfagene har som en del af sit indholdsområde netop temaer om fysiologi, sundhed og bevægelse. Derudover rummer naturfagene også den dimension, at det konkrete indhold ofte findes i skolens omgivelser, f.eks. skoven, byen eller en virksomhed. Både dét at bevæge sig i rummet uden for skolen, og at eleverne har læreprocesser, hvor den fysiske kontakt med omgivelserne er en del af indholdet betyder, at naturfagene kan give mening til indsatsen for bevægelse, både i den fagopdelte og den understøttende undervisning. NTS-centeret har udgivet et 36 siders gratis hæfte med forskellige øvelser, som er målrettet naturfagene, der kan downloades fra hjemmesiden www.nts.dk. - Men det er kun begyndelsen. Vi opfordrer alle naturfagslærere til at dele deres bevægelsesaktiviteter, så bevægelses-portalen kommer til at myldre af gode ideer – ideer kan hurtigt og nemt skrives ind i et skema på siden,

BEVÆGELSE

I NATURFAGEN E

fortæller konsulent Majbrit Keinicke fra NTS-center Øst. I hæftet er der bl.a. forslag til fangeleg i ‘Fødekædestratego’ om forståelse af processen i og indvirkningerne på en fødekæde i en sø, og der er ‘Kast og grib verdensdele, lande og byer’ – hvor der skal leges med en bold. Øvelserne kan varieres og differentieres, så de passer til dine elever, rammer og formål. Eller man kan lade ● dig inspirere til at udvikle helt nye øvelser.

Et dynamisk online stave- og grammatiksystem Det populære stave- og grammatikmateriale Stav er netop udkommet i en digital udgave til 3. klassetrin – Stav Online 3. er 100 % selvrettende og giver læreren løbende overblik over klassens samlede og elevernes individuelle fremskridt med mulighed for rapportgenerering til fx skole-hjem-samtaler og udarbejdelse af elevplaner. er systematisk opbygget med grammatik, stavetræning og tegnsætning samt diktater på tre niveauer. Til hvert klassetrin er der tilføjet ca. 600 supplerende opgaver i forhold til papirudgaven af STAV, og der kommer jævnligt flere opgaver til. tilgås med UNI login og sælges som licens til skolens enkelte klassetrin. Læs mere om Stav-systemet på DPF.DK.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

NYHED TILSKUDSBERETTIGET

På vej: Stav Online 4-6: August 2015 Stav Online 0-2 og 7-8: 2016 Målrettet læring Hold styr på din fremgang Leg og læring Mere end 1.000 opgaver

Gratis prøveperiode Få en måneds gratis prøveperiode på Stav Online 3 ved bestilling inden 1. marts 2015. Bestil på info@dpf.dk, tlf. 4546 0050 eller direkte på stav-online.dk

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN Magasinet Skolen · 2015 nr. 1 41 K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK


Madlejr

Klar til ny runde Madlejr

Arla Fondens lejrskole for 6.-7 klasser, der handler om mad, har fået tag i eleverne. Forhåndstilmelding til Madlejr begynder til marts

M

ange børn kan godt lide at lave mad og med Madlejr, kan de få deres lyst stillet. Madlejr så dagens lys sidste år, og igen i år, kan elever komme på en anderledes lejrskole, hvor forhåndstilmeldingerne åbner til marts. Konceptet henvender sig til 6. og 7. årgang, der deltager i et alternativt og lærerigt forløb, hvor de kan finde glæden ved madlavning samtidig med, at de får en klar holdning til, hvad de spiser. Formålet er bl.a. at inspirere børn og unge til at forandre deres daglige vaner, så de får bedre livsstil og større trivsel. Der er mad på skemaet med konceptet Madlejr, der bl.a. inde-

Alle tre faser Lejrskolen varer i fem dage, og her vil eleverne blive inddraget aktivt i tilberedningen af deres måltider, samtidig med, at de bliver klogere på råvarer, sundhed og bæredygtighed. Dagene er bygget op over tre faser, hvor elever og lærere bliver involveret fra start til slut. Det er en forudsætning, at klassen deltager aktivt i alle tre faser:

holder fem dage på en lejrskole.

• · ’FØR Madlejr’ sættes emnerne mad, sundhed og natur på skoleskemaet. • ·  ’UNDER Madlejr’ arbejder eleverne med måltidet, råvarer, sundhed og bæredygtighed gennem forskellige aktiviteter. • ·  ’EFTER Madlejr’ skal klassen arbejde videre med temaerne, bl.a. via en udfordring, som de får med sig fra opholdet. Madlejr er et initiativ af Arla Fonden og udviklet i samarbejde med Madkulturen, der er en organisation under Fødevareministeriet.  ● www.madlejr.dk

Fynsk himmelstrøg

Elever bliver udfordret på både råvarer og sundhed - og opnår samtidig et godt fællesskab. 42

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Madlejr har til huse på øen Helnæs ved Sydfyn i stemningsfulde gamle bygninger, der tidligere har været en højskole. Helnæs er på én gang centralt beliggende i forhold til transport og afsides gemt i den skønne fynske natur. De gamle bygninger er blevet renoveret og indrettet med moderne køkkenfaciliteter, hyggelige fællesarealer, spændende klasselokale og inspirerende frirum til oplevelser med natur og råvarer.


Toptekst

Jeg får det gratis, – gør du også?

Microsoft Office til alle skolens elever og lærere Nutidens skole stiller høje krav til elevernes digitale penalhus. Klassen og dens lærere skal kunne dele filer, dokumenter og data, som I kan redigere i sammen – på en sikker, annoncefri og effektiv platform. Det kan man i Office 365 – og her kan du downloade nyeste versioner af de kendte programmer fra Office på op til 5 kompatible pc’er, Macs, tablets og smartphones. Vil du også se, om du kan få nyeste version af Microsoft Office? Læs mere på Microsoft.dk/officeiundervisningen eller kontakt din lokale it afdeling.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

43


Messer Innovationsdag

Foto: Thomas Cato

Leg og træning for hjernen Skolernes Innovationsdag giver mulighed for spændende workshops forløb for hele grundskolen

I

foråret 2014 deltog over 8.000 elever på skoler rundt i Danmark til Skolernes Innovationsdag, hvor kreativ tænkning er på dagsorden. Her får lærere og elever brændstof til at generere nye idéer igennem bl.a. Hjernekonditest, Egenskabs-stafet og Spørge-dans. Succesen gentages d. 27. marts 2015, hvor Experimentarium igen lægger op til en innovativ dag på landets skoler. Skolernes Innovationsdag skal være for hjernen, hvad skolernes motionsdag er for kroppen. Her har alle landets skoleklasser fra 1.-10. klasse mulighed for et spændende workshop forløb med lege og træning i at tænke nyt. Formålet med dagen er at stimulere og udvikle elevernes innovative kompetencer, som kan bruges handlingsrettet. Ingen forkerte svar Metoden adskiller sig fra den velkendte undervisning ved blandt andet ikke at have fokus på rigtige eller forkerte svar. Da det er de kreative idéer og videreudvikling af disse, der er i fokus, er det en meget inkluderende form for undervisning. Her bliver både faglige og sociale kompetencer styrket gennem et struktureret samarbejde med klassekammeraterne. Grinegymnastik og hjernekonditest Eleverne bliver blandt andet udsat for øvelser, hvor hjernens kreative del bliver sat i gang, når de skal finde på nye måder at bruge en blyant på. I nogle af de andre workshops skal der laves ping-pong skitser, grinegymnastik, kombi-work-out og meget mere, hvor hjernen bliver arbejdet igennem. Nogle af øvelserne er individuelle og nogle af øvelserne skal udføres to-og-to. Øvelser som disse giver eleverne mulighed for at få nye idéer til at

