Internettets rumlighed by sirid

Internettets Rumlighed -en reflekterende litteraturanalyse af spatielle forestillinger om internettet af Sirid Bonderup. dec. 2011

ABSTRACT: In this article I reflect on litterature concerning the spatiality of the internet. 24 articles are sorted by what they consider as constituting the spatiality of the internet: perception, sociality or language. I seek to investigate how spatiality has been used to conceptualize the internet, and reflect on why the 'internet as space' has been an ongoing discussion within several fields since the popular emergence of the internet several decades ago.

Er internettet et rum bare fordi vi kalder det ”cyberspace”? Det kan virke forældet at diskutere cyberspace og 'internettet som rum”, når selv ophavsmanden til termen ”cyberspace”, sci-fi forfatteren William Gibson i et nyligt interview finder den uddateret: But cyberspace is everywhere now, having everted and colonized the world. It starts to sound kind of ridiculous to speak of cyberspace as being somewhere else. Gibson (2011)1

Men fra internettets oprindelse, og dermed begyndelsen på vores beskrivelser af internettet, frem til nu, dukker det rumlige op ofte og i et utal af faglige og teoretiske konstellationer, også efter Gibsons cyberspace begreb af ham selv og andre er blevet dømt om ikke utidssvarende så i hvert fald irrelevant. Geograf Yi-Fu Tuan (1991) beskriver steders opståen som en narrativ-deskriptiv handling; at det er gennem sproget, vi ændrer vores omverden fra natur til sted. Hvis vi bruger hans argument, er stedet 'internettet' opstået gennem vores italesætning af kabelforbundne servere til et sted. I mit forsøg på at undersøge internettets rumlighed er sproget, i form af akademisk litteratur om emnet, også mit umiddelbare udgangspunkt. På baggrund af en analyse af 24 tekster af 19 forskellige akademikere, der alle behandler 1William Gibson interviewet af David Wallace-Wells i The Paris Review http://www.theparisreview.org/interviews/6089/the-art-of-fiction-no-211-william-gibson -hentet den 6/12 2011

internettets rumlighed, vil jeg lede efter hvilke forestillinger og opfattelser, der ligger bag. Hvilke slags rum og steder de italesætter internettet som og hvorfor de finder det relevant eller brugbart at undersøge netop rumlighed. Analysen er opbygget omkring spørgsmålet: Hvordan er rumlighed blevet brugt til at beskrive og konceptualisere internettet? •

hvilke begreber bruges?

•

hvilke opfattelser af internettet fremstilles?

•

hvorfor er der behov for at beskrive internettets rumlighed?

Den starter med metodeovervejelser, en kort begrebsafklaring og derefter først placeres og derefter diskuteres teksterne i forhold til tre forskellige syn på hvad, der konstituerer internettets rumlighed: sansning, socialitet eller sprog (figur 1). Disse tre syn er et forsøg på at simplificere teksternes mange forskellige definitioner, ofte inden for samme tekst, og de utallige teorier, de hver især inddrager, til et mere overskueligt framework for analysen. De tre syn i matricen er fundet gennem en ”nedefra og op” tilgang, som de tre tydeligst opstående temaer i læsningen af teksterne. Cirklernes Figur 1.

overlap giver mulighed for krydsfelter mellem de tre syn, da de ikke skal ses som stående i nogen form for udelukkelsesforhold til hinanden. Samtidig er der argumenter i teksterne, der falder uden for matricen, men ikke i større omfang end at de samme tekster også indeholder argumenter, der kan placeres i matricen. Modellen skal ses mere som et struktureringsværktøj end et forsøg på nogen form for konklusion omkring internettets rumlighed.

Metode og baggrund Valget at undersøge internettets rumlighed kan siges at have som fundament min baggrund inden for arkitektur med et strejf arkitekturfilosofi. Dette støttes af en observation af at rumlighed i

forskellige former blev ved at dukke op i de tekster om digitale medier og kommunikation, denne studieretning bygger på. Teksterne i analysen er udvalgt dels fra pensum og dels fra en bred litteratursøgning over flere akademiske felter. De fordeler sig hovedsagligt på fagområder som sociologi, kulturgeografi, medievidenskab, CMC og ICT med afstikkere til filosofi, lingvistik, geografi, cyber-jura og arkitektur i form af urbanisme. De 24 udvalgte tekster omhandler alle en form for undersøgelse, med efterfølgende definition, af rumlighed i forhold til internettet. Det er ikke et repræsentativt udvalg, men jeg har søgt at vise en bredde i forskellige udlægninger af rumlighed indenfor de sidste ca. 15 år og fra så mange relevante fagområder som muligt. Jeg er klar over at udvalget viser at jeg har en let forkærlighed for post-strukturalisme, mens jeg helt har fravalgt aspekter som rumlighed i online spil. Alligevel vil jeg argumentere for at tekstene viser et bredt omend komplekst billede af måder at undersøge internettets rumlighed og de teorier, der understøtter undersøgelsen. Jeg forsøger efter bedste evne at forklare de teorier, de enkelte forfattere bruger som argumenter, med det forbehold, at det er forfatterens fortolkning af teorien. Jeg er klar over at det er et uoverskueligt projekt for mig, især med en ikke-akademisk baggrund, at gå til bunds i hver enkel teori, og at det er helt uden for min rækkevidde at love et samlet overblik over omkring 3000 års teorier i adskillige fagområder, men jeg vil forsøge efter bedste evne at kradse i overfladen af de præsenterede teorier.

Begrebsafklaring Hvad i alverden er rum? Ikke et spørgsmål der har et klart svar. Wikipedia forsøger med den vage udmelding: ”Antages at være et 'noget', som er åbent for noget andet,” 2 hvilket stemmer udmærket overens med de analyserede teksters myriade af definitioner. Jeg vil lade analysen bringe disse definitioner i spil og blot understrege at internettet i al selvfølgelighed ikke er et rum i betydningen vægge af sten, vinduer af glas og døre af træ. Jeg bruger ikke ordene rum og sted som var de ensbetydende, men vælger at definere både rum og 2 http://da.wikipedia.org/wiki/Rum -hentet den 6/12 2011

sted som havende rumlighed. Begge ord har skalaer af betydninger, der rangerer fra det faktisk håndgribelige til det komplet uhåndgribelige. Sted har en tendens til at opfattes som et bestemt nedslag i menneskenes verden, dog ikke nødvendigvis den fysiske verden. At jeg anser stedslighed som havende aspekter af rumlighed, gør at jeg har medtaget tekster, der argumenterer for at internettet ikke er et rum, men et sted.

For nu delvist at vende tilbage til mit indledende spørgsmål om relationen mellem begreberne internettet og cyberspace, og at det overfladisk set er ordet ”space” i cyberspace, der legitimerer en undersøgelse af rumlighed. Dette vil jeg forsøge at arbejde mig uden om, ved at bygge min analyse på den forståelse at ordene internettet og cyberspace refererer til det samme fænomen. At cyberspace til dels også refererer til fænomener uden for internettet, er jeg klar over, men ser bort fra i det omfang teksternes brug af ordet cyberspace inkluderer internettet. Jeg har valgt at bruge ordet internettet som overordnet begreb for alt hvad der er, sker og gøres online, ikke kun de faktiske kabler og servere eller transporten af information fra en computer til en anden. En anden grund til at fokusere på ordet internettet er for at fravælge den del af cyberspacebegrebet, der beskæftiger sig med Virtual Reality teknologi og grafisk fremstillede tredimensionelle verdener, som for eksempel Second Life eller World of Warcraft, også selvom nogle af disse verdener befinder sig på internettet. Det er tydeligt i det udvalg af tekster, jeg har læst, at der ikke findes én definition på, hvad cyberspace er. Mange hælder mod, at det enten er som formuleret af Shields ”et generisk koncept for den forestillede 'verden indeni' computeren” (1998, p.9) eller lidt snævrere: et sæt af relationer til CMC (computer medieret kommunikation) (Nunes, 2006, p.XI) i forståelsen: der hvor CMC foregår. Når begreberne nu er nogenlunde på plads, vil jeg gå i gang med analysen af teksterne, det bliver ikke en systematisk gennemgang af hver enkel, men en sammenfatning af hvordan de tre syn

sansning, socialitet og sprog i min analysemode præsenteres på tværs af teksterne.

