Plenum september 2020

Samarbejdets ånd Ny lærerarbejdstidsaftale mellem DLF og KL ventes snart at blive stemt hjem

S KO L E L E D E R F O R E N I N G E N S M AG A S I N • N R . 4 • S E P T 2 0 2 0

s. 06

Ny hovedbestyrelse Tre nye ansigter kom ind i HB ved det virtuelle repræsentantskabsmøde s. 22

Corona og læring Noget af et benspænd er det, men måske man også kan lære af det?

S. 30

KUNSTNERISK LEDERSKAB

Dramadronningen på overarbejde Anna Malzer er Danmarks yngste teaterdirektør nogensinde. Hun er både i tvivl, skråsikker, i fuld fart og succesfuld. Men da Coronakrisen ramte, skulle hun ikke kun lære at lede, men at krisestyre et teater truet på eksistensen. s. 12

E G I L T Y G N A F R B Ø U L T R A O N F S E G N I NY SN R Å E L O K S

I V R E D UN

KAN SNART BOOKES GRATIS I HELE DANMARK

LÆS MERE PÅ UDVIKLET SAMMEN MED VIRKSOMHEDER OG UNDERSTØTTER FN’S VERDENSMÅL ALT I ÉN PAKKE – LEVERES LIGE TIL SKOLEGÅRDEN LIFE er et nyt almennyttigt undervisningsinitiativ, der tilbyder gratis naturfaglige undervisningsforløb til grundskolen.

I LIFE Forløb arbejder klassen undersøgende og praktisk med aktuelle samfundsudfordringer fra virkelighedens verden.

Alle LIFE Forløb understøtter den almindelige undervisning og lever op til Fælles Mål.

LIFE.DK

ENZYMJAGTEN

NATUR/TEKNOLOGI | 6. KLASSE

WEGROW

BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 8. KLASSE

TURBOVÆKST

BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 9. KLASSE

Indhold

NR. 4

•

SEPT 2020

s. 30: Corona I s. 38: Corona II s. 46: Corona III s. 50: Corona IV s. 12

s. 66: Corona V

s. 58

S. 06: Arbejdstid. Lærerne har fået papir på det, efter 7 magre år. Nu venter der måske 7 fede år foran os?

S. 38: Corona II. Praktikere og forskere elaborerer på, hvad Coronaskolen betyder ledel­ sesmæssigt

S. 54: Undervisningsmiljø. Tre organisations­

S. 12: Kunstnerisk ledelse.

Danmarks yngste, kvindelige teaterchef blev kastet lige og direkte ud i krisen…

S. 42: At the office. Nummer 2 ud af 3 fotoreportager fra denne gang en mellemleders dag på job

S. 58: IoT i folkeskolen.

Foreningens partnerskabs­ projekt om at udbrede ny teknologi spreder sig

S. 22: Force majeure. Pga. Corona blev repræsentant­ skabsmødet udskudt til maj.

Læs reportagen!

S. 46: Corona III. De øver­ ste skolepolitikere fra landets fire største kommuner giver deres vurdering.

S. 62: Bæredygtighed. Selv om Thunberg er overhalet af Corona, er klima og miljø ikke mindre vigtigt

S. 30: Corona I. To skole­ ledere fortæller om deres også lærings/undervisningsmæssige erfaringer

S. 50: Corona IV. Hvad be­ tyder resurser/økonomien på skolen og i kommunen under krisen på sigt?

S. 66: Corona V. Hvordan satte virus sine tekniske/ digitale/virtuelle spor?

formænd bakker i fællesskab op om et konkret løft…

S. 20: Nye skoleledere!

S. 28: Virtuelt årsmøde20 S. 34: Ledelse & inklusion S. 56: Har fået nyt job S. 57: Mindeord S. 61: Hverdagsledelse S. 69. Klumme S. 70: Anmeldelser OBS: Skolelederjob.dk

s. 62

Folkeskolen handler også om menneskers samspil med naturen & hinanden

plenum | sept 2020 3

Sæt fokus på børn, mad og måltider - brobygning til skolen

Bestil materialet GRATIS på

www.denmagiskemadkasse.dk VIDSTE DU, AT FORSKNING VISER, AT FORMIDLING OG INFORMATION OM SUNDHED IKKE PÅVIRKER BØRN? Med Den Magiske Madkasse får din institution en kasse fyldt med inspiration og rekvisitter til lege og pædagogiske aktiviteter - så du på en eksperimenterende og legende måde kan arbejde med at gøre storbørnsgruppen nysgerrige og klar til skolen og de nye rammer, børnene møder i forhold til spisepausen.

I Den Magiske Madkasse arbejder børnene med madklogskab, madmod, madfællesskab og madglæde.

Tilmeld din institution og få Den Magiske Madkasse tilsendt helt GRATIS - se mere på www.denmagiskemadkasse.dk

Klik ind på

denmagiskemadkasse.dk og se mere

Samarbejdets ånd SKOL EL EDER FOR EN I NGENS M AGA SI N • N R. 4 • SEP T EM BER 2020

Ny lærerarbejdstidsaftale mellem DLF og KL ventes snart at blive stemt hjem s. 06

S KO L E L E D E R F O R E N I N G E N S M AG A S I N • N R . 4 • S E P T 2 0 2 0

Ny hovedbestyrelse Tre nye ansigter kom ind i HB ved det virtuelle repræsentantskabsmøde s. 22

Corona og læring Noget af et benspænd er det, men måske man også kan lære af det?

S. 30

KUNSTNERISK LEDERSKAB

Dramadronningen på overarbejde Anna Malzer er Danmarks yngste teaterdirektør nogensinde. Hun er både i tvivl, skråsikker, i fuld fart og succesfuld. Men da Coronakrisen ramte, skulle hun ikke kun lære at lede, men at krisestyre et teater truet på eksistensen. s. 12

SKOLELEDERFORENINGENS MAGASIN • NR. 4 • SEPT 2020

UDGIVER Skolelederforeningen Snaregade 10 A 1205 København K Tlf. 7025 1008 www.skolelederne.org ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Michael Diepeveen midi@skolelederne.org DESIGN OG PRODUKTION OTW A/S OPLAG 4.600 FORSIDEFOTO Jacob Nielsen ANNONCER DG Media as Havneholmen 33 1561 København V Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk dgmedia.dk ÅRSABONNEMENT 5 numre/år 275 kr.

Tlf. 7025 1008 ISSN 2245-0327 24. årgang MEDLEM AF Danske Specialmedier NYT JOB? Se Skolelederjob.dk

Af-sti-af-sted Et hektisk forår og forsommer var det, og alle er vi nu i fuld sving igen efter en skolestart, der med nogle få undtagelser er gået som vi kunne håbe på. Eleverne er vendt tilbage, og vi er på vej mod en normal skole, som den kan være. Så det er af-sti-af-sted, som vi kender det. Men vi ser også nye smittede rundt omkring, og der skal arbejdes med identifikation og isolation.

Så selv om vi skal nærme os den fulde folkeskolelov, så er det vigtigt fortsat at have skærpet opmærksomhed på Corona, og vi må være agtpågivende.

Skolerne skal være et sikkert sted for børn og ansatte, men vi skal også frem mod nye tider, herunder om muligt bygge på de positive erfaringer, der trods alt blev gjort, da det så værst ud. En evaluering af skoleformen og tiden med Corona deltager vi i med børne- og undervisningsministeren samt de andre af folkeskolens parter. For os er det afgørende, at der bliver truffet nogle beslutninger på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os på skolerne.

For nylig har jeg med næstformand Dorte Andreas og repræsentanter for KL, DLF, BUPL og deres Lederforening samt forældre- og elevorganisationerne været på skolebesøg. Det gav et godt indtryk af, hvordan folkeskolen – ikke mindst i disse tider – er præget af samarbejde og fællesskab. Folkeskolen har vist sin styrke under det pres, der er, og opstår der bekymringer og overvejelser, tackler man det. I den forbindelse kan I også altid kontakte Skole­ lederforeningen for bistand, råd og vejledning!

I maj måned lykkedes det os at afholde virtuelt repræsentantskabsmøde og få valgt en ny bestyrelse, som siden er mødtes flere gange, bl.a. lige før ferien til et todages seminar. Noget af det, vi vil tage med videre, er erfaringerne om, at mindre styring, mere dialog og plads til ledelse og selvstændige beslutninger øger motivationen og arbejdsglæden – også selv om dagene er lange. Foreningen har i den forbindelse peget på 40 forslag til forenkling/forbedring af folkeskolen, som er ved at vinde gehør.

Et vigtigt, positivt gennembrud er, at KL og LC/DLF er enige om en ny arbejdstidsaftale. Aftalen tager udgangspunkt i Lærerkommissionens anbefalinger om, at den gode skole forudsætter det gode lærerarbejde, god ledelse og ikke mindst et godt samarbejde. En enig hovedstyrelse i DLF bakker op om aftaleresultatet, og det gør Skolelederforeningen også. Det er en stor forløsning, at man endelig har sat et punktum i den strid, der blev åbnet med lockout og Lov 409, og som har ulmet i baggrunden.

Aftalen betyder bl.a., at kreds og kommune forpligtes til samarbejde om planlægningen af skolernes vilkår. På samme måde skal skolens ledelse samarbejde med lærernes TR om planlægningen af lærernes mulighed for at kunne udføre opgaverne. Lærerkommissionen kunne konstatere, at en stor del af folkeskolerne allerede arbejder på den måde – så vi skal gøre det, vi i forvejen er gode til: Arbejde med transparens og medindflydelse i forhold til planlægning og gennemførelse af skoleårets opgaver, samtidig med at ledelsesretten stadig respekteres.

Læs reportagerne i dette blad om, hvordan skolerne gør deres erfaringer med Corona og løser opgaverne, det virtuelle årsmøde, om den nye arbejdstidsaftale for lærerne og OK21 samt de hovedmål, som hovedbestyrelsen og foreningen umiddelbart vil forfølge – som jeg også uddyber i videoen.

Claus Hjortdal Formand, Skolelederforeningen

Formanden om foreningens strategi og mål for den kommende periode

plenum | sept 2020 5

OK 2 1 Af Af Michael Diepeveen | Illustration OTW

OM AT KOMME

OVERENS

Så kom der en læreraftale på plads, der godt nok skal stemmes hjem. Men det tyder alt på, da enig HS i DLF bakker op om aftaleresultatet, og det gør Skolelederforeningen også. Til gengæld kan vi ikke vente et overenskomstforløb, som vi kender det, da Corona er en usikkerhedsfaktor.

Efter måneders forhandlinger har KL og Lærernes Centralorganisation/DLF indgået en aftale, der nu sendes til urafstemning blandt lærerne og godkendelse i KL’s bestyrelse. Aftalen skaber bl.a. forpligtende rammer for det lokale samarbejde med henblik på at give lærerne indsigt i og indflydelse på den måde, kommunerne og skolerne prioriterer lærernes arbejdstid på.

Med den historik, der har været helt tilbage fra lærerlockouten i 2013 og ikke mindst med tanke på den kæmpe indsats, der lægges for dagen i folkeskolen i forbindelse med Corona-situationen, var det håbet, at parterne KL og LC formåede at bøje sig mod hinanden og ville nå frem til et forlig. Og det ser heldigvis også sådan ud nu. En aftaletekst1 på en snes sider ligger klar.

En ny lærerarbejdstidsaftale bliver væsentlig anderledes end tidligere aftaler. Aftalen tager sit udgangspunkt i “Ny start”, som hviler på Lærerkommisionens anbefalinger om at den gode skole forudsætter det gode lærerarbejde, god ledelse og ikke mindst et godt samarbejde.

Hvor Lov 409 altså falder væk, og der også på forpligtende vis bliver plads til flere nuancer.

6 plenum | sept 2020

Aftalen tager konkret udgangspunkt i samarbejdssporet, hvor kreds og kommune forpligtes til samarbejde om planlægningen af skolernes vilkår. På samme måde forpligtes skolens ledelse at samarbejde med lærernes TR om hvordan planlægningen bedst kan understøtte lærernes mulighed for at kunne udføre opgaverne. Samtidig med at skole­ lederne skal arbejde med transparens og medindflydelse i forhold til planlægning og gennemførelse af skoleårets opgaver, så respekteres ledelsesretten stadig.

“Det er befriende, at man efter 7 år endelig har sat et punktum i forhandlingerne mellem KL og LC om lærernes arbejdstid.

Lærerne har krav på en overenskomst og skolen har brug for at vi ikke skal have den uforløste kamp inde i hverdagen”, siger foreningens formand Claus Hjortdal, og fortsætter: ”Nu ser vi fremad, og når aftalen forhåbentligt er stemt i hus, vil vi glæde os over at kunne arbejde videre med at gøre en god folkeskole endnu bedre”.

Aftalen skal senere godkendes i KL’s bestyrelse og vil blive sendt til afstemning blandt lærerne ultimo august/primo september, så

resultatet er klar til DLF’s kongres i slutningen en september. Her har DLF’s formand Ander Bondo i øvrigt meddelt, at han trækker sig som formand. Det har været en 18 årig periode med mange gode ting og både rolige stunder, men også diverse kontroverser, lockout, 409 og altså nu sandsynligvis en ny central aftale, der skaber ro på igen. Så cirklen er sluttet. ”Jeg er positiv overfor at det er lykkes at indgå en aftale og langt hen ad vejen bygger den på det gode samarbejde, der allerede finder sted i mange kommuner, som vi kender det fra de lokalaftaler, der er i mange kommune. Jeg gjorde i DLF’s hovedstyrelse opmærksom på, at vi anerkender at det er deres aftale, men de lokalt skal inddrage vores forening i samarbejdet, for at det skal være et samarbejde. Det skal vi nok løbende gentage, og det skal vi nok håndtere”, siger Claus Hjortdal.

OK’21 i øvrigt Skolelederforeningen er ikke kun en professionsforening, men en fagforening med fokus på at forbedre skoleledernes løn- og arbejdsvilkår. Og normalt skulle OK21 være

Hold øje med udviklingen, arrangementer på hjemmesiden, nyhedsbrev, FB-platformen mv. lagt på skinner og følge en stram plan, togene skulle så småt forlade perronerne, læsset med ønsker og fra begge sider af bordet.

Men under Corona er det lidt op ad bakke for skolen, medarbejdere, elever, forældre og ledelse, og selv om den nye arbejdstids­ aftale for lærerne er en vigtig knast, der skulle høvles af inden de generelle og specifikke OK21-forhandlinger, er det vi i skrivende stund (medio august) ved om de offentlige overenskomstforhandlinger, at vi reelt ikke ved så meget.

OK21 bliver sandsynligvis ikke til så meget lige nu, da Corona bl.a. presser den offentlige økonomi, og der er en regning, som skal samles op nationalt og lokalt. Og det er der forståelse for langt ind i fagbevægelsen, hvor kun pt. sygeplejerskerne og pædagogerne holder fast i, at der skal forhandles på deres områder, da de ser sig særligt i frontlinjen. Ærgerligt, da det jo er en legitim anledning for Skolelederforeningen som fagforening og skoleledere til at drøfte vores selvstændige lederoverenskomst, vores ledelsesvilkår, arbejdstid, løn mv. med de relevante arbejdsgivere.

Det skulle andre faggrupper også gøre.

Men hovedsynspunktet2 lige nu er, at man går efter at ville forlænge de nuværende, gældende overenskomster med et år og i stedet få generelle procentvise lønstigninger, der som minimum sikrer reallønnen – og altså lige nu uden at gå i detaljer med meget andet3. Det gælder alle de hundrede af faggrupper og ledere i de offentligt ansattes organisationer og ikke kun skolelederne. Ikke en ønskværdig, men nødvendig situation, hvor man må se tiden an.

Bevarelsen af reallønnen kan endda være usikker, da den reguleringsordning, der knytter den offentlige lønudvikling til den private, kan vise sig at blive negativ. For-

handlingerne på det private område blev afsluttet i foråret, inden Corona viste sit grimme ansigt, og det til tilfredshed for alle parter for de næste tre år med pæne lønstigninger, forbedring af mindstelønnen, bedre muligheder for orlov og valgmuligheder i forhold til arbejdstid, løn, pension, uddannelse m.m. Men igen har forårets store fyringsrunder og nedskæringer gjort indhug i de ellers gode OK-resultater.

Uvisheden om økonomien lukker pt. ned for særlige ønsker, krav og andre scenarier.

Det gælder bl.a. en tanke om, at lønstigninger i højere grad udmøntes krone-for-krone fremfor procentvis lønstigning til fordel for lavtlønsgrupper, som har følt sig overhalet over årene. Ikke en idé, som er født i vores eller mange andre mellem- og højtuddannedes baggård, og som næppe bliver til noget i denne omgang. At særlige faggrupper skulle udtages til separat forhandling, virker heller ikke rigtig realistisk.

Perspektiver for skolelederne Hvad udad tabes, skal indad vindes. Den til tider lidt golde ledelseshverdag med rapportering, målinger, testning og regneark skal forvandles til næringsrig muld med bedre grobund for bl.a. pædagogisk ledelse, mere tæt-på og mindre ledelse opad. Der er brug for øget selvbestemmelse for alle folkeskoler og ledelsen af dem, og det arbejder Skole­ lederforeningen på. Vi har derfor fremlagt 40 forslag til afbureaukratisering af ledelsesarbejdet4, som ikke kun har været et showoff, men på flere områder er ved at blive realiseret, bl.a. elevplaner, test, karakter, elevplaner m.m. i til diskussion.

Vi ønsker at skifte topdown-styring, overflødig dokumentation og rapportering ud med øget frihed til ledelse. Vi ønsker en dialogbaseret udvikling af skolen, frem for det

der har været, nemlig en stigende mål- og kontrolfokuseret tilgang. I stedet for at være kastebold mellem ideologier og styring på både lokalt og nationalt niveau, bør folke­ skolen – de enkelte skoler – få mere selvbestemmelse. Også det er en vej frem mod bedre ledelsesvilkår, og heldigvis er afbureaukratisering et emne, som den nuværende S-regering sammen med dens støttepartier tydeligt har formuleret i det såkaldte forståelsespapir.

Lige nu er fokus selvfølgelig bundet meget op på Corona, status på smitteudviklingen og de arbejds- og undervisningsforhold, der er som følge af retningslinjerne for at mindske risikoen for smitte, der er udsendt af Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Skolerne, medarbejdere, ledelse og folkeskolen som helhed har i løbet af foråret udvist en formidabel omstillings­ parathed5 med nedlukning og to genåbninger med så også et kæmpe arbejdspres og øget tids- og resurseforbrug, der er oparbejdet blandt ledelse og nogle medarbejdere.

Det skal der være økonomisk sikkerhed for, og det arbejder Skolelederforeningen ikke mindst lokalt på, at der gives tilsagn for.

Selv om der næppe ligefrem udsigt til ekstra belønninger, skal regningen ikke tørre økonomien af på skolen og ledelsen. Som nævnt kan det som noget positivt ved denne situation være, at kontrol veksles til tillid, og styring til dialog. Foreningen6 holder i september en ny kursusrække for foreningens bestyrelser og et virtuelt medlemsmøde om erfaringerne om ledelse i en Coronatid, vilkår mv. for foreningens formandskab, HB og alle medlemmer, der er interesseret.

Michael Diepeveen er redaktør

NOTER 1

æs her: www.kl.dk/media/24743/ L aftale-om-arbejdstid-for-undervisere-i-kommunerne.pdf

2

I FH, Forhandlingsfællesskabet og de store forhandlingsorganisationer, som vi er en del af.

3

e dog omtalen af SkolelederforS eningens foreløbige oplæg til OK21 i Plenum 3-20, s. 58-59.

4

e foreningens ’40 ’fede forslag til S en forbedret folkeskole, som ligger på hjemmesiden.

5

oreningen har gennemført flere F undersøgelse af lederarbejdet i en Coronatid., se web.

6

kolelederforeningen har fx afholdt S et ”Virtuelt OK21- møde” for repræsentantskabet 5. maj.

plenum | sept 2020 7

noter

ELEVPLANER En regeringsnedsat rådgivningsgruppe anbefaler at droppe elevplanerne i deres nuværende form og erstatte dem med mere individuelle evalueringsløsninger. Det er Skolelederforeningen enig i.

Rådgivningsgruppen er sammensat, så elever, forældre, lærere, uddannelsesvejledere, skoleledere og andre af folkeskolens parter er repræsenteret.

Anbefalingen lyder: Afskaf elevplanerne og giv de enkelte skoler større frihed til at bestemme, hvad der skal træde i stedet.

Foreningen hilser rådgivningsgruppens anbefalinger velkommen. De falder helt i tråd med de ”40 anbefalinger om afbureaukratisering og regelforenkling i folkeskolen”, som foreningen sidste år præsenterede for undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Næstformand Dorte Andreas siger: ”Vi er glade for, at man anbefaler at afbureaukratisere elevplanerne. Men er også enige med rådgivningsgruppen om, at der fortsat bør være en

forpligtelse til at evaluere og give eleverne feedback, idet det behøver ikke være ens alle steder. Det her lægger op til, at man på den enkelte skole og kommune og i skolebestyrelsen får en drøftelse af, hvad der giver værdi og mening for ens skole, og hvor meget det skal fylde”.

Sorømøde Undervisningsminister Rosenkrantz-Theil har forsat traditionen med at få alle parter i og omkring skolen samlet til fælles møde i Sorø – nu blot ikke kun én gang årlig, men i form af flere, kortere møder.

Rådgivningsgruppens anbefalinger tager afsæt i problemer, som gruppen med bistand fra EVA har afdækket i forhold til de nuværende elevplaner.

Hvor sidste Sorømøde ultimo februar handlede om inklusion i folkeskolen, har ministeren inviteret til møde lørdag den 5. september med fokus på, hvad skolerne m.m. kan lære af Corona-krisen.

Blandt andet er planerne tidskrævende – i skoleåret 2017-18 brugte lærerne i snit 17 timer på elevplaner. Dertil kommer, at planerne har en social slagside, da de er svære for nogle elever og forældre at afkode.

Claus Hjortdal deltager på vegne af Skolelederforeningen på mødet, hvor politikere, embedsmænd, eksperter og organisationsfolk er samlet for at blive klogere og netværke.

Erstatningen skal fokusere på at støtte og kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen med måske også en ændring af vurderingen af uddannelsesparathed er således på vej, alt efter de politiske forhandlinger.

Lederpanel Fagbevægelsens Hovedorganisation har over 40.000 ledermedlemmer, som Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er tals­person for.

MARS

÷

Nasa har netop sendt roveren Perseverance med bl.a. dansk produceret teknologi på mission til Mars.

Her skal den lede efter spor af liv og forberede senere mulige ekspeditioner med mennesker.

GRAFIK: PANTHERMEDIA

Perspektivet er at oprette en egentlig rumbase her inden for 40 år.

Det forudsætter dog politisk vilje og mange penge.

8 plenum | sept 2020

FH etablerer nu et lederpanel, bestående af ledere fra FH’s organisationer, herunder skole­ledere. Formålet er at sætte fokus på vigtige ledertemaer over for beslutningstagere og i offentligheden – samt forbedre vilkår og rammer for lederne i den offentlige sektor.

Der gennemføres to undersøgelser i panelet om året. Undersøgelserne vil tage ca. 10 minutter pr. gang og kan handle om temaer som digitalisering, lederes arbejdsforhold og ledelse under Coronakrisen mv.

Det er frivilligt, om man vil være med, og man kan når som helst framelde sig. Panelundersøgelserne vil være anonyme og behandles i overensstemmelse med de gældende persondataregler.

VIL DU være med til at sætte en dagsorden, så gå ind på fho.dk > Lederpanel

Vi nøjes ikke med at takke loyale medlemmer.

Vi giver dem penge tilbage.

Jane Rohde Olsen er ikke kunde i et forsikringsselskab. Hun er medlem af et forsikringsfællesskab, hvor vi er sammen om at sikre hinanden. Som medlem har Jane trofast bidraget til fællesskabet i 17 år. Derfor er hun en af de mange, som i december fik del i de over 114.000.000 kr., vi udbetalte i loyalitetsrabat til vores medlemmer sidste år.

Vil du også være en del af forsikringsfællesskabet, så læs mere på lb.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S • CVR-nr. 16 50 08 36 • Farvergade 17 • DK-1463 København K

noter

Efter 18 år som formand med op- og nedture og med de magiske initialer ABC, så stopper Anders Bondo Christensen som lærerformand i DLF. Det sker officielt i forbindelse med DLF’s ordinære kongres den 22.-23. sept., hvor der så er valg til ny formand.

Naturfag GRAFIK: PANTHERMEDIA

Samarbejdet mellem skoleledelsen og skolernes ressourcepersoner inden for naturfagsområdet er i fokus, når Astra – det nationale naturfagscenter, Skole- lederforeningen og Børne- og Under­- visningsministeriet i november 2020 ved en række regionale arrangementer samler skoleledere og ressourcepersoner. Dorte Andreas, næstformand, har bl.a. et indlæg på foreningens vegne.

Arrangementerne “Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen” har til formål at understøtte en strategisk, systematisk og samskabende udvikling af skolens naturfaglige kultur. I løbet af dagen foldes udfordringerne på naturfagsområdet ud, og mulige retninger for udvikling af området præsenteres.

Deltagerne vil i løbet af dagen udarbejde et udkast til deres skoles fælles lokale naturfagshandleplan. Programmet tager udgangspunkt i erfaringer med arbejdet med lokale naturfagshandleplaner på skoler og i kommuner, bl.a. erfaringer fra nogle af de knapt 300 skoleledere og ressourcepersoner, der deltog i en lignende runde arrangementer sidste år.

Helt tilbage i 00’erne, hvor ABC var kredsformand i det sønderjydske var han så populær, at grænseområdet blev kaldt for Bondo-land.

Inden han blev valgt i 2002, havde han været lærer i 20 år. Derefter gik det hurtigt op i graderne som formand for også LC, det daværende FTF-K og KTO. Altid tilsyneladende i top­form, velargumenteret og for det meste vellidt.

Bondos tid har været en periode med meget store forandringer af folkeskolen. Mere eller mindre kontante nedskæringer har præget billedet, den store strukturreform med kom­munesammenlægningen gav færre og større kommuner – og færre og større skolen. PISAmålingerne introduceret i startet af 00’erne har også ført mange målinger og megen bureaukrati med sig.

Større og mindre reformen er det blevet til.

Ikke mindst inklusionsreformen, hvor flere børn med særlige behov skulle inkorporeres i folkeskolen, og så den store folkeskolereform fra 2014, der mere eller mindre havde direkte

(økonomisk) forbindelse til lærerlockouten året før og Lov 409, som et bredt flertal i folketinget vedtog som indgriben i konflikten.

Det var et hårdt slag for og ikke mindst for Anders Bondo som formand, som ellers havde haft held med pædagogiske-læringsmæssige initiativer og med at få forandret lærerimaget fra lønmodtager til professionsrepræsentant. Men konflikten slog DLF hjem i Ludo, så meget, at den folkelige sympati, der ellers havde være sparsom, voksede sammen nye politiske konstellationer.

Frem for alt kan man bemærke, at ABC stod distancen. Han hverken løb fra pladsen eller er blevet søgt væltet. På sit eget initiativ trækker han sig nu slut september. Anders Bondo Christensen går over i historien som en af de store formænd for DLF. I dag er cirklen på en eller anden måde sluttet, idet Lærerforeningen og KL er enige om en ny arbejdstidsaftale, så der igen på centralt niveau er en skriftlighed om, hvordan ba­lancen kan findes mellem et på den ene side fleksibelt arbejdsmiljø og på den anden det grænseløse arbejde. Det ser ud til at blive stemt hjem, og meget andet usagt er det også en sejr for Bondo.

NEDTUR Ifølge Danmarks Statistik skrumpede den danske økonomi med 7,4 procent i andet kvartal i forhold til første kvartal.

Det er et rekordstort fald

Læring hele livet En ny rapport fra Vive – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – dykker ned i spørgsmålet om: Tilbageførte elever og overgang til ungdomsuddannelse.

Den politiske ambition om FIND INVITATION, PROGRAM omstilling til øget inklusion OG TILMELDING HER: i første halvdel af 2010’erne indebar, at Astra.dk/forankring/kalender flere elever med særlige behov

10 plenum | sept 2020

blev inkluderet i den almindelige undervisning i folkeskolen i stedet for at modtage undervisning i segregerede undervisningstilbud, fx på en specialskole eller i en specialklasse.

Desuden var forventningen at flere fra denne gruppe på sigt ville fortsætte i ungdomsuddannelse.

Nu er der sjældent to elever, der er ens. Men VIVE’s undersøgelse viser generelt, at ’tilbageførslen’ øger sandsynligheden for at være i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter afslutning af grundskolen med 21 procentpoint efter 1 år, og 14-15 procentpoint efter 2 og 3 år.

Ud over at der er en øget sandsynlighed for uddannelsesaktivitet, viser analyserne, at tilbageførsel også øger fremdrift/fastholdelse på uddannelsen. Så inklusionen virker altså for nogle.

RAPPORTEN FINDES på vive.dk

GRAFIK: PANTHERMEDIA

BONDO STOPPER

SKAL DIN DRØM GØRES TIL VIRKELIGHED? FREMTIDENS LEGEPLADSER OG SAMLINGSPUNKTER Bæredygtige legepladser.

Skandinavisk design, kvalitet og sikkerhed.

Leg og bevægelse i fokus.

Løsninger i alle prisklasser.

Vi er nysgerrige på udvikling af leg, aktivitet og nye læringsformer. Vi tror på den frie leg og vi skaber de bedste rammer for den. Vi vil gerne skabe hybride samlingspunkter, som skaber liv og giver høj brugsværdi for alle som samles omkring vores løsninger.

GRATIS LØSNINGSFORSLAG OG 15% RABAT PÅ DIT NÆSTE LEGEPLADSPROJEKT Hent tilbuddet her: maxplay.dk/plenum

Falkevej 5, 4600 Køge | +45 7020 9393 | info@maxplay.dk | www.maxplay.dk |

po rtræ t Af Martin Leer Scharnberg | Foto Jacob Nielsen

Som landets yngste leder på et teater var 27-årige Anna Malzer allerede på ukendt grund. Og da Coronakrisen pludselig ramte, forvandledes hendes ledelsesansvar fra en stejl læringskurve til en ren overlevelseskamp.

Selvtillid og ærlighed har hjulpet hende igennem stormvejret.

Teaterdirektøren, der havnede i et stormvejr 12 plenum | sept 2020

› ›

plenum | sept 2020 13

po rtræ t

For mig er teatret en forsamlingsplads uden lige

BLÅ BOG ANNA ANDREA MALZER

• Født 25. september 1991 •O pvokset på Amager, bor i Nordvest i København •H ar en kæreste og ingen børn •F andt først interesse for teater, da hun var i starten af 20'erne og blev uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2018 •V ar kunstnerisk leder på Teater Momentum i Odense i sæsonen 2018/2019 •V andt i 2019 en Talentpris til Årets Reumert for hendes stykket ’16:29’ •B lev 1. juli 2019 Mungo Parks nye teaterdirektør •M ungo Park har ligget i Allerød siden 1992. I sidste sæson solgte teatret omkring 35.000 billetter

14 plenum | sept 2020

lede en hverdag er jo nyt for mig. Så at skulle lede midt i en krise, hvor jeg har skulle være motiverende, men samtidig også ærlig omkring udsigterne har været enormt svært. For i perioder har jeg heller ikke selv vidst, hvad der kom til at ske, og det har også været ude af mine hænder langt hen ad vejen,” siger Anna Malzer.

N

ogle træer troner nærmest urokkeligt op fra skovbunden. Med massive stammer med tæt og tyk bark, der ligner et skudsikkert panser, og med tårnhøje trækroner, hvor bladende breder sig ubekymret. Den slags gamle træer, der står i skoven på en standhaftig, ubevægelig facon. Som om de nærmest udstråler en tro på, at de aldrig kan væltes.

Og så er der de yngre træer. De nye i klassen. De træer, der drømmer om at skyde i vejret, men som først lige er begyndt deres vokseværk og vis rodnet endnu ikke har taget fast greb i skovbunden. Sådan et træ, som kan blive væltet omkuld i stormvejr.

Sådan et træ er Anna Malzer. Og sådan et stormvejr har hun netop befundet sig i.

Hun er skudt op de seneste år. Anna Malzer er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstsskole i 2018 og blev kunstnerisk leder på Teater Momentum i Odense. Året efter som 27-årig blev hun teaterdirektør på Mungo Park i Allerød – og dermed blev hun Danmarks yngste teaterdirektør nogensinde.

Det var ukendt grund. En førstegangsoplevelse med så stort et ledelsesansvar. Og ikke engang ét års erfaring nåede hun at samle sig som teaterdirektør, før det ukendte og førstegangsoplevelserne blev mangedoblet, da Coronakrisen ramte.

Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts, forsvandt billetindtægterne fra den ene dag til den anden på landets teatre, der måtte lukke og aflyse alt. ”Det har været kaotisk krisestyring. Og bare det at

Truet på eksistensen Mens hullet i kassen voksede dag for dag, voksede også Anna Malzers usikkerhed, om Mungo Park ville få hjælp fra statens hjælpepakker. Fordi Mungo Park ligesom langt de fleste teatre delvist er offentligt støttet og delvist drevet af kommercielle indtægter, faldt teatret imellem hjælpepakkernes krav og kriterier for økonomisk støtte.

Først efter to måneder kom en hjælpepakke, der gav Mungo Park økonomisk vished for en stund. ”Vores teater er så lille, at hvis vi fyrer et menneske, så fyrer vi en nøgleperson. Hvis vi fyrer en i presseafdelingen, så har vi ikke længere nogen presseafdeling. På den måde har Coronakrisen været et eksistenstruende farvand. Det har ikke handlet om fyringer eller ej. Det har handlet om, hvorvidt vi skulle vi lukke eller ej. Fra første sekund faktisk.” ”Tøjbutikker har kunne flytte deres handel over på nettet. Der er sværere på teatret. Teater skal foregå på scenen og opleves af publikum i salen. Så jeg har ledet en gruppe mennesker, som har følt sig truet på deres fagligheds eksistens, og som har stillet sig selv spørgsmålet: ’Kommer jeg nogensinde til at lave teater igen?’ Det svar kunne jeg ikke give dem.”

Vished kunne Anna Malzer ikke give sine medarbejdere. Men hun kæmpede for dem ved blandt andet at tone frem i pressen og råbe politikerne op.

Hun skrev en kronik direkte henvendt til Mette Frederiksen i Politiken, som satte gang i debatten om en speciel hjælpepakke til teatrene.

Indtil videre har Anna Malzer hverken ladet sig knække eller vælte i stormvejret. Mungo Park er kommet igennem Coronakrisen uden afskedigelser.

Nu er de åbnet igen, men det er med større afstand og halve sale. Og det er stadig en udfordring, hvordan Mungo Park skal overleve sæsonen igennem, hvis ikke salene åbnes mere op, eller at der er yderligere hjælpepakker på vej, siger Anna Malzer.

Coronakrisen har endnu ikke sluppet sit greb, og Anna Malzer må fortsat kæmpe for ikke at blæse omkuld. Men teatrets undtagelsestilstand har ikke kun været ruskende modvind. Det har også været værdifuld læring. ”Det har været intenst og nervepirrende, men det har også givet anledning til nogle gode snakke med skuespillerne og de øvrige medarbejdere. Hvor vi har spurgt os selv og hinanden, hvilken slags forestillinger det var, vi gerne ville lave, når vi kunne åbne op igen. For at blive truet på ens eksistens-

plenum | sept 2020 15

›

po rtræ t

grundlag kan også ses som en mulighed for at rykke tættere på ens eksistensberettigelse og tale om, hvorfor vi arbejder med det, som vi gør, og hvordan vi gerne vil gøre det bedst muligt i fremtiden.”

Et opgør med teater-traditioner Anna Malzer har ikke kun styret Mungo Park foreløbigt igennem en historisk krise. Under Coronakrisen har Mungo Park endda fået omkring 400 nye årskortholdere. Imponerende tal for et teater med 35004000 årskortholdere i alt. Og endnu mere imponerende med Anna Malzers udfordrende vision for teater taget i betragtning.

Hun er ikke interesserede i at videreføre stolte, velkendte teater-traditioner. Hun taler om en omvæltning. En kunstnerisk revolution. For hun keder sig ni ud af ti gange, hun går i teatret Danmark. For meget teater er stagneret i stive konventioner og kedelige nyfortolkninger af klassiske værker, mener hun. ”Hvis vi ikke snart begynder at lave mere nyskrevet dramatik, jamen så får vi jo ikke nogen nye klassikere. De sidste klassikere, jeg kan nævne, er skrevet i 50’erne. Og så er der ikke flere. Fordi man så lige siden har reproduceret de samme stykker. Rigtig

Jeg forstod, at jeg ikke var en robot, der kunne alt

16 plenum | sept 2020

mange teaterfolk siger jo, at det fineste ved teatret er den her urkraft, som er i klassikerne. Men jeg oplever, at der er rigtig mange klassikere, som har et sprog eller en handling, som ikke taler til moderne menneskers følelsesapparater – man skal kende stoffet på forhånd, for at føle sig talt til.” ”Der er mange instruktører, der kommer ind i den her teaterverden og bliver nødt til at overtage dens ritualer og koder og reproducere det, kernepublikummet vil have og den samme klassiker for 5. gang i år.

Teatret er for mig et sted, hvor man diskuterer aktualiteten, verdenen som den ser ud lige nu, ikke i går, og slet ikke for 2000 år siden. Jeg underkender ikke, at klassikerne skal opsættes en gang imellem for at holde liv i dem, som man holder liv i andre datidsværker – det bliver bare ikke på Mungo Park.”

Et for ensartet repertoire har skabt et for ensartet publikum, mener Anna Malzer. Mest er det midaldrende mennesker fra den øvre middelklasser, der mingler med sig selv og hinanden rundt omkring i landets teatre. Men Anna Malzer vil i stedet gøre teatret til mere mangfoldigt sted.