44

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

forbedre nogle af skoledagens vigtigste aspekter, såsom skoledagens begyndelse, frikvarterer og undervisning. Bliv innovativ og tag initiativ Tidligere på året var det lærernes tur med en inspirationsdag, der foregik på Experimentarium City på Papirøen. Her blev der anvendt konkrete værktøjer til at fremme et innovativt mindset og dermed forstå grundessensen i innovation – nemlig menneskets evne til at tænke nyt. Tilmeldingen til Skolernes Innovationsdag sker på www.skolernesinnovationsdag.dk Skolernes Innovationsdag og Lærernes Innovationsdag er skabt i samarbejde med Industriens Fond og Undervisningsministeriets udlodningsmidler. ●


ffor drikke k vandsløsninger findes hos Waterlogic W Alt indenfor Skolernes k kolernes f retrukne valg, nu mere end fo kke skoler k 1000 kølere placeret på danske I hele 2015 vil der ved køb/leje medføl f ge føl 100 drikke k dunke ke ke gratis k

Mød os på vores stand på skoleledernes årsmøde 2015

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole K k kole Waterlogic DK . Lene Haus Vej 15 . 7430 Ikast W

Hvad hjælper forskning og udviklingsarbejde, hvis den nye viden aldrig når ud til lærere og bliver anvendt?

MONA formidler forsknings- og udviklingsprojekter, indsigt i didaktiske problemfelter, uddannelsespolitiske analyser og faglige debatter. Tegn abonnement på www.science.ku.dk/mona (225 kr./årligt).

Mød os på BIGBANG-konferencen! MONA arrangerer sporet om kvalitet i undervisning og er på stand 3 på messen med et BIGBANG-tilbud: Få re numre for kun 100 kr. Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

45


Messer Copydan på messe

Når læringsfestival og skolemesse er en del af pensum I over 15 år har Copydan Tekst & Node haft messeaktiviteter. På messerne opnås viden om kopiering ift. undervisning og nye læringsmidler Af Dorthe Marie Adler Gertsen / Copydan Tekst & Node Fotograf Kresten Hillerup.

S

tanden er sat op, messeteamet står parat, og informationsmaterialet ligger klart. Snart summer salen af aktivitet. Sådan er scenariet for de fleste udstillere på uddannelsesmesserne. Også for Copydan Tekst & Node. Og også i år. Og både til skolemessen i Aarhus i april og til Danmarks Læringsfestival i København d. 3. og 4. marts.  mio. kopier Hvis man arbejder inden for undervisningsverdenen, er man nok stødt på kampagnen ‘Kopieringens HvemHvad-Hvor’. Men spørgsmålet, som mange stiller, er nok mere hvorfor? Hvorfor er der egentlig behov for retningslinjer på kopieringsområdet? På grundskolerne blev der f.eks. i 2012/2013 kopieret 485 mio. sider af andres tekster. Blandt andet derfor. Men hvorfor er Copydan Tekst & Node inde over kopieringen overhovedet? Svaret er enkelt. Når man

46

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

kopierer andres materiale – på papir eller digitalt – så kræver det tilladelse og betaling, og landets skoler har indgået en aftale med Copydan Tekst & Node for at undgå at spørge rettighedshavere og udgivere, hver gang de kopierer til undervisningen. De penge, som betales for aftalen, sendes videre til dem, som har udarbejdet det kopierede materiale. Input og output på messerne Så hvorfor dukke op på

messerne, når aftalerne er på plads med skolerne? Fordi det er her, at aktuelle input om kopieringsbehov findes side om side med de nyeste tendenser inden for undervisningsmaterialer og -medier. – Vi er med for at svare på spørgsmål om kopiering og for at indsamle viden fra undervisere,


Vil du sætte fjernvarme på skemaet? Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse. Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder Sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret Lærer eleverne at bruge energien fornuftigt

skoleledere, producenter og andre aktører inden for undervisningsverdenen. Vi tager på messe år efter år, så vi kan levere et aktuelt og tidssvarende produkt, siger Kate Dyhrberg Sørensen, koordinator i Copydan Tekst & Node. Hun fortsætter: Mange tænker på os i kopieringsøjeblikket og forbinder os kun med, hvad man må og ikke må. I virkeligheden er vi meget mere end det, og på messerne skinner det igennem. Faktisk oplever vi, at vi er de besøgendes pusterum og ‘frikvarter’ på messen. Vi er der ikke for at sælge dem noget, og det ved de godt. Vi er der for dialogen. Og den er vigtig. Den er både vores input og output. Fiktion til folket I år får man ud over kopiregler og opklarende dialog også en god portion fiktion med i købet, hvis man slår et smut forbi Copydan Tekst & Nodes stand på Danmarks Læringsfestival. Deltager man i det gratis oplæg ‘Fiktion med Friktion’ af forfatteren Daniel Zimakoff på den første messedag, kan man nemlig få inspiration og forslag til, hvordan man underviser elever på mellemtrin og i udskolingen i at skrive fiktion. Så kan undervisere såvel som elever skabe deres helt egne originalværker og dermed ● ikke tænke på kopierne for en stund.

Opfylder specifikke kompetence-, færdigheds- og vidensmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2-4 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

Mød os på stand 10 på Big Ba Konferenc ng en 2015 i Roskilde o stand 39 g på Skolem essen 20 i Aarhus 15

rmvilke opva h m o rt e for »Vi har læ der er god r, e rm fo s ning LASSE « ELEV I 7. K vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

www.tekstognode.dk 47


Kvalitet i naturfag

Fra ide til virkelig kvalitet Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter (NEUC) er fra i år blevet etableret, for at sikre og udvikle kvaliteten af naturfaglige projekter Af Jens Chr. Jacobsen, Centerleder NEUC – Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter

I

Danmark bliver der på alle uddannelsesniveauer brugt en hel del kræfter på projekter indenfor naturfagsområdet, der skal fremme kvaliteten af naturfagsundervisningen. Mange forskellige interessenter investerer tid og penge i at give naturfagsområdet et løft, og der er opstået et stigende behov for, at disse tiltag bliver underlagt en forskningsbaseret evaluering, som er i stand til at sikre kvalitet og identificerbar virkning, både på kort og på lang sigt. Men der har manglet en samlende instans med en national kompetence i evaluering på naturfagsområdet. Dette har en række uheldige konsekvenser: • Ofte fremstår tiltag og projekter som isolerede aktiviteter, hvor resultater og produkter ikke udbredes og forankres i tilstrækkeligt omfang. Der er for lidt progression i det enkelte projekt, og manglende synergi mellem projekterne. • Projektevaluering er ofte uden et fagdidaktisk og evalueringsfagligt fokus, idet evalueringen rettes mod simple projekteffekter. Der er behov for at inddrage forskningsbaseret viden så projekterne kan kvalificeres ved at mere komplekse processer (så som faglig læring) kan opspores og forstås og dermed bidrage til udvikling af undervisningen. • De nuværende evalueringer inddrager ikke den stigende forskningsbaserede udvikling af evalueringsinstrumenter og -metoder og inddrager ikke internationale erfaringer.

