Plenum september 2020 by Skolelederforeningen

Samarbejdets ånd Ny lærerarbejdstidsaftale mellem DLF og KL ventes snart at blive stemt hjem

S KO L E L E D E R F O R E N I N G E N S M AG A S I N • N R . 4 • S E P T 2 0 2 0

s. 06

Ny hovedbestyrelse Tre nye ansigter kom ind i HB ved det virtuelle repræsentantskabsmøde s. 22

Corona og læring Noget af et benspænd er det, men måske man også kan lære af det? S. 30

KUNSTNERISK LEDERSKAB

Dramadronningen på overarbejde Anna Malzer er Danmarks yngste teaterdirektør nogensinde. Hun er både i tvivl, skråsikker, i fuld fart og succesfuld. Men da Coronakrisen ramte, skulle hun ikke kun lære at lede, men at krisestyre et teater truet på eksistensen. s. 12

E G I L T Y G N A F R B Ø U L T R A O N F S E G N I NY SN R Å E L O K S

I V R E D UN

KAN SNART BOOKES GRATIS I HELE DANMARK

LÆS MERE PÅ UDVIKLET SAMMEN MED VIRKSOMHEDER OG UNDERSTØTTER FN’S VERDENSMÅL ALT I ÉN PAKKE – LEVERES LIGE TIL SKOLEGÅRDEN LIFE er et nyt almennyttigt undervisningsinitiativ, der tilbyder gratis naturfaglige undervisningsforløb til grundskolen. I LIFE Forløb arbejder klassen undersøgende og praktisk med aktuelle samfundsudfordringer fra virkelighedens verden. Alle LIFE Forløb understøtter den almindelige undervisning og lever op til Fælles Mål.

LIFE.DK

ENZYMJAGTEN

NATUR/TEKNOLOGI | 6. KLASSE

WEGROW

BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 8. KLASSE

TURBOVÆKST

BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 9. KLASSE

Indhold

NR. 4

•

SEPT 2020

s. 30: Corona I s. 38: Corona II s. 46: Corona III s. 50: Corona IV s. 12

s. 66: Corona V

s. 58

S. 06: Arbejdstid. Lærerne har fået papir på det, efter 7 magre år. Nu venter der måske 7 fede år foran os?

S. 38: Corona II. Praktikere og forskere elaborerer på, hvad Coronaskolen betyder ledel sesmæssigt

S. 54: Undervisningsmiljø. Tre organisations

S. 12: Kunstnerisk ledelse. Danmarks yngste, kvindelige teaterchef blev kastet lige og direkte ud i krisen…

S. 42: At the office. Nummer 2 ud af 3 fotoreportager fra denne gang en mellemleders dag på job

S. 58: IoT i folkeskolen. Foreningens partnerskabs projekt om at udbrede ny teknologi spreder sig

S. 22: Force majeure. Pga. Corona blev repræsentant skabsmødet udskudt til maj. Læs reportagen!

S. 46: Corona III. De øver ste skolepolitikere fra landets fire største kommuner giver deres vurdering.

S. 62: Bæredygtighed. Selv om Thunberg er overhalet af Corona, er klima og miljø ikke mindre vigtigt

S. 30: Corona I. To skole ledere fortæller om deres også lærings/undervisningsmæssige erfaringer

S. 50: Corona IV. Hvad be tyder resurser/økonomien på skolen og i kommunen under krisen på sigt?

S. 66: Corona V. Hvordan satte virus sine tekniske/ digitale/virtuelle spor?

formænd bakker i fællesskab op om et konkret løft…

S. 20: Nye skoleledere! S. 28: Virtuelt årsmøde20 S. 34: Ledelse & inklusion S. 56: Har fået nyt job S. 57: Mindeord S. 61: Hverdagsledelse S. 69. Klumme S. 70: Anmeldelser OBS: Skolelederjob.dk

s. 62

Folkeskolen handler også om menneskers samspil med naturen & hinanden

plenum | sept 2020 3

Sæt fokus på børn, mad og måltider - brobygning til skolen

Bestil materialet GRATIS på

www.denmagiskemadkasse.dk VIDSTE DU, AT FORSKNING VISER, AT FORMIDLING OG INFORMATION OM SUNDHED IKKE PÅVIRKER BØRN? Med Den Magiske Madkasse får din institution en kasse fyldt med inspiration og rekvisitter til lege og pædagogiske aktiviteter - så du på en eksperimenterende og legende måde kan arbejde med at gøre storbørnsgruppen nysgerrige og klar til skolen og de nye rammer, børnene møder i forhold til spisepausen. I Den Magiske Madkasse arbejder børnene med madklogskab, madmod, madfællesskab og madglæde. Tilmeld din institution og få Den Magiske Madkasse tilsendt helt GRATIS - se mere på www.denmagiskemadkasse.dk

Klik ind på

denmagiskemadkasse.dk og se mere

Samarbejdets ånd SKOL EL EDER FOR EN I NGENS M AGA SI N • N R. 4 • SEP T EM BER 2020

Ny lærerarbejdstidsaftale mellem DLF og KL ventes snart at blive stemt hjem s. 06

S KO L E L E D E R F O R E N I N G E N S M AG A S I N • N R . 4 • S E P T 2 0 2 0

Ny hovedbestyrelse Tre nye ansigter kom ind i HB ved det virtuelle repræsentantskabsmøde s. 22

Corona og læring Noget af et benspænd er det, men måske man også kan lære af det? S. 30

KUNSTNERISK LEDERSKAB

SKOLELEDERFORENINGENS MAGASIN • NR. 4 • SEPT 2020

UDGIVER Skolelederforeningen Snaregade 10 A 1205 København K Tlf. 7025 1008 www.skolelederne.org ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Michael Diepeveen midi@skolelederne.org DESIGN OG PRODUKTION OTW A/S OPLAG 4.600 FORSIDEFOTO Jacob Nielsen ANNONCER DG Media as Havneholmen 33 1561 København V Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk dgmedia.dk ÅRSABONNEMENT 5 numre/år 275 kr. Tlf. 7025 1008 ISSN 2245-0327 24. årgang MEDLEM AF Danske Specialmedier NYT JOB? Se Skolelederjob.dk

Af-sti-af-sted Et hektisk forår og forsommer var det, og alle er vi nu i fuld sving igen efter en skolestart, der med nogle få undtagelser er gået som vi kunne håbe på. Eleverne er vendt tilbage, og vi er på vej mod en normal skole, som den kan være. Så det er af-sti-af-sted, som vi kender det. Men vi ser også nye smittede rundt omkring, og der skal arbejdes med identifikation og isolation. Så selv om vi skal nærme os den fulde folkeskolelov, så er det vigtigt fortsat at have skærpet opmærksomhed på Corona, og vi må være agtpågivende. Skolerne skal være et sikkert sted for børn og ansatte, men vi skal også frem mod nye tider, herunder om muligt bygge på de positive erfaringer, der trods alt blev gjort, da det så værst ud. En evaluering af skoleformen og tiden med Corona deltager vi i med børne- og undervisningsministeren samt de andre af folkeskolens parter. For os er det afgørende, at der bliver truffet nogle beslutninger på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os på skolerne. For nylig har jeg med næstformand Dorte Andreas og repræsentanter for KL, DLF, BUPL og deres Lederforening samt forældre- og elevorganisationerne været på skolebesøg. Det gav et godt indtryk af, hvordan folkeskolen – ikke mindst i disse tider – er præget af samarbejde og fællesskab. Folkeskolen har vist sin styrke under det pres, der er, og opstår der bekymringer og overvejelser, tackler man det. I den forbindelse kan I også altid kontakte Skole lederforeningen for bistand, råd og vejledning! I maj måned lykkedes det os at afholde virtuelt repræsentantskabsmøde og få valgt en ny bestyrelse, som siden er mødtes flere gange, bl.a. lige før ferien til et todages seminar. Noget af det, vi vil tage med videre, er erfaringerne om, at mindre styring, mere dialog og plads til ledelse og selvstændige beslutninger øger motivationen og arbejdsglæden – også selv om dagene er lange. Foreningen har i den forbindelse peget på 40 forslag til forenkling/forbedring af folkeskolen, som er ved at vinde gehør. Et vigtigt, positivt gennembrud er, at KL og LC/DLF er enige om en ny arbejdstidsaftale. Aftalen tager udgangspunkt i Lærerkommissionens anbefalinger om, at den gode skole forudsætter det gode lærerarbejde, god ledelse og ikke mindst et godt samarbejde. En enig hovedstyrelse i DLF bakker op om aftaleresultatet, og det gør Skolelederforeningen også. Det er en stor forløsning, at man endelig har sat et punktum i den strid, der blev åbnet med lockout og Lov 409, og som har ulmet i baggrunden. Aftalen betyder bl.a., at kreds og kommune forpligtes til samarbejde om planlægningen af skolernes vilkår. På samme måde skal skolens ledelse samarbejde med lærernes TR om planlægningen af lærernes mulighed for at kunne udføre opgaverne. Lærerkommissionen kunne konstatere, at en stor del af folkeskolerne allerede arbejder på den måde – så vi skal gøre det, vi i forvejen er gode til: Arbejde med transparens og medindflydelse i forhold til planlægning og gennemførelse af skoleårets opgaver, samtidig med at ledelsesretten stadig respekteres. Læs reportagerne i dette blad om, hvordan skolerne gør deres erfaringer med Corona og løser opgaverne, det virtuelle årsmøde, om den nye arbejdstidsaftale for lærerne og OK21 samt de hovedmål, som hovedbestyrelsen og foreningen umiddelbart vil forfølge – som jeg også uddyber i videoen.

Claus Hjortdal Formand, Skolelederforeningen

Formanden om foreningens strategi og mål for den kommende periode

plenum | sept 2020 5

OK 2 1 Af Af Michael Diepeveen | Illustration OTW

OM AT KOMME

OVERENS

Så kom der en læreraftale på plads, der godt nok skal stemmes hjem. Men det tyder alt på, da enig HS i DLF bakker op om aftaleresultatet, og det gør Skolelederforeningen også. Til gengæld kan vi ikke vente et overenskomstforløb, som vi kender det, da Corona er en usikkerhedsfaktor. Efter måneders forhandlinger har KL og Lærernes Centralorganisation/DLF indgået en aftale, der nu sendes til urafstemning blandt lærerne og godkendelse i KL’s bestyrelse. Aftalen skaber bl.a. forpligtende rammer for det lokale samarbejde med henblik på at give lærerne indsigt i og indflydelse på den måde, kommunerne og skolerne prioriterer lærernes arbejdstid på. Med den historik, der har været helt tilbage fra lærerlockouten i 2013 og ikke mindst med tanke på den kæmpe indsats, der lægges for dagen i folkeskolen i forbindelse med Corona-situationen, var det håbet, at parterne KL og LC formåede at bøje sig mod hinanden og ville nå frem til et forlig. Og det ser heldigvis også sådan ud nu. En aftaletekst1 på en snes sider ligger klar. En ny lærerarbejdstidsaftale bliver væsentlig anderledes end tidligere aftaler. Aftalen tager sit udgangspunkt i “Ny start”, som hviler på Lærerkommisionens anbefalinger om at den gode skole forudsætter det gode lærerarbejde, god ledelse og ikke mindst et godt samarbejde. Hvor Lov 409 altså falder væk, og der også på forpligtende vis bliver plads til flere nuancer.

6 plenum | sept 2020

Aftalen tager konkret udgangspunkt i samarbejdssporet, hvor kreds og kommune forpligtes til samarbejde om planlægningen af skolernes vilkår. På samme måde forpligtes skolens ledelse at samarbejde med lærernes TR om hvordan planlægningen bedst kan understøtte lærernes mulighed for at kunne udføre opgaverne. Samtidig med at skole lederne skal arbejde med transparens og medindflydelse i forhold til planlægning og gennemførelse af skoleårets opgaver, så respekteres ledelsesretten stadig. “Det er befriende, at man efter 7 år endelig har sat et punktum i forhandlingerne mellem KL og LC om lærernes arbejdstid. Lærerne har krav på en overenskomst og skolen har brug for at vi ikke skal have den uforløste kamp inde i hverdagen”, siger foreningens formand Claus Hjortdal, og fortsætter: ”Nu ser vi fremad, og når aftalen forhåbentligt er stemt i hus, vil vi glæde os over at kunne arbejde videre med at gøre en god folkeskole endnu bedre”. Aftalen skal senere godkendes i KL’s bestyrelse og vil blive sendt til afstemning blandt lærerne ultimo august/primo september, så

resultatet er klar til DLF’s kongres i slutningen en september. Her har DLF’s formand Ander Bondo i øvrigt meddelt, at han trækker sig som formand. Det har været en 18 årig periode med mange gode ting og både rolige stunder, men også diverse kontroverser, lockout, 409 og altså nu sandsynligvis en ny central aftale, der skaber ro på igen. Så cirklen er sluttet. ”Jeg er positiv overfor at det er lykkes at indgå en aftale og langt hen ad vejen bygger den på det gode samarbejde, der allerede finder sted i mange kommuner, som vi kender det fra de lokalaftaler, der er i mange kommune. Jeg gjorde i DLF’s hovedstyrelse opmærksom på, at vi anerkender at det er deres aftale, men de lokalt skal inddrage vores forening i samarbejdet, for at det skal være et samarbejde. Det skal vi nok løbende gentage, og det skal vi nok håndtere”, siger Claus Hjortdal. OK’21 i øvrigt Skolelederforeningen er ikke kun en professionsforening, men en fagforening med fokus på at forbedre skoleledernes løn- og arbejdsvilkår. Og normalt skulle OK21 være

Hold øje med udviklingen, arrangementer på hjemmesiden, nyhedsbrev, FB-platformen mv. lagt på skinner og følge en stram plan, togene skulle så småt forlade perronerne, læsset med ønsker og fra begge sider af bordet. Men under Corona er det lidt op ad bakke for skolen, medarbejdere, elever, forældre og ledelse, og selv om den nye arbejdstids aftale for lærerne er en vigtig knast, der skulle høvles af inden de generelle og specifikke OK21-forhandlinger, er det vi i skrivende stund (medio august) ved om de offentlige overenskomstforhandlinger, at vi reelt ikke ved så meget. OK21 bliver sandsynligvis ikke til så meget lige nu, da Corona bl.a. presser den offentlige økonomi, og der er en regning, som skal samles op nationalt og lokalt. Og det er der forståelse for langt ind i fagbevægelsen, hvor kun pt. sygeplejerskerne og pædagogerne holder fast i, at der skal forhandles på deres områder, da de ser sig særligt i frontlinjen. Ærgerligt, da det jo er en legitim anledning for Skolelederforeningen som fagforening og skoleledere til at drøfte vores selvstændige lederoverenskomst, vores ledelsesvilkår, arbejdstid, løn mv. med de relevante arbejdsgivere. Det skulle andre faggrupper også gøre. Men hovedsynspunktet2 lige nu er, at man går efter at ville forlænge de nuværende, gældende overenskomster med et år og i stedet få generelle procentvise lønstigninger, der som minimum sikrer reallønnen – og altså lige nu uden at gå i detaljer med meget andet3. Det gælder alle de hundrede af faggrupper og ledere i de offentligt ansattes organisationer og ikke kun skolelederne. Ikke en ønskværdig, men nødvendig situation, hvor man må se tiden an. Bevarelsen af reallønnen kan endda være usikker, da den reguleringsordning, der knytter den offentlige lønudvikling til den private, kan vise sig at blive negativ. For-

handlingerne på det private område blev afsluttet i foråret, inden Corona viste sit grimme ansigt, og det til tilfredshed for alle parter for de næste tre år med pæne lønstigninger, forbedring af mindstelønnen, bedre muligheder for orlov og valgmuligheder i forhold til arbejdstid, løn, pension, uddannelse m.m. Men igen har forårets store fyringsrunder og nedskæringer gjort indhug i de ellers gode OK-resultater. Uvisheden om økonomien lukker pt. ned for særlige ønsker, krav og andre scenarier. Det gælder bl.a. en tanke om, at lønstigninger i højere grad udmøntes krone-for-krone fremfor procentvis lønstigning til fordel for lavtlønsgrupper, som har følt sig overhalet over årene. Ikke en idé, som er født i vores eller mange andre mellem- og højtuddannedes baggård, og som næppe bliver til noget i denne omgang. At særlige faggrupper skulle udtages til separat forhandling, virker heller ikke rigtig realistisk. Perspektiver for skolelederne Hvad udad tabes, skal indad vindes. Den til tider lidt golde ledelseshverdag med rapportering, målinger, testning og regneark skal forvandles til næringsrig muld med bedre grobund for bl.a. pædagogisk ledelse, mere tæt-på og mindre ledelse opad. Der er brug for øget selvbestemmelse for alle folkeskoler og ledelsen af dem, og det arbejder Skole lederforeningen på. Vi har derfor fremlagt 40 forslag til afbureaukratisering af ledelsesarbejdet4, som ikke kun har været et showoff, men på flere områder er ved at blive realiseret, bl.a. elevplaner, test, karakter, elevplaner m.m. i til diskussion. Vi ønsker at skifte topdown-styring, overflødig dokumentation og rapportering ud med øget frihed til ledelse. Vi ønsker en dialogbaseret udvikling af skolen, frem for det

der har været, nemlig en stigende mål- og kontrolfokuseret tilgang. I stedet for at være kastebold mellem ideologier og styring på både lokalt og nationalt niveau, bør folke skolen – de enkelte skoler – få mere selvbestemmelse. Også det er en vej frem mod bedre ledelsesvilkår, og heldigvis er afbureaukratisering et emne, som den nuværende S-regering sammen med dens støttepartier tydeligt har formuleret i det såkaldte forståelsespapir. Lige nu er fokus selvfølgelig bundet meget op på Corona, status på smitteudviklingen og de arbejdsog undervisningsforhold, der er som følge af retningslinjerne for at mindske risikoen for smitte, der er udsendt af Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Skolerne, medarbejdere, ledelse og folkeskolen som helhed har i løbet af foråret udvist en formidabel omstillings parathed5 med nedlukning og to genåbninger med så også et kæmpe arbejdspres og øget tidsog resurseforbrug, der er oparbejdet blandt ledelse og nogle medarbejdere. Det skal der være økonomisk sikkerhed for, og det arbejder Skolelederforeningen ikke mindst lokalt på, at der gives tilsagn for. Selv om der næppe ligefrem udsigt til ekstra belønninger, skal regningen ikke tørre økonomien af på skolen og ledelsen. Som nævnt kan det som noget positivt ved denne situation være, at kontrol veksles til tillid, og styring til dialog. Foreningen6 holder i september en ny kursusrække for foreningens bestyrelser og et virtuelt medlemsmøde om erfaringerne om ledelse i en Coronatid, vilkår mv. for foreningens formandskab, HB og alle medlemmer, der er interesseret. Michael Diepeveen er redaktør

NOTER 1

æs her: www.kl.dk/media/24743/ L aftale-om-arbejdstid-for-undervisere-i-kommunerne.pdf

I FH, Forhandlingsfællesskabet og de store forhandlingsorganisationer, som vi er en del af.

e dog omtalen af SkolelederforS eningens foreløbige oplæg til OK21 i Plenum 3-20, s. 58-59.

e foreningens ’40 ’fede forslag til S en forbedret folkeskole, som ligger på hjemmesiden.

oreningen har gennemført flere F undersøgelse af lederarbejdet i en Coronatid., se web.

kolelederforeningen har fx afholdt S et ”Virtuelt OK21- møde” for repræsentantskabet 5. maj.

plenum | sept 2020 7

noter

ELEVPLANER En regeringsnedsat rådgivningsgruppe anbefaler at droppe elevplanerne i deres nuværende form og erstatte dem med mere individuelle evalueringsløsninger. Det er Skolelederforeningen enig i. Rådgivningsgruppen er sammensat, så elever, forældre, lærere, uddannelsesvejledere, skoleledere og andre af folkeskolens parter er repræsenteret. Anbefalingen lyder: Afskaf elevplanerne og giv de enkelte skoler større frihed til at bestemme, hvad der skal træde i stedet. Foreningen hilser rådgivningsgruppens anbefalinger velkommen. De falder helt i tråd med de ”40 anbefalinger om afbureaukratisering og regelforenkling i folkeskolen”, som foreningen sidste år præsenterede for undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Næstformand Dorte Andreas siger: ”Vi er glade for, at man anbefaler at afbureaukratisere elevplanerne. Men er også enige med rådgivningsgruppen om, at der fortsat bør være en

forpligtelse til at evaluere og give eleverne feedback, idet det behøver ikke være ens alle steder. Det her lægger op til, at man på den enkelte skole og kommune og i skolebestyrelsen får en drøftelse af, hvad der giver værdi og mening for ens skole, og hvor meget det skal fylde”.

