Kom godt i gang med
en ny folkeskole… Indledende ledelsesmæssige refleksioner
Et værktøj fra Skolelederforeningen August 2013
indhold 4 Tema A skolens faglige
niveau og mĂĽlsĂŚtninger
5 Tema B Folkeskolereformen
7 tema C arbejdstidsregler
9 Tema D omstillingsproces
10 tabeller
2
Kom godt i gang
Implementering af folkeskolereform
og nye arbejdstidsregler 2014 Folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler danner tilsammen grundlaget for en helt ny måde at tænke og organisere skolen på. Den kulturæn dring, skolen står over for, skal skabes i samarbej de mellem alle skolens parter, og det er skolens ledelse, der har ansvaret for at lede forandrings processen. Dette værktøj er udarbejdet som støtte og kilde til inspiration til skoleledelsernes forberedende arbej de, og det vil forhåbentlig medvirke til at give ledel sen et fælles ståsted og udgangspunkt for arbejdet. Værktøjet sætter fokus på, hvilke overvejelser skoleledelsen på den enkelte skole og i det kommunale skolevæsen med fordel kan gøre sig før den helt nødvendige inddragelse af medarbejdere og samar bejdspartnere. Med andre ord, så ledelsen er ”klædt på” til at lede og indgå i drøftelserne. Bemærk: Materialet er ikke en systematisk gennem gang af ændringerne af arbejdstidsreglerne og refor men, men giver anledning til ledelsesmæssige over vejelser i forhold til intentionerne i de nye rammer.
Intentionen med reformen er bl.a. at erstatte sty ring efter regler og processer med styring efter få, klare mål og viden om resultater. Der er et politisk ønske om, at skolen bevæger sig fra procesfokus til resultatfokus, fra fokus på undervisning til fokus på læring. Værktøjet tager derfor udgangspunkt i en kortlægning af skolens nuværende faglige ni veau og resultater for at danne en ”baseline” for udvikling af fremtidige læringsmål. Metode: Start med at udpege en tovholder for jeres arbejde. Tovholderens rolle er at styre jeres diskussion og sørge for, at I kommer igennem alle spørgsmål. Derudover skal tovholderen sørge for, at I løbende får noteret jeres svar på spørgsmålene. I bør afsætte min. én arbejdsdag til arbejdet med redskabet. Det er en god idé så vidt muligt at gen nemarbejde alle faserne i sammenhæng, så jeres diskussioner og refleksioner er i frisk erindring.
Om redskabet Redskabet består af i alt 4 temaer: • I tema A sætter I fokus på, hvordan I vurderer skolens nuværende faglige niveau, og hvilke mål I vil opstille for elevernes læring fremover. • I tema B sætter I fokus på, hvordan I vil udnytte folkeskolereformens bestemmelser til at under støtte jeres mål. • I tema C drøfter I, hvordan I vil udnytte de nye arbejdstidsregler til at understøtte jeres mål. • I tema D udarbejder I en handlings- og tidsplan for omstillingsprocessen med inddragelse af medarbejdere og skolebestyrelse.
En Ny Folkeskole
3
Tema A
Skolens faglige niveau og målsætninger 1. Hvordan vurderer I skolens faglige niveau?
2. Hvilke mål har I for skolens resultater?
A. 1.1. Beskriv, hvilke data mv. I anvender for at vurdere skolens faglige niveau.
Læs først nedenstående fakta om de nationale mål og diskuter derpå spørgsmålene.
•H vilke resultater, data, beskrivelser eller andre oplysninger inddrager I i jeres vurdering? Kan I med fordel anvende andre data? • Hvad holder I data op imod? (fx egne målsætnin ger, kommunale karaktergennemsnit, fælles kom munale vurderingskriterier etc.)
A. 2.1 Hvilke konkrete mål vil I sætte for elevernes læringsresultater?
A. 1.2. Analyser og vurder på baggrund af ovenstående skolens nuværende faglige niveau.
A. 2.2 Hvordan understøtter jeres mål de nationale mål, at alle elever skal blive så dygtige, de kan, og at betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til faglige resultater?