Rum gennem sansning Den første kategori af syn på internettets rumlighed, jeg tager hul på, er, at det er hvad kroppen og sanseapparatet oplever, der konstituerer rumlighed. Først vil jeg kort sammenfatte de tekster, der beskæftiger sig med geografiens, fysikkens og matematikkens rum. Ikke fordi de per definition er sansede rum, men fordi de fysiske og materielle rumbegreber lægger et grundlag for overhovedet at kunne undersøge rumlighed.

Internettets fysiske rumlighed – geografiske og matematiske rum Det er ikke til at komme uden om at internettet grundlæggende er situeret geografisk og materielt. Det er en fysisk forudsætning for brugen af internettet, at man tilgår det gennem kabler eller via sattelitforbindelser, og selv om det er et verdensomspændende netværk, er det ikke nødvendigvis jævnt distribueret geografisk. Geograferne Kitchin & Dodge går blandt andet konkret geografisk til værks i deres Atlas of Cyberspace (2001). De har samlet forskellige visualiseringer og kortlægninger af internettets geografisk rumlige udstrækning, men viser også hvordan rumlighed eller spatialisation kan bruges til at forklare internettets komplekse data- processer. Lidt mindre konkret bliver det, når filosof Rebecca Bryant (2001) gennemgår den klassiske fysiks rumopfattelser i relation til internettets rumlighed, hvor hun finder sammenfald med både Newton, Leibniz og Einstein. Årsagen til at jeg har valgt at gennemgå Bryants artikel grundigere end mange af de kommende, er ikke for at fremhæve den, men fordi jeg finder det nødvendigt at gennemgå disse rumopfattelser, der på mange måder er grundlæggende for vores kulturs forståelse af rum. En af de grundlæggende dikotomier i klassisk filosofisk rumopfattelse, beskriver Bryant som spørgsmålet om hvor vidt rum er en tom beholder, hvori objekter findes (Newtons rumlige absolutisme) eller om rum er relationen mellem objekter, og derfor ikke eksisterer, hvis der ingen objekter er (Leibniz' rumlige relativisme). Bryant bruger disse opfattelser til at diskutere, hvorvidt

cyberspace eksisterer uafhængigt af objekter i cyberspace eller om cyberspace er relationen mellem disse cyber-objekter (2001, p. 145-146). Hun fortsætter derefter til at inddrage Einsteins tid/rum kontinuitet for at påpege at afstande mellem punkter på internettet f.eks en PC og den server, hvorpå en hjemmeside befinder sig i højere grad er afstande i tid end i rum, når de afhænger af båndbredde og ikke kilometre (2001, p. 149-150). Nunes vinkler gennem et citat af fysiker Ken Hillis sit argument for at den nuværende opfattelse af internettets rumlighed rummer en sammenblanding af Newtons ”calculationally-abstracted” og Leibniz' ”experientially-centered” rumopfattelse (citeret i Nunes, 2006, p. 23) altså en sammenblanding mellem et abstrakt, matematisk beregnet rum og et rum der mere er baseret på oplevelsen af relationer. Nunes konkluderer efterfølgende at denne sammenblanding af rumopfattelser ikke tager højde for rum, som en oplevelse der består af både koncepter og materialiteter, hvilket tilsammen artikulerer og forøger rumlighed (2006, p.24). Det kan måske virke lidt misvisende at have givet dette afsnit overskriften fysisk rumlighed, når det ikke er muligt at generalisere matematikkens og fysikkens rum som fysiske i den materielle forstand af ordet. Der kan være ekstrem forskel på matematikerens og fysikerens rum, og hvad man ville kalde et fysisk rum i daglig tale. Men om ikke andet forsøger jeg med denne gennemgang af matematikernes og fysikernes rum til at pointere denne forskel.

Internettets visuelle rumlighed – interfaces og navigation At internettet, som det fremstiller sig i browseren på vores computerskærm, har en omend todimensionel, dog rumlig fremtræden, behandles næsten ikke i teksterne (undtagelsen er Gotved 2002, 2006). Navigationen mellem disse flade sider og den rumlige følelse som det giver brugeren at navigere fra en webside til en anden , nævnes af Jamet (2010) og Nunes (1995, 1999, 2006) dog ligger deres konklusioner i højere grad inden for det tredje syn, rum som sprog. Margaret Wertheim insisterer på, at på trods af skærmens todimensionalitet kan cyberspace ikke indeholdes af to akser

(1999, p. 222) Hun argumenterer for, at internettet og cyberspace er en tilbagevending til middelalderens dualistiske forståelse af rumlighed, hvor både videnskabernes materielle rum og det immaterielle, dengang religiøse rum, er indeholdt i virkeligheden, blot som to forskellige planer (Wertheim, 1999, p.227). Denne diskussion om virkeligt versus virtuelt kan minde om absolutisme overfor relativisme diskussionen. Den kan ophøjes til at være et nærmest religiøst spørgsmål og berøres på forskellige måder inden for alle de tre syn jeg har opstillet, her er det den lidt mere håndgribelige (!) perceptuelle vinkel, der stilles frem.

Internettets sansede rumlighed – perception og kognition Er det, mennesket kan opleve, per definition virkeligt og eksisterende? Dette er et spørgsmål, der har medført debat i tusindvis af år fra solipsismen og Platons hulelignelse til Kants a priori skemaer, og Descartes ”kogito ergo sum”. I forhold til rum, rejser det spørgsmål som: er rum noget indre i mennesket eller ydre i verden og kan vi siges at opfatte rum uden at sanse det materielt gennem kroppen? At svare på disse spørgsmål, er i mine øjne at beslutte sit eget standpunkt, frem for at tro at der er et korrekt svar. Dette gælder nok for langt de fleste spørgsmål om internettets rumlighed fremover i analysen, men at reducere dem alle til blot retoriske spørgsmål, giver ikke mulighed for at undersøge det interessante i, at så mange tager disse forskellige standpunkter og argumenterer for dem. Efter dette lille smut forbi denne artikels selvretfærdiggørelse, vil jeg prøve at udlægge de førnævnte standpunkter i forhold til en sanset rumlighed. Bryant (2001) og Tække (2002) berører begge Kants tese at rum ikke eksisterer som noget vi kan forstå, en ”ding für uns”, men som en ”ding an sich”, et a priori skema eller en slags brille gennem hvilken vi oplever verden 3. Begge fravælger dog Kants hypotese, der ellers meget enkelt ville forklare internettets rumlighed som en utilsigtet følgevirkning af, at vi mennesker simpelthen ikke 3 For reference se afsnittet om Kant på side 239 i Michelsen, K. , Klausen, S.H. & Posselt, G. (red.) (2008) Filosofisk Leksikon, Danmark Gyldendal