Sorømøde Undervisningsminister Rosenkrantz-Theil har forsat traditionen med at få alle parter i og omkring skolen samlet til fælles møde i Sorø – nu blot ikke kun én gang årlig, men i form af flere, kortere møder.

Rådgivningsgruppens anbefalinger tager afsæt i problemer, som gruppen med bistand fra EVA har afdækket i forhold til de nuværende elevplaner.

Hvor sidste Sorømøde ultimo februar handlede om inklusion i folkeskolen, har ministeren inviteret til møde lørdag den 5. september med fokus på, hvad skolerne m.m. kan lære af Corona-krisen.

Blandt andet er planerne tidskrævende – i skoleåret 2017-18 brugte lærerne i snit 17 timer på elevplaner. Dertil kommer, at planerne har en social slagside, da de er svære for nogle elever og forældre at afkode.

Claus Hjortdal deltager på vegne af Skolelederforeningen på mødet, hvor politikere, embedsmænd, eksperter og organisationsfolk er samlet for at blive klogere og netværke.

Erstatningen skal fokusere på at støtte og kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen med måske også en ændring af vurderingen af uddannelsesparathed er således på vej, alt efter de politiske forhandlinger.

Lederpanel Fagbevægelsens Hovedorganisation har over 40.000 ledermedlemmer, som Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er talsperson for.

MARS

Nasa har netop sendt roveren Perseverance med bl.a. dansk produceret teknologi på mission til Mars. Her skal den lede efter spor af liv og forberede senere mulige ekspeditioner med mennesker.

GRAFIK: PANTHERMEDIA

Perspektivet er at oprette en egentlig rumbase her inden for 40 år. Det forudsætter dog politisk vilje og mange penge.

8 plenum | sept 2020

FH etablerer nu et lederpanel, bestående af ledere fra FH’s organisationer, herunder skoleledere. Formålet er at sætte fokus på vigtige ledertemaer over for beslutningstagere og i offentligheden – samt forbedre vilkår og rammer for lederne i den offentlige sektor. Der gennemføres to undersøgelser i panelet om året. Undersøgelserne vil tage ca. 10 minutter pr. gang og kan handle om temaer som digitalisering, lederes arbejdsforhold og ledelse under Coronakrisen mv. Det er frivilligt, om man vil være med, og man kan når som helst framelde sig. Panelundersøgelserne vil være anonyme og behandles i overensstemmelse med de gældende persondataregler.

VIL DU være med til at sætte en dagsorden, så gå ind på fho.dk > Lederpanel

Vi nøjes ikke med at takke loyale medlemmer. Vi giver dem penge tilbage.

Jane Rohde Olsen er ikke kunde i et forsikringsselskab. Hun er medlem af et forsikringsfællesskab, hvor vi er sammen om at sikre hinanden. Som medlem har Jane trofast bidraget til fællesskabet i 17 år. Derfor er hun en af de mange, som i december fik del i de over 114.000.000 kr., vi udbetalte i loyalitetsrabat til vores medlemmer sidste år. Vil du også være en del af forsikringsfællesskabet, så læs mere på lb.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S • CVR-nr. 16 50 08 36 • Farvergade 17 • DK-1463 København K

noter

Efter 18 år som formand med op- og nedture og med de magiske initialer ABC, så stopper Anders Bondo Christensen som lærerformand i DLF. Det sker officielt i forbindelse med DLF’s ordinære kongres den 22.-23. sept., hvor der så er valg til ny formand.

Naturfag GRAFIK: PANTHERMEDIA

Samarbejdet mellem skoleledelsen og skolernes ressourcepersoner inden for naturfagsområdet er i fokus, når Astra – det nationale naturfagscenter, Skole- lederforeningen og Børne- og Under- visningsministeriet i november 2020 ved en række regionale arrangementer samler skoleledere og ressourcepersoner. Dorte Andreas, næstformand, har bl.a. et indlæg på foreningens vegne. Arrangementerne “Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen” har til formål at understøtte en strategisk, systematisk og samskabende udvikling af skolens naturfaglige kultur. I løbet af dagen foldes udfordringerne på naturfagsområdet ud, og mulige retninger for udvikling af området præsenteres. Deltagerne vil i løbet af dagen udarbejde et udkast til deres skoles fælles lokale naturfagshandleplan. Programmet tager udgangspunkt i erfaringer med arbejdet med lokale naturfagshandleplaner på skoler og i kommuner, bl.a. erfaringer fra nogle af de knapt 300 skoleledere og ressourcepersoner, der deltog i en lignende runde arrangementer sidste år.

Helt tilbage i 00’erne, hvor ABC var kredsformand i det sønderjydske var han så populær, at grænseområdet blev kaldt for Bondo-land. Inden han blev valgt i 2002, havde han været lærer i 20 år. Derefter gik det hurtigt op i graderne som formand for også LC, det daværende FTF-K og KTO. Altid tilsyneladende i topform, velargumenteret og for det meste vellidt. Bondos tid har været en periode med meget store forandringer af folkeskolen. Mere eller mindre kontante nedskæringer har præget billedet, den store strukturreform med kommunesammenlægningen gav færre og større kommuner – og færre og større skolen. PISAmålingerne introduceret i startet af 00’erne har også ført mange målinger og megen bureaukrati med sig. Større og mindre reformen er det blevet til. Ikke mindst inklusionsreformen, hvor flere børn med særlige behov skulle inkorporeres i folkeskolen, og så den store folkeskolereform fra 2014, der mere eller mindre havde direkte

(økonomisk) forbindelse til lærerlockouten året før og Lov 409, som et bredt flertal i folketinget vedtog som indgriben i konflikten. Det var et hårdt slag for og ikke mindst for Anders Bondo som formand, som ellers havde haft held med pædagogiske-læringsmæssige initiativer og med at få forandret lærerimaget fra lønmodtager til professionsrepræsentant. Men konflikten slog DLF hjem i Ludo, så meget, at den folkelige sympati, der ellers havde være sparsom, voksede sammen nye politiske konstellationer. Frem for alt kan man bemærke, at ABC stod distancen. Han hverken løb fra pladsen eller er blevet søgt væltet. På sit eget initiativ trækker han sig nu slut september. Anders Bondo Christensen går over i historien som en af de store formænd for DLF. I dag er cirklen på en eller anden måde sluttet, idet Lærerforeningen og KL er enige om en ny arbejdstidsaftale, så der igen på centralt niveau er en skriftlighed om, hvordan balancen kan findes mellem et på den ene side fleksibelt arbejdsmiljø og på den anden det grænseløse arbejde. Det ser ud til at blive stemt hjem, og meget andet usagt er det også en sejr for Bondo.

NEDTUR Ifølge Danmarks Statistik skrumpede den danske økonomi med 7,4 procent i andet kvartal i forhold til første kvartal. Det er et rekordstort fald

Læring hele livet En ny rapport fra Vive – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – dykker ned i spørgsmålet om: Tilbageførte elever og overgang til ungdomsuddannelse. Den politiske ambition om FIND INVITATION, PROGRAM omstilling til øget inklusion OG TILMELDING HER: i første halvdel af 2010’erne indebar, at Astra.dk/forankring/kalender flere elever med særlige behov

10 plenum | sept 2020

blev inkluderet i den almindelige undervisning i folkeskolen i stedet for at modtage undervisning i segregerede undervisningstilbud, fx på en specialskole eller i en specialklasse. Desuden var forventningen at flere fra denne gruppe på sigt ville fortsætte i ungdomsuddannelse.

Nu er der sjældent to elever, der er ens. Men VIVE’s undersøgelse viser generelt, at ’tilbageførslen’ øger sandsynligheden for at være i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter afslutning af grundskolen med 21 procentpoint efter 1 år, og 14-15 procentpoint efter 2 og 3 år.

Ud over at der er en øget sandsynlighed for uddannelsesaktivitet, viser analyserne, at tilbageførsel også øger fremdrift/fastholdelse på uddannelsen. Så inklusionen virker altså for nogle.

RAPPORTEN FINDES på vive.dk

GRAFIK: PANTHERMEDIA

BONDO STOPPER

SKAL DIN DRØM GØRES TIL VIRKELIGHED? FREMTIDENS LEGEPLADSER OG SAMLINGSPUNKTER Bæredygtige legepladser. Skandinavisk design, kvalitet og sikkerhed. Leg og bevægelse i fokus. Løsninger i alle prisklasser. Vi er nysgerrige på udvikling af leg, aktivitet og nye læringsformer. Vi tror på den frie leg og vi skaber de bedste rammer for den. Vi vil gerne skabe hybride samlingspunkter, som skaber liv og giver høj brugsværdi for alle som samles omkring vores løsninger.

GRATIS LØSNINGSFORSLAG OG 15% RABAT PÅ DIT NÆSTE LEGEPLADSPROJEKT Hent tilbuddet her: maxplay.dk/plenum

Falkevej 5, 4600 Køge | +45 7020 9393 | info@maxplay.dk | www.maxplay.dk |

po rtræ t Af Martin Leer Scharnberg | Foto Jacob Nielsen

Som landets yngste leder på et teater var 27-årige Anna Malzer allerede på ukendt grund. Og da Coronakrisen pludselig ramte, forvandledes hendes ledelsesansvar fra en stejl læringskurve til en ren overlevelseskamp. Selvtillid og ærlighed har hjulpet hende igennem stormvejret.

Teaterdirektøren, der havnede i et stormvejr 12 plenum | sept 2020

› ›

plenum | sept 2020 13

po rtræ t

For mig er teatret en forsamlingsplads uden lige

BLÅ BOG ANNA ANDREA MALZER

• Født 25. september 1991 •O pvokset på Amager, bor i Nordvest i København •H ar en kæreste og ingen børn •F andt først interesse for teater, da hun var i starten af 20'erne og blev uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2018 •V ar kunstnerisk leder på Teater Momentum i Odense i sæsonen 2018/2019 •V andt i 2019 en Talentpris til Årets Reumert for hendes stykket ’16:29’ •B lev 1. juli 2019 Mungo Parks nye teaterdirektør •M ungo Park har ligget i Allerød siden 1992. I sidste sæson solgte teatret omkring 35.000 billetter

14 plenum | sept 2020

lede en hverdag er jo nyt for mig. Så at skulle lede midt i en krise, hvor jeg har skulle være motiverende, men samtidig også ærlig omkring udsigterne har været enormt svært. For i perioder har jeg heller ikke selv vidst, hvad der kom til at ske, og det har også været ude af mine hænder langt hen ad vejen,” siger Anna Malzer.

ogle træer troner nærmest urokkeligt op fra skovbunden. Med massive stammer med tæt og tyk bark, der ligner et skudsikkert panser, og med tårnhøje trækroner, hvor bladende breder sig ubekymret. Den slags gamle træer, der står i skoven på en standhaftig, ubevægelig facon. Som om de nærmest udstråler en tro på, at de aldrig kan væltes. Og så er der de yngre træer. De nye i klassen. De træer, der drømmer om at skyde i vejret, men som først lige er begyndt deres vokseværk og vis rodnet endnu ikke har taget fast greb i skovbunden. Sådan et træ, som kan blive væltet omkuld i stormvejr. Sådan et træ er Anna Malzer. Og sådan et stormvejr har hun netop befundet sig i. Hun er skudt op de seneste år. Anna Malzer er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstsskole i 2018 og blev kunstnerisk leder på Teater Momentum i Odense. Året efter som 27-årig blev hun teaterdirektør på Mungo Park i Allerød – og dermed blev hun Danmarks yngste teaterdirektør nogensinde. Det var ukendt grund. En førstegangsoplevelse med så stort et ledelsesansvar. Og ikke engang ét års erfaring nåede hun at samle sig som teaterdirektør, før det ukendte og førstegangsoplevelserne blev mangedoblet, da Coronakrisen ramte. Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts, forsvandt billetindtægterne fra den ene dag til den anden på landets teatre, der måtte lukke og aflyse alt. ”Det har været kaotisk krisestyring. Og bare det at

Truet på eksistensen Mens hullet i kassen voksede dag for dag, voksede også Anna Malzers usikkerhed, om Mungo Park ville få hjælp fra statens hjælpepakker. Fordi Mungo Park ligesom langt de fleste teatre delvist er offentligt støttet og delvist drevet af kommercielle indtægter, faldt teatret imellem hjælpepakkernes krav og kriterier for økonomisk støtte. Først efter to måneder kom en hjælpepakke, der gav Mungo Park økonomisk vished for en stund. ”Vores teater er så lille, at hvis vi fyrer et menneske, så fyrer vi en nøgleperson. Hvis vi fyrer en i presseafdelingen, så har vi ikke længere nogen presseafdeling. På den måde har Coronakrisen været et eksistenstruende farvand. Det har ikke handlet om fyringer eller ej. Det har handlet om, hvorvidt vi skulle vi lukke eller ej. Fra første sekund faktisk.” ”Tøjbutikker har kunne flytte deres handel over på nettet. Der er sværere på teatret. Teater skal foregå på scenen og opleves af publikum i salen. Så jeg har ledet en gruppe mennesker, som har følt sig truet på deres fagligheds eksistens, og som har stillet sig selv spørgsmålet: ’Kommer jeg nogensinde til at lave teater igen?’ Det svar kunne jeg ikke give dem.” Vished kunne Anna Malzer ikke give sine medarbejdere. Men hun kæmpede for dem ved blandt andet at tone frem i pressen og råbe politikerne op. Hun skrev en kronik direkte henvendt til Mette Frederiksen i Politiken, som satte gang i debatten om en speciel hjælpepakke til teatrene. Indtil videre har Anna Malzer hverken ladet sig knække eller vælte i stormvejret. Mungo Park er kommet igennem Coronakrisen uden afskedigelser. Nu er de åbnet igen, men det er med større afstand og halve sale. Og det er stadig en udfordring, hvordan Mungo Park skal overleve sæsonen igennem, hvis ikke salene åbnes mere op, eller at der er yderligere hjælpepakker på vej, siger Anna Malzer. Coronakrisen har endnu ikke sluppet sit greb, og Anna Malzer må fortsat kæmpe for ikke at blæse omkuld. Men teatrets undtagelsestilstand har ikke kun været ruskende modvind. Det har også været værdifuld læring. ”Det har været intenst og nervepirrende, men det har også givet anledning til nogle gode snakke med skuespillerne og de øvrige medarbejdere. Hvor vi har spurgt os selv og hinanden, hvilken slags forestillinger det var, vi gerne ville lave, når vi kunne åbne op igen. For at blive truet på ens eksistens-

plenum | sept 2020 15

›

po rtræ t

grundlag kan også ses som en mulighed for at rykke tættere på ens eksistensberettigelse og tale om, hvorfor vi arbejder med det, som vi gør, og hvordan vi gerne vil gøre det bedst muligt i fremtiden.” Et opgør med teater-traditioner Anna Malzer har ikke kun styret Mungo Park foreløbigt igennem en historisk krise. Under Coronakrisen har Mungo Park endda fået omkring 400 nye årskortholdere. Imponerende tal for et teater med 35004000 årskortholdere i alt. Og endnu mere imponerende med Anna Malzers udfordrende vision for teater taget i betragtning. Hun er ikke interesserede i at videreføre stolte, velkendte teater-traditioner. Hun taler om en omvæltning. En kunstnerisk revolution. For hun keder sig ni ud af ti gange, hun går i teatret Danmark. For meget teater er stagneret i stive konventioner og kedelige nyfortolkninger af klassiske værker, mener hun. ”Hvis vi ikke snart begynder at lave mere nyskrevet dramatik, jamen så får vi jo ikke nogen nye klassikere. De sidste klassikere, jeg kan nævne, er skrevet i 50’erne. Og så er der ikke flere. Fordi man så lige siden har reproduceret de samme stykker. Rigtig

Jeg forstod, at jeg ikke var en robot, der kunne alt

16 plenum | sept 2020

mange teaterfolk siger jo, at det fineste ved teatret er den her urkraft, som er i klassikerne. Men jeg oplever, at der er rigtig mange klassikere, som har et sprog eller en handling, som ikke taler til moderne menneskers følelsesapparater – man skal kende stoffet på forhånd, for at føle sig talt til.” ”Der er mange instruktører, der kommer ind i den her teaterverden og bliver nødt til at overtage dens ritualer og koder og reproducere det, kernepublikummet vil have og den samme klassiker for 5. gang i år. Teatret er for mig et sted, hvor man diskuterer aktualiteten, verdenen som den ser ud lige nu, ikke i går, og slet ikke for 2000 år siden. Jeg underkender ikke, at klassikerne skal opsættes en gang imellem for at holde liv i dem, som man holder liv i andre datidsværker – det bliver bare ikke på Mungo Park.” Et for ensartet repertoire har skabt et for ensartet publikum, mener Anna Malzer. Mest er det midaldrende mennesker fra den øvre middelklasser, der mingler med sig selv og hinanden rundt omkring i landets teatre. Men Anna Malzer vil i stedet gøre teatret til mere mangfoldigt sted. Selv er hun vokset op på Amager langt fra eliten, men med kreativitet i hjemmet. Hendes mor, som hun boede hos, er uddannet pædagog, og hendes far, som var fraflyttet, kørte taxa og lavede EDB. Men hendes far hobby-fotograferede, og hendes mor fortalte verdens bedste godnathistorier. Og på Amager Fælled Skole delte Anna Malzer primært sin folkeskoletid med elever fra sociale boligbyggerier og med en meget bred etnisk sammensætning. ”Jeg er optaget af at lave teater til de mennesker – ikke om de mennesker. For mig er teatret en forsamlingsplads uden lige. Lidt lige som folkeskolen. Jeg ser som sagt teatret som et demokratisk mødested, hvor vi kan få folk til at møde folk, som ellers ikke ville have mødt hinanden. Et sted, hvor folk blander sig i samfundsdebatten, diskuterer, overraskes og stiller spørgsmålstegn.” Som direktør vil Anna Malzer ikke bare have flere socialklasser og samfundsskel ind at side i teatersæderne. Hun vil gøre det allersværeste. At få flere unge til at gå i teatret. ”Jeg tror på, at teatret får en opblomstring. Og jeg køber ikke den forklaring, at det er Netflixs skyld, at de unge ikke går i teatret. Det gjorde de jo heller ikke for 15 år siden. Det er teatrenes egen skyld, fordi de i alt for mange år ikke har været et sted, der gav mening for mange at gå hen.” ”Jeg oplever en ungdom lige nu, som faktisk er meget optaget af den verden, vi lever i, men de har svært ved at finde ud af, hvor de skal gå hen og dis-

ANNA MALZER OM FRAVALG kutere den live og møde nogle mennesker, som de er anderledes end. I Danmark har de unge en meget høj demokratiforståelse, fordi vi skolen lærer om demokratiet. Men vi ligger meget lavt i forhold til demokratifølelse, fordi vi lever i en tid med ekkokamre, hvor vi er ret distancerede fra at involvere os fysisk i demokratiet. Her har teatret et kæmpe potentiale.” Ledelsesrummet åbnes op Med Anna Malzer har Mungo Park fået en teaterdirektør med en klar kunstnerisk profil. Hun er ikke bange for at ruske lidt i ronkedorerne. Nok er hun stadig branchens nye skud på stammen, men troen på egne evner har hun båret med sig længe. ”Jeg er født med den selvsikkerhed. Da jeg var lille og legede med andre, var jeg også altid den, der uddelte rollerne i legen. Og hvis de andre ikke gad at lege med, så kunne de bare gå, så legede jeg det selv. Men hvis de synes, det var sjovt at lege med, så skulle jeg til gengæld nok også bruge al min energi på, at det blev den fedeste leg ever. Og sådan er jeg også som leder. Jeg melder mit projekt klart ud. Og hvis folk ikke vil lege med, så skal de finde nogle an-

Jeg har ledet en gruppe mennesker, som har følt sig truet på deres fagligheds eksistens

Blot få måneder efter hun startede som teaterdirektør, stod hun i sin første krise. Hun skulle lede Mungo Park, samtidig med at hun skulle skrive nyt et stykke til søsterteatret i Kolding. Og oven i det i forvejen pressede program døde hendes far pludseligt efter et sygdomsforløb. ”Der sagde jeg: ’Det her kan jeg ikke.’ Jeg kan ikke være tre steder på en gang. Og det var faktisk første gang i min ledelseshistorie, at jeg har anerkendt min egen begrænsning. Hvor jeg forstod, at jeg ikke var en robot, der kunne alt, bare jeg ville det nok. Det var den største lektie, jeg lærte der. Hvis jeg som leder skal kunne være der for andre, bliver jeg også nødt til som et minimum at være der for mig selv. Hvis jeg ikke havde valgt noget fra der, så havde jeg ikke løst noget af det. Så var det hele ramlet ned. Man kan ikke være en dygtig leder, hvis man ikke kan engagere sig i et, der sker i det rum, man er i, fordi man allerede er videre i hovedet. Så er man bare en krop, der sidder i et rum.” dre at lege med. Det er en værdi, jeg godt kan lide hos ledere.” Selvtilliden fejler ikke noget. Men Anna Malzer er heller ikke bleg for at indrømme sine egne svagheder. Hun er først og fremmest kunstner. Det formaliserede lederansvar er hun først ved at lære. Blandt andet sidder hun ikke selv med budgetterne. Det gør Mungo Parks forretningsfører. Anna Malzer er med til at bestemme prioriteringerne, men hun har ikke selv hands on på budgetterne. Og det ville hun nok aldrig kunne, siger hun selverkende. For hun dumpede matematik i folkeskolen. ”Det er en svær balance både at være kunstner og chef. De går ikke nødvendigvis altid op. Det er en kombination af, at jeg både skal være fornuftig og febrilsk, realistisk og modig. Men jo mere realistisk jeg er, jo mere kedelig en kunstner bliver jeg også. Og jo mere modig jeg er, jo mere er jeg også afhængig af at have folk, der gider at gå og rydde op efter mig. Så der skal jeg finde en balance. Og jeg er en helt anden leder nu, end jeg var i starten.” En af de ændringer, Anna Malzer har lavet, er, at hun har åbnet sit ledelsesrum op, siger hun. I stedet for at lave for meget om på sig selv og sit kunstneriske temperament, har hun valgt at lytte lige så meget til Mungo Parks forretningsfører, producent og kommunikationschef, som hun lytter til sig selv. ”Så vægter det lige så højt, hvis de siger noget, som hvis jeg siger noget. Jeg kunne måske også selv have trådt et par trin ned på modigheds-stigen og et par op på fornufts-stigen, men så tror jeg var blevet en kedelig kunstner. Så for mig har svaret været at åbne mit ledelsesrum og give nogle flere og mere ratio-

›

plenum | sept 2020 17

Hvis vi fyrer et menneske, fyrer vi en nøgleperson

nelle end mig magt til at sige fra og til – og så stole på deres beslutningsevner. Når de virkelig understreger, at her bliver vi ved nødt til at være rationelle, så siger jeg: ’Okay, jeg lader dig begrænse mig nu.’” Med tydelig tale og følelsesapparatet tændt Men selvom det er hendes strategi at lytte til medarbejdernes gode råd, oplever hun stadig, at det også kan være svært at nedtone sig selv som leder og lægge låg på egne ideer. Anna Malzers passion og følelsesmæssige investering i hendes arbejde kan nogle gange også resultere i, at hun bliver frustreret eller fortvivlet som leder.