•H vordan fortolker I data? • Afspejler denne vurdering af det faglige niveau jeres generelle syn på skolens kvalitet? Hvis nej, hvori består forskellen? • Hvor skal I i særlig grad iværksætte initiativer for at forbedre skolens faglige niveau? (Konkrete mål formuleres under pkt. 2)
• På skoleniveau • På klasseniveau • På elevniveau
A. 2.3 Hvordan understøtter jeres mål de nationale mål om øget trivsel og tillid?
Fakta Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. 3 gennem respekt for professionel viden og praksis Der er formuleret fire nationale resultatmål: 1 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og mate2 matik skal stige år for år. 3 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4 Elevernes trivsel skal øges
4
Kom godt i gang
Tema B
Folkeskolereformen Læs nedenstående fakta om folkeskolereformen og diskuter efterfølgende spørgsmålene.
Fakta Der er formuleret tre overordnede indsatsområder: 1 En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2 Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3 Få klare mål og regelforenklinger Ad 1. Skoledagen opdeles i fagopdelte timer samt understøttende undervisning. • Tiden til understøttende undervisning skal tilrettelægges fleksibelt i kommunen, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen. Understøttende undervisning kan således varetages af lærere, pædagoger eller andre med relevante kompetencer. • Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. • Tiden til understøttende undervisning skal bl.a. omfatte gennemsnitligt 45 min. dagligt til motion og bevægelse. • Tiden til understøttende undervisning skal også omfatte aktiviteter, som tidligere lå i ”klassens tid”.
• Det er obligatorisk at tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp, men frivilligt om eleverne vil tage imod tilbuddet. • Folkeskolen og musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde, og kommunen skal i øvrigt sikre samarbejde mellem skolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv Ad 2. Der skal gennemføres initiativer, der skal sikre, at lærere, pædagoger og skoleledere har de bedste forudsætninger og kompetencer for undervisning og ledelse. Ad 3. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. • ’Fælles mål’ vil blive præciseret med henblik på, at målene understøtter skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. • Regler om fx klasselæreropgaven og dannelse af pædagogisk råd afskaffes, mens regler om valgfag og holddannelse mv. forenkles.
Hvordan kan I udnytte folkeskolereformen til at forbedre skolens resultater og understøtte jeres mål?
skole? (Se eksempel på forslag til revideret skoleuge på s. 10)
Det er tilladt at tænke ”ud af boksen”! Opstille vilde visioner og smukke billeder! Og efterfølgende kan I tage hul på de uddybende spørgsmål:
Ad 1.2 Drøft, på hvilke områder I kan have fordel af fælles tilrettelæggelse i kommunen, og hvor I ønsker frihed til at tilrettelægge den nye tid til understøttende undervisning på den enkelte skole.
Ad 1.1 Hvilke undervisningsstøttende aktiviteter ud over de lovbestemte kan I forestille jer på jeres
En Ny Folkeskole
5
Ad 1.3 Samarbejdet med andre aktører • Hvem skal I konkret samarbejde med? • Hvad skal I samarbejde om? • Hvordan gør I opgaver, roller og grænser tydelige i det samarbejde?
Ad 2. Drøft, på hvilke af nedenstående områder I især har et efteruddannelses- eller kompetence udviklingsbehov på jeres skole: •L ærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i • Inklusion • IT • Klasseledelse • Målstyret undervisning • Forandringsledelse • Andet
Ad 3. Drøft, hvorledes I vil sikre, at undervisningen planlægges, gennemføres og evalueres i henhold til Fælles mål, og hvorledes I vil følge op på arbejdet. • I forhold til elevplanen • I forhold til teamets/klassens årsplan • I forhold til skolens kvalitetsrapport
Reformen giver mere tid til ”fordybelse og anvendelse af varierede undervisningsformer, hvor alle elever – både de, der lærer langsommere, og de, der lærer hurtigere – kan få det fulde udbytte af undervisningen.” •H vordan forstår I begrebet undervisnings differentiering? • Hvordan vil I sikre, at der anvendes undervis ningsdifferentiering som bærende princip på skolen? • Hvordan forestiller I jer den strategiske ledelse af dette? (Kan I fx udarbejde en procesplan for implementering af undervisningsdifferentiering som bærende princip på skolen – hvordan års plan, elevplan/evaluering hænger sammen med denne proces?)