Formål med NEUC Centrets hovedformål er at sikre og videreudvikle kvaliteten af danske naturfaglige udviklingsprojekter. Centeret skal: • opbygge en national kompetence i forskningsbaserede evalueringer på naturfagsområdet. • indhente den nyeste og mest relevante viden – fra praksis såvel som fra forskning og fra Danmark. såvel som fra udlandet – og stille denne til rådighed for interesserede. • indgå som evaluator og vejleder i konkret undervisning og i projekter. • samle et netværk af interessenter for at opnå større synergi på tværs af tiltagene. 48

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Der har derfor været et behov for at opbygge en national evalueringskompetence, der kan samle og opbygge viden om, hvorledes naturfagene kan udvikles. Herved kan en anvendelsesorienteret tilgang til evaluering styrkes, hvor fagdidaktisk viden bringes i spil og gøres tilgængeligt for undervisere, konsulenter, projektmagere og andre interessenter. Ringe viden om projekters effekt I forbindelse med etableringen af NEUC har vi i et pilotstudie undersøgt kvaliteten i udvalgte naturfaglige projekter, ved at se på virkningen af projektet efter projektperiodens ophør. I undersøgelsen har vi set på de kun 17 projekter ud af 217 projekter i NTScentrets database afsluttet 2010 eller senere, som er blevet eksternt evalueret. Vi analyserede 4 tilfældigt udvalgte af de 17, og af disse var der ét projekt, der viste en tydelig virkning efter projektets ophør. I de øvrige 3 projekter var virkningen enten tvivlsom eller ikke registrerbar. Find rapporten her: www.neuc.dk/omneuc/. Øg kvaliteten af jeres projekter Skal I på jeres skole eller i jeres kommune i gang med et udviklingsprojekt inden for det naturfaglige område – eller er I allerede i gang – kan I nu få sparring til at kvalificere arbejdet, så I får mest mulig ud af det. 1. januar 2015 er Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter (NEUC) blevet etableret i et samarbejde mellem NTS-centret og Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet (IND). NEUC tilbyder vejledning, projektstøtte og evaluering i alle faser af jeres projekt, fra projektidé til formidling af resultater. Alt sammen med henblik på at kvalificere og udvikle jeres naturfaglige projekt. Ønsker I at få evalueret et projekt, tilbyder NEUC et specielt tilpasset evalu● eringsforløb. www.neuc.dk


Messer

Naturfag og udeskole - så er det os! Se det store udvalg af materialer til undervisningen på danfauna.dk

besøg os på big bang! Vi giver hver dag de første 25 besøgende på vores stand en gratis Hydrolab. Værdi: 249,-

T 25 b il de fø esø rste hve gende r da g.

big bang konferencen Mød os på vores stand på Big Bang konferencen i Roskilde d. 19 og 20. marts. Vi afholder også en workshop i friluftslivsområdet torsdag eftermiddag. Vi ses på

mand... bytte, byttekukpoønbpå Danfauna Aflevér den udfyldte gave i bytte! standen og få en lille Navn: Fag: Skole: E-mail:

www.danfauna.dk

Linå & Danfauna • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8680 2666

Man bliver helt bevæget Hvis du er i tvivl om, hvordan du får mere bevægelse ind i matematikundervisningen, kan du få inspiration til det på Danmarks Læringsfestival. Vi har udviklet nogle matematik kasser, der gør det nemmere at imødekomme reformkrav om mere bevægelse. Besøg os på Danmarks Læringsfestival den 3-4. marts 2015. Bella Center Copenhagen, hal A ved stand E 105.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1 49 Du kan bestille vores nye matematikkatalog på Gongeshop.dk


Undervisningsmateriale

Nogle gange kalder de mig for Gonge-høvdingen At være i øjenhøjde med hinanden, er det bedste udgangspunkt for at arbejde sammen Af René Svensson, direktør Gonge Danmark

N

ogle gange kalder de mig for Gongehøvdingen. Men mit rigtige navn er René Svensson. Jeg er direktør for Gonge Danmark. Mit arbejde er at sælge så meget undervisningsmateriale til lærere, som jeg kan. Det kan jeg godt være bekendt at sige, synes jeg. Det meste af vores materiale er nemlig udviklet i samarbejde med lærere eller andet dygtigt fagpersonale – og noget er ikke. Ærlighed varer længst. Og personligt kan jeg bedst lide, når jeg ved, at nogen prøver at sælge mig noget.

Glade børn i forskellige farver Måden, som jeg prøver at få mine produkter ud i klasserne på, er meget i tråd med, hvem jeg nu engang er. Jeg annoncerer i dette blad og overbetaler reklamebureauer for at finde på ting, jeg lige så godt selv kunne have skrevet. Så nu vil jeg prøve noget anderledes. Noget, der kan vise, hvem jeg rigtig er og forhåbentlig skabe sympati og accept for både mig selv og mine produkter – selvom det sidste nok er det mest realistiske. Det har fået mig til at tænke på min branche, som ofte afbilleder glade børn i forskellige farver, som altid synes, at det er sjovt at lære noget. Det har jeg heller ikke selv været for fin til at gøre. Man skal jo følge med, som man siger – men det har jo intet med virkeligheden at gøre. Jeg har været i et par klasseværelser i min tid, og kan ikke altid kende de glittede billeder af glade børn, der f.eks. løser matematikopgaver med et smil på læberne. For matematik kan også være en udfordring for mange elever og skabe små panderynker. Derfor disse tanker og overvejelser. Jeg har ikke nogen løsning, men fortæller bare, hvad jeg ser. Sådan er det bare Nogle gange kan man godt blive sovset ind i bestemte måder at gøre ting på. På den måde kan ens oprindelige tanker om, hvad man laver og hvorfor godt forsvinde lidt med tiden. Det kender alle. Der er ikke nogen, der siger de berømte ord om kejserens nøgenhed. Sådan er det også for mig. Men nu vil jeg gerne have tøj på igen. Jeg tror, at det er fordi, at vi lever i en tid, hvor 50