18 plenum | sept 2020

”Jeg har selv haft idealistiske ledere, hvor følelsesapparatet har fulgt med, og så har jeg haft afviklende ledere, hvor følelsesapparatet ikke har fulgt med. Jeg har altid personligt foretrukket det første, hvor der så har været udsving i vedkommendes følelsesapparat. Det har betydet, at jeg som medarbejder nogle gange er blevet såret, men til gengæld er jeg også blevet dobbelt op motiveret, når jeg har kunne mærke og føle passionen, gejsten og vigtigheden af et projekt smitte af fra min leder.” ”Som leder skal jeg selvfølgelig passe på med at blive så skarp, at det sårer mine medarbejdere. Det handler om at identificere, hvor meget folk kan rumme min ærlige side. Nogen kan rumme den meget, fordi de synes, den er lige til og let aflæselig. Der skal jeg ramme den rigtige tone. For det er jo mig, der har magten, og når man har magten, har man også et større ansvar for at behandle andre mennesker ordentligt.” En gang i mellem slår det uhensigtsmæssigt gnister. Det er dog at foretrække fremfor for alternativet, mener hun. For få gnister kan ikke anbefales. Og det er ikke kun hendes betragtning i forhold til at arbejde i et kunstnerisk miljø. Det er en vigtig del af lederrollen, at man tør være tydelig over for medarbejderne. Også når der kan være svært eller ubehageligt. ”Det giver bagslag at være konfliktsky over for sine ansatte og prøve at gøre dem tilfredse ved ikke at sige, hvad man faktisk mener. Hvis jeg som leder pakker min mening ind, vil jeg også pakke min vision ind og gøre den uklar og grumset. Og det vil jo være dumt, for det vil gøre det svært for de ansatte at se, hvad de skal gøre, og hvordan de bedst kan bruge deres talenter, for at vi kan opnå arbejdspladsens vision.” Men den tydelige tale og klare overskrifter må aldrig blive en envejskommunikation, understreger Anna Malzer. Ligesom hun tror på følelsesmæssigt investerede ledere, vil hun også have følelsesmæssigt investerede medarbejdere. ”Der er sådan en klassisk talemåde med, at den gode skuespiller er den nemme skuespiller, som bare gør hvad instruktøren siger med et smil. Der har jeg det omvendt. Den gode skuespiller er den, som har en stemme, har noget på hjertet og som gerne vil præge de kunstneriske processer.” Det var blandt andet et pejlemærke for hende, da Anna Malzer for første gang skule danne sit eget ensemble. Her hyrede hun fire nye skuespillere på henholdsvis 27, 28, 32 og 34 år. På plakaten i den kommende Coronatid er der bl.a. stykket ’Tak for lort’. ”Jeg vil gerne tage de kommende stjerner ind, før de er helt udklækket. I den fase er skuespillere meget eksperimenterende i undersøgelsen af, hvem de er som scenekunstnere. Det er også der, jeg selv er lige nu, og det betyder bare, at man tør tage chancer, man måske ikke tør tage senere.” Martin Leer Scharnberg er freelancejournalist

ku rs us

2020 Kursus for

nye le de re i fo lke s ko l e n Velkommen til efterårets kursus for nye ledere den 21.09 – 23.09.2020 på Hotel Svendborg, Svendborg.

Er du nyudnævnt leder? Vil du som ny leder i folkeskolen have en koncentreret indføring i jobbet og samtidig mulighed for et nyt netværk? Så er dette kursus noget for dig! Skolelederforeningen tilbyder nye medlemmer et 3-dages kursus med fokus både på basisviden om ledelse af folkeskoler og på mellemlederens særlige udfordringer. Arbejdsformen veksler mellem oplæg og forskellige deltageraktiviteter. En stor del af disse foregår i mindre grupper for at give mulighed for networking, idet vi ud over det ledelsesfaglige fokus lægger vægt på erfaringsudveksling og kollegial sparring. Vi kommer til at drøfte skolelederrollen indgående. Hvilke udfordringer møder man som ny i jobbet? Hvilke forventninger har folkeskolens mange interessenter til skoleledelsen? Hvad betyder f.eks. forandringsledelse og myndighedsrollen for mig som leder? Hvad er god skoleledelse? M.v. Deltagernes egne erfaringer inddrages, når typiske cases sættes under lup, og Skolelederforeningens konsulenter stiller deres viden og erfaring til rådighed, når deltagerne får lejlighed til at præsentere problemstillinger fra deres dagligdag. Tre aktive skoleledere vil ligeledes dele deres viden og personlige erfaringer med deltagerne – og foreningens formand giver en aktuel orientering.

20 plenum | sept 2020

FAKTA Kursusledere: Konsulenter i Skolelederforeningen Søren Teglskov og Jannick S. Mortensen Oplægsholdere: Skoleleder Jette Sylvestersen, Signaturskolen, Esbjerg Skoleleder Jan Beck-Larsen, Ejerslykkeskolen, Odense Afdelingsleder Mette Geschwendtner Broegaard, Egholmskolen, Vallensbæk Strand Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen Målgruppen: Ledere, der er begyndt i deres første lederjob inden for de sidste 12 måneder Tid: 21. - 23. september 2020 Sted: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg Pris: 4.995 kr. Tilmelding: til kursus for nye skoleledere september 2020: www.skolelederforeningen.org Bemærk, at sidste frist for tilmelding er 10. august 2020, hvorefter tilmelding er bindende.

PS: Har du som skoleleder fået en ny lederkollega, så gør venligst opmærksom på kurset.

PROGRAM Mandag den 21. september 2020

Tirsdag den 22. september 2020

Onsdag den 23. september 2020

09.30 - 10.00: Ankomst, morgenkaffe

08.30 - 09.45 Dagens program og refleksion over gårsdagens emner. V/kursuslederne

08.30 - 8.40: Dagens program. V/kursuslederne

10.00 – 12.00: Velkomst, præsentation og indledende refleksioner over lederrollen. V/kursuslederne 12.00 - 13.00: Frokost 13.00 - 14.00: Skoleledelse-rammer og vilkår I: Lederen som myndighedsperson. Om forvaltningslov og offentlighedslov. Om personalesager, specialundervisning og afgørelser. V/konsulent Jannick S. Mortensen 14.00 - 14.45: Walk and Talk. Parvise drøftelser af en case. 14.45 - 16.15: Skoleledelse-rammer og vilkår II: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Magtanvendelse og cases. V/konsulent Jannick S. Mortensen 16.30 - 18.00: Ledelse-mellem-ledelse: Om at have lederkasketten på. Om at arbejde i et ledelsesteam og teamledelse. Om dilemmaer og loyalitetskonflikter. Om ansvar og medansvar. V/konsulent Søren Teglskov 19.00 - 20.30: Middag 20.30: Samling

09.45 - 09.55: Pause 09.55 - 11.15: Skoleledelse i praksis II: De tre p'er: penge, politik og personlighed

08.40 - 10.15: Aktuelle problemstillinger fra dagligdagen. Praktiske øvelser med reflekterende team. V/konsulent Jannick S. Mortensen 10.15 - 10.30: Pause

Hvordan udnytter du som skoleleder dit fulde ledelsesrum? V/skoleleder Jan Beck - Larsen, Ejerslykkeskolen, Odense

10.30 - 11.45 1 session – inddeling i to hold - rotation til følgende emner: • Mit liv som leder - selvledelse. Det er ingen kunst at lede andre. Det er straks værre at lede sig selv. V/konsulent Søren Teglskov

11.15 - 11.30: Oplæg til Walk and Talk. V/konsulent Jannick S. Mortensen 11.30 - 12.30: Frokost 12.30 - 13.20: Walk and Talk - casebeskrivelser. 13.20 - 14.40: Skoleledelse i praksis I: Distanceledelse tæt på Om at drive strategisk ledelse der ændrer noget i praksis, at undgå at blive en beslutningsautomat og at holde fast i sine idealer i hver dagen. V/skoleleder Jette Sylvestersen, Signaturskolen, Esbjerg 14.40 - 14.55 Pause 14.55 - 16.15 Skoleledelse i praksis III: Kommunikation med positive bivirkninger. Et bud på hvordan du kan kommunikere strategisk med forskellige modtagere, og et kig ind i, hvordan værdibaseret ledelse kan praktiseres i hverdagen. V/afdelingsleder Mette Geschwendtner Broegaard, Egholmskolen, Vallensbæk 16.15 - 16.30:

• Du og din forening. Folkeskolen vores hele livet (FVHL). Tættere på. Forventninger til lokalforenings arbejdet. Hvordan arbejder din fagforening politisk? V/næstformand i foreningen, Dorte Andreas

11.45 - 12.30: Frokost 12.30 - 13.45: 2 session – inddeling i to hold rotation. 13.45 - 14.30: Det kan din forening også. Det vil jeg handle på. Her kan jeg få mere viden. Evaluering af kurset. V/kursuslederne 14.30: Tak for denne gang

Pause

16.30 - 18.00: ”Søren og Monopolet”. Oplægsholderne og kursuslederne danner et panel og reflekterer over dilemmaer, som kursusdeltagerne præsenterer dem for. V/konsulent Søren Teglskov

] [

19.00: Middag

eret?r. s s e r e Int dige pladse Få le ig til Meld d

NU!

plenum | sept 2020 21

re pr. mø d e 202 0 Af Michael Diepeveen | Fotos Malene Lieberknecht m.fl.

Det lykkedes under ekstraordinære forhold at afholde ordinært repræsentantskabs møde 2020…

Sammen på afstand Repræsentantskabsmødet, der skulle have været afholdt i marts, blev skubbet til starten af maj i en virtuel udgave med bl.a. beretning, behandling af forslag, økonomi samt valg til HB

Torsdag eftermiddag 7. maj satte HB og foreningens øverste myndighed på ca. 120 repræsentanter for lokale lederforeninger og særlige ledergrupper sig foran deres skærm, kamera, mikrofon og tastatur. På dagsordenen var Skolelederforeningens ordinære repræsentantskabsmøde 2020. Sandsynligvis første gang i foreningens 113-årige historie kunne det som følge af Corona ikke lykkes at mødes fysisk. Men som så meget andet, lod det sig gøre virtuelt. Og mødet, som normalt tager 7-8 timer at afholde, var her kogt ned til tre timer – med stort set samme dagsorden, men tilrettet til de digitale drøftelser og afstemninger, bl.a.

22 plenum | sept 2020

for at sikre at tiden kunne holdes. Det var nok alle interesseret i, men det betød også, at der var mindre debat og færre kommentarer end ellers. Dirigent blev Helle Hjorth Bentz, viceforhandlingschef i Dansk Sygeplejeråd. Efter hun havde konstateret, at mødet var lovligt indkaldt og repræsentantskabet beslutningsdygtigt, var første punkt aflæggelse af den mundtlige beretning, udarbejdet af formandskabet, der efter vedtægterne skulle godkendes sammen med den udsendte skriftlige beretning. Fasthold det, der lykkes I sin mundtlige beretning lagde Claus Hjortdal naturligt nok vægt på, hvad foreningen og medlemmerne stod med af udfordringer på det tidspunkt. I forbindelse med genåbningens fase II for de ældste elever har foreningen gennemført en stor medlemsundersøgelse, der peger på, at skolerne har været presset af lokale-, personale- og sundhedsmæssige forhold. Formanden sagde: "Intet har været som det plejer. Intet er kendt land. Vi står med store ændringer og forventninger. Og alligevel er vi i folkeskolen med dygtig ledelse og et fantastisk engageret personale lykkedes med at åbne skolen igen under stramme hygiejniske regler, nød/ hjem-undervisning, nye måder at kommunikere med forældre og elever, herunder de udsatte elever og deres familier. Og vi har klaret det flot. Folkeskolen er ofte til debat og beskyldes for forandrings- og ledelsesresistens,

Med beslutninger, afstemninger og debat, også selv om kamera og lyd på skift måtte lukkes ned…

men vi har vist forandringsparathed, og at vi kan vende supertankeren”, sagde han. Claus Hjortdal var inde på, at folkeskolen har momentum og heller ikke fremadrettet bør være den samme, som vi kender. Den kreativitet, der under Corora har vist sig i ledelse og undervisning, tekniske løsninger, idérigdom mv. kan vi tage med os. ”Der er mange positive pejlemærker i form af trygge forældre, glade elever og et personale, der trives, et godt samspil lokalt, kommuner og en minister, der ikke overstyrer, men er åben over for dialog og lokale løsninger. Skole- og foreningsmæssigt har der langt overvejende været et godt samarbejde centralt og lokalt med Skole & Forældre, DLF, BUPL, BKF, KL, kommuner, forvaltning og skolebestyrelser. Den succes er også vigtig at bygge på”, sagde formanden. Økonomien i forbindelse med de mange ekstra Coronatiltag er et usikkert spørgsmål på skolerne, og det samme er det øgede tidsog resurseforbrug, der er oparbejdet blandt ledelse og nogle medarbejdere. Formanden nævnte i den forbindelse OK’21, der står over for at skulle tage fart, og hvor den slags emner normalt bliver vendt, men som denne gang kan få et andet forløb som følge af den samlede økonomiske regning, samfundet som helhed står overfor at skulle samle op. Den skriftlige beretning, som var udsendt på forhånd, og som kan læses på hjemmesiden, beskriver de aktiviteter og indsatser, som foreningen centralt og lokalt, skoler og skolelederne har haft i gang i årets løb – me-

get også før Corona, men som antageligt vil blive aktuelt igen. Repræsentantskabet skulle godkende den mundtlige og skriftlige beretning samlet. Med positive bemærkninger, thumbs-up og nogle mundtlige kommentarer, bl.a. at foreningen trods Corona også bliver nødt til at være markant med hensyn til skoleledernes vilkår og arbejdstid, samt vi skal fortsætte dagsordenen ’mindre styring/mere ledelse’, blev beretningen godkendt enstemmigt. Valg til hovedbestyrelse m.m. På dette virtuelle repræsentantskabsmøde 2020 skulle afholdes valg til seks medlemmer af foreningens hovedbestyrelse samt valg til suppleanter m.m., mens foreningens formand og næstformand ikke var på valg i denne omgang – det sker først i 2021. Til afstemningerne blev brugt point-modellen, hvor repræsentanterne skulle give hhv. 6, 5, 4, 3, 2 eller 1 point til de 6 kandidater, man foretrak. Og selv om man kunne stille op så sent som på selve mødet havde foreningen henstillet til, at medlemmer, der var interesseret i at stille op, gjorde det i god tid inden HB-valget. Det havde 10 kandidater gjort. Det betød kampvalg med elektronisk afstemning. I år var der ikke plads til en mundtlig præsentation, men måtte henvises til kandidaternes valgindlæg i Plenum 2-20, der også kan læses på hjemmesiden. Med beklageligvis nogle tekniske vanskeligheder, men siden en korrekt valghandling, blev der til de seks

pladser i foreningens HB valgt (her nævnt i rækkefølge med flest stemmer): Lars Aaberg, Torben Møller Nielsen, Peter Nellemann, Karen Rasmussen, Lotte La Cour og Mogens Brag. Tillykke! Samtidig sagde HB farvel til Peter Hansen og Dan Gert Christensen, der begge frivilligt er udtrådt af bestyrelsen. Go’ vind til dem! Desuden skulle to suppleanter vælges til HB, hvilket blev et tilløbsstykke med otte kandidater. Resultatet blev, at Marianne Kipker blev valgt som 1. suppleant og Maria Mygind som 2. suppleant. Tillykke! Som kritiske revisorer blev Svend Faurholdt og Peter Vinkel genvalgt. Tillykke med det og til foreningens nye revisorsuppleant, Bo Buhl Andersen. Indkomne forslag HB havde stillet forslag om ændring af tidspunktet for afholdelse af fremtidige repræsentantskabsmøder, så de fra næste år vil ligge dagen før foreningens årsmøder. Forslaget var en vedtægtsændring og indebar, at der skulle besluttes en overgangsordning for valg til HB m.fl. ”Muligheden af at skabe større sammenhæng mellem de ledelsesfaglige og fagpolitiske aspekter i foreningen har været drøftet på flere formandsmøder. Dette skal bl.a. ske ved at flytte repræsentantskabsmødet fra 1. til 4. kvartal, hvilket også får betydning for valgperioder for formandskab og HB. Det kræver igen en repræsentantskabsbeslutning, hvilket vi anbefaler et ja til”, sagde Claus Hjortdal.

plenum | sept 2020 23

re pr. mø d e 202 0

Skolelederforeningens nye HB Foreningens nye HB har siden repræsentantskabsmødet mødtes flere gange, startende med virtuelle og siden fysiske møder samt et to dages HB-seminar sammen med sekretariatet.

Claus Hjortdal (formand)

Dorte Andreas (næstformand)

Mogens Brag

Lotte la Cour

Peter Nellemann

Torben Møller Nielsen

Karen Rasmussen

Lars Aaberg

Under overskriften ’Bæredygtig skoleledelse’ arbejdes der bl.a. på et udspil om, hvad der kendetegner god skoleledelse i dag og de vilkår, der så bør være for, at dette kan realiseres.