kan tage vores rum-brille af. Tække (2002) fravælger sit udgangspunkt i både Kant og de klassiske fysiske rumopfattelser, for en mere fænomenologisk tilgang hvor rum opfattes direkte, umiddelbart og umedieret af ”kropssubjekter”- en term han tager fra Merleau-Ponty (2002, p. 44). Gotved nævner også disse kropssubjekter, men som knyttet til den fysiske omgang med keyboardet, mere end til den rumlige helhed (2002, p.9). Annette Markham skærer også diskussionen ind til benet og konkluderer i sin etnografiske undersøgelse fra 1998 at hvad internetbrugere oplever online, er netop dét: oplevet, og derfor virkeligt for dem (1998). Den samme konklusion kommer Margaret Wertheim til, men hun lægger vægt på, at vi i høj grad oplever det gennem vores fysiske krop og hele det tilknyttede sanseapparat. Dette står i modsætning til Markham, der mener at det online liv opleves løsrevet af kroppen og rummer en delvis fornægtelse af den fysiske krop (1998 p. 59-60). Wertheim og Markhams uenighed kan ses delvist som et aspekt af forskellen på perception og kognition: oplever vi med kroppen eller med hovedet. Eller kan dette måske slet ikke adskilles, som i den brede psykologiske forstand af kognition4 hvor sansning er indeholdt i begrebet. Denne diskussion fortsætter cyberjurist Julie Cohen, hun lægger hovedvægten i sin argumentation på vigtigheden af at se internettet som det hun kalder ”embodied space” det kropslige rum i forståelsen det rum kroppen sanser (Cohen, 2007, p. 213). Dette lægger sig tæt op af Tækkes konklusion, at vi som krops-subjekter sanser Cyberspace som rumlighed, en anden rumlighed end den materielle, men rumlig alligevel. Hvor Tække lægger fokus på at denne anden rumlighed har teknologi som ontologisk basis (Tække 2002, p. 44) fører Cohen i højere grad diskussionen videre til næste syn, at disse kropsligt sansede rum er knyttet sammen i netværk af social karakter. Nunes peger videre mod begge de næste syn, især i hans insistering på at der ikke er ét cyberspace, men flere cyberspaces, der alle er kommunikative begivenheder (2006, p. 24). 4 For reference se afsnittet om ”kognition” på side 247 i Michelsen, K. , Klausen, S.H. & Posselt, G. (red.) (2008) Filosofisk Leksikon, Danmark Gyldendal

Rum gennem socialitet At det er det sociale, der konstituerer internettets rumlighed, går igen i mange af teksterne, enten som præmis for overhovedet at undersøge rumlighed, eller som konklusion på hvad der konstituerer rumlighed. Sociospatialiteten kan siges hovedsagligt at finde sted i de dele af internettet der rummer social interaktion. I 90'erne var det hovedsagligt i nicheprægede chatrooms, mailinglister og diskussionsfora, mens det sociale de sidste 8-10 år med det såkaldte web 2.0, har gjort sit intog på næsten alle fronter af internettet. Disse sociale rum beskrives i teksterne over flere skalaer, jeg forsøger at dele dem op i makro-beskrivelser af hele netværssamfundet, meso-beskrivelser af relationer og interaktioner samt mikro-beskrivelser af sociale steder i individets og individernes personlige oplevelse.

Internettets makro-sociale rumlighed – netværkssamfundet På makro-socialt niveau er Manuel Castells en af de kendteste internet og samfundsteoretikere, hans opfattelse af internettet kan ikke siges at være rumlig i sig selv. Castells placerer internettet som den teknologiske basis for det postindustrielle netværkssamfunds organisation (2001 p.1), struktureret af hvad han kalder et ”space of flows” (2000, p.13), en global sammenbinding af steder til et netværk næsten uafhængigt af deres geografiske placering. ”Space of flows” kan ses som et rum i samme forstand, som verdensrummet er det rum alle stjerner og planeter findes i, eller Newtons teori om rum som beholder. I Castells syn kan denne løsrivelse af steder fra en geografisk kontekst ikke forstås uden at se, at også tiden har løsrevet sig, han kalder dette ”timeless time” både en fortætning og en de-sekventialisering af tid. Ligesom jeg sprang let hen over Einsteins tid/rum kontinuitet, vil jeg også springe let henover denne tid/rum fortætning, ikke fordi den på nogen måde er irrelevant, men for at holde fokus på rum. Både Cohen (2007) og Nunes (1999, 2006) tager fat på Deleuze og Guattari's ”smooth and striated 9

space” begreb til at kigge på internettets strukturelle rumlighed. At det ikke ligefremt er det mest tilgængelige begreb, løser Nunes ved, gennem hans lingvistiske fokus, at knytte dem til to fremtrædende metaforer for internettet: ”surfing the web” og ”cruising the information superhighway” (2006, p.15-17). Når man surfer på nettet fremstår det som ”smooth space”, en fri, ureguleret flade man behersker, mens at køre på informations motorvejen er ”striated space”, et regelbundet rum hvor man kun kan følge de spor der er lagt. Disse to er ikke modsætninger, men aspekter af internettets rumlige struktur. På dette makro-niveau bliver rum en meget abstrakt og uovrskuelig størrelse, meget godt indfanget i Castells valg af titel på sit værk fra 2001: The Internet Galaxy.

Internettets meso-sociale rumlighed – Byer, interaktion og relationer Fra samfundsstrukturer skifter skalaen nu til noget der mere ligner bystrukturer. William Mitchel gør et, måske i bagklogskabens klare lys lidt fabulerende, forsøg på en direkte overførsel af den materielle bys aspekter til cyberspace i City of Bits (1995) 5 . Sociolog Stine Gotved argumenterer lidt mere forsigtigt for, at de færdigheder der kræves for at færdes i det sociale cyberspace trækker klare paralleller til byrumsforskningen. At i cyberspace er urbaniteten ”integreret i både human og spatiel forstand” (2000. p.72). Gotved finder byens sfærer: offentlig, lokal og privat, ligeledes intergreret i cyberspace. Det offentlige, lokale og private er, i byen som online, ikke nødvendigvis afgrænsede steder, men bestemte grader af adgang og relationer mellem de mennesker, der har adgang. Gotved (2002, 2006), Cohen (2007), van Es (2007) og Nunes (2006) fremhæver alle den franske sociolog og filosof Henri Lefebvres teori fremsat i ”The Social Production of Space” at rum er ikke bare sociale, men socialt producerede. Dette skel kan, med fare for oversimplificering, beskrives som at rum først bliver meningsgivende, når det tages i betragtning hvordan de opfattes, reproduceres og leves i, af mennesker i relation til andre mennesker. 5 Af Nunes kaldt ”the striated space par excellence” med Deleuze og Guattaris ord, (2006, p. 34)

Gotved arbejder i to tekster (2002 og 2006) videre med Lefebvres konceptuelle triade til undersøgelse af social produceret rumlighed: l'espace perçu, l'espace conçu og l'espace véçu (direkte oversat: det sansede rum, det formulerede rum og det levede rum). I Gotveds fortolkninger kan denne triade, ved en let omformulering, bruges til at undersøge den særegne rumlighed der opstår i det sociale cyberspace. Jeg vil fokusere på 2002 udgaven af modellen hvor perçu, conçu og véçu bliver til interface rumlighed, metaforisk rumlighed og social rumlighed. Ikke kun fordi det er en opdeling, der minder meget om den opdeling jeg har set og efterfølgende brugt i min tekstanalyse, og som også, i mine øjne, underbygger min argumentation for de tre cirklers overlap, men igen for at undgå også at skulle forholde mig til tid. Kort beskrevet bruger Gotved triaden som en mulighed for at tage hensyn både til hvordan internettets sociale rumlighed ligner og adskiller sig fra offline socialitet. Interface rumligheden er knyttet til den sociale rumlighed, der er ”synlig og selvfølgelig” (p.12) som den optræder på skærmen og interageres med af kroppen. Den metaforiske rumlighed er knyttet til repræsentationen af rum i form af itale- og iscene-sættelser, der til sammen skaber den virtuelle sociale rumlighed. At den sociale rumlighed også har sin egen distinkte plads i en model til analyse af social rumlighed kan virke som dobbeltkonfekt, men jeg bider mærke i at Gotved beskriver denne sociale rumlighed som havende utopiske elementer. At overlappet mellem den oplevede interface rumlighed og den levede sociale rumlighed altså mere er et utopisk potentiale, at vi i vores dagligliv udlever et ønske om hvordan denne levede sociale rumlighed kunne være. Karin van Es (2007) sammenligner i sin analyse af internettet Lefebvres ”l'espace véçu” med Focaults begreb heterotopia, der ligger tæt op af utopia, men omhandler rum der har dobbeltmening f.eks. både fysiske og mentale6, og Mark Augés begreb ”non-place” om identitetsløse rum (2007, p. 3). Hun argumenterer for at internettet som identitetsløst rum kun har den rumlighed, de enkelte individer læser ind i det og at dette tydeliggør at internettet er en rent social produktion. 6 Heterotopia forklares af Foucault i artiklen ”Of Other Spaces” fra 1984, en online version (hentet 13/12 2011) er at finde her: http://foucault.info/documents/heteroTopia/foucault.heteroTopia.en.html