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

rationaliseringsjagten har fjernet det fokus, der egentlig betød noget for mig, da jeg startede. Jeg ville egentlig bare levere et godt produkt – og måden, som man gjorde det på var at tage appellerende billeder af urealistiske situatioRené Svensson, direktør ner. For uden at smøre for Gonge Danmark tykt på, kommer alle mine produkter ud i hænderne på mennesker, der måske ikke har nået at få morgenmad, ikke har nået at frisere sig og har en for tung skoletaske på; og det er bare på lærerværelset! Så måske skulle man efterligne virkelighedens situationer i sin markedsføring mere, hvis ikke det var så forbandet virkeligt. Ærlighed burde vare længst Hvis man anerkender det intelligente i, at der er et kæmpe mellemrum mellem måden man sælger matematikmateriale på – og den reelle brugssituation, tror jeg vi kan komme langt. Eller længere. Jeg tror på, at hvis man er i øjenhøjde med hinanden, får man det bedste udgangspunkt for at arbejde sammen. Og det er den øjenhøjde, jeg søger i mit arbejde som direktør for Gonge Danmark. Jeg ønsker dialog med mine kunder, personlig kontakt og at lytte efter mine kunders ønsker og tage det med mig, og hele tiden gøre det bare lidt bedre. Så i stedet for de sædvanlige glatte salgsargumenter og glittede billeder, kommer her mine: • Jeg går meget op i mit arbejde, hvad jeg laver. • Jeg kan lide at høre Bruce Springsteen. • Jeg synes, at min nabo har klippet lidt rigeligt af min hæk. • Og så er mit firma et af de bedste i Skandinavien til at ● lave matematik materialer. Gonge Danmark leverer lærings- og undervisningsmaterialer til skoler og institutioner i Danmark. Virksomheden lægger især vægt på sprogudvikling, matematik, natur/teknik, specialundervisning og motorisk træning.  www.gongedanmark.dk


Messer Bliv klogere

Bliv klogere At udveksle erfaringer og ideer giver grobund for nytænkning i forhold til jobbet som lærer eller leder – og hvordan ens skole ”ser” ud. Konferencer og messer er med til at holde dig opdateret

Big Bang konferencen

Danmarks Læringsfestival

Tid: 19.-20. marts 2015 · Sted: Campus Roskilde

Tid: 3.-4. marts 2015 · Sted: Bella Center

På konferencen mødes op til 850 deltagere til to udviklende og overraskende dage med internationale talere, summende messestemning og konkret inspiration til fornyelse af undervisningen i naturfag og de naturvidenskabelige fag.

Konferencen præsenterer foredrag fra debattører, praktikere, forskere, undervisere og Undervisningsministeriet. Konferencen på Danmarks Læringsfestival har fokus på didaktik, politiske initiativer, forskningsresultater og øget anvendelse af it og læring.

I år kan du bl.a. møde:

Udstillingen præsenterer læremidler, skoleprojekter, forsøgsprojekter, demonstrationsskoler, skoletjenester og digitaliseringsog hardwareleverandører.

Ann Kaiser fra USA. CEO, ProjectEngin LLC Present og STEM Education Consultant. Modtager af adskillige priser, medlem af diverse STEM arbejdsgrupper og erfaren oplægsholder. Specialist i “Ingeniørens arbejdsmetode som undervisningspraksis”. Andreas Mogensen, Danmark. Civilingeniør og Ph.D i rumfart. Danmarks første astronaut, skal på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation. Big Bang konferencen er for alle, der underviser, udvikler eller forsker inden for det naturfaglige og naturvidenskabelige felt.

I år kan du bl.a. møde: Lene Tanggaard. Professor i kreativitet, der taler og debattere om koblingen mellem vores uddannelsessystem og kreativitet. Og Undervisningsmiddelprisen 2015 uddeles af undervisningsminister Christine Antorini den 3. marts.  www.danmarkslaeringsfestival.dk

www.bigbangkonferencen.dk

WWW.KOPITILUNDERVISNING.DK

BESØG VORES STAND, OG FÅ SVAR PÅ KOPIERINGENS HVEM-HVAD-HVOR FÅ INSPIRATION TIL MELLEMTRIN OG UDSKOLING, OG DELTAG I VORES KONKURRENCE

VI GL ÆDER OS TIL AT SE DIG PÅ DANMARKS L ÆRINGSFESTIVAL DEN 3. OG 4. MARTS KOM R OG HØ

Den 3. marts kl. 11.30 – 12.15 kan du møde forfatteren Daniel Zimakoff. Med sit oplæg ’Fiktion med Friktion’ giver han konkrete ideer og inspiration til undervisningen i fiktion for mellemtrin og udskoling. Daniel Zimakoff har fået Kulturministeriets børnebogspris i 2004 og har siden 1993 undervist i at skrive fiktion for børn, unge og voksne.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

W W W.T E K ST O G N O D E .D K

51


10. klasse

Stedet med de kreative studiemiljøer Der er mange veje at gå efter grundskolen, og på Struer Statsgymnasium tilbyder man flere retninger samt et 10. klasses forløb

S

truer Statsgymnasium er et uddannelsessted med masser af kreative miljøer, mener fire elever fra forskellige klasser, der har sat hinanden stævne for at fortælle om det kreative i deres studieliv. Læs her om deres skolegang. www.struer-gym.dk Musik i stedet for powerpoint Jeg er meget kreativ i musik, både i min uddannelse Kreativitet er kodeordet på Struer Statsgymnasium. og i fritiden. Det giver et frirum, når man lukker op for musikken og skal variere sit spil, så det passer til de der oftest ingen konkrete svar. Det betyder, at man kan forskellige sange. I en pause eller et frikvarter er det en være kreativ og finde på nye muligheder og løsninger. god måde at genvinde koncentrationen at spille, male et Kreativiteten kommer specielt til udtryk, når man har portræt eller løbe en tur. Det skaber grobund for kreative samspil. Man udvikler toner og forløb. Det kreative skatanker. ber grobund for nye ideer i hele det musikalske univers. Da jeg gik i 10. klasse på Struer Statsgymnasium, Ordet kreativitet vil jeg definere som at skabe noget nyt havde vi ‘kreativ-dag’ hver fredag, hvilket var rigtig rart. og ‘tænke ud af boksen’. Det er også et element i de andre Vi lærte at lave mad, vi lavede voksfigurer, glas og malede fag, hvor man kan have give udtryk for nogle kreative kulisser til skolens musical. Det var fedt at have sådan en vinkler i forhold til undervisningen. På den måde kan anderledes dag i ugen; man havde altid noget at se frem man bidrage positivt i forhold til de andre elever. til, hvis dagene føltes lange. Her i 1.g kan jeg godt mærke, Anders Banke Hansen, STX, 2. år at jeg er i den kunstneriske klasse. Det er ikke usædvanligt, at pauserne bliver brugt på et smut ned i musikloKreative fag og pauser kalerne, og det sker, at en fremlæggelse i en time, blev til Fordi når ord ikke kan bruges, eller når ord ikke er nok, en sang i stedet for powerpoint. Kreativitet opstår meget så kan kunsten beskrive det meget bedre. spontant, hvis man har en samtale, hører en sang eller Musik: Igennem musik udtrykker man sig på andre læser en tekst, og bliver inspireret til at skrive en sang el- måder, end man kan gennem tale. Musik er et sprog. Meler et digt. diefag: Det er fuldstændig samme princip som at male, Trine Tarlev Jepsen, STX, 1 år. tegne, skrive, synge, spille osv. En pause: Hvis man bare får lov til at sidde og tænke Grobund for nye ideer og lade fantasien vandre, så begynder de kreative tanker Kreativitet er mange ting på Struer Statsgymnasium, og at komme. er en del af næsten alle fag i form af projektopgaver, forKarate: Når jeg træner, går eller løber en tur får jeg skellige arbejdsformer, sangskrivning, at male billeder, renset hovedet, og der er mere plads, tid og overskud til lave film og meget andet. fordybelse. Jeg går på den musiske linje, og har derfor mest At skrive: Kræver masser af kreativitet. Man skal hele indsigt i det kreative inden for musikken. I musikundertiden overveje, hvordan man vil have netop den sætning visningen er man næsten altid kreativ. I musikfaget er til at lyde.