Repræsentantskabet besluttede med 107 stemmer for og 2 blanke stemmer at godkende ovenstående ændringer, som man kan læse nærmere om i bilag til dagsordenen, og som vil træde i kraft med øjeblikkelig virkning. Valgperioden for ordinære HB-medlemmer er fra mødedatoen altså en overgangsperiode på mindre end de normale to år. Regnskab, økonomi m.m. Foreningens regnskab blev fremlagt af næstformand Dorte Andreas og behandlet sammen med status over foreningens økonomi, ydelser til valgte til HB og midler udlagt til lokalforeninger, kontingent mv. Foreningens regnskab 2019 udviser et komfortabelt overskud på 2,9 mio. kr., ligesom der er en positiv balance, et stabilt medlemstal og en solid likviditet. Det blev uddybet for så vidt angår de større, vigtige poster. Det forløbne år har bl.a. været præget af flere indtægtsgivende aktiviteter og et vellykket årsmøde. Repræsentantskabet godkendte regnskabet enstemmigt – se nærmere på hjemmesiden. Dorte Andreas understregede, at foreningen ikke har som mål at skabe en formue, men derimod har som mål at bruge pengene til gavn for medlemmerne. 2019 var et aktivt år med mange tiltag og aktiviteter for med-

24 plenum | sept 2020

lemmerne – lige fra årsmøde, temamøder og kurser til politiske indsatser. Også fremadrettet ser økonomien fornuftig ud – trods udgifter i forbindelse med Corona og at årsmødet i år fysisk har måttet aflyses. Dorte Andreas gennemgik den foreløbige opfølgning på budget 2020, ligesom budgettet for 2021 samt en fremskrivning op til 2024 blev fremlagt til orientering, alle budgetteret med mindre overskud, uden at det gav anledning til kommentarer.  Repræsentantskabet skulle derudover fastsætte ydelser til HB-medlemmerne, som var foreslået uændret i 2021 ift. 2020 med mulighed for valg mellem en frikøbsmodel med mindre honorar eller en model uden frikøb, men med et større honorar. Pt. har alle i HB valgt sidstnævnte model. Satserne m.m. kan læses som bilag til indkaldelsen til mødet. Repræsentantskabet godkendte forslaget med et stort flertal. På samme måde blev fastsættelse af midler til de lokale afdelinger og fastsættelse af kontingent med et stort flertal godkendt til at fortsætte uændret. Ordinære medlemmers kontingent ligger således uændret på 612 kr./md., ligesom de øvrige kontingentsatser for særlige medlemsgrupper fastholdes – se mere på hjemmesiden. Michael Diepeveen er redaktør

2020 LÆS MERE OM Repræsentantskabsmødet 2020 på hjemmesiden, find baggrund og bilag her: • Læs dagsorden for mødet • Se den skriftlige beretning •L æs kandidaternes valgoplæg • Find regnskab/årsrapport GÅ IND PÅ www.skolelederforeningen. org > Om foreningen > Repræsentantskabet

] [ t! ontore Pryd k beretning

riftlige mmesiden Den sk hje 3! så på g o t i fx A ligger til prin t a k la som p

g -

EMMER

Via LC er foreningen en del af og med i Forhandlingsfællesskabet

Formanden deltager i DLF’s HB, og SKL har fem repræsentanter i DLF’s kongres

VIKLING 2019

m æ

rm kåm m m

æm

Fremtid A sk d

DM g ta ORD D M

– ikke

477

967

NG Å R G ON

KLIP UD OG HÆNG OP PÅ KØLESK ABE arbejde

for at lære dit barn tålmodighed, fordybelse, at ting ad gangen, samarbejde, at overholde at gøre én spilleregler og at klare kedsomhed. vente på tur og Det er vigtigt ikke mindst at italesætte kompetencer og øve for at og at kunne kontrollere sikre behov og opmærksomhed. sociale

med hvis det ikke er i gang, så efterspørg digital dannelse et emne, som det. klassens kontaktforældre Digital dannelse kan fx være skolebestyrelsen inviterer til dialog kan drøfte. om, og som

Send ikke beskeder

barn gode onlinevaner

såsom at tale pænt, blokere ubehagelige oplysninger og at slå privatlivsindstillingerpersoner, ikke dele private dit barn om at til på de sociale spørge om lov, medier. Tal med inden man filmer og deler dem og tager billeder – og at respektere af andre et nej!

til dit barn i skoletiden. Hav omtanke sender en sms for, at det forstyrrer midt i undervisningen. dit barn, hvis du om dit barn oplever Hold igen med beskederne, også en konflikt – dit barn skal lære selv at løse konflikter selv. 8. Lær dit

262

p enum

m mæ

r ng

bende end resultatorienteret? Navigation: æ I foreningens BFA-samarbejdet: Også for ledere tæller arbejde mod radikaliGør vi det godt nok i det skolepolitiske sering er fokus på Ser tilfredsstiltrivsel og et godt arbejdsmiljø Ledelse ligetil: farvand? Centralt/lokalt: Hvordan udvikler æ mm de digitale farer, herlende ud. En i nogenunder Med Dafolo Forlag tilbyder vi en bogserie om lunde stabil medlemsDer er udarbejvi kurser, netværk, møder og tilbud? m Umbrella- og Hurtcore-sagerne udvikling giver en stabil det en video ledelsesudfordringer Røgfri fremtid: Vi er med FVHL: HvadØgede skal revideres/revitaliseres? m kontingentindtægt. ’Sunde digitale Politisk opbakning til en god folkeskole (resurser, 1 indtægter fra eksterne vaner starter i partnerskabet med Kræftens Bekæmpelse og Vilkår: Hvordan sikre os løn- iog arbejdsm m m klarhed om folkeskolen, rammer, udvikling) 1 Større projekter. Kun få medhjemmet’ i samme 100 interessenter OrkesterMester:såMed lemmer er i restance mæssigt? God skoleledelse: Skal vi selv omgang m skal flere vælger folkeskolen til 1 Folkeskolen musikskoler være for alle elever 1 formulere, hvad god skoleledelse er? og DR SymfoniOrkestret udbreder m – inklusion skal på dagsordenen Foreningen Tid og ro til implementering, færre ændringer, mindre vi musikken Next Finansiering: Halter, hvordan vendes ud- Ekstremisme: Med PET og m m m understøtter m Projekt ’IoT i ledelse, men bureaukrati 1 Mere tid til bl.a. faglig ledelse af digitaliseStep har udviklet ﬁlm og materialesamling folkeskolen’ i viklingen for folkeskolen? Synlighed: Er vi det m medfor VækstRespekt folkeuden at ledelsesrummet ædes 1 ring kommuner og skoler FVHL: Med parterne har vi lige lavet folderen skolen, politisk position bevares, synlighus-materialer forening 1 nok i sig selv, hvad giver resultater? m/ 200.000 kr. fra Teknologipagten ’Få ﬂere til at vælge folkeskolen De til’lokale foreninger i skolelederforeningen skal også mm m

Undervisningsudvalgets ’høring om inklusion’

Der bør satses på forebyggelse og tidlig indsats. Samarbejde på tværs skal styrkes

nk ed M u

262

Ukendt på region

Sjælland

477

967

Hovedstaden

Aftaler: Forhandlinger omomtalte afsked, fraFolkeskole: Fortsat et af de mest trædelse, opgaver, mv. Dialog: områder i den oﬀ entlige samarbejde debat og medier Telefonisk, men i hovedparten af sagerne Medierne: Foreningen er fortsat synlig æ mv. bliver fulgt via fysiske møder i radio og TV, medlemmet de store aviser, netmedier m m Bisidder: Vi deltager i de alvorligere Reaktivt: Vi må forholde os til utallige dags-sager

SKL’s Facebook-platform har ca. 2.100 følgere, vores Twitter-profil ca. 2.700, og Linkedin er nu taget i brug

K 0

t off ent lig Vi arbejder e også med andre fori årbr medier, ca. 20 ug for tsæ tte r videoer samt me d 3 podcasts om at lig ge un de r de t skoleledere. pr iva te, bli ver de r Plenum+ modtalan Besøg på hjem-gt me lle m ges af ca. 3.300 bor mesiden er ca. ger personer og åbnes af nes 4.800 brugere forogven tni Udsendes nu ngeca.r41 %.og 23.000 sidevisnindeogt, 26 gange. Form ger pr. måned udvikles de r kaindhold n lev ere s”

er di ” Hv is de

Ikke på min vagt

LYT MED!

JacPlenum ob Bun scorer højt i til dsgaard Borg mest er fredshed, Aarh men for us, form andVi til stede på KL at prioritere digital blad, web, kommunikation falder nyhedsbrev og frekvensen fra sociale medier 7 blade til 5

MEDLEMMER

M UDV K NG 0

æ æ

Fremtid

ep 2020 25

ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS

PS: Det er et pluk fra formandsmødet i januar.

374

785

M D

– ikke på

min vagt

Hvad har

det med

Måm

262

2016

477

2017

2018

at skoleledelse

gøre?

Ser tilfredsstillende ud. En i nogenlunde stabil medlemsudvikling giver en stabil kontingentindtægt. Øgede indtægter fra eksterne projekter. Kun få medlemmer mæ er i restance

Udvalgsarbejde/høring om fx ghetto-

3700

3600

3620

3640

3660

3680

iksen Mette Freder minister

Samt praksisfaglighed, trivsel, læsning, bevægelse, understøttende undervisning, fravær

MEDLEMMER

Kvalitetsrapport, kompetenceudvikling, leder- og læreruddannelse, EUD, udsatte børn…

fly

Opfølgning på skoleforskning og reformopfølgning, der sætter dagsorden

Ind

stats

På decentralt plan i kommuner med lokalpolitikere, forvaltning, andre organisationer

”Børnenes”

3659

Arbejdsog undervisningsmiljø, nye slags læringsforløb, læringsledelse m.m.

fælles mål, vikarer, tests…

mpakke, sprogprøver,

I beslutningsfora etableret af regering, ministre, partierne, KL, DLF og andre aktører

ere is af da nsk ” Tu sin dv er år har år eft vi ka n for (... ) at ar bej de t n og un ge til by de bør ang . Hv er ati s sko leg grm ar k ar ver Da nm m ene ra tio n e… ” rig fra de n for

MEDLEMSUDVIKLING 2019

Pensionsberegninger

Afsked

2020

Kontraktansættelser

2019

Må

sæ

skærmfri

arbejde

med hvis det ikke er i gang, så efterspørg digital dannelse et emne, som det. klassens kontaktforældre Digital dannelse kan fx være skolebestyrelsen inviterer til dialog kan drøfte. om, og som

Send ikke beskeder

ing

med Vækst1ring hus-materialer 1

Foreningen understøtter ledelse af digitalise-

FIND VIDEOEN

Der er udarbejdet en video ’Sunde digitale vaner starter i hjemmet’ i samme omgang

Kære forældre!

HJÆLP DIT BARN TIL ET GODT DIGITALT LIV

Det forholder vi os til som skoleledere, i samarbejde og vi har med speciallæge, ekspert i digital og forfatter til sundhed ’SLUK– kunsten at overleve i en verden’ & ’Offline’ digital Imran Rashid lavet denne pjece en video til dig som forælder samt om, hvordan gode fælles rammer vi kan sætte om skolebørns digitale hverdag.

Digitale medier der ofte debatteres. i skolen er et af de temaer, Medierne udgør del af skolebørns også en væsentlig liv i hjemmet. Børn påvirkes af digitale platforme hver dag og sociale medier. afgørende, at Det er derfor der er opmærksomme børnene både voksne omkring i skolen og i familien, som kan guide og hjælpe dem med at forstå og rammesætte brugen af digitale medier.

GODE RÅD TIL FORÆLDRE

Guide til forældre om børn og digitale vaner

Ny guide om børns digitale vaner til landets elever, forældre samt ansatte

Hvor Imran Rashid fortæller om gode digitale vaner på henholdsvis www.sunddigital.dk www.skolelederforeningeog n.org

’‘Sunde Digitale Vaner starter i hjemmet’’

• SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden Bøger af læge & Offline Imran Rashid samt www.sunddigital.dk (Imran Rashid) • Børns Vilkår er i samarbejde med Medierådet sammen om for Børn fire nye rapporter støttet af TrygFonden og Unge gået ’Digital Dannelse under overskriften i børnehøjde version 2.0.’ Del med skolebørn 3 og 4 beskæftiger på mellemtrinnet sig og i udskolingen. om ’Skolebørns Rapport 3 handler liv med digitale medier Find den her: https://bornsvilkar.dk/dig hjemme og i skolen’ ital-dannelse-i-boernehoe • Skærm – skærm jde/ ikke? Rapport om skolers mobilregler: Hvorfor? Hvordan? Hvad virker? Rapporten af ph.d. Andreas Lieberoth fra analyserer danske DPU, Aarhus Universitet, skolers mobilregler og årsager, som i 2018, inklusive skolerne selv deres effekter har observeret Find den her: dem. http://edu.au.dk/fileadmin Ebog_-_Skaerm_-_skaerm /edu/Udgivelser/E-boeger _ikke.pdf / • Der er så meget forældre ikke forstår… Guide børn, udgivet til forældre med af Medierådet 7-12-årige for Børn & Unge www.medieraadet.dk og Red Barnet, 2019 • www.skolelederforeninge n.dk

pjece:

Find mere viden og gode digitale om børn vaner

Kilder til denne

2019/20 SKR FTL G

Projekt ’IoT i folkeskolen’ i kommuner og skoler m/ 200.000 kr. fra Teknologipagten

I foreningens arbejde mod radikalisering er fokus på de digitale farer, herunder Umbrella- og Hurtcore-sagerne

rollemodel

overhold selv tidsbegrænsninger og vær nærværende. tjekker sms’er og mails Hvis du selv eller er på Facebook, ved middagsbordet, sender vrede beskeder mens I ser TV m.m., så gør dit barn det også.

9. Vær en god

r se

barn gode onlinevaner

6. Følg med i skolens

5. Skab rutiner

tid indfør tidsbegrænsning for online-brug at bruge ferier, og mediefri zoner. weekender og Hjælp dit barn måltider på at med en regel om, at holde digitale skærme og spil pauser. Hvis I er slukket fx mellem har barnet at fortælle 17-19, er det nemmere vennerne, at i det tidsrum er for han eller hun ikke online.

4. Lav regler for

og tilgængelig

ja til og vær inden du og dit kritisk barn opretter en profil. Man oplysninger som ’betaler’ ofte alder, køn, kontaktoplysninger, med sine datakommentarer likes, opdateringer, og deling af links, billeder, film og om at være kritisk lyd. Tal med dit over for reklamer, barn konkurrencer, m.m.

I siger

og nysgerrighed

for dit barn digitalt. Hjælp med at løse problemer du ville gøre med opstået digitalt, andre konflikter, som og tal med dit opføre sig på barn om, at man samme måde over for andre skal på nettet som i virkeligheden.

3. Vær tilstede

Fremtid

BFA-samarbejdet: Også for ledere tæller trivsel og et godt arbejdsmiljø Ledelse ligetil: Med Dafolo Forlag tilbyder vi en bogserie om ledelsesudfordringer Røgfri fremtid: Vi er med 1 og i partnerskabet med Kræftens Bekæmpelse 100 interessenter OrkesterMester: Med musikskoler og DR SymfoniOrkestret udbreder vi musikken Ekstremisme: Med PET og Next Step har vi udviklet ﬁlm og materialesamling 1 FVHL: Med parterne har vi lige lavet folderen ’Få ﬂere til at vælge folkeskolen til’

Vis interesse

for dit barns digitale liv, som er en lige så vigtig som andre fritidsinteresser del af dit barns liv og måske en Spørg, hvad han adgangsbillet eller hun interesserer til fællesskabet. platforme, sociale sig for på nettet. medier og de Besøg de spil, der optager dit barn.

2. Undersøg, hvad

9 råd til at hjælpe til gode digitale dit barn vaner

m m Politik: Vi søger at tale skoleledernes sag og m sættemdagsorden Samarbejde: Med undervisningsministeren, partiernes skolepolitiske ordførere, KL, UVM, BKF, DLF, BUPL Foreningen deltager i mm m.ﬂ. Repræsentation: m en række udvalg, styre-, arbejds-, følge- og referencegrupper mv Foretræde: For Folkem tingets Børne & Undervisningsudvalg mv Høringssvar: Ny lovgivning og regler Lokalt: m I princippet arbejdes på samme måde med politikere, forvaltning, interessenter

YT M D

Må r es d æ

Afskedigelsessagerne fordeler sig ’ligeligt’ med ca. 2/3 mellemledere og 1/3 øverste ledere.

967

100 81

150

200

250

al Petersen Thomas GyldB&U-udvalg

er er gss kol e led ” Mi n ynd lin de nd e e, sam ar bej de n syn lig form de led er, og fav nen e ett er er ikk hve m bu dg m æ …” rk læ rin ger hen sig tse Formand, KL’s

NG 0

KOMMUN KAT INTERESSEON VARETAGELSE sæ

OK21-forhandlinger: Vi ønsker en lederoverenskomst, der mærkes positivt Vores OK-krav: Opstilles i en proces med dialog og inddragelse Proces: Foreningen vil samle op på medlemmernes erfaringer og formulere forslag til forbedringer af skoleledernes vilkår OK-projekt: KL og SKL fortsætter fokus på faglig ledelse Ny start: Vi ønsker aftaler med ﬂeksibilitet, ledelsesrum og fornuftige ledelsesvilkår Lærerkommission: God skoleledelse er vigtigt – hvad er så god ledelse?

2019 ORDEkstremNG Å R SAGSSTATISTIK G ON isme

778

For overenskomstansatte henviser vi til Lærernes Pension, som yder ekspertrådgivning

Det samme for tjenestemænd på fuld pensionsalder om optimalt pensionstidspunkt

m m

På repræsentantskabsmødet gennemgås regnskabet for 2019, og her fremlægges en budgetramme for 2020 og 2021 med anslået udvikling i medlemstal og indtægter/udgifter

FOLKESKOLE

FORSKELLIGE PERSPEKT V s økono m i m en INDSATSER H

De lokale foreninger i skolelederforeningen skal også

Mange sager tager dog udgangsm punkt i sygefravær, samarbejde og økonomistyring

Pen

Særligt for tjenestemænd i den lukkede gruppe er det vigtigt at søge rådgivning

Med BFK har vi et bud på at arbejde bedre med inkluderende fællesskaber

sæ

Konkret peger vi på, hvordan kvalitetsrapporter kan erstattes af dialogeræ

Vi er i gang med ministeren m.fl. med at realisere de 2 første af forslagene

Vi har fremlagt æ 40 forslag til forenkling af folkeskolen. Trykt fylder de 5,4 meter og er bl.a. rullet ned af Christiansborgs trappe

OVERENSKOMST

ORD

styrkes

I ledelse af specialundervisning, inklusion mv. bekymrer økonomien

Kun en af 7 ledere har tid til at arbejde med nationale og kommunale målsætninger

Kun en af 7 mener, at de har tid ledelse af læring

Både øverste og mellemledere bruger for meget tid på administration og elevsager

Halvdelen af arbejder mellem 44-49 t/ugtl og hver 5. mellem 50-55 t/ugtl.