Selv er hun vokset op på Amager langt fra eliten, men med kreativitet i hjemmet. Hendes mor, som hun boede hos, er uddannet pædagog, og hendes far, som var fraflyttet, kørte taxa og lavede EDB. Men hendes far hobby-fotograferede, og hendes mor fortalte verdens bedste godnathistorier. Og på Amager Fælled Skole delte Anna Malzer primært sin folkeskoletid med elever fra sociale boligbyggerier og med en meget bred etnisk sammensætning. ”Jeg er optaget af at lave teater til de mennesker – ikke om de mennesker. For mig er teatret en forsamlingsplads uden lige. Lidt lige som folkeskolen. Jeg ser som sagt teatret som et demokratisk mødested, hvor vi kan få folk til at møde folk, som ellers ikke ville have mødt hinanden. Et sted, hvor folk blander sig i samfundsdebatten, diskuterer, overraskes og stiller spørgsmålstegn.”

Som direktør vil Anna Malzer ikke bare have flere socialklasser og samfundsskel ind at side i teatersæderne. Hun vil gøre det allersværeste. At få flere unge til at gå i teatret. ”Jeg tror på, at teatret får en opblomstring. Og jeg køber ikke den forklaring, at det er Netflixs skyld, at de unge ikke går i teatret. Det gjorde de jo heller ikke for 15 år siden. Det er teatrenes egen skyld, fordi de i alt for mange år ikke har været et sted, der gav mening for mange at gå hen.” ”Jeg oplever en ungdom lige nu, som faktisk er meget optaget af den verden, vi lever i, men de har svært ved at finde ud af, hvor de skal gå hen og dis-

ANNA MALZER OM FRAVALG kutere den live og møde nogle mennesker, som de er anderledes end. I Danmark har de unge en meget høj demokratiforståelse, fordi vi skolen lærer om demokratiet. Men vi ligger meget lavt i forhold til demokratifølelse, fordi vi lever i en tid med ekkokamre, hvor vi er ret distancerede fra at involvere os fysisk i demokratiet. Her har teatret et kæmpe potentiale.”

Ledelsesrummet åbnes op Med Anna Malzer har Mungo Park fået en teaterdirektør med en klar kunstnerisk profil. Hun er ikke bange for at ruske lidt i ronkedorerne. Nok er hun stadig branchens nye skud på stammen, men troen på egne evner har hun båret med sig længe. ”Jeg er født med den selvsikkerhed. Da jeg var lille og legede med andre, var jeg også altid den, der uddelte rollerne i legen. Og hvis de andre ikke gad at lege med, så kunne de bare gå, så legede jeg det selv.

Men hvis de synes, det var sjovt at lege med, så skulle jeg til gengæld nok også bruge al min energi på, at det blev den fedeste leg ever. Og sådan er jeg også som leder. Jeg melder mit projekt klart ud. Og hvis folk ikke vil lege med, så skal de finde nogle an-

Jeg har ledet en gruppe mennesker, som har følt sig truet på deres fagligheds eksistens

Blot få måneder efter hun startede som teaterdirektør, stod hun i sin første krise. Hun skulle lede Mungo Park, samtidig med at hun skulle skrive nyt et stykke til søster­teatret i Kolding. Og oven i det i forvejen pressede program døde hendes far pludseligt efter et sygdomsforløb. ”Der sagde jeg: ’Det her kan jeg ikke.’ Jeg kan ikke være tre steder på en gang. Og det var faktisk første gang i min ledelseshistorie, at jeg har anerkendt min egen begrænsning. Hvor jeg forstod, at jeg ikke var en robot, der kunne alt, bare jeg ville det nok. Det var den største lektie, jeg lærte der. Hvis jeg som leder skal kunne være der for andre, bliver jeg også nødt til som et minimum at være der for mig selv. Hvis jeg ikke havde valgt noget fra der, så havde jeg ikke løst noget af det. Så var det hele ramlet ned.

Man kan ikke være en dygtig leder, hvis man ikke kan engagere sig i et, der sker i det rum, man er i, fordi man allerede er videre i hovedet. Så er man bare en krop, der sidder i et rum.” dre at lege med. Det er en værdi, jeg godt kan lide hos ledere.”

Selvtilliden fejler ikke noget. Men Anna Malzer er heller ikke bleg for at indrømme sine egne svagheder. Hun er først og fremmest kunstner. Det formaliserede lederansvar er hun først ved at lære. Blandt andet sidder hun ikke selv med budgetterne. Det gør Mungo Parks forretningsfører. Anna Malzer er med til at bestemme prioriteringerne, men hun har ikke selv hands on på budgetterne. Og det ville hun nok aldrig kunne, siger hun selverkende. For hun dumpede matematik i folkeskolen. ”Det er en svær balance både at være kunstner og chef. De går ikke nødvendigvis altid op. Det er en kombination af, at jeg både skal være fornuftig og febrilsk, realistisk og modig. Men jo mere realistisk jeg er, jo mere kedelig en kunstner bliver jeg også. Og jo mere modig jeg er, jo mere er jeg også afhængig af at have folk, der gider at gå og rydde op efter mig. Så der skal jeg finde en balance. Og jeg er en helt anden leder nu, end jeg var i starten.”

En af de ændringer, Anna Malzer har lavet, er, at hun har åbnet sit ledelsesrum op, siger hun. I stedet for at lave for meget om på sig selv og sit kunstneriske temperament, har hun valgt at lytte lige så meget til Mungo Parks forretningsfører, producent og kommunikationschef, som hun lytter til sig selv. ”Så vægter det lige så højt, hvis de siger noget, som hvis jeg siger noget. Jeg kunne måske også selv have trådt et par trin ned på modigheds-stigen og et par op på fornufts-stigen, men så tror jeg var blevet en kedelig kunstner. Så for mig har svaret været at åbne mit ledelsesrum og give nogle flere og mere ratio-

›

plenum | sept 2020 17

Hvis vi fyrer et menneske, fyrer vi en nøgleperson

nelle end mig magt til at sige fra og til – og så stole på deres beslutningsevner. Når de virkelig understreger, at her bliver vi ved nødt til at være rationelle, så siger jeg: ’Okay, jeg lader dig begrænse mig nu.’”

Med tydelig tale og følelsesapparatet tændt Men selvom det er hendes strategi at lytte til medarbejdernes gode råd, oplever hun stadig, at det også kan være svært at nedtone sig selv som leder og lægge låg på egne ideer.

Anna Malzers passion og følelsesmæssige investering i hendes arbejde kan nogle gange også resultere i, at hun bliver frustreret eller fortvivlet som leder.

18 plenum | sept 2020

”Jeg har selv haft idealistiske ledere, hvor følelsesapparatet har fulgt med, og så har jeg haft afviklende ledere, hvor følelsesapparatet ikke har fulgt med. Jeg har altid personligt foretrukket det første, hvor der så har været udsving i vedkommendes følelsesapparat. Det har betydet, at jeg som medarbejder nogle gange er blevet såret, men til gengæld er jeg også blevet dobbelt op motiveret, når jeg har kunne mærke og føle passionen, gejsten og vigtigheden af et projekt smitte af fra min leder.” ”Som leder skal jeg selvfølgelig passe på med at blive så skarp, at det sårer mine medarbejdere. Det handler om at identificere, hvor meget folk kan rumme min ærlige side. Nogen kan rumme den meget, fordi de synes, den er lige til og let aflæselig. Der skal jeg ramme den rigtige tone. For det er jo mig, der har magten, og når man har magten, har man også et større ansvar for at behandle andre mennesker ordentligt.”

En gang i mellem slår det uhensigtsmæssigt gnister.

Det er dog at foretrække fremfor for alternativet, mener hun. For få gnister kan ikke anbefales. Og det er ikke kun hendes betragtning i forhold til at arbejde i et kunstnerisk miljø. Det er en vigtig del af lederrollen, at man tør være tydelig over for medarbejderne. Også når der kan være svært eller ubehageligt. ”Det giver bagslag at være konfliktsky over for sine ansatte og prøve at gøre dem tilfredse ved ikke at sige, hvad man faktisk mener. Hvis jeg som leder pakker min mening ind, vil jeg også pakke min vision ind og gøre den uklar og grumset. Og det vil jo være dumt, for det vil gøre det svært for de ansatte at se, hvad de skal gøre, og hvordan de bedst kan bruge deres talenter, for at vi kan opnå arbejdspladsens vision.”

Men den tydelige tale og klare overskrifter må aldrig blive en envejskommunikation, understreger Anna Malzer. Ligesom hun tror på følelsesmæssigt investerede ledere, vil hun også have følelsesmæssigt investerede medarbejdere. ”Der er sådan en klassisk talemåde med, at den gode skuespiller er den nemme skuespiller, som bare gør hvad instruktøren siger med et smil. Der har jeg det omvendt. Den gode skuespiller er den, som har en stemme, har noget på hjertet og som gerne vil præge de kunstneriske processer.”

Det var blandt andet et pejlemærke for hende, da Anna Malzer for første gang skule danne sit eget ensemble. Her hyrede hun fire nye skuespillere på henholdsvis 27, 28, 32 og 34 år. På plakaten i den kommende Coronatid er der bl.a. stykket ’Tak for lort’. ”Jeg vil gerne tage de kommende stjerner ind, før de er helt udklækket. I den fase er skuespillere meget eksperimenterende i undersøgelsen af, hvem de er som scenekunstnere. Det er også der, jeg selv er lige nu, og det betyder bare, at man tør tage chancer, man måske ikke tør tage senere.”

Martin Leer Scharnberg er freelancejournalist

ku rs us

2020 Kursus for

nye le de re i fo lke s ko l e n Velkommen til efterårets kursus for nye ledere den 21.09 – 23.09.2020 på Hotel Svendborg, Svendborg.

Er du nyudnævnt leder? Vil du som ny leder i folkeskolen have en koncentreret indføring i jobbet og samtidig mulighed for et nyt netværk? Så er dette kursus noget for dig!

Skolelederforeningen tilbyder nye medlemmer et 3-dages kursus med fokus både på basisviden om ledelse af folkeskoler og på mellemlederens særlige udfordringer.

Arbejdsformen veksler mellem oplæg og forskellige deltageraktiviteter. En stor del af disse foregår i mindre grupper for at give mulighed for networking, idet vi ud over det ledelsesfaglige fokus lægger vægt på erfaringsudveksling og kollegial sparring.

Vi kommer til at drøfte skolelederrollen indgående. Hvilke udfordringer møder man som ny i jobbet? Hvilke forventninger har folkeskolens mange interessenter til skoleledelsen? Hvad betyder f.eks. forandringsledelse og myndighedsrollen for mig som leder? Hvad er god skoleledelse? M.v.

Deltagernes egne erfaringer inddrages, når typiske cases sættes under lup, og Skolelederforeningens konsulenter stiller deres viden og erfaring til rådighed, når deltagerne får lejlighed til at præsentere problemstillinger fra deres dagligdag.

Tre aktive skoleledere vil ligeledes dele deres viden og personlige erfaringer med deltagerne – og foreningens formand giver en aktuel orientering.

20 plenum | sept 2020

FAKTA Kursusledere: Konsulenter i Skolelederforeningen Søren Teglskov og Jannick S. Mortensen Oplægsholdere: Skoleleder Jette Sylvestersen, Signaturskolen, Esbjerg Skoleleder Jan Beck-Larsen, Ejerslykkeskolen, Odense Afdelingsleder Mette Geschwendtner Broegaard, Egholmskolen, Vallensbæk Strand Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen Målgruppen: Ledere, der er begyndt i deres første lederjob inden for de sidste 12 måneder Tid: 21. - 23. september 2020 Sted: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg Pris: 4.995 kr.

Tilmelding: til kursus for nye skoleledere september 2020: www.skolelederforeningen.org Bemærk, at sidste frist for tilmelding er 10. august 2020, hvorefter tilmelding er bindende.

PS: Har du som skoleleder fået en ny lederkollega, så gør venligst opmærksom på kurset.

PROGRAM Mandag den 21. september 2020

Tirsdag den 22. september 2020

Onsdag den 23. september 2020

09.30 - 10.00: Ankomst, morgenkaffe

08.30 - 09.45 Dagens program og refleksion over gårsdagens emner. V/kursuslederne

08.30 - 8.40: Dagens program. V/kursuslederne

10.00 – 12.00: Velkomst, præsentation og indledende refleksioner over lederrollen.

V/kursuslederne 12.00 - 13.00: Frokost 13.00 - 14.00: Skoleledelse-rammer og vilkår I: Lederen som myndighedsperson. Om forvaltningslov og offentlighedslov. Om personalesager, specialundervisning og afgørelser.

V/konsulent Jannick S. Mortensen 14.00 - 14.45: Walk and Talk. Parvise drøftelser af en case.

14.45 - 16.15: Skoleledelse-rammer og vilkår II: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Magtanvendelse og cases.

V/konsulent Jannick S. Mortensen 16.30 - 18.00: Ledelse-mellem-ledelse: Om at have lederkasketten på. Om at arbejde i et ledelsesteam og teamledelse.

Om dilemmaer og loyalitetskonflikter.

Om ansvar og medansvar.

V/konsulent Søren Teglskov 19.00 - 20.30: Middag 20.30: Samling

09.45 - 09.55: Pause 09.55 - 11.15: Skoleledelse i praksis II: De tre p'er: penge, politik og personlighed

08.40 - 10.15: Aktuelle problemstillinger fra dagligdagen. Praktiske øvelser med reflekterende team.

V/konsulent Jannick S. Mortensen 10.15 - 10.30: Pause

Hvordan udnytter du som skoleleder dit fulde ledelsesrum?

V/skoleleder Jan Beck - Larsen, Ejerslykkeskolen, Odense

10.30 - 11.45 1 session – inddeling i to hold - rotation til følgende emner: • Mit liv som leder - selvledelse.

Det er ingen kunst at lede andre.

Det er straks værre at lede sig selv.

V/konsulent Søren Teglskov

11.15 - 11.30: Oplæg til Walk and Talk.

V/konsulent Jannick S. Mortensen 11.30 - 12.30: Frokost 12.30 - 13.20: Walk and Talk - casebeskrivelser.

13.20 - 14.40: Skoleledelse i praksis I: Distanceledelse tæt på Om at drive strategisk ledelse der ændrer noget i praksis, at undgå at blive en beslutningsautomat og at holde fast i sine idealer i hver­ dagen. V/skoleleder Jette Sylvestersen, Signaturskolen, Esbjerg 14.40 - 14.55 Pause 14.55 - 16.15 Skoleledelse i praksis III: Kommunikation med positive bivirkninger. Et bud på hvordan du kan kommunikere strategisk med forskellige modtagere, og et kig ind i, hvordan værdibaseret ledelse kan praktiseres i hverdagen. V/afdelingsleder Mette Geschwendtner Broegaard, Egholmskolen, Vallensbæk 16.15 - 16.30:

• Du og din forening. Folkeskolen vores hele livet (FVHL). Tættere på. Forventninger til lokalforenings­ arbejdet. Hvordan arbejder din fagforening politisk? V/næstformand i foreningen, Dorte Andreas

11.45 - 12.30: Frokost 12.30 - 13.45: 2 session – inddeling i to hold rotation.

13.45 - 14.30: Det kan din forening også. Det vil jeg handle på. Her kan jeg få mere viden.

Evaluering af kurset. V/kursuslederne 14.30: Tak for denne gang

Pause

16.30 - 18.00: ”Søren og Monopolet”. Oplægsholderne og kursuslederne danner et panel og reflekterer over dilemmaer, som kursusdeltagerne præsenterer dem for. V/konsulent Søren Teglskov

] [

19.00: Middag

eret?r. s s e r e Int dige pladse Få le ig til Meld d

NU!

plenum | sept 2020 21

re pr. mø d e 202 0 Af Michael Diepeveen | Fotos Malene Lieberknecht m.fl.

Det lykkedes under ekstra­ordinære forhold at afholde ordinært repræsentantskabs­ møde 2020…

Sammen på afstand Repræsentantskabsmødet, der skulle have været afholdt i marts, blev skubbet til starten af maj i en virtuel udgave med bl.a. beretning, behandling af forslag, økonomi samt valg til HB

Torsdag eftermiddag 7. maj satte HB og foreningens øverste myndighed på ca.

120 repræsentanter for lokale lederforeninger og særlige ledergrupper sig foran deres skærm, kamera, mikrofon og tastatur. På dagsordenen var Skolelederforeningens ordinære repræsentantskabsmøde 2020.

Sandsynligvis første gang i foreningens 113-årige historie kunne det som følge af Corona ikke lykkes at mødes fysisk. Men som så meget andet, lod det sig gøre virtuelt. Og mødet, som normalt tager 7-8 timer at afholde, var her kogt ned til tre timer – med stort set samme dagsorden, men tilrettet til de digitale drøftelser og afstemninger, bl.a.

22 plenum | sept 2020

for at sikre at tiden kunne holdes. Det var nok alle interesseret i, men det betød også, at der var mindre debat og færre kommentarer end ellers.

Dirigent blev Helle Hjorth Bentz, viceforhandlingschef i Dansk Sygeplejeråd. Efter hun havde konstateret, at mødet var lovligt indkaldt og repræsentantskabet beslutningsdygtigt, var første punkt aflæggelse af den mundtlige beretning, udarbejdet af formandskabet, der efter vedtægterne skulle godkendes sammen med den udsendte skriftlige beretning.

Fasthold det, der lykkes I sin mundtlige beretning lagde Claus Hjortdal naturligt nok vægt på, hvad foreningen og medlemmerne stod med af udfordringer på det tidspunkt. I forbindelse med genåbningens fase II for de ældste elever har foreningen gennemført en stor medlemsundersøgelse, der peger på, at skolerne har været presset af lokale-, personale- og sundhedsmæssige forhold. Formanden sagde: "Intet har været som det plejer. Intet er kendt land. Vi står med store ændringer og forventninger. Og alligevel er vi i folkeskolen med dygtig ledelse og et fantastisk engageret personale lykkedes med at åbne skolen igen under stramme hygiejniske regler, nød/ hjem-undervisning, nye måder at kommunikere med forældre og elever, herunder de udsatte elever og deres familier. Og vi har klaret det flot. Folkeskolen er ofte til debat og beskyldes for forandrings- og ledelsesresistens,

Med beslutninger, afstemninger og debat, også selv om kamera og lyd på skift måtte lukkes ned…

men vi har vist forandringsparathed, og at vi kan vende supertankeren”, sagde han.

Claus Hjortdal var inde på, at folkeskolen har momentum og heller ikke fremadrettet bør være den samme, som vi kender. Den kreativitet, der under Corora har vist sig i ledelse og undervisning, tekniske løsninger, idérigdom mv. kan vi tage med os. ”Der er mange positive pejlemærker i form af trygge forældre, glade elever og et personale, der trives, et godt samspil lokalt, kommuner og en minister, der ikke overstyrer, men er åben over for dialog og lokale løsninger. Skole- og foreningsmæssigt har der langt overvejende været et godt samarbejde centralt og lokalt med Skole & Forældre, DLF, BUPL, BKF, KL, kommuner, forvaltning og skolebestyrelser. Den succes er også vigtig at bygge på”, sagde formanden. Økonomien i forbindelse med de mange ekstra Coronatiltag er et usikkert spørgsmål på skolerne, og det samme er det øgede tidsog resurseforbrug, der er oparbejdet blandt ledelse og nogle medarbejdere. Formanden nævnte i den forbindelse OK’21, der står over for at skulle tage fart, og hvor den slags emner normalt bliver vendt, men som denne gang kan få et andet forløb som følge af den samlede økonomiske regning, samfundet som helhed står overfor at skulle samle op.

Den skriftlige beretning, som var udsendt på forhånd, og som kan læses på hjemmesiden, beskriver de aktiviteter og indsatser, som foreningen centralt og lokalt, skoler og skolelederne har haft i gang i årets løb – me-

get også før Corona, men som antageligt vil blive aktuelt igen.

Repræsentantskabet skulle godkende den mundtlige og skriftlige beretning samlet.

Med positive bemærkninger, thumbs-up og nogle mundtlige kommentarer, bl.a. at foreningen trods Corona også bliver nødt til at være markant med hensyn til skoleledernes vilkår og arbejdstid, samt vi skal fortsætte dagsordenen ’mindre styring/mere ledelse’, blev beretningen godkendt enstemmigt.

Valg til hovedbestyrelse m.m.

På dette virtuelle repræsentantskabsmøde 2020 skulle afholdes valg til seks medlemmer af foreningens hovedbestyrelse samt valg til suppleanter m.m., mens foreningens formand og næstformand ikke var på valg i denne omgang – det sker først i 2021.

Til afstemningerne blev brugt point-modellen, hvor repræsentanterne skulle give hhv. 6, 5, 4, 3, 2 eller 1 point til de 6 kandidater, man foretrak. Og selv om man kunne stille op så sent som på selve mødet havde foreningen henstillet til, at medlemmer, der var interesseret i at stille op, gjorde det i god tid inden HB-valget. Det havde 10 kandidater gjort. Det betød kampvalg med elektronisk afstemning.

I år var der ikke plads til en mundtlig præsentation, men måtte henvises til kandidaternes valgindlæg i Plenum 2-20, der også kan læses på hjemmesiden. Med beklageligvis nogle tekniske vanskeligheder, men siden en korrekt valghandling, blev der til de seks

pladser i foreningens HB valgt (her nævnt i rækkefølge med flest stemmer): Lars Aaberg, Torben Møller Nielsen, Peter Nellemann, Karen Rasmussen, Lotte La Cour og Mogens Brag. Tillykke!

Samtidig sagde HB farvel til Peter Hansen og Dan Gert Christensen, der begge frivilligt er udtrådt af bestyrelsen. Go’ vind til dem!

Desuden skulle to suppleanter vælges til HB, hvilket blev et tilløbsstykke med otte kandidater. Resultatet blev, at Marianne Kipker blev valgt som 1. suppleant og Maria Mygind som 2. suppleant. Tillykke! Som kritiske revisorer blev Svend Faurholdt og Peter Vinkel genvalgt. Tillykke med det og til foreningens nye revisorsuppleant, Bo Buhl Andersen.

Indkomne forslag HB havde stillet forslag om ændring af tidspunktet for afholdelse af fremtidige repræsentantskabsmøder, så de fra næste år vil ligge dagen før foreningens årsmøder. Forslaget var en vedtægtsændring og indebar, at der skulle besluttes en overgangsordning for valg til HB m.fl. ”Muligheden af at skabe større sammenhæng mellem de ledelsesfaglige og fagpolitiske aspekter i foreningen har været drøftet på flere formandsmøder. Dette skal bl.a. ske ved at flytte repræsentantskabsmødet fra 1. til 4. kvartal, hvilket også får betydning for valgperioder for formandskab og HB. Det kræver igen en repræsentantskabsbeslutning, hvilket vi anbefaler et ja til”, sagde Claus Hjortdal.

plenum | sept 2020 23

re pr. mø d e 202 0

Skolelederforeningens nye HB Foreningens nye HB har siden repræsentantskabsmødet mødtes flere gange, startende med virtuelle og siden fysiske møder samt et to dages HB-seminar sammen med sekretariatet.

Claus Hjortdal (formand)

Dorte Andreas (næstformand)

Mogens Brag

Lotte la Cour

Peter Nellemann

Torben Møller Nielsen

Karen Rasmussen

Lars Aaberg

Under overskriften ’Bæredygtig skoleledelse’ arbejdes der bl.a. på et udspil om, hvad der kendetegner god skoleledelse i dag og de vilkår, der så bør være for, at dette kan realiseres.

Repræsentantskabet besluttede med 107 stemmer for og 2 blanke stemmer at godkende ovenstående ændringer, som man kan læse nærmere om i bilag til dagsordenen, og som vil træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Valgperioden for ordinære HB-medlemmer er fra mødedatoen altså en overgangsperiode på mindre end de normale to år.

Regnskab, økonomi m.m.

Foreningens regnskab blev fremlagt af næstformand Dorte Andreas og behandlet sammen med status over foreningens økonomi, ydelser til valgte til HB og midler udlagt til lokalforeninger, kontingent mv.

Foreningens regnskab 2019 udviser et komfortabelt overskud på 2,9 mio. kr., ligesom der er en positiv balance, et stabilt medlemstal og en solid likviditet. Det blev uddybet for så vidt angår de større, vigtige poster.

Det forløbne år har bl.a. været præget af flere indtægtsgivende aktiviteter og et vellykket årsmøde. Repræsentantskabet godkendte regnskabet enstemmigt – se nærmere på hjemmesiden.

Dorte Andreas understregede, at foreningen ikke har som mål at skabe en formue, men derimod har som mål at bruge pengene til gavn for medlemmerne. 2019 var et aktivt år med mange tiltag og aktiviteter for med-

24 plenum | sept 2020

lemmerne – lige fra årsmøde, temamøder og kurser til politiske indsatser.

Også fremadrettet ser økonomien fornuftig ud – trods udgifter i forbindelse med Corona og at årsmødet i år fysisk har måttet aflyses.

Dorte Andreas gennemgik den foreløbige opfølgning på budget 2020, ligesom budgettet for 2021 samt en fremskrivning op til 2024 blev fremlagt til orientering, alle budgetteret med mindre overskud, uden at det gav anledning til kommentarer.

Repræsentantskabet skulle derudover fastsætte ydelser til HB-medlemmerne, som var foreslået uændret i 2021 ift. 2020 med mulighed for valg mellem en frikøbsmodel med mindre honorar eller en model uden frikøb, men med et større honorar. Pt. har alle i HB valgt sidstnævnte model. Satserne m.m. kan læses som bilag til indkaldelsen til mødet.

Repræsentantskabet godkendte forslaget med et stort flertal. På samme måde blev fastsættelse af midler til de lokale afdelinger og fastsættelse af kontingent med et stort flertal godkendt til at fortsætte uændret. Ordinære medlemmers kontingent ligger således uændret på 612 kr./md., ligesom de øvrige kontingentsatser for særlige medlemsgrupper fastholdes – se mere på hjemmesiden.

Michael Diepeveen er redaktør

2020 LÆS MERE OM Repræsentantskabsmødet 2020 på hjemmesiden, find baggrund og bilag her: • Læs dagsorden for mødet • Se den skriftlige beretning •L æs kandidaternes valgoplæg • Find regnskab/årsrapport GÅ IND PÅ www.skolelederforeningen. org > Om foreningen > Repræsentantskabet

] [ t! ontore Pryd k beretning

riftlige mmesiden Den sk hje 3! så på g o t i fx A ligger til prin t a k la som p

g -

y

EMMER

Via LC er foreningen en del af og med i Forhandlingsfællesskabet

Formanden deltager i DLF’s HB, og SKL har fem repræsentanter i DLF’s kongres

VIKLING 2019

m

m

æ

m æ

rm kåm m m

m

æm

Fremtid A sk d

m

f

1

1

DM g ta ORD D M

e

– ikke

477

967

NG Å R G ON

1

KLIP UD OG HÆNG OP PÅ KØLESK ABE arbejde

for at lære dit barn tålmodighed, fordybelse, at ting ad gangen, samarbejde, at overholde at gøre én spilleregler og at klare kedsomhed. vente på tur og Det er vigtigt ikke mindst at italesætte kompetencer og øve for at og at kunne kontrollere sikre behov og opmærksomhed. sociale

med hvis det ikke er i gang, så efterspørg digital dannelse et emne, som det. klassens kontaktforældre Digital dannelse kan fx være skolebestyrelsen inviterer til dialog kan drøfte. om, og som

Send ikke beskeder

barn gode onlinevaner

såsom at tale pænt, blokere ubehagelige oplysninger og at slå privatlivsindstillingerpersoner, ikke dele private dit barn om at til på de sociale spørge om lov, medier. Tal med inden man filmer og deler dem og tager billeder – og at respektere af andre et nej!

til dit barn i skoletiden.

Hav omtanke sender en sms for, at det forstyrrer midt i undervisningen. dit barn, hvis du om dit barn oplever Hold igen med beskederne, også en konflikt – dit barn skal lære selv at løse konflikter selv.

8. Lær dit

T

262

1

se

1

1

p enum

1

m mæ

m

m

d

r ng

bende end resultatorienteret? Navigation: æ I foreningens BFA-samarbejdet: Også for ledere tæller arbejde mod radikaliGør vi det godt nok i det skolepolitiske sering er fokus på Ser tilfredsstiltrivsel og et godt arbejdsmiljø Ledelse ligetil: farvand?

Centralt/lokalt: Hvordan udvikler æ mm de digitale farer, herlende ud. En i nogenunder Med Dafolo Forlag tilbyder vi en bogserie om lunde stabil medlemsDer er udarbejvi kurser, netværk, møder og tilbud? m Umbrella- og Hurtcore-sagerne udvikling giver en stabil det en video ledelsesudfordringer Røgfri fremtid: Vi er med FVHL: HvadØgede skal revideres/revitaliseres? m kontingentindtægt. ’Sunde digitale Politisk opbakning til en god folkeskole (resurser, 1 indtægter fra eksterne vaner starter i partnerskabet med Kræftens Bekæmpelse og Vilkår: Hvordan sikre os løn- iog arbejdsm m m klarhed om folkeskolen, rammer, udvikling) 1 Større projekter. Kun få medhjemmet’ i samme 100 interessenter OrkesterMester:såMed lemmer er i restance mæssigt?

God skoleledelse: Skal vi selv omgang m skal flere vælger folkeskolen til 1 Folkeskolen musikskoler være for alle elever 1 formulere, hvad god skoleledelse er? og DR SymfoniOrkestret udbreder m – inklusion skal på dagsordenen Foreningen Tid og ro til implementering, færre ændringer, mindre vi musikken Next Finansiering: Halter, hvordan vendes ud- Ekstremisme: Med PET og m m m understøtter m Projekt ’IoT i ledelse, men bureaukrati 1 Mere tid til bl.a. faglig ledelse af digitaliseStep har udviklet film og materialesamling folkeskolen’ i viklingen for folkeskolen? Synlighed: Er vi det m medfor VækstRespekt folkeuden at ledelsesrummet ædes 1 ring kommuner og skoler FVHL: Med parterne har vi lige lavet folderen skolen, politisk position bevares, synlighus-materialer forening 1 nok i sig selv, hvad giver resultater? m/ 200.000 kr. fra Teknologipagten ’Få flere til at vælge folkeskolen De til’lokale foreninger i skolelederforeningen skal også mm m

er

O

g

Undervisningsudvalgets ’høring om inklusion’

Der bør satses på forebyggelse og tidlig indsats. Samarbejde på tværs skal styrkes

L

nk ed M u

262

Ukendt på region

nk

Sjælland

477

967

Hovedstaden

m

Aftaler: Forhandlinger omomtalte afsked, fraFolkeskole: Fortsat et af de mest trædelse, opgaver, mv. Dialog: områder i den off entlige samarbejde debat og medier Telefonisk, men i hovedparten af sagerne Medierne: Foreningen er fortsat synlig æ mv. bliver fulgt via fysiske møder i radio og TV, medlemmet de store aviser, netmedier m m Bisidder: Vi deltager i de alvorligere Reaktivt: Vi må forholde os til utallige dags-sager

SKL’s Facebook-platform har ca. 2.100 følgere, vores Twitter-profil ca.

2.700, og Linkedin er nu taget i brug

K 0

t off ent lig Vi arbejder e også med andre fori årbr medier, ca. 20 ug for tsæ tte r videoer samt me d 3 podcasts om at lig ge un de r de t skoleledere. pr iva te, bli ver de r Plenum+ modtalan Besøg på hjem-gt me lle m ges af ca. 3.300 bor mesiden er ca. ger personer og åbnes af nes 4.800 brugere forogven tni Udsendes nu ngeca.r41 %.og 23.000 sidevisnindeogt, 26 gange. Form ger pr. måned udvikles de r kaindhold n lev ere s”

er di ” Hv is de

Ikke på min vagt

LYT MED!

JacPlenum ob Bun scorer højt i til dsgaard Borg mest er fredshed, Aarh men for us, form andVi til stede på KL at prioritere digital blad, web, kommunikation falder nyhedsbrev og frekvensen fra sociale medier 7 blade til 5

1

s

m

MEDLEMMER

M UDV K NG 0

1

T

y

æ

æ æ

m

Fremtid

1

ep 2020 25

m

m

ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS

m

m

mm

m

1

1

1

1

PS: Det er et pluk fra formandsmødet i januar.

nd

o

374

785

M D

59

M

– ikke på

min vagt

m

Hvad har

det med

æ

Måm

262

2016

477

2017

2018

at skoleledelse

gøre?

m

Ser tilfredsstillende ud. En i nogenlunde stabil medlemsudvikling giver en stabil kontingentindtægt. Øgede indtægter fra eksterne projekter. Kun få medlemmer mæ er i restance

æ

m

Udvalgsarbejde/høring om fx ghetto-

3700

m

3600

3620

3640

3660

3680

iksen Mette Freder minister

Samt praksisfaglighed, trivsel, læsning, bevægelse, understøttende undervisning, fravær

MEDLEMMER

Kvalitetsrapport, kompetenceudvikling, leder- og læreruddannelse, EUD, udsatte børn…

fly

Opfølgning på skoleforskning og reformopfølgning, der sætter dagsorden

Ind

stats

På decentralt plan i kommuner med lokalpolitikere, forvaltning, andre organisationer

”Børnenes”

3659

Arbejdsog undervisningsmiljø, nye slags læringsforløb, læringsledelse m.m.

fælles mål, vikarer, tests…

mpakke, sprogprøver,

I beslutningsfora etableret af regering, ministre, partierne, KL, DLF og andre aktører

mm

ere is af da nsk ” Tu sin dv er år har år eft vi ka n for (... ) at ar bej de t n og un ge til by de bør ang . Hv er ati s sko leg grm ar k ar ver Da nm m ene ra tio n e… ” rig fra de n for

MEDLEMSUDVIKLING 2019

Pensionsberegninger

Afsked

2020

Kontraktansættelser

2019

Må

sæ

1

skærmfri

arbejde

med hvis det ikke er i gang, så efterspørg digital dannelse et emne, som det. klassens kontaktforældre Digital dannelse kan fx være skolebestyrelsen inviterer til dialog kan drøfte. om, og som

Send ikke beskeder

ing

1

med Vækst1ring hus-materialer 1

Foreningen understøtter ledelse af digitalise-

1

FIND VIDEOEN

Der er udarbejdet en video ’Sunde digitale vaner starter i hjemmet’ i samme omgang

Kære forældre!

HJÆLP DIT BARN TIL ET GODT DIGITALT LIV

Det forholder vi os til som skoleledere, i samarbejde og vi har med speciallæge, ekspert i digital og forfatter til sundhed ’SLUK– kunsten at overleve i en verden’ & ’Offline’ digital Imran Rashid lavet denne pjece en video til dig som forælder samt om, hvordan gode fælles rammer vi kan sætte om skolebørns digitale hverdag.

Digitale medier der ofte debatteres. i skolen er et af de temaer, Medierne udgør del af skolebørns også en væsentlig liv i hjemmet.

Børn påvirkes af digitale platforme hver dag og sociale medier. afgørende, at Det er derfor der er opmærksomme børnene både voksne omkring i skolen og i familien, som kan guide og hjælpe dem med at forstå og rammesætte brugen af digitale medier.

GODE RÅD TIL FORÆLDRE

9

Guide til forældre om børn og digitale vaner

Ny guide om børns digitale vaner til landets elever, forældre samt ansatte

Hvor Imran Rashid fortæller om gode digitale vaner på henholdsvis www.sunddigital.dk www.skolelederforeningeog n.org

’‘Sunde Digitale Vaner starter i hjemmet’’

• SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden Bøger af læge & Offline Imran Rashid samt www.sunddigital.dk (Imran Rashid) • Børns Vilkår er i samarbejde med Medierådet sammen om for Børn fire nye rapporter støttet af TrygFonden og Unge gået ’Digital Dannelse under overskriften i børnehøjde version 2.0.’ Del med skolebørn 3 og 4 beskæftiger på mellemtrinnet sig og i udskolingen. om ’Skolebørns Rapport 3 handler liv med digitale medier Find den her: https://bornsvilkar.dk/dig hjemme og i skolen’ ital-dannelse-i-boernehoe • Skærm – skærm jde/ ikke? Rapport om skolers mobilregler: Hvorfor? Hvordan?

Hvad virker?

Rapporten af ph.d. Andreas Lieberoth fra analyserer danske DPU, Aarhus Universitet, skolers mobilregler og årsager, som i 2018, inklusive skolerne selv deres effekter har observeret Find den her: dem. http://edu.au.dk/fileadmin Ebog_-_Skaerm_-_skaerm /edu/Udgivelser/E-boeger _ikke.pdf / • Der er så meget forældre ikke forstår… Guide børn, udgivet til forældre med af Medierådet 7-12-årige for Børn & Unge www.medieraadet.dk og Red Barnet, 2019 • www.skolelederforeninge n.dk

pjece:

Find mere viden og gode digitale om børn vaner

Kilder til denne

2019/20 SKR FTL G

Projekt ’IoT i folkeskolen’ i kommuner og skoler m/ 200.000 kr. fra Teknologipagten

I foreningens arbejde mod radikalisering er fokus på de digitale farer, herunder Umbrella- og Hurtcore-sagerne

1

rollemodel

overhold selv tidsbegrænsninger og vær nærværende. tjekker sms’er og mails Hvis du selv eller er på Facebook, ved middagsbordet, sender vrede beskeder mens I ser TV m.m., så gør dit barn det også.

9. Vær en god

r se

barn gode onlinevaner

såsom at tale pænt, blokere ubehagelige oplysninger og at slå privatlivsindstillingerpersoner, ikke dele private dit barn om at til på de sociale spørge om lov, medier. Tal med inden man filmer og deler dem og tager billeder – og at respektere af andre et nej!

til dit barn i skoletiden.

Hav omtanke sender en sms for, at det forstyrrer midt i undervisningen. dit barn, hvis du om dit barn oplever Hold igen med beskederne, også en konflikt – dit barn skal lære selv at løse konflikter selv.

8. Lær dit

7.