Hvor van Es forkaster heterotopia til fordel for non-place begrundet i heterotopias mytologiske karakter, der står i modsætning til non-places måske mere nutidige forbrugerisme karakter (2007 p. 4), holder Cohen fast i heterotopia begrebet. Hun fokuserer på heterotopia som: ”et sted der har den besynderlige egenskab at være forbundet til alle ...andre steder” (egen oversættelse af Foucault, citeret af Cohen 2007 p. 214) Hun ser den som en mellemvej mellem hvad hun betegner utopiske og isotopiske syn på internettet inden for cyber-jura. De utopiske syn ser cyberspace som fuldstændig løsrevet verden, at internettet i alle henseender er et andet sted, mens de isotopiske syn ser det som en del af verden der ikke har nogen form for væsensforskel (2007, p. 212-214). Cohen ser heterotopia som muligheden for at sige at det er begge dele; at det er en del af verden samtidig med at det er et andet slags sted. At dette meso-sociale afsnit ikke nævner community som socialt rum, er jeg ikke helt klar over om jeg skal tilskrive at diskussionen om community online har været så gennemgribende de sidste 15 år at det ligger mere implicit i teksterne. Gotveds analysemodeller er for eksempel rettet direkte mod netfællesskaber (2002, p.1) og Wellman har også et rent community-fokus, men hans community ses ud fra nogle betragtninger, der gør jeg har valgt at behandle dem som mikro-sociale.

Internettets mikro-sociale rumlighed – individet og individerne Det kan virke lidt kunstigt, at udskille det enkelte individs opfattelse af en social rumlighed eller stedslighed, når den i høj grad er betinget af de andre individers eksistens, men jeg finder det interessant især i forhold til sociolog og HCI forsker Barry Wellmans udtryk ”networked individualism”. Wellman bruger termen ”networked individualism” til at beskrive en generel ændring i samfundsorganiseringen, han ser delvist foranlediget af internettets fremmarch, hans præmis er at internettet grundlæggende er et socialt netværk og at det i netværkssamfundet har erstattet den konkrete rumlighed, der tidligere har karakteriseret sammenbindende sociale aspekter af vores samfund så som byen og nabolaget. Vi er altså ikke længere organiseret i grupper, men er

individer med hver vores tilknytning til netværket og hver vores sociale netværk (Wellman 2001). Dette, finder jeg, kan ses som en slags beskrivelse af individets rolle i Castells netværkssamfund. Det er også en del af Wellmans argumentation, at det giver bedre mening at snakke om internettet som sted end som rum især for at undgå en falsk dikotomi mellem cyberspace og de fysiske rum. (2001, p. 248) Markhams Life Online (1998) er den eneste af de tekster jeg har valgt, der er ren etnografi og derfor tættere knyttet til individer i form af interview-subjekter. Hun undersøger disse individers oplevelse af livet i (CMC-baseret) cyberspace anno 1997-1998, og opdager at det sociale aspekt af de tekstbaserede MUDs er det der gør, at det føles for brugerne som et rigtigt sted, hvilket jo fint underbygger førnævnte tese at rum produceres socialt. Varnelis & Friedberg (2008) tager fat i, at vi inden for de seneste år i stigende grad tilgår internettet gennem mobile enheder. Internettets rum er nu et rum vi kan tage med ud i den sociale sfære, de bruger udtrykket ”tele-cocoon” (2008, p.22) om situationer hvor denne brug skaber et oplevet privat rum midt i et offentligt rum. De peger imod at vores sansning af sted er blevet en mobilitet frem for en stabilitet. (2008, p.39). Jeg ser i teksterne en opfattelse af, at den sociale rumlighed på internettet ikke bare indeholder alle de typer sociale rumligheder der eksisterer offline og flere til, men i lige så høj grad et ønske om ikke at lave en adskillelse mellem online og offline socialitet, da socialitet ikke er voldsomt væsensforskelligt alt efter om man er tilsluttet internettet eller ej (se bl.a Nunes, 2006).

Den distinktion, der også ses internt i Gotveds videreudvikling af Lefebvres triade til analyse af sociale rumligheder, bruger jeg til at skelne mellem internettet som socialt rum og som sprogligt rum. Det drejer sig om de to små præpositioner i spørgsmålet: er internettet et rum fordi vi snakker i det, som var det et rum, eller fordi vi snakker om det, som var det et rum?

Rum gennem sprog Er internettets rumlighed blot en arbitrær sproglig konstruktion eller er sproget så kraftfuldt at det i sig selv konstituerer internettets rumlighed gennem vores talehandlinger? Rumlige metaforer er gennem hele internettets levetid blevet brugt i daglig tale, og næsten halvdelen af teksterne behandler disse metaforer som havende en klar rolle i konstitueringen af rumlighed, især Adams (1997), Cohen (2007), Coyne (2005), Jamet (2010), Mitchell (1995) og Nunes (1995,1999,2006) men også Gotved (2006) og Graham (2011). Der er dog ingen bred enighed om, hvilken rolle det er, metaforerne spiller; skaber de aktivt rumlighed (Nunes, 1999) er de et værktøj med politiske konsekvenser (Graham, 2011), er deres relation til rumlighed arbitrær og bruges kun fordi vi endnu ikke har lavet et 'rigtigt' ord (Adams, 1997), eller er det en grundliggende svaghed i mennesket at måtte beskrive ting i rumlige metaforer (Coyne 2005). Det bliver hurtigt et filosofisk spørgsmål om hvorvidt sproget skaber eller blot simulerer rumlighed. I teksterne findes både argumenter for at internettets rumlighed blot er metaforer, i den forstand at de er baseret på en arbitrær similaritet med rum, men ikke en reel rumlighed, eller at de i højere grad er metonymer (Nunes, 1999) hvor en anerkendt egenskab ved fænomenet kan bruges til at beskrive fænomenet som helhed i lighed med hvad man i semiotikken kalder et indeksikalt symbol 7. At bruge rumlige metonymer kunne derfor (sat på spidsen) påstås at være et udtryk for at internettet rummer rumlighed.

