Ringsted Skomager - Afsluttende Hovedopgave 2020 - Multimediedesign

MULTIMEDIEDESIGN 2020 SINEM CIFT

HOVEDOPGAVE

FAKTA ARK

Afsluttende hovedopgave, 2020. Multimediedesigneruddannelse, Copenhagen Business Academy Lyngby.

Projekt titel: Ringsted Skomager

Studerende: Sinem Cift

CPH business e-mail: cph-sc204@cphbusiness.dk

År: 2020

Vejleder: Morten Rold

Klasse: l20mulb

Omfang: 54.892 anslag

Sider i rapporten: xx

Hjemmeside: https://ringstedskomager.dk/

Instagram: https://www.instagram.com/ringstedskomager/ Git: https://dev.azure.com/sinem-02/Hovedopgave%202020

1.1. KLIENT

Ringsted Skomager & Nøgle Service er en enkeltmands lokal virksomhed drevet i Ringstedet shopping center, Ringstedet.

Forretningen åbnede tilbage i 2016 og har siden haft en langsom udvikling. Udover skoreparation så udfører skomageren også nøglekopiering, skrædderarbejde, slibning, gravering m.m. Desuden

er det muligt at købe diverse skotilbehør, lædervare såsom punge, tasker og bælter og andre diverse ting som lightere og nøgleringe. Dog er deres USP værdi, dekorationselementerne og udstillingen ved forretningsruden som indebærer alt fra porcelænsfigurer til malerier og andre antikke genstande.

1.2. PROBLEMSTILLING

For at finde ud af hvad jeg skulle dykke ned i, i dette projekt, var jeg først nødt til at finde ud af, hvad der egentligt lå til grunde for butikkens manglende udvikling. Derfor valgte jeg at lave et interview2 med min klient. Da jeg ikke har haft mulighed for at interviewe kunder grundet til covid-19, fandt jeg det derfor lige så pålideligt at foretage et interview med ejeren af skomageren; da han til dagligt forinden krisen har stået på fronten og derfor ser og møder kunder hver dag.

Under mit interview fandt jeg frem til at det grundlæggende problem, var kundernes mangel på information om skomageri, og de services der tilbydes i butikken. Dette kom i forskellige former, alt fra den almindelige center-besøgende der ikke vidste at forretningen overhovedet eksisterede, til heste entusiasten som ikke vidste at hesteudstyr kunne repareres.

1.3. Problemformulering

Hvilke medier skal der tages i brug for at skabe større viden indenfor skomagerfaget, hvordan kan dette kommunikeres og på hvilken måde kan denne kommunikation udnyttes kommercielt?

1.4. AFGRÆNSNING

Grundet til covid-19 har jeg været nødvendigt at afgrænse opgaven således at elementer som har, nær kontakt med andre mennesker er blevet erstattet med noget andet. Dette vil både have betydning for analysedelen heriblandt interviews og design thinkingsprocessor. Derfor er alt research,

blevet desktop research. Interviews vil så vidt muligt foregå over telefonen så meget så muligt, og løbende test, såsom tænke højt test og andet vil ikke kunne foretages på normal vis. Undersøgelse af data vil derfor være noget jeg vægter højt og tager udgangspunkt i, i analysedelen.

1.5. VÆRKTØJER

I mit projekt har jeg gjort brug af en række forskellige værktøjer. Disse er både til grafisk arbejde, så vel som datasamling og kodning.

Jeg vil løbende gennem rapporten illustrere hvilke værktøjer jeg har brugt. Ved at tilføje nogle af de følgende ikoner i starten af hvert afsnit.

Rapporten er skrevet i Microsoft Office Word, men senere blevet samlet i Adobe InDesign, Således er alle illustrationer som er lavet til rapporten, er udført i Adobe illustrator.

Adobe XD

Adobe Illustrator

Adobe InDesign

Adobe Photoshop

Visual Studie Code

1.6. METODE

Som før nævnt, vil jeg bruge interviews til at præcisere klientens hovedproblematikker og beslutte, hvor fokus for projektet skal lægges.

I projektet vil jeg således, ud fra udkommet af interviewet, udvikle en række produkter, som vil tage udgangspunkt i min klients problemer. Her vil jeg så vidt mulig sørge for at vise alle faglige egenskaber som en multimediedesigner bør kunne.

