Plenum april 2022

M AG A S I N · N R . 2 · A P R I L 2 0 2 2

Højtbegavede elever I Tønder får de hjælp til at få forløst deres potentiale

s. 06 PPR-området Svendborg har fundet en god samarbejdsmodel

s. 24 Ledelse-tæt-på Få et fælles sprog om begrebet

s. 46

TEMA

MANGEL PÅ SKOLELEDERE I ni måneder var Simon Hempel-Jørgensen skoleleder på to skoler. Odense Kommune havde i en periode flere ledige skolelederstillinger og svært ved at få besat dem. Rekruttering af især øverste skoleledere er en voksende udfordring for flere af landets kommuner. s. 14

Mads Bentsen Møller Matematiklærerog vejleder

KvikMat styrker elevernes faglige selvtillid Når Mads Bentsen Møllers elever på Stjernevejskolen i Hedensted arbejder med matematikopgaver i KvikMat, opdager de, at de kan mere, end de selv tror.

”Jeg er også dårlig til matematik.” En sætning, flere af Mads Bentsen Møllers udskolingselever ofte fortæller sig selv. De sidder fast i en negativ tankegang, som er svær for dem at bryde ud af. Mads Bentsen Møller er matematiklærer- og vejleder på Stjernevejskolen i Hedensted. Så i sommeren 2019 gik han på udkig efter et nyt matematiktræningssite, der kunne tilpasse sig niveauet for den enkelte elev. KvikMat fangede Mads Bentsen Møllers interesse, og Stjernevejskolen fik mulighed for at teste programmet gratis i en periode.

Tilpassede grupper giver faglig selvtillid KvikMat er differentieret træning. Træningsopgavernes niveau tilpasses den enkelte elev. Desuden kan KvikMat danne tilpassede grupper, hvor eleverne matches efter deres individuelle faglige niveau. Mads Bentsen Møller oplever, at det gør en forskel. Specielt for de elever, som mangler faglig selvtillid i matematik. ”Ofte bliver en elev sat sammen med nogen, eleven selv mener, er meget bedre. Og hvorfor er det, at systemet gør det?

Det er måske, fordi de kan mere, end de selv tror,” siger Mads Bentsen Møller.

Peer-learning styrker eleverne KvikMat består af fire dele. Træningsopgaver med færdighedsregning, hele opgavesæt med enten lukkede eller åbne opgaver, et arkiv med videoer fokuseret omkring faglige forklaringer og en peer learning-del. I peer learning-delen er der fokus på processen, når eleverne samarbejder om at løse en opgave ved hjælp af deres matematiske kompetencer.

Når Mads Bentsen Møller sætter sine elever i gang med peer learning-opgaverne i KvikMat, oplever han, at der opstår en naturlig dialog i grupperne.

Gyldendal Grundskole @gyldendal_grundskole Gyldendal Uddannelse

”Overblikket over elevernes resultater er super anvendeligt” Lettere at målrette undervisningen Matematiklæreren på Stjernevejskolen har fået bedre mulighed for at effektivisere den tid, han bruger på forberedelse af undervisningen. ”Overblikket over elevernes resultater er super anvendeligt” fortæller han. Mads Bentsen Møller bruger kortlægningen af elevernes resultater i KvikMat til at se, hvilke områder de har let eller svært ved. ”Man kan gå ind og se, hvordan det går. Nu har vi arbejdet nogle gange med de ligninger her, men de er bare brandrøde alle sammen. Så er der noget dér, vi lige skal have kigget på.

Eller det ser overordnet meget godt ud, men der er lige et par elever, jeg skal være lidt ekstra opmærksom på,” uddyber han.

Motivation i matematik Mads Bentsen Møller bruger KvikMat på ugentlig basis. Han oplever, at mange af eleverne motiveres af, at opgaverne i passer til netop deres individuelle faglige niveau. Det styrker deres tro på sig selv. ”Alle kan blive sat i gang med det samme og egentlig have den samme oplevelse af at have været i gang, men uden at nogen bliver dunket i hovedet, hvis der er noget, de ikke kan. Fordi systemet tilretter sig, så det passer.

Og det fungerer bare rigtigt godt i min undervisning,” mener Mads Bentsen Møller.

Prøv KvikMat gratis frem til sommerferien.

Læs mere på www.bit.ly/Kvikmat

I n dho ld N R. 2 · A PR I L 202 2

s. 14

s. 46

s. 06 Højtbegavede børn

s. 30

I Tønder får højtbegavede børn et tilbud, hvor de stadig er en del af klassen.

Det netværksbaserede kompetenceudviklingsprojekt “Ord til handling” for mellemledere på Fyn bliver nu udvidet.

s. 10

Årsmøde

Skolelederforeningen er igen klar til at holde et fysisk årsmøde. Det er i Aalborg i oktober.

s. 33

Rekruttering

s. 34

s. 14

Skoleledere er ved at blive en mangelvare. Flere kommuner kan ikke finde passende profiler.

s. 24

PPR

I Svendborg slukker PPR-konsulenter ikke længere brande, men forebygger sammen med skolen.

Netværk

Bæredygtighed

Bæredygtighed kræver skoleledelse, skriver professor Nikolaj Elf i klummen.

Tryghed

Som skoleleder kan du skabe psykologisk tryghed ved at belønne vanskelige handlinger.

s. 38

Præstationskultur

Hvis præstationskultur skal modvirkes, skal vi udvide rammerne.

s. 42

s. 54

s. 46

Ledelse-tæt-på

Der er ikke ét men mange svar på, hvad ledelse-tæt-på er, og det kræver plads og rum.

s. 54

Compassion

Overlæge Jens Rasmussen har fokus på dem, der har brug for lidt ekstra.

s. 60 Kompleksitet Tag som leder kompleksiteten alvorligt frem for at gemme den væk.

s. 64

s. 66

Bevægelse

To forskere giver gode råd til, hvordan du som leder får elever til at bevæge sig mere i skolen.

s. 68

Anmeldelser

s. 72

Ledertanker

Vi kan og skal gøre noget for at fastholde og rekruttere lærere, skriver Maike Raahauge i klummen.

Nyt job

Jan Wittrup er ny skoleleder for Trane Skole & Børneby.

Fravær

Trangen til at ville hjælpe børn tilbage i skolen kan forstærke de problemer, der ligger bag.

Præstationskulturen blandt børn og unge kan medføre mistrivsel

s. 38

plenum | april 2022

3

– af undervisere til undervisere

Komplette makerspaces, laserskærere, 3d-printere, folieskærere mm Køb komplette stationære eller mobile makerspaces eller separate laserskærere, 3d-printere, folieskærere, scan’n’cuts samt materialer til produktion.

Vores laserskærere lever op til de højeste ISO-standarder for sikkerhed og kvalitet, ISO 12100 og ISO 20607.

Maskinernes betjening, programmerne og manualerne er alle på dansk.

Kurser i didaktik, sikkerhed og service, projektledelse mm Vi afholder også kurser i didaktik, avanceret brug af makerteknologier, projektledelse, sikkerhed og service, mm; også individuelt tilrettelagte kursusforløb i forbindelse med fx faglige mål, emneuger, produktorienteret undervisning mm.

Komplet kursuskatalog på eduard.dk eller rekvirér det hos peter@eduard.dk

ISO 12100 og ISO 20607:2019 (Cert. Maskinsikkerhed.dk) .

Godkendt . eduard.dk . info@eduard.dk . +45 26438790

Pludselig satte krigen sig på hele dagsordenen

Udgiver Skolelederforeningen Snaregade 10 A 1205 København K Tlf.: 7025 1008 www.skolelederne.org Ansvarshavende redaktør Marie Begtrup mb@skolelederne.org Design og produktion OTW A/S Korrektur Cortekst Oplag 4.600 Forsidefoto Hung Tien Vu Annoncer Dansk Mediaforsyning Tlf.: 7022 4088 plenum@dmfnet.dk www.dmfnet.dk Årsabonnement 5 numre/år 275 kr.

Tlf.: 7025 1008 ISSN 2245-0327 26. årgang

Det er en voldsom omskiftelig verden, vi lever i. I to år har corona haft hele dagsordenen, og med et snuptag blev hele opmærksomheden vendt mod krigen i Ukraine.

Corona blev glemt, og fokusset blev rettet mod, hvordan vi viser menneskelighed for ukrainerne – og ikke mindst de familier, der er kommet og kommer til Danmark, og de børn, der er begyndt i folkeskolen.

Det var ikke et spørgsmål, om skolerne kunne eller ville løfte opgaven.

Skolerne var klar til at tage imod.

Vi har gjort det før – taget imod børn, der var flygtet fra en krig. Det ville vi naturligvis gøre igen.

Men fra erfaringerne ved vi også, at det er en stor opgave.

Alle flygtningebørn, der kommer til Danmark, har ret til undervisning af uddannede lærere, og de har ret til sprogstøtte. Det er en stor og resursekrævende opgave for skoler og kommuner, for den skal løses kvalificeret.

Ud over at skolerne står over for opgaven med at give de ukrainske børn den bedst mulige hverdag i en dansk skole, så bliver skolerne også ramt af de afledte effekter fra krigen. Stigende priser på gas, el og vand presser skolernes økonomi og deres mulighed for at levere kerneopgaven til alle elever.

Derfor har vi forfulgt den dagsorden, der hedder, at der skal økonomi med til opgaven.

Flere kommuner og organisationer har lavet drejebøger og materialer for at sikre en god modtagelse. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan opgaven bliver grebet an, og der kan være god inspiration af hente fra hinanden. Vi har samlet gode eksempler samt artikler og kommentarer på vores hjemmeside.

Det er længe siden, vi i Danmark har modtaget flygtninge. Derfor skal vores beredskab løbende opdateres og justeres. Samtidig er der usikkerhed om, hvor længe de ukrainske børn og deres familie bliver her. Det betyder også noget for vores strategi for undervisningen.

Jeg håber ikke, at krigen i Ukraine kommer til at sidde på dagsordenen i lige så lang tid, som corona gjorde det. Men jeg ved, at I ude på skolerne dygtigt har taget opgaven på jer med samme engagement, som da corona krævede den ene omstilling efter den anden. Og jeg vil fortsat arbejde for, at politikerne sikrer ordentlige rammer og økonomi til, at opgaven kan løses på bedste vis.

Medlem af Danske Specialmedier NYT JOB? Se Skolelederjob.dk

Claus Hjortdal Formand, Skolelederforeningen

plenum | april 2022

5

sådan har de gjort

Udfordringen

Det har de gjort

Det har de opnået

5-14 % af eleverne i folkeskolen er højtbegavede, men de får ofte ikke udnyttet deres potentiale i den almindelige undervisning.

Tønder Distriktsskole ville gerne give disse elever et tilbud, hvor de stadig var en del af fællesskabet i folkeskolen.

Til at hjælpe med at identificere eleverne og udforme et særligt tilbud til dem fik skolen konsulentbistand af Rikke Christensen fra Clever Consulting, der har specialiseret sig i at arbejde med højtbegavede børn.

Der er ikke lavet egentlige målinger på resultatet af indsatsen, men man har på skolen i Tønder kunnet se, at eleverne har glæde af initiativet og trives bedre i skolen.

Både eleverne og deres forældre giver udtryk for, at eleverne bliver set som dem, de er, både med deres udfordringer og styrker.

De højtbegavede elever bliver identificeret i 6. klasse. De bliver ikke fundet ved at teste dem, men ud fra en liste over karakteristiske kendetegn for denne elevgruppe.

Hvis en elev fremviser et vist antal af disse karakteristika, kontaktes forældrene og eleven med et tilbud fra skolen om at komme på et hold to timer hver uge, hvor eleven kan mødes med andre højtbegavede elever for at arbejde med nogle opgaver, der er særligt tilrettelagt for dem.

Find link til, hvor du kan læse mere om Clever Consulting på: www.skolelederforeningen.org/plenumlink

6

plenum | april 2022

Af Karen Lindegaard | Foto Privat

En håndsrækning til de højtbegavede børn Højtbegavede elever er ofte usynlige i folkeskolen og kan sidde med et uforløst potentiale i klassen. Men på Tønder Distriktsskole besluttede skolelederen at gøre en ekstra indsats for at forbedre deres trivsel og støtte dem i at udvikle deres talent. Vel at mærke uden at de skulle skilles fra deres normale klasse.

Da Karin Anker i 2018 blev skolelederleder på Tønder Distriktsskole, fik hun mulighed for at gøre noget for en gruppe elever, som hun ofte havde haft i tankerne. Både i sit arbejde som lærer og som skoleleder havde hun gennem årene oplevet, at der var nogle elever, “der simpelthen bare tog fra,” som hun siger.

- Jeg har somme tider til skole-hjem-samtaler spurgt disse elever: “Er der noget, jeg kan gøre for dig for at gøre det sjovere for dig at gå i skole?” Ikke fordi eleverne udviste mistrivsel, men jeg sad med en følelse af, at der var noget, vi kunne gøre anderledes for dem, fortæller Karin Anker.

I Tønder fik hun bevilget penge af kommunens børne- og skoleudvalg til at gå i gang med et større skoleprojekt, og hun besluttede med sine egne erfaringer i baghovedet, at der skulle gøres noget ekstra for denne elevgruppe. Der er generelt stor opmærksomhed på elever, der er særligt udfordret i undervisningen, mens de højtbegavede børn ofte lever i ubemærkethed, men måske ikke rigtig trives i klassen.

Et andet tilbud end eliteklasser Projektet skulle dels have fokus på at identificere disse elever og dels udvikle et særligt undervisningstilbud til dem. Som inspiration til projektet og hjælp til at realisere det fik skolen råd og vejledning af Rikke Christensen, der har firmaet Clever Consulting, som blandt andet har fokus på særligt begavede

elever. For Karin Anker var det vigtigt, at det tilbud, de udviklede, ikke skulle indebære, at eleverne blev skilt fra resten af klassen.

- Jeg var ikke interesseret i eliteklasser, for jeg tænker, at man har godt af at være sammen med andre mennesker, der ikke er som én selv, siger Karin Anker.

Der findes forskning, som viser, at hvis højtbegavede elever er sammen med ligesindede blot to lektioner om ugen, kan det betyde en stor forskel for dem, og det tog Karin Anker udgangspunkt i.

- Det var genialt, for så kunne vi bevare folkeskolen – det at være sammen med alle typer og folk af forskellig observans og med forskellige udfordringer. Og så kunne vi give dem et tilbud på samme måde, som vi giver elever med kognitive udfordringer et tilbud ved siden af den almindelige undervisning, siger Karin Anker.

Bruger ikke tests Gruppen af højtbegavede, som også kaldes High Performance-elever, vurderes til at udgøre 5-14 % af alle elever i Danmark. I Tønder bruger de et særligt system til at identificere disse elever. Det sker ikke ved hjælp af tests, men efter en række kendetegn, som er typiske for denne elevgruppe. Når eleverne går i 6. klasse, gennemgår klassens lærerteam, der har haft dem siden 4. klasse og derfor kender dem godt, alle klassens elever med henblik på at udvælge dem, der kunne have glæde af skolens særlige tilbud til dem.

- En af udfordringerne er jo, at disse elever ikke får udnyttet deres potentiale, siger Karin Anker og uddyber: - Nogle af dem bliver underydere, og det vil sige, at de kan få udfordringer med fremmøde, med at få lavet deres ting og med deres opførsel, fordi de ikke bliver mødt med det, de egentlig kan. Så det handler også om at kunne gøre noget for dem, der er kommet ud på et skævt spor, fordi de tænker anderledes end andre. De skal mødes med noget andet end det, vi i forvejen kan tilbyde.

Nogle af de kriterier, eleverne udvælges efter, er, om de for eksempel er følelsesprægede, holder fast i deres interesser, er gode til at tænke logisk og ræsonnere eller har en særlig god hukommelse.

Karin Anker Tidligere skoleleder på Tønder Distriktsskole, nu skoleleder i Herlev Kommune.

plenum | april 2022

7

›

sådan har de gjort

- Jeg er rigtig glad for, at det ikke handler om at teste børnene. Jeg synes faktisk, at det er en stor styrke, at det ikke er tests, men de voksnes kendskab til børnene, der er afgørende. For vi ved jo, hvor vigtige relationer er. Jeg synes, det er en stor styrke ved dette identifikationsværktøj, at man ser børnene, siger Karin Anker.

Glæden ved at nørde Udvælgelsen af eleverne foretages i august-september, hvorefter der dannes et hold for årgangen, hidtil med 10-14 elever.

Eleverne kommer fra Tønder Distriktsskoles fire skoler, og de mødes to lektioner om ugen på distriktets overbygningsskole – et hold for 6., 7. og 8. årgang, da tilbuddet nu har eksisteret i tre år. På holdet arbejder eleverne sammen om forskellige og lidt anderledes opgaver, og de lærere, de har, er efteruddannede i at undervise denne elevgruppe.

Karin Anker fortæller, at de typisk arbejder med projekter, for eksempel et projekt om månen eller om hukommelsen. En sidegevinst ved projektarbejdsformen er, at eleverne lærer at samarbejde – noget, der godt kan være en udfordring for dem.

- De arbejder faktisk rigtig meget sammen, for det er det, de har svært ved. Der var nogle, der sagde, da vi startede initiativet: Hvorfor skal vi bruge ekstra timer på børn, som sagtens kan finde ud af tingene? Men der er bare det ved det, at de ikke altid kan finde ud af det hele. For når man er højtbegavet, ved man så mange ting, så når man for eksempel skal lave en projektopgave, ved man knap nok, hvor man skal starte og ende.

Det er en stor udfordring. Så de lærer faktisk at lave projekter, at skære opgaven til og at holde sig på sporet. Og de lærer at fremlægge, så de også holder sig til det, de har aftalt med sig selv. De fokuserer på at finde nogle formidlingsformer, så andre også får noget ud af det. Og så lærer de at være sociale – at være en del af en gruppe, fortæller Karin Anker.

Får et fællesskab Ifølge Karin Anker har eleverne på holdet haft stort udbytte af tilbuddet – både fagligt og socialt – og tilbuddet fortsætter næste år ind i 9. klasse.

- Det jeg hører på tilbagemeldingerne er, at

8 plenum | april 2022

eleverne synes, det er spændende at være med. De trives med det og er glade for det.

De lærere, der underviser på holdet, fortæller, at det at få mulighed for at fordybe sig og nørde rundt i ting er noget, de nyder. Det kan være ting, som normaltbegavede børn måske ikke synes er så spændende.

Da de lavede det første hold, var der en pige, som sagde: “Det allerbedste ved det er, at I har set mig.” Hun er blevet set, ikke fordi hun har præsteret noget specielt eller har fået flest rigtige i en prøve – men hun er blevet set i sin adfærd.

- Det tænker jeg er en rigtig god indikator, siger Karin Anker.

Fra 2024 bliver det en del af det nye evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, at man ud over blandt andet at opspore ordblinde elever også skal identificere højtbegavede børn og deres særlige behov. Som Karin Anker understreger, findes disse elever overalt – og der kan være mange måder at imødekomme deres særlige styrker og udfordringer på. Efter fire år som skoleleder i Tønder rykker hun den 1. marts til Sjælland for at blive skoleleder i Herlev Kommune, og her er det også hendes intention at sætte denne elevgruppe på dagsordenen.

- For når man har en viden, er man også nødt til at handle på den. Vi ved jo, at denne gruppe børn findes, uanset hvilken skole du beskæftiger dig med, siger Karin Anker.

- Det er min kongstanke, at de får et fællesskab og et netværk på tværs af klasserne, ved at de er sammen med nogle, der er som dem selv. Og jeg håber, at når de kommer videre på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse og også her møder udfordringer, så er de blevet gode til at finde sammen med ligesindede og danne fællesskaber.

Karen Lindegaard er freelancejournalist

Tønder Distriktsskole Består af i alt fire skoler: • Digeskolen med cirka 125 elever fra 0.-6. klasse, beliggende i Højer • Tønder Grundskole med cirka 500 elever fra 0.-6. klasse, beliggende i Tønder • Møgeltønder Skole med cirka 115 elever fra 0.-6. klasse og cirka 25 elever i specialklasserækken fra 0.-9. klasse, beliggende i Møgeltønder by • Tønder Overbygningsskole med cirka 370 elever fra 7.-9. klasse, beliggende i Tønder.

Overbygningsskolen modtager elever fra de tre grundskoler i skoledistriktet.

i

fo re n ingens foku s Af Malene Lieberknecht | Foto Lars Horn / Baghuset og Klaus Holsting

Endelig!

Vi ses til årsmøde til efteråret Vi kan mødes igen, og det skal naturligvis fejres med et brag af et årsmøde. Vores planlægning af Årsmøde 2022 er i fuld gang, og vi glæder os til at se dig i Aalborg den 27. og 28. oktober 2022. Sæt allerede nu kryds i din kalender.

Det glæder os meget, at vi nu kan invitere dig og dine kollegaer fra hele landet til et rigtigt årsmøde, hvor vi kan udveksle erfaringer og tale om alt det, der er sket siden vores seneste fysiske årsmøde i 2019. Vi skal selvfølgelig også drøfte det, der venter forude.

For folkeskolen går en spændende fremtid i møde, hvor I som ledere skal finde nye veje. På skolerne er I kommet flot igennem lange og vanskelige perioder med corona og har værdifulde erfaringer med jer, som I bringer med ind i fremtidens folkeskole.

Samtidig er der udsigt til, at kommunerne

kan frigøre sig af statslige regler og styring med det såkaldte frikommuneforsøg, som er en del af velfærdsaftalen. Først fik enkelte kommuner mulighed for øgede frihedsgrader - og senere på året bredes forsøget ud til hele landet. Det skaber muligheder og forandringer for folkeskolen og for ledelsen af den.

Friheden flyver – grib den!

Det opfordrer vi til i overskriften for Årsmøde 2022. Men hvad skal vi gribe, og hvad bør der ske på den anden side af corona,

“Vores 40 forslag til forbedring af folkeskolen har i den grad vundet genklang hos politikerne, så frihedsdagsordenen nu er en af de helt store. Det glæder vi os til at drøfte videre med jer. I det hele taget glæder vi os rigtig meget til igen at mødes med jer” Dorte Andreas Næstformand, Skolelederforeningen

10 plenum | april 2022

samt når folkeskolen sættes fri? Det udforsker vi på årsmødet, hvor vi også graver et spadestik dybere efter, hvad det egentlig er, skolerne og skoleledelserne gerne vil sættes fri fra - og til hvad. Vi ser samtidig på, hvad der skal kendetegne den danske folkeskole, og ikke mindst ledelsen af den, i fremtiden.

Allerede nu kan vi røbe, at vi får fornemt besøg af blandt andre Sigge Winther Nielsen, vicedirektør i Djøf og forfatter til Entreprenørstaten, Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker, Universal Futurist, Svend Brinkmann, psykologiprofessor, forfatter og foredragsholder, Tommy Krabbe, forfatter og foredragsholder, cand. mag. i Kommunikation, og Christian Ørsted, Ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder. Også Huxi Bach kigger forbi for at lede os igennem den politiske debat. Det kan kun blive godt!

Mød dine kollegaer fra hele landet Årsmødet bliver med garanti et længe ventet og glædeligt gensyn med skoleledere fra hele landet. Helt som vanligt vil der være masser af mulighed for at dele erfaringer og gode råd og høre nærmere om, hvordan dine kolleger har tacklet corona-situationen på deres skoler og meget mere.

Og så mødes vi selvfølgelig også i den store flotte og inspirerende udstilling – samt ikke mindst til fest torsdag aften, hvor vi i år har en overraskelse i ærmet til jer.

Vi glæder os til at se dig til oktober.

Reservér hotel, frokost og fest Fra slutningen af april kan I på www.skolelederforeningen.org/ aarsmode2022 læse mere om årsmødet, booke overnatning og forplejning samt sikre jer en billet til festen.

Vi ses til to dage med:

Billederne er fra tidligere årsmøder

• Politisk debat • Masser af inspirerende oplæg • Fordybelse og ledelsesfaglige indspark • 2.000 m2 udstilling • Underholdning og fest

Vil du udstille?

Kontakt venligst Kongres Kompagniet på telefon 8629 6960 eller via e-mail: SK2022udstiller@kongreskompagniet.dk

plenum | april 2022

11

Landet rundt

Af Marie Begtrup

SYDDJURS

VORDINGBORG

Visuel matematikundervisning er kommet for at blive

Naturen skal ind i klasseværelserne

Et nyt undervisningskoncept for matematik i mellemtrinnet er blevet udviklet og testet på skolerne i Syddjurs Kommune, som de første.

Nu får det lov at fortsætte på alle 12 af kommunens folkeskoler. Systemet er baseret på visualisering af blandt andet brøker og talforståelse og er udviklet af forskere fra Via University College. Materialet indeholder blandt andet brøkbrikker og cirkelbrikker.

Systemet indebærer desuden en fast model for afvikling af matematiktimerne, hvor eleverne har mulighed for at udforske problemer både visuelt og abstrakt.

Systemet stammer oprindeligt fra Singapore, hvor det også har vist flotte resultater.

Kilde: syddjurs.dk

Ambitionen er at blive Danmarks grønneste kommune. Med en naturfagsstrategi for skoleområdet vil Vordingborg Kommune sætte fokus på at give eleverne viden og læring om og gennem naturen.