6
Kom godt i gang
Klasseledelse og trivsel • Hvordan kan I som ledelse understøtte dette? • Hvad skal der til for at kompetenceudvikle den enkelte lærer med henblik på god klasseledelse og øget trivsel?
Diskuter som afslutning på tema B, hvilke væsentlige refleksioner spørgsmålene har givet anledning til i forhold til ”En Ny Folkeskole”.
Tema C
arbejdstidsregler Læs nedenstående fakta om de nye arbejdstidsregler og diskuter efterfølgende spørgsmålene.
Fakta Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Arbejdstid: Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitligt 37 timer om ugen. Arbejdstiden beregnes for en normperiode på 1 år. Se skema på s. 11 vedr. arbejdstiden for skoleåret 2014/15. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Opgaveoversigt: Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Der er ikke centrale formkrav til denne oversigt, men det vil da være hensigtsmæssigt at gøre den skriftlig. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.
muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer. Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/ prioriteringer med den enkelte lærer efter behov. Undervisningstillæg: Der skal fortsat udbetales undervisningstillæg. Fortolkningen af, hvilke undervisningsaktiviteter der udløser undervisningstillæg, er uændret. Nuværende lokale lønaftaler bortfalder pr. 1.8.2014, men evt. lønmidler heri forudsættes genanvendt til gruppen. Hjemlen til at lave lokale lønaftaler bortfalder samtidig. Lokalaftaler om arbejdstid: Reglerne om arbejdstid kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler. Det er dog ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele arbejdet.
Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest
Skolelederforeningen anbefaler således et tæt samarbejde på skolerne om arbejdsopgavernes fordeling og tilrettelæggelse, men at man lokalt i kommunerne og på skolerne undlader kollektive og fagretsligt bindende aftaler, der fratager skolelederne det nødvendige ledelsesmæssige råderum.
1 Hvordan kan I udnytte arbejdstidsreglerne til at for bedre skolens resultater og understøtte jeres mål?
4 Hvilken proces skal I iværksætte for en succesfuld implementering?
2 Hvordan kan de nye arbejdstidsregler understøtte re formens intentioner og læringsmålene på jeres skole?
Det er tilladt at tænke ”ud af boksen”! Opstille vilde visioner og smukke billeder! Og efterfølgende kan I tage hul på de uddybende spørgsmål på næste side.
3 Hvilke muligheder og hvilke udfordringer ser I i de nye regler?
En Ny Folkeskole
7
Tema C
fortsat
Uddybende spørgsmål: 1 Hvilke mål har I for tilrettelæggelsen af opgaverne? 2 Hvilke principper, ønsker I, skal lægges til grund for fordelingen af arbejdet på skolen?
C. 1. Hvilke mål vil I sætte for anvendelsen af lærernes arbejdstid, så den bedst muligt fremmer elevernes læring?
•H vor detaljeret opgaveoversigten skal være. Fx kan der laves overordnede planer, som afdelings lederen, lærerteamet eller den enkelte lærer efter følgende selv udfylder? • Hvor håndfast opgavefordelingen skal være. Fx om der fast følges op på tidsforbrug, eller om læ reren/lederen meddeler, hvis der er ændringer? • Kontrol med arbejdstiden, herunder om man skal registrere arbejdstid, tilstedeværelse, mødetid el ler skal man måle ved opgavevaretagelse? Principper for opgavefordelingen kan fx omfatte
•H vilke konkrete mål vil I sætte for klasseteam samarbejdet? • Hvilke konkrete mål vil I sætte for samarbejdet mellem lærere og pædagoger? • Hvilke konkrete mål vil I sætte for samarbejdet mel lem lærere og faglige vejledere/ressourcecenter? • Andre mål?