1.6.1. Design thinking [1]

1.6.1.1. EMPATHIZE

I empathize fasen, vil jeg analysere og finde frem til hvad kerne problemet3 for min klient er. Dette vil skabe grundlag for opgaven, og hele tiden minde mig om hvad jeg skal arbejde hen imod.

1.6.1.2. DEFINE

I define fasen vil jeg undersøge hvem målgruppen for butikken er, dette vil ske både gennem desktop research, interviews og udformning af passende personaer, der kan hjælpe mig at skabe det rette indhold til klienten.

Desuden vil jeg også foretage en mindre databaseret undersøgelse på

konkurrenten, hvor jeg vil se på, hvor dan de, hvis de har, grebet lignende problematikker an på. Dernæst vil jeg undersøge på hvilken, hvis nogen, disse løsninger kunne være brugbare eller relevante i min klients tilfælde.

1.6.1.3. IDEATE

I ideate fasen vil jeg brainstorme udformninger af produkter, som jeg efter undersøgelse og præcisering af målgruppe og konkurrenter, blev inspireret til. I denne fase er intet vedtaget, eller fastlagt, og jeg vil såfremt bibeholde min interesse og forblive åben for alle slags idéer som kunne være med til at løse min klients problem.

Empathize Prototype Ideate

Test

1.6.1.4. PROTOTYPING

I prototypefasen vil jeg, på baggrund af min brainstorm fra forrige fase, forsøge at indsnævre løsningsmulighederne. Det er også her jeg finder de mere fokuserede idéer og bud på løsninger, samt deler dem med både offentligheden og min klient, så vi sammen kan finde frem til hvad der foretrækkes og hvorfor det foretrækkes.

1.6.1.5. TEST

I test fasen ville man typisk teste ens produkt og se om problemerne bliver løst. Hvis ikke dette er tilfældet vil man

derfor gå tilbage i processen og starte fra den fase man oplever, giver mest mening at starte fra. Dog vil det grundet til covid-19 vil det ikke være muligt for mig at teste dette på normalvis, derfor vil jeg i stedet bruge tid med min klient og høre om de føler at problemet bliver løst, desuden vil jeg også spørge medstuderende om deres tanker og refleksioner og sidst, men ikke mindst se om jeg vil kunne samle digitale data som ville være med til at vise om produktet har virket eller ej.

1.6.2. AIDA

Som markedsføringsstrategi vil jeg benytte mig af AIDA modellen som er en kommunikations model som ofte bliver brugt til at udforme reklamer annoncer eller lignende [2]. Dog vil jeg bruge det når jeg laver content til Instagram.

Dette vil jeg især bruge i mine carousel’er på instagram, hvor man kan bladre mellem flere billeder i en post.

AIDA kommunikationsmodel.

I attention fasen vil jeg lave noget som griber brugeren, det er også den første slide og den skal derfor fungere som en magnet, altså noget der tiltrækker brugeren, da jeg ønsker at fange dem og gøre dem interesseret til at gå videre.

I interest fasen vil jeg give noget mere information til brugeren, her er det vigtigt at være opmærksom på, at jeg ikke giver for meget information på en gang, da jeg ikke vil miste brugeren før de har været hele carousel’en igennem, men også, at der gives nok eller den rette information til, at de ønsker at fortsætte med at swipe.

I desire eller detail fasen som man nok nærmere vil kalde det, når man arbejder på instagram. Vil jeg sørge for at lære fra mig. Eller det vil sige, det er

nærmere min klient der skal lære fra sig i forhold til, hvad butikken tilbyder og hvorfor det er relevant for brugeren, hvorefter jeg skal finde en passende måde at formidle dette på.

Ikke alene er det med til at løse en del af problemformuleringen, men også i håb om at hvis folk ved mere, så kunne det være med til at de ville vælge at tage skomageren mere i brug i fremtiden og måske tilmed anbefale skomager services til de mennesker, de omgås med.

I action fasen, vil jeg afslutte carousel’en ved enten at stille et spørgsmål til brugeren eller give informationer om hvor og hvornår de kan finde Ringsted Skomager.

AIDA modellen, visualisering af fordelingen på en 10 siddet instagram carousel.

