66
appliceret filosofi med formålet både at undersøge problemet omkring subjektivitet i videnskaberne og forsøge at lave intelligente artefakter. Kunstig intelligens opstod ud ideerne fra universel computation, hjernen som computer og digital computering med formålet at reproducere og/eller beskrive menneskelig tankevirksomhed, problemløsning og sprog.70
Figur 22. Paul Pangaros diagram over AI vs. Cybernetics Pangaro viser med dette diagram, hvordan de to områder adskiller sig gennem forskellige holdninger til repræsentation, hukommelse og især virkelighed og epistemologi. Om sandhed er noget der findes i verden uanset mennesket – korrespondensteori71 – eller om sandhed skabes igennem socialitet og relationer – socialkonstruktivisme eller kohærensteori72. Denne korte gennemgang har beskrevet cybernetikken som et felt, der er opstået ud af en mængde forskellige fagligheder, og som igennem dens udvikling har forgrenet sig ud til helt nye områder eller infiltreret gamle opfattelser. Herfra vil afsnittet præsentere nogle af disse forgreninger eller, med rhizomatisk terminologi, rodskud. Mand som maskine – kognitiv psykologi I et opgør med en tendens til introspektiv analyse af mentale processer så som psykoanalyse og behaviorisme, opstår der i 1960erne en retning inden for psykologien, der inspireret af computerens indtog undersøger mennesket som informationsprocessor i et forsøg på en mere videnskabelig tilgang til mentale processer. Psykolog Ulrich Neisser opfandt termen kognitiv psykologi og begrunder feltets opståen med følgende observation: ”Rather, it was because the activities of the computer itself seemed in some ways akin to cognitive processes” (1976 p.5) og: ”Some theorists even maintained that all psychological theories should be explicitly written in the form of computer programs.” (1976 p.6).
70 71 72
pangaro.com (1) - se kilde referenceliste p.87 SL - korrespondensteori p.335 SL - kohærensteori p. 313