Foreningen har gennemført en ny stor undersøgelse af skoleledernes ledelsesvilkår

Alle tjenstlige sager er individuelle og har hver for sig komplekse udfordringer

Alle medlemmer, der oplever vanskeligheder i deres ansættelse, får tilbudt bisidder

Oplæg på medlemsmøder om lønspørgsmål, forhandling mv

I 2019 har vi været tæt på arbejdet med sikring af ledelsesvilkår

FV en9 els o

Lokalvalg i Skolelederforeningen

STILLER DU OP?

skolen, politisk position bevares, synlig forening

m m

I fokus er bl.a., hvordan værdierne i forhandlinger øges

mm m

ORD

foreningens aktiviteter Formanden beretter: Mundtligt om tendenser samt indsatser vi prioriterer Skriftlig beretning: Ny form og nyt udtryk, men skal stadig godkendes iht. vedtægterne Valg til HB: I år skal der vælges 6 ordinære HB-medlemmer Indkomne forslag: Se den udsendte dagsorden til mødet Oveni: Drøftes foreningens målsætninger, det lokale arbejde, OK21, økonomi m.m. Debat: Vi opfordrer til, at den bliver livlig og skarp!

re FOLKESKOLE l

Må

Vi offentliggjorde et åbent brev til politikerne om folkeskolen

Ved skolebesøg søger vi at få dialog på hjemmebane

Der skal være opbakning til folkeskolen

Formandskabet har mødtes med folketingspolitikere og borgmestre

m m

Internationalt med i European School Heads Association og det nordiske ledersamarbejde

Formanden deltager i DLF’s HB, og SKL har fem repræsentanter i DLF’s kongres

Og i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor vores formand er talsmand for 40.000 ledere

Fremtid

Vi har ved folketingsvalget sat fokus på at give ALLE folkeskoler mere selvbestemmelse og en god økonomi

m mm

farvand? Centralt/lokalt: Hvordan udvikler vi kurser, netværk, møder og tilbud? FVHL: Hvad skal revideres/revitaliseres? Vilkår: Hvordan sikre os løn- og arbejdsmæssigt? God skoleledelse: Skal vi selv m formulere, hvad god skoleledelse er? m udFinansiering: Halter, hvordan vendes viklingen for folkeskolen? Synlighed: Er det nok i sig selv, hvad giver resultater?

ng økonoPERSPEKTIV FORSKELLMEDLEMSSERVICE GE m er ns Det forholder vi os til som skoleledere, i samarbejde og vi har med speciallæge, ekspert i digital og forfatter til sundhed ’SLUK– kunsten at overleve i en verden’ & ’Offline’ digital Imran Rashid lavet denne pjece en video til dig som forælder samt om, hvordan gode fælles rammer vi kan sætte om skolebørns digitale hverdag.

isati on

Via LC er foreningen en del af og med i Forhandlingsfællesskabet

M UDV K NG 0

Sekretariat: Bistand, rådgivning mv. om løn-, ansættelses-og faglige interesser Udspil: æarbejds- og politikpapirer, eksterne Analyser, m indlæg, kronikker m.m. Til baggrund: m tovholderfunktion, materialer, projektledelse, m guides, talepapirer, m alm. sagsbehandling, en god folkeskole (resurser, æ æm1 Politisk opbakning tilmv. medlemshenvendelser Drift:omVi arbejder på folkeskolen, rammer, udvikling) 1 Større klarhed at sikresåen ektiv, pålidelig administration og skal flereeﬀ vælger folkeskolen til 1 Folkeskolen m for alle elever skal på dagsordenen 1 en godvære økonomi Ny– inklusion teknologi: GPDR-eftersyn Tid og ro til implementering, færre ændringer, mindre m m og sikrere medlemssystem, nyt sagssystem og bureaukrati 1 Mere tid til bl.a. faglig ledelse, men m m m bilagssystem uden at ledelsesrummet ædes 1 Respekt for folke-

3659

Debat: Er vi mere proces- og politikskabende end resultatorienteret? Navigation: Gør vi det godt nok i det skolepolitiskem

M D

Pensionistfraktion: Arrangementer og deltagelse i foreningsaktiviteter

som bisidder forhandlinger: ordner, der popper op Lokale Proaktivt: Vi har kon- Vi m lønforhandlinæ lokalforeninger med takt til bistår journalister, kommentatorer m.ﬂ. Vi æ af aftaler ger,Vores lønstatistik og fornyelser fremlægger: holdninger og synspunkter æBreaking: Godtgørelse: med- m I år ryddedeVi enskaﬀ sag er omlejlighedsvis overvågning lemmerne beløb for aftalebrud, af skoleleder fxkontante DR’s nyheds redaktion tort m.m. Kurser: TR-grundkursus og Advertorials: vi køberForsat annonceplads og udvidet forhandlingskursus tillæg i udvalgte medier

LC-Lederforum består af Skolelederforeningen, FS Leder, Uddannelseslederne og FGU

FORHANDLING KOMMUNIKATION NTERESSEVARETAGELSE

NDSATSER

Lederklubber: 6 klubber for ledere på særlige områder med egne fora

enkrantz-Th eil

B&U-minister

Pernille Ros

Her varetages alle forhold inden for lederoverenskomsterne på undervisningsområdet

MEDLEMMER

Lokale møder: Generalforsamlinger, medlemsmøder og regionale vinterkurser

OG L E D E L

SKOLELEDELSE

n vil ar bej m de for en stæ rk m og ru mm eli g æ æ fol kes kol e (… ), hvo r m mm tid en og pe nge ne ikk e må æ for svi nd e m i pa pir ar m bej de og m for må lsl øs oku me m nta tio n… ”

3659

Formandsnetværk: Ca. 2-3 tværkommunale møder i 11 regionale fora

Dialogmøder: 5 regionale møder for lokale bestyrelser, medlemmer og HB

” Reg eri nge

Vores værdier: Skolelederforeningen – tæt på dig og skolen – vi har mod og indsigt til D M at ﬁnde løsninger og viseMretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

PS: Det er et pluk fra formandsmødet i januar.

m Hovedbestyrelse: Månedligt for formandskab og 6 ordinære HB-medlemm mer

SKOLEPOLITIK Folkeskolen fylder: Fortsat i den oﬀentlige debat med nye dagsordener, rapporter og undersøgelser Ny regering: Folkeskolen skal prioriteres, og fri og lige adgang til uddannelse er vigtigt Tillid: Regeringen siger også, at skolerne skal have større frihed og H underlægges mindre kontrol. Styringsiver. Alligevel m har 2019-20 været præget af nye D forordninger og lovgivning Relationer: Vi er i dialog med politikerne om de udfordringer, skolen/lederne står med

æ m mm

næstformand / Dan Gert Christensen / Peter Hansen / Lene Burchardt Jensen (til 1/9-19) / Marianne Kipker (fra 1/9-19) / Peter Nellemann / Torben Møller Nielsen / Lars Aaberg

m Dæ M M

styrkes

Fremtid

m m

Der er udarbejdet en video ’Sunde digitale vaner starter i å hjemmet’ i samme omgang På repræsentantskabsmødet gennemgås regnskabet for 2019, og her fremlægges en budProjekt ’IoT i getramme for 2020 og 2021 folkeskolen’ i med anslået udvikling i mmuner og skoler medlemstal og indtæg/ 200.000 kr. fra ter/udgifter eknologipagten

det med

m æ

Hvad har

M D

Politikpapirer om inklusion og ny tilgang til udvikling af kvalitet i folkeskolen

Læs om afgørelser, faktisk forvaltningsvirksomhed, notatpligt og korrekt sagsbehandling.

Ny guide om børns digitale vaner til landets elever, forældre samt ansatte

Forvaltningsloven definerer ikke, skal forstås ved hvad der en afgørelse. Men af forarbejderne til loven kan ninger, der træffes det udledes, at de beslutsom led i den dagligdag på almindelige en skole, ikke er afgørelser på gangen, uden (løbe for døren, klassedannelse).

Formandsmøder: 2 gange årligt i med stort set samme deltagere

rollemodel

Generelt understøtter de grundlæggende valtningsretlige regler, at myndighedernesforgørelser bliver aflovlige og rigtige.

Dermed sikres en ordentlig proces, gerne i højere grad forstår indholdetså borgrunden for afgørelser af og bag– også hvis afgørelserne går dem imod.

Repræsentantskab: Møde årligt for ca. 120 repræsentanter

foreningen

nd, Skoleleder

OVERENSKOMST

AG MEDLEMSFORDELING PÅ REGION

778

Syddanmark

785

Midtjylland

Nordylland

FORENING

Det store VI: Skolelederforeningen vil være ” Fol kes kol mødested for meddet stærke ledelsesfaglige en er lemmer og lokalforeninger vor es vig Vilkår: Vi vil være tig ste sam foreningen, der sikrer gode løn- og arbejdsfu nd sd ann end e Årsmødet: ins tit uti2019 vilkår. Ikke på min vagt on var og ska l ogs å i fre igen et tilløbsstykke med deltagelse af ca. 1800 mt ide n væ re for medlemmer Kurser: To gange årligt for nye æl dr ene s – skoleledere og om god skoleledelse/elever i og pol iti ker nes – vanskeligheder Gå-hjem-møder: Øst/vest om nat ur lig eUU-ledere, faglig ledelse, indskolingsledere og før ste val g… ” forDor konsulenter m/ ledelsesbeføjelser te Andreas Næstforma

Kære forældre!

HJÆLP DIT BARN TIL ET GODT DIGITALT LIV

Få flere til at bruge

Inspirationsmateriale til skolevæsener og skoler

g folkeskolen

Fællesskabet: Folkeskolen bør være kommende forældres førstevalg Samarbejde: Vi T videre fører og udvikler vores partnerskabsprojekt ’Folkeskolen. Vores. Hele Livet’ Tal folkeskolen op: Foreningen har startet kurser i at synliggøre folkeskolen! 7 er pt. afholdt og ﬂere på vej Inspiration: I FVHL-partnerskabet er udarbejdet idéer til at synliggøre skolerne På folkemødet: Vi har sat fokus på ’Folkeskolen: Danmarks vigtigste fællesskab’ i debatterne

FOLKESKOLE e

9. Vær en god

GODE RÅD TIL FORÆLDRE

Sydslesvig

Der skal være de nødvendige medarbejder- og ledelsesresurser til at løfte opgaverne

Formand

, Skoleled

al år 70-79 år 50-59 år rtd 60-69 Claus Hjoerforeningen

40-49 år

MEDLEMSFORDELING 2019

30-39 år

m m

Hvor Imran Rashid fortæller om gode digitale vaner på henholdsvis www.sunddigital.dk www.skolelederforeningeog n.org

FIND VIDEOEN

’‘Sunde Digitale Vaner starter i hjemmet’’

Guide til forældre om børn og digitale vaner

For at lykkes skal der tilføres betydelige resurser til området

En decentral økonomi gør skolens økonomi for sårbar

374

FORVALTNINGSLOVEN § 19, STK. 1. Der må ikke træffes afgørelse, før den har gjort myndigheparten bekendt med oplysninger, som er til ugunst for pågældende lig betydning og af væsentfor afgørelsen, og før parten haft lejlighed har til at komme med en udtalelse.

FORVALTNINGSLOVEN § 22, STK. 1. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, afgørelsen fuldt medmindre ud giver den pågældende medhold. part

20-29 år

m æ

pjece:

Find mere viden og gode digitale om børn vaner

Kilder til denne

PR. 1.12 2019

Kapacitetsopbygning på skolen til vejledere, co-teaching, fælles sprog og børnesyn

FORVALTNINGSLOVEN § 9 STK. 1 OG Den, der er part 2 i en sag, kan forlange gjort bekendt med sagens dokumenter.at blive Bestemmelser om tavshedspligt ikke pligten til begrænser at give aktindsigt.

æ m

300

d gi v Kvinder le til bu m fo lk es ko fo r al le m ig he de r at lig e m ul fo r, m e nd gø re og er af æ kl ar e m ed at er ve d æ n…m” vi bl ivMænd so m na tio os go dt

”V

FOTO: KLAUS HOLSTING

SKOLELEDELSE

gne m EMEDLEMSSERV ng FORSKELLIGE riCE s økonoPERSPEKTIV m e i sme m en Debat: Er vi mere proces- og politikskaINDSATSER

gøre?

skærmfri

4. Lav regler for

5. Skab rutiner

6. Følg med i skolens

KLIP UD OG HÆNG OP PÅ KØLESK ABE

I siger

og tilgængelig

2. Undersøg, hvad

3. Vær tilstede

at skoleledelse

2019 NG Å R GSAGSSTATISTIK ON

e emism Ekstr vagt på min

Vi til stede på blad, web, nyhedsbrev og sociale medier

Ny guide om børns digitale vaner til landets elever, forældre samt ansatte

m m m

Kære forældre!

m æ og nysgerrighed

mm m m

Hvor Imran Rashid fortæller om gode digitale vaner på henholdsvis www.sunddigital.dk www.skolelederforeningeog n.org

æ Vis interesse

KOMMUN KAT ON KOMMUN KAT ON NTERESSEVARETAGELSE ke d

HJÆLP DIT BARN TIL ET GODT DIGITALT LIV

mæ

9 råd til at hjælpe til gode digitale dit barn vaner

MED

BER

ER OS!

FÆLLESSKA INKLUDERENDE

Fleksibiliteten bør øges i lovgivningen, så afgørelser sker hurtigere og ubureaukratisk

NDSATSER YT M D

Plenum scorer højt i til fredshed, men for at prioritere digital kommunikation falder frekvensen fra 7 blade til 5

ANDRE, DET

DE på det ises i eller så tæt Børn skal underv kab som muligt almene fælless OM ARBEJDET

FORVALTNINGSLOVEN § 8, STK. 1. Den, der er part i en tidspunkt af sagens sag, kan på ethvert behandling lade repræsentere sig eller bistå af andre.

Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Pjece ’De andre, det er os!’ om inkluderende fællesskaber i samarbejde med BKF

GODE RÅD TIL FORÆLDRE

Plenum+ modtages af ca. 3.300 personer og åbnes af ca. 41 %. Udsendes nu 26 gange. Form og indhold udvikles

Afskedigelsessagerne fordeler sig ’ligeligt’ med ca. 2/3 mellemledere og 1/3 øverste ledere.

Med nyt kursus ’Gør din skole bedre til at arbejde med inklusion’ 2 gange/ årligt

v e

Le d

900 600

RET TIL Foreningen BISIDDER AKTINDSIGT har ekstra opAFGØRELSE mærksomhed OG HVORFOR på arbejdet med inPjecer om ER BEGRUNDELSE NOTATPLIG DET VIGTIGT? T kluderende fælles”Specialundervisskaber ning og supplerende PARTSHØRING mæ undervisning samtm ’Afgørelse og notatpligt’ ’Spørgsmål

og svarark om specialundervisning’ og ’Skolens udviklingsområder’

n e e iso

eak

FIND VIDEOEN

Besøg på hjemmesiden Afskeder ca. 4.800 brugere og 2019 sidevisnin2020 23.000 ger pr. måned

477

ORD

778

2018

785

2017

Rådgivning: Ansættelse, myndighedsrolle, lovgivning mv. Sparring: Administration, strategisk ledelse, mm læringsledelse, pædagogik, dilemmaer, økonomi, kommunikation mv. Inkluderende fællesskaber: En opgave, m som presser Samarbejde: Forvaltning skolebestyrelse, medarbejdergrupper, m i ledelsesteamet og situationer af skole- og ledelsesfaglig art Jobskift: Bistand ved ansættelse, tiltrædelse, karriererådgivning mv.

ød

14.23

’‘Sunde Digitale Vaner starter i hjemmet’’

mæ

K 0

967

2016

374d

Kontraktansættelser

også med andre medier, i år ca. 20 videoer samt 3 podcasts om skoleledere.

Pensionsberegninger Vi arbejder

nkLed u

Kilder: Undersøgelser fra Statens Folkesundhed, EU-kommissionen, OECD, Talis, Pisa og VIVE

Guide_til Mange foræ sager tager ldredog udgangspunktom i sygefravær, børn samarbejde og økonomistyring og digitale vaner

m m

Alle tjenstlige sager er individuelle og har hver for sig komplekse udfordringer

Eg n e m m

100 81

M D

785

NG Å R GAG ON æ

For overenskomstansatte henviser vi til Lærernes Pension, som yder ekspertrådgivning

477

262

150

967

200

374

SKL’s Facebook-platform har ca. 2.100 følgere, vores Twitter-profil ca. 2.700, og Linkedin er nu taget i brug

97 % af lærere har styr på undervisningen, 99 % har det godt med eleverne

Eleverne ligger over gennemsnittet i læsning, matematik og til dels naturfag

mæ

Find mere viden og gode digitale om børn vaner

er di H

Ikke på min vagt

262

LYT MED!

Kilder: Tal fra Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, KL, Kommunernes løndata

Danmark klarer sig blandt 34 OECD-lande ekstremt positivt mht. social mobilitet

Alle medlemmer, der oplever vanskeligheder i deres ansættelse, får tilbudt bisidder

OVERENSKOMST

al Petersenmm Thomas GyldB&U-udvalg Formand, KL’s mm æ

Det samme for tjenestemænd på fuld pensionsalder om optimalt pensionstidspunkt

MEDLEMSUDVIKLING 2019

mæ

ORD

250

m m

MEDLEMMER

3620 3600

3659

a on ns

mm m m Politik: Vi søger at tale skoleledernes sag og sætte Samarbejde: Med m m m dagsorden undervisningsministeren, partiernes skolepolitiske ordførere, KL, UVM, BKF, DLF, BUPL m.ﬂ Foreningen deltager i m . Repræsentation: mm m en række udvalg, styre-, arbejds-, følge- og referencegrupper m mv Foretræde: For Folkem tingets Børne & Undervisningsudvalg mv Høringssvar: Ny lovgivning og regler Lokalt: m I princippet arbejdes på samme måde med politikere, forvaltning, interessenter

m mm

Pen

er er gss kol e led ” Mi n ynd lin e de ndm e, sam ar bej de n syn lig m for de led er, m og fav nen e ikk ett er er hve m bu dg m æ …” rk læ rin ger hen sig tse

M D æ

Særligt for tjenestemænd i den lukkede gruppe er det vigtigt at søge rådgivning

3700

3640

3660

3680

m Samt praksisfaglighed, trivsel, læsning, bevægelse, understøttende undervisning, fravær

FORHANDL NG KOMMUN KAT ON INTERESSEVARETAGELSE

Arbejdsog undervisningsmiljø, nye slags læringsforløb, læringsledelse m.m.

m m

Opfølgning på skoleforskning og reformopfølgning, der sætter dagsorden

Folkeskoler, hvor toppen og bundens m børn mødes, er faldet fra 40 % til 28 %

M UDV K NG 0

Oplæg på medlemsmøder om lønspørgsmål, forhandling mv

MED

374 m

I 2019 har vi været tæt på arbejdet med sikring af ledelsesvilkår

BER

D g ta

OM ARBEJDET

ng PERSPEKT V er s o k ø no m FORSKELL GE PERSPEKT V s n n

FÆLLESSKA INKLUDERENDE

Kvalitetsrapport, kompetenceudvikling, mog lærerlederuddannelse, EUD, udsatte børn…

Hvor ca. 12 % af eleverne i 2000 gik i æ skoler, er private/frie tallet nu ca. 18 %

På uddannelsesområdet er Danmark blandt de absolut bedste blandt 28 EU-lande

01/04/2019

Der er behov for øget selvbestemmelse for alle folkeskoler

SKOLELEDELSE

NTERESSEVARETAGELSE

ER OS!

nk m mm

ANDRE, DET

DE på det ises i eller så tæt Børn skal underv kab som muligt almene fælless

PARTSHØRING

778 m

FOLKESKOLE e

l med dre

Fo r e n n g

I ledelse af specialundervisning, inklusion mv. bekymrer økonomien

FORVALTNINGSLOVEN § 22, STK. 1. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, afgørelsen fuldt medmindre ud giver den pågældende medhold. part

Udvalgsar-

fælles mål, vikarer, tests…

m bejde/høring om fx ghettomm pakke, sprogprøver,

fly

æ æ

I fokus er bl.a., hvordan værdierne i forhandlinger øges

tale skoleledernes sag n Samarbejde: Med eren, partiernes skoleL, UVM, BKF, DLF, BUPL : Foreningen deltager i re-, arbejds-, følge- og Foretræde: For Folkedervisningsudvalg mv ivning og regler Lokalt: på samme måde med tning, interessenter

maer

med seks hovedte

ESSEAGELSE

Kun en af 7 ledere har tid til at arbejde med nationale og kommunale målsætninger

AFGØRELSE OG NOTATPLIG T

59 si

vis du gså selv selv.

Internationalt med i European School Heads Association og det nordiske ledersamarbejde

Kun en af 7 mener, at de har tid ledelse af læring

AKTINDSIGT

FORVALTNINGSLOVEN § 9 STK. 1 OG Den, der er part 2 i en sag, kan forlange gjort bekendt med sagens dokumenter.at blive Bestemmelser om tavshedspligt ikke pligten til begrænser at give aktinds

OVERENSKOMST

785 m

m m

dit barn med r. Hvis I har nemmere for online.

RET TIL BISIDDER

BEGRUNDELSE

Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

FORVALTNINGSLOVEN § 8, STK. 1. Den, der er part i en tidspunkt af sagens sag, kan på ethvert behandling lade repræsentere sig eller bistå af andre.

forvaltning, andre organisationer

Ind

stats

æ På decentralt plan m i kommuner med lokalpolitikere, æ

mm m

italt, som an skal eligheden.

Og i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor vores formand er talsmand for 40.000 ledere

Både øverste og mellemledere bruger for meget tid på administration og elevsager

Halvdelen af arbejder mellem 44-49 t/ugtl og hver 5. mellem 50-55 t/ugtl.