52

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1


D E H NY

Tovtrækning Matematik for begyndere

Eleverne vægter den kreative proces højt.

At lytte: At lytte til andre inspirerer mig, og måske popper der et digt op i mit hoved. Stilhed: Når der er stille kører de kreative tanker derudad. At observere andre: Jeg bliver rigtig kreativ ved bare at sidde og kigge på andre. Hvordan de gør ting, hvor smukke de ser ud, imens de gør det, og måden de smiler på, når de snakker med personen ved siden af dem. Simone Nybo Jantsen, STX, 1. år Kreative reklamer og lys Overalt på HG her på Struer Statsgymnasium mødes man af kreativitet. Stort set alle fag indeholder kreative elementer. Som elever skal vi hele tiden være kreative, da næsten alt hvad vi laver, skal tænkes som en virkelig situation. Det kan være reklamer, brochurer, hjemmesider, foldere, messestande, spil, altså alle de produkter, vi laver i løbet af undervisningen og temaprojekterne. De skal være tænkt med en kombination af AIDA- og Minervamodellerne. Det kan være valgfaget Fashion, hvor vi lærer at tegne tøj, måle, og sy. Der er også modeshowet, som jeg blev en del af, fordi jeg er lystekniker på årets forårsfestival. I faget Butiksdrift skal alle tænke kreativt, for at opnå størst muligt salg til skolens lærere og elever. Eleverne skal selv drive en forretning, som er inddelt i funktionerne salg, markedsføring, økonomi, HR, indkøb og direktører. Det forudsætter en fælles indsats som kræver kreative løsninger. Jeg har som lystekniker haft meget at gøre med skolens musical, HAIR, i 2012 og forårsfestivalerne i ‘13 og ‘14, Som lystekniker skal man udtænke noget nyt, som opfylder en masse ønsker. Det forudsætter en kreativ tankegang og evnen til at finde på lynhurtige alternativer. Det er nemt at få lov til at udfolde sig kreativt på skolen og komme med kreative forslag, for lærerne og ledelsen er som regel med på den. ● Thomas Linaa, HG 2 år

Tovtrækning er et spil, der består af 20 kugler, som sidder i række på et "tov" – her en metalskinne – og kan glide fra side til side. Kuglerne er i to farver og placeret 5 og 5. Som udgangspunkt anvendes en terning til at bestemme antal kugler, der skal flyttes. Spillet egner sig til alle elever fra skolestart og opefter.

Ved at spille Tovtrækning kan eleverne lære at forstå antal og mestre elementære regnefærdigheder gennem leg frem for traditionel undervisning. En pakke indeholder 4 "rammer" med selve spillet og en udførlig guide til, hvordan spillet spilles. Guiden indeholder forslag til forskellige sværhedsgrader, så undervisningen kan differentieres.

Læs mere på www.hogrefe.dk Kongevejen 155 · 2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

53


Fra handling til forvandling Erhvervscoach ændrer udfordrede unges liv på seks uger

D

er kan være mange grunde til, at unge ikke trives i deres dagligdag i skolen. Nok ligeså mange grunde som der er unge mennesker. Derfor kan det være svært at finde en løsning, som gør en forskel for den enkelte unge. Skal der sættes ind for at løfte det faglige, eller skal der sættes ind på de mange andre parametre, der indgår i unges liv – og hvilke? Og hvordan får vi de unge i tale, når de allerede er trætte af skolen og de lærere og vejledere, som de møder i løbet af deres skoletid. En løsning kan være at få inspiration udefra. Her findes kompetente folk, som både har arbejdet med mennesker i krise og coaching af erhvervsfolk og unge. En af dem er erhvervscoachen og forfatteren John Mejlgren, som med sit kursusforløb ‘Fra handling til forvandling’ har vist sig at kunne flytte unge, som har mistet håbet og motivationen til at gøre en indsats i skolen. John Mejlgren har i mange år coachet i erhvervslivet, men har også altid arbejdet med unge. I de senere år har han fokuseret på at hjælpe udfordrede unge, der har en masse potentiale, som de blot ikke har opdaget endnu. I sit kursusforløb tager John Mejlgren ikke fat i det faglige, for det er sjældent her, hunden ligger begravet, og her er lærerne allerede dygtige. Han arbejder udelukkende på at løfte de unges personlige og sociale kompetencer i løbet af et seks ugers kursusforløb, hvor der afholdes et modul om ugen. Efter de seks uger, har langt de fleste unge genfundet glæden ved at lære og fundet ud af, hvad de vil med deres liv efter skolen!

54

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

Kurset skræddersyes til den enkelte klasse Ifølge John Mejlgren er det ekstremt vigtigt at skabe en tryg relation til klassen fra første minut. - Opbygningen af kurset skaber fra start en tryg og god relation til de unge. Mange er blevet mødt af velmenende voksne, som ikke altid har forstået de unges problemer. Derfor er det vigtigt, at jeg, som en udefrakommende, kan skabe relationer, så de føler sig trygge og sikre på, at de kan blive løftet ud af deres problemer. Det er sket, at John er kommet ind i en klasse, som ikke kunne læse og skrive. Andre gange er det faglige niveau i orden, men så mangler energien helt. Derfor tager han altid udgangspunkt i den unikke gruppe, han står overfor, og improviserer ud fra det materiale, han har med, så det virker bedst muligt i den enkelte klasse. - Jeg tilpasser mit indhold og energi til gruppen, så det bliver et skræddersyet forløb undervejs. Der er en rød

De unge lærer at: • Tænke større og anderledes om dem selv og deres situation. • Bruge deres personlige historie som en katalysator og ikke en begrænsning. • Gå på opdagelse i de mange ressourcer omkring dem, og få lyst til at lære. • Tage ansvar og derigennem styrke deres selvtillid og opfattelse af sig selv.