2.1. Hvad er problemet?

Grundet til covid-19 har jeg ikke, som også tidligere nævnt, haft mulighed for at gå ud og foretage interviews med kunderne direkte, eller have mulighed for at observere deres købsvaner, som man ville på normalvis. Derfor valgte jeg at foretage et interviewe med min klient for at finde frem til et problem som jeg kunne løse.

Når jeg ikke har haft adgang til kun-

derne, vurderede jeg, at et interview med skomageren selv ville være lige så pålideligt, da han hver dag forinden krisen, stod i butikken og havde direkte kundekontakt og derfor må vurderes til at være den, der har dybest forståelse af og kontakt til kunderne. I mit interview var der en række ting som jeg bed mærke i, dette var blandt andet:

• Kunder har en tendens til at blive overrasket når de finder ud af at der er nogle ting, og hvilke ting, som rent faktisk kan repareres.

• Førstegangsbesøgende påpeger ofte, at de ikke engang vidste, at der var en skomager i centeret. (Taget i mente, at den har eksisteret siden 2016)

• Kunder som har ridning som hobby, bliver ofte chokeret når de finder ud af at deres andet rideudstyr udover støvler også kan repareres.

Min klient nævnte også, at der er en række kunder som har sagt, at de er meget glade for at have en skomager i byen, dette sker især når de kommer for at afhente deres ejendele som har været indleveret til reparation. Det var samtidig også i lige netop disse kundeinteraktioner at min klient er

blevet gjort opmærksom på, at det, inden hans butiksåbning, var 10 år siden der sidst havde været en skomager i byen.

Dette har forårsaget at folk er blev tvunget til enten at rejse 15-20 km ud af byen for at komme til nærmeste

skomager, eller slet ikke tage erhvervet i brug overhovedet og det kunne derfor passende være en del af årsagen til, at butikkens kunder ikke kender til alle butikkens services og at centerets gæster ikke kender til butikkens eksistens; de har muligvis ikke haft brug for butikken og man kan forestille sig, at det derfor at lettere at overse den.

Han nævnte også, at han op til flere gange havde fået at vide, af de førstegangsbesøgende, at de havde hørt om ham fra en bekendt. Under mit interview fortalte min klient mig, at skomagerfaget har ændret sig meget gennem tidens løb. Før i tiden var skomageren en, som lavede sko fra bunden og det var et sted hvor man kunne få sine sko ordnet/pudset. Dog har skomageren været nødsaget til at udvide deres sortiment for at overleve de nye tider. I forbindelse med dette nævnte han også, at han, ligesom de fleste andre skomagere nu til dags, ikke selv bygger sko fra bunden, da masseproduktion af sko har tag-

et overhånd og det så er de færreste som ønsker speciallavet sko. Derfor reparerer han skoene i stedet og tilbyder en række andre produkter heriblandt, nøglekopiering, skopleje og tilbehør, lædervare som tasker, punge og bælter, gravering af dørskilte hundetegn osv. Selvom skomageri er et meget mandsdomineret fag på den måde at de fleste skomagere i Danmark er drevet af mænd, så afspejler det sig ikke i kundegruppen da jeg får at vide i interviewet at størstedelen af kunderne er kvinder.

Han har desuden også oplevet at interessen er steget i takt med at der er blevet postet på Facebook siden. Han påpeger, at de uger hvor der bliver postet oftere oplever han tendens til at der er flere i forretningen, dog nævnte han også, at han ikke ved om dette bare er tilfældigt, eller om det er kunder som faktisk holder øje på Facebook.

2.2. Målgruppeanalyse

Da jeg jo har været forhindret i at betragte kundernes indkøbsvaner og i at lave interviews har jeg valgt at bruge data som jeg kan finde på anden vis. Derfor har jeg foretaget desktop research som inkluderer statistikker fra Ringsted Skomagers Facebook side og interview med skomageren.

2.2.1. Facebook statistikker

Jeg valgte at undersøge dataene på Facebook inden jeg foretog interviewet, da jeg ville se om målgruppen på Facebook stemte overens med den som skomageren beskrev uden at være farvet af hans egen beskrivelse.

Dernæst har jeg kigget på de forskellige segmenter i Gallup Kompas [3].