Foreningen har gennemført en ny stor undersøgelse af skoleledernes ledelsesvilkår

D g ta

Her varetages alle forhold inden for lederoverenskomsterne på undervisningsområdet

en elso

Lokalvalg i Skolelederforeningen

Eg n e m

m æ mm

æ mm

I beslutningsfora etableret af regering, ministre, partierne, KL, DLF og andre m aktører

FOREN NG

”Børnenes”

iksen Mette Freder minister

stærk og synlig skolelederforening. med 4 udvalgte Aktuelt arbejder foreningen at få størst effekt skal politiske hovedmål, og for centralt og lokalt! arbejde i samme retning

– 1vi –

Danske skoleelever er blandt de børn i Europa, der sjældnest oplever mobning

ød

ære som

Få flere til at bruge folkeskolen

Inspirationsmateriale til skolevæsener og skoler

fra

øre én mindst e sociale

til politikerne om folkeskolen

Kilder: Undersøgelser fra Statens Folkesundhed, EU-kommissionen, OECD, Talis, Pisa og VIVE

Med BFK har vi et bud på at arbejde bedre med inkluderende fællesskaber

Over de sidste 10 år er skåret 15-16 % lærere og ledere væk fra folkeskolen

Skolereformen er underfinansieret

SKOLEPOL T K

v e eak

Vi har i 2019-20 arbejdet med en række overordnede mål

I nkl e MEDLEMMER u

mm æ mm

pjece:

dialog på hjemmebane

_ 97 % af lærere har styr på undervisningen, 99 Vi % har det offentliggjorde et åbent brev godt med eleverne

matematik og til dels Ved naturfag skolebesøg søger vi at få

SKOLELEDELSE Fo r e n n

STILLER DU OP?

re FOLKESKOLE l

hovedmål_folder_8sider.indd

se on

d sine datateringer, dit barn

LC-Lederforum består af Skolelederforeningen, FS Leder, Uddannelseslederne og FGU

isati on

understøttende undervisning, fravær

2019

Finansieringen af folkeskolen skal matche ambitionerne

154328 Politiske

En stærk forening, der arbejder for vores fælles interesser

3659

Kilder til denne

Kilder: Tal fra Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, KL, Kommunernes løndata

fra 40 % til 28 %

40-49 år

Fællesskabet: Folkeskolen bør være kommende da nsk ere Vi har fremlagt Danske skoleelever er blandt m sin dv is af forældres førstevalg Samarbejde: Vi videre ” Tu 40 forslag til de børn i Europa, der sjældnest Vi har ved folketingsvalget er år forenkling folkeskolen. vores partnerskabsprojekt fører og afudvikler oplever mobningsat fokus på at give ALLE har år eft Trykt fylder de 5,4 meter og _ vi ka n ’Folkeskolen. Vores. Hele Livet’ Tal folkeskolen folkeskoler mere selvbestemer bl.a. rullet ned af På uddannelsesområdet er for (... ) at t de melse og en god økonomi op: Foreningen Christiansborgs trappe bej ar har startet kurser i at synliggøre Danmark blandt de absolut ge _ _ bør n og un bedste blandt 28 EU-lande folkeskolen! 7 er pt. afholdt og ﬂere på vej til by de Formandskabet har mødtes Vi er i gang med ministeren _ er æ med34 folketingspolitikere og Inspiration: m.fl. med at realisere de Danmark klarer sig blandt I FVHL-partnerskabet er udarbejdet leg ang . Hv 2 første af forslagene OECD-lande ekstremt positivt borgmestre gr ati s sko _ ar k idéer til at_synliggøre skolerne På folkemødet: nm mht. social mobilitet Da ar ver _ Der skal være opbakning peger vi på, på ’Folkeskolen: Danmarks Vi Konkret har sat fokus ene ra tio n til folkeskolen hvordan kvalitetsrapporter Eleverne ligger over e… ” _ m vigtigste fællesskab’ i debatterne gennemsnittet i læsning, kan erstattes af dialoger de n for rig

OG L E D E L

Rådgivning: Ansættelse, myndigheds” Reg eri nge n vil ar bejrolle, lovgivning mv. Sparring: de for en stæ rk Administration, strategisk ledelse, og ru mm eli g pædagogik, dilemmaer, læringsledelse, fol kes kol e (… ), hvo Opfølgning r økonomi, kommunikation mv. Inkludepå skoleforskning tid en og pe og reformopfølgnge ne ikk rende fællesskaber: En opgave, e må ning, der sætter for svi nd e i pa pir som presser Samarbejde: Forvaltning dagsorden ar bej de og skolebestyrelse, medarbejdergrupper, for må lsl øs oku me ledelsesteamet og situationer af ntaitio n… ” Pernille Ros skole- og ledelsesfaglig art Samt enkrantz-Th eil praksisfagligB&U-minister Jobskift: Bistand ved ansættelse, hed, trivsel, tiltrædelse, karriererådgivning mv. læsning, bevægelse,

Fo r e n n g

30-39 år

på dig og skolen – vi har mod og indsigt til MEDLEMSFORDELING at ﬁnde løsninger og vise retning

æ æ

arns liv fællesskabet. søg de

Vi har i 2019-20 arbejdet med en række overordnede mål

Mænd

m m

barn r

D g ta

SKOLEPOLITIK

alitetsrt, kompeudvikling, og lærernelse, EUD, tte børn…

På tralt plan uner med olitikere, ning, andre isationer

Folkeskolen fylder: Fortsat i den oﬀentlige er og debat med nye dagsordener,Skolereformen rapporter underfinansieret undersøgelser Ny regering: Folkeskolen _ Over adgang de sidste 10 år skal prioriteres, og fri og lige til er skåret 15-16 % lærere uddannelse er vigtigt Tillid: Regeringen og ledere væk frasiger folkeskolen også, at skolerne skal have større _frihed og Hunderlægges mindre kontrol.Hvor ca. 12 % af Styringsiver. eleverne i 2000 gik i præget af nye m har 2019-20 væretprivate/frie skoler, er DAlligevel tallet nu ca. 18 %Vi er i forordninger og lovgivning Relationer: _ dialog med politikerne om deFolkeskoler, udfordringer, hvor toppen og bundens skolen/lederne står med børn mødes, er faldet

Der er behov for øget Vores værdier: 20-29 år selvbestemmelse Skolelederforeningen – tæt for alle folkeskoler

X V E D S KO L

FV1

Finansieringen af folkeskolen skal matche ambitionerne

v e

eak

ød

foreningens aktiviteter Formanden beretter: Mundtligt om tendenser samt indsatser vi prioriterer Skriftlig beretning: Ny form og nyt udtryk, men skal stadig godkendes iht. vedtægterne Valg til HB: I år skal der vælges m 6 ordinære HB-medlemmer Indkomne forslag: m udsendte dagsorden til mødet Oveni: Se den målsætninger, det lokale 50-59 år Drøftes 60-69 år foreningens 70-79 år arbejde, OK21, økonomi m.m. Debat: Vi opfordrer til, at den bliver livlig og skarp!

æ mm æ m

m m

e m

Eg n e m

Ju li Au gu s t Se pt em b Ok er to b e No r ve m be De r ce m be r

14.23

ar Ma

nkLed u

01/04/2019

stærk og synlig skolelederforening. med 4 udvalgte Aktuelt arbejder foreningen at få størst effekt skal politiske hovedmål, og for centralt og lokalt! arbejde i samme retning

– 1vi –

r ua Ja n

FOTO: KLAUS HOLSTING

K 0

Vi encer skal udvikles, og lederkompet kompetencer. Lærerpraksis inden for pædagogiske 1. Udvikling af understøtter den så de i højere grad smiljøer. børn inkluderende undervisning ifm. indsatser for opgaveløsning for ring. Professionel progressionsperspektiv 2. Kvalitetssik herunder et tydeligt r. og handleplane med særlige behov, dokumentation ningen skal tidligere barnet samt samarbejde, og socialforvalt og e indsats. PPR Hurtighed, intensitet 3. Tidlig, forebyggend rådgivning og støtte. ind i sagerne med er. fællesskaber, så fleksibilitet er nøglebegreb understøtte inkluderende skoler. Skal i højere grad 4. Ressourcer. uden for de almene henvises til tilbud færrest muligt

næstformand / Dan Gert 900 Christensen / Peter Kvinder Hansen / Lene Burchardt Jensen (til 1/9-19) / Peter Nellemann m / Lars Aaberg

V m

hovedmål_folder_8sider.indd

foreslår at arbejde

154328 Politiske

/ En stærk Marianne Kipker (fra 1/9-19) 600 forening, der Torben Møller Nielsen / arbejder for vores fælles interesser 300

M M

Fe b

er Formanden beretter: enser samt indsatser vi beretning: Ny form og l stadig godkendes iht. l HB: I år skal der vælges mmer Indkomne forslag: sorden til mødet Oveni: målsætninger, det lokale onomi m.m. Debat: Vi n bliver livlig og skarp!

nk ed u

rts

m m

NG 0

Fo r e n

ril

m æ

A f s ke d

Digita li

Repræsentantskabsmøde / Den 7 ma 2020 / V rtue t møde 0A 0 K 0 0 @ www øde Repræsentantskabsmøde / Den 7 ma 2020 / VK rtue t 0møde Repræsentantskabsmøde / Den 7 ma 2020 / V rtue t møde

hvad der virker. til udviklingen og og viden om årsagerne lokalt og kommunalt. indsatstrappen af effekten af en. Klarhed om og på baggrund 6. Indsatstrapp den korrekte støtte, en. Derfor skal Eleverne skal have og ned ad indsatstrapp der justeres op indsatsen, skal mellemformer. der arbejdes med

5. Grundviden

m æ

SKOLELEDELSE

m mm m

M D

kå

ORD

ing

1 Ju

æm m

t i v i te t

M L

X V E D S KO T Æ

FV1

InkLe lud s M UDV K NG 0

Fo r e n

1 Ju li Au gu st Se pt em b Ok er to b e No r ve m be De r ce m be r

m m m m

a on ns

M D

æ æ

Eg n e m

eak

ød

m m

æ æ

D g ta

1m m

m m

SKOLEPOL TK T

Fo r e n i n

A m

t – fortsat

1 æ

i arbejdet på område

m æ m æm m

mm æ mm

Den røde tråd

m m

m m 1 m m mm m

m m m

M D

mellem tydelig rød tråd skal der være en • Hvis vi skal lykkes, parter. og folkeskolens lokale kommunalforligspartierne til dialogen i de e til i Kvalitetsforum og lokalpolitiker • Lige fra dialogerne mellem skole, forvaltning og skoleledelse. bestyrelser til dialogen medarbejdere, skolebestyrelse elever, og skolens dialogen mellem mellem ministerierne etablere et partnerskab satser via arbejdet med • Vi foreslår at af inklusionsind parter om kvalificering . inkluderende fællesskaber

m m m

1 æm m

Fremtid

æ mm

ke d

MEDLEMMER

m m

Eg n e m

K 0

m æ

det

H m

Hurtig handling. på skoleniveau. læringsmiljøer. • Fleksibelt beredskab med inkluderende udvikling ift. arbejdet skal styrkes - hvad • Kompetence ning, PPR og skolerne med socialforvalt • Samarbejde samarbejde? og jf. servicelov. fremmer det gode jf. folkeskolelov g mellem indsatser • Sammenhæn af sproget om børnene. • Kvalificering

YT M D

3659

gner er, der kendete Værktøjer og process – fortsat fremtidige arbejde

æ m

t i arbejdet på område

m m

Den røde tråd

m m m m

er m

som det almene fællesskab i eller så tæt på • Børn skal undervises og imod” en kultur muligt. ret. Vi er ”oppe . Det bør ændres. ebet er individualise fra fællesskabet • Læringsbegr der peger væk af forskellige samfundsudvikling, (evidens) for effekten for at etablere viden • Vi har behov har typer af tiltag. vil være børn, som de af, at der fortsat med forståelse ramme. Men grundlæggen • Det er vigtigt uden for folkeskolens muligt. brug for specialtilbud til folkeskolen, hvis at komme tilbage med det formål

se de m

P mm

s økono m en mm mm æ mm mæ

m mæ m

Fe b

m mæ m

OVERENSKOMST æ

æ m

æ m mm

2019 Digita l

AG NG Å R G ON mm

477 m m m m m mm m m

967

FORHANDL NG KOMMUN KAT ON NTERESSEM VARETAGELSE m

æ æ

Ma r

262 m m

m æ

V m m

pr il

ORD M m

374 e m

ls de

ove

2 arbej

Kilder: Tal fra Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, KL, Kommunernes løndata

Folkeskoler, hvor toppen og bundens børn mødes, er faldet fra 40 % til 28 %

Hvor ca. 12 % af eleverne i 2000 gik i private/frie skoler, er tallet nu ca. 18 %

Over de sidste 10 år er skåret 15-16 % lærere og ledere væk fra folkeskolen

Skolereformen er underfinansieret

Finansieringen af folkeskolen skal matche ambitionerne

på kl

DE ANDRE, DET

MED

De væ nødv medarb ledelses at opg

778

Syddanmark

785

Nordylland

Midtjylland

Debat: Er vi mer bende end resulta Gør vi det godt farvand? Centralt vi kurser, netv FVHL: Hvad skal Vilkår: Hvordan mæssigt? God s formulere, hva Finansiering: Hal viklingen for folke nok i sig selv,

PER

MEDLEMSFOR

Sydslesvig

PR. 1.12 2019

Kapacitetsopbygning på skolen til vejledere, co-teaching, fælles sprog og børnesyn

Fleksibiliteten bør øges i lovgivningen, så afgørelser sker hurtigere og ubureaukratisk

OM ARBEJDET

FÆLLES INKLUDERENDE

ises i eller så tæ Børn skal underv kab som mu almene fælless

inklu sk bej

’D

’Spørgs og svarark specialund ning’ og ’Sk udvikling område

Med nyt kursus ’Gør din skole bedre til at arbejde med inklusion’ 2 gange/ årligt

Rådgivning: An rolle, lovgiv Administratio læringsledelse, økonomi, komm rende fælles som presser Sa skolebestyrel i ledelseste skole- o Jobskift: B tiltrædelse,

SKOL

m mm

m mæ

Ink

M D

778 æ

e es m m

59 m m

SKOLELEDERFORENINGEN SKOLELEDERFORENINGEN SKOLEL

KLIP UD OG HÆNG OP PÅ KØLESK ABE T

785

OVERENSKOMST m m

S KR FTL G BERETN NG S KR FTL G BERETN NG 2 019/20

P m m

æ m mm

www

æ m

NG 0

m m

m m mm

V m

æmm m

m m m

a on ns m

nger HOVEDREPRÆSENTANT-2 n 0 19 BESTYRELSE SKABSMØDE nger REPRÆSENTANTHOVEDn SKABSMØDE BESTYRELSE

els e

n soe æ

m m æ

m mm m m

m æ

a on ns mm

m m m

mm m

m m

sem m

m m m

æ mm mm æ m m

maer med seks hovedte

m m m æ mm

æ m æ

m mm mm æ m

FOREN NG

mm m

mm mm m m

m m æ

æ T

m m

foreslår at arbejde

SKOLELEDELSE æ

det

æ m m

æ m

ke d

M UDV K NG 0 æ

æ m æ

FOREN NG de

æ æ

gner er, der kendete Værktøjer og process – fortsat fremtidige arbejde

m m m m m

æmm

0 K

maer

MEDLEMMER m

FOLKESKOLE e

3659 m m

ORD

ÅRETS ÅRETS GANGGANG ÅRE med seks hovedte

SKOLEPOL T K M

æ m æ m æ

5. Grundviden

mm mm

m m

de æ

m æ m

ke d

m m

m æ mm m

M D

t – fortsat i arbejdet på område

æ mm æ æ æ

Den røde tråd

m m

æ m

H m m

i arbejdet på område

m m m m

Den røde tråd

m m

D m

FORHANDL NG FORHANDL NTERESSENG VARETAGELSE

m æ m æ

SKOLEPOL T K m

foreslår at arbejde

FOREN NG

m m

T æ m mm

m æ

FORSKELL GE MEDLEMSSERV CE NDSATSER ng ng økonoPERSPEKT E FORSKELL GE V EDLEMSSERV CE MEDLEMSSERV r rCE s m se se en NDSATSER

æ æ m mm æ

HOVEDBESTYRELSE

M D m m m

2019

ST mm

SKOLELEDERFORENINGEN

m m m

nger

2019/20

SK R FTL G BE R E TN N G

m m EN

www

5. Grundviden

m m

fortsat

ÅRETS GANG e els

m m m

æ m æ

lse

0 t på området –

e REPRÆSENTANTed æ SKABSMØDE

de tråd i arbejde

0 K

rød tråd mellem der være en tydelig skal lykkes, skal parter. partierne og folkeskolens de lokale kommunalm til dialogen i e til og lokalpolitiker a dialogerne i Kvalitetsforu mellem skole, forvaltning og skoleledelse. elser til dialogen skolebestyrelse medarbejdere, og skolens en mellem elever, mellem ministerierne et partnerskab med eslår at etablere satser via arbejdet af inklusionsind r om kvalificering . derende fællesskaber

E 0A

Ju li Au g u st Se pt em b Ok er t o be No r ve m be De r ce m be r

ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS

m m

NG 0

DESIGN: OTW AS

SKO æ m

m m

YT M D

M D

mæ

Vælg magre mejeriprodukter

Langt liv

Ko s

noter

—

De personer, der ikke efterlevede de officielle kostråd og havde de mest usunde kostvaner, har 43 % højere dødelighed sammenlignet med de personer, som havde de sundeste kostvaner.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Spis mindre sukker

Spis mad med mindre salt

Mens diverse vira synes at boltre sig, går udryddelsen af Jordens dyr endnu hurtigere, end forskerne hidtil har frygtet, konkluderer forskere i et nyt studie. University of Mexico har i et nyt studie undersøgt populationsdata for 29.400 arter af landlevende hvirveldyr. Ud af disse arter er 515 (1,7 %) kritisk truede med færre end 1000 resterende individer. Over halvdelen af de 515 arter består af færre end 250 individer. Forskerne kender til 543 arter, der er udryddet inden for de seneste 100 år. Den samme udvikling ville normalt have taget 10.000 år. Kilde: New York Times

GRAFIK: PANTHERMEDIA

TIL TJENESTE Skoletjenesten har lanceret en ny portal for undervisning i eksterne læringsmiljøer. Som følge af Corona har museer, naturcentre og historiske miljøer stillet forløb, lokaler og udendørsarealer til rådighed for dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser i flere af landets kommuner. Mange af kulturinstitutionerne har op til genåbningen udviklet undervisningstilbud, der lever op til nye behov og retningslinjer Som videncenter understøtter Skoletjenesten det fælles arbejde med åben skole, og dermed også samarbejdet mellem skoler, kommuner og kulturinstitutioner.

SE den nye portal på skoletjenesten.dk

Vælg fuldkorn

Spis frugt og mange grøntsager

Drik vand

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Massedød

Vælg magert kød og kødpålæg

Sund kost fører til færre hjertesygdomme og kræftdødsfald, viser et studie med 100.000 danskere af begge køn og i alderen 20 til 100 år.

Summa summarum: Man lever længere, får færre hjertesygdomme og mindre hjertedødelighed. Og der ses også færre kræftdødsfald blandt dem, der lever sundt, viser undersøgelsen.

en åd

Spis mindre mættet fedt

Spis mere fisk

Samarbejde i en Coronatid BFA Velfærd og Offentlig administration har udviklet dialogværk tøjet ’Styrket samarbejde’, som sætter fokus på centrale temaer, der er fælles for uddannelsesinstitutioner, der lykkes: •V eje til et stærkt samarbejde. Om professionel kapital og kerneopgaven. • Medarbejderinddragelse. En del af arbejdsmiljøindsatsen. •S ynlighed og gennemsigtighed. Retfærdighed i opgavefordelingen. •R etningssætning og prioritering. Om tydelig ledelse. •P assende råderum. Balancen mellem ledelse og autonomi. Hæftet ’Styrket samarbejde’ med temaer og fælles introduktion fås med fem podcasts med anbefalinger fra eksperter og eksempler fra skoler som supplement. Særligt som nu i en Coronatid og en anderledes hverdag, kan samarbejdet være presset af krisestemning og bekymring, mathed mv. Folk reagerer forskelligt i forskellige faser og på forskellige tidspunkter, hvilket man som leder må tage højde for. I den forbindelse har BFA også en række gode råd til ledelsen og en dialogguide til at løfte arbejdsfællesskabet.

FIND DEM på arbejdsmiljoweb.dk og godtpsykiskarbejdsmiljo.dk 26 plenum | sept 2020

Hvordan inkluderes alle elever og ansatte i den nye skolehverdag? Microsoft har i samarbejde med New Pedagogies for Deep Learning udarbejdet en ny rapport, En ny strategi for uddannelse: fremtidens undervisningsform, om overgangen fra traditionel under visning, til fjernundervisning og skridtet videre til hybridundervisning. Selvom de fleste elever og lærere nu er fysisk tilbage i skole, er hverdagen langt fra den samme som før skolenedlukningen i foråret 2020. Traditionel undervisning vil i mange tilfælde ikke være tilstræk kelig, og det kan derfor være nødvendigt at sætte rammerne for en mere hybrid undervisningsmodel. Man vil, med stor sandsynlighed, opleve at flere elever eller lærere er fraværende – ikke fordi de nødvendigvis selv er syge, men fordi de er i karantæne, er særligt udsatte eller lever med familie medlemmer der er i risiko for at blive smittet med Covid19. Det er derfor vigtigt at overveje, om man på skolen har en strategi for hvordan man bedst inkluderer disse elever og ansatte. Er medarbejderne klædt på til at bruge teknologi, der gør det muligt at lære hvor som helst og når som helst?