Coaching

10. a på Linje 10 i HøjeTasstrup gennemgik et seks ugers kursus – Fra handling til forvandling.

John Mejlgren, erhvervscoach, trives ved at motivere og hjælpe andre.

tråd, men vejene dertil kan være forskellige fra klasse til klasse og fra elev til elev.

Den røde tråd ‘Fra handling til forvandling’ kurset er en blanding af storytelling og gode historier fra den virkelige verden, som de unge kan forholde sig til. Læg dertil dialog og konkurrencer, som har et specifikt mål for hver klasse. Og så er der en masse tests med skriftlige øvelser, tid til refleksion og fordybelse. Undervejs arbejder John Mejlgren omhyggeligt med de unge, hvor de sammen finder ud af, hvem de er, og hvor de kommer fra. De skal opdage deres styrker og få sat ord på deres drømme. De vil finde ud af, hvad der motiverer dem. I løbet af kurset bliver der arbejdet en del med hjernen. De unge skal lære, hvordan den er indrettet, og hvor vigtigt det er at passe på den. Hjernen er det vigtigste organ. Det er den, de bruger til at træffe gode beslutninger, lære og leve. De skal passe på den og sørge for, at den får nok søvn, det rigtige at spise – og nok at spise. Men den bliver tit groft negligeret og især af udfordrede unge! Forskellige tests Der er forskellige test undervejs i forløbet. Der er bl.a. en personligheds test, som giver de unge et bilede af, hvem de er. Her oplever mange, at der er skrevet en bog om dem, når de får resultatet! De er med andre ord aldrig så alene, som de selv går og tror. Ud fra testen får de også en profil, som viser, at der er nogle uddannelsesmæssige retninger, som er oplagte for dem. Det kan være 3-4 linjer, som viser, hvilken vej de med held kan gå. En anden vigtig test er intelligenstesten, som modsat andre intelligenstest ikke viser,

Nyt sammenhold i Høje-Taastrup 10. a på Linje 10 i HøjeTaastrup oplevede, hvad et kursus kan gøre for en hel klasse, og for den enkelte elev. - Det har været fantastisk, at John har været her. Han har lært os rigtig meget om samarbejde og vi har fået det meget bedre sammen i klassen. Vi er begyndt at snakke mere sammen, og har fået mere respekt for hinanden, fortæller Muhammed Ali. Funda Yilmaz fortæller, at eleverne virkelig stoler på John og følger de ting, han siger. - Jeg føler, at jeg har fået mere styrke og selvtillid og er blevet mere villig til at følge med i skolen, forklarer Funda, som drømmer om at blive journalist. Efter samtaler med John, føler hun sig mere endnu mere sikker på, at det er rigtige valg for hende! Med det bedre sammenhold i klassen er også fulgt et lavere fravær. Klasselærer Rikke Holm Rasmussen kan mærke en stor forandring i klassen efter kurset. - Det er blevet mere naturligt for de unge at sige noget i klassen. Før var der flere, som havde besluttet, at de ikke sagde noget i timerne, men sådan er det ikke mere. De unge arbejder også bedre sammen og har mere tillid til hinanden, forklarer hun, mens hun selv vil arbejde for

om de unge er intelligente. For det er alle. Men den viser, hvilken intelligens, den unge har, og det er en øjenåbner for mange af de unge, der har oplevet utallige nederlag i skolen. I sidste ende udstikker kurset en kurs for, hvilke veje den enkelte bør gå for at få en uddannelse, der kan sikre dem et godt liv. Konkrete mål for den enkelte For at bevare energien og motivationen fra kurset, bliver der i slutningen opstillet nogle mål for de næste 12 måneder, som bliver arbejdet igennem SMART modellen. På den måde ender hver eneste elev med en bruttoliste på nogle få overskuelige og vedkommende mål, som de forholdsvis let kan udføre. Alt i alt er hele kurset i sit seks ugers forløb en uddannelsesrejse, hvor den unge gennem refleksion og øvelser får en højere grad af selvbevidsthed i forhold til egne evner og færdigheder, styrker, ønsker og mål. Og samtidig lærer de ud fra de forskellige tests, hvilke værktøjer de kan bruge til at realisere deres mål i løbet af de næste 12 måneder. Som John Mejlgren selv formulerer det: - Mit mål er ikke at motivere de unge til at komme i uddannelse, for man kan ikke motivere unge, hvis de ikke er interesserede. Det er mit mål gennem mine forløb med viden, leg, test og indsigt at motivere dem til at se, at der er lys for enden af tunnelen, og på den måde få dem til at bevæge sig, så de kan få en endnu bedre fremtid. Læs mere om kurset på www.inspiritius.dk

at få nogle af de ting, hun selv har lært med ind i sin egen undervisning. Undervejs i forløbet deltager der altid mindst en lærer og en vejleder. Erfaringen viser, at relationen mellem lærer og elever bliver stærkere efter forløbet, når lærerne har deltaget i forløbet sammen med eleverne. For klasselærer Rikke Holm Rasmussen var kursusforløbet også en øjenåbner, da hun fik den samme gejst som eleverne og troen på, at alle elever kan motiveres. - Det giver mig blod på tanden i mit arbejde, når jeg nu kan mærke en helt anden motivation til at lære, siger hun. Muhammed Ali fra 10. a i Høje-Taastrup får det sidste ord om udbyttet af sit kursusforløb. - Vi har fundet ud af, at når man tager et valg, så betyder det noget, og man er selv herre over, om det kommer ● til at gå godt.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

55


Kultur

Folkeskolen, kultur og foreninger Nye initiativer skal styrke samarbejdet mellem folkeskolen og kultur- og foreningslivet

I

forbindelse med Kulturministeriets strategier for børn og unges møde med kunst og kultur bliver der nu gjort en indsats for at styrke samarbejdet mellem folkeskolen og kultur- og foreningslivet. I slutningen af januar åbnede kulturministeren og undervisningsministeren den første af fire konferencer for folkeskolens og kultur- og foreningslivets aktører. Samtidig bliver der udgivet en vejledning og eksempelsamling om samarbejder mellem folkeskolen og kulturog foreningslivet. De fire konferencer skal sammen med vejlednings- og eksempelsiderne understøtte implementeringen af den åbne skole – den nye folkeskolereforms krav om, at skolerne fremover skal samarbejde mere med kultur-, idræts- og foreningsliv. De to første konferencer skal give kultur- og foreningslivet inspiration og praktisk viden med henblik

på at byde ind med ideer og samarbejdsprojekter til åben skole. De næste to konferencer forventes at blive afholdt i slutningen af 2015. Her kan folkeskolen og kulturog foreningslivet møde hinanden for at diskutere status og muligheder for samarbejder. Ny vejledning og eksempelsamling Kulturministeriet offentliggør en digital platform, hvor kultur- og foreningsliv kan finde vejledning og inspiration til samarbejde med folkeskolerne. Materialet indeholder dels en vejledning til, hvordan kultur- og foreningsliv kan gribe samarbejdet med folkeskolen an. Dels en samling på 20 cases, hvor kultur- og foreningslivets aktører til inspiration for andre har delt deres gode samarbejdspro● jekter. www.kulturstyrelsen.dk