Som en del af strategien er der derfor udarbejdet en naturfagskanon, der beskriver en række steder, tematikker og events, som skolerne skal inddrage i løbet af elevernes skoletid, og som sætter scenen for at arbejde aktivt med de unikke steder i kommunen. Naturfagsstrategien iværksættes fra skoleåret 2022/23 og er fælles for hele kommunen, men foldes ud lokalt efter behov.

Kilde: vordingborg.dk

HEDENSTED

Fra pejlemærker til praksis “Fra pejlemærker til praksis” hedder et nyt toårigt kompetenceudviklingsprojekt for lærere, pædagoger og skoleledere i Hedensted Kommune.

Projektet skal omsætte kommunens børn- og ungepolitik samt en skolepolitik til pædagogisk praksis og indledes med temaet “Mangfoldige og udviklende læringsfællesskaber”.

Derudover skal skolerne vælge et tema, de gerne vil styrke lokalt. Det kan være “Forældresamarbejde”, “Elevinddragelse” eller “Relationsarbejde”.

Kompetenceudviklingen veksler mellem faglige oplæg og aktionslæring på skolen. Sideløbende modtager lederne sparring med henblik på at understøtte det pædagogiske personales kompetenceudvikling.

Kilde: hedensted.dk

12

plenum | april 2022

TÅRNBY

Fokus på frilæsning giver mere læselyst

SVENDBORG

Outdoorlinje med aktiv og varieret skoledag En outdoorlinje for elever i 7.-9. klasse. Sådan lyder et nyt tilbud i Svendborg Kommune fra skoleåret 2022/23. Outdoorlinjen er for elever, der ønsker en aktiv og varieret skoledag, og de tilbydes en afvekslende skoleuge, hvor undervisningen foregår skiftevis i naturen, på besøg

hos samarbejdspartnere, virksomheder, ungdomsuddannelser og i klasselokalet på Stokkebækskolen i Gudme. De 25 elever, der begynder efter sommerferien, er fundet.

Kilde: svendborg.dk

8. klasserne på fire skoler i Tårnby Kommune deltager i Projekt Læselyst, der handler om at motivere eleverne til at læse selvstændigt gennem guidning og mulighed for selv at vælge bøger. Projektet har fokus på både at skabe rammer for læsningen i undervisningstiden og i fritiden. Den ene halvdel af året deltager eleverne i aktiviteter som booktalks, udstilling af ungdomsbøger og læsemaratons. Den anden halvdel af året har klassen en bogkasse til rådighed i tre måneder.

Den seneste evaluering viser, at 59 % af eleverne fik lyst til at læse mere, og 79 % fik læst mere, mens projektet stod på.

Kilde: taarnby.dk

B Ø L S R I O T F A E R N G G I E D L N G O A F F E R F I U L FR A NAT LIFE FORLØB ER GRATIS NATURFAGLIGE UNDERVISNINGSFORLØB LIFE Forløb understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og indeholder materialer til eksperimentelt arbejde.

» MIKROSAFARI

» WEGROW

1.-2. KLASSE

8. KLASSE

» ENZYMJAGTEN

» KRÆFTENS GÅDE

6. KLASSE

8.-9. KLASSE

» PLASTMISSIONEN 7. KLASSE

» TURBOVÆKST 9. KLASSE

LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK

TEMA

MANGEL PÅ SKOLELEDERE

Flere kommuner – store som små – mærker, at det er svært at finde passende profiler, når lederstillinger i folkeskolen skal besættes. Både skoleledere, rekrutteringskonsulenter og skolechefer forudser, at det bliver en voksende udfordring, og især er det svært at finde mellemledere, som er klar til at blive skoleledere.

En kompleks problemstilling, der kræver komplekse løsninger, bliver det kaldt. Måske er det ikke attraktivt nok at blive øverste skoleleder?

Mens stolene står tomme, må andre træde til. I Odense var Simon Hempel-Jørgensen skoleleder på to skoler i ni måneder, indtil der blev fundet den rigtige kandidat til den ubesatte stilling.

14

plenum | april 2022

“Vi kan ikke rigtigt holde til, at der er skoler, der ikke klarer det så godt. Derfor lå det mig meget på sinde at hjælpe med at finde en løsning” Simon Hempel-Jørgensen Skoleleder, Korup Skole

plenum | april 2022

15

MANGEL PÅ SKOLELEDERE TEMA | Foto Hung Tien Vu Af Maja Plesner

Det var spændende at lære en anden skole at kende At være leder på to skoler i ni måneder er ikke nogen loppetjans. Men da Odense Kommune havde svært ved at finde kandidater til ledige skolelederstillinger, trådte Simon Hempel-Jørgensen til. Og han ville gøre det igen, for rekrutteringsudfordringen er et fælles anliggende, mener han.

16 plenum | april 2022

Jeg tror, de sidste tre måneder var dobbelt så hårde som de første tre. Det var ikke, fordi opgaven var specielt meget vanskeligere, men reserven var ligesom opbrugt.

Ordene kommer fra skoleleder Simon Hempel-Jørgensen, der i ni måneder i 2020 havde to arbejdspladser. Han skulle både lede sin egen skole, Korup Skole i Odense, og være konstitueret leder på en anden skole i kommunen, hvor skolelederen gik på pension.

Oprindelig var det meningen, at Simon Hempel-Jørgensen bare skulle være konstitueret i en kort overgangsperiode, indtil der blev fundet en ny skoleleder. Men kommunen havde i den periode flere ledige leder-

stillinger i skolevæsenet og vanskeligt ved at få dem besat. Derfor trak konstitueringsperioden ud.

- Corona gjorde det ikke nemmere. Folk var helt klart mere tilbøjelig til at blive, hvor de var, og gøre arbejdet færdigt. Jeg tror, folk er ret loyale over for deres arbejdsplads, deres arbejdsgiver og dem, de er ledere for, og det var ikke et godt tidspunkt at søge videre på, siger Simon Hempel- Jørgensen, der mener, at tre-seks måneder som konstitueret leder ville have været mere passende.

Ingen loppetjans Da skolechefen i kommunen spurgte, om han ville være konstitueret leder, var han ikke i tvivl. Han ville gerne hjælpe med at

finde en løsning på et akut rekrutteringsproblem og sagde ja.

- Det var ikke noget, jeg blev tvunget til eller følte mig forpligtet til. Tværtimod. Vi havde en drøftelse af forskellige løsningsmodeller. Jeg havde på det tidspunkt været skoleleder på min nuværende skole i fire år. Så har man jo noget rutine. Men for mig var det også interessant og spændende at lære en anden skole og et nyt lederteam at kende.

Det var noget, jeg gerne ville prøve, så det passede mig fint, siger Simon Hempel-Jørgensen, der er meget tilfreds med forvaltningens måde at gribe udfordringen an på.

- Som chef eller direktør kan man give et påbud. Man kan ringe og sige: “Jeg har en opgave, som jeg vil have løst, og den starter mandag i næste uge.” Men man kan også sige: “Vi har et problem, hvad gør vi?” Den tilgang holder jeg meget af, og jeg bruger den selv. Det er vigtigt, at man ikke går for hårdt til værks og kommer med hurtige snuptagsløsninger, men er villig til at gå i dialog og er nysgerrige sammen på at finde gode løsninger.

Jobbet som konstitueret leder var langt fra en loppetjans, der kunne klares med venstre hånd.

Faktisk endte Simon Hempel-Jørgensen med at lægge omkring tre fjerdele af sin tid hos ‘plejebarnet’, Rosengårdsskolen, en skole med over 100 medarbejdere.

Det skyldtes især to ting: For det første var det ikke kun øverste skoleleder, der var stoppet. Der manglede også en souschef, og der var en helt ny afdelingsleder. Så selvom der var flere andre dygtige og erfarne ledere, var ledelsesteamet udfordret. For det andet lå der nogle store ledelsesopgaver i pipeline, som skulle løses.

- Det, der lå lige for, var, at A20 skulle implementeres. Derudover var der en aktivitetsnedgang på omkring fem millioner kroner fra det ene år til det andet, som også skulle håndteres. Og så var der selvfølgelig corona, siger han.

Ubehagelige beslutninger At der skulle spares så mange penge, kom til

plenum | april 2022

17

›

MANGEL PÅ SKOLELEDERE TEMA

›

at fylde det meste. Ikke mindst blev det ret hurtigt tydeligt, at der skulle tages nogle ubehagelige beslutninger. Skolen måtte sige farvel til mange medarbejdere, hvoraf nogle blev omplaceret til andre skoler i forbindelse med den årlige forflyttelsesprocedure. Opgaven blev ikke nemmere af, at der var corona.

Da forflyttelsesrunden kom i foråret, var det første gang, han så medarbejderne fysisk.

- Det var meget specielt, siger han og tilføjer: - Men jeg fik en rigtig god modtagelse.

Både fra lederne, de tillidsvalgte, lærere og pædagoger, så jeg følte aldrig, at det var en umulig opgave, jeg havde fået. Den var krævende og anstrengende, men der var hele tiden gode dialoger. Der var også en god skolebestyrelse, som var meget interesseret og engageret. Så det var meget lærerigt, siger han.

Når det kunne lade sig gøre at lede to skoler på samme tid, skyldtes det også, at ledelsesteamet på hans egen skole, Korup Skole, var velfungerende, mener han.

- Vi aftalte, at jeg skulle være der én dag om ugen. Det var jo ikke ret meget, men fordi lederne havde et godt sammenhold og gode koordinatorer i afdelingerne, gik det ok. Og i og med at det var sådan en tid, hvor vi blev rigtig skarpe på det virtuelle og det med at lede gennem en telefon, var man aldrig længere væk end et telefonopkald, siger Simon Hempel-Jørgensen og tilføjer, at det ikke var sådan, at hans fravær slet ikke kunne mærkes.

- Der var blandt andet nogle ting ved skoleårets planlægning, hvor jeg tænkte, at det havde jeg måske gjort på en anden måde, men det var fint. Det var ikke sådan, at jeg var kritisk over for det. Jeg var måske bare lidt overrasket, siger han.

Rørt og udmattet Selvom han var lettet, da dobbeltjobberiet sluttede, var han også vemodig.

- Jeg kan huske, at da jeg sagde farvel til medarbejderne, var jeg rørt, men også udmattet. Det er ligesom sådan et traktortræk. I starten er der bare smæk på, og man har masser af kræfter, men på et tidspunkt kan man godt mærke, at man har været i gang i lang tid. Da vi kom til efteråret 2020, syntes jeg, at det var fint, det var slut.

Om han vil gøre det igen? Ja, helt klart, siger Simon Hempel-Jørgensen, men nødigt i ni måneder.

18 plenum | april 2022

- Hvis det skal være så lang tid, skal man i hvert fald skrue det sammen på en anden måde. Der er jo skoler, hvor man har flere matrikler, men så har man en struktur, der passer med det.

Men at finde løsninger på rekrutteringsproblemer er noget, der bør ligge alle skoleledere på sinde, mener han.

- Vi har brug for, at folkeskolen lykkes. Alle sammen. Brug for, at det er gode skoler, som forældrene er glade for og trygge ved. Vi kan ikke rigtig holde til, at der er skoler, der ikke klarer det så godt. Derfor lå det mig meget på sinde at hjælpe med at finde en løsning, så måske havde jeg alligevel en pligtfølelse, ikke så meget som medarbejder, men mere som leder i folkeskolen som sådan.

Maja Plesner er freelancejournalist

Af Maja Plesner

| Illustration Tina Schembecker

Manglen på skoleledere er et voksende problem Flere peger på, at der allerede nu mangler kvalificerede ansøgere til skolelederstillinger rundt om i landet, og at problemet vil vokse i de kommende år. Men udfordringerne er komplekse, og det samme gælder løsningerne, mener både skoleledere, skolechefer og rekrutteringskonsulenter.

I én kommune er skolechefen i skrivende stund blevet konstitueret skoleleder, efter at tre skoleledere har sagt op i rap.

I en anden har de haft adskillige genopslag af skolelederstillinger på det seneste. I en tredje manglede de i flere måneder skoleledere på halvdelen af deres skoler sidste år.

Allerede nu oplever flere kommuner – og det er ikke kun vandkantskommuner – at det kan være svært at finde passende profiler, når skolelederstillinger skal besættes. Ikke mindst stillinger som øverste skoleleder.

Ganske vist har corona med stor sandsynlighed resulteret i faldende mobilitet blandt skoleledere i en periode, fordi man har haft for travlt til at tænke på nye udfordringer, og/eller fordi man ikke har ønsket at forlade skibet midt i stormvejret. Men der er ingen tvivl om, at rekrutteringsudfordringen er reel, og at den vil vokse i årene fremover, efterhånden som der bliver endnu mere rift om “de varme hænder” i det offentlige. Det mener blandt andre Peter Cort, forhandlingschef i Skolelederforeningen.

- For fem-seks år siden talte vi meget om, at der kom til at mangle skoleledere, fordi mange var på vej på pension. Nu er vi ved at være forbi den pukkel. To tredjedele af lederne er udskiftet de seneste fem år, og vo-

res aldersgennemsnit er helt anderledes end for nogle år siden. Men det nye er, at der overhovedet ikke er nok kvalificerede ansøgere til de stillinger, der er, siger Peter Cort.

Lise Ammitzbøll la Cour, skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg og medlem af Hovedbestyrelsen, er enig.

- Der er ingen tvivl om, at mangel på arbejdskraft generelt i den offentlige sektor er den helt store ting, der ligger foran os, og det kommer vi også til at mærke i folkeskolen, siger hun. Hun henviser blandt andet til en prognose fra Danske Professionshøjskoler, som viser, at der kommer til at mangle over 13.000 lærere i 2030. Samtidig er antallet af ansøgere til lærer- og pædagoguddannelserne faldet i flere år.

- Og det er jo lærerne, der i sidste ende skal blive skoleledere, siger Lise Ammitzbøll la Cour.

Bedre tilbud til mellemledere Fra skoleledere over rekrutteringskonsulenter til skolechefer bliver det bekræftet, at rekruttering af skoleledere er en voksende udfordring, men de understreger også, at der er tale om en kompleks problemstilling, som kræver komplekse løsninger.

En af de ting, der ikke overraskende går

igen, er, at fremtidens ledere – særligt når konkurrencen om arbejdskraft er hård – vil stille nogle krav til deres jobindhold, som skolelederjobbet måske får svært ved at opfylde – en tendens, der allerede anes.

Noget andet, som mange peger på, er, at mellemledere bør have bedre mulighed for at blive klædt på til at blive øverste skoleleder. Et behov, der også skal ses i lyset af, at tiderne ændrer sig. Eller som Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, siger: - Tidligere var der tid til, at man kunne være i en slags uformel mesterlære hos øverste skoleleder og blive oplært i, hvad opgaven handlede om. Det er der sjældent i dag.

Samtidig er mange mellemledere ofte alene på en matrikel, fordi skolen er spredt over flere matrikler, så de har ikke i samme grad en rollemodel, som de kan sparre med i det daglige.

Inspiration fra førlederkurser Simon Hempel-Jørgensen, skoleleder på Korup Skole i Odense, mener, at man bør lade sig inspirere af tilbuddene til lærere, der gerne vil gå ledervejen.

- Vi har en fin systematik for talentudvikling af lærere, der har lyst til at tage skridtet ind i ledelse. Det har vi haft i 15 år, og det har været meget vellykket. Alle de gode erfaringer med førlederkurser, mentorordninger, lærer-til-leder og så videre burde man sætte i system i forhold til det næste skridt. For én ting er at tage skridtet fra lærer til mellemleder. Noget andet er skridtet fra for eksempel afdelingsleder til souschef eller øverste skoleleder, siger Simon Hempel.

Det kan Vibeke Rosenbeck nikke genkendende til. Hun er konsulent og arbejder med rekruttering og ledelsesrådgivning af offentlige ledere – herunder skoleledere.

- Jeg har været med til at lave et talentprogram for lærere med lederambitioner, og en af de tilbagemeldinger, vi fik fra de skoleledere, der var involveret, var, at det faktisk er et større problem for dem at finde en talentpool af mellemledere, som er klar til at tage det næste skridt og blive øverste skoleleder, end det er at få lærere til at gå ind i ledelse, siger hun og tilføjer:

plenum | april 2022

19

›

ALDERSFORDELING DECEMBER 2016 OG 2021

2021 200 A N TA L S KO L E L E D E R E

Aldersgennemsnittet for skoleledere har ændret sig markant over de seneste fem år. Fra 2016 til 2021 er cirka en tredjedel af skolelederne skiftet ud. Udfordringen er nu at findekvalificerede ansøgere til ledige stillinger.

2016 150

100

50

38

40

42

44

46

48

50

52

54

56

58

60

62

64

66

SKOLELEDERENS ALDER

1097

Skoleledere

3664 Skoleledere

Kilde: Komunernes og regionernes løndatakontor, KRL

TEMA

MANGEL PÅ SKOLELEDERE

Udskiftningsbænken

›

- Det er jo en meget anderledes stilling at være øverste skoleleder end at være for eksempel afdelingsleder. Skolelederne bliver involveret i rigtig mange projekter på tværs.

Det var for eksempel helt typisk under corona, at man sagde til skolerne “I kan lige selv teste eleverne.” Mange ting bliver lige skubbet over på skolen oveni den daglige drift. Det giver den øverste skoleleder en enormt kompleks hverdag, som er helt anderledes end for den afdelingsleder eller viceskoleleder, der mest er på skolen, siger Vibeke Rosenbeck.

Er det attraktivt?

Selvom de fleste skoleledere trives i deres job – 87 % ifølge Skolelederundersøgelsen fra december 2021 – er der ingen tvivl om, at den store arbejdsbyrde og de mange krav, der ofte følger med, kan virke afskrækkende på nogle – og som nævnt måske især på yngre, kommende ledere.

En del af indsatsen for at tiltrække flere kvalificerede kandidater til jobbet som skoleleder, er derfor at sikre, at ansøgerne kan “se sig selv i jobbet”, som blandt andet Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, giver udtryk for: - Når man står som mellemleder og kigger ind på, hvad den øverste leder beskæftiger sig med, så ser man jo, at der er mange møder med forvaltningen og samarbejdspartnere og mange administrative opgaver. Og der er nok nogle, der tænker, “er det det, jeg skal bruge min tid på, og vil jeg det?” Ofte når man går fra lærer til leder, er man drevet af det pædagogiske arbejde og ønsket om at udvikle skolen, og det er mange gange også det, man gerne vil blive ved med at beskæftige sig med, når man går fra mellemleder til øverste leder.

lønningen, selvom skoleledere er drevet af meget andet end løn: - Men aflønningen af afdelingsledere og souschefer er simpelthen for ringe. Der er et historisk efterslæb, i forhold til at man er gået fra tjenestemandslønninger til overenskomstlønninger, og det er ikke uvæsentligt i forhold til rekruttering. Lærere og pædagoger arbejder meget, men ledere arbejder væsentligt mere. Og de arbejder meget mere i ferier og weekender. Vi er til rådighed altid, og det kan ikke nytte noget, at man i bedste fald får et par tusinde mere om måneden ved at blive leder, siger hun og fortsætter: - Det er kedeligt at skulle sige det, men det er også problematisk, at vi som skoleledere ligger væsentligt over afdelingsledere og souschefer, fordi vi samtidig arbejder i ledelsesteam og deles om opgaver og ansvar. Der skal selvfølgelig være en forskel, men man skal passe på, at den ikke bliver for stor.

Dorte Andreas fornemmer også, at lønspørgsmålet måske endda i stigende grad har

betydning i forhold til mellemlederjobbet.

Det bekræftes også i Skolelederundersøgelsen. Hun håber dog, at nogle af de initiativer, der er sat i gang, kan være med til at gøre skolelederjobbet mere attraktivt.

- Foreningens indsats med ledelse-tæt-på handler jo blandt andet om, hvordan man får tid til at bedrive pædagogisk ledelse og være tæt på medarbejderne. Samtidig skal vi til at have skoleudviklingssamtaler med forvaltningerne. Og regeringen sætter fokus på mere frihed for den enkelte skole. Det er mit håb, at vi på den måde kommer til at opleve, at vi bedre kan prioritere opgaverne, og det skulle gerne være med til at give den luft, som kan gøre det attraktivt igen at søge ind i skoleledelse. Det er jo ikke et quickfix, men det er bestemt mit håb, at det kan være et skridt i den rigtige retning, siger Dorte Andreas.

Maja Plesner er freelancejournalist

Vi kommer ikke udenom at tale løn Lise Ammitzbøll la Cour, skoleleder på Frederiksberg, er enig.

- Vi er nødt til at sikre, at lærere og mellemledere også har lyst til at rykke videre. At de tænker “wow! Det vil jeg gerne.” Og det er altså et problem, hvis man ser på nogle ledere, der er stresssygemeldte, eller nogle, der hver dag først går hjem efter klokken 19.

Det er ikke attraktivt, siger hun og tilføjer, at man ikke kommer udenom også at se på af-

plenum | april 2022

21

te m a o rd

MANGEL PÅ SKOLELEDERE

Af xxx | Foto yyyAf Maja Plesner

Det rigtige match er afgørende

TEMA

Mange skoler oplever i disse år at have en konstitueret leder i en periode, indtil det rigtige match mellem skole og skoleleder er fundet, og det kan være en udmærket løsning, mener skolechef i Odense Kommune, der hellere venter på den rette end tager den næstbedste.

I 2021 havde Odense Kommune en skoleleder, der var konstitueret på en anden skole i kommunen i ni måneder (se interview på side 16). Det var absolut ikke optimalt og heller ikke tilsigtet, lyder det fra skolechef Nikolaj Juul Jørgensen. Men en konstituering kan være en udmærket løsning i en overgangsperiode, indtil det rigtige match er på plads. Også selvom det tager lidt længere tid end ønsket. Det interessante er nemlig ikke, om der er kandidater nok, men om der er nok egnede kandidater, påpeger han.

- Har vi ikke det, er jeg rimelig konsekvent – så laver jeg et genopslag. Det gør jeg, fordi jeg synes, skoleledelse er ekstremt vigtigt, siger han og fortæller, at kommunen typisk får mellem 20 og 30 ansøgere til en øverste skolelederstilling.

- Men jeg leder altid efter det rigtige match mellem den opgave, der er på en given skole, det menneske, der er i et ansættelsesforløb, og den ledelse, de repræsenterer. Der er ikke nogen uniform skoleleder i mit verdensbillede. Det afhænger af opgaverne, og hvilken kultur man skal lede i. Når jeg kigger hen over vores skolelederkreds, er de meget forskellige, og det kan jeg rigtig godt lide, da de dermed matcher de forskellige kulturer, udfordringsbilleder og potentialer, som de forskellige skoler har, siger han.

22

plenum | april 2022

Nødvendigt at tænke kreativt At kvalitet er vigtigere end kvantitet, kan Vibeke Rosenbeck kun være enig i. Hun er konsulent og arbejder med rekruttering og ledelsesrådgivning af blandt andet skoleledere.

Hun har dog oplevet kommuner, hvor man har genopslået en stilling, fordi feltet af ansøgere var for snævert. Hun gør derfor meget ud af at forventningsafstemme.

- Jeg synes, man skal lade være med at tænke, at der skal være mindst 15 i bunken, før man vil gå videre med forløbet. Jeg plejer at sige til forvaltningen, at de ikke skal regne med, at der kommer ret mange ansøgninger, og nogle gange er de der måske kun, fordi de er stampet op og budskabet har spredt sig, men det kan jo godt være, den rigtige skoleleder er der, selvom der kun er fem at vælge imellem.

Hun peger samtidig på, at der er stor forskel på antallet af ansøgere fra kommune til kommune, og særligt i kommuner, der har store udfordringer med at finde egnede kandidater, kan det være nødvendigt at tænke lidt mere kreativt, når en stilling skal besættes.

- Jeg har været med til at rekruttere til en skolelederstilling, hvor det var tredje genopslag. Kommunen havde selv forsøgt at finde en kandidat to gange uden held, og derfor bad de mig om hjælp. En af fordelene er, at jeg kan gå ud og opsøge folk og bruge mit netværk til at gøre opmærksom på stillingen.

Det kan være sværere for en skolechef at gå ud og sige: “Jeg er skolechef og vil høre, om ikke du har lyst til at søge den her stilling,” for det kan komme til at virke, som om de lover folk den pågældende stilling. Det er nemmere for mig som konsulent at sige: “Der er den her stilling, kan du ikke se, om det er noget for dig? Du søger på lige fod med alle andre, men du har en profil, der ligner noget af det, de efterspørger,” siger hun.

Rekrutteringsudfordringen er et fælles anliggende Skolelederforeningen har fokus på, hvordan skolelederstillinger kan tiltrække kandidater, men samtidig opfordrer foreningen kommunerne til komme mere ind i kampen. Mange ledige stillinger åbner op for, at andre faggrupper byder ind.

TEMA

At ruste mellemledere bedre til opgaven som øverste skoleleder, peger Skolelederforeningen blandt andet på, er vigtigt for fremadrettet at kunne sikre et godt rekrutteringsgrundlag til skolelederstillinger.