Til sidst har jeg lavet en persona som vil være bygget på hvad jeg har fundet frem til i mine undersøgelser samt mine samtaler med klienten.

På Facebook har man mulighed for at se målgruppe statistikker for 3 forskellige grupper, dette beskriver de som “fans”4, “followers”5 og “people reached”6.

Billede af statistikker over ‘fans.’

4 Følger af siden som ser og interagerer, dette kunne være at synes godt om opslag eller kommenterer.

5 Er dem som følger siden, men som ikke interagerer med den.

6 Den gruppe folk som man når ud til som ikke følger siden i forvejen.

Jeg blev ikke vitterligt overrasket, da jeg fandt ud af at ‘fans’ og ‘followers’ var det samme tal, med det 1 % i forskel på fordelingen af mænd og kvinder. Men da tallene er estimeret og ikke en nøjagtighed vil jeg derfor antage resultatet for at være det samme eller i hvert fald at forskellen ikke er sig-

nifikant for min undersøgelse. Ud over dette regnede jeg også alle procenter sammen i søjlediagrammet hvor man kunne se at det fulde tal kom op på 97,543% og ikke 100%, derfor antager jeg at der må være en vis udfald af resultaterne som Facebook ikke oplyser, ikke ved eller ikke forstår korrekt.

Billede af statistikker over ’people reached’.

Billede af statistikker over ‘followers.’

HOVEDOPGAVE 2020

Da jeg kiggede på statistikkerne over de personer min klients facebookside og opslag nåede ud til og som ikke allerede fulgte siden, så jeg dog en langt anden fordeling, dette var især fordelingen i aldersgrupperne. Fordelingen var således at de 25 til 34-årige havde en større overvægt hos begge køn, med henholdsvis 20% hos kvin-

der og 12% hos mænd i forhold til aldersfordelingen hos ’followers’.

Jeg kiggede dernæst på hvor i landet målgruppen kom fra, da dette ville have en væsentlig betydning for om de også er relevante eller mulige fysiske kunder i forretningen, lige såvel som online.

statistikkerne ses det at både ‘fans’ og ‘followers’ geografiske placering begge har en stor overvægt i Ringsted, hvilket passer perfekt da forretningen befinder sig i Ringsted. Disse tal

ser dog langt anderledes ud, når man kigger på de personer, som butikkens side når ud til som ikke allerede følger dem.

På

Billede af statistikker over ‘followers.’

Billede af statistikker over ‘fans.’

2.2.2. Interview med skomageren

Dernæst tog jeg en snak med min klient, for at finde ud af hvem han mødte i forretningen. Jeg stillede nogle konkrete korte spørgsmål såsom, for eksempel hvilket køn og hvilken alder han havde observeret blandt kunderne i butikken. Dog fik jeg også en masse ekstra informationer, da min klient forinden Ringsted Skomager havde en skomager på Birkerød hovedgade, og han har derfor lagt mærke til forskellen af kunder i de 2 byer.

Min klient havde vurderet, at gennemsnitsalderen i hans nuværen-

de butik ligger mellem 35 til 55 år. Heriblandt er mange af dem børnefamilier, som desuden oftest handler sammen med begge forældre. Dertil vurderede han også, at hans kunder generelt var en del af det han vil betegne som arbejderklassen, da kunder nogle gange bliver set i deres arbejdsuniform, (maler, tømrer & landmænd) eller grundet den type sko som bliver indleveret til reparation. Skomageren nævnte i denne sammenhæng at han havde lagt mærke til, at da han havde forretning i Birkerød var det generelt flere finere sko fra den mandlige kunde-

Ringsted ligger stadig højest på listen, dog med København og Ishøj lige i hælene.

Billede af statistikker over ’people reached’.

HOVEDOPGAVE 2020

kundegruppe, som blev indleveret, og derfor kunne man godt mistænke, at der var flere kunder som havde en form for kontorarbejde i Birkerød end i Ringsted.

Dog var der ikke umiddelbart nogen forskel mellem de sko der blev indleveret fra den kvindelige kundegruppe i de 2 byer.