6. Følg med i skolens

for at lære dit barn tålmodighed, fordybelse, at ting ad gangen, samarbejde, at overholde at gøre én spilleregler og at klare kedsomhed. vente på tur og Det er vigtigt ikke mindst at italesætte kompetencer og øve for at og at kunne kontrollere sikre behov og opmærksomhed. sociale

5. Skab rutiner

tid indfør tidsbegrænsning for online-brug at bruge ferier, og mediefri zoner. weekender og Hjælp dit barn måltider på at med en regel om, at holde digitale skærme og spil pauser. Hvis I er slukket fx mellem har barnet at fortælle 17-19, er det nemmere vennerne, at i det tidsrum er for han eller hun ikke online.

4. Lav regler for

og tilgængelig

ja til og vær inden du og dit kritisk barn opretter en profil. Man oplysninger som ’betaler’ ofte alder, køn, kontaktoplysninger, med sine datakommentarer likes, opdateringer, og deling af links, billeder, film og om at være kritisk lyd. Tal med dit over for reklamer, barn konkurrencer, m.m.

I siger

og nysgerrighed

for dit barn digitalt.

Hjælp med at løse problemer du ville gøre med opstået digitalt, andre konflikter, som og tal med dit opføre sig på barn om, at man samme måde over for andre skal på nettet som i virkeligheden.

3. Vær tilstede

Fremtid

BFA-samarbejdet: Også for ledere tæller trivsel og et godt arbejdsmiljø Ledelse ligetil: Med Dafolo Forlag tilbyder vi en bogserie om ledelsesudfordringer Røgfri fremtid: Vi er med 1 og i partnerskabet med Kræftens Bekæmpelse 100 interessenter OrkesterMester: Med musikskoler og DR SymfoniOrkestret udbreder vi musikken Ekstremisme: Med PET og Next Step har vi udviklet film og materialesamling 1 FVHL: Med parterne har vi lige lavet folderen ’Få flere til at vælge folkeskolen til’

Vis interesse

for dit barns digitale liv, som er en lige så vigtig som andre fritidsinteresser del af dit barns liv og måske en Spørg, hvad han adgangsbillet eller hun interesserer til fællesskabet. platforme, sociale sig for på nettet. medier og de Besøg de spil, der optager dit barn.

2. Undersøg, hvad

1.

9 råd til at hjælpe til gode digitale dit barn vaner

m m Politik: Vi søger at tale skoleledernes sag og m sættemdagsorden Samarbejde: Med undervisningsministeren, partiernes skolepolitiske ordførere, KL, UVM, BKF, DLF, BUPL Foreningen deltager i mm m.fl. Repræsentation: m en række udvalg, styre-, arbejds-, følge- og referencegrupper mv Foretræde: For Folkem tingets Børne & Undervisningsudvalg mv Høringssvar: Ny lovgivning og regler Lokalt: m I princippet arbejdes på samme måde med politikere, forvaltning, interessenter

YT M D

Må r es d æ

Afskedigelsessagerne fordeler sig ’ligeligt’ med ca. 2/3 mellemledere og 1/3 øverste ledere.

967

100 81

150

200

250

al Petersen Thomas GyldB&U-udvalg

æ

er er gss kol e led ” Mi n ynd lin de nd e e, sam ar bej de n syn lig form de led er, og fav nen e ett er er ikk hve m bu dg m æ …” rk læ rin ger hen sig tse Formand, KL’s

æ

m

æ

NG 0

KOMMUN KAT INTERESSEON VARETAGELSE sæ

OK21-forhandlinger: Vi ønsker en lederoverenskomst, der mærkes positivt Vores OK-krav: Opstilles i en proces med dialog og inddragelse Proces: Foreningen vil samle op på medlemmernes erfaringer og formulere forslag til forbedringer af skoleledernes vilkår OK-projekt: KL og SKL fortsætter fokus på faglig ledelse Ny start: Vi ønsker aftaler med fleksibilitet, ledelsesrum og fornuftige ledelsesvilkår Lærerkommission: God skoleledelse er vigtigt – hvad er så god ledelse?

2019 ORDEkstremNG Å R SAGSSTATISTIK G ON isme

778

For overenskomstansatte henviser vi til Lærernes Pension, som yder ekspertrådgivning

_

Det samme for tjenestemænd på fuld pensionsalder om optimalt pensionstidspunkt

m m

På repræsentantskabsmødet gennemgås regnskabet for 2019, og her fremlægges en budgetramme for 2020 og 2021 med anslået udvikling i medlemstal og indtægter/udgifter

m

u

æ

1

si

FOLKESKOLE

FORSKELLIGE PERSPEKT V s økono m i m en INDSATSER H

æ

De lokale foreninger i skolelederforeningen skal også

Mange sager tager dog udgangsm punkt i sygefravær, samarbejde og økonomistyring

_

Pen

Særligt for tjenestemænd i den lukkede gruppe er det vigtigt at søge rådgivning

9

_

Med BFK har vi et bud på at arbejde bedre med inkluderende fællesskaber

sæ

Konkret peger vi på, hvordan kvalitetsrapporter kan erstattes af dialogeræ

_

Vi er i gang med ministeren m.fl. med at realisere de 2 første af forslagene

_

Vi har fremlagt æ 40 forslag til forenkling af folkeskolen.

Trykt fylder de 5,4 meter og er bl.a. rullet ned af Christiansborgs trappe

OVERENSKOMST

m

ORD

styrkes

_

_

I ledelse af specialundervisning, inklusion mv. bekymrer økonomien

_

_

Kun en af 7 ledere har tid til at arbejde med nationale og kommunale målsætninger

Kun en af 7 mener, at de har tid ledelse af læring

_

_

Både øverste og mellemledere bruger for meget tid på administration og elevsager

Halvdelen af arbejder mellem 44-49 t/ugtl og hver 5. mellem 50-55 t/ugtl.

_

Foreningen har gennemført en ny stor undersøgelse af skoleledernes ledelsesvilkår

FV

Alle tjenstlige sager er individuelle og har hver for sig komplekse udfordringer

Alle medlemmer, der oplever vanskeligheder i deres ansættelse, får tilbudt bisidder

Oplæg på medlemsmøder om lønspørgsmål, forhandling mv

_

l

I 2019 har vi været tæt på arbejdet med sikring af ledelsesvilkår

_

Vi

FV en9 els o

Lokalvalg i Skolelederforeningen

STILLER DU OP?

æ

mm

m

skolen, politisk position bevares, synlig forening

m m

I fokus er bl.a., hvordan værdierne i forhandlinger øges

mm m

æ

m

m

ORD

foreningens aktiviteter Formanden beretter: Mundtligt om tendenser samt indsatser vi prioriterer Skriftlig beretning: Ny form og nyt udtryk, men skal stadig godkendes iht. vedtægterne Valg til HB: I år skal der vælges 6 ordinære HB-medlemmer Indkomne forslag: Se den udsendte dagsorden til mødet Oveni: Drøftes foreningens målsætninger, det lokale arbejde, OK21, økonomi m.m. Debat: Vi opfordrer til, at den bliver livlig og skarp!

re FOLKESKOLE l

Me

Må

Vi offentliggjorde et åbent brev til politikerne om folkeskolen

_

_

Ved skolebesøg søger vi at få dialog på hjemmebane

Der skal være opbakning til folkeskolen

_

Formandskabet har mødtes med folketingspolitikere og borgmestre

_

æ

m m

æ

Internationalt med i European School Heads Association og det nordiske ledersamarbejde

_

_

Formanden deltager i DLF’s HB, og SKL har fem repræsentanter i DLF’s kongres

Og i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor vores formand er talsmand for 40.000 ledere

_

_

D

nk

Fremtid

æ

æ

S

Vi har ved folketingsvalget sat fokus på at give ALLE folkeskoler mere selvbestemmelse og en god økonomi

m mm

m

æ

farvand? Centralt/lokalt: Hvordan udvikler vi kurser, netværk, møder og tilbud?

FVHL: Hvad skal revideres/revitaliseres?

Vilkår: Hvordan sikre os løn- og arbejdsmæssigt? God skoleledelse: Skal vi selv m formulere, hvad god skoleledelse er? m udFinansiering: Halter, hvordan vendes viklingen for folkeskolen? Synlighed: Er det nok i sig selv, hvad giver resultater?

ng økonoPERSPEKTIV FORSKELLMEDLEMSSERVICE GE m er ns Det forholder vi os til som skoleledere, i samarbejde og vi har med speciallæge, ekspert i digital og forfatter til sundhed ’SLUK– kunsten at overleve i en verden’ & ’Offline’ digital Imran Rashid lavet denne pjece en video til dig som forælder samt om, hvordan gode fælles rammer vi kan sætte om skolebørns digitale hverdag.

m

_

isati on

Via LC er foreningen en del af og med i Forhandlingsfællesskabet

M UDV K NG 0

Sekretariat: Bistand, rådgivning mv. om løn-, ansættelses-og faglige interesser Udspil: æarbejds- og politikpapirer, eksterne Analyser, m indlæg, kronikker m.m. Til baggrund: m tovholderfunktion, materialer, projektledelse, m guides, talepapirer, m alm. sagsbehandling, en god folkeskole (resurser, æ æm1 Politisk opbakning tilmv. medlemshenvendelser Drift:omVi arbejder på folkeskolen, rammer, udvikling) 1 Større klarhed at sikresåen ektiv, pålidelig administration og skal flereeff vælger folkeskolen til 1 Folkeskolen m for alle elever skal på dagsordenen 1 en godvære økonomi Ny– inklusion teknologi: GPDR-eftersyn Tid og ro til implementering, færre ændringer, mindre m m og sikrere medlemssystem, nyt sagssystem og bureaukrati 1 Mere tid til bl.a. faglig ledelse, men m m m bilagssystem uden at ledelsesrummet ædes 1 Respekt for folke-

3659

Debat: Er vi mere proces- og politikskabende end resultatorienteret? Navigation: Gør vi det godt nok i det skolepolitiskem

M D

Pensionistfraktion: Arrangementer og deltagelse i foreningsaktiviteter

som bisidder forhandlinger: ordner, der popper op Lokale Proaktivt: Vi har kon- Vi m lønforhandlinæ lokalforeninger med takt til bistår journalister, kommentatorer m.fl. Vi æ af aftaler ger,Vores lønstatistik og fornyelser fremlægger: holdninger og synspunkter æBreaking: Godtgørelse: med- m I år ryddedeVi enskaff sag er omlejlighedsvis overvågning lemmerne beløb for aftalebrud, af skoleleder fxkontante DR’s nyheds redaktion tort m.m. Kurser: TR-grundkursus og Advertorials: vi køberForsat annonceplads og udvidet forhandlingskursus tillæg i udvalgte medier

A

an

LC-Lederforum består af Skolelederforeningen, FS Leder, Uddannelseslederne og FGU

FORHANDLING KOMMUNIKATION NTERESSEVARETAGELSE

NDSATSER

u

m

Lederklubber: 6 klubber for ledere på særlige områder med egne fora

9

enkrantz-Th eil

B&U-minister

Pernille Ros

Her varetages alle forhold inden for lederoverenskomsterne på undervisningsområdet

MEDLEMMER

Lokale møder: Generalforsamlinger, medlemsmøder og regionale vinterkurser

FV

OG L E D E L

SKOLELEDELSE

n vil ar bej m de for en stæ rk m og ru mm eli g æ æ fol kes kol e (… ), hvo r m mm tid en og pe nge ne ikk e må æ for svi nd e m i pa pir ar m bej de og m for må lsl øs oku me m nta tio n… ”

3659

Formandsnetværk: Ca. 2-3 tværkommunale møder i 11 regionale fora

Dialogmøder: 5 regionale møder for lokale bestyrelser, medlemmer og HB

y

” Reg eri nge

nd

EN

Vores værdier: Skolelederforeningen – tæt på dig og skolen – vi har mod og indsigt til D M at finde løsninger og viseMretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

PS: Det er et pluk fra formandsmødet i januar.

mm

m Hovedbestyrelse: Månedligt for formandskab og 6 ordinære HB-medlemm mer

m

SKOLEPOLITIK Folkeskolen fylder: Fortsat i den offentlige debat med nye dagsordener, rapporter og undersøgelser Ny regering: Folkeskolen skal prioriteres, og fri og lige adgang til uddannelse er vigtigt Tillid: Regeringen siger også, at skolerne skal have større frihed og H underlægges mindre kontrol. Styringsiver.

Alligevel m har 2019-20 været præget af nye D forordninger og lovgivning Relationer: Vi er i dialog med politikerne om de udfordringer, skolen/lederne står med

æ m mm

æ

næstformand / Dan Gert Christensen / Peter Hansen / Lene Burchardt Jensen (til 1/9-19) / Marianne Kipker (fra 1/9-19) / Peter Nellemann / Torben Møller Nielsen / Lars Aaberg

m Dæ M M

styrkes

Fremtid

æ

æ

m

m

m m

m

æ

Der er udarbejdet en video ’Sunde digitale vaner starter i å hjemmet’ i samme omgang På repræsentantskabsmødet gennemgås regnskabet for 2019, og her fremlægges en budProjekt ’IoT i getramme for 2020 og 2021 folkeskolen’ i med anslået udvikling i mmuner og skoler medlemstal og indtæg/ 200.000 kr. fra ter/udgifter eknologipagten

m

det med

m æ

Hvad har

M D

e

Politikpapirer om inklusion og ny tilgang til udvikling af kvalitet i folkeskolen

m

Læs om afgørelser, faktisk forvaltningsvirksomhed, notatpligt og korrekt sagsbehandling.

m

Ny guide om børns digitale vaner til landets elever, forældre samt ansatte

mm

Forvaltningsloven definerer ikke, skal forstås ved hvad der en afgørelse.

Men af forarbejderne til loven kan ninger, der træffes det udledes, at de beslutsom led i den dagligdag på almindelige en skole, ikke er afgørelser på gangen, uden (løbe for døren, klassedannelse).

Formandsmøder: 2 gange årligt i med stort set samme deltagere

æ

rollemodel

m

Generelt understøtter de grundlæggende valtningsretlige regler, at myndighedernesforgørelser bliver aflovlige og rigtige.

Dermed sikres en ordentlig proces, gerne i højere grad forstår indholdetså borgrunden for afgørelser af og bag– også hvis afgørelserne går dem imod.

m

overhold selv tidsbegrænsninger og vær nærværende. tjekker sms’er og mails Hvis du selv eller er på Facebook, ved middagsbordet, sender vrede beskeder mens I ser TV m.m., så gør dit barn det også.

Repræsentantskab: Møde årligt for ca. 120 repræsentanter

foreningen

nd, Skoleleder

OVERENSKOMST

AG MEDLEMSFORDELING PÅ REGION

778

Syddanmark

785

Midtjylland

Nordylland

1

FORENING

Det store VI: Skolelederforeningen vil være ” Fol kes kol mødested for meddet stærke ledelsesfaglige en er lemmer og lokalforeninger vor es vig Vilkår: Vi vil være tig ste sam foreningen, der sikrer gode løn- og arbejdsfu nd sd ann end e Årsmødet: ins tit uti2019 vilkår. Ikke på min vagt on var og ska l ogs å i fre igen et tilløbsstykke med deltagelse af ca. 1800 mt ide n væ re for medlemmer Kurser: To gange årligt for nye æl dr ene s – skoleledere og om god skoleledelse/elever i og pol iti ker nes – vanskeligheder Gå-hjem-møder: Øst/vest om nat ur lig eUU-ledere, faglig ledelse, indskolingsledere og før ste val g… ” forDor konsulenter m/ ledelsesbeføjelser te Andreas Næstforma

mm

Digitale medier der ofte debatteres. i skolen er et af de temaer, Medierne udgør del af skolebørns også en væsentlig liv i hjemmet.

Børn påvirkes af digitale platforme hver dag og sociale medier. afgørende, at Det er derfor der er opmærksomme børnene både voksne omkring i skolen og i familien, som kan guide og hjælpe dem med at forstå og rammesætte brugen af digitale medier.

Kære forældre!

HJÆLP DIT BARN TIL ET GODT DIGITALT LIV

Få flere til at bruge

Inspirationsmateriale til skolevæsener og skoler

g folkeskolen

Fællesskabet: Folkeskolen bør være kommende forældres førstevalg Samarbejde: Vi T videre fører og udvikler vores partnerskabsprojekt ’Folkeskolen. Vores. Hele Livet’ Tal folkeskolen op: Foreningen har startet kurser i at synliggøre folkeskolen! 7 er pt. afholdt og flere på vej Inspiration: I FVHL-partnerskabet er udarbejdet idéer til at synliggøre skolerne På folkemødet: Vi har sat fokus på ’Folkeskolen: Danmarks vigtigste fællesskab’ i debatterne

FOLKESKOLE e

Me

m

9. Vær en god

9

GODE RÅD TIL FORÆLDRE

59

Sydslesvig

Der skal være de nødvendige medarbejder- og ledelsesresurser til at løfte opgaverne

Formand

, Skoleled

al år 70-79 år 50-59 år rtd 60-69 Claus Hjoerforeningen

40-49 år

MEDLEMSFORDELING 2019

30-39 år

mm

m m

m m

Det forholder vi os til som skoleledere, i samarbejde og vi har med speciallæge, ekspert i digital og forfatter til sundhed ’SLUK– kunsten at overleve i en verden’ & ’Offline’ digital Imran Rashid lavet denne pjece en video til dig som forælder samt om, hvordan gode fælles rammer vi kan sætte om skolebørns digitale hverdag.

Hvor Imran Rashid fortæller om gode digitale vaner på henholdsvis www.sunddigital.dk www.skolelederforeningeog n.org

FIND VIDEOEN

’‘Sunde Digitale Vaner starter i hjemmet’’

Guide til forældre om børn og digitale vaner

For at lykkes skal der tilføres betydelige resurser til området

En decentral økonomi gør skolens økonomi for sårbar

374

P

FORVALTNINGSLOVEN § 19, STK. 1.

Der må ikke træffes afgørelse, før den har gjort myndigheparten bekendt med oplysninger, som er til ugunst for pågældende lig betydning og af væsentfor afgørelsen, og før parten haft lejlighed har til at komme med en udtalelse.

FORVALTNINGSLOVEN § 22, STK. 1.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, afgørelsen fuldt medmindre ud giver den pågældende medhold. part

æ

20-29 år

m

Digitale medier der ofte debatteres. i skolen er et af de temaer, Medierne udgør del af skolebørns også en væsentlig liv i hjemmet.

Børn påvirkes af digitale platforme hver dag og sociale medier. afgørende, at Det er derfor der er opmærksomme børnene både voksne omkring i skolen og i familien, som kan guide og hjælpe dem med at forstå og rammesætte brugen af digitale medier.

m æ

• SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden Bøger af læge & Offline Imran Rashid samt www.sunddigital.dk (Imran Rashid) • Børns Vilkår er i samarbejde med Medierådet sammen om for Børn fire nye rapporter støttet af TrygFonden og Unge gået ’Digital Dannelse under overskriften i børnehøjde version 2.0.’ Del med skolebørn 3 og 4 beskæftiger på mellemtrinnet sig og i udskolingen. om ’Skolebørns Rapport 3 handler liv med digitale medier Find den her: https://bornsvilkar.dk/dig hjemme og i skolen’ ital-dannelse-i-boernehoe • Skærm – skærm jde/ ikke? Rapport om skolers mobilregler: Hvorfor? Hvordan?

Hvad virker?

Rapporten af ph.d. Andreas Lieberoth fra analyserer danske DPU, Aarhus Universitet, skolers mobilregler og årsager, som i 2018, inklusive skolerne selv deres effekter har observeret Find den her: dem. http://edu.au.dk/fileadmin Ebog_-_Skaerm_-_skaerm /edu/Udgivelser/E-boeger _ikke.pdf / • Der er så meget forældre ikke forstår… Guide børn, udgivet til forældre med af Medierådet 7-12-årige for Børn & Unge www.medieraadet.dk og Red Barnet, 2019 • www.skolelederforeninge n.dk

pjece:

Find mere viden og gode digitale om børn vaner

Kilder til denne

PR. 1.12 2019

Kapacitetsopbygning på skolen til vejledere, co-teaching, fælles sprog og børnesyn

FORVALTNINGSLOVEN § 9 STK. 1 OG Den, der er part 2 i en sag, kan forlange gjort bekendt med sagens dokumenter.at blive Bestemmelser om tavshedspligt ikke pligten til begrænser at give aktindsigt.

æ m

0

300

d gi v Kvinder le til bu m fo lk es ko fo r al le m ig he de r at lig e m ul fo r, m e nd gø re og er af æ kl ar e m ed at er ve d æ n…m” vi bl ivMænd so m na tio os go dt

”V

FOTO: KLAUS HOLSTING

SKOLELEDELSE

gne m EMEDLEMSSERV ng FORSKELLIGE riCE s økonoPERSPEKTIV m e i sme m en Debat: Er vi mere proces- og politikskaINDSATSER

gøre?

skærmfri

tid indfør tidsbegrænsning for online-brug at bruge ferier, og mediefri zoner. weekender og Hjælp dit barn måltider på at med en regel om, at holde digitale skærme og spil pauser. Hvis I er slukket fx mellem har barnet at fortælle 17-19, er det nemmere vennerne, at i det tidsrum er for han eller hun ikke online.

4. Lav regler for

5. Skab rutiner

6. Følg med i skolens

KLIP UD OG HÆNG OP PÅ KØLESK ABE

æ

7.

I siger

for dit barn digitalt.

Hjælp med at løse problemer du ville gøre med opstået digitalt, andre konflikter, som og tal med dit opføre sig på barn om, at man samme måde over for andre skal på nettet som i virkeligheden.

og tilgængelig

ja til og vær inden du og dit kritisk barn opretter en profil. Man oplysninger som ’betaler’ ofte alder, køn, kontaktoplysninger, med sine datakommentarer likes, opdateringer, og deling af links, billeder, film og om at være kritisk lyd. Tal med dit over for reklamer, barn konkurrencer, m.m.

2. Undersøg, hvad

3. Vær tilstede

m

at skoleledelse

2019 NG Å R GSAGSSTATISTIK ON

e emism Ekstr vagt på min

Vi til stede på blad, web, nyhedsbrev og sociale medier

m

T

Ny guide om børns digitale vaner til landets elever, forældre samt ansatte

1

m m m

Kære forældre!

m æ og nysgerrighed

mm m m

Hvor Imran Rashid fortæller om gode digitale vaner på henholdsvis www.sunddigital.dk www.skolelederforeningeog n.org

æ Vis interesse

m

for dit barns digitale liv, som er en lige så vigtig som andre fritidsinteresser del af dit barns liv og måske en Spørg, hvad han adgangsbillet eller hun interesserer til fællesskabet. platforme, sociale sig for på nettet. medier og de Besøg de spil, der optager dit barn.

m

KOMMUN KAT ON KOMMUN KAT ON NTERESSEVARETAGELSE ke d

HJÆLP DIT BARN TIL ET GODT DIGITALT LIV

mæ

9 råd til at hjælpe til gode digitale dit barn vaner

m

1.

MED

BER

ER OS!

FÆLLESSKA INKLUDERENDE

Fleksibiliteten bør øges i lovgivningen, så afgørelser sker hurtigere og ubureaukratisk

A

9

NDSATSER YT M D

Plenum scorer højt i til fredshed, men for at prioritere digital kommunikation falder frekvensen fra 7 blade til 5

ANDRE, DET

DE på det ises i eller så tæt Børn skal underv kab som muligt almene fælless OM ARBEJDET

FORVALTNINGSLOVEN § 8, STK. 1.

Den, der er part i en tidspunkt af sagens sag, kan på ethvert behandling lade repræsentere sig eller bistå af andre.

Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Pjece ’De andre, det er os!’ om inkluderende fællesskaber i samarbejde med BKF

m

GODE RÅD TIL FORÆLDRE

er

59

m

Plenum+ modtages af ca. 3.300 personer og åbnes af ca. 41 %. Udsendes nu 26 gange. Form og indhold udvikles

æ

Afskedigelsessagerne fordeler sig ’ligeligt’ med ca. 2/3 mellemledere og 1/3 øverste ledere.

m

Med nyt kursus ’Gør din skole bedre til at arbejde med inklusion’ 2 gange/ årligt

v e

Le d

O

900 600

RET TIL Foreningen BISIDDER AKTINDSIGT har ekstra opAFGØRELSE mærksomhed OG HVORFOR på arbejdet med inPjecer om ER BEGRUNDELSE NOTATPLIG DET VIGTIGT? T kluderende fælles”Specialundervisskaber ning og supplerende PARTSHØRING mæ undervisning samtm ’Afgørelse og notatpligt’ ’Spørgsmål

1

og svarark om specialundervisning’ og ’Skolens udviklingsområder’

n e e iso

eak

æ

FIND VIDEOEN

m

Besøg på hjemmesiden Afskeder ca.

4.800 brugere og 2019 sidevisnin2020 23.000 ger pr. måned

m

477

ORD

778

778

2018

785

2017

æ

Rådgivning: Ansættelse, myndighedsrolle, lovgivning mv. Sparring: Administration, strategisk ledelse, mm læringsledelse, pædagogik, dilemmaer, økonomi, kommunikation mv. Inkluderende fællesskaber: En opgave, m som presser Samarbejde: Forvaltning skolebestyrelse, medarbejdergrupper, m i ledelsesteamet og situationer af skole- og ledelsesfaglig art Jobskift: Bistand ved ansættelse, tiltrædelse, karriererådgivning mv.

ød

14.23

on

’‘Sunde Digitale Vaner starter i hjemmet’’

m

m

• SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden Bøger af læge & Offline Imran Rashid samt www.sunddigital.dk (Imran Rashid) • Børns Vilkår er i samarbejde med Medierådet sammen om for Børn fire nye rapporter støttet af TrygFonden og Unge gået ’Digital Dannelse under overskriften i børnehøjde version 2.0.’ Del med skolebørn 3 og 4 beskæftiger på mellemtrinnet sig og i udskolingen. om ’Skolebørns Rapport 3 handler liv med digitale medier Find den her: https://bornsvilkar.dk/dig hjemme og i skolen’ ital-dannelse-i-boernehoe • Skærm – skærm jde/ ikke? Rapport om skolers mobilregler: Hvorfor? Hvordan?

Hvad virker?

Rapporten af ph.d. Andreas Lieberoth fra analyserer danske DPU, Aarhus Universitet, skolers mobilregler og årsager, som i 2018, inklusive skolerne selv deres effekter har observeret Find den her: dem. http://edu.au.dk/fileadmin Ebog_-_Skaerm_-_skaerm /edu/Udgivelser/E-boeger _ikke.pdf / • Der er så meget forældre ikke forstår… Guide børn, udgivet til forældre med af Medierådet 7-12-årige for Børn & Unge www.medieraadet.dk og Red Barnet, 2019 • www.skolelederforeninge n.dk

mæ

K 0

967

M

2016

374d

Kontraktansættelser

e

også med andre medier, i år ca. 20 videoer samt 3 podcasts om skoleledere.

m

_

m

Pensionsberegninger Vi arbejder

nkLed u

Kilder: Undersøgelser fra Statens Folkesundhed, EU-kommissionen, OECD, Talis, Pisa og VIVE

m

Guide_til Mange foræ sager tager ldredog udgangspunktom i sygefravær, børn samarbejde og økonomistyring og digitale vaner

m m

Alle tjenstlige sager er individuelle og har hver for sig komplekse udfordringer

A

Eg n e m m

59

100 81

M D

785

NG Å R GAG ON æ

For overenskomstansatte henviser vi til Lærernes Pension, som yder ekspertrådgivning

m

_

477

262

M

150

967

200

m

374

SKL’s Facebook-platform har ca. 2.100 følgere, vores Twitter-profil ca.

2.700, og Linkedin er nu taget i brug

V

_

97 % af lærere har styr på undervisningen, 99 % har det godt med eleverne

Eleverne ligger over gennemsnittet i læsning, matematik og til dels naturfag

mæ

Find mere viden og gode digitale om børn vaner

_

m

er di H

Ikke på min vagt

262

LYT MED!

Kilder: Tal fra Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, KL, Kommunernes løndata

_

_

Danmark klarer sig blandt 34 OECD-lande ekstremt positivt mht. social mobilitet

mm

Alle medlemmer, der oplever vanskeligheder i deres ansættelse, får tilbudt bisidder

æ

OVERENSKOMST

æ

-

m

al Petersenmm Thomas GyldB&U-udvalg Formand, KL’s mm æ

m

Det samme for tjenestemænd på fuld pensionsalder om optimalt pensionstidspunkt

MEDLEMSUDVIKLING 2019

m

_

mæ

ORD

u

250

m m

MEDLEMMER

m

_

m

o

M

si

3620 3600

3659

a on ns

mm m m Politik: Vi søger at tale skoleledernes sag og sætte Samarbejde: Med m m m dagsorden undervisningsministeren, partiernes skolepolitiske ordførere, KL, UVM, BKF, DLF, BUPL m.fl Foreningen deltager i m . Repræsentation: mm m en række udvalg, styre-, arbejds-, følge- og referencegrupper m mv Foretræde: For Folkem tingets Børne & Undervisningsudvalg mv Høringssvar: Ny lovgivning og regler Lokalt: m I princippet arbejdes på samme måde med politikere, forvaltning, interessenter

m mm

P

Pen

er er gss kol e led ” Mi n ynd lin e de ndm e, sam ar bej de n syn lig m for de led er, m og fav nen e ikk ett er er hve m bu dg m æ …” rk læ rin ger hen sig tse

M D æ

Særligt for tjenestemænd i den lukkede gruppe er det vigtigt at søge rådgivning

æ

3700

3640

3660

3680

m Samt praksisfaglighed, trivsel, læsning, bevægelse, understøttende undervisning, fravær

FORHANDL NG KOMMUN KAT ON INTERESSEVARETAGELSE

m

Arbejdsog undervisningsmiljø, nye slags læringsforløb, læringsledelse m.m.

m m

Opfølgning på skoleforskning og reformopfølgning, der sætter dagsorden

_

Folkeskoler, hvor toppen og bundens m børn mødes, er faldet fra 40 % til 28 %

M UDV K NG 0

Oplæg på medlemsmøder om lønspørgsmål, forhandling mv

MED

374 m

I 2019 har vi været tæt på arbejdet med sikring af ledelsesvilkår

BER

D g ta

OM ARBEJDET

m

ng PERSPEKT V er s o k ø no m FORSKELL GE PERSPEKT V s n n

FÆLLESSKA INKLUDERENDE

m

Kvalitetsrapport, kompetenceudvikling, mog lærerlederuddannelse, EUD, udsatte børn…

æ

_

Hvor ca. 12 % af eleverne i 2000 gik i æ skoler, er private/frie tallet nu ca. 18 %

O

På uddannelsesområdet er Danmark blandt de absolut bedste blandt 28 EU-lande

_

01/04/2019

g

Der er behov for øget selvbestemmelse for alle folkeskoler

SKOLELEDELSE

m

NTERESSEVARETAGELSE

l

ER OS!

nk m mm

æ

mm

i-

Vi

ANDRE, DET

DE på det ises i eller så tæt Børn skal underv kab som muligt almene fælless

PARTSHØRING

FORVALTNINGSLOVEN § 19, STK. 1.

Der må ikke træffes afgørelse, før den har gjort myndigheparten bekendt med oplysninger, som er til ugunst for pågældende lig betydning og af væsentfor afgørelsen, og før parten haft lejlighed har til at komme med en udtalelse.

778 m

FOLKESKOLE e

l med dre

Fo r e n n g

_

I ledelse af specialundervisning, inklusion mv. bekymrer økonomien

OK21-forhandlinger: Vi ønsker en lederoverenskomst, der mærkes positivt Vores OK-krav: Opstilles i en proces med dialog og inddragelse Proces: Foreningen vil samle op på medlemmernes erfaringer og formulere forslag til forbedringer af skoleledernes vilkår OK-projekt: KL og SKL fortsætter fokus på faglig ledelse Ny start: Vi ønsker aftaler med fleksibilitet, ledelsesrum og fornuftige ledelsesvilkår Lærerkommission: God skoleledelse er vigtigt – hvad er så god ledelse?

FORVALTNINGSLOVEN § 22, STK. 1.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, afgørelsen fuldt medmindre ud giver den pågældende medhold. part

Udvalgsar-

fælles mål, vikarer, tests…

m bejde/høring om fx ghettomm pakke, sprogprøver,

fly

æ æ

I fokus er bl.a., hvordan værdierne i forhandlinger øges

tale skoleledernes sag n Samarbejde: Med eren, partiernes skoleL, UVM, BKF, DLF, BUPL : Foreningen deltager i re-, arbejds-, følge- og Foretræde: For Folkedervisningsudvalg mv ivning og regler Lokalt: på samme måde med tning, interessenter

maer

med seks hovedte

ESSEAGELSE

Kun en af 7 ledere har tid til at arbejde med nationale og kommunale målsætninger

_

AFGØRELSE OG NOTATPLIG T

59 si

æ

vis du gså selv selv.

_

Internationalt med i European School Heads Association og det nordiske ledersamarbejde

_

Kun en af 7 mener, at de har tid ledelse af læring

AKTINDSIGT

FORVALTNINGSLOVEN § 9 STK. 1 OG Den, der er part 2 i en sag, kan forlange gjort bekendt med sagens dokumenter.at blive Bestemmelser om tavshedspligt ikke pligten til begrænser at give aktinds

OVERENSKOMST

785 m

æ

m m

dit barn med r. Hvis I har nemmere for online.

_

RET TIL BISIDDER

BEGRUNDELSE

Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

FORVALTNINGSLOVEN § 8, STK. 1.

Den, der er part i en tidspunkt af sagens sag, kan på ethvert behandling lade repræsentere sig eller bistå af andre.

e

m

æ

m

forvaltning, andre organisationer

Ind

stats

æ På decentralt plan m i kommuner med lokalpolitikere, æ

mm m

æ

m

italt, som an skal eligheden.

_

Og i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor vores formand er talsmand for 40.000 ledere

Både øverste og mellemledere bruger for meget tid på administration og elevsager

_

Halvdelen af arbejder mellem 44-49 t/ugtl og hver 5. mellem 50-55 t/ugtl.

_

Foreningen har gennemført en ny stor undersøgelse af skoleledernes ledelsesvilkår

D g ta

Her varetages alle forhold inden for lederoverenskomsterne på undervisningsområdet

_

en elso

Lokalvalg i Skolelederforeningen

Eg n e m

m æ mm

m

æ mm

1

I beslutningsfora etableret af regering, ministre, partierne, KL, DLF og andre m aktører

FOREN NG

”Børnenes”

iksen Mette Freder minister

æ

m

stærk og synlig skolelederforening. med 4 udvalgte Aktuelt arbejder foreningen at få størst effekt skal politiske hovedmål, og for centralt og lokalt! arbejde i samme retning

– 1vi –

Danske skoleelever er blandt de børn i Europa, der sjældnest oplever mobning

ød

m

m

m

ære som

g

Få flere til at bruge folkeskolen

Inspirationsmateriale til skolevæsener og skoler

fra

m

mm

æ

øre én mindst e sociale

til politikerne om folkeskolen

Kilder: Undersøgelser fra Statens Folkesundhed, EU-kommissionen, OECD, Talis, Pisa og VIVE

_

Med BFK har vi et bud på at arbejde bedre med inkluderende fællesskaber

m

Over de sidste 10 år er skåret 15-16 % lærere og ledere væk fra folkeskolen

Skolereformen er underfinansieret

_

SKOLEPOL T K

æ

v e eak

Vi har i 2019-20 arbejdet med en række overordnede mål

1

I nkl e MEDLEMMER u

m

mm æ mm

pjece:

dialog på hjemmebane

_ 97 % af lærere har styr på undervisningen, 99 Vi % har det offentliggjorde et åbent brev godt med eleverne

_

matematik og til dels Ved naturfag skolebesøg søger vi at få

SKOLELEDELSE Fo r e n n

STILLER DU OP?

re FOLKESKOLE l

Me

hovedmål_folder_8sider.indd

se on

æ

d sine datateringer, dit barn

_

LC-Lederforum består af Skolelederforeningen, FS Leder, Uddannelseslederne og FGU

an

isati on

understøttende undervisning, fravær

S

2019

Finansieringen af folkeskolen skal matche ambitionerne

154328 Politiske

En stærk forening, der arbejder for vores fælles interesser

3659

m

æ

Kilder til denne

Kilder: Tal fra Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, KL, Kommunernes løndata

fra 40 % til 28 %

40-49 år

Fællesskabet: Folkeskolen bør være kommende da nsk ere Vi har fremlagt Danske skoleelever er blandt m sin dv is af forældres førstevalg Samarbejde: Vi videre ” Tu 40 forslag til de børn i Europa, der sjældnest Vi har ved folketingsvalget er år forenkling folkeskolen. vores partnerskabsprojekt fører og afudvikler oplever mobningsat fokus på at give ALLE har år eft Trykt fylder de 5,4 meter og _ vi ka n ’Folkeskolen.

Vores.

Hele Livet’ Tal folkeskolen folkeskoler mere selvbestemer bl.a. rullet ned af På uddannelsesområdet er for (... ) at t de melse og en god økonomi op: Foreningen Christiansborgs trappe bej ar har startet kurser i at synliggøre Danmark blandt de absolut ge _ _ bør n og un bedste blandt 28 EU-lande folkeskolen!