Men da opgaven er kompleks, er det nødvendigt med flere både små og store indsatser, hvor forvaltningerne også kommer mere på banen og støtter op, mener både foreningens næstformand, Dorte Andreas, og forhandlingschef Peter Cort.

- Det kan både være i forhold til at sikre, at mellemledere og nyansatte skoleledere får en ordentlig indføring i kommunens interne systemer. Men det er også vigtigt, at man fra kommunens side prioriterer netværk og videndeling i ledelsen. Det er ikke alle kommuner, der understøtter det i tilstrækkelig grad.

Stemningen for sådan nogle netværk er måske ikke den bedste. Er det for eksempel ok at forlade jobbet for at deltage i netværksmøder? spørger Peter Cort.

Dorte Andreas fortæller om en lokal skolelederforening i en kommune, der har taget initiativ til at lave en intern mentorordning for nyansatte skoleledere.

- Det er rigtig fint, at den lokale skolelederforening gør det, men forvaltningen burde også gribe den opgave. Det kunne jo også være noget, man som kommune kunne brande sig på udadtil i forhold til rekruttering, siger hun.

Blandt de initiativer, som Skolelederforeningen har arbejdet for, er en styrkelse af diplomuddannelsen i ledelse, og det er lyk-

kedes at få lavet en fuld diplomuddannelse i skoleledelse.

Et andet initiativ er projektet “Ord til handling” (læs mere om det på side 30). Det er en prøvehandling med kompetenceudvikling af mellemledere i første omgang på Fyn, der går ud på at øge deres mulighed for at netværke, sparre og videndele på tværs af kommuner.

Ledere, der ikke er lærere I dag har langt de fleste skoleledere en lærerbaggrund, men manglen på skoleledere åbner op for, at stillingerne bliver søgt af og besat af kandidater, der har en anden baggrund end læreruddannelsen.

Skolelederforeningens oplevelse er, at en manglende lærer-/underviserbaggrund ofte medfører, at der skal laves nogle ekstraindsatser fra forvaltningens side for at understøtte lederen i den første tid, men overenskomsten dækker alle, fortæller Peter Cort.

- Skolelederforeningens overenskomst er en funktionsoverenskomst, som dækker alle lederstillinger i folkeskolen uanset den enkeltes uddannelsesbaggrund.

Udgangspunktet er dog stadig, at lederne opfylder de almindelige lovmæssige uddannelseskrav i folkeskoleloven, som gælder for læreruddannelsen. Hvis lederen ikke har en lærerbaggrund, betyder det, at man skal have solide pædagogiske og didaktiske kompetencer for at opfylde uddannelseskravet.

Maja Plesner er freelancejournalist

plenum | april 2022

23

Af Camilla Qvistgaard Dyssel | Foto Hung Tien Vu

PPR UNDER PRES Mange steder i landet er PPR’s samarbejde med folkeskolerne under pres. Det viser flere undersøgelser.

“Undersøgelse af samarbejdet om børn i mistrivsel” fra 2021, som er lavet af Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge (NUBU), viser, at PPR ofte først bliver inddraget, når problemerne har vokset sig store, og at lærerne finder det svært at anvende PPR’s råd i praksis.

Børne- og Undervisningsministeriets “Undersøgelse af kommunernes pædagogiskpsykologiske rådgivning (PPR)” fra 2020 viser, at rekruttering af medarbejdere er en udfordring. I rapporten fremgår det, at mange kommuner i yderområder har svært ved at tiltrække og fastholde erfarne psykologer.

Rekrutteringsbasen er primært nyuddannede psykologer, som ikke har erfaring og derfor ikke tyngde til at indgå i de meget praksisnære sammenhænge.

I november 2021 udkom endnu en undersøgelse om PPR-området. Denne gang var det VIVE, der for Psykiatrifonden har lavet “Kortlægning af PPR-ledernes oplevelse af de kommunale indsatser”. Kortlægningen viser blandt andet, at PPR-lederne oplever, at tilbuddene til børn og unge i mistrivsel er udfordret af en begrænset tilbudsvifte, lang ventetid og mangel på resurser.

Problemerne har fået politisk opmærksomhed.

Aftalepartierne bag finansloven har sat tre millioner kroner af i 2022 til at lave en kortlægning af udfordringerne i PPR. Det gælder blandt andet fastholdelsesproblemerne.

Find link til undersøgelserne om PPR-området på: www.skolelederforeningen.org/plenumlink

24

plenum | april 2022

Plenum sætter med en artikelserie i de kommende numre fokus på gode løsninger på PPR-området.

Vi begynder i Svendborg Kommune, hvor PPR-konsulenterne er gået fra at være brandslukkere til forebyggende samarbejdspartnere med skolerne.

plenum | april 2022

25

Nu taler vi om, hvad der skal til for at løse problemerne Med en tættere tilknytning mellem den enkelte PPR-konsulent og den enkelte skole forsøger Svendborg Kommune både at øge arbejdsglæden for medarbejderne og kvaliteten af hjælpen til eleverne.

Hans Jørn Søberg Leder af PPR i Svendborg Kommune

Stine Møller Madsen Psykolog i Svendborg Kommune

Christian Clift Skoleleder på Vestre Skole

26 plenum | april 2022

PPR-konsulenter var skiftende, sporadiske gæster på Vestre Skole i Svendborg, da Christian Clift blev ansat som indskolingsleder i 2007.

- Det var forskelligt fra gang til gang, hvem der kom. Det virkede, som om det afhang af, hvem der havde bedst tid, fortæller han.

Christian Clift er nu øverste leder på skolen, og han oplever, samarbejdet med PPR’s konsulenter er blevet helt anderledes. Psykolog Stine Møller Madsen er fast tilknyttet skolen, og han oplever hende mere som en fast sparringspartner end som en ekstern konsulent.

I dag er alle PPR-medarbejdere i Svendborg fast tilknyttet bestemte skoler og dagtilbud. Den arbejdsfordeling betyder, at de i høj grad skal fungere som generalister, forklarer PPR-leder Hans Jørn Søberg.

- Nogle steder arbejder man lidt som på et sygehus, hvor sagerne bliver fordelt efter lægernes ekspertise. Så har nogle konsulenter særlig viden om ADHD, andre om autisme og så videre. Her arbejder vi mere som praktiserende læger, som har en fast gruppe af patienter og tager sig af de problemer, der opstår hos dem. Vi tror på, at en fast tilknytning mellem PPR-medarbejderen og skolen er den bedste løsning, for relationer er afgørende for et godt samarbejde.

Sådan oplever Stine Møller Madsen det også.

- Ved at være tilknyttet nogle få skoler og institutioner kan jeg blive lukket ind i ledel-

sesrummet. Der opstår en tillid og fortrolighed og en relation, som betyder, at jeg kan komme med forslag og ideer, uden at lederen føler, at jeg trænger mig ind på hans enemærker.

For skoleleder Christian Clift har det også gjort en forskel at have en fast tilknyttet psykolog.

- Stine kender lærerne på travet og ved, hvordan de udtrykker sig, så hun er klar over, hvornår behovet for hjælp er akut. Hun kender også mange af eleverne, og hun har indsigt i skolens målsætninger, så vi kan tale sammen om løsninger – ikke kun for den enkelte elev, men også for den retning, skolen bevæger sig i, fortæller han.

For eksempel har Vestre Skole gjort brug af Stine Møller Madsens ekspertise ved oprettelsen af familieklasser.

- Det er et projekt, skolen selv har sat i

“Vi stilladserer meget mere, opbygger støttefunktioner og taler med skoleledelserne om, hvad der skal til for at løse problemerne” Hans Jørn Søberg PPR-leder, Svendborg Kommune

søen, men jeg har været med fra starten. Jeg var med på kurset, og jeg har givet supervision i begyndelsen, indtil det blev selvkørende, fortæller hun.

Færre segregeret – flere hjulpet Det højere mål med arbejdsfordelingen er forebyggelse af problemer for kommunens børn, fortæller Hans Jørn Søberg.

- Tanken er gået fra brandslukning til forebyggelse, og tankegangen hos personalet er også ændret. Vi er i gang med at bevæge os væk fra et diagnostisk paradigme. Vi afleverer ikke bare en WISC-test og lukker sagen fra vores side. Vi stilladserer meget mere, opbygger støttefunktioner og taler med skoleledelserne om, hvad der skal til for at løse problemerne.

Det er en politisk beslutning i Svendborg Kommune, at færre børn skal segregeres fra

de almindelige folkeskoler til specialtilbud.

Den målsætning er lykkedes. I 2016 lå Svendborg Kommune med 4,8 % segregerede elever et stykke over landsgennemsnittet på 4,4 %. I 2020 var landsgennemsnittet steget til 4,9 %, mens Svendborgs tal er gået den modsatte vej og faldet til 4,1 %.

- Det er ikke alle, der synes, det er en god retning. Det har taget tid at få alle skoler med på en forudsætning om, at når vi kommer, er det for at hjælpe med at skabe rammerne for, at børnene kan blive på skolen, og ikke for at finde ud af, hvordan vi kan fjerne dem.

Resultatet er, at færre børn bliver segregeret, men mange flere får hjælp, siger Hans Jørn Søberg.

En af metoderne er det tættere samarbejde mellem den enkelte PPR-konsulent og skolerne. Stine Møller Madsen er for eksempel fast tilknyttet to skoler og fire daginstitu-

tioner. Hun er glad for at være en del af udviklingen i retning af forebyggelse fremfor diagnosticering.

- Selvfølgelig skal vi hjælpe enkeltindivider, men hvis det er det eneste, vi gør, bliver det skruen uden ende, hvor vi aldrig får arbejdet med fundamentet. Så vil sagsmængden altid være større, end vi har hænder til. Ved at arbejde med rammerne og opkvalificere personalet, give dem redskaber til at forstå og hjælpe børn, der har svært ved at regulere deres følelser, kan vi klæde skolerne på til selv at håndtere mange enkeltsager. Og så får vi bedre tid til at tage os af dem, de stadig har brug for hjælp til.

Mening giver arbejdsglæde Hun oplever jobbet som udviklende og afvekslende.

- Egentlig har jeg mange kasketter på. Jeg

plenum | april 2022

›

27

›

tester børnene, jeg rådgiver deres lærere og forældre, og jeg udfylder en rolle som organisationspsykolog i mit samarbejde med ledelsen.

Det giver hende arbejdsglæde at opleve, at hendes arbejde gør en forskel, og Hans Jørn Søberg tror, at det helt generelt er en af årsagerne til, at PPR i Svendborg ikke oplever rekrutteringsproblemer. De får altid kvalificerede ansøgere, når de slår en stilling op, og får sågar uopfordrede ansøgninger.

Han mener også, at rekrutteringsproblemerne indgår i en ond cirkel, som Svendborg har undgået at komme ind i.

- Da jeg selv skulle flytte til Fyn, blev Svendborg fremhævet som et godt sted, når jeg forhørte mig. Vi bliver ikke udsat for hyppige strukturforandringer, og vi ligger godt placeret med selvstændig ledelse, men fysisk tæt på resten af forvaltningen. Sagsmængden ligger højt, men vores folk klarer det, fordi de oplever, at deres indsats virker, og at samarbejdsparterne arbejder i samme retning.

Gennemsigtighed for resurser Hans Jørn Søberg har valgt at have total gennemsigtighed, når det gælder PPR’s resurser.

Han holder årlige møder med skoleledelserne og PPR-konsulenterne, hvor parterne bliver enige om, hvordan skolernes PPR-resurser skal prioriteres.

Det betyder dog ikke, at Stine Møller Madsen og hendes kolleger holder stramt regnskab med timerne.

- Hvis et barn er hårdt presset, kan jeg jo ikke lade være med at hjælpe, fordi skolens timer er brugt op. Men det er rart, at skolen kender udgangspunktet og ved nogenlunde, hvad de kan forvente, siger Stine Møller Madsen.

- Vi har regler, og vi har undtagelser. Hvis en skole er ved at vælte, ser vi selvfølgelig stort på den timefordeling, der er aftalt, bekræfter Hans Jørn Søberg.

Sådan foretrækker Vestre Skoles leder det også: - Hvis Stine kommer og siger, at nu må hun blive væk herfra et stykke tid, fordi der er store problemer et andet sted, har vi selvfølgelig fuld forståelse for det. En anden gang er det måske os, der har brug for ekstra hjælp.

Gennemsigtigheden gælder også internt i PPR i Svendborg. Medarbejderne har fuld indsigt i, hvem der løser hvilke opgaver, og der er åbenhed over for, at det kan være

28 plenum | april 2022

nødvendigt at ændre fordelingen. For eksempel er Stine Møller Madsen for nyligt blevet frataget en skole, fordi der var for mange sårbare børn tilknyttet hende.

- Åbenheden forhindrer et indtryk hos den enkelte af, at man selv laver mere end kollegerne. Det gør folk tilbøjelige til at bidrage og tilbyde sig ved uforudsete opgaver, når man kan se, at man selv er den, der har mindst travlt, siger Hans Jørn Søberg.

Det er vigtigt for at have en god holdånd, som er afgørende for arbejdsglæden og i sidste ende for indsatsen med at hjælpe kommunens børn, mener han.

Stine oplever i høj grad, at det lykkes.

- Vi har et fantastisk kollegialt fællesskab med mulighed for sparring.

Trygt lejrbål Hans Jørn tror på, at følelsen af “at høre til” spiller en rolle i PPR Svendborgs succes med fastholdelse og rekruttering. Det gælder også følelsen af et tilhørsforhold til PPR-kontoret.

- De er jo lidt som cowboys, der bliver sendt ud på prærien. Så skal der være et lunt lejrbål at komme hjem til. Noget så banalt

som, at alle har en fast plads, er ikke en selvfølge i alle kommuner. Det er da også smart, at fire kan deles om et skrivebord, når de er meget væk fra kontoret, hvis man tænker i at spare kvadratmeter. Men det siger noget om den værdi, man tillægger medarbejderne, at man ikke vil afsætte en plads til dem.

Stine Møller Madsen nikker genkendende til cowboymetaforen.

- Det særligt gode ved vores måde at arbejde på er, at jeg både føler mig tryg ved lejrbålet og på prærien. Der er velkendte folk derude, som jeg samarbejder godt med.

Camilla Qvistgaard Dyssel er freelancejournalist

SKRIV TIL OS, hvis du kender til gode løsninger på PPRområdet, som du gerne vil dele med andre. mb@skolelederne.org

Alt hvad du behøver at vide om ... elevtrivsel fællesskaber digital dannelse mobning elevinddragelse indeklima rum og pædagogik

Ord t i l han d l in g Af Camilla Qvistgaard Dyssel | Foto Hung Tien Vu og privat

Jeg kan se en mission i at være i et netværk I godt et halvt år har 60 mellemledere på Fyn været en del af det netværksbaserede kompetenceudviklingsprojekt “Ord til handling”.

En midtvejsevaluering viser, at det giver mening, og både Skolelederforeningen og A.P. Møller Fonden er klar til at udvide projektet.

Jeppe Jeppesen er viceskoleleder i Kerteminde og med i et af de netværk, der søsat i august 2021.

30 plenum | april 2022

Forventningerne var på forhånd beherskede for Jeppe Jeppesen, viceskoleleder på Hindsholmskolen i Kerteminde, da han blev del af projektet “Ord til handling” – et netværksbaseret kompetenceudviklingsprojekt for mellemledere på Fyn. - Jeg er ikke sådan en, der leder efter netværk og er aktiv på LinkedIn hele tiden. Men for første gang har jeg kunnet se, at jeg kan bruge netværk til noget, og jeg håber, vi kan fortsætte i en eller anden form, fortæller han.

Projektet blev søsat i august sidste år på Skolelederforeningens initiativ med støtte fra A.P. Møller Fonden, og en midtvejsevaluering viser, at Jeppe Jeppesen ikke er ene om at have fået udbytte af det.

De andre deltagere giver også udtryk for at være glade for at være med og for, at der opstår tillid mellem netværksmedlemmerne, hvilket er væsentligt. Som en skoleleder udtrykker det i evalueringen: - Skoleverdenen er lille. Vi skal være sikre på, at det, vi deler, ikke kommer videre. Det

kræver stor grad af ordentlighed, for eksempel når vi fremlægger en case for de andre i netværksgruppen.

Et fortroligt refleksionsrum De 60 deltagere er mellemledere i otte forskellige fynske kommuner og fordelt i 10 netværksgrupper. Både ledelseskommissionen og lærerkommissionen har anbefalet at sammensætte grupperne på tværs af kommunerne for at sikre den bedst mulige videndeling. Deltagerne er altså ikke i gruppe med kolleger, de til dagligt arbejder sammen med eller støder på i forbindelse med arbejdet.

Pædagogisk/administrativ konsulent i Nyborg Kommune, Mette Helding Madsen, som har deltaget i fællesmøderne, oplever, at det er vigtigt for deltagerne.

- Det, vi lytter os frem til, er, at lederne er rigtig glade for at få et refleksionsrum på tværs af kommuner, møde kolleger i samme situation og få inspiration af hinanden. Det er vigtigt for dem at have det refleksionsrum for sig selv. Det giver noget andet, end hvis vi i forvaltningen satte det i gang.

Gruppedelingen på tværs af kommuner er også vigtig for Jeppe Jeppesen.

- Det giver mig meget at tale om det, jeg sidder i, med nogen i samme situation, som ikke er del af mit eget lille skolevæsen. Med kolleger inden for kommunen vil der altid være noget andet i spil, så man kan komme i tvivl, om det, der sker på netværksmødet, kan komme tilbage i en anden kontekst, forklarer han.

Mikrohandling gav stof til eftertanke I projektets titel “Ord til handling” ligger en målsætning om at være praksisnær.

Deltagerne har derfor fået til opgave at beslutte sig for såkaldte “mikrohandlinger”, de skulle foretage på arbejdspladsen og derefter reflektere over resultatet med gruppemedlemmerne.

Et af Jeppe Jeppesens valg af en mikrohandling blev at forsøge at reducere antallet af de små hverdagsforstyrrelser, han oplever i den lille landsbyordning, hvor der hverken

“Ord til handling” håber på vokseværk Skolelederforeningen har søgt og håber i skrivende stund på at få flere midler fra A.P. Møller fonden, hvilket giver mulighed for at udvide projektet, og det bliver et tilbud flere steder i landet.

Hvem får mulighed for at deltage i det nye?

Mellemledere i Midtjylland/ Trekantområdet samt Vestsjælland.

I Midtjylland bliver det et tilbud til mellemledere i kommunerne: Vejle, Fredericia, Hedensted, Horsens og Kolding.

I Vestsjælland gælder tilbuddet i kommunerne: Holbæk, Sorø, Slagelse, Ringsted, Kalundborg og Lejre.

Hvor mange kan deltage i netværkene?

I denne omgang er der plads til cirka 120 deltagere fordelt på: • 2 x 55 viceskoleledere, souschefer og afdelingsledere (fællesbetegnelsen for disse tre funktioner er mellemledere), der er medlemmer af Skolelederforeningen.

• En gruppe af konsulenter fra forvaltningerne – maks. 11 deltagere (en fra hver af de 11 deltagende kommuner).

Hvornår begynder de nye netværk?

Planen er, at de begynder med de første fællessamlinger i august.

Hvordan kan man tilmelde sig?

Når det hele falder på plads, bliver der åbnet for tilmelding.

Vi sender invitationer ud i foråret til de medlemmer, det er relevant for.

Deltagerne i “Ord til handling” mødes til fire netværkssamlinger, hvor de bliver klædt på til netværksarbejdet.

er en sekretær eller en pedel til stede dagligt.

Han valgte at registrere, hver gang det lykkes ham at henvise en elev eller en medarbejder til selv at løse problemet, når en bold er havnet på taget, der mangler en mælk i skabet, eller en elev ikke kan finde mistede ejendele.

- Det har på ingen måde revolutioneret mit arbejde, for jeg bruger hurtigt lige så meget tid på at foreslå, hvad medarbejderen eller eleven kan gøre, konstaterer han.

Til gengæld har eksperimentet givet anledning til gode refleksioner.

- Hvis det ofte er den samme, som kommer, handler det så egentlig om noget andet?

Giver det i virkeligheden god mening, at det er mig og ikke læreren, der ringer en syg elev hjem, når der sidder 15 andre elever og venter? Og er det i virkeligheden meget godt, at mit kontor ikke bliver opfattet som et farligt sted, men ligefremt et hjælpsomt et, så det ikke er så skræmmende, hvis vi på et andet tidspunkt skal tale om svære udfordringer?

Disse tanker har Jeppe Jeppesen vendt med sin netværksgruppe, ligesom han har reflekteret over de andre medlemmers valg af mikrohandlinger, og netop her har han oplevet det største udbytte.

- Den største ændring, det har gjort for mig, er, at jeg nu kan se en mission i at være i et netværk. Det har jeg ikke kunnet tidligere.

Konsulenter bruger værktøjerne Skolelederforeningen har inviteret en konsulent med fra hver af de deltagende kommuner. Det har Mette Helding Madsen, pædagogisk/administrativ konsulent i Nyborg Kommune, fundet stor inspiration i.

På kommunens lederseminar i efteråret, som havde distribueret ledelse og mikrohandlinger som tema, blev der afsat tid til at sætte ord på projektet også for det flertal af lederne, der ikke har deltaget.

- Det var en konkret måde at prøve at løfte noget op, som nogle få ledere har været del af, så andre også kan finde inspiration i det, forklarer hun.

Samtidig er mikrohandlinger kommet på listen over emner for de faste møder under titlen “Refleksion over fremdrift” mellem forvaltningen og skoleledelse i Nyborg Kommune.

- Vi forsøger at holde gryden lidt i kog og arbejde videre i det små, så det også får et liv efter projektet, siger Mette Helding Madsen.

Flere netværk på vej De fynske mellemlederes netværksgrupper vil få mulighed for at blive understøttet og faciliteret i et år mere af Skolelederforeningen.

Herefter er planen, at de skal være selvkørende, fortæller næstformand Dorte Andreas.

- Ved at netværkene får mulighed for at

plenum | april 2022

31

›

Ord t i l han d l in g

Sådan foregår “Ord til handling”

Fællessamlinger klæder på til netværksarbejdet

MELLE MR UM SA RB EJ E D

1. Formulere spørgsmål 5. Bearbejde erfaringer

2. Vælg handling

4. Reflekter over handling 3. Gennemfør handling N

›

ET

VÆ R

KS

MØ D

ER

blive faciliteret og understøttet yderligere et år, vil de blive endnu mere forankret, og de værktøjer, deltagerne har lært at bruge undervejs, er blevet mere naturlige at anvende, siger Dorte Andreas.

Derudover har Skolelederforeningen søgt og håber i skrivende stund at få flere midler fra A.P. Møller Fonden, hvilket giver mulighed for at udvide projektet, så mellemledere i andre dele af landet også får mulighed for at være en del af et netværk. Planen er, at

32 plenum | april 2022

det nye bliver et tilbud til mellemledere i 11 kommuner i henholdsvis Vestsjælland og Midtjylland/Trekantområdet.

- Vi kan se, at vi har fat i nogle væsentlige byggesten til at skabe praksisnær kompetenceudvikling, og vi har nogle engagerede og taknemmelige deltagere, og vi håber derfor nu at kunne tilbyde det til endnu flere mellemledere, siger Dorte Andreas.

Camilla Qvistgaard Dyssel er freelancejournalist

Forløbet er tilrettelagt som en kombineret refleksions-, sparrings- og læringsproces og tager udgangspunkt i mellemledernes konkrete ledelsespraksis.

Deltagerne mødes til fire fællessamlinger (for alle), hvor de blandt andet bliver klædt på til at kunne indgå konstruktivt i netværksmøder og gennemføre prøvehandlinger på egen skole. På fællessamlingerne bliver deltagerne blandt andet introduceret til relevante refleksions- og sparringsmetoder og teori, som de kan anvende på netværksmøder og hjemme på skolerne.

Derudover mødes deltagerne til fire netværksmøder i et netværk af fire til seks personer. På netværksmøderne deler deltagerne viden, reflekterer sammen over relevante problemstillinger og får konkret sparring på deres individuelle udfordringer.

Det giver anledning til, at mellemlederen afprøver nye handlinger hjemme på skolerne. På næste møde drøfter de sammen, hvordan prøvehandlingen gik, hvilket kan resultere i nye prøvehandlinger.

Klumme

Bæredygtighed kræver skoleledelse

NIKOLAJ ELF Professor og leder af Center for Grundskoleforskning, SDU

Al forskning tyder på, at bæredygtighed i uddannelsessystemet kræver skoleledelse. Skoler og kommunale forvaltninger skal turde gå forrest. Men hvordan?

En dag i januar sad jeg på en lille folkeskole i det midtjyske sammen med lærere og ledere fra tre 2030 Skoler og andre forskere, der er med i forskningsprojektet “Grøn omstilling i grundskolen”. Som gruppe er vi optaget af, hvordan der bedst undervises i bæredygtighed i og på tværs af alle fag.