Gode stavevaner med online system Stav Online er for læreren et tidsbesparende undervisningsmateriale, der bl.a. giver et umiddelbart og løbende overblik over elevernes individuelle kompetencer, fremskridt og arbejde

D

en digitale udgave af det populære stave- og grammatikmateriale STAV er tilskudsberettiget, 100 % selvrettende og giver læreren løbende overblik over klassens samlede og elevernes individuelle fremskridt med mulighed for rapportgenerering til f.eks. elevplaner og skole-hjem-samtaler. Stav Online er systematisk opbygget med grammatik, stavetræning og tegnsætning, så eleverne opnår en grundlæggende viden herom og får indarbejdet gode stavevaner. Til hvert klassetrin er der tilføjet ca. 600 supplerende opgaver i forhold til den analoge udgave, og der kommer jævnligt flere opgaver til. Eleverne har dermed

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2015

Lejrskoleophold med historie, natur og kultur finder I på Danhostel Sønderborg-Vollerup. • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.lejrskolesønderborg.dk 56

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

mulighed for løbende at træne de forskellige grammatiske discipliner. Stav-systemets mål er, at eleverne via viden om grammatik og staveregler kan stave alle ord i det danske sprog korrekt. Stav Online kan anvendes på pc, MAC og tablets (Android og iOS). Denne første udgave af Stav Online henvender sig til 3. klassetrin. Til august følger Stav Online 4-6 og i 2016 ● udkommer Stav Online 0-2 og 7-8. Stav Online

Forfattere: Inger-Lise Heinze og Poul Erik Jensen Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Pris: Sælges som årslicens gældende  eller  skoleår eller som månedslicens.  Skolelicens,  skoleår per klasse, kr. . inkl. moms Skolelicens,  skoleår per klasse, kr. . inkl. moms Månedslicens per klasse, kr.  inkl. moms  elevhæfter og skolelicens,  skoleår per klasse, kr. . inkl. moms


Frilæsning

Bevidst nærvær

MINDFULNESS

WILLIAMS • TEASDALE SEGAL • KABAT-ZINN

evidst nærvær

Bevidst nærvær

M

indfulness

– en vej ud af nedtrykthed

meditationer findes som lydfiler på den medfølgende cd og på bogens hjemmeside.

ARBEJDSBOG

Et 8-ugers forløb i udvikling af bevidst nærvær

Mindfulness Arbejdsbog – Et 8 ugers forløb i udvikling af bevidst nærvær

JOH N T E A SDA L E , M A R K W I L L I A M S & ZINDEL SEGAL

A K A DEM I SK FOR L AG

9 788711 344323

Mindfulness

Mindfulness

På 8 uger bliver du guidet og hjulpet til en gang for alle at bryde negative tankemønstre som for eksempel stress, angst og modløshed, så du kan møde livets udfordringer med større overskud. Arbejdsbogen guider dig skridt for skridt igennem et nøje tilrettelagt program med øvelser og refleksionsspørgsmål. Den giver dig redskaber til at fastholde processen og er krydret med kommentarer og input fra andre, der har

ARBEJDSBOG

Mindfulness har længe været i fokus. Kort fortalt handler det om at være nærværende i alt, du gør. Og give slip på multitasking og i stedet være til stede nu og her med det du gør. Men hvordan kommer man så lige i gang med at leve mindfuldt? For ja det kræver øvelse, og de fleste har også brug for at blive guidet. Og det er netop, hvad bogen Mindfulness Arbejdsbog – Et 8 ugers forløb i udvikling af bevidst nærvær hjælper med.

Indeholder en cd med guidede meditationer

TEASDALE, WILLIAMS & SEGAL

Nærvær i alt du gør Indeholder en cd med guidede meditationer

B

A K A DE M I SK FOR L AG

gode erfaringer med forløbet. Bogen er skrevet af tre af verdens førende kapaciteter på området, som har udviklet og arbejdet med metoden gennem mange år. Bogens guidede

Forfattere: John Teasdale, Mark Williams, Zindel Segal Udgiver: Akademisk Forlag Sideantal:  ISBN:    Pris:  kr.

Børn har brug for spilleregler Opdragelse handler om samvær, nærvær, kærlighed og anerkendelse, men forudsætter også krav, ansvar og tydelige voksne, der markerer, hvor grænserne går. - Børn skal lære, at hvis vi skal leve sammen, så må der være nogle spilleregler. Vi skal ikke udelukkende opdrage børnene for deres egen skyld, men også for fællesskabets skyld, siger børnepsykolog John Aasted Halse.

Han har skrevet bogen Den nødvendige opdragelse, hvor han stiller nye krav til forældre og andre voksne: - På den ene side skal man være tydelig i sine krav til børnene og være en autoritet. På den anden side skal man sikre en tæt tilknytning mellem barnet og sig selv ved at være anerkendende, inddragende og dialogorienteret. Vi skal altså ikke tilbage til kæft, trit og retning, pointerer han.

Den nødvendige opdragelse henvender sig først og fremmest til forældre, pædagoger og lærere, men kan også – forhåbentlig med udbytte – læses af bedsteforældre og andre interesserede voksne. Den nødvendige opdragelse – er opdragelse nødvendig?

Forfatter: John Aasted Halse Udgiver: Frydenlund

ISBN:   

Sideantal: 

Pris:  kr.

A og døden

ISBN:   

Forfatter: Henrik Krog Nielsen

Pris: kr. – ved køb af flere end  stk. er prisen  kr.

Fokus på døden Udgiver: Forlaget X Sideantal: 

group tour’s Lejrskole

er en temabog om døden med tilhørende opgaver, især m etik. Den er inddelt i fem emner: selvmord, abort, aktiv dødshjælp, dødsstraf og døden – og hvad der måtte være derefter. Den henvender sig til skolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler i fagene kristendom., dansk og samfundsfag. ‘Navnet’ på bogens hovedperson A er valgt for at understrege to ting: Hovedpersonen er en almindelig person, og bogen handler først og fremmest om emnerne og problemstillingerne.