7 er pt. afholdt og flere på vej til by de Formandskabet har mødtes Vi er i gang med ministeren _ er æ med34 folketingspolitikere og Inspiration: m.fl. med at realisere de Danmark klarer sig blandt I FVHL-partnerskabet er udarbejdet leg ang . Hv 2 første af forslagene OECD-lande ekstremt positivt borgmestre gr ati s sko _ ar k idéer til at_synliggøre skolerne På folkemødet: nm mht. social mobilitet Da ar ver _ Der skal være opbakning peger vi på, på ’Folkeskolen: Danmarks Vi Konkret har sat fokus ene ra tio n til folkeskolen hvordan kvalitetsrapporter Eleverne ligger over e… ” _ m vigtigste fællesskab’ i debatterne gennemsnittet i læsning, kan erstattes af dialoger de n for rig

EN

OG L E D E L

Rådgivning: Ansættelse, myndigheds” Reg eri nge n vil ar bejrolle, lovgivning mv. Sparring: de for en stæ rk Administration, strategisk ledelse, og ru mm eli g pædagogik, dilemmaer, læringsledelse, fol kes kol e (… ), hvo Opfølgning r økonomi, kommunikation mv. Inkludepå skoleforskning tid en og pe og reformopfølgnge ne ikk rende fællesskaber: En opgave, e må ning, der sætter for svi nd e i pa pir som presser Samarbejde: Forvaltning dagsorden ar bej de og skolebestyrelse, medarbejdergrupper, for må lsl øs oku me ledelsesteamet og situationer af ntaitio n… ” Pernille Ros skole- og ledelsesfaglig art Samt enkrantz-Th eil praksisfagligB&U-minister Jobskift: Bistand ved ansættelse, hed, trivsel, tiltrædelse, karriererådgivning mv. læsning, bevægelse,

nd

Fo r e n n g

30-39 år

på dig og skolen – vi har mod og indsigt til MEDLEMSFORDELING at finde løsninger og vise retning

æ æ

m

arns liv fællesskabet. søg de

Vi har i 2019-20 arbejdet med en række overordnede mål

Mænd

ø

m

m m

æ

barn r

D g ta

SKOLEPOLITIK

59

alitetsrt, kompeudvikling, og lærernelse, EUD, tte børn…

På tralt plan uner med olitikere, ning, andre isationer

M

Folkeskolen fylder: Fortsat i den offentlige er og debat med nye dagsordener,Skolereformen rapporter underfinansieret undersøgelser Ny regering: Folkeskolen _ Over adgang de sidste 10 år skal prioriteres, og fri og lige til er skåret 15-16 % lærere uddannelse er vigtigt Tillid: Regeringen og ledere væk frasiger folkeskolen også, at skolerne skal have større _frihed og Hunderlægges mindre kontrol.Hvor ca. 12 % af Styringsiver. eleverne i 2000 gik i præget af nye m har 2019-20 væretprivate/frie skoler, er DAlligevel tallet nu ca. 18 %Vi er i forordninger og lovgivning Relationer: _ dialog med politikerne om deFolkeskoler, udfordringer, hvor toppen og bundens skolen/lederne står med børn mødes, er faldet

g

0

Der er behov for øget Vores værdier: 20-29 år selvbestemmelse Skolelederforeningen – tæt for alle folkeskoler

X V E D S KO L

T

Æ

9

FV1

Finansieringen af folkeskolen skal matche ambitionerne

v e

eak

ød

Or

foreningens aktiviteter Formanden beretter: Mundtligt om tendenser samt indsatser vi prioriterer Skriftlig beretning: Ny form og nyt udtryk, men skal stadig godkendes iht. vedtægterne Valg til HB: I år skal der vælges m 6 ordinære HB-medlemmer Indkomne forslag: m udsendte dagsorden til mødet Oveni: Se den målsætninger, det lokale 50-59 år Drøftes 60-69 år foreningens 70-79 år arbejde, OK21, økonomi m.m. Debat: Vi opfordrer til, at den bliver livlig og skarp!

m

æ mm æ m

e

m m

e m

Eg n e m

Ju li Au gu s t Se pt em b Ok er to b e No r ve m be De r ce m be r

14.23

ar Ma

nkLed u

01/04/2019

stærk og synlig skolelederforening. med 4 udvalgte Aktuelt arbejder foreningen at få størst effekt skal politiske hovedmål, og for centralt og lokalt! arbejde i samme retning

– 1vi –

r ua Ja n

FOTO: KLAUS HOLSTING

1

m

2

K 0

Vi encer skal udvikles, og lederkompet kompetencer. Lærerpraksis inden for pædagogiske 1. Udvikling af understøtter den så de i højere grad smiljøer. børn inkluderende undervisning ifm. indsatser for opgaveløsning for ring. Professionel progressionsperspektiv 2. Kvalitetssik herunder et tydeligt r. og handleplane med særlige behov, dokumentation ningen skal tidligere barnet samt samarbejde, og socialforvalt og e indsats. PPR Hurtighed, intensitet 3. Tidlig, forebyggend rådgivning og støtte. ind i sagerne med er. fællesskaber, så fleksibilitet er nøglebegreb understøtte inkluderende skoler.

Skal i højere grad 4. Ressourcer. uden for de almene henvises til tilbud færrest muligt

j

næstformand / Dan Gert 900 Christensen / Peter Kvinder Hansen / Lene Burchardt Jensen (til 1/9-19) / Peter Nellemann m / Lars Aaberg

V m

m

on

ni

hovedmål_folder_8sider.indd

m

foreslår at arbejde

Ju

154328 Politiske

j

M

/ En stærk Marianne Kipker (fra 1/9-19) 600 forening, der Torben Møller Nielsen / arbejder for vores fælles interesser 300

Ap

9

FV

M M

2

ru

Fe b

g

O

g

Or

er Formanden beretter: enser samt indsatser vi beretning: Ny form og l stadig godkendes iht. l HB: I år skal der vælges mmer Indkomne forslag: sorden til mødet Oveni: målsætninger, det lokale onomi m.m. Debat: Vi n bliver livlig og skarp!

ni

nk ed u

on

rts

m m

m

æ

NG 0

mm

Fo r e n

ril

m æ

æ

A f s ke d

Digita li

Repræsentantskabsmøde / Den 7 ma 2020 / V rtue t møde 0A 0 K 0 0 @ www øde Repræsentantskabsmøde / Den 7 ma 2020 / VK rtue t 0møde Repræsentantskabsmøde / Den 7 ma 2020 / V rtue t møde

hvad der virker. til udviklingen og og viden om årsagerne lokalt og kommunalt. indsatstrappen af effekten af en. Klarhed om og på baggrund 6. Indsatstrapp den korrekte støtte, en. Derfor skal Eleverne skal have og ned ad indsatstrapp der justeres op indsatsen, skal mellemformer. der arbejdes med

5. Grundviden

m æ

SKOLELEDELSE

y

r

2

m mm m

M D

nd

kå

æ

ORD

m

ing

Ma

1 Ju

æ

m

æm m

mm

m

æ

on

t i v i te t

M L

L

X V E D S KO T Æ

9

FV1

M

InkLe lud s M UDV K NG 0

D

Me

M

m

m

Fo r e n

1 Ju li Au gu st Se pt em b Ok er to b e No r ve m be De r ce m be r

m m m m

m

æ

a on ns

æ

M D

æ

ng

æ æ

m

n

Eg n e m

m

eak

m

mm

ød

æ

H

e

m m

e

æ æ

D g ta

1m m

æ

m

æ

g

1

m m

SKOLEPOL TK T

m

m

Fo r e n i n

m

A m

t – fortsat

1m

1 æ

i arbejdet på område

m

m æ m æm m

u

e

mm æ mm

Den røde tråd

m m

m m 1 m m mm m

2

m m m

M D

mellem tydelig rød tråd skal der være en • Hvis vi skal lykkes, parter. og folkeskolens lokale kommunalforligspartierne til dialogen i de e til i Kvalitetsforum og lokalpolitiker • Lige fra dialogerne mellem skole, forvaltning og skoleledelse. bestyrelser til dialogen medarbejdere, skolebestyrelse elever, og skolens dialogen mellem mellem ministerierne etablere et partnerskab satser via arbejdet med • Vi foreslår at af inklusionsind parter om kvalificering . inkluderende fællesskaber

m

m m m

m

on

1 æm m

Fremtid

æ mm

m

ke d

æ

AG

MEDLEMMER

m

m

m m

m

Eg n e m

K 0

ar

m æ

y

det

m

H m

Hurtig handling. på skoleniveau. læringsmiljøer.

• Fleksibelt beredskab med inkluderende udvikling ift. arbejdet skal styrkes - hvad • Kompetence ning, PPR og skolerne med socialforvalt • Samarbejde samarbejde? og jf. servicelov. fremmer det gode jf. folkeskolelov g mellem indsatser • Sammenhæn af sproget om børnene.

• Kvalificering

m

YT M D

3659

gner er, der kendete Værktøjer og process – fortsat fremtidige arbejde

m

æ m

t i arbejdet på område

æ

m m

Den røde tråd

m m m m

m

ar

m

æ

d

er m

som det almene fællesskab i eller så tæt på • Børn skal undervises og imod” en kultur muligt. ret. Vi er ”oppe . Det bør ændres. ebet er individualise fra fællesskabet • Læringsbegr der peger væk af forskellige samfundsudvikling, (evidens) for effekten for at etablere viden • Vi har behov har typer af tiltag. vil være børn, som de af, at der fortsat med forståelse ramme. Men grundlæggen • Det er vigtigt uden for folkeskolens muligt. brug for specialtilbud til folkeskolen, hvis at komme tilbage med det formål

se de m

ru

m

P mm

nu

s økono m en mm mm æ mm mæ

Ja

m mæ m

Fe b

m mæ m

A

OVERENSKOMST æ

nk

m

i

m

æ m

æ

æ m mm

m

2019 Digita l

m

AG NG Å R G ON mm

j

m

477 m m m m m mm m m

ts

m

æ

967

FORHANDL NG KOMMUN KAT ON NTERESSEM VARETAGELSE m

æ æ

Ma r

m

262 m m

A

m

m

m æ

ni

æ

V m m

pr il

m

ORD M m

Ma

m

374 e m

Ju

mm

m

M

ls de

ove

2 arbej

Kilder: Tal fra Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, KL, Kommunernes løndata

Folkeskoler, hvor toppen og bundens børn mødes, er faldet fra 40 % til 28 %

_

Hvor ca. 12 % af eleverne i 2000 gik i private/frie skoler, er tallet nu ca. 18 %

Over de sidste 10 år er skåret 15-16 % lærere og ledere væk fra folkeskolen

_

Skolereformen er underfinansieret

_

Finansieringen af folkeskolen skal matche ambitionerne

M

på kl

DE ANDRE, DET

MED

sk

De væ nødv medarb ledelses at opg

778

Syddanmark

785

Nordylland

37

Midtjylland

Debat: Er vi mer bende end resulta Gør vi det godt farvand? Centralt vi kurser, netv FVHL: Hvad skal Vilkår: Hvordan mæssigt? God s formulere, hva Finansiering: Hal viklingen for folke nok i sig selv,

PER

MEDLEMSFOR

59

Sydslesvig

PR. 1.12 2019

Kapacitetsopbygning på skolen til vejledere, co-teaching, fælles sprog og børnesyn

Fleksibiliteten bør øges i lovgivningen, så afgørelser sker hurtigere og ubureaukratisk

OM ARBEJDET

FÆLLES INKLUDERENDE

ises i eller så tæ Børn skal underv kab som mu almene fælless

ER

inklu sk bej

’D

’Spørgs og svarark specialund ning’ og ’Sk udvikling område

n1

Med nyt kursus ’Gør din skole bedre til at arbejde med inklusion’ 2 gange/ årligt

io

Rådgivning: An rolle, lovgiv Administratio læringsledelse, økonomi, komm rende fælles som presser Sa skolebestyrel i ledelseste skole- o Jobskift: B tiltrædelse,

SKOL

s

m

m mm

m

lu

m mæ

Ink

M D

778 æ

e es m m

nd

m

æ

u

m

59 m m

SKOLELEDERFORENINGEN SKOLELEDERFORENINGEN SKOLEL

KLIP UD OG HÆNG OP PÅ KØLESK ABE T

se

m

785

OVERENSKOMST m m

S KR FTL G BERETN NG S KR FTL G BERETN NG 2 019/20

de

m

P m m

æ m mm

mm

æ

www

nk

æ

æ m

NG 0

m m

se

m m mm

æ

æ

m

m

@

de

m

V m

æmm m

m m m

u

m

m

e

m

a on ns m

nger HOVEDREPRÆSENTANT-2 n 0 19 BESTYRELSE SKABSMØDE nger REPRÆSENTANTHOVEDn SKABSMØDE BESTYRELSE

m

nk

m

els e

n soe æ

m

m

2

m

m m æ

m

m

m

æ

on

ed

m mm m m

m

m æ

00

se

H

a on ns mm

m m m

de

mm m

m m

m

0

2

m

sem m

m

A

m m m

æ mm mm æ m m

m

H

D

maer med seks hovedte

m m m æ mm

æ m æ

Vi encer skal udvikles, og lederkompet kompetencer. Lærerpraksis inden for pædagogiske 1. Udvikling af understøtter den så de i højere grad smiljøer. børn inkluderende undervisning ifm. indsatser for opgaveløsning for ring. Professionel progressionsperspektiv 2. Kvalitetssik herunder et tydeligt r. og handleplane med særlige behov, dokumentation ningen skal tidligere barnet samt samarbejde, og socialforvalt og e indsats. PPR Hurtighed, intensitet 3. Tidlig, forebyggend rådgivning og støtte. ind i sagerne med er. fællesskaber, så fleksibilitet er nøglebegreb understøtte inkluderende skoler.

Skal i højere grad 4. Ressourcer. uden for de almene henvises til tilbud færrest muligt

m mm mm æ m

FOREN NG

M

mm m

mm mm m m

K

on

m m æ

æ T

hvad der virker. til udviklingen og og viden om årsagerne lokalt og kommunalt. indsatstrappen af effekten af en. Klarhed om og på baggrund 6. Indsatstrapp den korrekte støtte, en. Derfor skal Eleverne skal have og ned ad indsatstrapp der justeres op indsatsen, skal mellemformer. der arbejdes med

m m

m

Me

foreslår at arbejde

EN

m

SKOLELEDELSE æ

m

det

æ m m

se

m

mm

m

Hurtig handling. på skoleniveau. læringsmiljøer.

• Fleksibelt beredskab med inkluderende udvikling ift. arbejdet skal styrkes - hvad • Kompetence ning, PPR og skolerne med socialforvalt • Samarbejde samarbejde? og jf. servicelov. fremmer det gode jf. folkeskolelov g mellem indsatser • Sammenhæn af sproget om børnene.

• Kvalificering

æ m

æ

ke d

m

M UDV K NG 0 æ

æ m æ

A

m

FOREN NG de

m

æ æ

m

gner er, der kendete Værktøjer og process – fortsat fremtidige arbejde

m m m m m

æ

æmm

0 K

maer

MEDLEMMER m

æ

FOLKESKOLE e

m

se

3659 m m

æ

Me

ORD

æ

ÅRETS ÅRETS GANGGANG ÅRE med seks hovedte

SKOLEPOL T K M

m

de

æ m æ m æ

5. Grundviden

mm mm

y

u

m m

de æ

nk

m æ m

ke d

m

m m

A

m æ mm m

m

M D

m

æ

t – fortsat i arbejdet på område

m

nd

æ mm æ æ æ

Den røde tråd

m m

m

æ m

m

t

m

H m m

i arbejdet på område

m m m m

æ

Den røde tråd

m m

D m

M

FORHANDL NG FORHANDL NTERESSENG VARETAGELSE

m æ m æ

SKOLEPOL T K m

foreslår at arbejde

FOREN NG

S

m

m m

T æ m mm

m æ

æ

mellem tydelig rød tråd skal der være en • Hvis vi skal lykkes, parter. og folkeskolens lokale kommunalforligspartierne til dialogen i de e til i Kvalitetsforum og lokalpolitiker • Lige fra dialogerne mellem skole, forvaltning og skoleledelse. bestyrelser til dialogen medarbejdere, skolebestyrelse elever, og skolens dialogen mellem mellem ministerierne etablere et partnerskab satser via arbejdet med • Vi foreslår at af inklusionsind parter om kvalificering . inkluderende fællesskaber

FORSKELL GE MEDLEMSSERV CE NDSATSER ng ng økonoPERSPEKT E FORSKELL GE V EDLEMSSERV CE MEDLEMSSERV r rCE s m se se en NDSATSER

æ æ m mm æ

HOVEDBESTYRELSE

som det almene fællesskab i eller så tæt på • Børn skal undervises og imod” en kultur muligt. ret. Vi er ”oppe . Det bør ændres. ebet er individualise fra fællesskabet • Læringsbegr der peger væk af forskellige samfundsudvikling, (evidens) for effekten for at etablere viden • Vi har behov har typer af tiltag. vil være børn, som de af, at der fortsat med forståelse ramme. Men grundlæggen • Det er vigtigt uden for folkeskolens muligt. brug for specialtilbud til folkeskolen, hvis at komme tilbage med det formål

H

M D m m m

2019

0A

Vi encer skal udvikles, og lederkompet kompetencer. Lærerpraksis inden for pædagogiske 1. Udvikling af understøtter den så de i højere grad smiljøer. børn inkluderende undervisning ifm. indsatser for opgaveløsning for ring. Professionel progressionsperspektiv 2. Kvalitetssik herunder et tydeligt r. og handleplane med særlige behov, dokumentation ningen skal tidligere barnet samt samarbejde, og socialforvalt og e indsats. PPR Hurtighed, intensitet 3. Tidlig, forebyggend rådgivning og støtte. ind i sagerne med er. fællesskaber, så fleksibilitet er nøglebegreb understøtte inkluderende skoler.

Skal i højere grad 4. Ressourcer. uden for de almene henvises til tilbud færrest muligt

ST mm

se

m

SKOLELEDERFORENINGEN

se

m m m

nger

2019/20

de

m

SK R FTL G BE R E TN N G

hvad der virker. til udviklingen og og viden om årsagerne lokalt og kommunalt. indsatstrappen af effekten af en. Klarhed om og på baggrund 6. Indsatstrapp den korrekte støtte, en. Derfor skal Eleverne skal have og ned ad indsatstrapp der justeres op indsatsen, skal mellemformer. der arbejdes med

m m EN

m

d

www

5. Grundviden

m

m m

n

@

fortsat

mm

m

ÅRETS GANG e els

se

m

m

æ

m m m

00

de

æ m æ

de

æ

se

m

m

lse

0 t på området –

mm

m

S

de

m

e REPRÆSENTANTed æ SKABSMØDE

K

de tråd i arbejde

æ

0 K

rød tråd mellem der være en tydelig skal lykkes, skal parter. partierne og folkeskolens de lokale kommunalm til dialogen i e til og lokalpolitiker a dialogerne i Kvalitetsforu mellem skole, forvaltning og skoleledelse. elser til dialogen skolebestyrelse medarbejdere, og skolens en mellem elever, mellem ministerierne et partnerskab med eslår at etablere satser via arbejdet af inklusionsind r om kvalificering . derende fællesskaber

E 0A

Ju li Au g u st Se pt em b Ok er t o be No r ve m be De r ce m be r

w

ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS

1

1

n

m m

æ

NG 0

m

mm

DESIGN: OTW AS

SKO æ m

m m

on

m m

m

m

m

YT M D

m

m

7

M D

59

M

PE

mæ

1

m

Vælg magre mejeriprodukter

Langt liv

Ko s

noter

—

tr

De personer, der ikke efterlevede de officielle kostråd og havde de mest usunde kostvaner, har 43 % højere dødelighed sammenlignet med de personer, som havde de sundeste kostvaner.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Spis mindre sukker

Spis mad med mindre salt

Mens diverse vira synes at boltre sig, går udryddelsen af Jordens dyr endnu hurtigere, end forskerne hidtil har frygtet, konkluderer forskere i et nyt studie.

University of Mexico har i et nyt studie undersøgt populationsdata for 29.400 arter af landlevende hvirveldyr.

Ud af disse arter er 515 (1,7 %) kritisk truede med færre end 1000 resterende individer. Over halvdelen af de 515 arter består af færre end 250 individer.

Forskerne kender til 543 arter, der er udryddet inden for de seneste 100 år. Den samme udvikling ville normalt have taget 10.000 år.

Kilde: New York Times

GRAFIK: PANTHERMEDIA

TIL TJENESTE Skoletjenesten har lanceret en ny portal for undervisning i eksterne læringsmiljøer.

Som følge af Corona har museer, naturcentre og historiske miljøer stillet forløb, lokaler og udendørsarealer til rådighed for dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser i flere af landets kommuner.

Mange af kulturinstitutionerne har op til genåbningen udviklet undervisningstilbud, der lever op til nye behov og retningslinjer Som videncenter understøtter Skoletjenesten det fælles arbejde med åben skole, og dermed også samarbejdet mellem skoler, kommuner og kulturinstitutioner.

SE den nye portal på skoletjenesten.dk

Vælg fuldkorn

Spis frugt og mange grøntsager

Drik vand

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Massedød

e

Vælg magert kød og kødpålæg

Sund kost fører til færre hjertesygdomme og kræftdødsfald, viser et studie med 100.000 danskere af begge køn og i alderen 20 til 100 år.

Summa summarum: Man lever længere, får færre hjertesygdomme og mindre hjertedødelighed. Og der ses også færre kræftdødsfald blandt dem, der lever sundt, viser undersøgelsen.

en åd

Spis mindre mættet fedt

Spis mere fisk

Samarbejde i en Coronatid BFA Velfærd og Offentlig administration har udviklet dialogværk­ tøjet ’Styrket samarbejde’, som sætter fokus på centrale temaer, der er fælles for uddannelsesinstitutioner, der lykkes: •V eje til et stærkt samarbejde.

Om professionel kapital og kerneopgaven.

• Medarbejderinddragelse.

En del af arbejdsmiljøindsatsen.

•S ynlighed og gennemsigtighed.

Retfærdighed i opgavefordelingen.

•R etningssætning og prioritering.

Om tydelig ledelse.

•P assende råderum.

Balancen mellem ledelse og autonomi.

Hæftet ’Styrket samarbejde’ med temaer og fælles introduktion fås med fem podcasts med anbefalinger fra eksperter og eksempler fra skoler som supplement.

Særligt som nu i en Coronatid og en anderledes hverdag, kan samarbejdet være presset af krisestemning og bekymring, mathed mv.

Folk reagerer forskelligt i forskellige faser og på forskellige tidspunkter, hvilket man som leder må tage højde for. I den forbindelse har BFA også en række gode råd til ledelsen og en dialogguide til at løfte arbejdsfællesskabet.

FIND DEM på arbejdsmiljoweb.dk og godtpsykiskarbejdsmiljo.dk 26 plenum | sept 2020

Hvordan inkluderes alle elever og ansatte i den nye skolehverdag?

Microsoft har i samarbejde med New Pedagogies for Deep Learning udarbejdet en ny rapport, En ny strategi for uddannelse: fremtidens undervisningsform, om overgangen fra traditionel under­ visning, til fjernundervisning og skridtet videre til hybridundervisning.

Selvom de fleste elever og lærere nu er fysisk tilbage i skole, er hverdagen langt fra den samme som før skolenedlukningen i foråret 2020. Traditionel undervisning vil i mange tilfælde ikke være tilstræk­ kelig, og det kan derfor være nødvendigt at sætte rammerne for en mere hybrid undervisningsmodel.

Man vil, med stor sandsynlighed, opleve at flere elever eller lærere er fraværende – ikke fordi de nødvendigvis selv er syge, men fordi de er i karantæne, er særligt udsatte eller lever med familie­ medlemmer der er i risiko for at blive smittet med Covid­19.

Det er derfor vigtigt at overveje, om man på skolen har en strategi for hvordan man bedst inkluderer disse elever og ansatte. Er medarbejderne klædt på til at bruge teknologi, der gør det muligt at lære hvor som helst og når som helst?

”Hybridmodellen kombinerer de bedste fremgangsmåder inden for både klasse-og fjernunder visning med motivation i kraft af digitale hjælpemidler. Det er ikke bare en lappeløsning, men derimod en metode til at forbedre og fremskynde læringsprocessen via en elevfokuseret tilgangsvinkel, hvor der tages højde for alle elevers behov.”

Rapporten En ny strategi for uddannelse: fremtidens undervisningsform og kan downloades på aka.ms/FremtidensUV

Download En ny strategi for uddannelse på aka.ms/FremtidensUV

Torsdag d. 17 sep. kl. 9.00 afholder det danske Microsoft Education team et gratis online event for skoleledere, med fokus på digital transformation og hvordan man bedst muligt kommer videre med skolens strategi.

Du kan finde en nærmere beskrivelse og tilmeldingslink på aka.ms/edudkevents

å rs m ø d e

Årsmødet 2020 skulle have været afholdt 29.-30. oktober. Men efter grundige overvejelser har Skolelederforeningen truffet beslutning om at aflyse det sædvanlige rsmøde 2020 – hvor vi mødes fysisk. Beslutningen er taget ud fra den usikkerhed, der er om at forsamle mange mennesker.

Af Michael Diepeveen Grafik Søren Juhl

I år har vi omdannet vores årsmøde til et online-årsmøde.

På grund af Covid-19 har vi desværre været nødt til at aflyse vores sædvanlige årsmøde. Men I kan stadig glæde jer!

Fra mandag til og med torsdag i uge 44 lancerer vi på vores platforme et inspirerende oplæg, hvor der vil være masser af tips og inspiration til skoleledelsen.

28 plenum | sept 2020

SES LOKALT? Vores virtuelle årsmødeuge kan måske være en anledning til at samle ledelsesteamet eller lokalforeningen til et fælles arrangement.

plenum | sept 2020 29

covi d -1 9 Af Maja Plesner | Foto Ty Strange

Coronatiden har lært os en masse Med Coronaens indtog ses bl.a. en høj læringsmotivation, som kan være interessant at finde nærmere frem til, hvad det skyldes.

Det oplever skolelederne Lotte la Cour og Anders Fæster Nielsen, der begge håber at kunne videreføre nogle af de gode erfaringer.

30 plenum | sept 2020

Under tilbagevenden fra fjernundervisning var jeg i langt højere grad ude hos eleverne og lærerne i klasserne eller udearealerne, end jeg normalt er. De mange informationer og regler krævede et stort flow i informationerne. Jeg forsøger at fastholde det nu, men er allerede ”ramt” af mere administration.”

Lotte la Cour, skoleleder, Gilbjergskolen, ny i HB

DE INTERVIEWEDE Lotte la Cour er udover at være skoleleder på Gilbjergskolen lokalformand og nyt medlem af Skolelederforeningens Hovedbestyrelse

Anders Fæster Nielsen er udover at være skoleleder på Gelsted Skole lokalformand i Middelfart Kommune.

›

plenum | sept 2020 31

covi d -1 9

Det kan godt være, man siger, at folkeskolen er en supertanker, og at det tager lang tid at ændre kursen.

Men vi har nærmest været igennem tre skolereformer på tre måneder!

Lotte la Cour, skoleleder, Gilbjergskolen, ny i HB

Ekspert: Brug erfaringerne med omhu Ingen af de undersøgelser eller evalueringer, der er i gangsat på nationalt plan vedr. Corona-pandemiens konsekvenser for folkeskolen, var afsluttet ved redaktionens slutning. Men foreløbige observationer pegede på mange af de samme tendenser, som skolelederne i Gelsted og Gribskov har bidt mærke i.

LE DELSE

Andreas Rasch Christensen, forskningschef og ph.d., har været involveret i forskellige undersøgelser og projekter på området. Ifølge ham ser det ud til, at særligt elevernes motivation, engagement og trivsel er blevet styrket – bl.a. fordi der har været flere voksne pr. elev, og fordi eleverne har været meget mere ude.

Endelig er der skabt en masse nyttig viden om digital undervisning og digitale fællesskaber, og flere skoleledere har givet udtryk for, at man har fået flere elever med, fordi der har været nogle rammer, som har betydet, at der har været en bedre dialog mellem lærer og elev. Der er desuden ikke noget, der tyder på, at eleverne er sakket fagligt bagud – heller ikke i de test, der er gennemført i perioden.

Andreas Rasch Christensen anbefaler, at man bygger videre på de mange erfaringer både fra centralt hold og på den enkelte skole.

Fx skal man nok undlade fra centralt hold at bombardere skolerne med en masse mål. Og selv om man nok ikke kan få de samme normeringer, som vi har haft under Coronatiden, er der intet, der forhindrer, at man fx i højere grad bruger udeskole som variation i det omfang, det giver mening, siger han.

32 plenum | sept 2020

Ikke længe efter, at en stor del af verden lukkede ned som følge af Coronapandemien og siden genåbnede, fulgte spekulationerne om, hvad vi mon kunne – og ville – lære af den mærkelige og uvante situation, vi pludselig befandt os i. Ville verden for altid være forandret? Eller ville alt blive som før, når det hele forhåbentlig var overstået?

Også på skoleområdet blev det som bekendt hurtigt et samtaleemne, om Coronakrisen – midt i udfordringerne – kunne lære os noget værdifuldt om at drive skole.

Mange skoler brugte tiden op til sommerferien på at lyn-evaluere månederne med fjern­undervisning, afstandskrav og udeskole i forsøget på at blive klogere på, hvad der var gået godt og mindre godt, og hvad det havde betydet for elevernes trivsel og læring.

Nogle af dem, der var hurtige til at sætte ord på både deres egne og medarbejdernes observationer, var Lotte la Cour og Anders Fæster Nielsen, skoleledere på hhv. Gilbjergskolen i Gribskov Kommune og Gelsted Skole i Middelfart Kommune.

Begge havde gode erfaringer med fjernundervisningen – ”det er gået over al forventning”, som Anders Fæster Nielsen siger. Men de opfatter det også primært som nødundervisning, der hverken kan eller skal være retningssættende for fremtidens undervisning,

Medarbejderne havde hængt et fint banner op i lærerværelset som havde været en del af deres evaluering af fjernundervisningen, og den efterfølgende tid med de stikord de enkelte løbende fulgte op med.

men kan være et nyt, supplerende redskab, også i forhold til børn med særlige udfordringer.

Det er derfor primært erfaringerne fra tiden efter, eleverne kom tilbage på skolebænken, som de synes, er interessante. I bedste digital stil møder Plenum de to skoleledere på henholdsvis Meet og Teams, hvor de deler ud af deres observationer.

Klokken ringede ikke Noget af det første, Lotte la Cour nævner, er, at der var en høj læringsmotivation hos eleverne og en helt anden energi i forhold til at lære, da de kom tilbage til skolen. ”Vi er selvfølgelig meget interesserede i den høje læringsmotivation. Hvad skyldtes den, og kan vi videreføre den? Noget af det var selvfølgelig nok efterveer af, at eleverne havde været adskilt så længe. Men jeg tror også, det var, fordi der ikke blev gået så meget op i fagopdelt hverdag og undervisning.

Der var et naturligt flow i undervisningen, fordi eleverne ikke hele tiden skulle skifte lærer og lokale. Faget var med andre ord ikke afhængig af klokkeslættet, men af fagligheden,” siger hun og giver et eksempel: ”Hver morgen sang eleverne med Philip Faber. Det kunne være, de sang ’Den blå anemone’. Bagefter havde de så måske noget om Kaj Munk, og så noget om 2. Verdenskrig osv.

På den måde var der en anden naturlighed i fagligheden, og det var nyt at kunne være i nuet og ikke fx gå i N/T klokken ni, som skemaet dikterede. Klokken ringede slet ikke!”

Ikke noget skema På Gelsted skole blev elevrådet bedt om at evaluere skoledagen, og også her var det også tydeligt, at den mere flydende skoledag var noget, eleverne satte pris på. ”Det, at klokken ikke ringede, og at der ikke var noget skema, var der mange, der syntes, var fedt. De nød, at der ikke var den sædvanlige struktur og styring, og at aktiviteterne varede, indtil de var færdige og ikke, indtil klokken ringede. Det var vi meget overraskede over, for normalt siger vi, at det er vigtigt, at der er struktur i løbet af dagen, og at vi tegner og fortæller, hvad der skal ske,” siger Anders Fæster Nielsen, der også peger på, at eleverne var glade for at have færre lærerskift i løbet af en dag: ”Det var med til at skabe sammenhæng i dagen og en bedre relation mellem lærer og elev.”

Både Lotte la Cour og Anders Fæster Nielsen har i planlægningen af det nye skoleår forsøgt at bygge videre på de gode erfaringer med flydende skoledage og kun få lærerskift: Lotte la Cour: ”Det er ikke altid muligt rent praktisk, men vi har prøvet at tilrettelægge det, så lærerne nogle gange kan have en klasse en hel dag og kun undervise i deres egne fag. Så behøver de ikke hænge sig i timer.”

Anders Fæster Nielsen: ”Før kunne eleverne godt have fem lærere på en dag. Nu prøver vi at samle lærernes timer i blokke. I stedet for at have tre engelsktimer er fordelt på tre dage, blokker vi dem, så eleverne får min. to lektioner i træk.”

Sjovere at være i skole En meget tydelig konsekvens af Coronaundervisningen har på begge skoler været større ro og færre konflikter i genåbningsmånederne, bl.a. som følge af, at eleverne skulle holde afstand og var mere ude end normalt.

Ifølge elevevalueringen på Gelsted Skole var eleverne glade for, at de havde mere plads, eget bord og ingen sidemakker: ”Det handler om at man ikke bliver forstyrret, at der er bedre plads til ens ting, og at ingen roder i ens ting,” siger Anders Fæster Nielsen.

På Gelsted Skole har de længe haft særligt fokus på udeskole, men det er blevet til endnu flere timer i Coronatiden, og det har været godt for både elevernes trivsel og læring, mener han: ”Man skal ikke glemme det med, at man lærer mest, når man bruger sin krop. Mange af lærerne har sagt, at ’det kan godt være, vi ikke har nået lige så meget fagligt, som vi ple-

jer, men vi tror faktisk, det hænger bedre fast’. Så eleverne har nok bearbejdet deres indtryk på andre måder, og børnene synes, det har været sjovere at gå i skole.”

Også Lotte la Cour oplevede, at udeundervisningen var et hit. På Gilbjergskolen har de rigtig gode forhold udenfor, og Lotte la Cour siger: ”Eleverne blev udstyret med siddeunderlag og mobiltelefoner, og der blev undervist ved hjælp af forskellige apps, der gav gode muligheder for at bevæge sig rundt i lokalmiljøet og bruge naturen alternativt.”

Lov til at eksperimentere Anders Fæster Nielsen håber, at man også fra centralt hold vil kigge på Coronaerfaringerne og eventuelt justere herefter. Fx synes han, det ville være fint, hvis minimums­timetallene fremover blev vejledende: ”I Corona-tiden har vi jo ikke siddet og talt timer. Vi har været fokuseret på, om vi nåede nogle relevante og vigtige emner i faget. Jeg synes derfor, fokus skal være et andet sted fremover. Der er sådan en idé om, at eleverne bliver dygtigere til dansk, hvis de får nogle flere dansktimer, men det er jeg ikke enig i. Det kommer an på, hvordan man griber det an. Man skal hellere kigge på kvaliteten af undervisningen end på timetallet,” siger han og peger på, at elev­evalueringen også viste, at eleverne var glade for de lidt kortere skoledage.

Ingen af skolelederne havde, da artiklen blev skrevet, set tegn på, at Coronakrisen er gået ud over elevernes faglighed trods de ændrede vilkår: ”I de nationale test, vi har afholdt i engelsk og matematik, er der i hvert fald intet i resultaterne, der tyder på, at eleverne har scoret dårligere – snarere tværtimod. Der er selvfølgelig nogle forældre, der har brugt utrolig meget tid på at hjælpe deres børn, og nogle af de børn har virkelig flyttet sig, fordi de har fået eneundervisning. Omvendt vil der være nogle, som ikke har fået så meget hjælp derhjemme, som er kommet lidt bagud. Det er vi ved at samle op på nu. Men jeg tror ikke, man generelt vil kunne se forskel på elevernes resultater på længere sigt,” siger Anders Fæster.

Lotte la Cour håber som sin kollega fra Fyn, at der bliver større råderum for skolerne i fremtiden og at de kan eksperimentere mere. For Coronatiden har vist, at det sagtens kan lade sig gøre, mener hun. ”Lærerne er så ansvarsfulde og havde fokus på elevernes læring og hold op, hvor har de været kreative. Jeg er så stolt af dem! Den har fået fuld skrue. Ja, det er da den måde, man skulle have startet folkeskolereformen på,” lyder det med et smil.

Det mener Skolelederforeningen Skolelederforeningen kalder Corona-krisen ”en historisk chance for at lære af modgang”. Ved redaktionens slutning opfordrede foreningen derfor til, at man med udgangspunkt i de oplevelser elever, forældre, personale, ledelse og forvaltning har haft både med nødundervisning og efter genåbningen, skal arbejde aktivt for, at de gode erfaringer ikke bliver glemt.

Drøftelserne har allerede været i gang henover sommeren og fortsætter i det nye skoleår. Ifølge næstformand Dorte Andreas har foreningen fokus på flere ting: ”Vi kigger selvfølgelig på, hvad der har været godt, og hvad der har været mindre godt. Vi skal ikke bare have mere af det hele, og her er særligt det styringsmæssige interessant,” siger hun og fortsætter: ”Corona har lært os, at vi sagtens kan finde ud af at gøre tingene med få overordnede rammer i kombination med frihed under ansvar. Større frihed og fleksibilitet giver mere engagement og lyst blandt både elever og personale.

Derfor mener vi, at vi bør arbejde for afbureaukratisering og mindre styring. Drop måltallene til fordel for friere lokale rammer.”

Foreningen vil gerne se på de forskellige elementer, der har været nævnt som områder, der har haft en betydning for eleverne. Dorte Andreas nævner fx onlineundervisning – ikke mindst i forhold til udsatte elever – som et område, der er indhøstet spændende erfaringer med, og som det er værd at se nærmere på. ”Mange har været glade for muligheden for fleksibilitet, og vi bør se på, hvordan vi kan få mere af det fremover. Der er behov for, at vi evaluerer alle de elementer, der har været i gang i perioden og ser på, hvad der er muligt og giver mening og har betydning for elevernes læring. Skal vi fx blande flere typer af undervisning – fysisk og digital – og fortsætte med mere bevægelse og flere udeaktiviteter? Måske skal vi fremover droppe ringeklokken, hvor det giver mening og i det hele taget lade dialog og medbestemmelse fremme skoleudviklingen,” siger Dorte Andreas.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har bedt Danmarks Evalueringsinstitut indsamle erfaringer og mere videnskabeligt evaluere på forløbet med Corona på grundskoleområdet.

En rapport om dette forventes klar inden længe.