Grunden til, at vi var samlet lige denne dag, var, at vi havde arrangeret et dialogmøde, hvor vi drøftede muligheder, barrierer og dilemmaer, når man vil forsøge at arbejde med bæredygtighed. Nogle af de temaer og spørgsmål, vi drøftede, handlede om: · Håb og angst: Vigtigheden af at fastholde håb og undgå, at børn og unge udvikler klimaangst. · Giftig positivitet: Den problematiske detgår-jo-faktisk-meget-godt-tilgang til klimakrisen, som børn og unge ofte gennemskuer og nærmest oplever som nedladende. · Værdimæssig ambivalens: Læreres bekymring for at blive for normative. · Bæredygtig skoleledelse: Hvad vil en helskoletilgang sige? Skal skoleledelsen gå forrest? Har læreren sin skoleleders opbakning?

Alt sammen meget vigtige – og svære – spørgsmål at svare på. Men det er spørgsmål, der er helt afgørende, at skoleledelser tager fat på, hvis man vil fremme en mere bæredygtig verden i en tid, hvor vi kigger ind i en accelererende klima- og biodiversitetskrise.

Hvordan man kan bakke op med skoleledelse, er der mange svar på. Et af dem er netop at blive 2030 Skole. At være 2030 Skole betyder, at man gennemgår et certificeringsprogram, hvor lærere og ledere får et grundlæggende indblik i FN’s Verdensmål og måder at tænke bæredygtighedspædagogik på. Men der er mange andre muligheder – for eksempel at koble sig på CONCITO’s initiativ “Den grønne rygrad”.

Da vi i vores forskningsprojekt valgte at koble os på 2030 Skoler, var det ud fra en formodning om, at de var et par hestehoveder foran i erfaringer med og refleksioner over bæredygtighed.

Sådan er det ikke på alle skoler i Danmark.

Tværtimod tyder undersøgelser på, at selvom man måske nok i ord og verdensmålslogoer bekender sig til en bæredygtighedsdagsorden, så ser praksis anderledes ud.

Især naturfag “tager sig af ” bæredygtighed i afgrænsede tidsrum. Andre faggrupper er famlende. Kommunale forvaltninger har indskrevet bæredygtighed i deres handleplaner.

Men som en af de deltagende ledere sagde på mødet, var det hendes skole, man altid

henviste til, når nogen henvendte sig til kommunen. Der var ikke andre.

Problemet er naturligvis, at hvis ikke den lokale forvaltning og ledelse bakker op med strategi- og udviklingsarbejde, så er det ikke sandsynligt, at bæredygtighedsdagsordenen for alvor rykker ind i klasseværelset og kommer i spil i elevernes læreprocesser.

Kigger man ud over Danmarks grænser, kan det se anderledes ambitiøst ud. Et eksempel er Tyskland og landets enorme udbredelse af økoskoler. Det startede i 1997 med otte økoskoler i seks delstater, som i 2015 var blevet til mere end 2.500 skoler og andre institutioner. Dedikeret netværksledelse på systemplan har været i stand til at etablere et storstilet og ambitiøst samarbejde om bæredygtighed i skolen.

Det er formentlig den slags netværksorienterede satsninger, der skal til, hvis man for alvor vil have “Uddannelse for Bæredygtig Udvikling” (UBU) til at ske. Bæredygtighed kræver ledelse på alle niveauer. Så spørgsmålet til dig, kære skoleleder, er: Hvad gør du? Hvad gør du sammen med dine kolleger?

Og hvad gør Skolelederforeningen?

plenum | april 2022

33

Vi har spurgt

Af Maja Plesner | Foto Evgenia Elisseva

34

plenum | april 2022

I N T E RV I E W

Tør dine medarbejdere begå fejl og sige deres mening?

I mere end 20 år har Harvard-professor Amy Edmondson beskæftiget sig med, hvordan man fremmer innovation og udvikling på arbejdspladser. Hendes konklusion er klar: Medarbejderne skal føle, at de risikofrit kan sige deres ærlige mening og begå fejl.

Amy Edmondson kalder det psykologisk tryghed, og som skoleleder kan du skabe det ved blandt andet at gøre den vanskelige handling til noget, der bliver belønnet.

Se dig godt omkring blandt dine medarbejdere og i dit ledelsesteam.

Hånden på hjertet – tror du, alle har en oplevelse af, at de altid kan sige deres ærlige mening, dele deres bekymringer og ideer og fortælle om deres fejl uden at være bange for konsekvenserne?

Hvis du kan svare ja på spørgsmålet, behøver du måske ikke læse videre. For så er der formentlig en høj grad af såkaldt psykologisk tryghed på din arbejdsplads. Er du i tvivl om svaret, må du hellere hænge på.

Psykologisk tryghed er et begreb, der for alvor fik opmærksomhed i slutningen af 1990’erne, hvor det blev præsenteret af den amerikanske Harvard-professor Amy Edmondson i forbindelse med hendes forsk-

ning i teamsamarbejde. Amy Edmondson fandt ud af, at arbejdspladser, organisationer og teams, hvor der er psykologisk tryghed, lærer bedre af deres fejl, er mere innovative og effektive og opnår bedre resultater.

Siden er andre nået frem til samme konklusion. Herunder ikke mindst Google, der for en del år siden satte sig for at undersøge, hvorfor nogle af deres team performede meget bedre end andre. Efter års forskning, flere hundrede medarbejderinterviews og nærstudier af næsten 200 forskellige teams indkredsede de fem nøglefaktorer, der er afgørende for højtydende teams, og psykologisk tryghed var langt den vigtigste.

Amy Edmondson er ikke i tvivl om, at det er muligt at ændre et arbejdsklima selv på arbejdspladser, der længe har været præget af mangel på psykologisk tryghed. Hun opfordrer skoleledere til at gøre det til en teamsport – ikke nødvendigvis det formelle lederteam, men nogle, der er passionerede for projektet.

Hvad vil det sige, at der er psykologisk tryghed på en arbejdsplads?

- Det vil sige, at der er et klima, hvor folk føler, at de altid kan sige deres ærlige mening om arbejdsrelaterede spørgsmål og dele ideer, bekymringer og endda fejl uden at være bange for at blive udskammet, afvist eller straffet for det. Et klima, hvor de føler, at deres mening har betydning, og hvor de tror

plenum | april 2022

35

›

Vi har spurgt

›

BLÅ BOG

Amy C. Edmondson • Professor, ph.d. på Harvard Business School • Forsker i ledelse, teamsamarbejde og organisatorisk læring • Forfatter til syv bøger og mere end 75 artikler og casestudier • Bedst kendt for sit banebrydende arbejde med psykologisk tryghed • Blev i 2019 udråbt til at være den mest indflydelsesrige tænker inden for HR • Bøger, der er udgivet på dansk: “Den frygtløse organisation” (Djøft Forlag) “Ekstrem teaming” (Dansk Psykologisk Forlag)

36

plenum | april 2022

på, at “det er sådan, vi gør her. Det er vores kultur.” Psykologisk tryghed handler ikke om at være flink. Det handler om at give oprigtig feedback, åbent erkende fejl og lære af hinanden. Men jeg vil gerne slå fast, at det ikke betyder, at det er nemt. Man løber en risiko.

Du kalder det interpersonel risiko.

Hvad dækker det over?

- At man risikerer noget, når man siger sin mening. Vores ønske om at blive anerkendt og holdt af ligger dybt i os som mennesker og går helt tilbage til dengang, vi boede i primitive stammesamfund. Hvis flokken ikke kunne lide dig, risikerede du både at dø af sult og blive slået ihjel. Derfor lærer vi, fra vi er helt små, at være optagede af, hvad andre tænker om os, og pleje vores image. Det kan være udmærket, hvis man vil være på den sikre side, men det er ret problematisk i et læringsperspektiv. For hvis jeg er mere optaget af, hvad du tænker om mig, end af at engagere mig i dig, lære af dig og hjælpe dig med at lære af mig, så kommer vi ingen vegne.

Du begyndte at tale om psykologisk tryghed på arbejdspladsen allerede i slutningen af 1990’erne. Er der noget ved arbejdsmarkedet i dag, som aktualiserer debatten?

- Ja, det tror jeg. De seneste 20 år har vi set en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor forandringer sker i et stadig højere tempo, og vi skal være stadig mere fleksible og omstillingsparate. Vi skal også være villige til at eksperimentere, og hvis vi begår fejl, skal vi være klar til at komme videre og prøve igen.

På samme tid har vi haft en digital udvikling, som har gjort os mere forbundne, men også givet plads til større kompleksitet og usikkerhed. Derfor er behovet for, at vi siger vores ærlige mening, større end nogensinde.

Hvordan vil du beskrive et arbejdsmiljø, hvor der ikke er psykologisk tryghed?

- Det er et arbejdsmiljø præget af frygt. Hvor folk går på listefødder og spejder rundt for at aflæse andres udtryk i et forsøg på at finde ud af, hvad er ok at sige, og hvad er ikke ok.

Hvor man har en følelse af, at “jeg er nødt til at være forsigtig og på vagt, fordi jeg er bange

for, hvad andre måske tænker om mig.” Det er jo ikke en frygt i betydningen at være skrækslagen, men en interpersonel frygt.

Men ét er, at det kan være risikofyldt at erkende fejl og være kritisk. Vil de fleste ikke gerne dele en god ide?

- Man skulle tro, at det er nemt nok at være åben om en positiv ide og sværere at være kritisk. Og der er bestemt en forskel, men sandheden er, at bekymringen kan være lige stor. Meget forskning har påvist, at vi overvurderer risikoen for at miste noget i forhold til chancen for at opnå noget. I mit team har vi interviewet mange mennesker om det øjeblik, hvor de havde en god ide, men besluttede at holde den for sig selv. Vi spurgte dem hvorfor, og de svarede for eksempel: “Jeg har ikke råd til at miste mit job.” Når man så spørger, hvornår de sidst har hørt om nogen, der mistede deres job for at dele en ide, svarer de, at de godt ved, det aldrig sker. Så de ved, det er irrationelt, men de frygter det alligevel, og der er derfor en asymmetri mellem den oplevede frygt og den reelle risiko.

Hvis du så tilføjer … jeg vil ikke sige dovenskab, men minimal modstand, så kan det nemt være starten på en epidemi, hvor veluddannede, kloge endda velmenende mennesker ikke deler deres tanker.

Hvilke konsekvenser har det?

- Det kan føre til fatale fejl. Det kan selvfølgelig være konkrete fejl, der forårsager egentlige ulykker, som eksempelvis et flystyrt.

Men der er også de mere usynlige fejl, som er skyld i, at vigtig innovation og udvikling ikke finder sted. Problemet med den type fejl er, at de er meget sværere at opdage. Forestil dig en skole, der ikke er innovativ. 10 år senere er den måske ikke så god, som den plejede at være, men det vil være meget svært at sætte fingeren på, præcis hvad problemet var, og hvor det begyndte. Man laver ikke en undersøgelse af hændelsesforløbet, som man gør, hvis et fly falder ned.

Hvordan kan en skoleleder implementere psykologisk tryghed blandt sine medarbejdere?

- Som skoleleder skal du gå foran og sætte scenen. Begynd med at omtale skolens ’mission’ regelmæssigt og passioneret. Du kan for eksempel sige: “Wow, vi er på en mission, og det arbejde, vi udfører, er virkelig vigtigt og helt afgørende for både samfundet, skolen, eleverne og så videre, og det kræver dømmekraft, risikovillighed, og at vi lægger både kærlighed og sjæl i det.”

“Jeg siger ikke, at man kan ændre tingene over night, men jo mere ærlig og sårbar, du er villig til at være, jo hurtigere når I derhen” Amy C. Edmondson Professor, ph.d., Harvard Business School

Gør det klart, at det er en type job, hvor den enkeltes indsats, den enkeltes hjerne virkelig betyder noget. Og vær ydmyg. For selvom du mener, du er det klogeste menneske på jorden, har du ikke øjne i nakken, og hvis du siger: “Jeg har måske overset noget.

Jeg har brug for, at I hjælper mig og fortæller, hvad I oplever”, er det et faktum, for du kan ikke være til stede i hvert eneste klasseværelse på skolen hele tiden. Men det er også tegn på ydmyghed.

- Det næste, man skal gøre, er at opmuntre til nysgerrighed ved at stille spørgsmål til medarbejderne som “hvad ser du derude, hvilke ideer har du?” På den måde viser du respekt for dine medarbejderes mening, og det er samtidig en invitation. Vi har talt om asymmetrien i risikoen ved henholdsvis at sige sin mening og tie stille, men hvis jeg er din leder, og jeg stiller dig et direkte spørgsmål, vil du føle dig meget ubehagelig til mode, hvis du ikke svarer. Så ideen om, at tavshed altid er risikofrit, bliver bogstaveligt talt vendt om til, at tavshed er risikofyldt.

- Den tredje ting er: Begynd at give konstruktiv respons. Hvis én siger noget, du er uenig i, eller nogen har lavet en fejl eller fortæller om et problem, de har, må du bekæmpe din instinktive lyst til at blive vred eller irriteret og i stedet tage en dyb indånding og sige: “Tak, fordi du orienterer mig. Hvordan kan jeg hjælpe?” Vi har talt om, hvor vanskeligt det kan være at være oprigtig og stå op for noget. Derfor skal du sørge for at gøre den vanskelige handling til noget, der bliver belønnet.

Er det alene skolelederens ansvar at skabe psykologisk tryghed?

- Ja, men det betyder ikke, at man skal gøre det alene. Gør det til en teamsport, for det er det, det er. Sørg for, at der er en form for et lederteam – ikke nødvendigvis det formelle

lederteam, men nogle, der er passionerede for projektet. Start i det små med at brainstorme på, om der er områder, som er særligt vanskelige for lærerne, hvor det måske var værd at begynde at eksperimentere med nye måder. Saml en lille gruppe og start med små eksperimenter afhængig af, hvad situationen er.

Kan man ændre et arbejdsklima, der længe har været præget af mangel på psykologisk tryghed, og opbygge en tillid, der måske aldrig har været der?

- Bestemt. Men det kræver, at man er åben og ærlig om projektet og for eksempel siger: “Jeg har læst den her bog eller besøgt en anden skole, eller hvad det nu er, og her er, hvad jeg tænker i forhold til os. Jeg har indset, at vi ikke har den kultur på skolen, som vi har brug for for at gøre vores bedste. Vi er nødt til at have en kultur, som belønner ærlighed og risikovillighed i sammenhæng. Jeg har nogle tanker om ting, vi måske kan gøre, men jeg vil meget gerne høre jeres ærlige mening om det også.”

- Pointen er, at det skal være tydeligt, at man godt ved, at man opererer ud fra et underskud i forhold til, hvordan det bør være at arbejde på skolen, men at man er sikker på, at det kan lade sig gøre at ændre det ved at arbejde sammen og lave nogle adfærdsmæssige og procesmæssige forandringer.

- Det vil folk tro på, også selvom du som leder ikke tidligere har været i stand til at skabe sådan en kultur. Det har jeg set mange gange selv med kommanderende og kontrollerende ledere, der har fundet ud af, at de måske skal ændre deres måde at lede på. Jeg siger ikke, at man kan ændre tingene over night, men jo mere ærlig og sårbar, du er villig til at være, jo hurtigere når I derhen.

Maja Plesner er freelancejournalist

plenum | april 2022

37

Præst at i o ns ku lt ur Af Søren Christian Krogh | Illustration Shutterstock

Hvis præstationskultur skal modvirkes, skal vi udvide rammerne Ny forskning viser, at præstationskulturen blandt børn og unge kan medføre både mistrivsel og psykiske sygdomme hos skolebørn. Hvis vi skal være i stand til at mindske og forebygge mistrivsel blandt skolebørn, kræver det mere viden om, hvordan præstationskulturen ser ud, hvordan vi kan forstå den, og hvordan den påvirker børn og unge.

Søren Christian Krogh Erhvervs-ph.d.-stipendiat i Børn og Unge, Aalborg Kommune

Forsker på Aalborg Universitet Søren Christian Krogh har i samarbejde med forvaltningen Børn og Unge i Aalborg Kommune undersøgt, hvordan præstationskulturen ser ud i folkeskolen, og beskriver her, hvordan kulturen påvirker udskolingselever, og hvordan den kan modvirkes.

I Danmark ser vi en stigende tendens til, at børn og unges trivsel sættes under pres, fordi de ofte oplever konstant at skulle præstere bedre, end de i forvejen gør.

Denne såkaldte præstationskultur ses både i skolen, fritiden og på sociale medier og er derfor altid til stede i de unges liv både offline og online.

Præstationskultur er dermed en problemstilling, som mange børn og unge står overfor, og som kan resultere i følelser af stress, ængstelighed, søvnproblemer, depression med flere.

I 2019 indledte forvaltningen Børn og Unge i Aalborg Kommune et treårigt forskningsprojekt med Aalborg Universitet for at blive klogere på de trivselsproblematikker, der

38

plenum | april 2022

præger særligt de ældste elever i folkeskolen.

Projektets nyeste resultater viser, at præstationspresset kan være særligt stærkt blandt især udskolingselever fra mere resursestærke områder. Samtidigt oplever disse udskolingselever også oftere, at de skal præstere i mange dele af deres liv, hvilket giver meget lidt rum i hverdagen til at slappe af og lade batterierne op. Modsat vil elever fra mindre resursestærke områder oftere opleve andre trivselsmæssige problematikker, der ikke på samme måde relatere sig til præstationskulturen såsom marginalisering og følelser af et system, der er imod dem.

I Aalborg Kommune er projektets resultater allerede blevet brugt til at understøtte og videreudvikle kommunens indsatser i forhold til skolefravær og understøttelse af gode sociale fællesskaber for børn og unge. Men det er vigtigt, at vi fortsat bliver klogere på denne problemstilling, så vi kan blive endnu bedre til at forebygge mistrivsel og psykiske sygdomme blandt landets skoleelever.

Hård skildring mellem vindere og tabere Resultaterne giver et vigtigt indblik i, hvordan præstationskultur ser ud i folkeskolen, og hvordan den påvirker udskolingselever.

Resultaterne giver os også et vigtigt indblik i, hvordan præstationskulturen tager sig forskelligt ud alt efter køn, socioøkonomiske forskelle og den konkrete skolekontekst.

Kendetegnende for præstationskulturen blandt børn og unge er, at de i denne kultur oplever et stort pres for hele tiden at skulle udmærke sig som de bedste, dygtigste, flotteste og mest sociale. Samtidig opstår der med præstationskulturen også en benhård skildring mellem vindere og tabere. Baren er så at sige sat virkelig højt for, hvad børn og unge oplever en forventning om at skulle leve op til.

›

2

1

3 plenum | april 2022

39

Præst at i o ns ku lt ur

Læs mere om præstationskultur De nyeste resultater fra projektet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift “Scandinavian Journal of Educational Research”.

Projektet har også affødt bogen “Præstationskultur”, der er en del af serien “Pædagogisk Rækkevidde”. I bogen kan man læse med om, hvordan præstationskultur ser ud i og uden for skolen, samt hvordan man kan modarbejde den præstationskultur, som mange børn og unge oplever at skulle navigere i.

Find link til det videnskabelige tidsskrift og bogen på: www.skolelederforeningen.org/ plenumlink

40

plenum | april 2022

›

Inden for skoleområdet kommer det særligt til udtryk ved, hvordan eleverne opfatter skolens rolle i forhold til deres fremtidige drømme og forventninger. Elever kan derfor lægge et utroligt stort pres på sig selv for at præstere på højeste niveau, fordi de oplever en klar sammenhæng mellem deres nuværende præstationsniveau, og hvordan deres fremtidige liv bliver. For nogle elever kan en dårlig præstation derfor skabe en følelse af, at alle fremtidsmuligheder fordufter.

Skolekonteksten har stor betydning Projektet viser også, at vi må have et blik for, at skolekontekster kan være vidt forskellige og have forskellig indvirkning på eleverne, når det handler om præstationskultur. Resultaterne viser nemlig, at præstationskulturen kan blive forstærket af de konkurrenceprægede miljøer, som man særligt kan finde på højtpræsterende skoler i resursestærke områder. Samtidig forstærkes præstationspresset på disse skoler også på mere eller mindre eksplicitte måder af forældrenes forventninger til, at deres børn skal præstere og klare sig godt.

På skoler i mere resursestærke områder er det også særligt, at der er meget lidt plads til

ikke at være en højtpræsterende pige. Dette kan især skyldes, at pigerne i disse områder i højere grad risikerer at føle sig forkerte, utilstrækkelige og socialt isolerede, hvis ikke de præsterer på et højt fagligt niveau. I skoler i mindre resursestærke områder oplever pigerne i højere grad, at der er alternativer, hvor de kan positionere sig og finde social status både i og uden for skolesammenhænge.

Et andet resultat fra undersøgelsen er, at status og anerkendelse blandt drenge på skoler i mindre resursestærke områder ikke nødvendigvis hænger sammen med faglige præstationer på samme måde, som det gør blandt drenge i mere resursestærke områder. Nogle drenge kan altså opleve vanskeligheder ved at skulle balancere mellem skolemæssige krav og oplevelser af, hvad der giver status blandt drengene. Resultaterne understreger derfor vigtigheden af at have et øje for sammenhængene mellem køn, klasse og den konkrete skolekontekst, når vi taler om præstationskultur blandt unge.

Præstationskulturens skyggesider Præstationskulturens alvorlige skyggeside er den bølge af mistrivsel, som den efterlader

på sin vej. Når baren for, hvad der kræves for at slå til, opleves som værende utrolig høj, så stiger risikoen for ikke at slå til. Dette højner risikoen for at føle sig utilstrækkelig, uduelig og deprimeret.

Ligeledes kan præstationskulturen også højne følelser af ængstelighed. Dette kan blandt andet opleves blandt visse børn og unge som en frygt for at lave fejl og blive “afsløret” i ikke at være i stand til at imødekomme de krav, som præstationskulturen rummer.

At have disse følelser over længere perioder kan føre til mere alvorlige psykiske lidelser på længere sigt. Dette gælder også for elever, som klarer sig godt i skolen, er vellidte, og som øjensynligt virker til at have alt kørende for dem. Et kendetegn for præstationskulturen er nemlig også, at den kan være utrolig svær at undslippe.

Kulturen kan skabe et krydspres Særligt på skoler i resursestærke områder kan der være en større risiko for, at flere elever vil opleve, at præstationskulturen strækker sig langt ud over skolekonteksten. Disse elever vil oftere opleve, at de skal præstere i adskillige facetter af deres liv. Det være sig i fritidslivet, i sociale sammenhænge og på so-

ciale medier. Omvendt kan elever fra mindre resursestærke områder oftere opleve, at de kan være mere selektive, i forhold til hvilke dele af deres hverdagsliv som de prioriterer at fokusere på.

Resultaterne fra projektet peger på, at krydspresset fra de mange præstationsforventninger kan føre til, at visse elever vil opleve at have meget få tidspunkter i løbet af deres hverdage, hvor de kan slappe af og lade batterierne op. Det kan medføre oplevelser af stress og udbrændthed. Særligt de børn og unge, der oplever, at præstationskulturen forfølger dem, er derfor endnu mere udsatte for denne kulturs skyggesider.

Midler til at modvirke presset i skolen Der er intet i vejen med, at børn og unge udvikler sig, præsterer og bliver dygtigere. Problemet er særligt, at mange børn og unge oplever, at de skal præstere efter nogle helt særlige, fastlåste formler og regler. Dette medvirker til at fremme en “defensiv præstationsstrategi”, hvor de i højere grad orienterer sig efter, hvad der giver “point” i skolen.

Af samme årsag italesætter mange børn og unge primært skolen som et sted, hvor de skal præstere først og fremmest.

Når elever oplever meget fastlåste formler

og regler for, hvordan de måles og vurderes, vil eleverne også begynde at forstå sig selv igennem formler og regler. Når elever læser den samme bog flere gange i frilæsning for at højne deres læsehastighed over for læreren, så sker det ikke nødvendigvis, fordi bogen er spændende. På samme måde når elever italesætter et efterskoleophold ud fra et ønske at højne sine sociale kompetencer, så er dette ikke et sprog, eleverne har lært i skolegården.

Hvis præstationskulturen i skolen skal modvirkes, kan man med fordel forsøge at udvide rammerne for, hvordan præstationer kan se ud. Kan danskfremlæggelsen laves til en forestilling i stedet, eller kan fysikforsøget præsenteres i små korte videoer, der laves i grupper? Kan eleverne forsøge at opfinde deres egen sport i idræt? Disse eksempler er naturligvis ingen invitation til at udvande fagene i skolen, men i højere grad ideer til måder, hvorpå børn og unge i højere grad tilskyndes til at følge deres egne interesser og en indre motivation for stoffet. Eller hvad man kunne kalde en “offensiv præstationsstrategi”.

Søren Christian Krogh er erhvervs-ph.d.-stipendiat i Børn og Unge, Aalborg Kommune

Kom mere ud i jeres SFO

Nordea-fonden åbner puljen ‘Mere udeliv i SFO og klub’, så alle landets SFO’er, fritidsordninger og -klubber, der har børn i 0.-6. klasse, kan søge mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. i støtte til at styrke deres udeaktiviteter og faciliteter.

Læs mere på nordeafonden.dk.

Skolelederfore-SFO-198x122,5.indd 1

30.03.2022 09.17

F ravær Af Jonas Højgaard Frydenlund | Illustration Shutterstock

Hvem hjælper det at presse børn tilbage i skolen?

