Nyhedsbrev april 2010

Page 7

Profil af en medlemsvirksomhed Henrik Færgegaard Funktionsleder Erhverv

henrikf@jyskebank.dk Tlf. 89 89 37 86

OSTHUSTORVET Ï KIVE LF ÓÔ ÓÔ ÎÒ ÒË

Brug for hjælp?

Hjælp til dig og din virksomhed

Professionel Erhvervsrådgivning Erhvervsafdeling Frederiksgade 6 7800 Skive 97 52 33 66 erhverv@sallingbank.dk www.sallingbank.dk

Thomas Heilskov Områdedirektør, Erhverv

Duddines Vævestue I en gammel staldlænge på Pikhedevej, lige i hjertet af Fur – og med udsigt til de store bakkedrag – har furboerne, gæster og turister siden 2006 kunnet besøge Duddines Vævestue & Museum, der er en kombination af butik, museum og tekstilværksted. I butikken sælger Duddine (der kun i officielle sammenhænge bruger navnet Lene Sørensen) udvalgte tekstiler af bambus (f.eks. tøj med ekstrem høj solbeskyttelse), mere end 60 forskellige slags garn – til både vævning, hånd- og maskinstrik, samt sytilbehør, lidt patchworkstoffer og ”næsten alt” i tilbehør til håndarbejde. Hun lægger stor vægt på, at de mange spændende garner og tekstiler er bæredygtige, økologiske og miljøvenlige (f.eks. bambus- og bananfibre) – og importerer derfor selv en stor del af dem for at kunne stå inde for den ønskede kvalitet. Duddine sælger endvidere udvalgt tekstilhåndværk (eget design såvel som andres), egne opskrifter samt sjove og spændende samleobjekter. Og apropos samleobjekter, så har Duddine i tidens løb samlet 20 væve i alle størrelser og i alle aldre. En del af vævene står i det åbne tekstilværksted, hvor de således indgår både som en aktiv og særdeles nutidig del af kursisternes arbejde og som museumsgenstande, som interesserede kan komme og se. Duddine har gjort sin hobby til sin levevej og føler sig meget privilegeret over at få lov at beskæftige sig med strikdesign og andet håndarbejde hver eneste dag – og tilmed have mulighed for at inspirere andre til at få gang i kreativiteten via håndarbejdet. For at udbrede kendskabet til håndarbejde og håndarbejdsteknikker af alle slags, arrangerer Duddine efter behov workshops, kurser og åbent tekstilværksted/strikkecafé, hvor interesserede kan komme og være sammen om den fælles glæde over håndarbejde, lære nyt eller måske få lyst til at til at genoptage en tidligere interesse. Furs fantastiske natur giver – sammen med idéer og forslag fra kunder og kursister – inspiration til at afprøve nye teknikker og anledning til at anskue tingene fra andre vinkler end de gammelkendte, hvilket betyder, at Duddines egen kreativitet hele tiden udvikles og finder nye veje. Hun konstaterer: -Turisterne synes det er spændende at komme til den lille ø Fur og få noget helt unikt, som de ikke kan få andre steder. Det gælder både bambustekstilerne, vores mange spændende garner, samlerobjekterne og mine egne håndarbejdsopskrifter, der er inspireret af naturen her på øen. Den store interesse for varerne i butikken er udslagsgivende for, at Duddine og en samarbejdspartner har seriøse planer om at udvide hjemmesiden www. duddine.dk med en webshop, så andre end besøgende på Fur får mulighed for at handle i Duddines Vævestue. Webshoppen forventes at blive etableret i løbet af året. I mellemtiden må kunderne fortsat besøge Duddine i ”Aladdins Hule” på Fur, hvis de ønsker noget ud over det sædvanlige indenfor håndarbejde og tekstiler.

Duddines Vævestue Pikhedevej 2, 7884 Fur Tlf. 7568 9057 duddine@duddine.dk www.duddine.dk

Nyhedsbrev nr. 2 | 7


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.