Da vi talte om prisklassen mellem de to steder fortalte skomageren mig en

2.2.3. Gallup kompas

Inden jeg kunne lave min persona, valgte jeg at tage de observationerne jeg har dannet mig samt til informationer jeg har tilegnet mig både fra Facebooks statistikker og interviewet med min klient, og sætte det ved siden af segmenterne som er klargjort og opstillet på Gallup Kompas. Dette gjorde jeg for at tjekke om jeg var på rette vej, og for at få endnu mere information som jeg måske ikke har fået fra de andre undersøgelser.

observation han havde foretaget sig. Han lagde meget hurtig mærke til at forretningerne i centeret generelt har mange tilbudsvarer, og det var noget som gik igennem absolut alle butikker. Selv centerets Føtex mente han havde langt flere tilbudsvarer end Føtex butikker i andre byer. – Man kan derfor mistænke at befolkningsgruppen i Ringsted kontra Birkerød, måske ikke har nær så høj årlig indkomst.

Her fandt jeg frem til, at det ’moderne-fællesskabsorienterede’ segment [4] passede tilnærmelses vis den beskrevet målgruppe.

Ud fra disse informationer både fra Facebook statistikker, interviewet og fra Gallup Kompas, byggede jeg en persona på 2 forskellige personer, som havde til formål at beskrive den type jeg mente var målgruppen for Ringsted Skomager.

2.2.4. Persona

Min persona er baseret på data indsamlet fra Facebook analytics, interview med min klient og fra Gallup kompas.

Bio

Sofie er 28 år gammel, bor i Ringsted og arbejder som materialist hos Matas, hun er færdig uddannet salgsassistent og har arbejdet hos Matas i nu 3 år. Hun elsker at arbejde med mennesker og føler hun gør en forskel ved at vejlede og hjælpe folk med helse og skønhed. Hun drømmer om en dag at blive butikschef i en Matas.

I sin fritid elsker hun at bruge tid med familie og venner. Hun er glad og frisk og er som altid med på de nyeste beauty og helse trends og holder sig dagligt opdateret på de sociale medier, her er instagram uden tvivl hendes favorit. Her følger hun både danske lige så vel som udenlandske sider og personer for at få alle de nyeste nyheder selv før det kommer til Danmark. Desuden bruger hun det også som et sted at søge inspiration fra og til at holde kontakt med venner og bekendte og ikke mindst som et outlet for hende at være kreativ, da hun fra tid til anden selv uploader billeder af produkter, hvor hun giver råd til beauty trends og skønhed.

Sofie bor til leje sammen med sin forlovede, Nikolaj på 32 år. De regner med at blive gift indenfor det næste års tid.

Navn

Alan Pedersen

Alder 50 år

Beskæftigelse

Pædagogmedarbejder

Bopæl Ringsted

Social Medier Facebook 100%

Bio:

Alan er 50 år gammel og bosat i Ringsted. I hans hverdag er han pædagogmedarbejder på en fritidsklub, hvor børn i alderen 9-17 kommer efter skole. Her bruger han meget tid på at aktiverer børn, med forskellige lege og desuden også en del tid i klubbens værksted hvor kan underviser børn og unge hvordan man kan lave simple ting ud af træ. Desuden bruger han også en del tid i klubbens spillerum, hvor han ikke siger nej til et spil Counter-Strike. Dog er det en varierende hverdag, da aktiviteter ændres med årstiden og teknologien også ændre sig. Derhjemme har Alan en kone og 2 børn i henholdsvis alderen 17, 19 år. Alan blev gift med sin kone da de begge var i deres slut 20’er.

Hans morgener byder på typisk dansk morgenmad, kaffe og et kig i lokalavisen, eller nyheder på tv’et. Efter arbejde nyder han at sidde foran computeren, hvor han generelt læser nyheder eller bliver underholdt.

Desuden er det blevet lidt af en tradition for Alan og hans kone, at tager i teater eller i biografen en gang om måneden.

2.3. Konkurrentanalyse

Da skomagerfaget er et uddøende erhverv, er der derfor ikke er så mange konkurrenter tilbage længere. Derfor er den direkte konkurrent ikke så truende, da den anden tætteste skomager til Ringsted Skomager ligger et

2.3.1. Website research

Her foretog jeg en desktop research

hvor jeg startede med at søge på ”skomager” og se hvad jeg kunne finde, af hjemmesider, gennem en organisk søgning. I starten af min søgning ledte jeg udelukkende efter danske skomagere, og gik først derefter videre til udenlandske, blandt andet for at se, om der var nogle tiltag, services eller lignende som jeg eller min klient kunne blive inspireret af og finde brugbart i vores videre (fælles) arbejde.