Dalsland Dals land - Kanoparadiset

Det eneste, der er sikkert i livet, er, at vi alle skal dø. Men ingen ved på forhånd, hvordan. Bogen A og døden

5

98 17 00 77

www.grouptours.dk

dages kanotur Sejlads, bus, kanoleje

Pris fra

kr. 795,-

v/40-45 betalende.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

57


Frilæsning

Fælles sprog for studerende og vejledere Forfatter: Ole Løw Udgiver: Akademisk Forlag Sideantal:  ISBN:    Pris:  kr. Praktikbog 3: Relationsarbejde

Forfatter: Else Skibsted Udgiver: Akademisk Forlag

Forfatter: Elsebeth Jensen

Sideantal: 

Udgiver: Akademisk Forlag

ISBN:   

Sideantal: 

møder. Lærere og pædagoger er sjældent vilde med klas-

sisk autoritær mødeledelse, så møderne i skolens team er

ofte ustyrede og ”selvorganiserende”. Ofte dominerer de

meget-talende, det er svært at holde fokus, diskussioner tager meget lang tid og mødet trækker tænder ud.

Hvis møderne skal skabe både mening for deltagerne og værdi for eleverne, skal de faciliteres af en teamkoordinator

eller en kollega, der styrer samtalen på en mere aktiv, målrettet, understøttende og involverende måde.

Når den fælles opgavefordeling således afvikles lettere med facilitering, bliver der bedre plads til videndeling, refleksion og egentlig pædagogisk udvikling i teamet. Denne bog viser hvordan.

Di D Dak tik

IB RAVN OG VIBEKE PETERSEN

SKOLENS TEAM MØDER FACILITERING OG REFLEKSIVE PROCESSER

RedigeRet af

else skibsted 1} {Praktikbog

AkAdemisk

til læReRuddannels en

AkAdemisk forlAg

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

til læReRuddannelsen

ny bog. En facilitator der kan styre samtalen på en mere aktiv, målrettet, understøttende og involverende måde. Vibeke Petersen arbejder i egen psykolog-praksis med kommunikation, samarbejde og ledelse af refleksive processer med henblik på teamudvikling, uddannelse af interne vejledere i skolen og skole-hjemsamarbejde. Har skrevet bl.a. Den målrettede forældresamtale (2007) og er medforfatter til Kommunikation og samarbejde (2013).  

Skolens teammøder

Forfattere: Ib Ravn og Vibeke Petersen Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (Campus Emdrup). Har skrevet tre bøger om møder og facilitering, bl.a. Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening (2011).

Sideantal:  FOTOS: SØREN KIRKEGAARD

understøttes af en facilitator, understreger forfatterne i

ISBN:    Pris  kr.

Hjernepauser – aktiviteter, der booster læring

Forfattere: Søs Rask Andresen og Nanna Paarup Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Sideantal:  ISBN:    Pris:  kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 58

forlAg

Udgiver: Samfundslitteratur

samfundslitteratur.dk

Bogen giver dig bl.a. indsigt i, hvorfor hjernepauser virker, teknikker og værktøjer til at anvende hjernepauser og skabe glidende overgange mellem læringsaktiviteterne og 84 hjernepauser til brug i undervisning. Bogen henvender sig til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Du kan møde forfatterne på Danmarks Læringsfestival, onsdag den 4. marts kl. 14.30 2015 i Bella Center.

til læReRuddannelsen

Rela tions {PraKtiKb og 2} aRbejde

Giv hjernen pauser Bogen Hjernepauser – aktiviteter, der booster læring giver mere reel læringstid og bidrager til øget trivsel i klassen. En hjernepause er en aktivitet på typisk 1-5 minutter, hvor eleverne gennem bevægelse, koncentration og koordination genererer ny energi, opmærksomhed og fokus i undervisningen. Den største effekt opnås ved krydsmodal perception, hvor højre og venstre kropsdel koordineres.

RedigeRet Ole løw af

AkAdemisk forlAg

{PRaktikbog 3} IB RAVN OG VIBEKE PETERSEN SKOLENS TEAMMØDER

Samarbejdet i skolens forskellige team finder ofte sted på

bedre plads til videndeling, refleksion og egentlig pædagogisk udvikling i teamet. I forordet til Skolens teammøder skriver Mads Hermansen, ‘at skolereformen 2014 vil lægge yderligere pres på teamets arbejde som et centralt sted for forberedelse, refleksion, koordinering og styring.’ Hvis møderne skal skabe både mening for deltagerne og værdi for eleverne, skal de

RedigeRet af elsebeth Jensen

Pris:  kr.

ISBN:   

Uddrag fra bogen:

Facilitering adskiller sig fra traditionel mødeledelse ved at være mere aktiv og understøttende. Facilitator lægger en ramme om teamets samarbejde og kommunikation, der hjælper og guider teamets drøftelser fremad. Rollen som facilitator skal omhyggeligt tildeles en person i teamet: ”Værsgo, vi accepterer, at du faciliterer os, dvs. hjælper os med at nå det hele på den aftalte tid, herunder beder os klappe i og bidrage konstruktivt, når du vurderer, at der er brug for det. Du må facilitere os, lige indtil vi vælger en anden.”

Praktikbog 2: Klasseledelse

Praktikbog 1i: Didaktik

Fungerer dit team? Samarbejdet i skolens forskellige team finder ofte sted på møder. Lærere og pædagoger er dog sjældent vilde med klassisk autoritær mødeledelse, så møderne i skolens team kan blive ustyrede og ‘selvorganiserende’. Ofte dominerer de meget-talende, det er svært at holde fokus, diskussioner tager meget lang tid og mødet trækker tænder ud. Bogen Skolens teammøder viser, hvordan man igennem facilitering skaber

Pris:  kr.

og praktikvejlederen et fælles sprog og afsæt for de refleksioner og den træning, netop praktikken giver mulighed for. Alt sammen med henblik på at uddanne lærere, der på professionel vis kan håndtere den unikke, komplekse og ofte dilemmafyldte praksis, hvor solid viden, veludviklede færdigheder og erfaringsbaserede skøn er hverdag.

Klasse ledelse

Nu får lærerstuderende og praktiklærere en række bøger rettet mod kompetencemålene i læreruddannelsens praktikforløb. Praktikbog 1 fokuserer på didaktik, Praktikbog 2 på klasseledelse, og Praktikbog 3 på relationsarbejde. Praktikken udgør et særligt læringsrum i læreruddannelsen. Samspillet mellem studerende, praktiklærere og undervisere giver den studerende en unik mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige i undervisningspraksis og samvær med elever, forældre og kolleger i skolen. Bogen giver den studerende


Danmarks største udvalg UNIQA legepladser og møbler er specialister i at skabe unikke ude- og indemiljøer til børn og voksne i skoler og institutioner. Vi skaber miljøer med stor legeværdi, i den bedste kvalitet og med den højeste sikkerhed. Helt i tråd med den nye aktivitetskrævende skolereform, kan vores legepladser og læringsmiljøer kombinere både læring, bevægelse og leg. Få et GRATIS og uforpligtende indretningsforslag af vores arkitekter – din tryghed før et køb. Se alle vores produkter og bestil vores kataloger på UNIQA.DK

s l vore Besti katalog store sider 0 0 0 1 Over 0

509 7021

Industriparken 9, 4640 Faxe l info@uniqa.dk l uniqa.dk

Magasinet Skolen februar 2015  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you