Internettets italesatte rumlighed – rum som tale-handling En udlægning af metaforernes rolle er, at de absolut ikke blot er metaforer, men at vi gennem vores brug af dem og andre sproglige konstruktioner (så som spatielle præpositioner) 'skriver' steder og afstande ind i mediet og de dermed er med til at kortlægge og skabe et territorie samtidigt (Nunes 7 For reference se afsnittet om ”indeksikalitet”, side 217 i Michelsen, K. , Klausen, S.H. & Posselt, G. (red.) (2008) Filosofisk Leksikon, Danmark Gyldendal

1999). En term Nunes bruger til at forklare dette (1999, 2006) er virtuel topografi. Ordet topografi rummer i sig selv netop denne dobbelthed, da det både refererer til kortlægningen og det område det kortlægger. Disse, som Nunes kalder dem, performative tale handlinger, en form for ”speech-act” eller sproghandling, som formuleret af J.L.Austin 8, der kan tillægge sproget en skabende magt i forhold til at snakke om internettets rumlighed. I Nunes syn er disse illokutionære 9 talehandlinger grundlæggende for internettets rumlighed, en rumlighed han definerer som værende en kommunikativ begivenhed (2006, p. 12). Han udbygger dette ved at bruge Deleuze og Guattaris begreb ”order-words” (2006, p. 13), der i endnu højerer grad end de illokutionære talehandlinger understreger sprogets skabende magt. Nunes argumenterer gennem mange af de samme teoretikere, som blev beskrevet i afsnittet om rumlighed gennem socialitet, men forlader aldrig sin lingvistiske vinkel. Han snakker selvfølgelig ikke om sprog som var det fuldstændig løsrevet fra en social kontekst, men fokuserer på sproget i et felt, hvor det sociale og det sproglige i min analysemodel overlapper i en sådan grad, at de er uadskillelige. Selv Adams (1997) der ser internettets stedmetaforer som udtryk, der i høj grad bruges fordi vi endnu ikke har fundet de rigtige ord (1997 p.157), understreger at metaforerne er med til at forme vores opfattelse af internettet. I hans kritik kan dette medføre en reproduktion af samfundets undertrykkende magtstrukturer. Graham går ad samme kritiske vej og slår ned på brugen af metaforen ”the digital divide”, som han mener skaber et billede af, at der kun er ét cyberspace med én digital kløft, der kan overkommes ved at bygge én ”bro” (2011, p.). Han understreger at selvom vi lever i et netværkssamfund, er det ikke et netværk med en total eller jævn geografisk distribution, men at der i både stor og lille skala er mange forskellige digitale kløfter. Ligegyldigt om internettet har en rumlighed eller ej, så tyder noget på, at det har en betydning at vi snakker om internettets rumlighed. 8 For reference se afsnittet om”sproghandlingsteori”, side 450 i Michelsen, K. , Klausen, S.H. & Posselt, G. (red.) (2008) Filosofisk Leksikon, Danmark Gyldendal 9 Illokutionær = ytringsiboende ifølge ovenstående afsnit ”sproghandlingsteori” i Filosofisk Leksikon

Internettets metaforiske rumlighed – symbolsk og simuleret rum Et andet syn på sprogets magt, er at vi gennem sproget kan simulerer rum, der ikke findes. Dette kan i yderste konsekvens fører til, hvad Jean Baudrillard kalder hyperreality, at det virtuelle bliver mere virkeligt end det virkelige (i Nunes 1995 og Shields, 1998). Baudrillard har ikke selv nået at undersøge cyberspace, men den tidligste tekst af Nunes (1995) er opstillet som et gæt på hvordan han ville have grebet en sådan undersøgelse an. Nunes tager fat i hvordan internet metaforer, der knytter sig til rejse og bevægelse, er med til at kortlægge en cyber-verden, der ikke repræsenterer verden, fordi den er blevet til en verden i sig selv. Det virker dog som om Nunes har en mere positiv holdning til dette (jævnfør afsnittet internettets italesatte rumlighed) som skabelsen af noget nyt og virtuelt, der stadig er et aspekt af denne verden, i forhold til Baudrillards lidt dystopiske 'falske' simulerede verden. Richard Coyne fremstår som mit literaturudvalgs nok mørkeste stemme i hans påstand at internettets rumlighed er et resultat af at mennesket reagerer på uvante omgivelser ved at mime en rumlighed ind i dem. Hans definition af ”uncanny” eller det uvante ligger i forlængelse af Freuds ”das unheimliche”10 mens ”mimicry” eller mimen er taget fra den franske surrealist og sociolog Roger Caillois studie af insekters mimen af spatialiteter i deres omgivelser 11. Dette kan virke som et absurd udsagn, men han kommer dog til en interessant konklusion: ”virkeligheden virker til at være et bi-produkt af trangen til at repræsentere, ikke det repræsenterede objekt, og hvad er repræsentation andet end en sproglig udfoldelse” (Coyne 2005, p. 9) Dette er en måde at besvare, om sproget skaber eller simulerer rumlighed ved fuldstændigt at annullere spørgsmålet. Både Nunes Baudrillard læsning og Coynes argument kan siges at referere tilbage til, som allerede nævnt i afsnittet om sansede rum, at der er en klar uenighed om, hvorvidt det virtuelle er ikkevirkeligt eller om det mennesket og kroppen oplever er sandt, og at der derfor ikke er et 10 I Coynes fortolkning: ”certain unsetteling aspects of everyday experience” (2005, p. 5) 11 Roger Callois, “Mimicry and Legendary Psychasthenia,” i Minatoure, 7, 1935, hentet online 13/12 2011 (http://www.generation-online.org/p/fpcaillois.htm)

modsætningsforhold mellem virkeligt og virtuelt. Internettet hinsides rumlighed – ikke-sted, antispatielt og uden for rækkevidde At internettet ikke har rumlighed i den helt basale forstand -noget der har rumfang 12 håber jeg har fremstået tydeligt fra begyndelsen, og at rumligheds begrebet bliver bøjet i mange retninger, der adskiller sig fra vores hverdagsforståelse af rumlighed, har jeg forsøgt at vise i analysen indtil nu. Savat noterer med et citat af Jameson at internettets og det postindustrielle netværkssamfund generelle spatialitet ”er så nyt et konstrukt at vi simpelthen ikke har udviklet de konceptuelle evner til at forstå det endnu” (2010, p.429) Om ikke andet er de analyserede tekster i hvert fald meget grundige forsøg. Med dette vil jeg slutte analysen og efter en kort sammenfatning begynde en diskussion af, hvorfor internettets rumlighed er et felt det kan være interessant at undersøge.

Internettets rumlighed indtil nu - sammenfatning Et forsøg på en sammenfatning af beskrivelserne af internettets rumlighed som præsenteret indtil nu vil lyde cirka sådan her: På trods af internettets geografisk basis, er matematikkens og fysikkens rumformer svære at bruge om internettet, der hverken rigtigt er todimensionelt, tredimensionelt, absolut eller relativt. Opstillingen af virkeligt versus virtuelt som et modsætningspar er forfejlet, og Kants a priori skema løsning er heller ikke rigtig god. Rum -også internettets rum, sanses direkte, dog med uenighed om hvorvidt det sker gennem kroppen eller gennem bevidstheden. Internettets sociale rumlighed kan beskrives i flere skalaer, på makro-plan bliver det til et abstrakt rum, der beskriver sammenhænge og strukturer på galakse-plan. På meso-plan bliver det et socialt produceret byrum, der svinger mellem at være af en anden verden og i den éne verden vi har, men måske lander det som et heterotopia, der er midt imellem. På mikroplan kan det både beskrives hvordan individerne konfigurerer sig efter makro-strukturer, hvordan de oplever sociale rum på internettet og hvordan de kan gøre internettets rum mobilt. 12 Ifølge Politikens retskrivnings- og betydnings- ordbog (1999) 3.udgave (1) Politikens Forlag

Som sproglig rumlighed er brugen af spatielle metaforer om internettet fremherskende. De tilskrives stor betydning, men betydningen varierer mellem at de som talehandlinger aktivt skaber internettets rum, ikke skaber men påvirker vores opfattelse af internettets rum, eller blot simulerer rum.

Det er nok en lidt forenklende sammenfatning, men den opsummerer en stor del af de fremsatte argumenter, med så få ord som muligt. For selv i en den simple opsummering, ses det at der i teksterne behandles utroligt mange nærmest uløselige paradoxer: Hvad definerer om noget eksisterer eller ej? hvad er virkeligheden? findes vores oplevelser og tanker? Jeg fristes til at slutte min artikel her, med den generelle konklusion: Både/og. Det vil jeg lade være med, da mit formål jo ikke er at komme med en konklusion på alle (eller nogen) aspekter af internettets rumlighed, men at undersøge hvorfor disse forfattere har valgt at diskutere dette emne.