Jeg lagde mærke til, at udenlandske skomagere havde flere services online, hvorimod man i Danmark nok specificerer mere hvad det er man kan tilbyde som skomager. Dog var fællestrækket af hjemmesiderne at de

sted mellem 15 og 20 km fra denne butik. Dog ville jeg stadig foretage en research på forskellige skomagere7, for at se hvad der fungerer og hvad der ikke gør.

var gammeldags, forældede og desværre ikke superfunktionelle.

Jeg kunne dog godt se idéen bag en hjemmeside. Som jeg nævnte før, så var der et generelt ønske om at informer kunderne om butikkens ydelser på de danske skomagerhjemmesider. Dog var det svært for mig at vurdere hvor god en hjemmeside var, hvis ikke man kunne henvise til den på den ene eller anden måde hvordan ville folk så finde den og tage den i brug? Dog fandt jeg det svært at vurdere, hvor gode og effektive de forskellige hjemmesider var; hvis ikke man får henvist til den på den ene eller den anden måde, for eksempel gennem sociale medier, hvordan vil folk så finde den og tage den i brug?

7 Se bilag 1 (liste over skomager jeg har fundet)

2.3.2. Instagram research

Derfor valgte jeg at åbne Instagram og forsøge at søge på forskellige skomager virksomhed, i håbet om at få et bedre indblik i skomagerens verden og hverdag på de sociale medier.

Under denne søgen fandt jeg noget, der så væsentligt anderledes ud end på de tidligere søgninger omkring faget. Jeg fandt en masse forskellige kontoer, alt fra danske8 til udenlandske9 ,og generelt sås det, at skomagerne

havde flere følgere og mere engagement på deres instagram profiler end forventet ud fra tidligere søgninger på andre medier.

For at se nærmere på, hvad det er de her profiler formår i arbejdet med at interagere med kunder på sociale medier, har jeg valgt at gøre brug af to eksempler.

8 Se bilag 2 - list over danske skomager (instagram)

9 Se Bilag 3 - liste over udenlandske skomager (instagram)

I dette første eksempel ses en profil tilhørende en dansk skomager. På første billede ser man, at profilen har postet sammenlagt 52 gange, og har 130 følgere.

På billede 2 og 3 ser man et post som indeholder to billeder, som man kan swipe mellem (carousel). I carousellen ses først et billede af en sko før repa-

ration og således er det sidste billede et billede efter reparation og under billederne findes en kort beskrivelse af indholdet.

Jeg ville mene, at selvom billede beskrivelsen ikke er særligt så dybdegående, så har folk alligevel forstået budskabet alene ud fra billederne; opslaget har nemlig fået 19 likes.

I dette eksempel ser jeg på en udenlandsk profil fra en skomager i Rusland. På første billede ser man profilen, her kan man se at de har 345 posts og har 2485 følgere. De næste 4 billeder ser man de forskellige billeder som er inkluderet i samme post (carousel). Her ses der er en række billeder af samme sko fra forskellige vinkler og i forskellige stadier.

Selvom beskrivelsen under postet er på et andet sprog, føler jeg ikke, at der er behov for en beskrivende tekst, for at forstå, at dette er en ”før og efter” proces af en skoreparation som denne skomager har udført. Det ser også ud som om, at andre har forstået det, da

man ser en masse aktivitet på dette post. Udover de 136 personer som har ”synes godt om” opslaget, er der også folk som har kommenteret. Faktisk er det hele 17 personer, der har kommenteret på opslaget, hvilket er et spændende tal at kigge på, hvis man sammenligner det med de 19 likes (og 0 kommentarer) som det ovenstående opslag fra den danske profil havde fået.

Instagram er et brandgodt eksempel på et medie man kan bruge, hvis ens primære content og kommunikation kan vises i form af billeder, illustrationer, grafik med mere [5].