Maja Plesner er freelancejournalist

plenum | sept 2020 33

kurs u s

Elever i vanskeligheder og god skoleledelse Et stærkt stigende antal elever med specialpædagogiske behov er en realitet på mange skoler.

Samtidig skal skoleledelsen tage hensyn til besparelser og effektiviseringer, hvilket betyder, at man som skoleledelse bevæger sig i et felt af modsatrettede interesser. Udvidelse af de pædagogiske opgaver, nye typer af elevproblemstillinger – samt spredningen af de faglige undervisningskompetencer inden for det specialiserede område – bidrager til kompleksiteten.

Krav fra forældre, psykiatri, foreninger m.fl. er et vilkår, ligesom der er krav fra forældre og elever i almenområdet om ro og plads til fordybelse i undervisningen og mere homogene elevgrupper. Det kan give følelsen af utilstrækkelighed i opgaveløsningen, og opleves som en meget konfliktfyldt hverdag.

Kort beskrivelse af kurset I løbet af kurset vil du få identificeret og belyst de områder, som skoleledelsen og skolen skal arbejde med for at sætte rammerne for den pædagogiske hverdag og for arbejdet med elever i vanskeligheder.

Kurset afdækker kompleksiteten i opgaven samt de faktorer, der gør sig gældende for at lykkes med at inkludere elever i vanskeligheder. Emnerne er myndighedsrollen og den professionelle sagsopbygning, den pædagogiske platform og struktur der understøtter, organisationsudvikling i et bredere perspektiv, selv­ledelse samt samarbejde med kommunen.

I løbet af kurset vil der også være fokus på de elever, der ikke kan inkluderes i almenområdet, og som skal visiteres til specialundervisning.

34 plenum | sept 2020

FAKTA Velkommen til kursus: Gør din skole bedre til at arbejde med inklusion – elever i vanskeligheder og god skoleledelse Målgruppe: Kurset henvender sig til medlemmer af Skolelederforeningen, som ønsker nærmere indsigt i inklusionsom­rådet og elever i vanskeligheder, herunder handlemuligheder. Kurset er for øverste skoleledere, pædagogiske ledere og afdelingsledere med et organisatorisk og pædagogisk sigte Kursusledere: Pædagogisk leder Carina Termansen, Egedal kommune Konsulent Jannick S. Mortensen, Skolelederforeningen Oplægsholdere: Forskellige forskere og konsulenter (se program) Tid: 11. - 12. november 2020 Sted: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1 5700 Svendborg.

Pris: 3.295,- kr.

Tilmelding: Til kurset om elever i vanskeligheder og god skole­ledelse, sker på www.skolelederforeningen.org Optagelsen på kurset sker efter ”først til mølle-princippet” og du vil senest inden for en uge modtage besked om din tilmelding. I tilfælde af at kurset bliver fuldt booket oprettes en venteliste.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 2. oktober 2020, hvorefter tilmelding er bindende og kursusafgiften vil blive opkrævet.

[ ] Intere Få ledi sseret? ge pla

dse Meld d ig til N r.

U

!

PROGRAM Onsdag den 11. november 2020

Torsdag den 12. november 2020

09.30 - 10.00: Ankomst. Morgenkaffe

08.30 - 10.00 Organisationsudvikling i et bredere perspektiv.

Hvad kendetegner en involverende samarbejdskultur, og hvilke metoder skaber god dialog og inddragelses­ processer? V/chefkonsulent, Line Arnmark, Københavns Professionshøjskole

10.00 - 10.45: Velkomst og rammesætning. Præsentation og refleksioner over kursusindholdet. V/pædagogisk leder Carina Termansen & Konsulent Jannick S. Mortensen 10.45 - 11.45: Myndighedsrollen I. Klagenævnet for Specialundervisnings kompetence, krav til oplysningsgrundlaget og begrundelsen (herunder forpligtelser efter forvaltningsloven), sagens gang i klagenævnet, tendenser og problemstillinger, hvad ser vi (eksempler på sager og problemstillinger). V/jurist Gitte Thorbjørnsen 11.45 - 12.45: Frokost 12.45 - 14.30: Myndighedsrollen II. Skolelederens forpligtelser og handlemuligheder ift. specialundervisning og klage­sager – herunder: Specialundervisningens elementer, Tildeling, ændring og ophør af 9+, Udelukkelse fra undervisningen, Udveksling af oplysninger, PPV. V/pædagogisk leder Carina Termansen 14.30 - 15.00: Pause og indtjekning 15.00 - 15.45: Walk and Talk. Skabe kobling til egen praksis – refleksion skaber sammenhæng mellem teori og praksis – hvad tager vi med fra oplæggene set i forhold til egen praksis.

V/konsulent Jannick S. Mortensen 15.45 - 16.45: Den pædagogiske platform og organisationsstruktur der understøtter. Elever der har brug for støtte uden at have brug for 9+, Tydelighed i organisationen – De to ben.

V/pædagogisk leder Carina Termansen & konsulent Jannick S. Mortensen 16.45 - 17.15: Pause 17.15 - 18.30: Udvikling af læringsmiljøer og kultur. Lederens muligheder for deltagelse i undervisningen, vilkår for læringsledelse, værdier og selvindsigt, kompleksitet og paradokser, hvad skal der til? – Pædagogisk leder Carina Termansen & Konsulent Jannick S. Mortensen 18.30 - 19.00: Pause 19.00 - 20.30: Middag 20.30: Samling og hygge i Svendborg by

10.00 - 10.15: Pause – tjekke ud af værelser 10.15 - 11.45: Arbejdet med og samarbejdet om inklusion, herunder præsentation af en konkret analyseramme til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer indeholdende en rammesættende, relationel, didaktisk og organisatorisk dimension samt præsentation af fund fra forskningsprojektet Approaching Inclusion, der undersøger professionelles samarbejde om inklusion. V/lektor, Ph.d. Mette Molbæk 11.45 - 12.45: Frokost 12.45 - 14.15: At se MED børn – fra strategi til praksis. I dette oplæg skal vi stille skarpt på sammenhængen mellem inklusionsstrategi og konkret pædagogisk praksis. Hvordan går vi fra abstrakte hensigter om at have et særligt børneperspektiv til i den konkrete dagligdag at se det udmønte sig blandt børn og voksne på skolen? Vi skal derfor se på forskellen på at se børn og se MED børn, og vi skal reflektere over den sprogbrug vi bruger OM børn, og hvilke muligheder og begrænsninger den giver.

V/psykoterapeut, ph.d. pæd. Psyk. Tine Basse Fisker 14.15 - 14.30: Afrunding. Viden jeg tager med hjem og evaluering af kurset. V/konsulent Jannick S. Mortensen, Kl. 14.30: Tak for denne gang

PS:

Gør din skole bedre til at arbejde med inkluderende fællesskaber!

plenum | sept 2020 35

Vi i Adapteo Danmark udlejer komplette pavillonløsninger, som rummer alle de mange faciliteter, som standard lokaler til institutioner og skoler kræver for at skabe et sikkert, sundt og funktionelt miljø – både for børn og personale.

Vil du vide mere?

Kontakt Adapteo på 45 70 90 90 40, eller besøg os på adapteo.dk

FÅ EKSTRA PLADS I SKOLER OG INSTITUTIONER Skoler og institutioner åbnes gradvist, og hos Adapteo vil vi gerne gøre vores til, at det foregår i gode, trygge rammer. Det anbefales fra Sundhedsstyrelsen, at børn og lærere har god plads omkring sig.

Der skal undervises i mindre grupper og kun indenfor samme klasse i godt ventilerede lokaler med øget udluftning. Og så skal der etableres faste rutiner for håndvask blandt både børn og personale.

Vi hos Adapteo er beredte til at hjælpe med at skabe rammerne, der kan forebygge pladsmangel. Vi står klar til at hjælpe dig og til at levere og montere pavillonbygninger til skoler og institutioner i hele Danmark. så tøv ikke med at kontakte os for spørgsmål eller information.

covi d -1 9 Af Malene Mølgaard | Foto Hung Tien Vu

K r is e k ræve r kommunikation

LEDELSE

Infomøder på video, daglige ledelsesmøder og en sammentømring af ledelsen i hele styringskæden, tættere teamsamarbejde og videndeling. Det er nogle af de vigtige erfaringer, som skoleledere landet over har gjort sig under Corona-krisen.

38 plenum | sept 2020

Den dag statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned og sendte de danske skolebørn hjem, tænkte skoleleder Lance Luscombe, at nu blev der rigtig god mulighed for, at lærerne kunne få flekset noget tid ud. ”Jeg havde ikke set det, der kom. De ledelsesmæssige overvejelser var ikke helt klare for mig i forhold til, hvad det betyder, når børn skal undervises hjemmefra – og at opgaven i virkeligheden er større end at have eleverne på skolen,” erkender han tre måneder efter.

Meget hurtigt gik det op for Lance Luscombe, at ledelsesopgaven var meget anderledes i forhold til en normal dagligdag på Bredagerskolen med 600 elever i Jelling. ”Vi stod i en situation, hvor vi skulle handle fra dag til dag,” siger han. Derfor var det vigtigt at have lederteamet tæt på. I den første lange periode holdt de daglige ledelsesmøder – den første dag fysisk på skolen og derefter online på Google Meet og Teams.

Der skulle planlægges, hvordan nødundervisningen skulle gennemføres og besluttes en kommunikationsstrategi. ”Når der er krise, så er der én, der skal stå forrest. Som skole var vi nødt til at tegne et samlet billede udadtil, og derfor blev vi enige om, at al kommunikation skulle komme fra mig. Vi har tænkt rigtig meget i kommunikation,” konstaterer Lance Luscombe, som hver dag sendte et infobrev ud og gjorde sig umage med at lægge små videoer og vejledninger ind. ”Jeg var meget bevidst omkring det her med, hvordan kan jeg bruge mig selv. Så hver gang var der en supplerende videohilsen, og det virkede supergodt,” fortæller han og røber, at en bagtanke også var, at det kunne få nogle af lærerne til at gøre det samme i deres kommunikation med ele-

verne: ”Man kunne i hvert fald se, at nogle af de ting også blev transformeret ud i undervisningen,” siger han tilfreds.

Midt i alvoren skulle der også være plads til sjov og ballede. Derfor lavede Lance Luscombe humoristiske videoer om gode hjemmearbejdsstillinger og filmede sig selv helt udmattet efter en løbetur. ”Jeg prøvede at gøre det, der var lidt problematisk, sjovt. Jeg synes, der var rigtig meget fokus på, hvor forfærdeligt det her var. Så det var vigtigt, at der var nogle ting, som også gjorde, at vi kunne smile af det.”

Et vigtigt fokus for ledelsen var også at opretholde et fællesskab for børnene, når de ikke var sammen fysisk på skolen. Ud over undervisning og gruppearbejde online, var der morgensessioner, hvor alle elever tjekkede ind og sagde godmorgen til hinanden.

Afdelingslederen i indskolingen arrangerede morgensang hjemme fra musiklærerens stue.

Sammentømret ledelse Kommunikation har også været hovedopgaven for Maike Raahauge, der er skoleleder på Nørre Fælled Skole i København. ”Den aften, hvor regeringen meldte ud, at skolerne skulle lukke, og hvor Aula gik ned… altså vi sad alle sammen og kæmpede for at komme på for at skrive: Jeg ved ikke noget endnu!” fortæller Maike Raahauge, der synes, det var svært at manøvrere i, at befolkningen kendte udmeldingerne samtidig som skolelederne. Men det var vigtigt for hende at sikre en form for normalitet og trygge rammer.

Som skoleleder har hun taget kommunikationstjansen både til forældre og personale om myndighedernes udmeldinger og genåbning 1 og 2. Derudover har lærernes opgave

Lad os lære af Corona-skolen Op til påskeferien dyrkede Lance Luscombe det gamle ordsprog, at julen varer lige til påske. Han lavede en video klædt ud som julemand, der kørte i sin bil op til Rema og tømte hylderne for påskeæg, påskepynt og chokolade. Og så blev der holdt online påskebingo hjemme fra hans dagligstue med 200 deltagere over Google Meet.

Vi skal tage de bedste erfaringer med os fra Corona-skolen, mener Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

Corona har skabt den største disruption af undervisningen i folkeskolen i dens 200-årige historie og måske danmarkshistoriens største skoleudviklingsprojekt. Faktisk synes jeg, vi har gjort det ganske godt trods korte varsler, lange arbejdsdage, stram hygiejne, lokale- og personalemæssige udfordringer, siger Claus Hjortdal og konstaterer, at skal man sige noget mere godt om situationen, er det, at vi kan lære af den og har skabt nye former for kommunikation, undervisning og dialog med digitale værktøjer, video, virtuelle platforme og læremidler.

Vi er på vej til at lave skole på en anden måde, og erfaringerne bør vi trække ind i fremtidens skoleudvikling. For mange elever har det været positivt ikke kun at modtage undervisning fysisk, men at onlineundervisning også kan noget. Elev- og forældresamtaler kan også lade sig gøre virtuelt. Så selv om det ikke har været let, er det noget, vi bør tage med os, siger Skolelederforeningens formand, som bag frygt og smitterisiko har set gnisten og glæden ved fællesskabet vokse frem i skolen frem igen.

Hvis der er noget, nedlukningen har lært os, er det vel, at verden ikke bliver et ringere sted af, at tingene gøres med kun få, helt overordnede rammer i kombination med frihed under ansvar til at løse opgaverne. Hvis politikerne fortsat gerne vil have den skole, som vi har set sprudle under Corona-krisen, så bliver de nødt til at slippe nogle styringsmekanismer. Minutiøs afrapportering, kontrol og stram styring er simpelthen dræbende for al spontanitet. Lad os fremover blande typer af undervisning og fortsætte med meget mere bevægelse, flere udeaktiviteter og færre kasser, test, årsplaner, registreringer og måltal, siger formanden.

›

plenum | sept 2020 39

covi d -1 9

Det er tid til en tillidsreform I hele samfundet, i kommunerne og på skoleområdet har man skullet træffe tusindvis af beslutninger, hvor der ikke var lovhjemmel eller direktiver klar, og der har været sund fornuft nok til at håndtere det i den offentlige sektor, peger Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for statskundskab på Syddansk Universitet bl.a. på.

Denne krise har vist, at der er al mulig grund til at have tillid og decentralisere mere, end vi gør. Især i en krisesituation skal man overlade initiativet og det at manøvrere til dem, der har fingeren på pulsen, fordi de er de bedste til at vurdere, hvordan man gør, siger han og det, vi ifølge professoren kan tage med os fra Corona-krisen, er:

Sund fornuft Som leder skal man kunne stole på sin sunde fornuft og sin dømmekraft, når der kun kan gives overordnede meldinger. Vi har aldrig prøvet før, hvordan man lukker en skole ned og åbner den op igen.

Der har skolelederne ligesom andre ledere i kommunerne skullet bruge deres sunde fornuft til at træffe en række beslutninger, hvor de ikke kendte svaret.

Betydningen af ledelseskommunikation og meningsskabelse Som ansvarlig i forvaltningen og i skolen er man nødt til at forsøge at give mening i det, som umiddelbart forekommer forvirrende og modstridende og konfliktfyldt. Krisekommunikation skal helst være entydig, men det er så afgørende vigtigt at sætte ord på og melde noget ud, selvom man ikke ved noget.

Tid til tillidsdagsorden Giv rammer, klare målsætninger og hav tillid til, at de kan fyldes ud nedefra. Der er behov for en gennemgribende tillidsreform. Vi skal turde decentralisere fra stat til kommuner og fra forvaltninger til skoler i tillid til, at folk er kapable, dygtige og højt motiverede. At det er så gået forbløffende godt er en triumf for vores tilpasningsduelige samfund.

40 plenum | sept 2020

været at fortælle de gode historier fra klasserne og undervisningen. ”Jeg tror, at noget af det vigtigste har været at udvise ro og udholde uvisheden og stå i spidsen for, at det går nok,” forklarer hun.

Siden nedlukningen har ledelsen på Nørre Fælled Skoles holdt ledelsesmøder hver dag: ”Vi er en samlet ledelse med en samlet opgave, og vi skulle bruge alle ressourcer på at løse den her opgave,” understreger Maike Raahauge og tilføjer: ”Ledelsesmæssigt er vi meget skarpe på, at vi alle sammen taler ind i det samme sprog om, hvad der kan lade sig gøre, og det er den her vej, vi går. Der er ikke plads til syv tolkninger eller særløsninger. Så sammentømring af ledelsen er blevet tydelig,” konstaterer den københavnske skoleleder.

Derudover har alle ledere haft opringninger til personalet i nedlukningsperioden. Der blev lavet telefonkæder på tværs af indskoling og udskoling for at sikre, at alle, både ledere og medarbejdere, var i kontakt med fire kolleger i huset. ”Det var i håbet om, at det kunne skabe en forståelse for hinanden, men også for at støtte dem, som måske var mere ensomme.

Arbejdspladsen er jo et stort socialt rum, så nedlukningen har også været et kæmpe socialt tab,” siger skolelederen.

Maike Raahauge synes, at det har været svært at være nærværende leder under Coronakrisen. ”Jeg synes, det har været sindssygt hårdt.

Foråret er i forvejen en travl tid for os, men vi har hele tiden skulle arbejde med plan a, b, c og d, og vi har jo også et næste skoleår, der skal hænge sammen, så vi må planlægge med forbehold. Jeg tror ikke, nogen skoleledelser landet over har holdt påskeferie i år, og der er også røget weekender,” siger hun.

Praktik i påsken Lance Luscombes påskeferie blev også inddraget, da de yngste elever skulle starte op igen i april. ”Men indskolingslederen og jeg blev enige om, at den planlægning tog vi os af, og så kunne de to andre afdelingsledere holde fri.

Men det handler også om i ledelsesteamet at kigge på ressourcerne, og hvordan vi bruger hinanden bedst for ikke at brænde. Det har været en kæmpe belastning,” siger han ærligt.

På Tåsingeskolen, der er Svendborgs største skole med 800 elever fordelt på tre matrikler, gik krisen også ud over viceskoleleder Lina Birgitte Johansen påskeferie. Blandt andet brugte hun og skolelederen fire timer

på at laminere skilte, der skulle sættes op på døre, toiletter og i klasselokaler. ”Der var rigtig meget praktisk arbejde – bare at gå rundt og hænge alle de skilte op på en skole, der er låst og lukket. Vi stod med de store planer over skolen for, hvilke døre de forskellige klasser kan komme ind og ud af, og hvilke toiletter de kan bruge. Bare at få tegnet ind på en oversigtstegning, hvor eleverne skulle gå hen, og hvor forældrene kunne aflevere deres børn, det tog tid,” fortæller Lina Birgitte Johansen.

Hun er en del af et stort ledelsesteam på syv mellemledere ud over den øverste skoleleder på Tåsingeskolen. Men i løbet af genåbningen blev planer og information også delt med ledere af kommunens andre skole til inspiration – eksempelvis planen over, hvilke døre 0.-5. klasserne måtte benytte. ”Så modtog vi til gengæld på et senere tidspunkt en forældreinformation udarbejdet på en anden skole, som vi kunne låne og bare rette få ting i. På den måde er vidensdelingen gået hele vejen rundt, så vi ikke alle sammen skulle opfinde den dybe tallerken,” siger hun.

Tåsingeskolen besluttede at bruge Google Meet til at kommunikere med. Men da det ikke var noget, de i forvejen anvendte, kunne medarbejderne komme dumpende ind på kontoret i 10-pausen eller 12-pausen eller efter skoletid og få et kursus, inden nødundervisningen gik løs. ”Det har været en periode, hvor vi har måtte træde stien, samtidig med at vi gik på den. Vi er jo ikke vant til distanceledelse i en folkeskole,” konstaterer viceskolelederen.

Struktur og ro Under de to genåbninger har klare forventninger og tæt samarbejde mellem forvaltningen og skolerne betød det, at eleverne i Svendborg kunne komme tilbage i skole på dagen, som regeringen havde fastsat. ”Vi fik jo nogle udmeldinger fra Undervisningsministeriet, som skulle oversættes til den enkelte kommune. Og der har vi været meget privilegerede af en skolechef, der med sin forvaltning har været oversættelsesleddet til, hvordan vi gør på de 11 folkeskoler i Svendborg kommune. Så strukturerne kom meget hurtigt i faste rammer,” siger Lina Birgitte Johansen.

Hun oplever, at især skolens sårbare elever med risiko for angst og skolevægring profiterede af nødundervisningen i trygge rammer derhjemme. ”Bagefter er de kommet stærkt tilbage og har øget deres timetal. Det betyder, at vi sta-

dig bruger de virtuelle medier til nogle af de sårbare børn, selvom de er tilbage i skolen, og holder møde en gang om ugen med deres forældre og med eleverne selv via skærmen om, hvordan det går. Der har vi fået et redskab til at holde fast i nogle, som ikke er endt ud i skolevægring,” konkluderer hun.

I løbet af genåbningens første uge oplevede Maike Raahauge, at lærere og elever faldt mere til ro og affandt sig med de stramme regler og for, hvilke trapper, de måtte bruge, og hvor i gården, børnene måtte lege. Men med tiden og flere informationer udefra blev billedet mere mudret, og det var svært at holde den stringente linje. ”Hvis der har været tvivl, om man fx kunne spille stikbold, så fulgte vi retningslinjerne rigidt. Vi har haft en hygiejnesygplejerske ude, og på de områder, der ikke var vores egne pædagogiske, var vi nødt til at køre helt dogmatisk,” fortæller lederen af Nørre Fælled Skole, som vurderer, at der også fortsat er behov for en ret klar kommunikation, fordi de stadig skal kunne handle hurtigt, hvis skolen bliver ramt af corona.

Hun mærkede alvoren tæt på, da der tikkede en besked ind om, at en forælder var syg af corona – en mild version heldigvis. ”Der gik så mange tanker gennem mit hoved. Hvad nu, hvis det havde været et barn på skolen, eller hvis det er det næste gang? Eller en medarbejder? Eller mig? Jeg var ikke forberedt på det mentalt. Pludselig kørte regler om GDPR og actioncards rundt i hovedet på mig.

Indtil jeg genfandt det nære og fik talt med familien,” fortæller hun og minder sig selv om, at med alle i risikogruppe og med sårbarheder hjemme og alle hygiejniske forskrifter overholdt, så burde det stoppe der.

Siden eleverne kom tilbage på Bredagerskolen i Jelling, har Lance Luscombe hver morgen gået rundt og sagt godmorgen og gjort sig interessante observationer. ”For det første, at de børn, der har det svært, trives rigtig godt i faste rammer. Og der er utrolig stor ro om morgenen på skolen, fordi alle voksne er ude og tage imod, inden nogle børn sætter dagsordenen inde i klasserne. Så derfor vil mit udgangspunkt for det kommende skoleår stadig være, at alle voksne møder ind om morgenen og er klar til at tage imod børnene. For nogle betyder det mere tilsynstid, men et er tid, der er givet godt,” slår han fast.

På Nørre Fælled Skole røg alt, hvad der blev lagt ud på Aula, også på facebook. Det har Maike Raahauge tænkt sig at bruge fremover for at nå ud til flere forældre i det daglige. ”Nogle gange bruger vi kræfter på at fortælle forældre de samme ting. Og det er ikke alle forældre, der har mulighed for at komme på skolen til forældremøder, så jeg tænker det som en måde at kommunikere bredere i det daglige. Lige nu står vi over for en byggesag, og måske kunne det bruges til nogle månedlige infomøder,” siger hun.

Da eleverne vendte tilbage til Bredagerskolen, var Lance Luscombe meget bevidst om at træde et skridt tilbage, så afdelingslederne igen fik den direkte kontakt til medarbejderne i deres afdelinger. Desuden stoppede han med de daglige forældreskrivelser, så beskeder fremover kom direkte fra den nærmeste leder. Men generelt tager han den erfaring med, at skolens ledelse vil kommunikere på andre måder. ”Vi skal simpelthen inddrage de her nye medier, der hvor det giver mening. De kan ikke alt, men de kan rigtig meget. Vi har lige holdt infomøde om en ny skolestruktur næste år, hvor vi havde 180 forældre med på

Fælles erfaringer De tre ledere har fælles erfaringer fra forløbet omkring digitale medier og online møder.

Når der er en krise, er der en, der skal stå forrest. Derfor blev vi enige om, at jeg kommunikerer. Det har så også en pris, hvor afdelingsledernes direkte kontakt til de ansatte i deres afdeling ikke bliver så tydelig, siger Lance Luscombe.

Meet. Så mange ville normalt aldrig komme til et fysisk møde,” siger han og konstaterer: ”Det her er det største efteruddannelsesforløb, der er blevet sat i gang i Danmark på kortest tid. Lærerne er blevet sluppet fri på den måde, at de har skullet tænke i helt andre baner. Når nogle havde lavet noget, blev det postet og delt, og så var der andre, der blev inspireret på tværs af alle årgange. Prøv at se, hvordan man kan få voksne mennesker til at udvikle sig i det øjeblik. Det er der kommet helt vildt meget god ny viden ud af.”

Det er Maike Raahauge helt enig i. Men, understreger hun: ”Vi skal passe på med at drage fejlkonklusioner på et spinkelt grundlag. Men det her viser, at vi kan mere, når vi rent faktisk forstår grundlaget, og her har der bare ikke været tvivl. Vi har kunnet stå med dødeligt udfald, hvis nogen ikke lige gider at vaske hænder. Det er altså noget andet, end om vi vil have tysk lagt fredag eftermiddag eller fredag morgen,” siger den københavnske skoleleder.

Malene Mølgaard er freelancejournalist

plenum | sept 2020 41

E n da g p å ar b e j d e t Tekst og foto Lars Salomonsen

NY SERIE: I forrige, i dette og i næste nummer af Plenum følger vi en skole­leder og to mellemledere gennem en almindelig arbejdsdag – så almindelig som den nu kan være.

7:50

Møder på arbejde.

8:05

Henter kaffe og fylder maskinen op.

7:59

Rundtur på skolen. Hilser på næste hold af elever der venter på at blive hentet af deres lærere. Taler om at busserne har flag på og at det jo var 4. maj aftenen før.

7:57

Skoleleder Lotte Christensen kommer og tjekker op på dagens aftaler og møder.

42 plenum | sept 2020

8:09 Spritter hænder af.

8:10

Gennemgår bilag med sekretæren. Hvilke bilag skal konteres hvor og hvorfor. Hvad med bilag til covid-19 tiltag osv. De må gerne være lidt tættere sammen på kontoret, da det er deres "legegruppe".

JULIE MARIA GRONWALD AFDELINGSLEDER Hørup Centralskole Sydals Kommune

8:46

Forbereder møde med forældre.

Der skal sprittes borde af og holdes afstand.

8:55

Møde med forældre om konsultativ indsats.

10:25

Vil skrive referat fra mødet med forældrene, men computeren virker ikke.

8:20

Gennemgang af bilag fortsætter.

plenum | sept 2020 43

E n da g p å ar b e j d e t

12:26

11:09

Kontormøde. Michael Timm Tygesen, der er afdelingsleder kommer og deltager i mødet.

Rundtur på skolen over til SFO 0.-1. klasse. Julie er også daglig leder for SFO Møde med sælger om indretning af kontorlokale, hvor de nu skal være fleksible pladser..

11:47

11:08

Tager telefonen under mødet. Lærer ringer, da de er på tur og kommer retur lidt senere ...

44 plenum | sept 2020

Frokost. Lærerværelset er blevet delt op, så der kan holdes afstand.

HØRUP CENTRALSKOLE Hørup centralskole er en folkeskole med elever fra 0.-9. kl. i Sønderborg Kommune, beliggende på Sydals.

17:15

Byder nye forældre i SFO velkommen og svarer på spørgsmål fra forældre sammen med øverste skoleleder.

Skolen har 500 elever i almen området og 58 elever i specialklasserække for elever med opmærksomhedsforstyrrelser og socio emotionelle vanskeligheder.

Eleverne til specialklasse visiteres til skolen.

12:43

Hilser på medarbejdere, der underviser udendørs.

På 7. årgang modtager skolen elever fra naboskolen Lysabild Børneunivers.

Skolen har 2 spor 0.-6. klasse og 3 spor 7.-9. klasse.

Skolens ledelsesteam består af tre fuldtids ledere, her varetager den ene leder opgaven med specialklasser.

18:20 Tak for i dag.

14:00

Teammøde 0. & 1. klasse. Der holdes teammøder i små grupper, i stedet for de store fællesmøder for at overholde nye krav.

plenum | sept 2020 45

covi d -1 9 Af Camilla Dyssel | Fotos Privat

FOLKESKOLEN HAR MOMENTUM Noget af et benspænd har Corona været og er det til dels stadig, men hvad har situationen betydet for opgaveløsningen, samarbejdet, styring, ledelse, dialogen og udviklingsmulighederne mv. i skolevæsnerne? Vi har spurgt 4 toppolitikere.

Som Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal i skrev i et indlæg i Jyllands-Posten kort før sommerferien: ”Coronakrisen har været den største disruption af undervisningen i folkeskolen i dens 200-årige historie. Og måske danmarkshistoriens største skoleudviklingsprojekt”…

Spørgsmålet er nu, om vi tager ved lære af erfaringerne. De øverst politisk ansvarlige for folkeskolerne i landets fire største kommuner deler her deres konklusioner på Coronakrisen og giver deres bud på, hvordan erfaringerne kan bruges.

JESPER CHRISTENSEN (S) Børne- og ungdomsborgmester

Københavns Kommune

• Børne- og ungdomsborgmester siden 2017 • Socialborgmester fra 2014-17 • Medlem af Borgerrepræsentationen siden 2001 • Uddannet datalog • Tidligere regnskabschef og uuddannet klubmedarbejder Københavns Kommunes skolevæsen • Antal skoler: 69, heraf 9 specialskoler • Antal ledere på undervisningsområdet: Cirka 235 • Antal elever: 40.955 • 3810 lærere, 812 pædagoger, 23 pædagogisk uddannede ledere, 57 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter Hvordan synes du, skolerne har håndteret opgaven under Coronakrisen?

Vores skoleledere og lærere har ydet en kæmpe indsats. Først lukkede vi ned og omstillede til fjernundervisning på nærmest 24 timer. Så fik skolelederne en bunden opgave: At åbne op igen under helt nye vilkår. Derpå har de løbende skullet tilrette skolen efter nye retningslinjer.

Det har været et benhårdt arbejde, men opgaven er blevet løst, og jeg er virkelig imponeret. Jeg har oplevet, at skolelederne i samarbejde med l ærerne har været ekstremt løsningsorienterede og har udvist en stor evne til at samarbejde og omstille sig.

Hvilke observationer har I gjort jer om børnenes trivsel under Corona­ reglerne?

Coronatiden har vist, at det fysiske samvær med klassekammerater og venner er altafgørende for børnenes trivsel. Derfor er jeg glad for, at alle elever nu er tilbage på skolerne. Min helt overordnede oplevelse er, at eleverne hurtigt har

46 plenum | sept 2020

THOMAS MEDOM (SF) Rådmand for Magistraten for Børn og Unge

Aarhus Kommune

• Rådmand for Børn og Unge siden 1. januar 2018.

• Medlem af Aarhus Byråd siden 1. januar 2010.

• Kandidat i pædagogisk sociologi fra DPU, Aarhus Universitet.

• Folkeskolelærer fra Aarhus Lærerseminarium.

Aarhus Kommunes skolevæsen • Antal skoler: 46 folkeskoler og to specialskoler • Antal skoleledere: Cirka 150 • 2278 lærere, 1421 pædagoger, 140 børnehaveklasseledere (plus i alt 323 pædagogmedhjælpere / pædagogiske assistenter) • Antal elever i folkeskoler: 28.140

vænnet sig til en ny hverdag, og at skoleledere og lærere sammen har gjort genåbningen tryg.

Undervejs har jeg været særligt bekymret for nogle af de store elever, der i en lang periode var isoleret hjemme med fjernundervisning. Det har skubbet til nogle af de elever, der normalt trives.

Vi har derfor set på, hvad vi kunne gøre for at sikre trivslen under Corona. Men vi har også arbejdet på at give trivslen en vitaminindsprøjtning, da eleverne vendte ’hjem’ til deres klassefællesskaber. Eksempelvis har vi i København sammen med Ungdomsøen skabt nye muligheder for aktiviteter, der styrker fællesskabet i klasserne.

Skolelederne har oplevet det som en lettelse at være fritaget fra dokumentationskrav, og de har i det hele taget haft en oplevelse af større frihed. Kan erfaringerne give anledning til at ændre på reglerne?

Vi skal samlet se på, hvordan vi kan tage ved lære af som følge af Coronatiden.

Jeg er forstående overfor, at skolelederne har været glade for at blive fritaget fra dokumentationskravet under de meget særlige omstændigheder. Men det er klart, at vi ikke kan fjerne alt dokumentation fremadrettet.

Er der nogle af erfaringerne, I kan bruge fremover?

Corona-nedlukningen vil gå over i historiebøgerne. Det var en uvant situation for os alle, og det var en situation, hvor vi blev tvunget til at gå nye veje. Det er vigtigt, vi alle drager ved lære af det, der er sket, og tager de gode ting med os videre.

Jeg har eksempelvis hørt fra flere af vores skoleledere, at de har oplevet en mere rolig hverdag og færre konflikter på skolen. Lad os se på, hvordan vi kan videreføre det.

Det er klart, at vi pt. fortsat opererer under nødundervisningsbekendtgørelsen, og derfor kan alting ikke overføres en-til-en, når vi igen overgår til normal undervisning. Men erfaringerne og læringerne skal vi tage med os og bruge fremadrettet.

Vil du gøre noget konkret for, at erfaringerne bliver brugt?

Jeg er i løbende dialog med skoleledere, lærere, elever og forældre. Jeg oplever alle steder en refleksion over, hvad Coronatiden har lært os. Jeg er stadig ved at danne mig et indtryk af, hvad de forskellige grupper har oplevet.

Et konkret eksempel på en erfaring som vi gerne vil bygge videre på er, at skolerne under Corona har haft en stor opmærksomhed på systematik i forhold til udsatte børn. Den systematik skal vi tage med videre.

Samtidigt oplever jeg, at skolelederen nogle steder selv vælger at forsætte initiativer, der fungerer godt med eleverne på deres skole. Det kunne for eksempel være en opdeling af toiletter, så de er reserveret til særlige årgange, eller mere ro i forbindelse med afleveringer.

Hvordan synes du, skolerne har håndteret opgaven under Coronakrisen?

Det har været en kraftpræstation. Først skulle skolerne med høj hastighed lukke ned og undervise virtuelt, og derefter skulle de sørge for, at eleverne kunne komme trygt og hurtigt tilbage i det spændingsfelt, der var, mellem lysten til at vende tilbage og frygten for smitten.

Der var nogle hurtige skift i stemninger, som det var specielt at drive skole i, og det er lykkedes på imponerende vis.

Hvilke observationer har I gjort jer om børnenes trivsel under Coronareglerne?

Konklusionen for de børn, der kom tilbage ved første genåbning var meget entydig: De havde et dramatisk fald i konfliktniveauet. Det kan skyldes, at de var sammen med få kendte voksne i små børnegrupper og formentlig også skoledagens længde.

For de, der var væk fra fællesskabet, var det mere komplekst. Nogle fik mere ud af undervisningen. Elever med angst eller som normalt var i et klassesamvær, der ikke var godt for dem, havde glæde af det. Men med tiden har der været en stigende bekymring for elever, som kom i mistrivsel og kom fagligt bagud.

Vi har også været bekymrede for, hvilke ting, der ikke blev opdaget, for antallet af underretninger faldt dramatisk i den tid, hvor skolens rolle som arena for sociale netværker var sat ud af kraft.

Skolelederne har oplevet det som en lettelse at være fritaget fra dokumentationskrav, og de har i det hele taget haft en oplevelse af større frihed. Kan erfaringerne give anledning til at ændre på reglerne?

Det er længe siden, der er blevet talt så positivt om skole­ ledere og lærere som i denne tid. Vi har set store, ellers skoletrætte elever længes efter at komme i skole igen, og alle har været imponerede over den omstillingsparathed, skolerne har udvist.

Udeskolen har bragt den bevægelse ind i skolen, som hidtil har været indført som et minutkrav, som aldrig er blevet oplevet som meningsfuldt. Det kom det til nu, fordi det gav mening i den dagligdag, der skulle være.

Jeg har oplevet at se gnisten komme tilbage i læreres og lederes øjne. Det ville være fantastisk, hvis vi kan komme igennem med at give noget af tilliden og magten tilbage til dem.

Er der nogle af erfaringerne, I kan bruge fremover?

Vi har fået et kæmpe wake-up-call om, hvad kvalitet betyder i forhold til kvantitet, ikke mindst i indskolingen. Der er også et kæmpe potentiale i en kortere skoledag og færre børn i klasserne i indskolingen. Nu har vi set, hvordan det virker.

Det kræver et større greb at forsætte det. Det handler om normering, klasseloft, finansiering og lovgivning. Men det er godt, hvis vi bare kan komme lidt i den retning, og der er også ting, vi kan gøre lokalt. Vi kan arbejde mere med udeskole, vi kan overveje, om der er nogle kommunale projekter, der måske ikke skal være der, og vi kan bruge fjernundervisning, når det giver mening.

Vil du gøre noget konkret for, at erfaringerne bliver brugt?

Der er allerede gjort en del. Jeg har været på besøg på vores største skoler, og det er på dagsordenen, at vi skal indsamle erfaringer mere systematisk. Der foregår også erfaringsindsamling på landsplan.

Helt konkret har jeg selv et forslag med et pænt budgetløft til folkeskolen med til forhandlingerne.

PS: Interviewet med Jesper Christensen er gennemført over mail.