•O m der skal tages hensyn til lærerens erfaring og kvalifikationer, opgavens art etc. • Om hovedprincippet er, at ledelsen tildeler opga ver, eller at lærerne byder ind • Hvilken vægtning mellem teamarbejde og enkelt lærerarbejde der tilstræbes
C. 2. Drøft, hvilke principper I ønsker, fremtidigt skal lægges til grund for fordelingen af arbejdet på skolen. Principper for arbejdstilrettelæggelsen skal bl.a. sikre, at der er sammenhæng mellem skolens mål og arbejdstilrettelæggelsen, at arbejdsbetingelserne er understøttende for opgaveudførelsen, at ressourceanvendelsen er hensigtsmæssig, og arbejdsmiljøet er godt.
Principper for kompetenceudvikling kan fx omfatte
Eksempler på elementer, der kan indgå i fastsættel sen af principper for arbejdstilrettelæggelsen:
rincipper for omfanget af undervisningsrelaterede P opgaver (fx forberedelse og efterbehandling, faglig ajourføring, samarbejde mv.) kan fx omfatte
Principper for planlægning og udarbejdelse af opgaveoversigt kan fx omfatte •H vem der planlægger og fordeler opgaverne. Fx hvornår det er den overordnede skoleleder, afde lingslederen, lærerteamet eller den enkelte lærer?
8
Kom godt i gang
•H ensynet til lærerkorpsets samlede kompetencepro fil kontra den enkeltes eller en enkelt gruppes behov • Hvilke former anvendes - kursusdeltagelse, erfaringsudveksling, læsekredse, ændring af arbejdsopgaver, supervision mv.
• • • • • • • • •
ærerens erfaringer og kompetencer L Elevernes forudsætninger Elevernes differentieringsbehov Antal elever Undervisningsform Undervisningsmaterialets tilgængelighed Fagets karakter og indhold Samarbejdsformer Andet
Tema D
omstillingsproces Principper for tilstedeværelse i skoletiden kan fx omfatte
Udarbejd en handlings- og tidsplan for omstillingsprocessen
•H vilke opgaver det giver mening at lade læ rerne udføre individuelt og evt. ikke bundet til skolen
Med udgangspunkt i jeres noter fra tema A, B og C:
Eksempel på procedure for drøftelse af principper for arbejdstilrettelæggelsen. Drøftelsen af principperne skal være indledt så tidligt, at det er muligt at afslutte drøftelserne i god tid, inden skoleårets planlægning går i gang. Det er ledelsens ansvar, at der tages ini tiativ til drøftelse af principperne, og at medar bejderne får mulighed for at blive medinddra get i udarbejdelsen af principperne. Principper for arbejdets tilrettelæggelse drøftes fx i skolens MED-udvalg efter oplæg fra skole ledelsen. Efter drøftelsen fastsætter ledelsen principperne, idet medarbejdernes og TRs synspunkter indgår i beslutnings-grundlaget. Principperne bør være nedskrevet og tilgænge lige for medarbejderne. Målet er, at der skal foreligge principper, som er kendte og accepte rede af medarbejderne.
• Hvornår og på hvilke områder skal der være truffet aftale om evt. fælles retningslinjer i kommunen? • Hvornår og på hvilke områder skal skolebestyrel sen inddrages? • Hvornår og på hvilke områder skal MED-udvalget inddrages? • Hvornår og på hvilke områder skal lærernes TR inddrages? • Hvornår og på hvilke områder skal den enkelte lærer/medarbejder inddrages? • Hvornår og på hvilke områder skal den samlede medarbejderstab inddrages? • Hvornår og på hvilke områder skal elevrådet inddrages?
C. 3. Hvordan forestiller I jer, at det vil være hensigtsmæssigt at registrere og opgøre arbejdstiden, således at lærerne får det korrekte undervisningstillæg udbetalt? C. 4. Drøft til sidst, hvilken procedure for fastsættelse af principper der vil være hensigtsmæssig at gennemføre på jeres skole.
En Ny Folkeskole
9
Tabel
over forslag til revideret skoleuge
Fag
Reform
1. kl.
2. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
Ekstra lektioner
Efter
+3
+2
0
+4
+4
+4
+4
0
Før
11
10
9
6
6
6
6
6
6
Efter
11
10
9
7
7
7
7
7
7
2
2
3
3
3
3
3
1
1
2
2
3
3
3
3
3
3
4
4
1
2
3
3
3
Dansk Engelsk 2. fremmedsprog Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Natur/teknik - Naturfag Geografi Biologi Fysik/kemi
Før Efter Før Efter
Musik Billedkunst Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab Valgfag Fagopdeling lektioner Timer til klassetid Understøttende undervisning
Kom godt i gang
1
1
2
2
2
2
2
1
1
2
2
2
2
2
1
1
1
Før
2
1
1
1
1
2
Efter
2
1
1
1
1
2
Før Efter Før
5
5
5
4
4
1
1
2
2
2
2
4
4
4
4
5
5
5
Efter
5
5
5
5
5
5
Før
1
1
2
2
2
2
Efter
1
2
2
3
2
2
Før
1
2
1
Efter
2
1
1
Før
2
2
1
Efter
2
2
1
Før
2
2
3
Efter
2
2
3
3
2
2
2
2
2
2
1
2
2
3
3
Efter
2
2
2
3
3
3
Før
1
2
2
2
1
1 1
Efter
2
2
2
2
2
Før
1
2
2
2
1
Efter
1
2
2
2
1
Før
2
4
4
3
Efter
3
4
4
2
Før Efter
2
2
2
2
2
Før
22
23
26
26
27
27
28
32
30
Efter
25
25
26
30
31
31
32
32
31
Før
1
0,75
0,75
0,75
0,75
1
1
1
1
7,7
7,7
6,75
6,0
5,0
5,0
6,2
6,2
7,2
3
3
3
2
2
2
3
3
3
21,1
21,8
24,5
24,5
25,4
25,7
26,6
30,2
28,4
30
30
30
33
33
33
35
35
35
Efter Før Efter Før Efter
Kilde: Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen, juni 2013.
10
9. kl.
Før
Heraf fx bevægelse Skoleugens lænde i klokketimer, inkl. pauser
8. kl.
Efter
Før
Idræt
3. kl.
Arbejdstid i skoleåret 2014/15 Aug. Sept. Okt.
Nov
Dec.
Jan
Feb. Mar. Apr.
Maj
Juni
Juli
Timer pr. dag
Samlet 2.701,00
Kalenderdage
31
30
31
30
31
31
28
31
30
31
30
31
7,4
Lørdag/søndage
10
8
8
10
8
9
8
9
8
10
8
8
7,4
769,60
Mellemregning
1.931,40
Søgnehelligdage
0
0
0
0
2
1
0
0
3
3
0
0
7,4
66,60
Samlet
1.864,80
§ 3: Eksempel på udregning af arbejdstid
Skoleåret 14/15
Aug. Sept. Okt. Nov Dec. Jan Feb. Mar. Apr.
Maj Juni
Timer pr. dag
Juli
Overført fra § 3
Samlet 1.864,80
1. Arbejdsdage 2. Dage med ret til fravær fx ferie
5
20
7,4
185,00
3. Afspadsering 4. Sjette ferieuge 5. Aldersreduktion 6. Kombination 7. Lejrskoler mv. 8. Rejsetid 9. Rådighedstjeneste 10.Tilkald 11. Frikøb Samlet effektiv arbejdstid
1.679,80
§ 7: Eksempel på opgørelse af arbejdstid
§ 7: Eksempel på antallet af dage, hvor der kan planlægges undervisning Skoleåret 14/15
Aug.
Sept.
Okt.
Nov
Dec.
Jan
Feb.
Mar.
Apr.
Maj
Juni
Juli
Dage
Kalenderdage
31
30
31
30
31
31
28
31
30
31
30
31
365
Lørdag/søndage
10
8
8
10
8
9
8
9
8
10
8
8
104
Søgnehelligdage
0
0
0
0
2
1
0
0
3
3
0
0
9
5 ugers ferie
0
0
5
0
0
0
0
0
0
0
0
20
25
Samlet
227
En Ny Folkeskole
11
KompagnistrÌde 22, 2 / 1208 København K / Tlf. 70 25 10 08