Hver eneste hverdag hele Danmark over bliver børn med højt fravær hjulpet tilbage i folkeskolen.

Metoderne spænder fra venlige hjemmebesøg, søde beskeder til børn om, at de er savnet, til udmattede forældre, der trækker børn i skole, og strenge sms’er til forældre.

Men i alt dette virvar af hjælp og pres glemmer vi, om det hjælper noget, at vi presser børn tilbage I skolen. For det er ikke altid med børns bedste for øje, at vi presser dem tilbage i skole.

42

plenum | april 2022

Jonas Højgaard Frydenlund, der er cand.psych., ph.d., har forsket i børns fravær og beskriver i denne artikel, hvordan en lovfæstet trang til absolut at ville have børn tilbage i skolen, frarøver børn deres stemme og forstærker de problemer, der ofte ligger bag fravær.

I Danmark har vi lovmæssig undervisningspligt, men ret til gratis skolegang.

Det står i vores grundlov. I praksis er det dog kun de færreste, der har råd til at give alternativ undervisning, og for størstedelen af børn er skolen en tvungen fornøjelse.

Børn skal i skole. Faktisk skal de i skole alle dage i mindst ni år, før de så derefter helst skal tage en videregående uddannelse.

Folk skal uddanne sig mere i dag end nogensinde.

Eksempelvis har jeg, hvis vi tæller min ph.d. med, været under uddannelse i 24 år.

Men hvorfor går vi i skole, og hvorfor skal vi uddanne os så meget? Det er et spørgsmål med mange svar, hvor jeg i min afhandling om fravær, baseret på et års besøg og interview på en skole, især peger på, at den danske befolkning i høj grad har accepteret, at skolen er den rette vej til et godt liv.

Når børn ikke kommer i skole, så træder de ved siden af vejen. De træder ud i det beskidte mudder, hvor de kan blive påvirket af alt muligt – i bedste fald bliver de dovne og uproduktive, men i værste fald kan de udvikle psykiske sygdomme, komme til skade eller blive lokket ud i kriminelle baner. De

bliver en belastning for både sig selv og for samfundet. Eller sådan lyder historierne om fravær. De voksnes historier.

for at behandle fravær, og hvordan hjælp til børn med højt fravær ofte ender ud i at presse dem tilbage i skolen.

Hvis fravær ikke er problemet Men er det virkelig sådan, at når børn er fraværende fra skolen, så skaber det så mange problemer? Før 1814, da vi fik skolepligt i Danmark, klarede mange sig igennem et helt liv uden én eneste dag i formel skole. Der var selvfølgelig andre måder at lære på, hvor de rige kunne undervises af private tutorer, de heldige gik i former for mesterlære, og de fattige måtte følge deres familie og nærmeste ud i marken. Der var masser af veje i livet, om end ikke alle havde adgang til lige privilegerede veje. Men hvis manglen på skole ikke tidligere var forbundet med dårligdom – det var snarere fattigdom – hvorfor er fravær fra skole så forbundet med dårligdom i dag? Noget her tyder på, at det ikke er fraværet, der alene er problemet.

Hvis fraværet ikke er problemet, hvor skal vi så se hen? Her peger jeg på to områder i min afhandling: 1. Vi skal se på de dårligdomme, som børn ellers kæmper med – og som ofte ligger bag fraværet.

2. Vi skal kigge på de konsekvenser, vi giver fravær gennem vores forsøg på at hjælpe eller presse børn tilbage i skolen.

Børn mister deres stemme I dag bruges digitale programmer for at registrere fravær i hele Danmark. Det udmunder i statistikker, som gives videre til kommunen.

Denne systematisering gør det lettere at holde styr på og planlægge efter fraværet på både kommune og landsbasis. Men mange skoler bruger også dette til at holde øje med, om børn har et problem – enten noget personligt, der kan ligge bag fraværet, eller noget fagligt på grund af fraværet.

Det er blandt andet igennem denne praksis, at børn mister deres stemme. Det gør de, fordi fraværet registreres i fire kategorier: for sent, sygdom, lovligt eller ulovligt fravær.

Alle de grunde, som børn og deres forældre fortæller til lærerne, forsvinder fra denne registrering. De bliver ikke en del af tallene. Lærerne bruger dog disse grunde og deres viden om deres elever for at bedømme, hvilken fraværskategori der passer bedst. Men dette kendskab bliver heller ikke en del af tallene. Det betyder, at når skoler skal bedømme disse tal, så skal de ofte fortolke dem på ny for at forstå, hvad de betyder. Her bliver børns mange grunde til at have fravær ofte omtolket til én grund. Han pjækker, fordi fraværet er spredt ud. Hun er syg, fordi fraværet er hen over et par uger.

Selvom de begge kunne have haft 15 forskellige grunde til deres 15 fraværsdage. Det kan være enormt svært for børn at protestere imod denne tolkning af deres fravær, for det virker jo til at vise sig i objektive tal. På denne måde bliver det de voksnes historier, der bestemmer, hvad fraværet betyder. Det er tallene, der tæller. Ikke børnenes stemmer.

Når først tallene er registeret, bliver de en lænke om foden for børn. Hvis du har 15 fraværsdage i starten af året, vil det tage 135 dage med fremmøde, før du kommer under de famøse 10 % fravær. En opgave, der for nogle børn kan virke uoverkommelig.

Denne praksis bliver kun mere udbredt med nye lovgivninger om fravær, der kræver, at skoler forholder sig mere til tallene. Der er nu bøder for 15 % ulovligt fravær og to gange daglige fraværsregistreringer for ældre elever.

Jeg mener, imod den politiske trend, der tyr til tallene, at vi bør stole mere på, at lærerne kan lytte til børn og bruge deres professionelle dømmekraft. For lige nu drukner børnenes stemmer i havet af fraværstal.

Det er især strategi nummer to, jeg har beskæftiget mig med. Særligt har jeg kigget på den øgede brug af fraværsregistreringsdata

plenum | april 2022

43

›

F ravær

›

Hjælp bliver ingen hjælp Når skolen så skal hjælpe børn, der træder ved siden af vejen og får et højt fravær, så er hovedinterventionen at tale med børnene.

Her erfarede jeg, at dette hovedsageligt bestod i at rådgive børn: gå tidligere i seng, tag en tidligere bus, sluk tabletten før sengetid, tag en Panodil eller p-piller imod smerte og så videre. Men mest af alt fik børnene at vide: træf de rigtige valg!

Skolen kan hjælpe, men det er i sidste ende barnet, der skal træffe valget om at komme i skole. Det gør børn til en slags mellemledere for deres eget liv. De har ret til at bestemme, så længe de bestemmer sig for at komme i skole. For kommer de ikke i skole efter denne hjælp, så bliver deres forældre draget ind i sagen. Der bliver holdt ekstra øje med dem for at se, om der kunne være tale om pjækkeri.

Hvis børn sagde undskyld og kom mere i skole, så var det ikke et problem. Men tog de ikke ansvaret for fraværet på sig og gjorde noget ved det, så blev der skruet op for presset.

Pointen er, at det, der først var ment som hjælp, let bliver til pres. Men spørgsmålet er, om der i første omgang egentlig er tale om hjælp i det hele taget. Hvis formålet med hjælpen allerede er bestemt fra lovens side, nemlig at reducere fraværet, hvad så med de problemer barnet og dennes familie peger på?

I stedet for at få ro og hjælp til at løse de problemer, de ellers havde i sit liv, så blev børnene presset endnu mere tilbage til skolen. Et pres, der gør det sværere at overskue og håndtere de andre problemer, børnene havde i livet.

For folkeskolens bedste Hvis det ikke er børnene, hvem hjælpes så af det store fokus på fravær? Jeg mener, at det er skolens legitimitet som den rette vej, der er på spil. Hvis vi stopper med at gå op i børns fravær, hvorfor skal børn så møde op i skole i det hele taget? Det store fokus på fravær er ikke for børns bedste, men for folkeskolens bedste. Det er for dens betydning og ret til at tvinge børn i skole. En ret, der i sidste ende afhænger af staten. Vi holder skole for at opretholde vores samfund. Men det bider sig selv i halen, for samfundets formål er også til for den enkelte. Vi ender altså med et politisk spørgsmål: Er det skolens eller det enkelte barns bedste, vi skal have for øje, når børn har højt fravær?

44 plenum | april 2022

Jeg mener, at vægtskålen lige nu favoriserer skolen, fordi der lovmæssigt er meget lidt fleksibilitet angående fravær. Jeg mener derfor, at der bør være lovændringer, der gør det muligt at suspendere fravær som problemet. Derved kan vi starte med give børn og deres familie plads og hjælp til de andre problemer, de har. Måske kan fravær dermed stoppe med at være en lænke om foden og i stedet blive et tegn på, at børn fortjener en comeback-mulighed og en ny start på deres uddannelse.

Jonas Højgaard Frydenlund Cand.psyk. og ph.d-studerende, Aarhus Universitet

Jonas Højgaard Frydenlund er cand.psyk. og ph.d-studerende, Aarhus Universitet

Historiske måder at forstå og behandle fravær Før 1814 var det kirken, der stod for skolen. Man kaldte fravær “at forsømme” skolen, der skulle give guds små planter den rigtige næring (den rigtige måde at læse biblen på) – hvorfra ideen om skolen som den rette vej udspringer. Forsømmelserne var dog ikke et problem for undervisningen, der bestod i individuel afhøring af læsning. Snarere blev forsømmelse set ned på, hos børn straffet med smæk, og senere mulct (bøder) for forældre.

Efter 1814 og især under industrialiseringen eksploderede mængden af børn, der skulle i skole – både på grund af befolkningsstigning, tilflytning til byerne og især byforældres accept af, at skolen kunne være en vej til et godt liv for børn. Her blev fravær til “skulkning” af pligter, der forstyrrede undervisningen, fordi de kom bagud. Skulkerne blev derfor et problem for masseskolingen, og i øvrigt farlige for byfreden, hvor larmende og uvorne børn ikke hørte hjemme.

Skulkere blev sendt på internat, så de ikke udøvede dårlig indflydelse på de andre.

I efterkrigstiden omkring 1950-1980 blev skolen et velfærdsprojekt, og fravær blev i stedet til et problem, der handlede om skoletræthed – hvor skolen nu varede minimum syv år.

Børn, der pjækkede eller “udeblev” fra skole, pegede på manglende motivation hos børnene, fordi alle forældre nu accepterede, at skolen var den rette vej. Bøderne og kirken forsvandt så småt fra skolen, hvor forældrene, psykologerne og demokratiet gjorde sit indtog. Udeblivelser skulle behandles – ikke straffes.

Tiden fra 80’erne til nu har stået i globaliseringens tegn, hvor vi er begyndt at bruge ordet “fravær”, der oversættes direkte til det engelske absence.

Skolen er måden, vi skal konkurrere i den globale videns økonomi, hvorfor fravær igen bliver en forsømmelse af pligten over for sit samfund. Bøder og stærk kontrol af fraværet kommer tilbage, men nu talt i et globalt videnskabeligt sprog, der især domineres af psykologiske forståelser. Fravær er blevet enten en psykologisk sygdom (skolevægring) eller kriminalitet (pjækkeri). Derfor giver det mening at hjælpe/presse børn tilbage i skole.

Undersøgelser og analyser Intensive kurser reducerer gabet mellem ordblinde og almene elever Et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet viser, at intensive kurser for ordblinde elever med efterfølgende opfølgning på elevens skole øger både elevernes læsefærdigheder og trivsel markant.

Særligt den systematiske opfølgning på elevens skole efter kurset er afsluttet ser ud til at have stor betydning for den vedvarende effekt.

Kilde: aarhus.dk

Projektet har vist, at de intensive kurser reducerer gabet mellem ordblinde og almenelevers læseevner med 22-33 %.

Samtidig reduceres forskellen i skoletrivsel med hele 80 %, efter de ordblinde elever har deltaget i et intensivt elevkursus.

Danske skoler havde et godt udgangspunkt, da corona ramte Danmark havde et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande, da skolerne i foråret 2020 lukkede ned på grund af coronapandemien, og eleverne blev sendt hjem til fjernundervisning. Det er en af konklusionerne i “Responses to Educational Disruption Survey” (REDS), der i et internationalt perspektiv har undersøgt, hvordan elever, lærere og skoleledere i Danmark har håndteret og oplevet pandemien.

Ifølge undersøgelsen er årsagen, at vi i Danmark har en meget veludviklet it-infrastruktur på skoleområdet.

Alligevel oplevede de fleste lærere og elever at få væsentligt mindre ud af undervisningen.

Kilde: Aarhus Universitet

Af Marie Begtrup | Illustration Shutterstock

Folkeskoler blander elever bedre end de private For ti år siden var der langt flere blandede skoler. Blandede skoler er skoler, hvor der er omtrent lige mange elever fra alle indkomstlag. Det er tilfældet for 27 % af grundskolerne i landet.

I folkeskolen ser kurven dog ud til at være knækket i de seneste år, mens privatskolerne i stigende grad bliver for den ene eller den anden del af samfundet.

I dag er det 29 % af folkeskolerne, der er blandede, mens der for de private skoler blot er tale om 22 %.

Kilde: Arbejderbevægelsens erhvervsråd

Elever kan lide at skabe med teknologi i skolen Igennem tre år har læringsindsatsen “ultra:bit” inspireret skoler til teknologiundervisning. En ny evaluering viser, at langt de fleste elever har lært at kode gennem ultra:bit og også har fået forståelse for, hvad man kan bruge kodning til uden for skolen. Og så synes de ovenikøbet, at det er sjovt at kode. ultra:bit er en fælles læringsindsats udviklet af DR, CFU, Astra og støttet af Industriens Fond. ultra:bit begyndte ved skolestart i 2018 og fortsætter til 2023.

Ambitionen er at inspirere elever i 4. til 8. klasse til at tage kritisk stilling til teknologien omkring os samt selv kreativt at skabe med teknologi og dermed blive mere end blot teknologiforbrugere.

Kilde: dr.dk

Akademikerbørn orienterer sig ikke mod erhvervsuddannelser Kun 3 % af akademikerbørn forventer at tage en erhvervsuddannelse. Det viser en kortlægning af danske unges forventninger til uddannelse, som VIVE står bag.

I alt forventer 76 % af de unge at tage en videregående uddannelse.

Kun 14 % forventer at tage en erhvervsuddannelse.

Blandt børn af akademikere forventer 90 % at tage en videregående uddannelse, mens det samme gælder kun lidt over 60 % blandt børn af ufaglærte eller faglærte forældre.

Væsentligt flere piger end drenge forventer at læse en videregående uddannelse – 83 mod 67 %.

Kilde: vive.dk

Find link til undersøgelserne på: www.skolelederforeningen.org/plenumlink

plenum | april 2022

45

TEMA

LEDELSE-TÆT-PÅ

For skoleleder Louise Høybye er ledelsetæt-på helt essentielt for at drive en god skole. Men hvad er ledelse-tæt-på?

Der findes ikke ét svar men mange, og det kræver, at der ikke står for mange andre opgaver i vejen.

Skolelederforeningen arbejder for at være med til at skabe plads og rum til ledelsetæt-på, og foreningens dialogspil kan hjælpe til at få et fælles sprog lokalt.

46 plenum | april 2022

Af Mona Samir Sørensen | Foto Lars Horn

Ledelse skal foregå i virkeligheden At være med i klasserne og observere undervisningen er for skoleleder Louise Høybye en virkelig spændende og givende opgave. For hende er pædagogisk ledelse tæt på både lærere og elever den rigtige vej at skabe en god skole, men det kan kun lade sig gøre, hvis man letter skolelederens byrde af administrative opgaver.

Hvorfor er det 7a, som får de tre ekstra understøttende timer? Hvorfor er det ikke 8a eller 3b?

Som skoleleder skal man dagligt træffe beslutninger, som har stor indflydelse på skolemiljøet. Jo tættere man er på klassernes virkelighed og kompleksitet, jo mere kvalificerede bliver ens beslutninger, og desto bedre et skolemiljø kan man være med til at skabe som skoleleder.

Det er nogenlunde essensen af Louise Høybyes tilgang til sit job. For hende er ledelse-tæt-på helt essentielt for at drive en god skole, og hun peger på observation i undervisningen som et effektfuldt værktøj til at skabe både faglig og relationel dybde i opgaveløsningen.

- Når jeg er med i klasserne, bidrager jeg til en fælles skoledrift sammen med lærerne, og det gør mig virkelig glad. Sammen skaber vi et bedre skolemiljø – det kan jeg se meget tydeligt, fortæller Louise Høybye.

Udviklingsrum ikke kontrolrum Louise Høybye har været skoleleder på Højslev Skole i Skive siden 2016. Både hun og hendes ledelsesteam er optaget af pædagogisk ledelse og vil gerne arbejde dedikeret med ledelse-tæt-på.

Louise Høybye ser muligheden for at observere undervisningen som en gave til skoleledelsen. For det handler ikke om at kon-

trollere lærerens undervisning, men om at skabe udvikling om det didaktiske arbejde.

- Jeg er optaget af, at det er et udviklingsrum og ikke et kontrolrum, siger Louise Høybye.

Efter observationerne mødes lærer og leder og drøfter deres oplevelser i klassen. Til disse samtaler forbereder hun sig grundigt.

Det kan være temaer såsom lærerens didaktiske og faglige valg, relationskompetencer og klasserumsledelse, som kommer i fokus.

Louise Høybye giver sin faglige feedback og inviterer til en drøftelse om, hvordan læreren eventuelt kan gribe nogle udfordringer eller problemstillinger anderledes an.

- Jeg oplever, at jeg kan give en feedback, som er brugbar for læreren, fordi jeg tilbyder et fælles refleksionsrum. Det er noget af det mest spændende arbejde, jeg har lavet som skoleleder. Og jeg bliver stolt ind i livet, når en lærer vender tilbage og fortæller, at hun har prøvet noget af i klassen, som blev supervellykket, fortæller Louise Høybye.

Kan man gøre det, uden det virker som en kritik?

- Det synes jeg. Vi oplever, at lærerne har enormt stor selvbevidsthed om de områder, som er svære, og hvor de selv gerne vil være stærkere. Derfor er det så vigtigt, at de samtaler, vi har efter observationerne, virkelig tager afsæt i et positivt udviklingsfokus og ikke i bedømmelse eller kritik.

Didaktiske samtaler tager tid Da de startede med at arbejde med didaktiske samtaler, lagde Louise Høybye og souschefen en plan for, hvilke klasser de ville besøge. Lærerne blev informeret, og ledelsen forberedte sig grundigt. Opgaven er ekstremt tidskrævende. Observation af en times undervisning kræver således mindst tre timers arbejde, inden feedbacksamtalen er afholdt.

En del af forberedelserne var at udarbejde en observationsskabelon, der løbende bliver udbygget. Samtidig trækker Louise Høybye og souschefen på nogle erfaringer fra et KL-udviklingsprojekt om didaktiske samtaler, som de tidligere har deltaget i.

- Der er jo rigtig mange ting, man kan opleve i et klasserum, så vi har brug for nogle værktøjer, som er simple, og som ikke er mere firkantede, end at de kan tilpasses konteksten, fortæller Louise Høybye.

Tryg opstart I opstarten besøgte hun tillidsrepræsentantensklasse, så han kendte til arbejdsformen, hvis der skulle komme lærere med bekymringer. Men lærerne har været enormt åbne og positive.

- Man kan godt være nervøs for personalets reaktion, men vi har slet ikke mødt modstand. Vi har virkelig mødt en åbenhed og interesse for udvikling, som jeg personligt sætter stor pris på. Vi skoleledere skal ikke være bange for at være tæt på lærerne, siger hun.

Det er kommet bag på Louise Høybye, hvor givtigt det er for hende at være så tæt på kerneopgaven, nemlig børnenes læring, og hun er ikke i tvivl om, at ledelse-tæt-på gør hende til en bedre skoleleder.

- Jeg får en helt anden viden om de forskellige undervisningsrum, end jeg ville få ved at sidde på kontoret, og det betyder, at jeg kan træffe mere kvalificerede valg og dermed understøtte det gode skolemiljø. Alt, hvad jeg laver, handler om at understøtte de bedst mulige tilbud til børnene. Det er opgaven.

Ledelse på en ny måde Udviklingen af ledelse-tæt-på medfører, at hun også selv kommer på skolebænken igen.

Eller læringsbænken, som hun udtrykker det.

plenum | april 2022

47

›

›

- Det er jo også os, der er på læringsbænken og skal lære at drive ledelse på en ny måde, så det er vigtigt, at vi er meget åbne over for medarbejdernes input, siger Louise Høybye.

Ledelse-tæt-på er ikke en ny tanke for hende. Siden hun i 2014 blev ansat som afdelingsleder i udskolingen – samtidig med skolereformen, hvori ledelse-tæt-på er indlejret – har hun været optaget af at være den slags leder, der har føling med eleverne og med medarbejderne.

- Ledelse skal ikke foregå i lukkede rum, men i virkeligheden. Den tilgang til ledelse har trukket i mig, siden jeg vidste, at jeg ville gå ledelsesvejen.

Reelt ikke tid til at være leder tæt på Men hvor meget Louise Høybye end ønsker at være tæt på alt og alle, så spænder virkeligheden ben.

Administrative opgaver er der til overflod, og hvis hun kunne ønske sig noget, så var det mindre administration og afrapportering.

- Der er virkelig mange administrative opgaver, også relateret til personaleledelsen, som gør, at drømmen og forestillingen om god skoleledelse får det meget svært, når den møder virkeligheden, siger Louise Høybye. De sidste to år har været en håbløs periode at ville bedrive ledelse tættere på, primært på grund af coronasituationen. De administrative opgaver samt mange nye skemaer og planer har krævet og har taget utrolig meget tid og energi – også i ledelsesrummet.

- Og så er det desværre den pædagogiske ledelse, der er blevet nedprioriteret alt for tit. Jeg kunne finde rigtig mange administrative opgaver, som jeg gerne ville fjerne for at få tid til at lede tæt på. Det er reelt det, der er udfordringen. At tiden til at kunne prioritere opgaven reelt ikke er der, siger Louise Høybye.

Hun oplever de manglende rammer som et paradoks, fordi der fra politisk og forvaltningsmæssig side er et stort ønske om tæt ledelse, ligesom mange rapporter gang på gang har peget på værdien heraf.

- Når jeg samtidig oplever, at medarbejderne ser en værdi i de didaktiske samtaler, fordi vi bliver samhørige om skolens opgaveløsning, kan det jo undre, at der ikke kan skabes bedre rammer for, at der i skoleledernes arbejdstid er plads til at bedrive denne form for pædagogisk ledelse, siger hun.

Skoleleder med kjole og hat Nærværende ledelse handler ikke kun om at

48 plenum | april 2022

Skoleleder Louise Høybye ønsker at være tæt på alt og alle, men oplever at virkeligheden spænder ben. At der er rigtig mange administrative opgaver, som gør, at den pædagogiske ledelse bliver nedprioriteret.

være tæt på undervisningsrummet, men også på udviklingsprocesserne, mener Louise Høybye. Som eksempel nævner hun, at Højslev Skole er med i et stort projekt under Lego Fonden, Play@Heart, hvor 12 skoler over hele landet samt alle professionsskoler over de næste 3-4 år skal udvikle legende tilgange til teknologiforståelse.

Louise Høybye er selv kravlet ned i det didaktiske udviklingsrum.

- Fordi vi er optaget af ledelse-tæt-på, har vi som ledelse placeret os tæt på projektet i opbygningsfasen i fælles teammøder med projektets kapacitetsteam. Det er et virkelig stort kulturforandringsprojekt, og det kræver, at ledelsen også er tæt på den didaktiske praksis, som vi ønsker at styrke.

Det gælder også, når drømme og magi rykker ind på skolen – som i uge 41, hvor alle var klædt ud i kjoler, fuglekostumer og høje hatte. Også ledelsen.

- Vi stiller os med derud, når de store ting sker, og når vi skal rykke og forandre noget, for det er vigtigt, at vi i ledelsen også husker at forandre os selv, pointerer Louise Høybye.

Kaffe på lærerværelset Når Louise Høybye går ud af sit kontor, går hun direkte ind på lærerværelset. Hendes dør står gerne åben, og hun forsøger at prioritere at sætte sig ned og drikke kaffe og tale med medarbejderne. Det er også ledelse-tæt-på.

- Det er sindssygt vigtigt at have de uformelle samtaler om stort og småt, for det giver mig en fornemmelse af, hvordan folk har det, og af stemningen på skolen i det hele taget.

For Louise Høybye har stemningen på skolen stor betydning. For god trivsel blandt medarbejderne giver et godt skolemiljø, og så er vi tilbage til udgangspunktet: Det gode skolemiljø.

- Vi er en masse medarbejdere med forskellige titler og kompetencer, men vi har én stor fælles opgave, og det er at sikre, at børnene trives, deltager i undervisningen og har gode skoledage. Læringslyst er for mig det allervigtigste, siger Louise Høybye.

Mona Samir Sørensen er freelancejournalist

Skoleledernes top tre-svar om Ledelse-tæt-på Hvad forstår skoleledere egentlig ved begrebet ledelse-tæt-på?