›

plenum | sept 2020 47

covi d -1 9

TINA FRENCH NIELSEN (V) Rådmand i skoleforvaltningen SUSANNE CRAWLEY LARSEN (RAD) Rådkvinde i Børn- og ungeforvaltningen

Odense Kommune

• Rådkvinde i Børn- og ungeforvaltningen siden 2013 • Byrådsmedlem siden 2009 • Speciallæge i onkologi Odense Kommunes skolevæsen: • Antal skoler: 35 folkeskoler, heraf 2 specialskoler • Antal skoleledere: Cirka 70 • Antal elever: 17.123 elever i folkeskolerne (heraf er 427 elever i Ung Odense) • 1421 lærere/bh.kl.ledere, 516 pædagoger, 270 pædagogmedhjælpere Hvordan synes du, skolerne har håndteret opgaven under Coronakrisen?

Den omstillingsparathed, vi har været vidne til i så stor en forvaltning, som på fem dage skulle lægge en plan for at få mere end 17.000 børn tilbage i skolen… Ingen havde drømt om, at det kunne lade sig gøre, hvis man havde foreslået det en måned forinden. Det er en kæmpe cadeau til vores offentlige ledere og ansatte.

Hvilke observationer har I gjort jer om børnenes trivsel under Corona­ reglerne?

Vi har observeret, at det at børnene har været mere ude og i mindre grupper med flere voksne har været gunstigt. Konflikniveauet er lavere. Uden at vi endnu kan bevise det, ser det også ud til, at hygiejnen har nedsat sygeligheden kraftigt – børnene er langt mindre syge.

Vi kan også konstatere, at tidsforbruget ved møder er lavere, og det har frigivet tid til at lederne har kunnet være mere på skolerne. Dels skal de ikke bruge tid til at transportere sig rundt i byen, dels bliver møderne kortere, når de foregår elektronisk.

Vi har til gengæld set, at perioden med fjernundervisning var problematisk for en del elever, som gled ud. De slukkede kameraerne og sagde, de havde tekniske problemer, og lærerne kunne strengt taget ikke vide, om de overhovedet var der. Det blev tydeligt, at der er en grund til, at vi normalt har en folkeskole, eleverne møder op i.

Er der nogle af erfaringerne, I kan bruge fremover?

Vi kan indføre mere ude-undervisning, flere dobbelt-lærertimer og lavere klassekvotienter. Vi har hele tiden vidst, at nogle børn lærer bedst ved at være ude og i bevægelse, men nu har vi set det for alvor.

Man tør jo næsten ikke sige det, men måske kan noget af fleksibiliteten i lærernes arbejdstid komme tilbage. Nu er både lærere, ledere og forældre blevet gode til at holde møder elektronisk, så måske behøver de ikke i samme grad være til stede på skolen for at kunne samarbejde.

Nu har vi set, at det godt kan fungere uden i nogle måneder, så det kan blive et effektiviseringsbidrag i budgetforliget.

Vil du gøre noget konkret for, at erfaringerne bliver brugt?

Jeg vil gå benhårdt efter flere dobbelt-lærertimer og lavere klassekvotienter i budgetforhandlingerne. Nu har vi jo set, hvilken effekt, det kan have.

Vi skal snart i gang med en Velfærdsplan 2030, som bl.a. skal indeholde en plan for alle kommunens bygninger. Her tror jeg helt sikkert, at et ønske om flere og bedre udeområder bliver skrevet ind. Når vi bygger nyt er det for eksempel oplagt at have både indendørs- og udendørs faglokaler. Det var nok ikke kommet med i planen, hvis vi ikke havde været igennem denne tid.

Vi vil bede medarbejderne byde ind med eksempler på dokumentationskrav, de mener kan undværes.

48 plenum | sept 2020

Aalborg Kommune

• Rådmand i skoleforvaltningen siden 2014 • Rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen fra 2007-13 • Medlem af byrådet i Aalborg Kommune siden sammenlægningen • Medlem af byrådet i Nibe fra 2001-05 • HD i afsætning Aalborg Kommunes skolevæsen: • Antal skoler: 48 folkeskoler og 5 specialskoler • Antal skoleledere: Cirka 120 • Cirka 1834 lærere, 895 pædagoger/pædagogmedhjælpere • Antal elever: Cirka 20.000 Hvordan synes du, skolerne har håndteret opgaven under Coronakrisen?

Den er blevet håndteret helt fantastisk. Helt ubetinget. Der har været et højt niveau af afholdt undervisning, og der er ros til alle hele vejen rundt fra alle politiske partier. Meldingen fra skolebestyrelsernes fællesråd er, at det tog et par uger, før vi fandt strukturen, og så har der været stor ros efterfølgende. Jeg har ikke fået en eneste sur mail, og det er alligevel noget, når der er 20.000 elever.

Hvilke observationer har I gjort jer om børnenes trivsel under Corona­ reglerne?

De fleste trivedes fint, men der er nogen, det har været svært for. Skolen er et vitalt omdrejningspunkt for trivsel. Vi er en af de kommuner, som kom lidt i søgelyset, fordi vi samlede nogle af de elever, der havde det svært, i små grupper under nedlukningen.

Samtidig har nogle børn profiteret af at have lidt sænkede krav, og vi har lært at lave en skoledag med knapt så mange konflikter. Der har være flere voksne, eleverne har været ude og i mindre grupper, og de har holdt fri­ kvarter forskudt.

Skolelederne har oplevet det som en lettelse at være fritaget fra dokumentationskrav, og de har i det hele taget haft en oplevelse af større frihed.

Kan erfaringerne give anledning til at ændre på reglerne?

Nu bliver jeg lidt fræk: Jeg har prøvet at lave en afbureaukratiseringsproces med skolelederne i den her kommune. Jeg kom fra ældreområdet og tænkte ”hold da op, sikke en frihed, I har i skolerne.” Men de oplevede det ikke sådan, så vi forsøgte. Men når det kommer til stykket, kan de ikke sige, hvad det egentlig er for en dokumentation, de gerne vil slippe for. Så jeg tror ikke, der er det store at hente der.

Er der nogle af erfaringerne, I kan bruge fremover?

Der er mange ting, Coronakrisen har været skidt for, men det har også været godt for en del. Det digitale har virkelig fået et boost. Det har været en øjenåbner for alle uanset brugerniveau. Det har vist sig, at vi kan mødes på distancen på en mere kvalificeret måde, end vi havde forestillet os.

Det kan betyde noget for mødeafholdelsen, at man ikke altid skal køre så langt. Der er store afstande her i kommunen, jeg har for eksempel selv næsten 40 kilometer til rådhuset. Så der er en tidsmæssig gevinst, hvis vi bliver gode til at vurdere, hvornår det sagtens kan klares online.

Man kan også forestille sig situationer, hvor en lærer er syg og bange for at smitte, men ikke er særligt dårlig tilpas og så kan undervise eleverne online. Det kan give en mere kvalificeret undervisning end at hente en vikar ind fra gaden.

Vil du gøre noget konkret for, at erfaringerne bliver brugt?

Vi skal lave en samlet erfaringsopsamling og tale om, hvad der er godt, hvad vi skal tage med videre og hvad vi ikke skal. Vores skoler er meget forskellige, og hvad der virker godt det ene sted, virker ikke nødvendigvis det andet. Det er ikke mig som politiker, der skal bestemme over hverdagen, men hvis der er noget, vi kan hjælpe med politisk, skal vi se på det.

Camilla Dyssel er freelancejournalist

Gå op i røg

Studieoptag 48 flere personer end sidste år har i år valgt læreruddannelsen, og i alt har 3.049 valgt uddannelsen som deres førsteprioritet.

Trods altså en mindre fremgang i antallet af personer, der ønsker at starte på læreruddannelsen efter sommerferien, er ansøgertallet stadigt relativt lavt. De fleste professionshøjskoler har stadig nogle ledige pladser,

noter

UV-materiale målrettet lærere. Eleverne lærer de sociale mekanismer og samfunds- og helbredsmæssige forhold vedr. rygning, kompetencer til at sige fra, reflektere og argumentere for/imod.

Snak om tobak Inspiration til forældre, hvordan man kan tale med sit barn om rygning.

Samlet set har 7 % flere søgt ind på en videregående uddannelse i år i forhold til sidste år.

Røgfri skoletid Erfaringer og anbefalinger om røgfri skoletid. Skoleledere, der har indført røgfri skoletid, tilbyder inspiration til både planlægning, forberedelse og håndhævelse.

RØGFRI Mange skoler er allerede røgfri, og der er megen erfaring at gå videre med.

Kræftens Bekæmpelses initiativ ’Røgfri fremtid’, som Skolelederforeningen deltager i sammen med 100 andre organisationer, har samlet lidt forskelligt materiale til inspiration og hjælp for skolerne.

ALT MATERIALE kan hentes på cancer.dk/roegfrifremtid

Knæk Corona

KLwebinar KL er klar på vej med et webinar: Kom godt i gang med røgfri skoletid.

Det er som velkendt bedre at forebygge end at helbrede. Men hvis ulykken alligevel er ude, hvad den desværre er, begynder der at dukke præparater op, der kan mindske symptomerne covid-19.

Det meget billige lægemiddel Dexametason (England), som i forvejen bruges mod ved visse typer kræft og til forebyggelse af kvalme ved kræftbehandling er på vej.

Af andre midler kan fx nævnes Bemcentinib (Norge, også udviklet til kræftpatienter), Niclosamid (Danmark, mod bændelorm og parasitter i tarmen), Favipiravir (Japan, brugt mod influenza og andre vira).

Også vaccineforsøg med inaktiveret Coronavirus PiCoVacc (Kina) og vacciner udviklet i bl.a. England, USA og Rusland med mere avancerede teknologier er på vej.

Så er der det løse: Tidligere midler mod polio og tuberkulose, allergimedicin af typen antihistaminer, proteiner i tobaksplanter kan vise sig effektivt mod virus, ja antistoffer fra lamaer er i spil.

Selv om der en kun er en lille chance for, at der er udviklet en effektiv vaccine eller kur mod covid-19 inden for det næste år, er flere lande er ikke blege for at love en kortere tidshorisont. Lad os håbe på det ...

En indsats målrettet skoleledere, der forebygger, at elever i grundskolen begynder at ryge. Fokus på røgfri skoletid, kompetencegivende undervisning og inddragelse af forældre.

Natur og kreativitet DR ultra:bit tilbyder nu undervisningsforløb, hvor børn skaber deres egne unikke superdyr med teknologi og er med i konkurrencen om at vinde præmier til hele klassen. Konkurrencen har fokus på idéudvikling, designprocesser og kodning.

Efterårets ’ultra:bit camps’ bliver (grundet Corona) til en række direkte live-produktioner på DR Skoles youtube-kanal, ’ultra:bit LIVE’. Alt sammen som del af et stort, nøje tilrettelagt virtuelt undervisningsforløb for børn i 4., 5. og 6. klasser udviklet af DR i samarbejde med CFU og Astra.

2020 er Naturens År i DR, og det har smittet af på ’ultra:bit LIVE’ med fokus på, at eleverne skal ud og samle viden om danske dyr, prøve at sammensætte dyrs egenskaber på nye måder, før de til sidst skal bringe deres eget superdyr til live ved hjælp af kodning, kreativitet og teknologi.

TILMELDING

for alle 4., 5. og 6. klasse er åben på dr.dk/ultrabitlive

plenum | sept 2020 49

GRAFIK: PANTHERMEDIA GRAFIK: PANTHERMEDIA

Lægemidlet Remdesivir er således godkendt til behandling, omend det langt fra er en mirakelkur.

Malariamidlet klorokin/hydroklorokin har kun vist sig delvist effektivt, men ikke helt afskrevet.

X:IT

covi d -1 9 Af Helle Kjærulf | Foto Kent Krog

Sk reve t p å Coronakontoen…

Under coronakrisen har skolerne udgifter, ingen havde forestillet sig. Kommunerne holder hånden under og lover kompensation.

Vi har talt med skoleledere fra forskellige kommuner. De er overbeviste om, at deres udgifter vil blive refunderet. En bekymring er dog, hvis kommunerne ikke bliver dækket helt ind af staten.

Annette Otto, viceskoleleder på Sophienborgskolen i Hillerød, afventer ligesom sine kolleger på Vibeskolen i Nyborg og Skovagerskolen i Vejle, at det store Corona-regnskab skal gøres op. ”Jeg forventer, at vi får refunderet vores ekstra udgifter. Det nytter ikke så meget, hvis kommunen siger, vi dækker det hele, og så reducerer de budgettet for januar”.

50 plenum | sept 2020

Statskompensation for COVID-19 udgifter

ØKONOMI

Ved årets økonomiforhandlinger blev KL og regeringen enige om, at kommunerne skal kompenseres med 2,6 mia. kr. i 2020 for ekstraordinære udgifter forbundet med COVID-19. Pengene skal bl.a. dække værnemidler, ekstra rengøring, øgede personaleudgifter, nedsat forældrebetaling til daginstitutioner med mere.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, siger i den forbindelse: ”Skolerne har haft mange og store ekstraudgifter i forbindelse med COVID19-situationen, og det har tæret på skolernes økonomi. Det er svært at gennemskue, hvor stor en del de enkelte skoler kan forvente at få af de 1,35 mia. kr., men det er vigtigt, at den lokale afdeling af foreningen tager fat i forvaltningen for at sikre, at det ikke bliver den enkelte skoles økonomi, der skal holde for”.

Hvor ca. 1,2 mia. kr. bliver kompenseret direkte til den fælleskommunale indkøbsordning, som Aarhus Kommune har stået for, bliver 1,35 mia. kr. fordelt til kommunerne individuelt. Pengene bliver fordelt over bloktilskuddet.

Se fordelingen af midler på danskekommuner.dk > COVID_kompensation Se mere om økonomi ifm. COVID 19 på kl.dk og skolelederne.org

De ekstra udgifter, skolerne har haft i forbindelse med Coronakrisen til f.eks. værnemidler, hygiejne, ekstra lokaler og personale, varierer naturligvis fra skole til skole.

Nogle skoler har haft rigeligt med lokaler at fordele børnene i, da folkeskolerne genåbnede. Andre har være nødt til at leje flere lokaler og tænke alternativt. Nogle skoler har været godt dækket ind med håndvaske, mens andre har måttet tage interimistiske løsninger i brug. Nogle har øget personaleudgifterne, mens andre næsten har kunnet klare sig med de medarbejdere, de havde.

På tre skoler, som Plenum har talt med, har virkeligheden været lige så varieret. En ting går dog igen: Alle tre skoleledere er mere eller mindre overbeviste om, at kommunerne vil kompensere deres udgifter fuldt ud. I hvert fald hvis kommunerne selv får tilstrækkelig kompensation fra staten.

Skoleleder Tage Jørgensen, Skovagerskolen, fortæller, at corona-beredskabet har været håndteret forbilledligt i Vejle Kommune. ”Det gælder også skolernes lokaløkonomi.

Ingen her har haft grund til at frygte de økonomiske konsekvenser af coronaen, fordi alle har kunnet få deres udgifter dækket,” siger skolelederen på Skovagerskolen, som er en specialskole for børn med store læringsproblemer.

På Fyn lyder det fra Karen Rasmussen, Vibeskolen i Nyborg Kommune: ”Økonomien har været håndteret godt fra kommunes side. Vi har fået klare meldinger.

Jeg kan dog frygte, at kompensationen fra statens side bliver så lav, at det ikke kan modsvare de udgifter, man kommunalt set har haft. Og hvis det sker, er spørgsmålet, hvordan kommunerne kan blive nødt til at prioritere, hvis ikke de får de midler, som der rent faktisk er brugt i kriseperioden.

Samtidig henholder jeg mig også til, at vi har fået en klar melding om, at de udgifter bliver dækket fuldt ud,” siger Karen Rasmussen.

Annette Otto, viceskoleleder på Sophienborgskolen i Hillerød, håber, at skolen får alle corona-relaterede udgifter refunderet, men de har ikke fået endeligt tilsagn: ”Jeg er da bekymret, hvis det rammer os på vores grundindtægt til almenskolen. Den er i for­ vejen lav her i kommunen.”

Om kommunens håndtering af corona-krisen siger hun: ”De har forsøgt at lave en Mette F., altså prøvet at skabe så meget ro som muligt. De har overtaget nogle af opga-

verne, samtidig har vi haft travlt som aldrig før. Men kommunen er faktisk gået forrest og forsøgt at finde løsninger.”

Skovagerskolen Som specialskole har Skovagerskolen i Vejle mange specialpædagogiske tiltag, og de har fysio- og ergoterapeuter, talepædagoger, læsevejledere osv. tilknyttet. Ledelsen har kunnet aflyse alle de specielle foranstaltninger på skolen og ladet det gå ind i den almindelige drift og normering. ”Vi er en specialskole med gode lokaliteter til at have små hold. Vi har ikke haft store klasser, vi skulle dele, hvilket er en typisk omkostningsdel for mange skoler. Den restferie, medarbejderne havde til gode, aftalte vi, at de fik udbetalt i stedet for at afvikle dem.

Så vi har stort set klaret os uden eksterne vikarer. Vi har haft muligheden for at få eksterne vikarer, men vi har bare ikke haft behovet. Vores corona-udgifter har været få udgifter til vikarer, og til udbetaling af de feriedage, som ikke kunne afvikles.”

Skolen har heller ikke haft brug for at eta­ blere ekstra håndvaske eller lignende. ”Vi er ret godt dækket ind i forhold til de fysiske rammer. Men ellers ville vi også have haft mulighed for at få kompensation for det. Økonomisk på den korte bane har vi ingen problemer haft. Og mit bedste bud er, at når vi har afsluttet det skoleår, så går det i nul.

Vores ekstraudgifter får jeg refunderet,” siger Tage Jørgensen, der vurderer, at skolens merforbrug er under 100.000 kroner. ”Alle de penge, der bliver postet ud i systemet nu, vil man forsøge at vækste sig ud af, tror jeg. Men vi vil også komme til at se besparelser, der kommer til at gå ud over velfærdssamfundet, ikke kun på folkeskoleområdet, men på alle. Hele samfundet vil på sigt de næste 3-5 år slås med den regning, vi skriver lige nu, og den er stor,” siger Tage Jørgensen.

Vibeskolen Karen Rasmussen, Vibeskolen, fortæller, at deres udgangspunkt fra starten har været, at de regner med, at Nyborg Kommune dækker udgifterne i forbindelse med corona. ”Vi laver opgørelser og har gjort det fra marts, da vi begyndte at sende hjem, både i forhold til værnemidler og ekstra medarbejdere osv. Og siden ved to genåbninger. Meldingen fra kommunen lyder, at vi godt kan

plenum | sept 2020 51

›

covi d -1 9

kalkulere med refusion. Endnu ved vi ikke, hvordan kommunerne får det dækket fra centralt hold. Eller om der er nok penge i den pulje til at dække alle ekstra udgifter til både folkeskoler, daginstitutioner osv.,” siger Karen Rasmussen. ”Vi har selvfølgelig været meget bevidste om, hvad der har været strengt nødvendigt at bruge ekstra penge på i forbindelse med Corona. Så vi ikke bare har overforbrugt, men har vendt og drejet kronerne.” Karen Rasmussen regner ikke med, at denne periode på længere sigt vil få konsekvenser for skolens økonomi.

Sophienborgskolen I Hillerød blev der etableret en beredskabsgruppe: ”Vi fik meget hurtigt besked på, at de udgifter, som var direkte relaterede til Corona, skulle vi fakturere på en bestemt måde og sætte navn på det. Vi har ikke fået fuldt tilsagn om, at vi får alle pengene, men det skal jo med i budgetforhandlingerne,” siger viceskoleleder Annette Otto fra Sophienborgskolen, der er optimistisk. ”Der er en masse småudgifter, der alligevel løber op, til f.eks. sæbe, sprit osv., som har vi købt for skolens penge. De er faktureret og lagt i en mappe med henblik på refusion.

Håbet er, at vi får det hele refunderet.”

Skolen, der har ca. 520 elever, har også haft kortvarige udgifter til etablering af ekstra ”håndvaske”, konstrueret af pedellen, men materialerne er blevet betalt af Ejendomme, Hillerøds driftsafdeling. ”De seks interimistiske håndvaske har vi haft som ekstra håndvaske, og det har haft enorm stor betydning, fordi det tager ret lang tid at vaske hænder med så mange børn,” fortæller viceskoleleder Annette Otto.

Ligesom i flere andre kommuner har de også fået en del ekstra rengøring, som er betalt uden om skolen.

Opsamling af regningen I Nyborg kommune fik skolerne et regneark fra forvaltningen, som kommunens økonomikonsulent havde udarbejdet. Her indføres lønudgifter til ekstra personale, udgifter til indkøb af varer og andre materialer herunder værnemidler. Værnemidlerne havde skolen kun udgifter til de første dage. Nu bestiller de værnemidler centralt fra kommunen. ”Samlet set er vores ekstra forbrug i april og maj på ca. 150.000 kr.,” siger Karen Rasmussen, Vibeskolen. ”Og ud af det beløb er de 145.000 lønudgifter brugt til ekstra personale, som var nødvendigt, da vi de første

52 plenum | sept 2020

uger blev nødt til at dele klasserne op i to pga. afstandskravet på to meter. De resterende 5.000 kr. er gået til andre ting som værnemidler de første dage samt til markeringstape og gulvmåtter, fordi flere af klasserne fik indgang direkte udefra.”

Vibeskolen har haft en fin kapacitet af både håndvaske og toiletter, så det har ikke være nødvendigt at etablere yderligere. Men det har andre skoler i kommunen haft udgifter til, oplyser hun. ”Foreløbig er meldingen, at vi i slutningen af september kan regne med, at kommunen er klar med en opgørelse over udgifterne.

Det er selvfølgelig afhængigt af, hvornår kommunen får en melding om, at også det centrale regnestykke er gjort op,” siger Karen Rasmussen. ”Vi har haft rammer til at håndtere åbningerne af skolerne ordentlig, og det har også betydet, at vi er lykkedes med det. Det er det, jeg kan se både på min egen skole og de andre skoler i kommunen. Der har været en høj grad af fleksibilitet og omstillingsparathed.”

I Hillerød har skolerne skullet købe diverse corona-relaterede varer på kommunens webshop, hvis det var tilgængeligt.

Kommunen har forsøgt at lave en Mette F., altså prøvet at skabe så meget ro som muligt.

De har overtaget nogle af opgaverne, samtidig har vi haft travlt som aldrig før. Men Hillerød Kommune er faktisk gået forrest og forsøgt at finde løsninger.

Annette Otto, viceskoleleder, Sophienborgskolen, Hillerød Kommune

Sophienborgskolen har etableret ”håndvaske” i skolegården. Når en lærer åbner for vandet, kommer der vand til alle vaskestationer på en gang.

Børnene vasker hænder, så vandet løber imellem benene og hen ad asfalten.

Puljemidler til ansættelse af flere lærere ”Vi har så konteret det i coronaens navn.

Vi afventer, at det store regnskab skal gøres op. Jeg forventer, at vi får refunderet vores ekstra udgifter. Men det er nok ikke en uendelig mængde penge, der ligger der,” siger Annette Otto.

Ud over at skolechefen i Hillerød har pointeret, at udgifterne skulle være inden for rimelighedens grænser, er spørgsmålet også, om Christiansborg refunderer, pointerer hun. ”Ellers har vi jo kun de penge, vi har, og så er der noget andet, der bliver mindre af. Det nytter ikke så meget, hvis kommunen siger, vi dækker det hele, og så reducerer de budgettet for januar,” siger Annette Otto. ”Og det kan godt bekymre mig på sigt, at vi er bagud med nogle børnesager, som burde være blevet behandlet. Der er nogle børnesager, som ikke er blevet til noget, eller som ikke er blevet undersøgt på PPR. Ud over at der er nogle, der betaler prisen skæbnemæssigt, kan det også gå hen og betyde noget økonomisk på længere sigt”.

Alle med i A-kæden Alle skoler i Hillerød har fået tildelt en hygiejnemedarbejder i en periode svarende til skolens størrelse, og Sophienborgskolen havde en ansat på fuld tid i seks uger. ”Hygiejnemedarbejderen har hjulpet godt på vej med de gode vaner og sørget for, at skraldespanden blev tømt en ekstra gang dagligt, at spritte flader af, at der var sæbe og papir ved alle vaskestationerne osv. Det var med til at brede de gode vaner ud.

Da de små klasser returnerede til skolen, kom alle mand i spil, også vejledere, lærere fra specialundervisningen og specialpædagoger. ”Alle måtte med på A-kæden, som vi siger.

Ud og undervise. Vi har primært haft matematiklærere til at undervise i matematik og ditto i dansk. Det er jo kun, fordi vi har taget alle mand huse, at det har kunnet lade sig gøre,” forklarer Annette Otto.

Skolen har også haft hjælp af medarbejdere fra andre afdelinger. ”Vi har f.eks. haft vores ene PPR-psykolog og logopæd som hjælpere her henholdsvis en og to dage om ugen. Altså som medhjælpere ude i undervisningen. Musikskolen har også været sendt ud af kommunen. Vores HFO (SFO) har haft en musiklærer i rigtig mange timer om ugen som medhjælper, og det har haft enorm betydning. Det har været krævende med antal personale i forhold til, hvor mange børn der er i skolefritidsordningen. For os har det været udgiftsneutralt, fordi de jo har fået løn fra nogle andre, men

det har hjulpet til at få det hele til at løbe rundt.”

To af skolens faste tilkaldevikarer har være indkaldt fuldt ud og været en del af skolens løsning. ”Det har været på plusfronten, at vi ikke har skulle betale kørepenge til nogen, mødeaktiviteten har været lav, og derfor har der ikke været lige så meget brug for vikarer, når der skulle holdes møder,” forklarer viceskole­leder Annette Otto.

Sygefravær Alle tre skoleledere nævner, at deres sygefravær har været overraskende lavt i corona-perioden. ”Vi har været forskånet for sygefravær. Det er der meget logik i. For når man ikke kommer ud til større forsamlinger, får man brudt smittekæder, også ved almindeligt sygefravær. Vi har kun haft to medarbejdere, som har været nødt til at være hjemme, fordi de var i en særlig sårbar gruppe,” siger Tage Jørgensen, Skovagerskolen På Sophienborgskolen har de haft et ekstremt lavt sygefravær både blandt børn og voksne, fortæller Annette Otto.

Hun synes, det er tankevækkende og en erfaring, der er værd at bruge. Måske er det kun nødvendigt med håndvask tre gange om dagen for at få effekt. ”Vi har diskuteret det til hudløshed med kommunen, fordi man har ikke villet bruge penge på ordentlig rengøring. Og det har haft negativ betydning for sygefraværet både hos børn og voksne. Nu er vi jo begyndt at få gjort ordentlig rent pga. Corona,” siger Annette Otto. ”Vi plejer at sende mange børn hjem med dårlig mave. Forældre har også været bedre til at holde deres børn hjemme ved sygdom, og de er kommet hurtigt tilbage til skolen. De bliver heller ikke syge igen, når de er blevet raske. Nu er det kun raske børn og raske voksne, der er på skolen.”

Annette Otto understreger, at det er dyrt at have meget fravær hos både børn og voksne. Børn går glip af undervisning, og der skal bruges penge på vikarer. ”Jeg har et håb om, at det vil skabe så meget fornuft, at man tager til efterretning, at det godt kan betale sig at investere i rengøring. Det er pengeøkonomi, men også menneskelig økonomi på længere sigt, som også i sidste ende har noget med kroner at gøre,” siger viceskoleleder Annette Otto.

Regeringen har indgået en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om fordeling af de ekstra midler til folkeskolen, som blev afsat på finansloven for 2020. Puljemidlerne skal gå til ansættelse af flere lærere.

Derfor er der i år afsat ekstra 275 mio. kr. til et løft af folkeskolen, hvilket stiger til 807 mio. kr. i 2023 og frem. Formålet er at sikre flere lærere i folkeskolen. Hvordan pengene skal udmøntes, er partierne bag finansloven blevet enige om før sommerferien.

For at pengene hurtigt kan komme ud og gøre gavn i folkeskolen, bliver kommunerne tildelt dem direkte og uden en forudgående ansøgning. Pengene bliver fordelt efter elevtal i folkeskolen, og tilskuddet skal komme oven i kommunernes vedtagne budgetter på folkeskoleområdet for 2020.

Kommunerne skal anvende puljemidlerne til ansættelse af lærere i folkeskolen – og midlerne skal fortrinsvist anvendes til fastansatte lærere: ”Kommunerne forpligtes til, at tilskuddet anvendes til lærere i folkeskolen i form af løn- og pensionsudgifter,” hedder det i aftalen.

Samtidig stilles der krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene, og som Claus Hjortdal siger ”er det helt afgørende, at skolerne kommer til at mærke de 275 mio. kr. til ekstra lærerkræfter som et løft – omend kun et meget lille løft. Så det skal gå til ekstra kræfter omkring klassen og ikke dække økonomiske huller på bagkanten af Coronakrisen.”

Der er ikke taget stilling til midlerne afsat fra 2021 og frem. Udmøntningen vil blive aftalt på et senere tidspunkt.

Med hensyn til om midlerne kan gå til at dække øget ressourcebehov relateret til COVID19, skriver UMV: ”Hensigten med de afsatte midler til generelt løft af folkeskolen er, at kommunerne ansætter flere lærere i folkeskolen. Hvordan de ekstra ressourcer specifikt anvendes, afgøres af kommunerne. Der kan for eksempel være tale om en ekstra indsats for at dække faglige huller hos elever som følge af skolelukningerne, men midlerne kan også anvendes på andre områder, hvor der er behov.”

Der er udarbejdet en tilskudsvejledning for puljen i forbindelse med udmeldingen til kommunerne, som er udsendt sammen med bevillingsbrevet.

Se mere på uvm.dk og skolelederne.org

›

Helle Kjærulf er freelancejournalist

plenum | sept 2020 53

u n de r v i s n in g s mi ljø Af Thea Enevoldsen, Jannie Moon Lindskov og Claus Hjortdal | Foto: Ritzau Scanpix

Elevinddragelse Thea Enevoldsen er formand for Danske Skoleelever,

Jannie Moon Lindskov er direktør i DCUM

Claus Hjortdal er formand for Skolelederforeningen

54 plenum | sept 2020

Et godt undervisningsmiljø og en god skole

Et fokus på undervisningsmiljøet kan gavne alle de opgaver, en skoleleder har. Det kan ikke kun øge glæden ved at gå i skole blandt eleverne, men øge arbejdsglæden hos lærerne og styrke hele skolens renommé og eksistensgrundlag.

Som skoleleder har man som bekendt mange opgaver. Ud over at sørge for at skolens økonomi hænger sammen, har man ansvaret for både den administrative og pædagogiske ledelse. Man skal sørge for at ens medarbejdere trives. Og sørge for, at eleverne trives i det undervisningsmiljø de hver dag færdes i.

Vi kender det fra arbejdslivet. Selvbestemmelse og inddragelse gør os mennesker mere motiverede, og på sigt gavner det både engagement og arbejdsglæde. Sådan er det også med skoleelever. De vil gerne lære, udvikle sig og trives. Det kan skolen understøtte ved at inddrage dem og give dem medindflydelse på det, der er det vigtigste for deres daglige trivsel: Undervisningsmiljøet.

Gevinst for hele skolen Når fokus skal skærpes i en organisation eller på en arbejdsplads, så inddrager vi ofte eksperter. Det gør vi for at træffe de mest kvalificerede beslutninger.

Og hvem er eksperterne når vi taler undervisningsmiljø? Det er dem, der ved, hvordan det er at tilbringe en hel skoledag i skolens klasseværelser. Det er dem der oplever betydningen af, at temperatur og lydniveau er som det skal være.

Det er dem, der mærker, hvordan skolens arbejde med digitale fællesskaber påvirker deres eget liv på sociale medier. Og det er dem, der bliver påvirket af skolens forskellige trivselsindsatser.

Det er eleverne. Derfor er det helt afgørende at inddrage eleverne og lytte til dem i arbejdet med skolernes undervisningsmiljø. Ikke kun for elevernes skyld, men for hele skolens skyld.

Demokratisk dannelse Hvad sker der når vi bliver inddraget i processer og beslutninger, der handler om vores eget liv? Det øger vores fornemmelse af ejerskab og det øger vores motivation til at deltage i fællesskabet. Sådan er det også for skoleelever. Hvis man som skoleleder sætter fokus på elevinddragelse, taler det ind i skolens opgave med at danne eleverne til deltagelse i et demokratisk samfund.

Gennem inddragelse i skolens arbejde oplever eleverne på egen krop hvordan man lytter, forholder sig kritisk, samarbejder og finder løsninger sammen. De ser også, hvordan man i demokratiske processer er nødt til at forholde sig til balancen mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet.

UMR og elevinddragelse En helt konkret måde hvorpå vi kan arbejde med at styrke undervisningsmiljøet gennem elevind-

dragelse er ved at vælge undervisningsmiljørepræsentanter, UMR, blandt eleverne. Gennem UMR får vi elevernes ekspertviden i spil, samtidig med, at vi styrker elevinddragelsen.

UMR deltager i møder med skolens arbejdsmiljøgruppe. De er med til at udarbejde skolens undervisningsmiljøvurdering, og har en finger med i spillet i alle de tiltag som handler om elevernes undervisningsmiljø. UMR er desuden et vigtigt talerør for resten af skolens elever i sager, der angår dem.

Det kan være beslutninger omkring elevernes sikkerhed, deres psykiske trivsel eller det kan handle om skolens fysiske rammer og omgivelser.

Man må heller ikke glemme, at eleverne i danske skoler ifølge undervisningsmiljøloven faktisk har ret til at vælge UMR. Og at man som skole har en pligt til at fortælle eleverne om denne lovsikrede ret. For at lykkes med UMR som elevinddragelse er det derfor som altid en stor fordel, at skoleledelsen i starten tager teten og får sat arbejdet i gang. Dvs. sørger for, at eleverne informeres om deres ret og skaber en tydelig ramme omkring UMR-arbejdet.

Men det er et arbejde som betaler sig. For ved succesfuld brug af UMR kan skolerne ikke blot forbedre undervisningsmiljøet, men også skabe mere engagerede og mere motiverede elever, som ganske enkelt lærer mere. Og det er jo det vi gerne vil med skolen, for med øget engagement og motivation hos eleverne så kommer resten nærmest af sig selv.

UMR UNDERVISNINGSMILJØREPRÆSENTANTER Det er vigtigt, at man som skole oplyser eleverne om muligheden for at have UMR, så de har mulighed for at vælge det til. Vi har som skole pligt til • at oplyse eleverne om deres ret til at have UMR. • at forklare eleverne hvad en UMR er, samt hvad deres opgave er • at invitere UMR med til arbejdsmiljøgrupper, hvor emner som berører elevernes undervisningsmiljø, er på dagsordenen • at inddrage eleverne/UMR i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) og Danske Skoleelever har sammen udarbejdet et kursus, hvor skoleelever kan lære om rollen som undervisningsmiljø­repræsentant.

LÆS MERE

om kurset på vierumr.dk

Anbefalinger til skolerne Hvis man som skole vil sætte ekstra fokus på undervisningsmiljøet, er det en fordel at tænke eleverne som en ressource. Anbefalinger til arbejdet med elevinddragelse: • husk at både de fysiske rammer, elevernes relationer og skolens fællesskab er vigtige elementer i et godt undervisningsmiljø • brug elevernes viden – de er eksperter i deres eget liv • sørg for at informere eleverne om deres ret til at have undervisningsmiljørepræsentanter, UMR • sørg for at invitere UMR til møder angående undervisningsmiljøet (f.eks. arbejdsmiljøgruppen) og inddrag dem i arbejdet med skolens undervisningsmiljøvurderinger Hvis eleverne har det godt i skolens fysiske miljø og hvis klassefællesskaberne er gode, så kan det ses på elevernes læring, udvikling, motivation og trivsel.

Så der ligger et stort potentiale gemt i, at eleverne føler sig anerkendt og inddraget.

plenum | sept 2020 55

nyt job Af Helle Kjærulf | Foto Privat

[ ] PS: Fin d dit n – det ye job n yd e s på igned skolel e – ede rjob.d

k

PER MUNKSGA ARD OLESEN 45 år, skoleleder på Hurup Skole, Thisted Kommune, fra 1. marts 2020.

Da Per Olesen åbnede døren til sit nye kontor på Hurup Skole, fik han syv normale dage som skoleleder, før Corona-krisen lukkede alt ned. På den ottende dag sendte de personalet hjem. Alt andet blev fejet af banen. Nu i skrivende stund, knap tre måneder efter, understreger Per Olesen, at han stadig har til gode at fornemme og lære skolen at kende samt at få kulturen og området, som skolen ligger i, ind under huden. Endnu har han ikke haft en almindelig skoleuge.

Til gengæld har han været i fuld aktion som leder af en skole, der først skulle lukkes ned og så siden åbnes igen: ”I den periode har vi jo haft en bunden parallelopgave med at få skabt en så god skoledag som muligt under de givne forudsætninger,” siger Per Olesen. ”Man kan ikke sige, at det har været et godt forår, men det har været på sin vis været en god måde at komme på banen på. Det blev meget tydeligt, hvad jeg står for som skoleleder, hvordan jeg kommunikerer, og hvad jeg prioriterer. Vi har måttet tage mange beslutninger, som man ikke kan slå op i en manual, og der har været masser af dilemmaer,” siger han.

Per Olesen er uddannet lærer og kommer fra en stilling som skoleleder på Ramme Skole i Lemvig Kommune. ”Jeg ser mig selv som en skoleleder, som er ved at indsamle erfaring. Jeg har været skoleleder i fire et halvt år inden denne ansættelse og i den periode også afsluttet en diplomuddannelse i ledelse. Nu er jeg kommet til en overbygningsskole og har fået et større ledelsesteam end tidligere. Jeg er stadig ved at arbejde mig ind i skolelederfaget og i opgaven,” fortæller Per Olesen. ”Lige nu er udfordringen at balancere det aktuelle med Coronaen og det, som egentlig er vores opgave.

Nemlig at være med til at sætte rammerne for en skoledrift i et længere perspektiv i forhold til planlægningen af næste skoleår. Det er det, der fylder pt.”

Skolelederen forklarer, at han overordnet sigter efter, også i de kommende år, at få skabt rammerne for en rigtig god skoledag både for elever og medarbejdere.

Jeg tror, at en skoleleders vigtigste opgave er at ensrette det, så vi bliver ”et fælles vi” ud fra det sted, vi er.