”Hybridmodellen kombinerer de bedste fremgangsmåder inden for både klasse-og fjernunder visning med motivation i kraft af digitale hjælpemidler. Det er ikke bare en lappeløsning, men derimod en metode til at forbedre og fremskynde læringsprocessen via en elevfokuseret tilgangsvinkel, hvor der tages højde for alle elevers behov.” Rapporten En ny strategi for uddannelse: fremtidens undervisningsform og kan downloades på aka.ms/FremtidensUV

Download En ny strategi for uddannelse på aka.ms/FremtidensUV

Torsdag d. 17 sep. kl. 9.00 afholder det danske Microsoft Education team et gratis online event for skoleledere, med fokus på digital transformation og hvordan man bedst muligt kommer videre med skolens strategi. Du kan finde en nærmere beskrivelse og tilmeldingslink på aka.ms/edudkevents

å rs m ø d e

Årsmødet 2020 skulle have været afholdt 29.-30. oktober. Men efter grundige overvejelser har Skolelederforeningen truffet beslutning om at aflyse det sædvanlige rsmøde 2020 – hvor vi mødes fysisk. Beslutningen er taget ud fra den usikkerhed, der er om at forsamle mange mennesker.

Af Michael Diepeveen Grafik Søren Juhl

I år har vi omdannet vores årsmøde til et online-årsmøde. På grund af Covid-19 har vi desværre været nødt til at aflyse vores sædvanlige årsmøde. Men I kan stadig glæde jer! Fra mandag til og med torsdag i uge 44 lancerer vi på vores platforme et inspirerende oplæg, hvor der vil være masser af tips og inspiration til skoleledelsen.

28 plenum | sept 2020

SES LOKALT? Vores virtuelle årsmødeuge kan måske være en anledning til at samle ledelsesteamet eller lokalforeningen til et fælles arrangement.

plenum | sept 2020 29

covi d -1 9 Af Maja Plesner | Foto Ty Strange

Coronatiden har lært os en masse Med Coronaens indtog ses bl.a. en høj læringsmotivation, som kan være interessant at finde nærmere frem til, hvad det skyldes. Det oplever skolelederne Lotte la Cour og Anders Fæster Nielsen, der begge håber at kunne videreføre nogle af de gode erfaringer.

30 plenum | sept 2020

Under tilbagevenden fra fjernundervisning var jeg i langt højere grad ude hos eleverne og lærerne i klasserne eller udearealerne, end jeg normalt er. De mange informationer og regler krævede et stort flow i informationerne. Jeg forsøger at fastholde det nu, men er allerede ”ramt” af mere administration.” Lotte la Cour, skoleleder, Gilbjergskolen, ny i HB

DE INTERVIEWEDE Lotte la Cour er udover at være skoleleder på Gilbjergskolen lokalformand og nyt medlem af Skolelederforeningens Hovedbestyrelse

Anders Fæster Nielsen er udover at være skoleleder på Gelsted Skole lokalformand i Middelfart Kommune.

›

plenum | sept 2020 31

covi d -1 9

Det kan godt være, man siger, at folkeskolen er en supertanker, og at det tager lang tid at ændre kursen. Men vi har nærmest været igennem tre skolereformer på tre måneder! Lotte la Cour, skoleleder, Gilbjergskolen, ny i HB

Ekspert: Brug erfaringerne med omhu Ingen af de undersøgelser eller evalueringer, der er i gangsat på nationalt plan vedr. Corona-pandemiens konsekvenser for folkeskolen, var afsluttet ved redaktionens slutning. Men foreløbige observationer pegede på mange af de samme tendenser, som skolelederne i Gelsted og Gribskov har bidt mærke i.

LE DELSE

Andreas Rasch Christensen, forskningschef og ph.d., har været involveret i forskellige undersøgelser og projekter på området. Ifølge ham ser det ud til, at særligt elevernes motivation, engagement og trivsel er blevet styrket – bl.a. fordi der har været flere voksne pr. elev, og fordi eleverne har været meget mere ude. Endelig er der skabt en masse nyttig viden om digital undervisning og digitale fællesskaber, og flere skoleledere har givet udtryk for, at man har fået flere elever med, fordi der har været nogle rammer, som har betydet, at der har været en bedre dialog mellem lærer og elev. Der er desuden ikke noget, der tyder på, at eleverne er sakket fagligt bagud – heller ikke i de test, der er gennemført i perioden. Andreas Rasch Christensen anbefaler, at man bygger videre på de mange erfaringer både fra centralt hold og på den enkelte skole. Fx skal man nok undlade fra centralt hold at bombardere skolerne med en masse mål. Og selv om man nok ikke kan få de samme normeringer, som vi har haft under Coronatiden, er der intet, der forhindrer, at man fx i højere grad bruger udeskole som variation i det omfang, det giver mening, siger han.

32 plenum | sept 2020

Ikke længe efter, at en stor del af verden lukkede ned som følge af Coronapandemien og siden genåbnede, fulgte spekulationerne om, hvad vi mon kunne – og ville – lære af den mærkelige og uvante situation, vi pludselig befandt os i. Ville verden for altid være forandret? Eller ville alt blive som før, når det hele forhåbentlig var overstået? Også på skoleområdet blev det som bekendt hurtigt et samtaleemne, om Coronakrisen – midt i udfordringerne – kunne lære os noget værdifuldt om at drive skole. Mange skoler brugte tiden op til sommerferien på at lyn-evaluere månederne med fjernundervisning, afstandskrav og udeskole i forsøget på at blive klogere på, hvad der var gået godt og mindre godt, og hvad det havde betydet for elevernes trivsel og læring. Nogle af dem, der var hurtige til at sætte ord på både deres egne og medarbejdernes observationer, var Lotte la Cour og Anders Fæster Nielsen, skoleledere på hhv. Gilbjergskolen i Gribskov Kommune og Gelsted Skole i Middelfart Kommune. Begge havde gode erfaringer med fjernundervisningen – ”det er gået over al forventning”, som Anders Fæster Nielsen siger. Men de opfatter det også primært som nødundervisning, der hverken kan eller skal være retningssættende for fremtidens undervisning,

Medarbejderne havde hængt et fint banner op i lærerværelset som havde været en del af deres evaluering af fjernundervisningen, og den efterfølgende tid med de stikord de enkelte løbende fulgte op med.

men kan være et nyt, supplerende redskab, også i forhold til børn med særlige udfordringer. Det er derfor primært erfaringerne fra tiden efter, eleverne kom tilbage på skolebænken, som de synes, er interessante. I bedste digital stil møder Plenum de to skoleledere på henholdsvis Meet og Teams, hvor de deler ud af deres observationer. Klokken ringede ikke Noget af det første, Lotte la Cour nævner, er, at der var en høj læringsmotivation hos eleverne og en helt anden energi i forhold til at lære, da de kom tilbage til skolen. ”Vi er selvfølgelig meget interesserede i den høje læringsmotivation. Hvad skyldtes den, og kan vi videreføre den? Noget af det var selvfølgelig nok efterveer af, at eleverne havde været adskilt så længe. Men jeg tror også, det var, fordi der ikke blev gået så meget op i fagopdelt hverdag og undervisning. Der var et naturligt flow i undervisningen, fordi eleverne ikke hele tiden skulle skifte lærer og lokale. Faget var med andre ord ikke afhængig af klokkeslættet, men af fagligheden,” siger hun og giver et eksempel: ”Hver morgen sang eleverne med Philip Faber. Det kunne være, de sang ’Den blå anemone’. Bagefter havde de så måske noget om Kaj Munk, og så noget om 2. Verdenskrig osv.

På den måde var der en anden naturlighed i fagligheden, og det var nyt at kunne være i nuet og ikke fx gå i N/T klokken ni, som skemaet dikterede. Klokken ringede slet ikke!” Ikke noget skema På Gelsted skole blev elevrådet bedt om at evaluere skoledagen, og også her var det også tydeligt, at den mere flydende skoledag var noget, eleverne satte pris på. ”Det, at klokken ikke ringede, og at der ikke var noget skema, var der mange, der syntes, var fedt. De nød, at der ikke var den sædvanlige struktur og styring, og at aktiviteterne varede, indtil de var færdige og ikke, indtil klokken ringede. Det var vi meget overraskede over, for normalt siger vi, at det er vigtigt, at der er struktur i løbet af dagen, og at vi tegner og fortæller, hvad der skal ske,” siger Anders Fæster Nielsen, der også peger på, at eleverne var glade for at have færre lærerskift i løbet af en dag: ”Det var med til at skabe sammenhæng i dagen og en bedre relation mellem lærer og elev.” Både Lotte la Cour og Anders Fæster Nielsen har i planlægningen af det nye skoleår forsøgt at bygge videre på de gode erfaringer med flydende skoledage og kun få lærerskift: Lotte la Cour: ”Det er ikke altid muligt rent praktisk, men vi har prøvet at tilrettelægge det, så lærerne nogle gange kan have en klasse en hel dag og kun undervise i deres egne fag. Så behøver de ikke hænge sig i timer.” Anders Fæster Nielsen: ”Før kunne eleverne godt have fem lærere på en dag. Nu prøver vi at samle lærernes timer i blokke. I stedet for at have tre engelsktimer er fordelt på tre dage, blokker vi dem, så eleverne får min. to lektioner i træk.” Sjovere at være i skole En meget tydelig konsekvens af Coronaundervisningen har på begge skoler været større ro og færre konflikter i genåbningsmånederne, bl.a. som følge af, at eleverne skulle holde afstand og var mere ude end normalt. Ifølge elevevalueringen på Gelsted Skole var eleverne glade for, at de havde mere plads, eget bord og ingen sidemakker: ”Det handler om at man ikke bliver forstyrret, at der er bedre plads til ens ting, og at ingen roder i ens ting,” siger Anders Fæster Nielsen. På Gelsted Skole har de længe haft særligt fokus på udeskole, men det er blevet til endnu flere timer i Coronatiden, og det har været godt for både elevernes trivsel og læring, mener han: ”Man skal ikke glemme det med, at man lærer mest, når man bruger sin krop. Mange af lærerne har sagt, at ’det kan godt være, vi ikke har nået lige så meget fagligt, som vi ple-

jer, men vi tror faktisk, det hænger bedre fast’. Så eleverne har nok bearbejdet deres indtryk på andre måder, og børnene synes, det har været sjovere at gå i skole.” Også Lotte la Cour oplevede, at udeundervisningen var et hit. På Gilbjergskolen har de rigtig gode forhold udenfor, og Lotte la Cour siger: ”Eleverne blev udstyret med siddeunderlag og mobiltelefoner, og der blev undervist ved hjælp af forskellige apps, der gav gode muligheder for at bevæge sig rundt i lokalmiljøet og bruge naturen alternativt.” Lov til at eksperimentere Anders Fæster Nielsen håber, at man også fra centralt hold vil kigge på Coronaerfaringerne og eventuelt justere herefter. Fx synes han, det ville være fint, hvis minimumstimetallene fremover blev vejledende: ”I Corona-tiden har vi jo ikke siddet og talt timer. Vi har været fokuseret på, om vi nåede nogle relevante og vigtige emner i faget. Jeg synes derfor, fokus skal være et andet sted fremover. Der er sådan en idé om, at eleverne bliver dygtigere til dansk, hvis de får nogle flere dansktimer, men det er jeg ikke enig i. Det kommer an på, hvordan man griber det an. Man skal hellere kigge på kvaliteten af undervisningen end på timetallet,” siger han og peger på, at elevevalueringen også viste, at eleverne var glade for de lidt kortere skoledage. Ingen af skolelederne havde, da artiklen blev skrevet, set tegn på, at Coronakrisen er gået ud over elevernes faglighed trods de ændrede vilkår: ”I de nationale test, vi har afholdt i engelsk og matematik, er der i hvert fald intet i resultaterne, der tyder på, at eleverne har scoret dårligere – snarere tværtimod. Der er selvfølgelig nogle forældre, der har brugt utrolig meget tid på at hjælpe deres børn, og nogle af de børn har virkelig flyttet sig, fordi de har fået eneundervisning. Omvendt vil der være nogle, som ikke har fået så meget hjælp derhjemme, som er kommet lidt bagud. Det er vi ved at samle op på nu. Men jeg tror ikke, man generelt vil kunne se forskel på elevernes resultater på længere sigt,” siger Anders Fæster. Lotte la Cour håber som sin kollega fra Fyn, at der bliver større råderum for skolerne i fremtiden og at de kan eksperimentere mere. For Coronatiden har vist, at det sagtens kan lade sig gøre, mener hun. ”Lærerne er så ansvarsfulde og havde fokus på elevernes læring og hold op, hvor har de været kreative. Jeg er så stolt af dem! Den har fået fuld skrue. Ja, det er da den måde, man skulle have startet folkeskolereformen på,” lyder det med et smil.

Det mener Skolelederforeningen Skolelederforeningen kalder Corona-krisen ”en historisk chance for at lære af modgang”. Ved redaktionens slutning opfordrede foreningen derfor til, at man med udgangspunkt i de oplevelser elever, forældre, personale, ledelse og forvaltning har haft både med nødundervisning og efter genåbningen, skal arbejde aktivt for, at de gode erfaringer ikke bliver glemt. Drøftelserne har allerede været i gang henover sommeren og fortsætter i det nye skoleår. Ifølge næstformand Dorte Andreas har foreningen fokus på flere ting: ”Vi kigger selvfølgelig på, hvad der har været godt, og hvad der har været mindre godt. Vi skal ikke bare have mere af det hele, og her er særligt det styringsmæssige interessant,” siger hun og fortsætter: ”Corona har lært os, at vi sagtens kan finde ud af at gøre tingene med få overordnede rammer i kombination med frihed under ansvar. Større frihed og fleksibilitet giver mere engagement og lyst blandt både elever og personale. Derfor mener vi, at vi bør arbejde for afbureaukratisering og mindre styring. Drop måltallene til fordel for friere lokale rammer.” Foreningen vil gerne se på de forskellige elementer, der har været nævnt som områder, der har haft en betydning for eleverne. Dorte Andreas nævner fx onlineundervisning – ikke mindst i forhold til udsatte elever – som et område, der er indhøstet spændende erfaringer med, og som det er værd at se nærmere på. ”Mange har været glade for muligheden for fleksibilitet, og vi bør se på, hvordan vi kan få mere af det fremover. Der er behov for, at vi evaluerer alle de elementer, der har været i gang i perioden og ser på, hvad der er muligt og giver mening og har betydning for elevernes læring. Skal vi fx blande flere typer af undervisning – fysisk og digital – og fortsætte med mere bevægelse og flere udeaktiviteter? Måske skal vi fremover droppe ringeklokken, hvor det giver mening og i det hele taget lade dialog og medbestemmelse fremme skoleudviklingen,” siger Dorte Andreas. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har bedt Danmarks Evalueringsinstitut indsamle erfaringer og mere videnskabeligt evaluere på forløbet med Corona på grundskoleområdet. En rapport om dette forventes klar inden længe.

Maja Plesner er freelancejournalist

plenum | sept 2020 33

kurs u s

Elever i vanskeligheder og god skoleledelse Et stærkt stigende antal elever med specialpædagogiske behov er en realitet på mange skoler. Samtidig skal skoleledelsen tage hensyn til besparelser og effektiviseringer, hvilket betyder, at man som skoleledelse bevæger sig i et felt af modsatrettede interesser. Udvidelse af de pædagogiske opgaver, nye typer af elevproblemstillinger – samt spredningen af de faglige undervisningskompetencer inden for det specialiserede område – bidrager til kompleksiteten. Krav fra forældre, psykiatri, foreninger m.fl. er et vilkår, ligesom der er krav fra forældre og elever i almenområdet om ro og plads til fordybelse i undervisningen og mere homogene elevgrupper. Det kan give følelsen af utilstrækkelighed i opgaveløsningen, og opleves som en meget konfliktfyldt hverdag. Kort beskrivelse af kurset I løbet af kurset vil du få identificeret og belyst de områder, som skoleledelsen og skolen skal arbejde med for at sætte rammerne for den pædagogiske hverdag og for arbejdet med elever i vanskeligheder. Kurset afdækker kompleksiteten i opgaven samt de faktorer, der gør sig gældende for at lykkes med at inkludere elever i vanskeligheder. Emnerne er myndighedsrollen og den professionelle sagsopbygning, den pædagogiske platform og struktur der understøtter, organisationsudvikling i et bredere perspektiv, selvledelse samt samarbejde med kommunen. I løbet af kurset vil der også være fokus på de elever, der ikke kan inkluderes i almenområdet, og som skal visiteres til specialundervisning.

34 plenum | sept 2020

FAKTA Velkommen til kursus: Gør din skole bedre til at arbejde med inklusion – elever i vanskeligheder og god skoleledelse Målgruppe: Kurset henvender sig til medlemmer af Skolelederforeningen, som ønsker nærmere indsigt i inklusionsområdet og elever i vanskeligheder, herunder handlemuligheder. Kurset er for øverste skoleledere, pædagogiske ledere og afdelingsledere med et organisatorisk og pædagogisk sigte Kursusledere: Pædagogisk leder Carina Termansen, Egedal kommune Konsulent Jannick S. Mortensen, Skolelederforeningen Oplægsholdere: Forskellige forskere og konsulenter (se program) Tid: 11. - 12. november 2020 Sted: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1 5700 Svendborg. Pris: 3.295,- kr. Tilmelding: Til kurset om elever i vanskeligheder og god skoleledelse, sker på www.skolelederforeningen.org Optagelsen på kurset sker efter ”først til mølle-princippet” og du vil senest inden for en uge modtage besked om din tilmelding. I tilfælde af at kurset bliver fuldt booket oprettes en venteliste. Sidste frist for tilmelding er fredag den 2. oktober 2020, hvorefter tilmelding er bindende og kursusafgiften vil blive opkrævet.

[ ] Intere Få ledi sseret? ge pla

dse Meld d ig til N r. U

PROGRAM Onsdag den 11. november 2020

Torsdag den 12. november 2020

09.30 - 10.00: Ankomst. Morgenkaffe

08.30 - 10.00 Organisationsudvikling i et bredere perspektiv. Hvad kendetegner en involverende samarbejdskultur, og hvilke metoder skaber god dialog og inddragelses processer? V/chefkonsulent, Line Arnmark, Københavns Professionshøjskole

10.00 - 10.45: Velkomst og rammesætning. Præsentation og refleksioner over kursusindholdet. V/pædagogisk leder Carina Termansen & Konsulent Jannick S. Mortensen 10.45 - 11.45: Myndighedsrollen I. Klagenævnet for Specialundervisnings kompetence, krav til oplysningsgrundlaget og begrundelsen (herunder forpligtelser efter forvaltningsloven), sagens gang i klagenævnet, tendenser og problemstillinger, hvad ser vi (eksempler på sager og problemstillinger). V/jurist Gitte Thorbjørnsen 11.45 - 12.45: Frokost 12.45 - 14.30: Myndighedsrollen II. Skolelederens forpligtelser og handlemuligheder ift. specialundervisning og klagesager – herunder: Specialundervisningens elementer, Tildeling, ændring og ophør af 9+, Udelukkelse fra undervisningen, Udveksling af oplysninger, PPV. V/pædagogisk leder Carina Termansen 14.30 - 15.00: Pause og indtjekning 15.00 - 15.45: Walk and Talk. Skabe kobling til egen praksis – refleksion skaber sammenhæng mellem teori og praksis – hvad tager vi med fra oplæggene set i forhold til egen praksis. V/konsulent Jannick S. Mortensen 15.45 - 16.45: Den pædagogiske platform og organisationsstruktur der understøtter. Elever der har brug for støtte uden at have brug for 9+, Tydelighed i organisationen – De to ben. V/pædagogisk leder Carina Termansen & konsulent Jannick S. Mortensen 16.45 - 17.15: Pause 17.15 - 18.30: Udvikling af læringsmiljøer og kultur. Lederens muligheder for deltagelse i undervisningen, vilkår for læringsledelse, værdier og selvindsigt, kompleksitet og paradokser, hvad skal der til? – Pædagogisk leder Carina Termansen & Konsulent Jannick S. Mortensen 18.30 - 19.00: Pause 19.00 - 20.30: Middag 20.30: Samling og hygge i Svendborg by

10.00 - 10.15: Pause – tjekke ud af værelser 10.15 - 11.45: Arbejdet med og samarbejdet om inklusion, herunder præsentation af en konkret analyseramme til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer indeholdende en rammesættende, relationel, didaktisk og organisatorisk dimension samt præsentation af fund fra forskningsprojektet Approaching Inclusion, der undersøger professionelles samarbejde om inklusion. V/lektor, Ph.d. Mette Molbæk 11.45 - 12.45: Frokost 12.45 - 14.15: At se MED børn – fra strategi til praksis. I dette oplæg skal vi stille skarpt på sammenhængen mellem inklusionsstrategi og konkret pædagogisk praksis. Hvordan går vi fra abstrakte hensigter om at have et særligt børneperspektiv til i den konkrete dagligdag at se det udmønte sig blandt børn og voksne på skolen? Vi skal derfor se på forskellen på at se børn og se MED børn, og vi skal reflektere over den sprogbrug vi bruger OM børn, og hvilke muligheder og begrænsninger den giver. V/psykoterapeut, ph.d. pæd. Psyk. Tine Basse Fisker 14.15 - 14.30: Afrunding. Viden jeg tager med hjem og evaluering af kurset. V/konsulent Jannick S. Mortensen, Kl. 14.30: Tak for denne gang

PS:

Gør din skole bedre til at arbejde med inkluderende fællesskaber!

plenum | sept 2020 35

Vi i Adapteo Danmark udlejer komplette pavillonløsninger, som rummer alle de mange faciliteter, som standard lokaler til institutioner og skoler kræver for at skabe et sikkert, sundt og funktionelt miljø – både for børn og personale.