Og hvordan er mulighederne for at praktisere ledelse-tæt-på?

Det blev der blandt andet spurgt om i Skolelederforeningens medlemsundersøgelse “Skolelederundersøgelsen”, der er fra december 2021. Her kan du se de hyppigste svar.

Hvad forstår du ved ledelse-tæt-på?

Jeg er synlig på skolen for medarbejdere, elever og forældre: 58 % Jeg sætter en klar retning for skolen og sikrer, at fokus holdes: 42 %

I hvor høj grad har du mulighed for at praktisere ledelse-tæt-på?

I nogen grad: 49 % I høj grad: 28 % I mindre grad: 13 %

I hvor høj grad er der en dialog mellem forvaltning og skole om, hvad ledelsetæt-på er?

I høj grad: 42 %

I nogen grad: 41 %

I nogen grad: 31 %

I mindre grad: 35 %

I meget høj grad: 19 %

I høj grad: 15 %

I hvor høj grad er skolebestyrelsen inddraget i jeres debat på skolen om ledelse-tæt-på?

I hvor høj grad er personalet inddraget i ledelsesteamets debat om ledelse-tæt-på?

I mindre grad: 44 %

I nogen grad: 48 %

I nogen grad: 36 %

I mindre grad: 30 %

I meget høj grad: 11 %

I høj grad: 18 %

TEMA

At medarbejderne ved, at jeg hjælper dem i svære situationer og samtaler: 65 %

I hvor høj grad er jeres ledelsesteam enig om, hvad ledelse-tæt-på betyder for jeres skole?

LEDELSE-TÆT-PÅ

Find link til undersøgelserne på: www.skolelederforeningen.org/plenumlink

LEDELSE-TÆT-PÅ TEMA

SKRIV TIL OS, hvis du vil have tilsendt et eksemplar af dialogspillet ledelse-tæt-på.

Vi sender ud så længe lager haves. mb@skolelederne.org

Af Mona Samir Sørensen | Foto Klaus Holsting

Dialogspil har fået skolelederne til at åbne sig for hinanden Ved at spille dialogspillet om ledelse-tæt-på er medlemmerne af Halsnæs Skolelederforening blevet mere trygge ved hinanden og har fået et fælles sprog, som de kan bruge i dialogen med forvaltningen.

50 plenum | april 2022

Skolelederforeningens lokalforening i Halnæs har spillet dialogspillet ledelsetæt-på. Det var et fint spil, fine samtaler og fin inspiration, fortæller formand Malene Nyenstad.

Mindre styring – mere ledelse.

Det er i kort form det budskab, skolelederne i Halsnæs Kommune gerne vil sende til deres forvaltning. Men hvad det helt konkret betyder, kan der være mange forskellige holdninger til, fandt de ud af, da de mødtes på Melby Skole en aften i midten af januar for at spise god mad og spille Skolelederforeningens dialogspil om ledelse-tæt-på.

Det fortæller Malene Nyenstad, som er formand for Halsnæs Lokalforening og skoleleder på Hundested Skole.

- Spillet spørger ind til alle aspekter af ledelse-tæt-på, og det gør, at man får sat ord på de ting, som er svære, men også på, hvad man kan gøre for at afhjælpe det, som er svært, siger Malene Nyenstad.

Vi har brug for færre styringskrav Foreningen mødes hver anden eller tredje måned, og denne gang skulle det altså handle om ledelse-tæt-på, som en forløber til arbejdet med Skolelederundersøgelsen.

For Malene Nyenstad og hendes kolleger

var det en spilleaften med mange ahaoplevelser. For eksempel da de skulle forholde sig til, hvad forvaltningen kan gøre for at skabe bedre vilkår for skolelederne.

- Vi er vant til at klare tingene selv og arbejde ekstra om nødvendigt. At vi også kan stille krav til andre om at hjælpe med at finde løsninger, dét var en helt ny tanke for mange af os den aften.

De 12 skoleledere ud af foreningens 16 medlemmer, som deltog i spillet, delte sig ind i fire grupper fra blandede skoler. Hver gruppe skulle efter endt spil fremlægge tre prioriteringer for de andre, herunder hvad der skal til for at lykkes med sine prioriteringer.

- Et af de helt klare budskaber var mindre styring – mere ledelse. Vi har brug for færre styringskrav for at kunne bedrive den ledelse-tæt-på, der lokalt er behov for på vores skoler, opsummerer Malene Nyenstad.

En række anbefalinger Hvilken slags ledelse, det så er, afhænger til gengæld af øjnene, der ser. For nogle handler det om at udvikle nyt, mens andre ønsker at være tættere på personalet. Dialogspillet gjorde det muligt for de 12 skoleledere at diskutere og forholde sig til hinandens prioriteringer og argumentation.

Derpå tog man en sidste runde, som mundede ud i en række anbefalinger, som Malene Nyenstad og bestyrelsen kan gå videre med over for forvaltningen.

To centrale ønsker står på skoleledernes liste: At der skabes plads til at være med i pauserummet samt at være ude i klasserne og observere undervisning og dermed være tæt på den pædagogiske og didaktiske praksis.

- En vigtig del af vores job er at udvikle medarbejderne, og det kræver, at vi ved,

hvad de laver. Men det kan være svært at få det prioriteret i en travl hverdag, siger Malene Nyenstad.

En times observation er nemlig ikke bare lig med en times arbejde. Opgaven kræver grundig forberedelse med læreren og indebærer også et stort stykke arbejde bagefter med feedback og eventuel opfølgning. Det kan synes som elementær viden for en skoleleder, men ikke nødvendigvis for en forvaltning.

- Hvis vi skal lave observationer af undervisningen som led i ledelse-tæt-på, har vi brug for, at der højst er 15-20 medarbejdere per leder. Det budskab går vi videre med til vores forvaltning, fortæller Malene Nyenstad.

Skoleledere står sammen Ud over hvad skoleledergruppen i Halsnæs har af faglige ønsker og drømme, har dialogspillet også haft en social betydning for dem som gruppe. Det har blandt andet åbenbaret, at de kan stå sammen som en samlet ledergruppe i forhold til kommunen.

- Det viser os en vej til at få et fælles sprog og en fælles måde at tale sammen på. Ikke kun om, at vi ikke har tid nok, men også om, hvordan vi i fællesskab kan vende udviklingen. Det har hjulpet mig som skoleleder at føle mig som en del af en gruppe, siger Malene Nyenstad.

Skoleledergruppen er blandt andet blevet enig om at bruge hinanden til at udvikle deres egen praksis. Præcis som lærerne løbende arbejder med at udvikle lærergerningen, bør også skolelederne have en udviklingsplatform.

- Vi har talt om, at vi kan deltage i hinandens arbejdsmøder og give hinanden inspiration og støtte. Spillet har gjort, at vi er blevet trygge ved hinanden og gerne vil bruge hinanden, så alle ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, siger Malene Nyenstad.

I Halsnæs Kommune har der været stor udskiftning blandt lederne de senere år, og det øger behovet for at lære hinanden at kende og skabe et netværk, pointerer hun.

Mona Samir Sørensen er freelancejournalist

Du kan læse mere om dialogspillet ledelse-tæt-på i Plenum 05.21 og finde Skolelederforeningens betydning af begrebet ledelse-tæt-på i en rammebeskrivelse.

Find link til artiklen og rammebeskrivelsen på: www.skolelederforeningen.org/plenumlink

plenum | april 2022

51

i

fo re n ingens foku s Af Marie Begtrup | Foto Frandsens Fotografi og Colourbox

To nye ansigter i foreningens sekretariat Per 1. marts 2022 er Matilde Dahl Petersen og Jannik Brostrup Larsen ansat som konsulenter i Skolelederforeningen.

Matilde Dahl Petersen er uddannet advokat og er ansat som konsulent i medlemsrådgivning og forhandling.

Matilde Dahl Petersen har bred erfaring med medlemsrådgivning fra andre faglige organisationer og har også mangeårig erfaring med at rådgive ledere fra Københavns Kommune. Derudover har hun stor erfaring med undervisning.

Matilde Dahl Petersens primære arbejdsopgaver bliver at rådgive medlemmer, deltage som bisidder, undervise med videre.

Jannik Brostrup Larsen er ansat i en nyoprettet stilling som økonomisk konsulent. Hans primære arbejdsopgaver er økonomi og medlemshåndtering.

Jannik Brostrup Larsen kommer fra en stilling som afdelingsleder på en specialskole, hvor han havde ansvar for økonomien. Han har siden 2013 været leder på skoler i Egedal, Furesø og Halsnæs Kommune – både afdelingsleder og øverste leder.

Børnene fra Ukraine Find information til skoleledelser, som kan være nyttig i forbindelse med modtagelse og undervisning af børn fra Ukraine.

Flere kommuner og organisationer har lavet drejebøger og materialer for at sikre en god modtagelse af børnene fra Ukraine blandt andet i folkeskolen.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan opgaven bliver grebet an, og der kan være god inspiration at hente fra hinanden.

Vi har samlet gode eksempler samt artikler og kommentarer på Skolelederforeningens hjemmeside.

Siden bliver løbende opdateret.

skolelederforeningen.org/ukraine

52

plenum | april 2022

Af Malene Lieberknecht | Foto Skolelederforeningens LinkedIn profil

S@gt på SoMe “Kan skolerne få en garanti?”

Det spørgsmål stillede Dorte Andreas for nylig på de sociale medier og i en samtale med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i Go’ Morgen Danmark. Næstformanden ville vide, hvad folkeskolerne kan forvente af økonomi og resurser til at løfte opgaven med trygt og godt at modtage ukrainske elever.

Er skolerne overhovedet gearet til at løse så stor en opgave?

Der er ingen tvivl om, at skolerne står klar til at modtage eleverne, men resursemæssigt er vi ikke parat.

På skolerne har vi knapt nået at puste ud efter den langvarige og vanskelige opgave med covid-19, så det er klart, at der helt forståeligt er en vis træthed. Men skolerne er klar til opgaven.

Opgaven vil dog kræve ekstra hænder og ekstra resurser. Det bliver nødvendigt at ansætte supplerende personale og tolke. Samtidig har børnene oplevet krig, og vi må forvente, at nogle kan have brug for særlig støtte.

Hvorfor har skolerne behov for en garanti?

Fordi vi allerede er i fuld gang med opgaven. Vi er derfor nødt til at vide, hvad vi har af muligheder for at løse opgaven kvalificeret, så vi kan tage bedst muligt imod eleverne.

Fra covid-19-tiden ved vi, at usikkerhed om økonomien pressede skolerne. Til denne opgave har skolerne derfor behov for klare rammer.

Først til juni skal KL og regeringen drøfte spørgsmålet om flere penge til skolerne, men det er for sent. Vi har brug for at vide nu, om vi for eksempel kan ansætte ekstra personale til opgaven. #skolepol #uddpol #dkpol #folkeskolen

Følg med og deltag i dialogen på vores sociale medier. Det giver dig overblik over aktiviteter, arrangementer og kurser, og du kan holde dig opdateret om de seneste politiske udmeldinger fra din forening.

Facebook Skolelederforeningen Twitter #skolelederOrg LinkedIn Skolelederforeningen

plenum | april 2022

53

Vi går tæt på Ledelse er en disciplin, der går på tværs af fag.

Vi går tæt på ledere fra andre fag for til inspiration at høre, hvordan de griber ledergerningen an.

54

plenum | april 2022

Af Malene Mølgaard | Foto Jacob Nielsen

Der er en gruppe, der kræver en lille smule ekstra fra os I Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital har ledende overlæge Jens Rasmussen rettet fokus på de sårbare og socialt udsatte patienter, som ofte falder igennem sundhedssystemets sprækker.

Han tager sig selv personligt af klager fra utilfredse patienter med den indstilling, at de skal føre til bedre forløb og giver gerne en undskyldning, når det er nødvendigt.

›

plenum | april 2022

55

Vi går tæt på

BLÅ BOG

Jens Rasmussen • Speciallæge i almen medicin og akut medicin • I dag ledende overlæge i Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital • Var tidligere specialeansvarlig overlæge på akutafdelingen på Amager Hospital i 11 år • Blev i 2019 nomineret til Region Hovedstadens Lederpris • Var professionel fodboldspiller i B1903 fra 1985-1991 • Spillede i alt 150 kampe i den bedste danske række og seks kampe for ungdomslandsholdet • Vandt pokalfinalen i Parken 1986 • Bor med sin hustru og tre døtre på Amager

56

plenum | april 2022

ender du til compassion?” spørger Jens Rasmussen og drejer sin kontorstol væk fra skrivebordet i sit kontor på ledelsesgangen i opgang 67 på Bispebjerg Hospital.

Her har han været ledende overlæge for Akutmodtagelsen i knap to år. Bispebjerg Hospital ligger i Københavns Nordvestkvarter, som er et område med mange socialt udsatte. Og derfor mener den ledende overlæge, at hospitalet og især Akutmodtagelsen bør gøre en ekstra indsats for de sårbare og socialt udsatte patienter ved for eksempel at tilbyde en venteøl eller passe en hund, mens de behandles.

På hans reol ligger en udgave af “Ugeskrift for Læger” med et billede på forsiden af en smilende Jens Rasmussen under teksten “På Bispebjerg prøver de noget helt nyt”. Inde i magasinet er der fire sider med overskriften: “Overlægen sagde undskyld til Jørgen: Vi gjorde det ikke godt nok”. Det handler om socialt udsatte Jørgen, der havde en dårlig oplevelse i Akutmodtagelsen og til sidst gik grædende derfra uden at få undersøgt sit knæ efter et cykelstyrt. Han følte sig overset og ikke velkommen, fordi ingen havde spurgt til ham, mens han sad to timer i venteværelset.

Så da Jens Rasmussen hørte om oplevelsen, inviterede han Jørgen ind på sit kontor til en undskyldning og opfølgning for at sikre, at det ikke sker igen.

Det er det, compassion handler om for Jens Rasmussen.

- Der er ikke rigtig noget dansk ord, der dækker over begrebet, men det er noget i retning af empati og medfølelse. Og så evnen til at rumme og aktivt handle på det, forklarer han.

Snor til usynlige handikap Han er optaget af ulighed i sundhed. Som både speciallæge i almen medicin og akutmedicin samt 16 års erfaring som lægevagt har han i flere år arbejdet med at se på de vanskelige overgange – eller sprækker – i sundhedsvæsenet, som nogle patienter falder igennem. Især de sårbare og socialt udsatte som Jørgen, der er tidligere hjemløs og indimellem drikker for meget. Men også ældre, der bliver sendt unødvendigt til akutmodtagelsen om aftenen efter de praktiserende lægers lukketid.

- Og nu er jeg et sted, hvor jeg kan samle den viden og forhåbentlig rykke på nogle brikker, der gør, at vi kan få mere sammenhæng i det samlede akutte patientforløb, siger overlægen med et blødt hjerte for socialt udsatte og et blik for det bredere perspektiv.

Derfor har han indført brugen af en grøn nøglesnor med skriggule solsikker, som patienter med usynlige handikap kan have om halsen, så de med det samme kan spottes, når de kommer i Akutmodtagelsen. Det kan være patienter, der har det ekstra svært på grund af angst, autisme, ADHD eller afasi.

- Vi har talt med flere patienter med usynlige handikap, som siger, de er nervøse, når de kommer på hospitalet. Og sådan skal det jo ikke være, siger Jens Rasmussen og fortæller, at solsikkesnoren opstod i Gatwick Lufthavn og er i Danmark indført i Københavns Lufthavn, Tivoli og trafikselskabet Movia.

- Vi er det første sted i hele sundhedssystemet – selvom jeg synes, det er det mest nærliggende.

Han anser også initiativet som et ledelsesinstrument, der signalerer til personalet, at de skal have fokus på nærvær og ekstra opmærksomhed på kommunikation med patienten.

- Det er en måde at vise, at det her er vigtigt, og at jeg sætter det højt på dagsordenen, at vi kan behandle alle mennesker godt og ordentligt. Men at der er en gruppe, der kræver en lille smule ekstra fra os, siger han.

i Akutmodtagelsen er dedikerede og bakker op. Også selvom det kan betyde, at de på sigt skal passe hjemløses hunde eller sågar rotter, mens patienterne får røntgenfotograferet lungerne, tilset gamle sår på benene eller får antibiotika i drop.

- Vi er nødt til at sprænge rammerne og fokusere på de socialt udsattes behov. Det er den eneste måde, vi kan skabe lighed på, slår han fast.

For de sårbare og udsatte passer sjældent ind i det firkantede sundhedssystem.

- Mange hjemløse kommer ikke hos egen læge, de kommer hos os i Akutmodtagelsen, og vi skal kunne rumme og hjælpe dem, når de dukker op.

Men det stopper ikke der for Jens Rasmussen, der er blevet indstillet til en ledelsespris for sit tværsektorielle samarbejde. Det seneste år har hans afdeling brugt på at tale med Københavns og Frederiksbergs kommuner og NGO’er, der arbejder med socialt udsatte, gadepladsarbejdere, væresteder og herberger om, hvordan hospitalet kan hjælpe dem.

Resultatet er planer om en ny flexklinik for socialt udsatte og hjemløse, der ikke kan finde ud af at bruge sundhedssystemet, som vi har indrettet det.

- Jamen så må vi jo indrette os efter dem!

Ellers bliver de ekskluderet fra sundhedsvæsenet, og hvis vi gerne vil have lighed i sundhed, så skal folk have ret til at komme ind på

deres præmisser. Og så har jeg som leder selvfølgelig en forpligtelse til, at det kan udføres i praksis, siger lægen, der leder efter devisen, at man må finde de døre, der er til at sparke op – og så må man blive ved!

Evnen til at sparke har han fra fodbold, som han spillede professionelt, indtil han var 25 år.

Det var også her, han lærte betydningen af at være en del af et hold med et fælles mål.

- Bispebjerg er et sted med et fokus hos både direktion og personalet om at gøre noget for skæve eksistenser, som jeg rigtig gerne ville være med på. Så det var måske et af de få bevidste valg, jeg har lavet i hele min karriere, griner han og bruger en metafor fra sin fodboldkarriere.

- Det var et hold, der var klar til det. På den måde var vi et godt match.

Vi skal sige undskyld Efter to år som ledende overlæge og før det 11 år som specialeansvarlig overlæge for akutklinikken på Amager Hospital er han ikke i tvivl om, hvad han vil bruge sit lederskab og sin position til.

- Jeg har fokus på nogle andre sider af sundhedssystemet, end læger måske traditionelt har fokus på, siger han eftertænksomt og nævner evnen til at lytte og være nærværende.

- Det mangler vi i sundhedsvæsenet at tage

Sparker døre ind Ifølge den ledende overlæge er det som at sparke en åben dør ind. Hans medarbejdere

plenum | april 2022

57

›

Vi går tæt på ›

seriøst nok. Jeg er så ærgerlig over, når nogen skriver til os, og man kan mærke, at de slet ikke har følt sig velkommen eller godt nok informeret, set eller hørt, konstaterer han.

Og det rammer ham, for ofte er det ikke i orden, hvad folk har oplevet. Og så er det på sin plads med en undskyldning. Når der lander en klage på hans bord, har han altid praktiseret hurtigt at ringe til afsenderen.

Men er det en ledende overlæges opgave at ringe tilbage på klagesager?

- Ja, det er det hos mig, slår han fast.

Jens Rasmussen fortæller om en mail, han fik fra en kvinde, der havde været i Akutmodtagelsen med store smerter i brystet. I flere timer lå hun på en briks, mens læger og sygeplejersker kom forbi, men som hurtigt var ude igen, mens hun lå i smerter uden at kunne kommunikere. Indtil der til sidst kom en læge og tog hendes hånd og sagde: “Jeg kan godt forstå, du har ondt. Du fejler noget meget alvorligt. Men vi skal nok tage hånd om dig og gøre det bedste, vi kan. Lige om lidt kommer der en ambulance, og du bliver kørt ind på Rigshospitalet og direkte på operationsbordet.”

Han ringede til hende straks, lyttede og sagde undskyld.

- Senere fik jeg en besked fra hendes praktiserende læge om, at samtalen med mig havde løftet hende op fra fortvivlelse, da jeg tog ansvaret for, at vi ikke havde gjort det godt nok, siger han.

Selvom han efterhånden har fortalt den historie mange gange, så får han stadig gåsehud, og hårene rejser sig på armene.

- Vi skal turde påtage os det ansvar og så sige undskyld, når vi ikke har gjort det godt nok. Men vi skal også tage ved læring, så det kan blive bedre. Det, de fleste klager over, er utilfredshed med forløbet. At der ikke blev talt sammen. At de ikke fik mulighed for at få sagt det, de ville sige. Langt de fleste vil jo gerne have, at det bliver til læring i sundhedsvæsenet. De vil ikke have, at nogen skal slås i hovedet eller straffes – de vil bare gerne have, at vi lærer af det.

Klager er læring Faktisk mener han, at klager fra utilfredse patienter kan kickstarte gode forandringer og nye ideer – hvis man som leder tør lytte.

- De initiativer, jeg har sat i gang med solsikkesnoren og de socialt udsatte, er jo på

58

plenum | april 2022

baggrund af alle de tilbagemeldinger, jeg har fået gennem årene, forklarer han.

Når klagerne kommer, er det vigtigt for den ledende overlæge at gøre det klart for sit personale, at selvom de naturligvis også har en version af situationen, så er følelsen hos patienten eller de pårørende på den anden side stadigvæk, som den er.

- Hvad der er “det rigtige”, er nok et eller andet imellem, siger han og understreger, at han selvfølgelig altid lytter til sine medarbejderes udlægning.

- Men følelsen af at være blevet uretfærdig behandlet skal vi anerkende. Det må vi tage alvorligt og ikke bare sige: “Du må nok forstå, vi havde så travlt, vi er jo sundhedsvæsenet, og du ved godt, der er covid.” Hvis du begynder på det, så har du tabt folk, slår han fast.

Derfor anser den ledende overlæge det ikke som sin opgave at gå ud og forsvare sit personale.

- Min opgave er at se ind i, hvordan vi kan gøre det bedre. Og hvis personalet svarer, at de simpelthen er så fortravlede, at de ikke

Tilgangen til det hele menneske vægter højt hos ledende overlæge Jens Rasmussen, som vil bruge sit lederskab til at sætte fokus på, at sundhedssystemets ansatte bliver bedre til at give sig tid til at lytte og være nærværende i øjeblikket.

kan nå at gøre det og det, så må jeg finde ud af, hvad der så skal til, siger han om sit lederansvar.

For Jens Rasmussen handler det hele tiden om læring både for personalet og alle de mennesker, der bruger hospitalssystemet.

Derfor bliver han ved med at italesætte sin vision om en kultur med compassion, hvor der er blik for det hele menneske.

- Hvis vi synes, at patienterne er besværlige, så er vi bare ikke det rigtige sted. Vi må aldrig anerkende den præmis! Vi-er-der-fordem, siger han med tryk på hvert eneste ord.

- Det er klart, at der også nogle gange er et resursespørgsmål. Selvfølgelig, medgiver han.

- Men i en aftenvagt med tre sygemeldinger, så kan man jo godt sige til folk: “Vi har supertravlt, men det skal ikke gå ud over dig, og vi skal nok holde øje med dig,” reciterer han: - Så er jeg sikker på, folk har forståelse for det, og det tager jo ikke lang tid at sige.

Malene Mølgaard er freelancejournalist

Har du set...

Af Marie Begtrup

… at I kan få besøg af et besøgsteam, der kan hjælpe, hvis I for eksempel har udfordringer med krænkende handlinger, vold eller trusler om vold på arbejdet?

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA) vil over de næste to år hjælpe med at styrke arbejdsmiljøet på arbejdspladser og folkeskoler.

For ledere i folkeskolen rykker besøgstemaet ud, hvis I oplever krænkende handlinger, vold eller trusler om vold på arbejdet, eller I oplever en ubalance mellem høje krav og lav indflydelse på arbejdet.

Besøgsteamet tager udgangspunkt i arbejdspladsernes udfordring og ambition og tilrettelægger kortere eller lidt længere fælles forløb for alle eller dele af arbejdspladserne.

Gennem forløbet får arbejdspladserne mulighed for at styrke den forebyggende indsats og for at træne og afprøve virksomme tiltag, der sættes i værk.

Find link til, hvor du kan læse mere om BFA’s besøgsteam, og hvordan du kan få hjælp på din skole på: www.skolelederforeningen.org/plenumlink

… at der findes et årshjul, som kan bruges til at arbejde målrettet med at udvikle børns sprog, fra de begynder i skole?

Ved systematisk at arbejde med sprog i forårs-SFO’en og børnehaveklassen er det muligt at styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole samt give børnene en god start på skolen, hvilket kan forbedre sprogligt udfordrede børns chance for deltagelse i klassens faglige og sociale fællesskab.

Blandt andet handler det om at bruge data om børnenes sproglige kunnen og sikre, at det er afsættet ved skolestart. Årshjulet er udviklet af Odense Kommune.

Find link til, hvor du kan læse mere om, hvordan du aktivt kan bruge sprogvurderingen i børnehaveklassen og til årshjulet på: www.skolelederforeningen.org/plenumlink

plenum | april 2022

59

Pa ra d o ks al ko mp le ks ite t Af Rasmus Vørs Carlsen og Jan Heiberg | Illustration Gitte Clausen

At synliggøre kompleksiteten giver bedre løsninger Du skal som leder tage kompleksiteten alvorligt – frem for at gemme den væk.