Diskussion Stadig opdelt i de tre syn på hvad der konstituerer rumlighed, vil jeg nu lede efter hvorfor, der mon er et behov for at beskrive internettets rumlighed.

De tre syn Hvad kan den opdeling, jeg i min model har foretaget, med henholdsvis sansning, socialitet og sprog som konstituerende rumlighed så bruges til, andet end at lægge en struktur ned over 24 meget komplekse tekster. Overfladisk kan man se, at nogle af teksterne holder sig hovedsagligt inden for ét syn, mens andre (især Cohen (2007) Nunes (2006) og Gotved (2002)) inddrager elementer fra alle tre. Man kan også se at lige meget hvilket syn, der er ens fokus, kommer man ikke uden om, at skulle forholde sig til paradokser af filosofisk karakter, men hvad er det, der gør, at de ikke fuldstændigt ender som uløselige filosofiske diskussioner? Min tese er at alle tre syn kan konstituerer rumlighed sammen og hver for sig. Dette er ikke ment som en konklusion, men som et

udgangspunkt for at undersøge, hvad disse syn bruges til i de forskellige akademiske felter. For jeg mener, at der må være en art forskel i hensigt, om man er geograf eller lingvistiker. Og er der en forskel på om det er en cyber-jurist eller en cyber-sociolog der læser Lefebvre? Flere af teksterne bruger samme teorier, men kan de bruge dem til det samme?

Hvor undersøger de fra I de indledende faser af denne opgave overvejdede jeg, om det ville være mest hensigtsmæssigt at dele teksterne ind efter fagområder, men det viste sig hurtigt at geografer, sociologer, kulturgeografer, kommunikationsforskere, medieteoretikere, jurister, HCI forskere, arkitekter, filosoffer, lingvister og blandinger af førnævnte ikke ligefrem var en opdeling, der affødte et overblik. I stedet vil jeg holde fast i de tre syn og undersøge hvad de bliver brugt til inden for de forskellige fagområder.

Hvorfor sansning? Det kan virke overflødigt at påpege, at vi som mennesker er materielle kroppe i en materiel verden, men det er et faktum at teknologien ikke endnu har muliggjort, hvad science fiction har spået: en decideret afskaffelse af kroppen til fordel for en ren digital væren. At fremhæve at internettet sanses som et rum, er at insistere på at indskrive kroppen og mennesket i mediet, som rigtige mennesker, ikke blot som avatarer og at indskrive internettet i den materielle verden. At især geografer, men også kulturgeografer, ønsker at undersøge internettets rumlighed kan sættes på spidsen som muligheden for at kortlægge ”uudforsket” land. Det er længe siden, der var hvide pletter på landkortene og internettet er et område, man ikke bare kan affotografere med sattelit. Men Kitchin & Dodges (2001) hensigt virker dog ikke blot til, at være et ønske om at gå i fodsporene på fortidens store opdagelsesrejsende, men i langt højerer grad at vise både hvordan internettet er

knyttet konkret til verdenskortet, og hvordan kartografens værktøjer kan hjælpe til at forstå hvordan dette komplekse digitale netværk virker. For at vende tilbage til mulige hensigter bag at fokusere på internettets rumlighed som perceptuelt konstitueret, er det et argument der bliver fremsat fra flere fagområder. Som forsker i medievidenskab kan Tække (2002) siges at være den der lægger størst vægt på den teknologiske basis for internettets rumlighed, som han mener gør at det er en anden slags rum end de geografiske rum. Ikke fordi kroppen er fraværende, men fordi dens muligheder for at handle er anderledes. Nunes (1999, 2006) og Cohen (2006) med deres henholdsvis sproglige og juridiske tilgang argumenterer anderledes for, at det måske netop er kroppens stadige tilstædeværelse i brugen af internettet, der gør det vigtigt at fokusere på at internettet ikke er et andet rum. Inden for cyber-jura har denne diskussion en yderst relevant position, for hvis internettet skulle være noget andet måtte det selvsagt også kræve en anden lovgivning. Cohen taler ikke for en anden lovgivning, men påpeger i tråd med Tække at den teknologiske basis spiller en rolle. I hendes syn er teknologien et regelsæt, der skal tages højde for i symbiose med den almindelige lovgivning. Nunes lægger vægt på, selvom hans grundlæggende fokus er sprog, alligevel at fremhæve at det materielle og eksperientielle er en del af det begivenhedsrum han argumenterer for at internettet er. I forhold til diskussionen om hvorvidt vi er ”embodiet” eller ”dis-embodiet” i internettets rum, ligger det i Markhams (1998) beskrivelse af dis-embodiment, at det rum hun beskriver i høj grad er et specifikt MUD rum, der opleves gennem en avatar, hvor Wertheim (1999) og Cohen beskriver et internet der i langt mere sømløs forstand overlapper med den materielle verden. Markham forsøger absolut ikke at forkaste oplevelser fordi de ikke er oplevet materielt.

Det kan siges om alle de tekster der argumenterer for, at vi sanser internettet som rumlighed, at de ønsker at lede vores opmærksomhed hen på at selvom internettet er teknologi, er det ikke kun

teknologi, det er menneskeskabt og menneske oplevet. Dermed sagt kan det godt være at internettets rumlighed er en virtuel rumlighed, men også virtuelle rum opleves gennem kroppen og at et fænomen er virtuelt betyder ikke, at det ikke er virkeligt eller at det på nogen måde er en andenrangsoplevelse.

Hvorfor socialitet? For en sociolog som Castells der arbejder på makro-niveau, i en sådan grad at han finder det nødvendigt at bruge udtrykket galakse, er det ikke internettets egen rumlighed der er i fokus, men hvordan hele samfundet og internettet som et produkt af dette samfund hænger sammen. Jeg antager at abstrakte rumbegreber, rum som i forståelsen 'verdensrummet', lige meget om man så vælger at kalde det ”netværkssamfundet”, ”space of flows”, ”the internet galaxy”, ”smooth & striated space”, ”heterotopia” og så videre, bruges i det samme ønske. Et ønske om at kunne forklare hvordan vores samfund hænger sammen, undersøge magtstrukturer, vise 'the big picture'. At dette ønske findes inden for områderne sociologi, kulturgeografi, jura og kultur og medievidenskab er nok ikke et overraskende fund, for som Kitchin & Dodge påpegede, ligger der i spatialisationer en måde at forklare det komplekse. At medtage Deleuze & Guattari's begreber smooth & striated space som både Nunes (1999, 2006) og Cohen (2006) gør, bruger de begge til at argumentere for at internettet som et rum ikke er enten regulerende eller frigørende for mennesker, men begge dele. Alle disse 'store billeder' af internettet viser i mine øjne ikke blot et ønske om at forklare, men også et ønske om at fremhæve internettets heterogenitet og farerne ved som forskere at undervurdere dets kompleksitet. Det kan være svært at skelne kulturgeografer og sociologer fra hinanden, når de diskuterer internettets sociale rumlighed, man kan nærmest sige at i det øjeblik en sociolog snakker om steder er hun kulturgeograf. Ikke at det er et problem, begge felter behandler relationer, relationer mellem mennesker og steder, og især hvordan relationer mellem mennesker skaber steder.