56 plenum | sept 2020

”Det er umådelig vigtigt, at vi har et fælles liv. Fælles værdigrundlag og fælles sprog i forhold til den opgave, vi er her for at løse. Det skal gerne smitte af på de elever og forældre, som vi skal lave en god skoledag for, og at de også har mulighed for at mærke, at energien og værdier kommer herfra.”

Han pointerer, at man som skoleleder har en kæmpe rolle i at få samlet alle trådene: ”Jeg tror, at en skole­ leders vigtigste opgave er at ensrette det, så vi bliver ”et fælles vi” ud fra det sted, vi er.”

Desuden understreger han, at elevernes faglige og sociale trivsel er hinandens forudsætninger for at opleve en god skoledag. ”En god skoledag er kompleks. Den har mange facetter lige fra de sociale, faglige og fysiske rammer, skolen har, til normeringen og de værdier, man som politiker og kommunal organisation skyder ind i det.”

Per Olesen beskriver en god skoledag som en, hvor alle, elever og medarbejdere bliver ved med at være nysgerrige og hele tiden udfordres på hverdagens praksis. ”Og uden at vi hele tiden skal ud og lave en masse udviklingsprojekter, men at vi kontinuerligt forsøger at skubbe lidt til os selv. Det er motiverende for både medarbejdere og elever.”

Det er svært ikke at tale om Coronaen, fordi skolen har gjort rigtig mange erfaringer med udeskole-delen/ udeaktiviteter samt undervisning på it-område. ”Den gode erfaring og praksis, der er lavet på så kort tid og med så stor kvalitet, skal vi have samlet op og styrket. Vi skal fortsat søge udfordringerne og være nysgerrige på, hvordan vi kan udvikle os inden for den givne ramme. Vi har været tvunget til at skubbe lidt til vores grænser og normale hverdag, og vi har oplevet, at det har givet et godt resultat at kaste os ud i noget ukendt,” siger Per Olesen.

HURUP SKOLE har 540 elever med to spor fra 0-6. klasse og tre spor fra 7.-9. klasse. Den er modtagerskole for områdets to andre skoler i overbygningen. Der er ca. 65 pædagogiske medarbejdere. Skoleledelsen består af skoleleder, viceskoleleder, der har ansvar for overbygningen, en afdelingsleder for indskoling og mellemtrin samt en SFO-leder.

Helle Kjærulf er freelancejournalist

mindeord

L

Lars Bjørner, 1929-2020

ars Bjørner var nok en af de skolefolk, der havde størst betydning for udvikling af folkeskolen i 1980’erne og 1990’erne. Som leder af Matthæusgades Skole på Vesterbro i København satte han – sammen med sit personale – gang i en massiv skoleudvikling og en nytænkning, der gjorde stort indtryk på samtiden og resulterede i mange besøg af delegationer fra ind- og udland.

Han gjorde skolen til lokalt kulturcenter med lokalsamfundets aktiviteter eftermiddag og aften. Han opfandt åben skole årtier før folkeskolereformen. Han gennemførte skoleevaluering længe før nogen andre. Han indførte helhedsundervisning med nedbrydning af skoledagens opdeling i lektioner uden indbyrdes sammenhæng.

Matthæusgades Skole fik ved hans mellemkomst malet og udsmykket samtlige lokaler af kunstneren Poul Gernes.

Han havde et tæt samarbejde med Ældresagen, hvis medlemmer fik funktioner på skolen, herunder madlavning sammen med indskolingseleverne. Han fokuserede i projekt ”Ha' det godt i skolen” på elevernes deltagelse og medansvar. Han lagde lokaler til Mødrehjælpens afdeling på Vesterbro.

Den omfattende udvikling på skolen skyldtes i høj grad hans personlige nytænkning og arbejdsiver. Men i lige så høj grad hans evne til at engagere sit personale og sine samarbejdspartnere. Han bakkede altid op om nye idéer og søgte at skaffe midler til at gennemføre dem. Dette betød, at han havde et dedikeret personale, der sammen gennemførte store projekter og oplevede et smittende fællesskab.

Han ville hellere bede om tilgivelse end spørge om tilladelse. Det betød, at han fra tid til anden blev kaldt til samtale på rådhuset. Men da han leverede så slagkraftige resultater, havde han en form for beskyttelse. På kontoret havde han et ”næse-træ”. Når han – for at gennemføre noget fornuftigt – og havde forbrudt sig mod en regel og atter fik en ny ”næse”, hængte han papnæsen op i dette træ.

Skolen var på et tidspunkt lukningstruet og han søgte derfor at skabe et ”brand”, der tiltrak elever og forældre i form af en massiv profilering af skolen. Det var en målsætning, at skolen hver uge skulle omtales med en positiv historie i Vesterbrobladet. Den attitude var ikke god latin i

datidens leverpostejsfarvede skoleverden, og faldt da også nogen for brystet.

Indsatsen virkede: Skolen fik et godt omdømme, en massiv elevtilgang og stor respekt i pædagogiske kredse. Alle lokaler på skolen fik et lille fyndord som en del af vægdekorationen. På væggen bag Bjørners skrivebord stod fx: Man tænder ikke et lys og så sætter det under en skæppe.

Lars Bjørner var ud af en familie, der handlede med træ og tømmer. Som følge deraf var en udstationeret og varetog familiens forretning på Filippinerne i 3 år og var også i Finland, Vestafrika og Frankrig. Derfor begyndte han først på Københavns Dag- og Aftenseminarium som 37-årig, og blev lærer på den kommunal forsøgsskole Emdrupborg, der var datidens pædagogiske kraftcenter.

Han blev viceskoleleder på Grøndalsvænget Skole fra 1979-1986 og blev derefter skoleleder på Matthæusgades Skole 1986 til 1999, hvor han – bl.a. gennem etablering af skolen som lokalt kulturcenter – skabte ”landsbyskolen på stenbroen” og lagde skolen helt fremme i feltet som dynamo for skoleudvikling.

Han var ikke tilfreds med at følge reglerne og gå af som skoleleder som 70-årig, men takkede nej til nogle konsulentstillinger, han blev tilbudt. I stedet blev han i et par år ansat som lærervikar på forskellige skoler. Derefter kastede han sig over sin historieinteresse. Han har gennem tiden skrevet bøger om historie og om skoleudvikling. Han blev optaget på historiestudiet på Københavns Universitet og fik sin kandidat som 79-årig.

Selvom det er to årtier siden han forlod broen som kaptajn på Matthæusgades Skole, har han sat sig et solidt eftermæle i dansk skolehistorie. Mange af hans og personalets tiltag og projekter har været med til at lægge grunden for en del af de udviklingstendenser, vi har set gennemført de seneste år. Et spændende, energisk og målrettet menneske med et stort hjerte har sagt farvel.

Skolelederen fra ”landsbyskolen på stenbroen” var en stor drivkraft i københavnsk skoleudvikling. Han var om nogen fællesskabets facilitator.

SØREN THORBORG Skolechef i Køge Kommune Tidl. medarbejder på Matthæusgades Skole

plenum | sept 2020 57

di gi t al i seri ng Tekst og foto Mark Sørensen

WORKSHOP baner vejen for ny teknologiundervisning Projektet “IoT i folkeskolen”, som i 2019 blev iværksat af Skolelederforeningen og IT-Branchen, får nu tilført økonomi fra Teknologipagten. Pengene skal gå til at opkvalificere undervisere indenfor STEM-fagene i de deltagende kommuner.

I foråret dannede Center for undervisningsmidler i Odense trods Corona rammen om en IoT-baseret workshop for de godt 30 undervisere, der efter sommerferien er ude på 15 folkeskoler på tværs af Odense Kommune og facilitere undervisningsforløbet “IoT i folkeskolen”.

Foruden at ruste både undervisere og elever i teknologiforståelse vægter projektet i lige så høj grad, at støtte skoleledelsen i at tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløbene lokalt på de enkelte skoler. Plenum var forbi på dagen til en snak med deltagerne om både forventninger og forhåbninger til projektet og den IoT-baserede undervisning.

Da Plenum besøger IoT-workshoppen på CFU i Odense kan man tydelig fornemme, at det er en dag, der står i teknologiens tegn.

Undervisningen er godt i gang og de godt 30 undervisere, der deltager på dagen, er i fuld sving med at teste de IoT-sensorer, der danner rammen om undervisningen, og som eleverne i foråret kommer til at bruge til at

58 plenum | sept 2020

skabe både innovative og kreative løsninger med.

Det kræver både teknisk indsigt og knowhow at stå for de fem-dages undervisningsforløb, så derfor har Odense og eksperter fra Aarhus Kommune i fællesskab arrangeret workshopdagen, der har til formål at ruste de i forvejen drevne undervisere i det IoTbaserede undervisningsforløb. IoT-workshoppen er således startskuddet for indsatsen med at gøre eleverne i Odense Kommune skarpe på at skabe løsninger med IoT-teknologien.

Ambitionen er at gøre eleverne i stand til at benytte IoT-teknologien til at udarbejde løsninger på problemstillinger, som de selv er med til at definere. På kreativ vis udarbejder eleverne IoT-prototyper, der kræver kendskab til både kodning og de sensorer, der er omdrejningspunktet for den IoT-baserede undervisning. Derved udfordres eleverne kreativitet og innovative tænkning.

Der er fuld koncentration på dagens IoT-workshop, der udelukkende har delta-

gelse af undervisere, der kommer fra skoler, som internt i kommunen har meldt sig til at være såkaldte udviklingsskoler indenfor teknologiforståelse. Det betyder også at alle underviserne, der deltager på dagens workshop i forvejen har erfaring med at arbejde og undervise i brugen af Micro:Bits fra tidligere undervisningsforløb.

Formålet med workshoppen er derfor at bygge ovenpå de gode forudsætninger og give deltagerne yderligere kompetencer.

Dette gælder både for brugen af hardwaren bestående af TinkerKits, samt for selve programmet, som også eleverne i sidste ende skal kode i og dermed gøre deres IoT-prototyper funktionsdygtige.

Teknologi booster innovation I et ophold i undervisningen lykkes det os at falde i snak med Kamilla Skifter og Lene Lanther, der til daglig underviser på Tingkærskolen, og som deltager på opkvalificeringsworkshoppen.

Vi kommer hurtigt ind på, hvilke forvent-

I arbejdet med IoT er der ikke kun fokus på det teknologiske men også det kreative.

›› ›

plenum | sept 2020 59

di gi ta lis e r i n g

ninger og forhåbninger, som de to undervisere har til IoT-undervisningen ude i klasserne.

Kamilla Skifter forklarer: “Overordnet set er jeg glad for, at det er et innovativt forløb, som eleverne skal igennem, og at de kan få lov til at bruge deres kreative evner. Det er tydeligt at se, at denne type problemorienteret undervisning rammer bredt, så både fagligt stærke og fagligt udfordrede elever har mulighed for at udfolde sig i den teknologibaserede undervisning.

Lene Lanther tilføjer: “Ja og så lægger undervisningen ydermere op til samarbejde, samt peer tutoring, hvor eleverne hjælper og underviser hinanden. Samtidig tror jeg begge, at vi håber, at IoT-forløbet kan bidrage til elevernes fortsatte arbejde med den innovative proces i andre fag, som eksempelvis håndværk og design faget”.

Selve undervisningen kommer til at foregå på 15 udvalgte skoler i kommunen og målet er at få godt 600 elever på 7. klassetrin engageret i det 5 dages undervisningsforløb, der afsluttes med et virksomhedsbesøg, hvor eleverne skal præsentere deres IoT-løsninger for et panel af professionelle lokale erhvervsfolk.

Med støtte fra Aarhus-eksperter Selve undervisningsforløbet blev sidste år udviklet af de teknologikompetente undervisere fra Aarhus, der går under navnet De32.

Sidenhen er den IoT-baserede undervisning blevet gennemført på i alt 10 skoler i Aarhus Kommune. Nu er det Odenses tur til at facilitere og gennemføre undervisningen og her spiller erfaringerne fra det tidligere forløb en vigtig rolle. Disse er nemlig indtænkt i dagens workshopprogram.

Det er eksperterne fra De32, der står for undervisningen på dagen, der både handler

60 plenum | sept 2020

om, hvordan selve hardwaren, i form af Microbits og TinkerKits, kan kobles til computerprogrammet for at skabe IoT-baserede løsninger, men også, hvordan man på bedste didaktiske vis kan gennemføre undervisningen ude i klasselokalerne.

På workshopdagen skal de nye IoT-undervisere altså have kendskab til en masse dele af den teknologibaserede undervisning. Under vores besøg får vi en snak med Michael Hjardgaard Andresen, der er daglig koordinator for De32 og som har arrangeret dagens workshop. Om dagens aktiviteter sige han: “Jeg er glad for at se, at deltagerne arbejder energisk med udforskning og fabrikationen af prototyper. Jeg synes, vi lykkes med at kombinere en hands-on microbit og tinkerkit workshop med best practice eksempler og didaktiske overvejelser omkring IoT-projektet. Det tror jeg også, at dagens deltagere sætter pris på”.

I Odense Kommune har man tradition for at gribe ny teknologi i undervisningssammenhænge og for at indgå i tværkommunale samarbejder, hvilket også er tilfældet med etableringen af den IoT-baserede undervisning i Odense.

Sanne Doll, der er chefkonsulent og tovholder på indsatsen med “IoT i folkeskolen” i Odense, ser glædeligt på det tværkommunale samarbejde med Aarhus Kommune og den indsats, som eksperter fra Aarhus har ydet i forbindelse med opkvalificeringen af lokale odenseanske undervisere.

“Det giver stor værdi for os at samarbejde med Århus Kommune omkring projektet i forhold til vores opstart og på workshoppen har De32 åbent og kompetent bidraget med deres engagement og knowhow. Det har været meget brugbart for os at få svar på vores spørgsmål fra de kompetente undervisere fra De32, som tydeligt er komfortable med tek-

nologien og undervisningen af IoT ude i klasserne.

En del af Børnene i Robotbyen Odenses indsats på teknologiområdet i forbindelse med undervisning i folkeskolen går under navnet “Børnene i Robotbyen” og den nylige satsning på den IoT-baserede undervisning bliver en naturlig forlængelse af et fokus på teknologiundervisning, som man i landets tredjestørste kommune har arbejdet med i mange år.

Sanne Doll uddyber: “Odense Kommune arbejder målrettet med at danne og uddanne kommunes børn og unge inden for teknologiforståelse og -dannelse, og derfor har vi indgået samarbejde med Skolelederforeningen og IT-Branchen og Aarhus Kommune om at udbrede den IoT-baserede undervisning i Odense”.

Ifølge Sanne Doll giver den IoT-baserede undervisning mulighed for at bygge oven på de kompetencer, som eleverne i forvejen har opbygget via Ultrabit og Coding Class forløbene i henholdsvis 4. og 6. klasse.

“I arbejdet med IoT er der ikke kun fokus på det teknologiske, men også fokus på at arbejde med det 21. århundredes kompetencer, som er vigtige for vores børn og unge.

IoT i folkeskolen giver de odenseanske børn og unge mulighed for opnå en dybere forståelse for programmering og de mekanismer, der ligger bag”.

Alt efter, hvordan situationen udvikler sig i forhold til Corona-virussen, er det vores forhåbning at kunne gennemføre undervisningen på 15 skoler i Odense her efter sommerferien 2020.

Mark Sørensen er projektleder på IoT i folkeskolen

hverdagsledelse

En skoleled er skriver om sine tanker, tro og tvivl om stort og sm man udøver åt, når led i folkeskole else n...

To ører, én mund...

Min afdelingsleder Rikke har været på skolen i halvandet år, og som alle andre medarbejdere var hun til MUS-samtale. Det var naturligvis hos mig, og vi talte om: MUS-samtaler.

“Hvad skal jeg sige til lærerne, Jens?” spurgte hun undrende. “Det er jo en vigtig samtale, og alle skal have noget med hjem.”

“Tjaaa, du skal høre, hvordan de har det her på Strandskolen. Og ellers kan du bruge det skema, vi har fået fra kommunen,” foreslog jeg.

Det er mange år siden, at jeg har tænkt videre over formen på MUS-samtalerne. Det plejer at være nogle fine samtaler, som går af sig selv. “Men du må ikke love dem noget, der koster penge,” tilføjede jeg smilende, da hun var på vej ud af kontoret.

Så gik sæsonen for MUS-samtaler i gang. Rikkes første MUS-samtale var med vores TR. Efter samtalen stak TR’en hovedet ind til mig.

“Hvordan gik samtalen hos Rikke?” spurgte jeg.

“Jooo. Det gik okay,” sagde TR’en ikke helt overbevisende. “Jeg fik i hvert fald mange råd men sagde ikke så meget selv.”

Lidt senere kom Rikke ind. Jeg spurgte også hende, hvordan hun syntes, samtalen var gået.

“Jeg ved det ikke,” sagde hun eftertænksomt. “Jeg synes, at det var svært at få gang i samtalen. Da vi så endelig kom i gang, talte vi om andre ting end det, der stod på skemaet, så det forsøgte jeg gentagne gange at rette samtalen hen imod. Jeg fortalte ham også, hvad han kunne gøre for at udvikle sig selv som lærer.”

“Hmmm.” Jeg så på hende. “Du må gerne være ærlig. Hvad synes du om vores MUS-samtale?”

“Jeg synes, den var god. Jeg fik fortalt dig om mine drømme og visioner for jobbet.”

“Det er jeg helt enig i. Det var spændende at høre, og du fik sagt rigtig meget. Folk synes tit, at de har haft et godt møde, hvis de har sagt meget. Det gælder også for MUS-samtaler.”

Rikke smilede let. “Tak,” sagde hun.

Ugen efter talte vi om MUS-samtalerne endnu en gang.

“Jeg er begyndt at spørge, hvorfor læreren, jeg har til samtale, er endt på Strandskolen,” Rikke smilede. “Så behøver jeg stort set ikke at spørge om mere. De fortæller om alt det, de værdsætter ved skolen, men også hvad de godt kunne tænke sig at være med til at forandre.”

“Ja, selv ledere har to ører, men kun én mund,” tænkte jeg ved mig selv.

Jens Blom Skoleleder på Strandskolen

Forfatteren har fået mulighed for skrive under pseudonym for at kunne udtrykke sig friere.

plenum | sept 2020 61

skoleudvikling Af Julie Kordovsky og Peter Alving | Illustration Otto Dickmeiss

O

Et

T BÆ RE DY G

K

K

O

j?

IG

H

E

D

I

F

L

eskif m g i d t a e r på a p ve E

S

N LE

Vores levevis må ændres, fordi den ikke længere er bæredygtig – den er blevet en trussel mod det naturgrundlag, vi selv er afhængige af.

Denne situation kalder på, at også folkeskolen tager sit formål og sin praksis op til revision. For skolen rummer mange muligheder for at uddanne børn til den grønne omstilling, som er nødvendig.

62 plenum | sept 2020

... place literacy – vi kan oversætte det til ”stedkundskab”.

Det er simpelthen vigtigt at tage ud i naturen og være dér – i det omfang, det overhovedet lader sig prioritere.

Mange dagsordener og problemstillinger kappes om at få opmærksomhed i folkeskolen. Inklusion er én af dem, og for en skolepsykolog er arbejdet med ”diagnosebørn” en stor del af hverdagen. Antallet af børn og unge i Danmark, der diagnosticeres med en psykisk lidelse, er steget voldsomt i de seneste 20 år – hvilket der kan være flere forskellige forklaringer på1.

Også for børn uden for det psykiatriske søgelys kan hverdagen være udfordrende. Skolen er – som andre områder af samfundet – præget af en tilsyneladende grænseløs udviklingskultur, hvor der hele tiden sættes nye standarder, måles og evalueres2. For os som psykologer – og for alle andre, der skal hjælpe børnene – er der derfor nok at se til.

Midt i travlheden risikerer de professionelle hjælpere at nedprioritere et andet og større perspektiv. Vi taler her om den større sammenhæng, som er selve vores livsgrundlag: naturen, miljøet og klimaet. Den fremtid, hvor nutidens børn og unge skal leve deres voksenliv, tegner til at blive præget af stadigt voksende klima- og miljøproblemer.

Der kan derfor være behov for, at skolen forholder sig mere til disse fremtidsperspek­ tiver, som optager og bekymrer stadig flere børn og unge. I den forbindelse har Jakob Jespersen, der er læreruddannet og har rejst og undervist i flere forskellige lande, set folkeskolen og dens formål i netop dette perspektiv.

I sin bog Fremsynet folkeskole – et dannelsesideal for det 21. århundrede taler han om ”fremtidens lange skygge3, der falder ind over nutidens folkeskole: ”Skyggen kommer fra tårnhøje miljømæssige konsekvenser af de produktions- og samfundssystemer, vi i Vesten har opbygget, og som kopieres i hele verden”. Det haster derfor med en bæredygtig omstilling af vores samfund, og Jakob Jespersen appellerer til, at skolerne spiller en mere aktiv rolle i denne omstilling.

Eftersom det er lettest at fange menneskers opmærksomhed dér, hvor de allerede er modtagelige for nye informationer – og fordi påvirkninger tidligt i livet kan få stor betydning for menneskers holdninger og

handlinger – er skolen potentielt en central aktør i den bæredygtige omstilling. Men hvad gør de professionelle i skolen for at forberede eleverne på den fremtid, de skal leve i, og hvad tænker de om vejen hen mod den grønne omstilling i skolen?

Dette er vi optaget af at finde svar på, og i det følgende vil vi belyse disse spørgsmål ud fra samtaler, vi har haft med ledere og lærere på tre københavnske skoler, samt tilføje vores egne kommentarer og anbefalinger.

Et spørgsmål om prioritering Kristian Borg og Michael Jørgensen, der er skoleledere på Langelinieskolen og Strandvejsskolen på Østerbro, er enige i at folkeskolen kan bidrage til at løfte den grønne omstilling. Skolerne har et godt fundament for at arbejde i bæredygtig retning, og det møder ikke modstand fra forældre eller elever. De to skoleledere fremhæver bl.a.”Den åbne skole”, der indgår i folkeskolereformen af 2014 – med målsætningen om, at skolen skulle åbne sig mere mod det omgivende samfund med undervisningstilbud uden for skolen, bl.a. naturskoler, miljøskoler, besøg på forbrændingsanlæg m.m.

Michael Jørgensen peger på et udviklingspotentiale i det stadig tættere samarbejde mellem lærere og fritidspædagoger, hvor pædagogerne er blevet en større del af folkeskolen. Pædagogerne har inspirerende tilgange til fordybelse med børnene – og flere timer til det – og der synes også at være et andet fokus på bæredygtighed på fritidshjemmene.

Ifølge Michael er der et potentiale i, at de to fagligheder i højere grad supMen i forhold til at udnytte de eksisterende rammer er der også spørgsmålet om, i hvor høj grad den enkelte skole reelt selv kan vælge sine prioriteringer. Den bæredygtige omstilling er, som Kristian Borg påpeger, sidestillet med en mangfoldighed af andre politikker og fokuspunkter. Hvis skolerne skal tage nye skridt og sætte yderligere fokus på bæredygtighed, må politikerne derfor bane vejen og formulere målsætningerne. Michael Jørgensen er enig og supplerer:

plenum | sept 2020 63

›

Træt af at lede efter en uddannet lærer?

Brug gratis Lærernes a-kasses Jobformidling

Ring på 70100018 og få kontakt til én af dem, der åbner verden. www.laka.dk

skoleudvikling

”Jeg synes egentlig, at vi stadig har en meget stor frihed i folkeskolen til at lave de ting, vi gerne vil, men alligevel er vi også meget låst af, at der hele tiden skal ligge resultater, data skal på bordet (…) det er jo det vi bliver målt på, og som vi skal forholde os til. Data er vigtige for at kunne følge elevernes udvikling, så det er et spørgsmål om prioritering.”

Udnyt de eksisterende rammer På Den Grønne Friskole på Amager har man specifikt prioriteret at arbejde ambitiøst med bæredygtighed. Det er en fri grundskole, hvor der undervises ud fra folkeskolens Fælles Mål, men hvor man også profilerer sig med visioner om: ”at uddanne børn til at tage del i den grønne omstilling, til aktivt at vælge og prioritere den fremtid, som tager udgangspunkt i en grøn og bæredygtig indstilling til ressourcemæssige, politiske og sociale systemer.4” Som skolepsykologer er det interessant at se på, hvilke erfaringer Den Grønne Friskole har gjort med at kombinere rammerne fra Fælles Mål med et stærkt fokus på bæredygtighed. Ifølge Karen MacLean, der er medstifter af skolen, kan adskillige af målene relateres til bæredygtighed ved fx at trække begreberne handlekraft og foretagsomhed i forgrunden. Hvad angår målene for natur/ teknik og science er det ikke svært at tænke økologi og bæredygtighed mere ind.

Dorthe Junge, leder af Den Grønne Friskole, har mange års personlig erfaring med, hvor vanskeligt det kan være at skabe større fokus på bæredygtighed i folkeskolen. For hende er den største udfordring hverken administrativ eller ressourcemæssig, den er derimod det mindset, der hersker mange steder, og som kommer til udtryk i udsagn som: ”Vi kan ikke nå det, fordi vi har så travlt med alt det, vi bliver pålagt oppefra.”

For Dorthe Junge handler det om at bryde en vanetænkning i forhold til, hvordan det kan være at gå i skole, fx: ”Der står ingen steder i loven, hvor længe man må arbejde med en projektopgave i 9. kl. – selv om mange tror det. Der står, at den skal afsluttes med fem sammenhængende dage. Det tolker nogle, som der kun må bruges en uge på

64 plenum | sept 2020

den. Men man kan sagtens arbejde med en projektopgave gennem hele 9. kl., hvis det er dét man vil.”

Så ved ikke blot at udnytte rammerne fra, men realitetstjekke fortolkningerne af, hvad loven rent faktisk siger, vil skoleledere der har bæredygtige ambitioner kunne se, at der ér ret vide rammer. Fx står der ingen steder, at en undervisningslektion skal være fx 45 min., eller hvornår pauserne skal ligge. Man kan godt lave projekter, hvor man er tre lærere til et team af tre klasser, og hvor man måske endda deler dem op efter niveau.

Men der skal tænkes ud af boksen, for i praksis kan det være en udfordring nå alle de fælles mål, når man underviser på Den Grønne Friskole, påpeger lærer Rasmus Lisbjerg. Det skyldes projektformen, hvor man arbejder med samme emne i op til 6 uger i træk, og hvor det handler om at erfare og opleve, før man læser og skriver. Denne arbejdsform er mere tidskrævende end boglig læring. Men måske fæstner læringen sig til gengæld desto dybere.

Brug skolens fysiske og mentale rum Bestemmelserne om ”Den åbne skole” har givet bedre muligheder for at undervise i bæredygtighed. Både Kristian Borg og Michael Jørgensen giver udtryk for, at det øger kvaliteten af læringen, når eleverne kommer ud i verden, bevæger sig og rører ved tingene.

Det erfarede vi selv, da vi fulgte natur- og tekniklærer Karina Klinke og 5. årgang på Strandvejsskolen i et 8-ugers forløb om bæredygtighed og energiens vej.

Forløbet involverede bl.a. besøg på Energiog Vandværkstedet og Experimentarium.

Netop det forhold, at en del af undervisningen blev varetaget af folk uden for skolen, gav øgede muligheder for fordybelse og tilførte inspiration og energi til forløbene.

Inden besøget på Experimentarium skulle eleverne arbejde med deres eget og skolens energiforbrug. Eleverne blev undervist og aktivt inddraget i, hvordan de kunne ændre vaner. Efter de 8 uger, når eleverne havde fået effektueret de forskellige spareråd i hverdagen, kunne de sammenligne og se, hvilken forskel det havde gjort. Skolen blev

udvidet, da undervisningen blev knyttet til elevernes eget levede liv.

Her er vi inde på et centralt princip i opdragelse til en bæredygtig adfærd, for det er vigtigt at få beviser for, at ens nye adfærd gør en forskel – ifølge bl.a. Per Espen Stoknes, norsk økopsykolog og medlem af ’De Grønne’.

Karina Klinke beskrev for os, at mange elever efter undervisningsforløb som dette går hjem til deres forældre, fortæller om, hvad de har lært og ”belærer dem på den gode måde”.

Idet eleverne overfører den viden, de får fra skolen, til deres egen konkrete, subjektive livsverden oplever de handlekompetence og kobling mellem deres skole og hjemmeliv.

Dette markerer et vigtigt brud med en mere traditionel skoleform – hvor mange af de ting, børnene lærer, forbliver uløseligt knyttet til selve skolens system6.

Med udvidelsen af skolens fysiske rum kan dens mentale rum også udvides. Den Grønne Friskole beskriver, hvordan udendørsundervisning, herunder fysisk aktivitet, har høj prioritet. De har fået indtryk af, at udeskole i særlig grad er forbundet med trivsel hos eleverne. Og det er netop begrebet udeskole, som lærer Rasmus Lisbjerg peger på som et oplagt sted for også folkeskolen at starte, hvis der skal mere fokus på bæredygtighed.

Et grundlæggende element i uddannelsen til en mere bæredygtig levevis er at få udviklet det, som psykologerne Inger Birkeland og Astri Aasen kalder for place literacy – vi kan oversætte det til ”stedkundskab”7. Det er simpelthen vigtigt at tage ud i naturen og være dér – i det omfang, det overhovedet lader sig prioritere.

Når skolens fysiske rum udvides, dannes der hos eleverne en forudsætning for at engagere sig i miljø- og klimaspørgsmål. For når den enkelte kan forbinde store tunge klimaspørgsmål med steder og personer m.m., der er ”vigtige for mig” – frem for at opleve problemerne på distance mentalt (abstrakte videnskabelige fakta), geografisk (Arktis, det globale syd, tropiske regnskove), eller kronologisk (langt ude i fremtiden)8 – opstår motivationen for at forholde sig til, vise omsorg for og kæmpe for bevarelsen af ”den mere-end-menneskelige verden”.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at der her i forbindelse med genåbningen af det danske samfund og skolerne efter Corona­ krisen er set en opblomstring af udendørs­ undervisning. Det vil blive interessant at se, hvor mange af disse erfaringer, der sætter sig varige spor i skolens daglige praksis.

En fælles sag og en anden lærerrolle Karina Klinke beskrev for os, hvor engagerede hendes elever blev i forløbet om bæredygtighed og energiens vej – selv de, der i andre sammenhænge kunne være svære at motivere eller få i gang. Da der skulle udarbejdes en planche med elspareråd, var alle elever fulde af gode ideer og ville gerne fortsætte ud over tiden.

Her gjorde hun os opmærksom på et væsentligt aspekt: Bæredygtighedstematikken kan fungere som en samlende faktor på tværs af vante skel, for eksempel skellet mellem elev og lærer. I Karinas samtaler med hendes elever om hvilke bæredygtige løsninger, der bliver behov for at opfinde, var hun nødt til at træde ud af rollen som autoriteten, der allerede kender svaret.

For samtalen om klodens fremtid er en samtale, hvor den voksne er nødt til at sige, at der er noget hun ikke véd – hvilket lærere godt kan opleve som ”farligt”, som Karina påpegede. Men her bliver det legitimt at sige det – for ingen kender jo fremtiden. På den måde kommer lærer og elever til at stå på samme side, beskrev Karina: ”Nogle gange har jeg sagt: Det er jeg faktisk usikker på – lad os undersøge det sammen! Og det har vi så gjort.”

Psykolog Per Espen Stoknes har fremhævet, at klimaproblemer skal kommunikeres som noget, der må løses i fællesskab, hvis formidlingen skal virke engagerende. I Karinas eksempel så vi, at udforskningen af løsninger ikke bare forudsætter, men også kan skabe et engagerende fællesskab – både eleverne imellem, og mellem elever og lærere.

Det er for os at se et eksempel på, at kulturforandringer ikke kun sker udefra og oppefra gennem rationel oplysning m.m.; det er også en proces, der sker børn og børn imellem, altså indefra og nedefra9. Vi fik

indtryk af, at fællesskabsfølelsen i høj grad søges etableret på Den Grønne Friskole gennem fx udeskole og erfaringsbaseret undervisning, og ligeledes med åbning for indtrædelse i en anden lærerrolle, som Rasmus Lisbjerg udtrykte det: ”Vi lærer og undersøger sammen med børnene”.

For Karina og hendes elever blev det efter forløbet en fælles sag at holde fat i de nye vaner: ”Nu siger de til hinanden: Sidste mand slukker lyset – før skulle jeg altid sige det som lærer”…

Mod til nytænkning Vi mener som Jakob Jespersen, at der er behov for et paradigmeskifte i folkeskolen – et opgør med nutidens vækstfilosofi til fordel for et dannelsesideal, der har bæredygtighed i højsædet. Derfor opfordrer vi til, at skoleledere og lærere forholder sig til de økologiske fremtidsperspektiver gennem f.eks. udnyttelse af de eksisterende rammer, udvidelse af skolens fysiske og mentale rum, gennem en ændring af lærerrollen og fokus på det fælles i den bæredygtige sag.

I vores samtaler med lærere og ledere er det klart for os, at tankerne allerede er på skolerne, men også at det kalder på mere.

Bæredygtighed i folkeskolen kræver opgør med vanetænkning og øget opmærksomhed på sammenhængen mellem faktorer som tværfaglighed, erfaringsbaseret læring, stedkundskab, handlingsduelighed, fællesskabsfølelse og bæredygtig adfærd. Og så en god portion mod til nytænkning og normbrud, som vi måske skal hente inspiration til hos eleverne.

Set med vores øjne er folkeskolen ikke henvist til blot at vente på, at politikerne beslutter sig for at skabe bedre rammer. Vi ved, og har set derude, at kulturforandringer ikke kun kommer oppefra, men også nedefra… og indefra. Som den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg sagde i en tale til det britiske parlament: “The moment we decide to fulfil something, we can do anything” –få dage før landet i april 2019 erklærede klimamæssig nødtilstand.

Julie Kordovsky og Peter Alving er skolepsykologer

NOTER 1

homsen, P. H. (2015). Børne- og T ungdomspsykiatriske diagnoser. I: Brinkmann, S. & Petersen, A. (red.): Diagnoser – perspektiver, kritik og diskussion. Aarhus: Forlaget Klim.

2

rinkmann, S. (2017). Gå glip – om B begrænsningens kunst i en grænseløs tid. København: Gyldendal Business.

3

J espersen, J. (2015). Fremsynet folkeskole – et dannelsesideal for det 21. århundrede. Århus: Fjordager.

4

ision for Den Grønne Friskole. LoV kaliseret 8. april 2020 på https:// dengroennefriskole.dk/?page_ id=3075.

5

toknes, P. E. (2017). Det vi tenker S på når vi prøver å ikke tenke på global oppvarmning. Oslo: Tiden Norsk Forlag.

6

issen, M. (1998). Den sociale konN struktion af stofmisbrug. I: Social Kritik, 56, s. 12-27.

7

irkeland, I. & Aasen, A. (2012).

B Ecopsychology and education: place literacy in early childhood education. I: Rust, M. & Totton, N. (red.): Vital Signs – Psychological Responses to Ecological Crisis. London, Karnac Books. S. 105-115.

8

Stoknes, P. E. (ibid.).

9

Nissen, M. (ibid.).

plenum | sept 2020 65

covi d -1 9 Af Sarah Grams Davy og Søren Hornskov |

Ledelse af digital forandring TORSDAG 10. SEPTEMBER KL. 14:30-15:30 på den digitale platform Zoom.

Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig på https://alumne.kp.dk/arrangementer/ledelse-af-digital-forandring

66 plenum | sept 2020

SPOR S TIL D KIFTE I G I TA LT

WEBINAR Lede re kaste i skolerne t ud p blev å det vand ,d dy rulled a coronak be ris e Fra d ind over D en en en e dag anmark. ande t n sku lle sk il den lægg oler ea fra de ktiviteter ne om v rum t elkendte fysisk il nye e , digi møde tale stede r og pl atfor me.

Le de lse a f digit al fo randrin g i s ko le n unde r og e fte r co rona kris e n Allerede før krisen var Københavns Professionshøjskole i gang med et forskningsprojekt, som skulle skabe viden om ledelse af digital forandring. Projektet udviklede en model for god ledelse af digital forandring, som beskriver ledelsesopgaven i tre hovedtemaer: (1) At sætte retning for digital forandring, (2) at udvikle mennesker og kompetencer og (3) at få organisationens strukturer, teknologi og regler til at støtte op under digital udvikling. ”God ledelse er helhedsorienteret og tænker i alle tre temaer på en gang,” siger Søren Hornskov.

Sarah Grams Davy indskyder: ”Krisen var en oplagt lejlighed til at undersøge, hvad ledere gør, når organisationerne pludselig bliver tvunget til at udvikle ny digital forandring på meget kort tid. Var det teknologien, kulturen eller noget helt tredje, som var den største udfordring? Hvad gjorde lederne i de hektiske uger under krisen for at håndtere deres største udfordringer? Og hvad kan ledere lære af alt det, der blev sat i værk til gavn for praksis også efter krisen?

Forskerne lavede derfor en spørgeskemaundersøgelse, som skulle kortlægge de største udfordringer og skabe overblik over, hvad ledere gør for at håndtere dem.

Undersøgelsen, som blev gennemført i april og maj med deltagelse af 146 ledere fra 28 kommuner, spørger ind til de tre hovedtemaer for god ledelse, og denne artikel giver en første dyk ned i resultaterne. Alle anonymiserede citater i artiklen stammer fra deltagernes skriftlige svar på undersøgelsens åbne spørgsmål.

”For et halvt år siden ville jeg nok bare have følt, at det var meget sjovt med de muligheder Teams, Zoom, Skype og Google Meet havde, men med coronakrisen blev det pludselig en nødvendighed.”