Ledelsen gør en forskel, når vi arbejder med spændingsfelter som mellem hensynet til et enkelt barn og til alle børn i en klasse. Og det kan vise vej til bedre løsninger, hvis lederen bidrager til at synliggøre udfordringerne.

Rasmus Vørs Carlsen, skoledistriktsleder og master i offentlig ledelse og Jan Heiberg, ledelsesrådgiver, forfatter og lektor på AAU har ladet sig inspirere af teorien om paradoksledelse og beskriver i denne artikel nogle greb, der kan bruges i hverdagen.

60 plenum | april 2022

Rasmus Vørs Carlsen Skoledistriktsleder hos Hjørring Kommune

Jan Heiberg Ledelsesrådgiver, forfatter og lektor på AAU

Døren til klasseværelset går op, og en dreng med våde øjne går i protest ud på gangen.

Det er tydeligt, han er vred og ked af det. Døren bliver smækket hårdt, og han krøller sig sammen på en sofa i fællesarealet. Kort efter kalder en voksen: “Mikkel, hvor er du…?”

Det er ikke første gang. Mikkel har store udfordringer med at finde sig til rette i klassen, og det går ud over hans egen og klassens indlæring.

I en situation som denne står på den ene side hensynet til børnegruppen med mange forskellige behov, der skal tilgodeses samtidigt i klassens fællesskab. På den anden side står hensynet til det enkelte barn med behov, der til tider bedst tilgodeses i et mindre fællesskab end klassen.

Hvis den udfordring skal løses, er det nødvendigt at skabe forudsætningerne for stærke ledelsesfaglige og fagfaglige dialogrum, der kan udvikle og afprøve løsninger.

Spørgsmålet er, hvordan vi etablerer disse rum?

Baseret på en konkret case inspireret af teorien om paradoksledelse foreslår vi at synliggøre spændingsfeltet og skabe forudsætningen for at udvikle løsninger i et samspil mellem ledelsesfaglige og fagfaglige rum.

Ledelse gør en forskel Senere på dagen, da Mikkel og de andre børn har fået fri, udfolder sig en diskussion i skoleledelsen om, hvordan de skal håndtere det stigende antal af udadreagerende børn på skolen. Det bliver tydeligt, at der både er strategiske, ledelsesmæssige og faglige lag i problemstillingen.

Det bliver her tydeligt, at de adskilte rum – Mikkel i klasselokalet og mødet i skoleledelsen – hænger meget tæt sammen, selvom vi ofte oplever dem adskilte. Det har stor konkret betydning for Mikkel og de andre børn, hvordan skoleledelsen vælger at håndtere spændingsfeltet mellem barnet og børnene.

Skoleledelsen påvirker direkte de fagprofessionelle medarbejderes rammer for at finde løsninger i spændingsfeltet.

Forventningspresset på lederen Mikkel går i 3. klasse. Det er mandag formiddag, men selvom det netop har været weekend, er Mikkel allerede løbet tør for overskud. Mikkel har svært ved at følge med i den faglige undervisning og kompenserer ved at

være i opposition til de voksne eller være udadreagerende over for klassekammeraterne.

Når Mikkel kæmper med at finde sig til rette i klassefællesskabet, og klassefællesskabet har svært ved at rumme Mikkel, vil du som leder ofte møde et forventningspres fra de fagprofessionelle. Du kan opleve udfordringer med at håndtere Mikkel i relation til klassen. Du kan også møde forældre, både Mikkels og de andre børns forældre, der stiller spørgsmålstegn ved trivslen og læringsudbyttet i klassen. Dertil kommer overvejelser om resurseprioritering til denne og mange andre udfordringer.

Bag en umiddelbart tydelig problemstilling udfolder der sig ofte langt mere komplekse og paradoksale sammenhænge, hvor der er mange faktorer i spil, som skal rummes af ledelsen. I det konkrete tilfælde med Mikkel handler det blandt andet om: · Skole-hjem-samarbejdet, der bygger på samskabelse og tillid – også når det er svært. Tilliden bliver ofte sat på prøve i markante spændingsfelter som dette. · Den fagprofessionelles ejerskab og ansvar til opgaven. Den fagprofessionelle kan have svært ved at rumme de til tider kontante udfordringer, der opstår omkring Mikkel. · Fokus for kompetenceudvikling – hvor der opstår behov for både højtspecialiseret og bred faglighed. · Rammesætning og drift af det tværprofessionelle samarbejde, der kvalificerer opgaveløsningen på tværs af ledelsesområder, resurserammer og så videre. · Ledelsens resurseprioriteringer – forebyggende eller afhjælpende. · Skolens fokus på at give børn de samme vilkår eller de samme muligheder.

Respons på spændingsfeltet ‘Barnet og børnene’ er et eksempel på modpoler, der både hænger tæt sammen, og som samtidig markerer modstridende hensyn.

Man kan ikke over tid vælge side, men må forlige sig med, at begge hensyn er væsentlige for at lykkes med skolens kerneopgave.

For at lykkes må ledere og medarbejdere navigere i spændingsfeltet for ideelt set at få hensynene til at gå op i en højere enhed. Det gør de dog langt fra altid. I praksis er der forskellige typer af respons, vi kan anvende i et spændingsfelt som hensynet til barnet og børnene. Vi forsøger ofte at håndtere spændingerne ved at adskille modpoler. Det er en

undvigelsestaktik. Vi adskiller modpoler i det daglige samspil, når vi for eksempel taler med en kollega om, at Mikkel skal visiteres til et specialpædagogisk tilbud, fordi han ikke kan rummes i klassen.

Vi kan også forsøge at koble modpolerne for eksempel ved at drøfte, hvordan vi kan varetage de mange forskellige hensyn i situationen – til Mikkel, fællesskabet og så videre.

Det er en aktiveringstaktik, hvor vi forbinder modpolerne på forskellige måder.

Men man kan også vælge at synliggøre spændingsfeltet. Det er en fastholdelsestaktik, hvis skolelederen insisterer på at fastholde modpolerne – hensynet til henholdsvis det enkelte barn og til børnene – i sin fulde styrke. Formålet kan være som her at etablere ledelsesfaglige og fagfaglige rum, der kan skabe forudsætninger for at finde løsninger ind i spændingsfeltet.

Synliggørelse af spændingsfeltet Gennem to prøvehandlinger valgte skolelederen at fastholde spændingsfeltet og undersøge, hvordan det kunne bidrage til løsninger af høj juridisk, økonomisk og læringsfaglig kvalitet. Skolelederen valgte på et ledelsesmøde at synliggøre spændingsfeltet mellem Mikkel og klassen for ledelsesgruppen. Han bragte argumenter på banen for både at øge fokus på Mikkel og på hensynet til klassefællesskabet. Ledelsesgruppen var ivrige efter at træffe en beslutning, så de kunne komme videre til næste vigtige punkt på agendaen.

Men når ledelsesgruppen var ved at komme frem til en afklaring, fremhævede skolelederen beslutningens blinde punkter. I første omgang skabte det frustration i ledelsesgruppen, at skolelederens argumenter blokerede for en hurtig beslutning, for eksempel om segregering eller ikke-segregering. Udfordringerne gjorde det samtidig klart for gruppen, at der var behov for at trække fagprofessionelle tættere på beslutningen. Resultatet blev, at ledelsesgruppen valgte at holde beslutningen åben og i stedet etablere en arbejdsgruppe af fagprofessionelle med den opgave at finde konkrete løsninger.

I den nye arbejdsgruppe af fagprofessionelle mødte skolelederen en anderledes positiv respons end i ledelsesgruppen. De fagprofessionelle reagerede med optimisme over, at der – endelig – var forståelse for deres faglighed.

plenum | april 2022

61

›

Pa ra d o ks al ko mp le ks ite t

›

Forklaringen på den markante forskel mellem reaktionen i de to grupper er formentlig, at ledelsesrummet er et beslutningsrum, hvor lederne skal behandle en række problemstillinger og træffe beslutninger. De fagprofessionelle er til gengæld i spændingsfeltet til daglig. De er trænet til (og samtidig udfordret af ) at finde bestandige praktiske løsninger i spændingsfeltet. Arbejdsgruppen endte med at identificere en række løsningsforslag. I casen her bliver der altså skabt et dialogrum, hvor der er faglige resurser til stede til at håndtere problemstillingen.

Når Mikkel ligger der i sofaen, krøllet sammen, handler det naturligvis om at trøste Mikkel og udrede de problemer, konflikten har givet. Men skal vi undgå, at det kommer så langt, så handler det om at allokere resurser til en tidlig, rettidig pædagogisk indsats, der har sit virke direkte for Mikkel og klassen, og som samtidigt bidrager til kompetenceudviklingen af skolens pædagogiske personale.

En af forudsætningerne for, at de pædagogiske værktøjer og indsatser kan virke, er, at fagpersonalet har indsigt og forståelse for den kompleksitet, de skal virke i, og hvilke spændingsfelter og paradokser de vil møde.

Uanset hvilken resurseramme der arbejdes under, vil der altid være en prioritering mellem barnet og børnene – den enkelte og fællesskabet. Denne prioritering hører med til ledelsesopgaven, men skal kvalificeres af de perspektiver og løsningsforslag, som de fagprofessionelle bringer ind.

Hav ikke et svar på forhånd Ledelsesopgaven består i at tage fagpersonalet med ind i spændingsfelterne uden at have et entydigt svar på forhånd. Det handler om “at være” i spændingsfeltet frem for på forhånd at beslutte, hvad det “rigtige” perspektiv og forståelse af opgaveløsningen er. Lederens opgave bliver her at indtage de “tomme” perspektiver og standpunkter for at forstå problemstillingen i det rette lys.

Det er en kontraintuitiv tilgang og går stik imod at skulle “reducere kompleksitet”. Det er en vigtig pointe, at det langt fra altid er konstruktivt at synliggøre spændingsfelter – tværtimod. Men når vi står med kontante og vedvarende spændingsfelter som denne, så kræver løsninger af høj juridisk, økonomisk og læringsfaglig kvalitet, at aktørerne forstår problemstillingens kompleksitet og har adgang til faglige resurser til at håndtere den.

Rasmus Vørs Carlsen er skoledistriktsleder og master i offentlig ledelse og Jan Heiberg er ledelsesrådgiver, forfatter og lektor på AAU

62 plenum | april 2022

Eksempler på ledelseshandlinger … der kan gøre en forskel for opgaveløsningen med det enkelte barn og fællesskabet.

Belys udfordringen grundigt Hav fokus på at belyse opgaven grundigt og arbejd med forskellige positioneringer i forhold til paradokser – for det holder forskellige perspektiver åbne.

Tal om det fælles formål Tal om hele opgaven og kompleksiteten i opgaveløsningen, men tal til faglighed og professionsforståelse. Tal om, hvad barnet og familien får ud af indsatsen, og ikke om, hvordan fagpersonen eller organisationen profiterer af opgaveløsningen.

Sæt ansvarlighed over ansvarstildeling Den ansvarlighed, fagpersonen føler over for faget, professionen og opgaven, er ofte stærkere end det formelle og juridiske ansvar, der kan pålægges en fagperson. Lad fagpersonen bruge denne ansvarlighed til at byde ind og kvalificere opgaveløsningen sammen med andre fagpersoner, og lad være med at tildele fagpersonerne et unødvendigt formelt ansvar.

Skab transparens i beslutningerne Der skal være en gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget. Derfor skal der være mulighed for, at de fagprofessionelle kan få indsigt i, hvilke forhold der har indflydelse på en beslutningsproces. Målet er ikke, at alle fagpersoner og ledere skal blive enige om alle beslutninger, men at udvide det fagprofessionelle perspektiv på og forståelse af organisationens kompleksitet og opgaveløsning.

På den ene side står hensynet til børngruppen med mange forskellige behov der skal tilgodeses samtidigt i klassens fællseskab

På den anden side står hensynet til det enkelte barn, med behov der bedst tilgodeses i et mindre fællesskab end klassen

plenum | april 2022

63

Nyt job & karriere

Af Helle Kjærulf | Foto Privat

JAN WITTRUP 46 år, skoleleder for Trane Skole & Børneby, Varde Kommune, fra 1. januar 2022.

“Mulighederne opstod for mig lidt undervejs” I 2010 blev Jan Wittrup relativt sent uddannet lærer. Efter syv år på samme skole opstod muligheden for at blive pædagogisk leder.

- Da jeg havde mærket efter og vidste, at det var ledelsesvejen, jeg havde lyst til at gå, lavede jeg min egen plan for, hvad der skulle til for at blive skoleleder, fortæller Jan Wittrup.

- Mulighederne opstod for mig lidt undervejs. Jeg greb dem og har været heldig at opleve, at nogen har tænkt, at jeg kunne bruges i forskellige positioner.

Jan Wittrup kommer fra en stilling som administrativ leder på Auraskolen i Esbjerg, der har hele 2.000 elever og 220 ansatte. Forinden var han pædagogisk leder på Sønderrisskolen, som er en del af Auraskolen. Nu har han det øverste ansvar for Trane Skole & Børneby med cirka 500 elever og cirka 70 lærere og pædagoger.

Ligesom Auraskolen består Trane Skole & Børneby i Varde af flere skoler og daginstitutionstilbud på fem matrikler.

- Trane Skole & Børneby er af mindre kaliber og kan noget andet i forhold til nærvær, samspillet med lokalsamfundet og ved at være et større midtpunkt end de større byskoler, fortæller Jan Wittrup og uddyber: - I de tre små byer, hvor Trane Skole ligger, er skolen det naturlige centrum og limen for lokalsamfundene. At komme tættere på det hele var absolut det, der tiltrak mig ved jobbet. Jeg pendlede også mellem fem matrikler på Auraskolen.

Nu gælder det om at få det hele til at spille sammen og skabe en rød tråd, siger han og understreger, at han gerne vil være en skoleleder, som vil fællesskabet.

En af de mange udfordringer som skoleleder er at finde ud af, hvordan vi danner og uddanner børnene til en ukendt fremtid, pointerer han.

- Hvordan lærer vi børn at mestre en fremtid, som hverken vi eller de ikke kender? Hvordan tilrettelægger vi undervisningen, så den bliver mest brugbar for børnene i det, de skal ud i engang? Det er en af de største udfordringer.

64

plenum | april 2022

Jan Wittrup påpeger, at lige præcis i denne tid er der mange job, som ikke findes lige om lidt. Og det skal man tage højde for i udviklingen af folkeskolen.

- Vi driver skole langt hen ad vejen, som vi har gjort det i 150 år. I mit sidste år på min tidligere arbejdsplads var jeg med i frisættelsen af skoleområdet. Det har givet mig fine indspark til, hvordan man også kunne gribe tingene an. For eksempel at kigge på, om klasserne nødvendigvis skal være strukturerede. Kan man lave niveau- eller overgangsinddelte klasser? Skal man bryde med normerne og sætte elever sammen på en måde, så de passer bedre sammen? For eksempel i forhold til deres kompetencer i stedet for en lidt stiv tænkning i forhold til alder.

Den nye skoleleder mener også, at det handler om at være åbne over for verden og vise eleverne nye muligheder.

- Jeg har arbejdet en del med internationalt arbejde som Erasmus og eTwinning, som er to ting, vi kom ret langt med på Auraskolen. Det er bestemt noget af det, som jeg vil arbejde for her på skolen.

Det er første gang, Jan Wittrup sidder for bordenden som øverste skoleleder, men han har haft mange betragtninger undervejs.

- Vi skal og bør i langt højere grad inddrage børn og forældre i folkeskolen, så alle får en samhørighed og følelsen af, at skolen er et fælles projekt. Det har skubbet sig de sidste årtier og bevæget sig over i en mere dialogbaseret tilgang. Man skal ikke være bleg for at lytte til forældrene, de kender jo deres børn. Vi i skolen kender måske børnene fra en anden vinkel, og på den måde kan man sammen få et mere helt billede af det enkelte barn og kan dermed bedre tilrettelægge det rigtige forløb.

Helle Kjærulf er freelancejournalist

Trane Skole & Børneby

Trane Skole & Børneby blev etableret i forbindelse med strukturændringer for skole- og dagtilbudsområdet i Varde Kommune i 2018. Det består af tre skoler og to dagtilbud: Tistrup Skole, Labyrinten (specialafdeling), Thorstrup Skole samt Sig Børnehave (Børneby) samt Horne Skole og børnehave (Børneby). Trane Skole & Børneby har omkring 500 elever og cirka 70 pædagogiske medarbejdere.

Ud over den øverste skoleleder består ledelsesteamet af en souschef og fire afdelingsledere.

Diplomuddannelse med 100% fokus på skoleledelse Ledere på skoleområdet har i disse år en helt særlig opgave, som består i at løfte elevernes læring og trivsel samtidig med, at en lang række forandringer skal realiseres.

Derfor har Professionshøjskolen Absalon udviklet en særlig diplomuddannelse, som er 100% målrettet ledere på skoleområdet.

Uddannelsen henvender sig til alle ledere på skoleområdet og arbejder bl.a. med Hvordan man sætter en tydelig retning for skolens udvikling Hvordan man styrer ressourcerne og sikrer en ansvarlig og stabil drift Faglig ledelse, herunder hvordan man understøtter et godt teamsamarbejde Hvad ledelse er, og hvem man er som leder Lederens rolle, muligheder og betydning – fra politiske mål til elevernes læring.

Tæt koblet til hverdagen

Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne problemstillinger og dilemmaer. Undervejs prøves nye ledelsesformer og tiltag af i praksis.

Og drøftelserne både i og uden for undervisningen giver masser af konkret inspiration med hjem.

Praktisk information Undervisningen foregår som udgangspunkt på Professionshøjskolen Absalons campus i Roskilde, men for at styrke netværksdannelsen indledes næsten alle moduler med et 2-dages internat på et konferencested.

Uddannelsen tager i alt 2½ år.

Læs mere på phabsalon.dk/skoleledelse Online åbent hus 10. maj 2022

Guide

Af Malene Mølgaard

8 ledergreb til at få mere bevægelse i skolen Drenge bevæger sig mere end piger og yngre elever bevæger sig mere end de ældste.

Det viser rapporten “Bevægelse i skoledagen” fra 2020. Af rapporten fremgår det også, at 84 % af skoleeleverne bevæger sig i mindst 45 minutter i løbet af en almindelige skoledag. Tæller man kun undervisningstiden med, falder tallet til 52 %.

Spørgsmålet er så, hvad tæller som bevægelse i skolen? Skal eleverne have sved på panden og pulsen op, og skal det kun foregå i timerne? Tæller boldspil i frikvarteret med, eller at gå hen og hente en bog på biblioteket? Og hvordan får man indarbejdet bevægelse i elevernes skoledag – både i idrætstimerne, frikvartererne og som en del af den klassiske undervisning?

Ifølge Jesper von Seelen og Søren Smedegaard, der forsker i bevægelse, kan flere ting bidrage til, at lærere og pædagoger anvender bevægelse som et didaktisk og pædagogisk værktøj i skolen.

Skolelederne spiller en vigtig rolle i arbejdet med at integrere bevægelse i skolen. Indsatsen kræver både systematik og motivation fra skoleledernes side. Her giver de to forskere deres viden og inspiration til implementering af bevægelse i skolen ud fra en skolelederposition.

66 plenum | april 2022

1.

Sæt fokus på potentialet i frikvarteret Frikvarteret er det måske største af alle skolens bevægelsesarenaer uden for idrætsundervisningen. Og der er god grund til at inkludere pauserne, fordi mange børn i forvejen går til frikvarteret med stor energi og lyst til at bevæge sig.

Alligevel er en stor andel af børnene ikke aktive i frikvarteret. SDU-undersøgelsen, at eleverne bevæger sig 35 % af tiden i frikvartererne. Udfordringen er, at hvis frikvarteret sker uden involvering fra voksne, så er det de børn, der i forvejen bevæger sig meget, der også gør det her. Og de børn, som ikke bevæger sig så meget, vil højst sandsynligt ikke begynde umotiveret. Derfor bør både frikvartersaktiviteter og fællesskab understøttes af lærere og pædagoger, der sætter i gang og involverer sig – særligt i forhold til de elever, som har brug for alternativer til fodbold eller stikbold.

Det kræver en systematisk lederindsats at skabe en fælles forståelse af den måde, skolen gerne vil bruge frikvartererne og gøre dem til et aktivt rum, som alle børn kan deltage i.

2.

Fokuser mindre på helskole niveau, men hav øje for subgrupper Generelt opfordrer de to eksperter til ikke at hæfte sig for meget ved brede undersøgelser af børns bevægelsesniveau.

Mange skoler har indført masser af bevægelse, men det betyder ikke, at det fungerer lige godt i alle klasser eller for alle grupper.

For at undgå generelle konklusioner i forhold til konkrete elever eller klasser bør fokus rettes mod de mindre grupper, som er relevante på den enkelte skole. Eksempelvis pigerne, der i forvejen er mindst aktive, eller elever med ringe forældreopbakning, som opnår stor effekt af bevægelsesindsatser i skolen. I tidligere forskning blandt børn, der ikke bevæger sig så meget, fremgår det, at det er fordi, de ikke kan lide den gængse form for bevægelse, der er normen for frikvarterer og fælleslege i skolen, men kan typisk finde glæde i andre bevægelsesarenaer med heste, svømning og gåture. Orienter jer i forskningen og del erfaringer med andre, men endnu vigtigere: Kig på hinanden og de børn, I har i jeres skole. Hvor oplever I udfordringer med bevægelse? Er det i subgrupper i frikvartererne, eller har lærerne modstand mod at få bevægelse ind i fagene?

3.

Hav fokus på teori og fagbegreber også i de yngste klasser i idrætsundervisningen Idrætsfaget er oplagt til at indgå i de 45 minutters bevægelse. Men i takt med at teori og fagsprog bliver en integreret del af idrætstimerne, falder en del af den fysiske aktivitet i faget. Undersøgelser viser, at arbejdet med teori og fagbegreber næsten udelukkende sker i udskolingen, og det kan tage meget tid at finde en god rytme mellem teori og aktivitet. Derfor opfordrer forskerne til, at der på skolen besluttes at sætte fokus på teori allerede i de yngste klasser, men samtidig undgå at teori bliver en inaktiv del af idrætsfaget.

4.

Mobiltelefonen bør ikke være en del af elevernes frikvarter Bevægelses største fjende er for de fleste elever mobiltelefoner.

Et totalt forbud er ikke nødvendigvis den rigtige løsning, og mobiltelefoner kan være nyttige i undervisningssammenhænge. Men mobiltelefoner bør ikke være en del af frikvarteret!

Får eleverne frit spil, er der stor risiko for et inaktivt frikvarter.

Derfor er det vigtigt, at skolen har fælles mobilregler besluttet af ledelsen og/eller skolebestyrelsen, hvor eleverne tages med på råd, så reglerne ikke er op til den enkelte klasselærer. Stillingtagen er det vigtige, så pædagoger og lærere har en fælles politik at referere til. Og en væsentlig pointe er, at skolen tager stilling til alternativer, som kan sættes i stedet for mobiltelefonen.

5.

Vær opmærksom på forudsætningerne for at kunne implementere bevægelse i skolen Skab rum og plads til forskellige aktiviteter.

Det inkluderer at inddele skolegården i mange funktionelle rum, og sørg for, at de nødvendige rekvisitter er tilgængelige. Medtænk krat, buskads og udeområder, der kræver noget andet end sportslige kompetencer, og placer faciliteterne så tæt på elevernes klasselokale som muligt.

Jesper von Seelen Ph.d., docent, UC SYD

6.

Tal ind i bevægelsestiltag, som er understøttende for lærerens arbejde Motivation har afgørende betydning for, om lærerne giver sig i kast med bevægelse i undervisningen. De skal kunne se, at det virker og giver bedre resultater, end hvis de ikke benytter fysisk aktivitet og korte, kropslige pauser til at opnå læringsmål og opretholde koncentrationsevnen.

Implementeringen kan mislykkes, alt efter om bevægelse anses som et add-in, der understøtter lærerens arbejde, eller add-on i form af merarbejde i forberedelsen af den faglige undervisning. Har lærerne en oplevelse af, at bevægelse er noget ekstra oveni forberedelserne til undervisningen, bliver det en bremseklods.

7.

Husk på den helt særlige rolle, skoleledelsen spiller i forankring af bevægelse Der er ufattelige mange krav og forventninger til skolerne. Derfor afhænger succesraten i forhold til at opnå 45 minutters daglig bevægelse af, om skoleledelsen prioriterer det som et fælles ansvar og understøtter lærernes arbejde, eller om ledelsen lader det være op til den enkelte lærer at være ’privatpraktiserende.’ I så fald vil der være nogle, der gør det godt, mens andre giver op – eller prioriterer anderledes.

Skolens ledelse spiller en særlig rolle i forankring og italesættelse af bevægelse som en del af skolens identitet med en bevægelsespolitik a la: “Det er sådan, vi gør hos os, det er den slags skole, vi er”, som også beskriver, hvorfor skolen gør det. Og ved at prioritere resurser, tid og udstyr. Sørg for, at prioriteringen kommer til udtryk i skolens kultur helt ned til afdelings- og forældremøder, hvor bevægelse også er en del af dagsordenen.