Socialitet i digitale rum opstår ikke bare ved at mediet giver muligheden, det kræver at mennesker udfører sociale handlinger. Stedsbegrebet og det at snakke om steder på internettet kan for sociologer bruges til at beskive, hvordan social interaktion også online netop skaber steder eller følelsen af sted for mennesker, og at disse steder kan undersøges med stort set de samme redskaber som geografiske steder. Brugen af Lefebvre på tværs af fagområder; Gotveds cyber-sociologi(2001, 2006), Cohens cyberjura (2006) og van Es' critical studies tilgang til kultur- og medie-videnskab (2007) virker til at tjene det samme formål, at understrege at rum er i en konstant tilstand af produktion og reproduktion. Netop dette fokus på reproduktionen af rum viser et felt med klart overlap mellem sprog og socialitet, når det fremhæves at reproduktionen er den talehandling at vi skaber rum gennem at snakke om dem. Arkitekt William Mitchell's værk City of Bits (1995) afslører en noget mere snæver hensigt i beskrivelsen af internettet; at sikre arkitektens rolle i forhold til det, da bogen blev skrevet i 1995, nye 'byggefelt' kaldet cyberspace. Han understreger dette med sin metodiske gennemgang af alle de aspekter af den materielle verden, arkitekter har været med til at forme og hvordan de, mere eller mindre direkte, kan overføres til aspekter af den digitale verden. Selvom Mitchell i modsætning til de andre forfattere har en tendens til at se internettet som noget markant andet, finder jeg at det er en relevant pointe, at der er er nogen, der skal designe, ikke en verden der kun består af bits, men en verden der også består af bits. Beskrivelserne af internettets sociale rumlighed virker til, underordnet hvilken skala det diskuteres i, at fokusere på produktion. At internettet er samfundsskabt og at internettet ikke har rumlighed men at det som rum produceres og reproduceres i samspil mellem mennesker. Nunes opsummerer dette meget godt, som en af sine hovedpointer: I have attempted to rethink space as an event produced by material, conceptual and experiential processes […this] reveals that cyberspace is indeed enacted in heterogeneous spaces of everyday life. (Nunes, 2006, p.46, min emfasis)

Hvorfor sprog? At internettets rumlighed i høj grad er et kommunikationens rum, er ikke svært at forestille sig, internettet er praktisk set netop det: et information og kommunikations medie. At en sociolog og en sprogforsker ser forskelligt på internettets sociale rumlighed kan stilles op som et 'hønen eller ægget' spørgsmål: kommunikerer vi fordi vi er sociale eller er vi sociale fordi vi kommunikerer? I teksterne virker det dog til at der mellem de to faggrupper er en udtalt gensidig erkendelse af komunikation som netop vekselvirkningen mellem sprog og socialitet. Det er hovedsagligt i diskussionen af sproglig rumlighed at internettet, som et fænomen der simulerer, underforstået forfalsker, dukker op. At virtuel og virkelig ikke i teksterne ses som et modsætningspar har jeg nævnt, men dikotomien opstår igen når virtuel og simuleret let kan opfattes som betydende det samme. Inden for et syn på rumlighed som noget sanset, virker det til at være forholdsvis let at argumentere for at virtuelt er virkeligt, mens det udfra en sprogligt eller måske især semiotisk vinkel bliver et tungere filosofisk spørgsmål at besvare. Det er selvsagt umuligt at skrive om internettets rumlighed uden at bruge sprog, men det skrevne ord, måske i mindre grad nu end før YouTube, må have en plads i et medie hvor tekst og teksbaseret kommunikation er nogle af hovedingredienserne. At en lingvist eller en sprogforsker nødvendigvis lægger vægt på sproget giver jo sig selv, men en sproglig tilgang påpeger også nødvendigheden af at være opmærksom på hvilke ord, det er vi bruger til at beskrive internettet. At metaforer er med til at forme ikke bare hvordan vi opfatter det, men også, som geograf Adams (1997) og informationsgeograf Graham (2011) påpeger, er med til at forme hvordan internettet og dets rolle i vores samfund udvikler sig. Når både geografer, sociologer, jurister udover sprogforskere fremhæver dette, må man sige at det får en vis vægt.

Hvorfor rum? At undersøge bare et enkelt af disse syn, kunne have været en opgave i sig selv, jeg er klar over at denne artikel gaber over en enorm mundfuld, men håber at have givet et, omend overfladisk, overblik. Internettet har for længst gjort sit indtog i nærmest alle aspektet aspekter af vores samfund og hverdagsliv, og som mit indledende citat af William Gibson også påpeger, i en sådan grad at vi ikke længere nødvendigvis ser det som noget andet. Jeg vil på ingen måde påstå at have fundet kilden til præcis hvorfor behovet for at diskutere internettets rumlighed er opstået. Overordnet vil jeg dog mene at det er et behov for alle artiklerne at understrege vigtigheden af ikke at forfalde til en teknologisk determinisme, at det inden for alle fagområder er nødvendigt ikke at se internettet som et udefra kommende andet. De forsøger med hver deres værktøjer at hjælpe os til at forstå fænomenet internettet. Der er noget der tyder på at det kræver aspekter fra alle tre syn, for at kunne komme til noget, der minder om en helhedsforståelse af internettet. Jeg ønsker ikke dermed at påstå at internettets rumlighed er netop denne helhedsforståelse, men mere at der findes et behov for at indtænke rumlighed, som et værktøj i den process, det er at søge en helhedsforståelse. At jeg gennem hele opgaven har accepteret at internettet har en rumlighed, er ikke så meget min personlige holdning, som en holdning, der accepterer, at hvis man kan skrive om internettets rumlighed, som alle de analyserede artikler gør, så tager jeg deres ord for gode varer. At jeg fra starten påpegede sprogets magt igennem Yi-Fu Tuans teori og samtidig har givet sproget sit eget afsnit, håber jeg ikke har virket som en forfordeling af dette syn. Men jeg anerkender min tilbøjelighed til at give Tuan ret i følgende udsagn: Language is important – indeed central – because humans are language animals, and language is a force that all of us use everyday to build, sustain and destroy. (Tuan, 1991)

Perspektivering En perspektivering må vist også indebære, at jeg anerkender hvor det er jeg kigger fra. Som dette citat af Mark Poster fint pointerer, har det stor betydning for ens konklusioner hvilken vinkel man betragter internettet fra: Put differently the internet is more like a social space than a thing, so that its effects are more like those of Germany than those of hammers: the effect of Germany upon the people within is to make them Germans (at least for the most part); the effect of hammers is not to make people hammers [...] but to force metal spikes into wood. (Poster 2001, p. 176-177)

Internettet er selvfølgelig mange forskellige ting, selvom jeg i denne opgave har set bort fra alle de ting internettet er, der ikke er et rum. Når det er på plads, så synes jeg dog at opgaven viser, at der er rigtig mange måder at snakke om internettet, som en form for rum på. At disse måder både kan bruges til at overskueliggøre denne komplekse digitale verden og til at pointere, at den ikke kan simplificeres ned til at være hverken noget separat, noget homogent eller uvirkeligt. Der er meget jeg har forenklet, for ikke at sige ignoreret, for at gøre opgaven overskuelig, men jeg vil alligevel afslutte med at perspektivere ud til nogle af disse ting.