Vil du vide mere? Kontakt Adapteo på 45 70 90 90 40, eller besøg os på adapteo.dk

FÅ EKSTRA PLADS I SKOLER OG INSTITUTIONER Skoler og institutioner åbnes gradvist, og hos Adapteo vil vi gerne gøre vores til, at det foregår i gode, trygge rammer. Det anbefales fra Sundhedsstyrelsen, at børn og lærere har god plads omkring sig. Der skal undervises i mindre grupper og kun indenfor samme klasse i godt ventilerede lokaler med øget udluftning. Og så skal der etableres faste rutiner for håndvask blandt både børn og personale. Vi hos Adapteo er beredte til at hjælpe med at skabe rammerne, der kan forebygge pladsmangel. Vi står klar til at hjælpe dig og til at levere og montere pavillonbygninger til skoler og institutioner i hele Danmark. så tøv ikke med at kontakte os for spørgsmål eller information.

covi d -1 9 Af Malene Mølgaard | Foto Hung Tien Vu

K r is e k ræve r kommunikation

LEDELSE

Infomøder på video, daglige ledelsesmøder og en sammentømring af ledelsen i hele styringskæden, tættere teamsamarbejde og videndeling. Det er nogle af de vigtige erfaringer, som skoleledere landet over har gjort sig under Corona-krisen.

38 plenum | sept 2020

Den dag statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned og sendte de danske skolebørn hjem, tænkte skoleleder Lance Luscombe, at nu blev der rigtig god mulighed for, at lærerne kunne få flekset noget tid ud. ”Jeg havde ikke set det, der kom. De ledelsesmæssige overvejelser var ikke helt klare for mig i forhold til, hvad det betyder, når børn skal undervises hjemmefra – og at opgaven i virkeligheden er større end at have eleverne på skolen,” erkender han tre måneder efter. Meget hurtigt gik det op for Lance Luscombe, at ledelsesopgaven var meget anderledes i forhold til en normal dagligdag på Bredagerskolen med 600 elever i Jelling. ”Vi stod i en situation, hvor vi skulle handle fra dag til dag,” siger han. Derfor var det vigtigt at have lederteamet tæt på. I den første lange periode holdt de daglige ledelsesmøder – den første dag fysisk på skolen og derefter online på Google Meet og Teams. Der skulle planlægges, hvordan nødundervisningen skulle gennemføres og besluttes en kommunikationsstrategi. ”Når der er krise, så er der én, der skal stå forrest. Som skole var vi nødt til at tegne et samlet billede udadtil, og derfor blev vi enige om, at al kommunikation skulle komme fra mig. Vi har tænkt rigtig meget i kommunikation,” konstaterer Lance Luscombe, som hver dag sendte et infobrev ud og gjorde sig umage med at lægge små videoer og vejledninger ind. ”Jeg var meget bevidst omkring det her med, hvordan kan jeg bruge mig selv. Så hver gang var der en supplerende videohilsen, og det virkede supergodt,” fortæller han og røber, at en bagtanke også var, at det kunne få nogle af lærerne til at gøre det samme i deres kommunikation med ele-

verne: ”Man kunne i hvert fald se, at nogle af de ting også blev transformeret ud i undervisningen,” siger han tilfreds. Midt i alvoren skulle der også være plads til sjov og ballede. Derfor lavede Lance Luscombe humoristiske videoer om gode hjemmearbejdsstillinger og filmede sig selv helt udmattet efter en løbetur. ”Jeg prøvede at gøre det, der var lidt problematisk, sjovt. Jeg synes, der var rigtig meget fokus på, hvor forfærdeligt det her var. Så det var vigtigt, at der var nogle ting, som også gjorde, at vi kunne smile af det.” Et vigtigt fokus for ledelsen var også at opretholde et fællesskab for børnene, når de ikke var sammen fysisk på skolen. Ud over undervisning og gruppearbejde online, var der morgensessioner, hvor alle elever tjekkede ind og sagde godmorgen til hinanden. Afdelingslederen i indskolingen arrangerede morgensang hjemme fra musiklærerens stue. Sammentømret ledelse Kommunikation har også været hovedopgaven for Maike Raahauge, der er skoleleder på Nørre Fælled Skole i København. ”Den aften, hvor regeringen meldte ud, at skolerne skulle lukke, og hvor Aula gik ned… altså vi sad alle sammen og kæmpede for at komme på for at skrive: Jeg ved ikke noget endnu!” fortæller Maike Raahauge, der synes, det var svært at manøvrere i, at befolkningen kendte udmeldingerne samtidig som skolelederne. Men det var vigtigt for hende at sikre en form for normalitet og trygge rammer. Som skoleleder har hun taget kommunikationstjansen både til forældre og personale om myndighedernes udmeldinger og genåbning 1 og 2. Derudover har lærernes opgave

Lad os lære af Corona-skolen Op til påskeferien dyrkede Lance Luscombe det gamle ordsprog, at julen varer lige til påske. Han lavede en video klædt ud som julemand, der kørte i sin bil op til Rema og tømte hylderne for påskeæg, påskepynt og chokolade. Og så blev der holdt online påskebingo hjemme fra hans dagligstue med 200 deltagere over Google Meet.

Vi skal tage de bedste erfaringer med os fra Corona-skolen, mener Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal. Corona har skabt den største disruption af undervisningen i folkeskolen i dens 200-årige historie og måske danmarkshistoriens største skoleudviklingsprojekt. Faktisk synes jeg, vi har gjort det ganske godt trods korte varsler, lange arbejdsdage, stram hygiejne, lokale- og personalemæssige udfordringer, siger Claus Hjortdal og konstaterer, at skal man sige noget mere godt om situationen, er det, at vi kan lære af den og har skabt nye former for kommunikation, undervisning og dialog med digitale værktøjer, video, virtuelle platforme og læremidler. Vi er på vej til at lave skole på en anden måde, og erfaringerne bør vi trække ind i fremtidens skoleudvikling. For mange elever har det været positivt ikke kun at modtage undervisning fysisk, men at onlineundervisning også kan noget. Elev- og forældresamtaler kan også lade sig gøre virtuelt. Så selv om det ikke har været let, er det noget, vi bør tage med os, siger Skolelederforeningens formand, som bag frygt og smitterisiko har set gnisten og glæden ved fællesskabet vokse frem i skolen frem igen. Hvis der er noget, nedlukningen har lært os, er det vel, at verden ikke bliver et ringere sted af, at tingene gøres med kun få, helt overordnede rammer i kombination med frihed under ansvar til at løse opgaverne. Hvis politikerne fortsat gerne vil have den skole, som vi har set sprudle under Corona-krisen, så bliver de nødt til at slippe nogle styringsmekanismer. Minutiøs afrapportering, kontrol og stram styring er simpelthen dræbende for al spontanitet. Lad os fremover blande typer af undervisning og fortsætte med meget mere bevægelse, flere udeaktiviteter og færre kasser, test, årsplaner, registreringer og måltal, siger formanden.

›

plenum | sept 2020 39

covi d -1 9

Det er tid til en tillidsreform I hele samfundet, i kommunerne og på skoleområdet har man skullet træffe tusindvis af beslutninger, hvor der ikke var lovhjemmel eller direktiver klar, og der har været sund fornuft nok til at håndtere det i den offentlige sektor, peger Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for statskundskab på Syddansk Universitet bl.a. på. Denne krise har vist, at der er al mulig grund til at have tillid og decentralisere mere, end vi gør. Især i en krisesituation skal man overlade initiativet og det at manøvrere til dem, der har fingeren på pulsen, fordi de er de bedste til at vurdere, hvordan man gør, siger han og det, vi ifølge professoren kan tage med os fra Corona-krisen, er:

Sund fornuft Som leder skal man kunne stole på sin sunde fornuft og sin dømmekraft, når der kun kan gives overordnede meldinger. Vi har aldrig prøvet før, hvordan man lukker en skole ned og åbner den op igen. Der har skolelederne ligesom andre ledere i kommunerne skullet bruge deres sunde fornuft til at træffe en række beslutninger, hvor de ikke kendte svaret.

Betydningen af ledelseskommunikation og meningsskabelse Som ansvarlig i forvaltningen og i skolen er man nødt til at forsøge at give mening i det, som umiddelbart forekommer forvirrende og modstridende og konfliktfyldt. Krisekommunikation skal helst være entydig, men det er så afgørende vigtigt at sætte ord på og melde noget ud, selvom man ikke ved noget.

Tid til tillidsdagsorden Giv rammer, klare målsætninger og hav tillid til, at de kan fyldes ud nedefra. Der er behov for en gennemgribende tillidsreform. Vi skal turde decentralisere fra stat til kommuner og fra forvaltninger til skoler i tillid til, at folk er kapable, dygtige og højt motiverede. At det er så gået forbløffende godt er en triumf for vores tilpasningsduelige samfund.

40 plenum | sept 2020

været at fortælle de gode historier fra klasserne og undervisningen. ”Jeg tror, at noget af det vigtigste har været at udvise ro og udholde uvisheden og stå i spidsen for, at det går nok,” forklarer hun. Siden nedlukningen har ledelsen på Nørre Fælled Skoles holdt ledelsesmøder hver dag: ”Vi er en samlet ledelse med en samlet opgave, og vi skulle bruge alle ressourcer på at løse den her opgave,” understreger Maike Raahauge og tilføjer: ”Ledelsesmæssigt er vi meget skarpe på, at vi alle sammen taler ind i det samme sprog om, hvad der kan lade sig gøre, og det er den her vej, vi går. Der er ikke plads til syv tolkninger eller særløsninger. Så sammentømring af ledelsen er blevet tydelig,” konstaterer den københavnske skoleleder. Derudover har alle ledere haft opringninger til personalet i nedlukningsperioden. Der blev lavet telefonkæder på tværs af indskoling og udskoling for at sikre, at alle, både ledere og medarbejdere, var i kontakt med fire kolleger i huset. ”Det var i håbet om, at det kunne skabe en forståelse for hinanden, men også for at støtte dem, som måske var mere ensomme. Arbejdspladsen er jo et stort socialt rum, så nedlukningen har også været et kæmpe socialt tab,” siger skolelederen. Maike Raahauge synes, at det har været svært at være nærværende leder under Coronakrisen. ”Jeg synes, det har været sindssygt hårdt. Foråret er i forvejen en travl tid for os, men vi har hele tiden skulle arbejde med plan a, b, c og d, og vi har jo også et næste skoleår, der skal hænge sammen, så vi må planlægge med forbehold. Jeg tror ikke, nogen skoleledelser landet over har holdt påskeferie i år, og der er også røget weekender,” siger hun. Praktik i påsken Lance Luscombes påskeferie blev også inddraget, da de yngste elever skulle starte op igen i april. ”Men indskolingslederen og jeg blev enige om, at den planlægning tog vi os af, og så kunne de to andre afdelingsledere holde fri. Men det handler også om i ledelsesteamet at kigge på ressourcerne, og hvordan vi bruger hinanden bedst for ikke at brænde. Det har været en kæmpe belastning,” siger han ærligt. På Tåsingeskolen, der er Svendborgs største skole med 800 elever fordelt på tre matrikler, gik krisen også ud over viceskoleleder Lina Birgitte Johansen påskeferie. Blandt andet brugte hun og skolelederen fire timer

på at laminere skilte, der skulle sættes op på døre, toiletter og i klasselokaler. ”Der var rigtig meget praktisk arbejde – bare at gå rundt og hænge alle de skilte op på en skole, der er låst og lukket. Vi stod med de store planer over skolen for, hvilke døre de forskellige klasser kan komme ind og ud af, og hvilke toiletter de kan bruge. Bare at få tegnet ind på en oversigtstegning, hvor eleverne skulle gå hen, og hvor forældrene kunne aflevere deres børn, det tog tid,” fortæller Lina Birgitte Johansen. Hun er en del af et stort ledelsesteam på syv mellemledere ud over den øverste skoleleder på Tåsingeskolen. Men i løbet af genåbningen blev planer og information også delt med ledere af kommunens andre skole til inspiration – eksempelvis planen over, hvilke døre 0.-5. klasserne måtte benytte. ”Så modtog vi til gengæld på et senere tidspunkt en forældreinformation udarbejdet på en anden skole, som vi kunne låne og bare rette få ting i. På den måde er vidensdelingen gået hele vejen rundt, så vi ikke alle sammen skulle opfinde den dybe tallerken,” siger hun. Tåsingeskolen besluttede at bruge Google Meet til at kommunikere med. Men da det ikke var noget, de i forvejen anvendte, kunne medarbejderne komme dumpende ind på kontoret i 10-pausen eller 12-pausen eller efter skoletid og få et kursus, inden nødundervisningen gik løs. ”Det har været en periode, hvor vi har måtte træde stien, samtidig med at vi gik på den. Vi er jo ikke vant til distanceledelse i en folkeskole,” konstaterer viceskolelederen. Struktur og ro Under de to genåbninger har klare forventninger og tæt samarbejde mellem forvaltningen og skolerne betød det, at eleverne i Svendborg kunne komme tilbage i skole på dagen, som regeringen havde fastsat. ”Vi fik jo nogle udmeldinger fra Undervisningsministeriet, som skulle oversættes til den enkelte kommune. Og der har vi været meget privilegerede af en skolechef, der med sin forvaltning har været oversættelsesleddet til, hvordan vi gør på de 11 folkeskoler i Svendborg kommune. Så strukturerne kom meget hurtigt i faste rammer,” siger Lina Birgitte Johansen. Hun oplever, at især skolens sårbare elever med risiko for angst og skolevægring profiterede af nødundervisningen i trygge rammer derhjemme. ”Bagefter er de kommet stærkt tilbage og har øget deres timetal. Det betyder, at vi sta-

dig bruger de virtuelle medier til nogle af de sårbare børn, selvom de er tilbage i skolen, og holder møde en gang om ugen med deres forældre og med eleverne selv via skærmen om, hvordan det går. Der har vi fået et redskab til at holde fast i nogle, som ikke er endt ud i skolevægring,” konkluderer hun. I løbet af genåbningens første uge oplevede Maike Raahauge, at lærere og elever faldt mere til ro og affandt sig med de stramme regler og for, hvilke trapper, de måtte bruge, og hvor i gården, børnene måtte lege. Men med tiden og flere informationer udefra blev billedet mere mudret, og det var svært at holde den stringente linje. ”Hvis der har været tvivl, om man fx kunne spille stikbold, så fulgte vi retningslinjerne rigidt. Vi har haft en hygiejnesygplejerske ude, og på de områder, der ikke var vores egne pædagogiske, var vi nødt til at køre helt dogmatisk,” fortæller lederen af Nørre Fælled Skole, som vurderer, at der også fortsat er behov for en ret klar kommunikation, fordi de stadig skal kunne handle hurtigt, hvis skolen bliver ramt af corona. Hun mærkede alvoren tæt på, da der tikkede en besked ind om, at en forælder var syg af corona – en mild version heldigvis. ”Der gik så mange tanker gennem mit hoved. Hvad nu, hvis det havde været et barn på skolen, eller hvis det er det næste gang? Eller en medarbejder? Eller mig? Jeg var ikke forberedt på det mentalt. Pludselig kørte regler om GDPR og actioncards rundt i hovedet på mig. Indtil jeg genfandt det nære og fik talt med familien,” fortæller hun og minder sig selv om, at med alle i risikogruppe og med sårbarheder hjemme og alle hygiejniske forskrifter overholdt, så burde det stoppe der. Siden eleverne kom tilbage på Bredagerskolen i Jelling, har Lance Luscombe hver morgen gået rundt og sagt godmorgen og gjort sig interessante observationer. ”For det første, at de børn, der har det svært, trives rigtig godt i faste rammer. Og der er utrolig stor ro om morgenen på skolen, fordi alle voksne er ude og tage imod, inden nogle børn sætter dagsordenen inde i klasserne. Så derfor vil mit udgangspunkt for det kommende skoleår stadig være, at alle voksne møder ind om morgenen og er klar til at tage imod børnene. For nogle betyder det mere tilsynstid, men et er tid, der er givet godt,” slår han fast.

På Nørre Fælled Skole røg alt, hvad der blev lagt ud på Aula, også på facebook. Det har Maike Raahauge tænkt sig at bruge fremover for at nå ud til flere forældre i det daglige. ”Nogle gange bruger vi kræfter på at fortælle forældre de samme ting. Og det er ikke alle forældre, der har mulighed for at komme på skolen til forældremøder, så jeg tænker det som en måde at kommunikere bredere i det daglige. Lige nu står vi over for en byggesag, og måske kunne det bruges til nogle månedlige infomøder,” siger hun. Da eleverne vendte tilbage til Bredagerskolen, var Lance Luscombe meget bevidst om at træde et skridt tilbage, så afdelingslederne igen fik den direkte kontakt til medarbejderne i deres afdelinger. Desuden stoppede han med de daglige forældreskrivelser, så beskeder fremover kom direkte fra den nærmeste leder. Men generelt tager han den erfaring med, at skolens ledelse vil kommunikere på andre måder. ”Vi skal simpelthen inddrage de her nye medier, der hvor det giver mening. De kan ikke alt, men de kan rigtig meget. Vi har lige holdt infomøde om en ny skolestruktur næste år, hvor vi havde 180 forældre med på

Fælles erfaringer De tre ledere har fælles erfaringer fra forløbet omkring digitale medier og online møder.

Når der er en krise, er der en, der skal stå forrest. Derfor blev vi enige om, at jeg kommunikerer. Det har så også en pris, hvor afdelingsledernes direkte kontakt til de ansatte i deres afdeling ikke bliver så tydelig, siger Lance Luscombe.

Meet. Så mange ville normalt aldrig komme til et fysisk møde,” siger han og konstaterer: ”Det her er det største efteruddannelsesforløb, der er blevet sat i gang i Danmark på kortest tid. Lærerne er blevet sluppet fri på den måde, at de har skullet tænke i helt andre baner. Når nogle havde lavet noget, blev det postet og delt, og så var der andre, der blev inspireret på tværs af alle årgange. Prøv at se, hvordan man kan få voksne mennesker til at udvikle sig i det øjeblik. Det er der kommet helt vildt meget god ny viden ud af.” Det er Maike Raahauge helt enig i. Men, understreger hun: ”Vi skal passe på med at drage fejlkonklusioner på et spinkelt grundlag. Men det her viser, at vi kan mere, når vi rent faktisk forstår grundlaget, og her har der bare ikke været tvivl. Vi har kunnet stå med dødeligt udfald, hvis nogen ikke lige gider at vaske hænder. Det er altså noget andet, end om vi vil have tysk lagt fredag eftermiddag eller fredag morgen,” siger den københavnske skoleleder. Malene Mølgaard er freelancejournalist

plenum | sept 2020 41

E n da g p å ar b e j d e t Tekst og foto Lars Salomonsen

NY SERIE: I forrige, i dette og i næste nummer af Plenum følger vi en skoleleder og to mellemledere gennem en almindelig arbejdsdag – så almindelig som den nu kan være.

7:50

Møder på arbejde.

8:05

Henter kaffe og fylder maskinen op.

7:59

Rundtur på skolen. Hilser på næste hold af elever der venter på at blive hentet af deres lærere. Taler om at busserne har flag på og at det jo var 4. maj aftenen før.

7:57

Skoleleder Lotte Christensen kommer og tjekker op på dagens aftaler og møder.

42 plenum | sept 2020

8:09 Spritter hænder af.