Søren Smedegaard Ph.d., uddannelses- og forskningsleder på læreruddannelsen på Fyn, UCL.

8.

Sørg for den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejdere Kompetenceudvikling er et nøgleord, hvis bevægelse skal foregå systematisk. Det er en ledelsesopgave at sikre personalet kompetencer på bevægelsesområdet og sørge for at uddanne dem, der har svært ved det, samt videndele på skolen, så lærerne ikke løber tør efter fire brain breaks – korte aktive pauser indlagt i den stillesiddende undervisning, hvor kroppen aktiveres.

Undersøgelser viser, at viden om gavnlige effekter, kendskab til de politiske krav, og hvad der tæller med som bevægelse, har afgørende betydning. Eleverne kan også være dygtige medspillere, der kan få uddelegeret opgaven at komme med ideer til, hvordan man kan arbejde med bevægelse i timerne eller finde fem relevante brain breaks på nettet.

Find link til rapporten ‘Bevægelse i skoledagen’ på: www.skolelederforeningen.org/plenumlink

plenum | april 2022

67

a nme ld e lser Er overgangstid noget forbigående og noget, der bare skal overstås?

Nej, mon ikke der kommer flere overgangstider fremover, hvorfor temaet altid vil være aktuelt og vedkommende for ledere.

Denne bog er ikke mindre end en magiterning af en håndbog!

ORGANISATIONER I EN OVERGANGSTID

Knud Nordentoft Partner, cphfacilitation

Forfatter: Maya Drøschler Forlag: Dansk Psykologisk Forlag 668 sider — 750 kroner Her er en kæmpe klods af en håndbog – og den er alligevel aldeles brugbar og anvendelig. Den er bare nyttig og hjælpsom at have i reolen, på skrivebordet eller bare ved hånden!

Bogen kommer med otte dele med hver sine kapitler. De otte dele er: • Det danske arbejdsmarked og de nye ansættelsesformer • Strategi og strategiske udviklingsprocesser • Ledelse og forandringsprocesser • Organisationsformer og organisationskultur • Teknologi, data og analyse • Talenter i organisationer • Arbejdsmiljø og arbejdsglæde • På vej mod en ny dagsorden Så det ses, at vi kommer hele vejen rundt.

Ud over en introducerende og oplysende indledning er bogen desuden forsynet med et forfatterregister samt et udførligt register.

Bogen er kyndigt og sikkert redigeret af Maya Drøschler, og hele 34 meget kompetente og vidende bidragydere (inklusiv redaktøren selv) sørger for med hver deres værdifulde bidrag, og ud fra hvert sit ståsted, at inspirere os (læseren) til, hvordan vi kan gentænke vores egen forståelse af organisationen og dermed styrke grundlaget for at bringe den godt ind i fremtiden. Blandt bidragyderne nævnes her to håndfulde: Christa Breum Amhøj, Anne-Marie Dahl, Lars Bo Hansen, Helle Hein, Poula Helth, Steen Hildebrandt, Morten Svalgaard Nielsen, Betina Rennison, Anders Trillingsgaard og Lene Tanggaard, idet de resterende 24 andre bidrager med lige så kompetente og vedkommende bidrag.

I bogen beskrives konkrete metoder, tilgange, viden og erfaringer, som giver inspiration og mod til at lede organisationer og mennesker i en tid, hvor klassiske ledelsesmodeller og organisationsstrukturer er under opbrud.

Vi lever lige nu i en omfattende overgangstid, hvor nye forretningsmodeller, teknologier og indsigter om mennesket og jorden ændrer måden, vi leder og organiserer os på i vore organisationer både nu og i fremtiden. I bogen præsenteres vi for en rig mangfoldighed af perspektiver på den moderne organisation og betingelserne for at lave god ledelse i en overgangstid. Ligeledes præsenteres vi for en række megatrends herfra 2020’erne. Der gives eksempelvis bud på ledelse i forhold til bæredygtighed og til FN’s 17 verdensmål.

Den meget velskrevne håndbog, som også fra bidragyderne er fyldt med gode, velvalgte og lærerige illustrationer, har ambitionen om, at vi som læsere får en grundlæggende viden om, overblik over samt indsigt i alle ovennævnte forhold. Den henvender sig til topledere, mellemledere, konsulenter og HR-medarbejdere. Endvidere til studerende på diverse studier om ledelse og organisationer.

Håndbogen kan læses fra ende til anden eller bruges mere som et opslagsværk alt efter behov og ønske.

Lektørudtalelsen siger: “Trods det, at bogens indhold bygger på teorier og forskning, så er den praksisnær og meget anvendelig. Det er første gang, man i en og samme bog får præsenteret alle de mange facetter af det at bedrive ledelse.”

Det lykkes meget flot, hvorfor bogen stærkt kan anbefales til alle, som den henvender sig til. Endog en bredere kreds, idet man kunne forestille sig, at også bestyrelsesmedlemmer i større virksomheder og organisationer kunne have glæde af at læse håndbogen for bedre at kunne forstå den kompleksitet, det er at lede en virksomhed eller en organisation.

68 plenum | april 2022

FLERE FANTASTISKE FORBINDELSER Relationer og konstruktioner i læringsmiljøer Forfatter: René Kristensen Forlag: Dafolo 256 sider — 375 kroner “Flere fantastiske forbindelser og relationelle forståelser” er en antologisk selvstændig opfølgning på antologien “Fantastisk forbindelser i undervisning og læringssamvær” fra 2006.

Med bidrag fra Karl Tomm, Kenneth Gergen, Kjeld Fredens og Louise Klinge – for blot at nævne nogle af de mange fremtrædende forskere, teoretikere og praksisudviklere, der bidrager til antologien – hjælpes vi godt på vej i rækken af artikler. Disse omhandler emner som værdsættende undersøgelser, samskabelse, compassion, co-teaching, demokrati og professionelle relationer, hvor alle, der er ude på noget i pædagogiske sammenhænge, kan blive beriget i deres praksis af at læse de mange og varierede bidrag.

Antologien lægger særlig vægt på ideen om, at vi samskaber vores forståelser af både os selv og verden. Alt, hvad vi tilegner os, lærer vi i relation til nogen eller noget.

Bogen er en god kilde til inspiration til at udvikle pædagogisk praksis i egne kontekster, hvor du fra både teoretiske og praktiske perspektiver kan blive klogere og lade dig inspirere.

Når kvaliteten af relationer er så afgørende for kvaliteten af vores liv fra første færd, som det er påvist i nyere udviklingspsykologi, må det antages også at have en afgørende betydning for det samvær, vi indgår i, når vi lærer noget.

Vi er som mennesker dybt afhængige af disse relationer til betydningsfulde andre, som medkonstruerer vores viden og vores identitet.

Det er grundtanken at lade forskelligheden inspirere til nye tanker og handlinger i dette perspektiv og lade læseren udvikle “best practice” i egen kontekst.

Bogen retter sig bredt mod hele det pædagogiske felt som lærere, pædagoger, psykologer, konsulenter, lærer- og pædagogstuderende, studerende på pædagogiske diplomuddannelser, store dele af socialog sundhedssektoren og andre, der har lyst til at læse de spændende og inspirerende tanker fra pædagogiske personligheder fra Danmark, Norge, England, USA og Holland.

Bogen stiller ydermere spørgsmål til, hvor effektivt vores uddannelsessystem er til at forbedre vores elever og studerende til en kommende verden, som vi ikke engang kan forestille os. Men bogen hjælper os også på vej med ideen om, at fokus skal skifte fra at søge sandheder til at søge muligheder. Som Karl Tomm fortæller, at han fortsat træner sig i at blive bedre til at leve med forvirring og uvished, hvor det er hans måde ikke at være sikker på noget som helst. Hvor hans udvikling af rammer og modeller kan være med til at give mening og sætte struktur på hans uvished. For som han også konstaterer: “Tingene foregår i relationer mellem os, og ikke i hjernen”.

Malene Dreyer Pedersen Faglig leder, Dansborgskolen, Hvidovre

FOKUS Forfatter: Trine Kolding Forlag: Gyldendal 216 sider — 224,95 kroner Midt i min anmeldelse af Trine Koldings bog “Fokus” lander Sundhedsstyrelsens “Sundhedsprofil 2021” på mit bord. En undersøgelse, som blandt andet viser, at danskernes mentale sundhed er under pres og har udviklet sig negativt gennem de seneste år. Undersøgelsens resultater taget i betragtning gør bare, at bogen bliver endnu mere relevant.

Trine Koldings bog er et aktuelt indspark i enhver leder eller konsulents hverdag i den forstand, at den tager livtag på en af samtidens store udfordringer – nemlig evnen til at holde fokus. Eller måske nærmere evnen til at forebygge, at ens fokus ikke bliver forstyrret.

Forfatteren benytter sig af en klassisk opbygning i bogen, idet hun hele tiden veksler mellem egne eksempler, oplevelser og erfaringer kombineret med eksperters, fagfolks og teoretikeres perspektiver på emner som koncentrationer, tanker, søvn, hukommelse med videre. De faglige og teoretiske perspektiver er gennemarbejdet, og forfatteren virker til i høj grad at have sat sig ind i baggrundsmaterialet, som hun bruger til at underbygge sin argumentation.

Bogen er særlig relevant for ledere og konsulenter (og sikkert mange andre faggrupper), fordi forfatteren har truffet et valg om at krydre hvert kapitel med en række praktiske og håndgribelige værktøjer, som læseren vil kunne anvende i forskellige sammenhænge. Det kunne være for sig selv med et ønske om at ændre adfærd og vaner, og det kunne være i forskellige proces- og mødesammenhænge, at disse værktøjer ville kunne anvendes med stor relevans.

Bogen er tilpas forstyrrende og stiller en række relevante spørgsmål til den tid, vi lever i. Spørgsmål, som læseren helt naturligt kommer til at forholde sig til undervejs i bogen. De temaer, som læseren præsenteres for, “tvinger” automatisk til stillingtagen – om ikke andet så i hvert fald til refleksioner over, hvordan den enkelte indretter sit eget arbejdsog privatliv samt sit samspil med omverden.

Bogen kan bruges i mange forskellige situationer. For mange vil den være relevant som et værktøj til at tilegne sig ny viden og nye værktøjer. For nogle vil den være relevant som et forebyggende perspektiv i forhold til den måde, som den enkelte måske lidt uhensigtsmæssigt har fået indrettet sit arbejds- og privatliv på. Men den kan måske også hjælpe de ledere og konsulenter, som netop sidder i en svær situation og måske er blevet overmandet af for meget arbejde og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Du skal læse bogen, hvis du ønsker at udvide din horisont, skærpe dit fokus og læse en bog med en vis dybde skrevet i et sprog, hvor vi alle sammen kan være med.

God (fokuseret) læselyst!

Lars Lundgreen Konsulent, Center for Skole, Frederikshavn

Skolerejser med ro i maven Når du booker din skolerejse hos et rejsebureau, så får du en helt unik forbrugerbeskyttelse. Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser, til jeres rejsemål, så har du ret til at få pengene tilbage!

Kontakt en af vores erfarne rejserådgivere og få en snak om jeres næste skolerejse.

Sanne og Brian er dine rejserådgivere Nygade 5 7500 Holstebro

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Plenum_NY_198x122,5_tryghed_2022_marts.indd 1

Oplev Troll Aktiv

Oplev Berlin

Inkl. 3 overnatninger, færge t/r 4 valgfri aktiviteter og morgenmad

Inkl. 2 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.948

Fra kr.

848

sanne@alfatravel.dk - 96 10 81 31 brian@alfatravel.dk - 96 10 04 27

Se alle rejser på alfatravel.dk 29-03-2022 09:05:04

v i l d u a n m elde en bog e l l e r e t s pi l ?

Så ring til sekretariatet på tlf.: 70 25 10 08 eller send en mail til skolelederne@skolelederne.org Du kan vælge mellem bøgerne her på listen.

NY

Resiliens Fra robusthed til en dynamisk forståelse Dion Sommer

NY

Anmeldelser honoreres med to flasker vin samt bogen.

NY

NY

Ledelse af digital forandring Søren Hornskov og Sarah Grams Davy

Ordblinde elever Metoder, redskaber og øvelser Rikke Bundgaard

DAFOLO

DAFOLO

Evalueringsfeber og evidensjagt Kritiske essays til forsvar for fagligheden Steen Nepper Larsen

SAMFUNDSLITTERATUR

SAMFUNDSLITTERATUR

Empati i skolen Nicole Mirra

Det gode gruppearbejde Morten Samsø Schmidt og Malene Arp

Med flere sprog i klassen Line Møller Daugaard og Helle Pia Laursen

DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

ÅRHUS UNIVERSITETSFORLAG

Professionelle læringssamarbejder Henriette Duch

Datasans Dorthe Staunæs og Helle Bjerg, mfl.

DAFOLO

NYT FRA SAMFUNDSVIDENSKABERNE

Diversitet i uddannelsen Hvordan man effektivt når ud til eleverne David Mitchell

Ordblinde venlig skole Birgit Dilling Jandorf og Karl-Åge Andreasen

Bære- og væredygtige rum i skolen En bog om rummets didaktik Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup

Læringsrejsen Målorienteret undervisning i indskolingen Alice Olsen

DAFOLO

DAFOLO

Didaktiske ambitioner Alle elever med Per Fibæk Laursen

Didaktik i udvikling Torben Spanger Christensen og Nikolaj Elf m.fl.

HANS REITZELS FORLAG

KLIM

Nye design for undervisning og uddannelse Undervisning og læring Moocs – massive open online courses

Anvendelse af forskningsbaseret viden i skolen Terje Ogden

KLIM

DAFOLO

AKADEMISK FORLAG

Pædagogik for bæredygtighed og science i dagtilbud Stig Broström og Thorleif Frøkjær SAMFUNDSLITTERATUR

Utopier i arbejdslivet Mia Husted og Ditte Tofteng KLIM

Børn som deltagere i professionel praksis Mimi Petersen og Ida Kornerup Dialogisk undervisning Marie Neergaard DAFOLO

10 tanker om leg Helle Marie Skovbjerg DAFOLO

Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed Undervisning og læring Ane Qvortrup og Tina Bering Keiding DAFOLO

Spørgsmål og interaktion i klasserummet Emilia Andersson-Bakken DAFOLO

70

plenum | april 2022

ÅRHUS UNIVERSITETSFORLAG

Intensiv læring Relationer, Mestringsoplevelser og transfer Frans Ørsted Andersen, Lise Mølgaard, Tine Wåst og Lisbet Nørgaard DAFOLO

Den hybride skole Læring og didaktisk design, når det digitale er allestedsnærværende Birgitte Holm Sørensen og Karin Tweddell Levinsen KLIM

Flere fantastiske forbindelser Relationer og konstruktioner i læringsmiljøer René Kristensen m.fl.

DAFOLO

DAFOLO

DAFOLO

HANS REITZELS FORLAG

Fra fravær til fællesskab Gro Emmertsen Lund

Bæredygtig undervisning Suna Christensen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Skriv kort og godt En skrivedidaktik om brugstekster og fagtekster Bodil Nielsen HANS REITZELS FORLAG

Formålsdrevet uddannelse og undervisning Thomas R. S. Albrechtsen og Søren S. E. Bengtsen m.fl.

DAFOLO

Vi tror ikke – vi undersøger Hvordan systematisk refleksion driver fagligheden frem Nicolaj Eiler og Gitte Riis Hansen DAFOLO

Lige til at tage med i lommen Med serien Ledelse ligetil får du bøger i lommeformat, hvor aktuelle ledelsesudfordringer behandles kort og konkret.

N E TO P U D KO M M E T

PEJLEMÆRKER — EN GUIDE TIL DET PERSONLIGE LEDERSKAB Henrik Stockfleth Olsen

Hvordan kan du som skoleleder arbejde med dit personlige lederskab?

Din måde at lede andre på er tæt koblet til dig som menneske. Dine værdier, din personlighed, dit menneskesyn og ikke mindst dit etiske ståsted kommer nemlig til syne i dine konkrete ledelseshandlinger.

Bliv guidet af en af de bedste på feltet, og find frem til, hvordan du udvikler dit personlige lederskab.

LEDELSE AF DIGITAL FORANDRING Søren Hornskov & Sarah Grams Davy

Skolens digitale værktøjskasse er blevet større de seneste år, og i takt med at verden forandrer sig, ser vi, at de digitale muligheder udfordrer skolen som et fysisk mødested.

Hvordan navigerer I som skoleledelse i de forandringer? Og hvordan ændrer det jeres måde at tænke og udvikle jeres skole på? Bliv klædt på til at arbejde med, hvordan I ønsker, at netop jeres skole skal være.

LEDERTANKER ER DENNE GANG SKREVET AF EN GÆSTESKRIBENT:

l e d e rta nker

Vi kan og skal gøre noget for at fastholde og rekruttere lærere

V

i kender alle de grumme tal.

Der mangler lærere. Og der kommer til at mangle endnu flere. Derfor er vi nødt til at gøre noget drastisk for både at rekruttere og fastholde.

Men vi er også nødt til at fastholde de unge på studiet. De falder fra gennem alle årene, og det er nødvendigt, at vi kan præge nogle unge til at vælge bæredygtige kombinationer samt fag, de måske ikke turde kaste sig over og/eller har kendskab til.

I øjeblikket er vi nogle skoler på Frederiksberg, der med inspiration fra blandt andet Helsingør er i gang med at etablere et samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP) om et udvidet praksissamarbejde, hvor vi netop har fokus på det.

Men hvis vi skal lykkes med at fastholde lærere i gerningen og rekruttere til læreruddannelsen, så er der også brug for noget helt andet. Fra politikerne, forældre og lærere. Og fra os – skoleledere.

Som jeg ser det, er der grundlæggende brug for, at politikere for alvor viser tillid til, at vi – ledere sammen med lærere – kan udvikle skolen, og at politikerne lytter, før de lovgiver og derefter er tålmodige.

Der er også brug for, at nogle forældre ikke skriver i affekt. Lærerne skal primært bruge tiden til at planlægge god undervisning og ikke på at besvare beskeder på aula – eller grue for at åbne aula af frygt for, hvilke beskeder der tikker ind.

Og så er der brug for, at lærerne igen begynder at fortælle om alt det gode i lærerjobbet.

Jeg er godt klar over, at folkeskolen var anderledes engang, men vi vender ikke retur, og de sidste mange årgange har ikke været lockoutet,

72 plenum | april 2022

MAIKE RA AHAUGE Skoleleder på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg, en folkeskole med cirka 1.000 elever fordelt på to matrikler.

Maike har en diplomuddannelse i ledelse og har som forfatter skrevet flere skønlitterære bøger. I øjeblikket arbejder hun på en bog om samarbejdet mellem SFO-leder og skoleleder.

Maike Raahauge er optaget af skolens rolle i samfundet, de organisatoriske organer og elevernes demokratiske stemme samt om, hvad og hvordan vi samarbejder med forældre.

LEDERTANKER SKRIVES PÅ SKIFT AF:

så dette er deres virkelighed. Og lærerjobbet er meningsfuldt og vigtigt.

Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at vi får it-systemer, der bare fungerer og taler sammen. Det er en kæmpe kilde til frustration, at vi skal have gang i så mange platforme samt være afhængige af et kalender- og kommunikationssystem, der er så ringe.

Men jeg må også gribe i egen barm, for jeg foretrækker at have lærerstuderende i mit vikarkorps. Da jeg var studerende, valgte jeg også nogle gange erfaring (og penge) fremfor undervisning. Men ved at have dem i mit vikarkorps er jeg med til at udvande lærerstudiet. Det må kunne tænkes ind i samarbejdet med KP, så det bliver en fælles gevinst.

Forældre forventer også, at vi bruger læreruddannede med rette linjefag til længere vikariater. Det skal jeg kunne stå på mål for. Derudover må jeg prioritere at uddanne egne lærere til at have flere linjefag, for det kan både fastholde nogle og højne (tvær)fagligheden.

Mit personale skal også have træning i professionel, skriftlig og kortfattet kommunikation, så de kan håndtere forældre på aula.

Jeg skal også prioritere at skabe udviklingsmuligheder på egen skole og på tværs af kommunens skoler for de lærere, der ellers kun kan læse videre til en kandidat eller blive konsulent. Her skal vi være villige til at gå forrest – eksempelvis i et samarbejde med KP, der rækker ud over en praktik.

Vi kan ikke løse opgaven med rekruttering og fastholdelse alene, men vi kan gøre en forskel som skoleledere.

BENJAMIN EJLERTSEN Leder på Storebæltskolen

MERETE STORGA ARD Skoleleder på Vestermarkskolen

CHARLOTTE JUHL ANDERSEN Skoleleder på FunderKragelund Skole

Af Maike Raahauge JONAS FISKER Afdelingsleder Virum Skole

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & Spar er ejet af bl.a. Skolelederforeningen.

Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os.

Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

Hvad har Skolelederforeningen med dit valg af bank at gøre?

3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering.

Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Skolelederforeningen særligt favorable vilkår.

Giver det mening?

Ring 3378 1924 – eller gå på lsb.dk/skolelederne og book et møde.

* 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Skolelederforeningen og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Skolelederne_22.02_3%_Valg-A_220x300.indd 1

28.03.2022 13.39

PROFESSIONEL SPARRING Du får mulighed for professionel sparring med konsulenter, der har indsigt i og/eller mangeårig erfaring med arbejdet som skoleleder. Som medlem kan du til hver en tid henvende dig til sekretariatet og få rådgivning.

VEJLEDNING MED LEDERVINKLER Ring eller mail og få en snak om det at være leder i eller omkring folkeskolen, f.eks.: • dine arbejdsvilkår som leder • dine løn- og ansættelsesvilkår • dine tjenstlige forhold, herunder pensionsvilkår • arbejdstidsaftalen for ledere – eller lærernes?

• godtgørelse for merarbejde • folkeskolens styrelse og forvaltningsloven • SU/MED-samarbejdet • personaleledelse • udviklingssamtaler og konflikthåndtering • arbejdsskader • arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø • andre relevante emner fra lederens dagligdag

Brug “Min side” på www.skolelederforeningen.org til at tjekke og opdatere dine oplysninger.

SEKRETARIATET ER ÅBENT

HURTIG KONTAKT

MØD DE ANDRE SKOLELEDERE Følg med på:

Brug ved alle henvendelser venligst: Hovedtelefonen: Tlf.: 7025 1008 eller Hovedmail: skolelederne@ skolelederne.org

Mandag-torsdag: 9.00-15.00, fredag: 9.00-14.00.

Facebook Skolelederforeningen

HOVEDBESTYRELSEN Claus Hjortdal (formand) Dorte Andreas (næstformand) Lars Aaberg Mogens Brag

Politisk ledelse

Lise Ammitzbøll la Cour Lotte la Cour Torben Møller Nielsen Kristian Dissing Olesen

Politik og Kommunikation

Medlemsrådgivning og Forhandling

Marie Begtrup Kommunikationskonsulent mb@skolelederne.org

Carsten Ancker Konsulent cava@skolelederne.org

Mia Devilli Politisk konsulent md@skolelederne.org

Matilde Dahl Petersen Konsulent mdp@skolelederne.org

Jannick S. Mortensen Sekretariatschef jamo@skolelederne.org

Malene Lieberknecht Kommunikationskonsulent mali@skolelederne.org

Henrik Sloth Konsulent hs@skolelederne.org

Peter Cort Forhandlingschef / souschef cort@skolelederne.org

Carina Termansen Politisk konsulent ct@skolelederne.org

Nils Vilsbøl Konsulent nv@skolelederne.org

Claus Hjortdal Formand clhj@skolelederne.org Dorte Andreas Næstformand dora@skolelederne.org

Daglig ledelse

Administration og Drift Lone Skjold Henriksen Administrativ medarbejder lsh@skolelederne.org Jannik Brostrup Larsen Økonomisk konsulent jbl@skolelederne.org Sara Cadierno Pedersen Studentermedhjælper scp@skolelederne.org Frederikke von Wieding Studentermedhjælper fvw@skolelederne.org

74

plenum | april 2022

Twitter #skolelederOrg

LinkedIn Skolelederforeningen

Kom med på de sociale medier!

...og vær med i dialogen

LEG OG LÆRING GÅR HÅND I HÅND I TIVOLI MELLEMTRIN

INDSKOLING

Giv eleverne en introduktion til både designproces og -teori med undervisningsforløbet PH og lyset.

Tag din klasse med til den hjertelige fortælling om Dyrene i Hakkebakkeskoven den 19. maj i Glassalen.

UDSKOLING Lad dine elever træde i Herman Bangs fodspor med en beskrivende reportage fra Tivolis sansemættede univers.

KUN

99INKL.DKK PR. ELEV/LÆRER ENTRÉ & TURPAS

KUN

80 DKK PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ

“DER ER RIGTIG MANGE AF DE FORSØG ELEVERNE LAVER HERINDE, MAN KAN BRUGE DIREKTE I UNDERVISNINGEN.” Lærer, Ådalens Skole

LÆS MERE HER WWW.TIVOLI.DK/SKOLER