SOUSCHEF

Gadgets eller kommunikation Forskningen i digitalisering af skolen har igennem en årrække interesseret sig for ledelsens rolle og betydning for udnyttelsen af ny teknologi i skolen. Et af de store temaer har handlet om, hvordan ledelse skal prioritere at løse tekniske problemer forbundet med digitalisering – fx infrastruktur som wi-fi, indkøb af teknologi og selv blive rollemodel for brug af teknologi – eller om ledelse mest handler om at skabe forudsætninger for at vælge og bruge teknologi i skolen gennem bedre organisering og faglighed. I nogle skoler har man især været udfordret af elevernes adgang til hardware og software for at sikre, at alle kan deltage i fjernundervisningen.

”Der skulle have været rullet en digital løsning ud på elevernes devices, sådan at vi var klar med en nem digital adgang mellem lærere og elever og eleverne imellem.”

AFDELINGSLEDER

‍ ndersøgelsens første analyser viser, at leU dere har været udfordret på at bruge virtuelle platforme til møder og undervisning og på at sikre alle adgang til PC’er med videre,

men at det er kommunikationsopgaverne, der har fyldt mest. Således siger mere end 80 procent, at arbejdet med at læse, sortere, besvare og videresende mails fylder meget eller noget arbejdstid, mens mere end 90 procent svarer, at kommunikation med medarbejdere om at afstemme forventninger under de nye rammer fylder meget eller noget arbejdstid. Det er dermed de to største udfordringer for lederne i undersøgelsen. ”Opgaver knyttet til teknologien fylder mindre for lederne. Således er opgaver forbundet med funktion og tilgængelighed af teknisk udstyr og med at sørge for tilgængelighed og anvendelse af digitale platforme ikke meget tidskrævende for lederne. De kræver kun ’lidt’ arbejdstid for den største gruppe ledere. Pålideligt IT-udstyr har været en afgørende forudsætning for at kunne udføre fjernundervisningen under krisen.

Disse svar antyder, at lederne enten havde mulighed for at uddelegere hardware-relaterede opgaver, eller at et flertal af de skoler, der er repræsenteret i undersøgelsen, allerede i forvejen havde styr på det tekniske udstyr hos både elever og deres ansatte,” siger Sarah Grams Davy.

Søren Hornskov indskyder: ”Det er dog samtidig et markant resultat, at en tredjedel af lederne ønsker sig, at skolen havde været bedre forberedt på omstillingen til de digitale teknologier og især i forhold til software. Mange skoler ville have været stillet bedre i krisen, hvis de på forhånd havde valgt og afprøvet, hvilke redskaber de ville bruge til virtuelle møder (fx Zoom, Google, Teams med videre), og hvis medarbejdere

plenum | sept 2020 67

›

covi d -1 9

og lederne selv havde fået mulighed for afprøvning og afstemning eller bare et kort kursus. Men som lederen i citatet ovenfor siger, så blev det først alvor med de virtuelle møderum, da krisen ramte.”

Motivation og mangfoldighed Forskningen i ledelse af digital forandring har interesseret sig for medarbejderes digitale kompetencer og motivation for at arbejde med digitale teknologier længe før coronakrisen (1: Petterson, 2018). Det har præget skolen ligesom mange andre typer organisationer, at der typisk er store forskelle mellem medarbejdernes engagement, motivation og muligheder for at bruge digitale teknologier. I mange skoler har der i en længere tid været nogle lærere, som så vidt muligt har afvist at inddrage digital teknologi i deres arbejde.

”Lærerne gik fra 0-100 på et øjeblik. De har klaret det mega godt.”

DIGITALT

PÆDAGOGISK LEDER

”Dette fremgår også af besvarelserne, hvor nogle ledere fortæller, at det har været en udfordring at få alle med på at bruge digitale teknologier. Det handler om, at medarbejdere ikke var vant til at bruge fx software til digitale møder. Desuden mener en mindre gruppe, at teknologien invaderer det private rum og den analoge kommunikation, og at de derfor af principielle årsager prøver at undgå at bruge digitale platforme. Fjernundervisningen under coronakrisen har nu gjort det til et vilkår at begå sig i det virtuelle rum. Det har i mange skoler bidraget til at få mange flere lærere med,” siger Sarah Grams Davy.

Kend din skole helt ud i krogene Ledelse af digital forandring er krise eller ej en så massiv udfordring for skolerne, at det er nødvendigt at bruge alle ressourcerne optimalt. Det handler ikke kun om penge – som der næsten altid er for få af – men på at trække på al den viden, der findes blandt medarbejdere og i nogle tilfælde også hos eleverne. Derfor kredser en del forskning på området om betydningen af videndeling (2: Håkansson Lindqvist, 2019) og læringsfællesskaber (3: Nolin, 2014), hvor lærere, pædagoger og ledere kan lære af hinanden.

68 plenum | sept 2020

”Det er et interessant fund i undersøgelsen, at flere ledere peger på at krisen har gjort dem bevidste om, at de med fordel kunne vide mere om deres egen organisations ressourcer i forhold til at skabe digital forandring. Hvem ved noget om platforme for virtuelle møder?

Hvor er der omvendt størst behov for ny viden og for at motivere til at kaste sig ud i at bruge nye, digitale redskaber? Det kan tyde på at ledere i danske skoler har brug for bedre overblik over digitale kompetencer i egen organisation. Denne viden spiller også sammen med et andet behov, som blev særlig tydeligt under krisen: afstemning og koordination af form og indhold af fjernundervisningen – altså en opgave, hvor den kollegiale kommunikation, videndeling og fælles planlægning er blevet sat på prøve,” siger Søren Hornskov.

Kommunikation uden krop Det bliver tilsyneladende vanskeligere at skaffe ny viden, når arbejdet foregår hjemmefra og på distancen. En del ledere i undersøgelsen peger på, at krisen har været en udfordring, fordi den har forhindret dem i at komme tæt på medarbejderne. Krisen har tvunget dem til at kommunikere ’uden krop’ og ’fra kontoret i stedet for tæt på’, som flere siger. De peger på, at virtuelle møder og anden digital kommunikation tager en vigtig dimension af livet i skolen fra organisationen, nemlig den levede og tætte kontakt mellem professionelle.

”Når man er vant til at arbejde med mennesker, så vejrer man stemninger og kropssprog lige så meget som selve ordene.

Det blev svært og man skulle være meget konkret i sin kommunikation.”

PÆDAGOGISK LEDER

Næste skridt Analyser af undersøgelsen kan bruges som afsæt for at formulere spørgsmål og hypoteser, som forskerne vil undersøge nærmere blandt andet gennem interviews med udvalgte ledere.

Sarah Grams Davy forklarer: ”For det første er der tegn på, at den pludselige uundgåelige indsats af digitale teknologier har skubbet nogle skoler et godt stykke længere i forhold til deres digitale

forandringsproces. Det gælder måske især skoler, som før krisen oplevede mangler på både teknisk udstyr og brug af digitale platforme. For det andet ser det ud til, at foråret 2020 har fremhævet den meget vigtige pointe, at det kun lykkes at etablere og vedligeholde bæredygtige digitaliserede arbejds- og læreprocesser i hverdagen, når skolens forandring gribes an som en opgave, der vedrører hele organisationen i alle dens led og flader. Kortvarige indsatser, der er begrænset på nogle få områder i skolen såsom indkøb af teknologi eller videreuddannelse af medarbejdere, kan ifølge vores forskning ikke skabe en bæredygtig praksis (4: Hornskov og Davy, 2020). Det er derfor interessant at undersøge, hvorvidt krisen har påvirket skoleledelsens syn på digital forandring som et anliggende for hele skolen? For det tredje bliver vi som forskere inspireret af, at lederne fortæller, at de har fået øje på, hvor omstillingsparate, kreative og enormt dygtige deres medarbejdere er.

Mange ledere ser frem til at bygge videre på de positive oplevelser og kompetenceløft, som de kan se hos medarbejderne. Vi er nysgerrige på at følge med i, hvad det betyder for ledelse af digital forandring i skolen fremover.”

Sarah Grams Davy, ph.d. og adjunkt og Søren Hornskov ph.d. og videreuddannelsesleder Ledelse og Forvaltning, Københavns Professionshøjskole

LITTERATUR 1: Pettersson, F. (2018). Digitally Competent School Organizations: Developing Supportive Organizational Infrastructures. International Journal of Media, Technology & Lifelong Learning, 14(2), 132–143.

2: Håkansson Lindqvist, M. (2019).

School leaders’ practices for innovative use of digital technologies in schools. British Journal of Educational Technology, 50(3), 1226–1240.

3: Nolin, A. P. (2014). Framing Innovation: Do Professional Learning Communities Influence Acceptance of Large-Scale Technology Initiatives? In ProQuest LLC. 4: Hornskov, S; Davy, L. G. (2020).

Kortlægning af forskning i ledelse af digital forandring. København. UC Viden.

klumme N

L TO: FO

Grib

ARS BERT

EL

SE

RASMUS EDELBERG

hve rd a g e n sam m en

Kære skoleledere. Indtil videre har 2020 været præget af krisestyring. Med det nye skoleårs begyndelse står vi stadig midt i krisen. Det gælder for skolerne og ude i hvert enkelt hjem hos børnene. Det har krævet en stor indsats fra alle parter at sikre fortsat sammenhæng og mening i børnenes hverdag i Coronaens tegn.

For det er jo hverdagen det kommer an på. Jeg holder af hverdagen, som Dan Turèll skrev. Det fælles udgangspunkt for samarbejdet mellem skole og forældre er børnenes interesser. Målet er at vi skridt for skridt – så vidt der overhovedet er muligt – normaliserer børnenes hverdag, så den både bliver så udviklende og så tryg som muligt.

I Skole og Forældre er vores oplevelse, at den gensidige afhængighed mellem skole og hjem er blevet mere tydelig og mere vigtig på grund af krisen. Mange forældre har fået øget respekt og forståelse for den indsats skoleledere, lærere og pædagoger løfter i hverdagen.

På samme vis har mange lærere fået et bedre indblik i børnenes hjemmesituation og haft en mere differentieret dialog med flere forældre om det enkelte barn.

I fraværet af skolens fysiske rammer og lærere og pædagogers personlige tilstedeværelse og engagement, blev kommunikationen fra skolen og skolens ledelse til forældre og elever også helt afgørende for at sikre folkeskolernes evne til at fastholde og udbygge rollen som vores fælles undervisningsinstitution. Folkeskolens forældrene var efter 11. marts 2020 netop ikke overladt til sig selv, når det gjaldt om at skabe en hverdag i de nye rammer for børnene, der ikke kunne komme i skole.

Folkeskolen holdt samfundskontrakten. Tak for det.

Skole og Forældre har netop lanceret ”Håndbog for skoleforældre” for yderligere at understøtte en fælles forståelse af roller og ansvar i folkeskolen og for at

holde vores del af samfundskontrakten. Der er meget at forholde sig til som forælder med børn i den danske folkeskole. Vi håber den nye håndbog kan bidrage til, at forældrene får en bedre forståelse af folkeskolen og dermed lette samarbejdet mellem forældre og skole.

En anden tydelig pointe i forbindelse med Corona-krisen er, at sundhed og sociale fællesskaber er afgørende for skolens virke. Derfor lagde Skole og Forældre i april stor vægt på, at forældre skulle være trygge ved at sende deres børn i skole, når den genåbnede. Vi insisterede også på, at alle elever skal have adgang til skolen, hvis det kan lade sig gøre. Derfor var vi meget tilfredse med, at de store elever nåede at komme tilbage inden sommerferien. En fri og lige adgang til folkeskolen er til stadighed afgørende for vores evne til at styrke fællesskab og sammenhæng.

Corona-epidemien har understreget vigtigheden af et bedre fysisk undervisningsmiljø med eksempelvis ordentlig udluftning i klasselokalet. Det giver bonus for både sundhed, trivsel og læring hos børnene. Der har også været positive tilbagemeldinger om, hvor stor værdi det giver at kaste sig ud i en mere åben skole med alternative læringsrum, opdeling i mindre hold og udeskole. Økonomien til drift og udvikling af en bedre folkeskole er et centralt opfølgningspunkt for Skole og Forældre – nationalt og i hver enkelt kommune. Det har været en dyr tid for Danmark at komme gennem første halvår af 2020, men vi bliver nødt til at fastholde kravene til, at politikerne prioriterer investeringer i et fremtidigt sundt undervisningsmiljø med færre megaklasser, et tilstrækkeligt antal kvalificerede lærere og pædagoger per elev så der både kan være ro i klassen og plads til at motivere alle elever til fordybelse og begejstring. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde!

Rasmus Edelberg er formand for Skole og Forældre

plenum | sept 2020 69

anmeld elser ÅNDEN ER REDE, KØDET ER SKRØBELIGT?

SELVFØLGELIG KAN VI LÆRE NOGET

Mod i ledelse Modig fremfor magelig Karsten Mellon Hans Reitzels Forlag 240 sider, 250 kr.

Den finske skole Hvad kan vi lære af Finlands undervisningsreformer Pasi Sahlberg Hogrefe 303 sider, 256 kr.

Denne bog er supergod, velskrevet og anvendelig for alle, der har ledelsesopgaver, studerer ledelse eller som interesserer sig for ledelse! Bogens forfatter, Karsten Mellon, har virkelig noget på hjerte, og han kommer ud over rampen, idet læseren hurtigt bliver involveret i et spændende, udfordrende univers, som tilmed gøres vedkommende og forståeligt.

Bogens målgruppe er ledere og lederstuderende på diplom- eller master- og andre uddannelser, hvori ledelse indgår. Dette fremgår af ”varedeklarationen” på bogens bagside. Dog er målgruppen heldigvis i virkeligheden langt bredere.

En leder sagde en gang til mig, adspurgt om hun havde styr på det: ”Næ, men jeg har mod og lyst til det”! Så meget apropos beskrives og undersøges her i bogen ’mod’ som middel til og en forudsætning for bedre ledelse. Robusthed, ydmyghed og sårbarhed er aspekter af mod, og dette bliver vi klogere på i bogen, idet de bliver afdækket på nuanceret vis.

Bogen kan læses samlet eller som enkelte kapitler, alt afhængig hvad man vælger at dykke ned i. Der er interviews med kendte danskere, som giver deres tilgang til og syn på ’mod i ledelse’. Det er tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, skuespiller Ghita Nørby, folketingsmedlem Bertel Haarder og badmintonspiller Viktor Axelsen.

Herudover er der små og skarpe input fra andre, der udøver ledelse hver dag, f.eks. et par kommunaldirektører, et par skolechefer, et par ledelseskonsulenter og rådgivere, en studielektor og en prorektor. Og en af dem citerer Karen Blixen: ”Først og fremmest skal man være modig. Man kan ikke leve uden et stort mod.”

Bogen er forsynet med en omfattende litteraturliste samt et veldisponeret register, og forfatteren kommer også med en mere teoretisk tilgang og forklaringer på begreber i mod til ledelse: Mod, modets former, hvad er ledelse, magelighed, integritet, troværdighed, robusthed, ydmyghed og sårbarhed, kritik, kapabilitet, mod til at stole på medarbejderne og den modige organisation.

Det er stærkt og autentisk med indspillene fra ledelsesteori og ledelsesforskning. Og Mellon leverer dem med fin og relevant afstemthed. Mange synspunkter kommer til orde i bogen, og dette sammen med forfatterens alsidige, kompetente og nuancerede tilgang, gør at læseren får en god fornemmelse for ”at vi kommer da hele vejen rundt”!

Undervejs er der indsat gode og relevante spørgsmål til overvejelse.

Det kan ske alene eller sammen med dem, som der samarbejdes med, ledelseskolleger eller medarbejdere. Spørgsmålene er sat ind, efter et bestemt tema er blevet belyst.

Et godt eksempel kunne være efter temaet om’ modet til negativ kapabilitet’: ”Hvilke muligheder og positive læringsperspektiver kunne indrømmelse og accept af mine fejl føre til”? Og med begreber fra en anden stor ledelsesforsker, professor Steen Hildebrandt, kan dette gøres både refleksivt og profleksivt.

Bogen er fængslende og modig. Den er insisterende og på ingen måde magelig. Læseren lades ikke i stikken til sin egen indre logik og private tilgang. Vi skal kort sagt gøre os umage med ledelse! Det har Karsten Mellon også gjort med denne bog. Han siger det krystalklart til slut: ”Mod i ledelse handler om ens indstilling og om aktiv og engageret indsats”! Den anbefales på det allerbedste til alle med interesse for og mod i ledelse!

KNUD NORDENTOFT Senior Advisor Cphfacilitation

70 plenum | sept 2020

Et citat fra forfatterens bedstemor: ”Hvis vi alle sammen tænker på samme måde, er der sikkert ingen af os, som tænker ret meget”… så du bør huske at lytte til dem, du ikke er enige med.

Den finske skolehistorie er værd at få indblik i. Men Pasi Sahlbergs anbefaling er netop hverken at imitere undervisningen fra Finland, ej heller at opstille undervisningspolitiske mål med henblik på bedre resultater i Pisas undersøgelser. Derimod bør hvert land finde sin egen vej gennem inspiration fra velpræsterende lande her i blandt Finland.

Pasi Sahlberg er selv uddannet lærer og læreruddanner, tidligere generaldirektør ved det finske undervisnings- og kulturministerium. Så hvad det er, den finske skole kan, bliver man i høj grad klogere på gennem levende beskrivelser af det velfungerende finske skolesystem, som scorer højt, når det kommer til måling af elever, forældre og læreres tilfredshed samt i Pisas målinger.

For finnerne er det vigtigt, at de nærmest på trods har scoret højest blandt alle verdens lande.

Det har aldrig været resultaterne af Pisa, som har været i fokus, når skolen skulle udvikles, men derimod konsekvens, intelligente investeringer og en vedholdende indsats. Og værd at tage med er vigtigheden af en bred konsensus og troen på, at undervisningsreformer betaler sig.

Inddragelse af lærere og skoleledere i planlægning og implementering og vurdering af alle aspekter af de planlagte forandringer er også en vigtig pointe – sammen med vedholdenhed og tålmodighed i beslutningsprocesserne samt opnåelse af konsensus igennem tillid, professionalisme og fælles ansvarlighed. Dette i kontrast til forventninger verden om toppræstioner på ingen tid.

Efter krigen var ønsket om grundlæggende uddannelse til alle et led i genopbygningen af Finland. Politisk konsensus var en forudsætning for reformer herunder fornyelse af det finske undervisningssystem. En kommission bestående af skolepraktikere og forskere præsenterede den idé, at skolen skulle sigte på at uddanne unge mennesker til at realisere sig selv som hele individer med motiavation for yderligere uddannelse.

De finske læreplaner ændrede fokus fra pensumlister til beskrivelser af undervisningens mål, processer og evaluering igennem en systemisk tilgang, hvor ambitioner var lige for alle. Derfor bliver alle undervist efter samme læreplan, hvor specialundervisning er en integreret del af skolens læreplaner, og hvor alle kommuner og skoler har sine egne eksperter, der er uddannet til at yde støtte til elever med særlige behov.

I Finand er undervisning et højstatusområde sammen med forældreforventninger om, at deres børn læser videre. De unge finner er med succes blevevt indgyet håb om succes og at nå længere i deres udvikling og uddannelse end deres forældre.

Finland er ikke traditionel i forhold til læring. Den traditionelle skoleorganisering baseret på den i Danmark så velkendte lærerfremlægning-elevgengivelse, aldersopdelte, faste undervisningsskemaer og overvægt af stillesiddende arbejde i klasseværelset er ikke en del af den finske skolestruktur. I Finland er der lige så stor vægt på musik, kunst, håndværk, samfundsfag og livskundskab som på læsning, matematik og naturfag.

Evaluering og elevernes selvvurdering har betydning for opnået viden. Det udvikles i samarbejde mellem tre centrale interessenter: Skoler, arbejdsgiver og medarbejderrepræsentanter. Den traditionelle skoleorganisering er brudt op. Klasseværelser er omlagt til fleksibe, åbne og interaktionsrige læringsmiljøer, hvor elevers aktivitet sættes i første række.

Hvad der ydermere er værd at notere sig er, at skolerne ikke konkurrerer indbyrdes. I Findland er der 5 % variation i læringsresultaterne. Det gælder altså om, som et helt land, at blive de bedste.

Skolerne lærer af hinanden og gør deres egen ’best practice’ universal.

At der er mange sammenligningspunkter i det danske og finske skolesystem med enhedsskole, fremgår af bogen. Begge tilbyder nogenlunde det samme udgangspunkt for livslang læring, men man opmuntres her til flere kreative læreplaner, autonome lærere og modige ledere, da forfatterne peger på disse parametre som veje til bedre resultater.

Denne bog har været læst med stor glæde og spænding. Når man brænder for elevernes læring og drive en god skole, har bogen for mig nærmest været en pageturner.

MALENE DREYER PEDERSEN Souschef Nyboder Skole Københavns Kommune

I SKOLEN ER DER INGEN INKLUSIONSBØRN Co-teaching Janne Hedegaard Hansen Aarhus Universitetsforlag 66 sider, 130 kr.

Normalitetsbegrebet er ikke til debat i nærværende nyeste skud på stammen af bøger fra Aarhus Universitetsforlags serie om ’Pædagogisk rækkevidde’.

Det er derimod former for professionelt samarbejde, der kan give børn og unge de bedste betingelser for et godt liv, herunder også et godt skoleliv.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler, og når alle børn er exceptionelle, skal trives og blive så dygtige, som det er dem muligt, er det en nødvendighed at koble almen- og specialpædagogikken sammen. Det er netop hvad forskeren Janne Hedegaard Hansen gør: Inspirerer til praksisnær pædagogisk udvikling med co-teaching som et redskab til koblingen mellem almen- og specialpædagogikken i skolehverdagen.

Bogen har et overskueligt omfang, er let tilgængelig og let læselig i en tid (i skrivende stund Corona-krisetid) hvor der er mere tid til læsning og fordybelse end i den vanlige travle hverdag. Dog vil de fleste uanset krise eller hverdagens travlhed kunne finde plads

til et mindre indblik i co-teachingens muligheder gennem denne lille håndbog.

Gør man det, bliver man hurtig klogere, ikke alene på co-teaching som begreb, men også på et skole­ historisk perspektiv gennem de sidste 40 år. Fra tidligere, hvor lighed skulle sikre sammenhængskraften i samfundet og til nu, hvor der ønskes lige muligheder for alle, for også at alle kan deltage aktivt og bidrage til samfundet.

Bogen giver bl.a. læseren indsigt i, hvad vi allerede gør i Danmark for at understøtte udviklingen af en mere inkluderende skole. Mod slutningen anbefales det, at skolerne tager udgangspunkt i de allerede eksisterende ressourcer og ændrer de professionelles samarbejdsformer som et led i at arbejde med enkelte elementer inden for co-teaching, hvis det ikke er muligt at gå all in for at realisere co-teaching her og nu.

Tak for det. For det kan godt give lidt åndenød i en allerede godt fyldt hverdag at kaste sig ind i en fuld implementering af co-teaching, da det kræver tid, en større indsats og forandring samt omorganisering af ressourcerne. Samtidig gælder det, at mindsettet, indsigten og uddannelsen skal være på plads hos det professionelle personale og hos ledelsen, hvis implementeringen skal lykkes med den ønskede effekt.

Undervejs i læsningen får man praksiseksempler fra forfatterens besøg på en skole i Californien.

Disse praksiseksempler er med til at understrege co-teaching, som et redskab til fællesskab som en selvfølgelighed, hvor alle vil hinanden og hvor forskel-

ligheder håndteres som en given ting i modsætning til et problem der skal løses.

Co-teaching er en specifik samarbejdsmodel, der går ud på at være to eller flere fagprofessionelle med forskellige fagligheder i et lærende rum. Men bogen understreger igen og igen, at det ikke er nok. Effekten af flere fagprofessionelle sammen afhænger af den fælles forberedelse, den fælles gennemførelse og den fælles evaluering, hvor alle tre komponenter skal være til stede, før der kan være tale om Co-teaching.

Co-teaching forudsætter at begge lærere er til stede og at specialpædagogisk kompetence kombineres med viden om fag og didaktik. Herudover skal der være et tydeligt mål med undervisningen for, at alle elever igennem en velovervejet organisering af undervisningen, får den optimale mulighed for at lære mest muligt. Der beskrives fem forskellige former for co-teaching, som jeg vil påstå alle kan genkendes i et dansk læringsrum, og som det anbefales, at man varierer brugen af.

Når bogen så absolut er værd at læse til inspiration og mod på omfordeling af de danske skolers ressoucer, er det med udgangspunkt i dokumentationen for den gavnlige effekt for alle elevers læring. Co-teaching er et redskab, som er med til at gøre alle børn i stand til at magte at deltage og lære i skolens sociale og faglige fællesskaber, da alle børn er normale børn.

MALENE DREYER PEDERSEN Souschef Nyboder Skole København

Skolerejser i Danmark Vores eget skønne land gemmer på mere faglighed og større oplevelser, end I aner! Vi tilbyder spændende aktiviteter og faglige besøg, som I ikke får andre steder.

Skolerejse i 2020/2021?

Kontakt en af vores rejserådgivere og få et gratis tilbud på jeres næste skolerejse.

Kirsten og Louise er dine rejserådgivere Nygade 5 7500 Holstebro

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

kirsten@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

Oplev København

Oplev Nordjylland

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, morgenmad og 1 x aftensmad

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, morgenmad samt aktiviteten Kajak & Surf

Fra kr.

748

Fra kr.

1.948

+45 96 10 04 28 +45 96 10 04 29

Se alle rejser på alfatravel.dk plenum | sept 2020 71

anmeld elser Ønsker du at anmelde en bog, så ring til sekretariatet på tlf. 70 25 10 08, mail til skolelederne@skolelederne.org eller afhent i foreningen. Husk skriv kort.

Didaktiske ambitioner Alle elever med Per Fibæk Laursen Hans Reitzels Forlag

Nye design for undervisning og uddannelse Undervisning og læring

Ulighed, fattigdom, og sociale problemer Morten Ejrnæs Dafolo

Formålsdrevet uddannelse og undervisning

Moocs – massive open online courses Dafolo

Thomas R. S. Albrechtsen, Søren S. E. Bengtsen m.fl.

Dafolo

Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed Undervisning og læring

Mål & formål Didaktiske pejlemærker i dagtilbud og skole

Ane Qvortrup, Tina Bering Keiding Dafolo

Spørgsmål og interaktion i klasserummet Emilia Andersson-Bakken Dafolo

Diversitet i uddannelsen Hvordan man effektivt når ud til eleverne David Mitchell Dafolo

Læringsrejsen Målorienteret undervisning i indskolingen Alice Olsen Dafolo

Relationsbaseret vejledning Om processer, der har relationel værdi for andre Anne Linder Dafolo

Didaktik i udvikling

Torben Spanger Christensen, Nikolaj Elf m.fl.

Klim

Styrken ved professionel læring Helen S. Timperley Dafolo

Anvendelse af forskningsbaseret viden i skolen Terje Ogden Dafolo

Bæredygtig undervisning Suna Christensen Aarhus Universitetsforlag

Stig Broström Samfundslitteratur

Læring mellem udvikling og tilpasning Kritiske og afklarede bidrag 2007-18 Knud Illeris Samfundslitteratur

15 aktuelle læringsteorier Knud Illeris Samfundslitteratur

Intensiv læring Relationer, Mestringsoplevelser og transfer

Frans Ørsted Andersen, Lise Mølgaard, Tine Wåst, Lisbet Nørgaard Dafolo

Den hybride skole Læring og didaktisk design, når det digitale er allestedsnærværende Birgitte Holm Sørensen, Karin Tweddell Levinsen Klim

Er der evidens for evidens?

Ditte Dalum Christoffersen, Kit Stender Petersen (red.)

Samfundslitteratur

Flere fantastiske forbindelser Relationer og konstruktioner i læringsmiljøer René Kristensen m.fl.

Dafolo

Håndtere Evaluere Forandre Med low arousal og afstemt pædagogik Bo Hejskov Elvén, Anna Sjölund Dansk Psykologisk Forlag

72 plenum | sept 2020

Anmeldelser honoreres med 2 flasker vin samt bogen.

Stress og eksistens Nye veje til at forstå og bekæmpe stress

Aktionslæring Udvikling af arbejdet og samarbejdet i skolens praksis

Skriv kort og godt En skrivedidaktik om brugstekster og fagtekster

Hvorfor går børn i skole?

Mette Vesterager Hans Reitzels Forlag

Bodil Nielsen Hans Reitzels Forlag

Kollaborativ Professionalisme Når samarbejde fører til bedre læring for alle

Andy Hargreaves, Michael T. O’Connor Dafolo

Skolens fraværende børn Årsager og indsatser

Mai Juul-Andersen, Line Berthelsen m.fl.

Dafolo

Vi tror ikke – Vi undersøger Hvordan systematisk refleksion driver fagligheden frem Nicolaj Eiler, Gitte Riis Hansen Dafolo

Stedets pædagogik Om højskolens opgave og praksis Rasmus Kolby Rahbek

Skolefravær At forstå og håndtere skolefravær og skolevægring Trude Havik Dafolo

Medarbejdervitaliserende samtaler Guide til fremme af engagement og kvalificeret selvbestemmelse i arbejdslivet

Jan Tønnesvang, Sanne Schou, Mette Marie Hansen Klim

Ledelse af unge Tiltræk og fasthold med nærværende ledelse Karen Christina Spuur, Anne Essenbæk Toftbjerg Dansk Psykologisk Forlag

Mette Molbæk, Lotte Junker Harbo Dafolo Elsebeth Jensen, Ole Løw (red.)

Akademisk Forlag

LEG En ny forståelse Dion Sommer Samfundslitteratur

Effektive sammen Om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde Trine Kolding Gyldendal

Ledelse af mennesker der arbejder med mennesker Birgitte Bonnerup, Thor Timony Hans Reitzels Forlag

Den ydmyge leder

Karsten Mellon (red.), Dion Rüsselbæk Hansen, m.fl.

Dafolo

Hvad vi ved om børn og deres opvækstvilkår

Signe Hald Andersen, Bent Jensen m.fl.

Gyldendal

Didaktiske revolutioner Undervisningens historie Per Fibæk Laursen Hans Reitzels Forlag

Ude skole I teori og praksis

Jørgen Bærenholdt og Marianne Hald (red.)

Dafolo

noter

BEVAR 10. klasse

Hovedparten af elever oplever et fagligt løft i 10. klasse, især de fagligst svageste, viser EVA’s nye rapport, der også viser, at eleverne i løbet af 10. klasse oplever en øget faglig selvtillid, hvilket styrker deres tro på deres evner og lyst til at gå videre i ungdomsuddannelse.

Hovedparten af eleverne oplever skoleåret som en frisk (ny) start med en anderledes varierende skoledag med en inkluderende og differentierende måde at tilrettelægge undervisningen på.

Kompetenceløft Det er almindeligt kendt, at god skoleledelse giver gladere og dygtigere elever.

En bevilling på knapt 15 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden muliggør et stort fælles kompetenceløft på skoleområdet i Aalborg i perioden 2020-23 for at dygtiggøre de kommunale skoleledelser til gavn for medarbejdere, forældre og elever.

Projektet ’Professionel Lærings­ ledelse’ sætter ekstra skub på dygtiggørelsen af kommunens skoleledelser, da det er en videreudvikling af de bedste elementer fra projekt ’Ledelse for øget læring’, der siden 2018 har kørt på 10 af kommunens skoler, også bl.a. støttet af A.P. Møller Fonden.

Med baggrund i en analyse af de enkelte skolers situation og behov modtager skolerne særlig støtte undervejs. Målet er – uden at fjerne det ledelsesmæssige nærvær – at styrke ledelserne i at analysere, prioritere og implementere, dygtiggøre deres pædagogiske ledelse mv.

Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen siger: ”Rapporten bekræfter os i at det er vigtigt, at vi også fremover giver eleverne mulighed for at vælge 10. klasse som vi kender det. Elever der går i 10. klasse oplever et fagligt, personligt og socialt løft og føler sig mere afklaret i forhold til uddannelsesvalg”

GRAFIK: PANTHERMEDIA

En ny, stor undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut blandt landets 10. kl. elever viser, at langt de fleste elever oplever, de får løftet deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Og at året giver mange den afklaring og modning, der skal til for at fortsætte fremad…

Henning Rasmussen, formand for Landsf­oreningen af 10. klasser, siger: ”Jeg er glad for denne positive historie om 10. klasse, der viser, at det lykkes at løfte elevernes kompetencer og give også skolemættede elever tro på deres evner og lyst til at uddanne sig videre i ungdomsuddannelser”.

KVALITET

—

LB Fonden har åbnet for ansøgninger. I år uddeler fonden en halv million kroner til projekter, der har fokus på at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

LÆS mere om uddelingen på www.lbfonden.dk

LÆS den nye EVA-rapport på hjemmesiden

VIKARER KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole & Forældre og Skolelederforeningen har dannet en alliance for at øge kvaliteten af den undervisning, som vikardækkes – og mindske vikarforbruget i folkeskolen.

I en ny, fælles pjece er der inspiration til at håndtere vikardækning som følge af lærerfraværet. Der er primært fokus på planlagt fravær (fx lejrskole, kompetenceudvikling, 6. ferieuge, barsel, seniordage), men også til dels på det ikke-planlagte fravær dag-til-dag.

Målet er, at fraværet får færrest mulige negative konsekvenser for eleverne.

Pjecen er inddelt i fire temaer: • Styrk skolens kultur og kommunikation • Planlægning af kendt fravær • Kvaliteten af vikardækket undervisning • Procedurer for at minimere vikardækning I hvert tema er der råd og forslag til håndtering af vikardækning samt refleksionsspørgsmål m.m.

Pjecen er målrettet skoleledelsen, velvidende at ledelsen ikke skal stå alene med ansvaret. Der lægges bl.a. op til dialog om kvalificeringen af vikardækningen på skolen og med forvaltningen i form af opkvalificering af vikarer, fælles kalendersystemer og undervisningsportaler mv.

HENT PJECEN om vikardækning på: skolelederne.org > indsatsområder

PS! Der er penge at søge: www.apmollerfonden.dk/ ansoegning

plenum | sept 2020 73

PROFESSIONEL SPARRING Du får mulighed for professionel sparring med konsulenter, der har indsigt i og/eller mangeårig erfaring med arbejdet som skoleleder. Som medlem kan du til hver en tid henvende dig til sekretariatet og få rådgivning.

VEJLEDNING MED LEDERVINKLER Ring eller mail og få en snak om det at være leder i eller omkring folkeskolen, f.eks.: • dine arbejdsvilkår som leder • dine løn- og ansættelsesvilkår • dine tjenstlige forhold, herunder pensionsvilkår • arbejdstidsaftalen for ledere – eller lærernes?

• godtgørelse for merarbejde • folkeskolens styrelse og forvaltningsloven • SU/MED-samarbejdet • personaleledelse • udviklingssamtaler og konflikthåndtering • arbejdsskader • arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø • andre relevante emner fra lederens dagligdag

Brug ”Min side” på www.skolelederforeningen.org til at tjekke og opdatere dine oplysninger.

MØD DE ANDRE SKOLELEDERE

HURTIG KONTAKT Brug ved alle henvendelser venligst: Hovedtelefonen: 7025 1008 eller Hovedmail: skolelederne@ skolelederne.org

følg med på Facebook > Skolelederforeningen

SEKRETARIATET ER ÅBENT Mandag-torsdag: 9.00-15.00, fredag: 9.00-14.00.

HOVEDBESTYRELSEN Claus Hjortdal (formand) Dorte Andreas (næstformand) Mogens Brag Lotte la Cour

Peter Nellemann Torben Møller Nielsen Karen Rasmussen Lars Aaberg

POLITISK LEDELSE

Jannick S. Mortensen Konsulent jamo@skolelederne.org

Claus Hjortdal Formand clhj@skolelederne.org Dorte Andreas Næstformand dora@skolelederne.org

DAGLIG LEDELSE Sekretariatschef Katrine Thomsen kath@skolelederne.org

ADMINISTRATION OG DRIFT Merethe S. Erbs Administrativ medarbejder mse@skolelederne.org Gitte Nielsen Administrativ medarbejder gn@skolelederne.org

POLITIK OG KOMMUNIKATION Michael Diepeveen Kommunikationschef midi@skolelederne.org Malene Lieberknecht Kommunikationskonsulent mali@skolelederne.org

74 plenum | sept 2020

og på Twitter > #skolelederOrg

Søren Teglskov Konsulent sote@skolelederne.org

MEDLEMSRÅDGIVNING OG FORHANDLING Peter Cort Forhandlingschef cort@skolelederne.org

Kom med på de sociale medier!

Carsten Ancker Konsulent cava@skolelederne.org Christina Bohmann Konsulent chbo@skolelederne.org Louise Z. Graugaard Konsulent loza@skolelederne.org Henrik Sloth Konsulent hs@skolelederne.org Nils Vilsbøl Konsulent nv@skolelederne.org

...og vær med i dialogen

Faglighed og fornøjelse i Tivoli FREM TIL 2. OKTOBER ER DER FAGLIGE DAGE

NYT UNDERVISNINGSFORLØB

Til Faglige Dage er der primært fokus på de natur videnskabelige fag, når eleverne løser opgaver og eksperimenterer ved udvalgte forlystelser.

Gennem en introduktion til Poul Henningsens arkitektoniske værker i Tivoli og hans varierende lampedesign får eleverne indblik i PH som menneske, og hvordan hans livsforløb afspejledes i hans forskellige designs.

Ud fra kriterier om form og funktion fremstiller eleverne skitser og evt. små modeller af eget lampedesign.

FOR 4.-10 KLASSE

FOR 4.-10. KLASSE

Pris kun

70 DKK pr. elev/lærer

“DER ER RIGTIG MANGE AF DE FORSØG ELEVERNE LAVER HERINDE, MAN KAN BRUGE DIREKTE I UNDERVISNINGEN.”

PH OG LYSET

Alle hverdage til og med d. 22. december.

Pris

Lærer, Ådalens Skole

Læs mere her

WWW.TIVOLI.DK/DA/SKOLER Orienter jer også her om Tivolis Covid-19 tiltag

WWW.TIVOLI.DK/DA/PRAKTISK/PAS+PAA+HINANDEN

99 DKK pr. elev/lærer