Har internettets rumlighed nogen relevans for den enkelte internetbruger? Langt de fleste af teksterne undersøger internettets rumlighed med teoretiske metoder, helt eller delvist løsrevet fra direkte kontakt med brugerne af internettet, undtagelserne er Markham (1998), Gotved 2000 og til dels Wellman (2001) Selvom både Nunes (2006) og Mitchell (1995) i deres indledninger positionerer sig selv som internetbrugere, kan dette kun siges at være ét lille aspekt af at bruge situationelle metoder. Ville man kunne undersøge om rumlighed spiller nogen rolle for brugerne? Mit gæt er at Markhams strategi bygget på at interviewe brugerne af MUDs i deres MUD, ikke giver samme mening på for eksempel et Facebook, der er så tæt vævet sammen med brugernes daglige liv. Jeg finder det usandsynligt at kunne spørge direkte til denne rumlighed, som 25

jeg føler analysen har vist er et overodentligt komplekst begreb. Samtidig synes jeg at det virker som et, i hvert fald akademisk velegnet, værktøj til at forstå det komplekse internet i det endnu mere komplekse samfund vi lever i. At sproget måske kunne være et sted at starte en sådan undersøgelse, synes jeg allerede fremgår, af den vægt mange af teksterne lægger på metaforer. Ikke så meget på grund af deres rolle i at konstituere en rumlighed online, men fordi blandt andet metaforer kan vække vores opmærksomhed om hvordan vi oplever vores liv med og på internettet. Det er nu engang hovedsagligt gennem sproget at vi har muligheden for at beskrive vores sociale liv og vores sansede oplevelser. En hverdags anekdote jeg finder ret sigende for at det rumlige online stadigvæk er anderledes og relevant var da min veninde, efter at jeg havde været logget af Skype i en uges tid, påpegede at jeg ikke havde været til stede. At jeg i den uge, som de fleste uger, havde brugt adskillige timer dagligt foran computeren, logget på internettet, men at der lige var ét stykke software jeg ikke var logget på, ændrede min tilstedeværelse. Det må påvirke os som mennesker at vi ikke længere blot skal være til stede der hvor vores krop er, men finde en måde at fordele os ud over adskillige rum.

Baseret på lignende iagttagelser er mange, som for eksempel Varnelis & Friedberg, gået i gang med at undersøge om internettets rumlighed skifter karakter i takt med at vi kan tage det med os overalt. En anden vinkel jeg har funderet over er, især i forhold til den ikke så omtalte skærm eller interface rumlighed, om skiftet fra mus og tastatur til touchscreens, som den taktile måde vi interagerer med den digitale verden, giver os et andet forhold til rummet bag skærmen. At vi ser vores hænder direkte manipulere med digitale objekter ikke gennem klodsede Virtual Reality briller og handsker, men så intuitivt at børn på halvandet år kan betjene en iPad med større sikkerhed, end de kan spise deres mad med en ske. Giver dette os en mere rumlig fornemmelse af det digitale, eller er fraværet af begrænsninger som tyngdekraft og fysikkens generelle love for tydelig. Geograferne Kitchin & Dodge har her i 2011 udgivet bogen Code/Space, en undersøgelse ikke af

cyberspace, men af rumligheden i forhold til de koder der ligger bag software. At vi i og for sig aldrig oplever internettet direkte, men altid igennem et stykke browser software kunne også være en meget interessant vinkel at forfølge. Der ligger i disse koder arkitekturer og sprog, der for de fleste mennesker er så fremmede og uforståelige at de virker som netop af en anden verden. Dette kan ses i modsætning til internettet der efterhånden har fået en forståelig overflade og kan redigeres gennem WYSIWYG13 værktøjer uden at skulle knække koderne bag.

Postscriptum – en afsluttende bemærkning om tid Gennem artiklen har jeg, nok lidt abrupt nogle steder, afholdt mig fra at inddrage tidsbegreber i analyse og diskussion.14 Jeg ser dog en interessant mulighed for en eventuel senere udbygning af min analyse i spørgsmålet: Hvordan forholder de sig til den marxistiske tese at rum bliver tilintetgjort af tid? Flere af teksterne kritiserer denne tese (blandt andet Nunes 2006, p.37) og argumenterer for at rum stadig har sin berettigelse. Og selvfølgelig holder rum ikke op med at eksistere, men som det fremgår af analysen lægger mange vægt på rum som en konstant produktion og reproduktion, ikke noget der er, men noget der bliver til. Som geograf Doreen Massey i sin artikel ”Power-geometry and a progressive sense of place” påpeger, er der noget der tyder på, at det er nødvendigt at se på tid og rum samlet og ikke hver for sig: In other words, form is process. It is invalid in that sense simply to dichotomize between diachronic and synchronic, between time and space. (Massey 1993, p. 67)

13 What you see is what you get. 14 nok mest for at bevare den smule af mit mentale helbred, rumbegreberne ikke har haft held til at udslette

Litteraturhenvisninger: Adams, P. (1997): Cyberspace and virtual places i The Geographical Review, 87(2) p. 155. Bryant, R. (2001): What kind of space is cyberspace, i Minerva - An Internet Journal of Philosophy 5, p. 138–155. Castells, M. (2000): Materials for an exploratory study of the network society, i British Journal of Sociology, Vol. 51(1) p.5-24, Routledge Castells, M. (2001): The Internet Galaxy: Reflections on the Internet, Business, and Society. New York: Oxford University Press, Cohen, J. E. (2007) : Cyberspace As/And Space i Columbia Law Review, Vol. 107(1) p. 210-256, Georgetown Public Law Research Paper No. 898260. Coyne, R. (2005): The Digital Uncanny, i Spaces, Spatiality and Technology red. Turner, P. & Davenport, E. van Es, K. (2007) : The internet as non-place (upubliceret. http://www.karinvanes.com/wp-content/uploads/spacesofnewmedia.pdf hentet d. 6/12 2011) Gotved, S. (2000): Cyberspace som urban kontekst, Gotved, S. (2002): Rumlige dimensioner i det sociale cyberspace i Dansk Sociologi Vol 13 (4) Gotved, S. (2006): Time and space in cyber social reality i New Media & Society 8 (3) p. 467-486 Graham, M. (2011): Time Machines and Virtual Portals: The Spatialities of the Digital Divide i Progress in Development Studies July 11: p. 211-227 Jamet, D. (2010): What do internet metaphors reveal about the perception of the internet i Metaphorik.de ( http://www.metaphorik.de/18/jamet.pdf hentet d. 6/12 2011) Kitchin, R. & Dodge, M. (2001): Atlas of cyberspace, London: Addison Wesley Longman, Mitchell, W. (1995): City of bits- Space, Place, and the Infobahn, MIT Press Markham, A. (1998): Life online: researching real experience in virtual space, Rowman Altamira, Massey, D. (1993): Power-geometry and a progressive sense of place, i Mapping the Futures – Local cultures, global change, red. Bird, J., Curtis, B., Putnam, T., Robertson, G. & Tickner, L. London Routledge Nunes, M. (1995): Baudrillard in Cyberspace, i Style (29),, s. 314-327 (http://www.english.txstate.edu/cohen_p/postmodern/Technology/Nunes.html) Nunes, M. (1999): Virtual topographies-Smooth and Striated Cyberspace, i Cyberspace Textuality. Ed. Marie-Laure Ryan. Bloomington: Indiana UP,. Nunes, M. (2006): Cyberspaces of everyday life, Minneapolis: University of Minnesota Press, Poster, M. (2001): What's the matter with the internet? Minneapolis: University of Minnesota Press Savat, D. (2010) : (Dis)Connected: Deleuze’s Superject and the internet’ i The International Handbook of internet Research red. Hunsinger J. Klastrup L., og Allen M. Springer.

Shields, R. (1996): Introduction i Cultures of internet – Virtual Spaces, Real Histories, Living Bodies, red. Shields, R. London, Sage publications Tuan, Y. (1991): Language and the making of place: a narrative discriptive approach, i Annals of the Association of American Geographers, 81 (4) p. 684-696 Tække, J. (2002): Cyberspace as a space parallel to georgaphical space, in Virtual Space – Spatiality in Virtually Inhabited 3D Worlds, red. Qvortrup, L., Varnelis, K. & Friedberg, A. (2008): Place: The Networking of Public Space, i Networked Publics red. Varnelis, K. Cambridge Massachusetts, MIT Press Wellman, B. (2001): Physical Place and Cyber-Place: The Rise of Networked Individualism, i International Journal of Urban and Regional Research 25 (2) UK, Oxford Blackwell Publishers Wertheim, M. (1999): The Pearly Gates of Cyberspace - A History of Space from Dante to the internet, W. W. Norton & Company.