Profilerne havde mange billeder og så generelt mere moderne og opdateret ud og blandt disse instagram profiler,

2.4. Valg af medier

Selvom Facebook er det mest brugte sociale medie i Danmark, hos både mænd som kvinder [6], så tænkte jeg, at det kunne være brugbart, spændende og lærerigt at arbejde på et nyt medie, nu hvor min klient allerede havde en Facebook profil og ikke umiddelbart havde fået det rette eller optimale udbytte ud af dette. Hermed ikke sagt, at min klient skal droppe at være på Facebook, men at jeg i stedet vil forsøge at undersøge min klients muligheder for vækst gennem Instagram.

En af årsagerne til valget af Instagram er, at jeg forestillede mig at skomagererhvervet havde en masse potentiale for at kunne producere content i form

var der også et par enkelte af dem som havde linket til deres hjemmeside.

af billeder, grafik, illustrationer eller lignende, hvilket passer bedre ind i Instagram stilen eller “universet” frem for på Facebook.

Desuden har Instagram også den feature, at man kan dele alle opslag fra sin Instagram konto til sin Facebook konto; så selv hvis målgruppen ikke udelukkende fandtes på instagram, så har de stadig mulighed for at se samme content.

Derfor så jeg det som en oplagt mulighed at kombinerer de to medier da den ene var mere kommunikativ med målgruppen (instagram) og den anden var mere informativ (hjemmesiden).

Del konklusion:

Efter disse analyser, vurderede jeg at en hjemmeside med korrekte design valg og korrekt content opbygning, ville være et godt sted for kunder at kunne få en masse oplysninger og informationer heriblandt kontaktoplysninger, ydelser, prisklasser og lignende ting.

Desuden virkede Instagram som en oplagt måde hvorpå man relativt nemt og hurtigt kan markedsføre, opdaterer og kommunikerer direkte til målgruppen og ikke mindst som en god måde at refererer til hjemmesiden på.

I mit arbejde med at udvikle en hjemmeside til min klient og også producere effektivt materiale til hans sociale medier, synes jeg stadigvæk, at der var noget der manglede i forsøget på at binde de to ting sammen og få skabt en rød tråd.

Derfor valgte jeg at kigge på den helt overordnede røde tråd: Logoet. Jeg tænkte derfor, at jeg ville fremvise

3.1. Logo idéer

forskellige idéer på logo stile til min klient I håb om, at han ligeledes kunne se, at der var en mulig problematik i det nuværende logo og vi måske kunne finde et grundlag og retning for en mulig ændring. Dette ville give mig muligheden for at ændre firmaets visuelle identitet, og derfor binde alle produkter mere sammen. (logo, hjemmeside, social medie materiale osv.)

Jeg startede med at tage et kig på det gamle logo og vurderer hvad jeg synes der virkede og hvad der ikke virkede.

• For meget information (tekst)

• I mindre udgave eller på afstand er det svært at se hvad der står.

• De to forskellige sko i form af en lædersko og en højhælede sko var fantastisk idé da det var rettet til begge køn.

• Logoet virkede ret ufærdigt og virker identitetsløs.

Style pitch - western

Efter en lille research på ordet ‘skomager’ og ‘shoe cobbler’ på google, fik jeg hurtigt en god følelse eller fornemmelse af, hvilken stilart som skomagerfaget som regel hører ind under.

Retro / vintage og western, var det som man så meget på en organisk søgning og derfor tænkte jeg, at det ville være relevant at se nærmere på denne stilart.

ring sted SKOMAGER SKOM AG ER

Style pitch - Victoriansk

Jeg blev dog også meget inspireret af de antikke dekorationer i forretningen, som jeg tidligere nævnte var klients USP-værdi i forhold til konkurrenter.

De gamle antikke sager fik mig til at tænke på den victoriansk stil. Derfor valgte jeg at dette skulle være den anden stilart som jeg ville kigge nærmere på.

RINGSTED SKOMAGER

RINGSTED SKOMAGER RINGSTED SKOMAGER

Style pitch – minimlisme / flat design

Den tredje og sidste stilart som jeg valgte at kigge nærmere på i denne proces, var minimalisme/flat design. Det gjorde jeg for at komme med et helt andet udtryk end det man er vant til at se, når man søger på ordet ”skomager” og på den måde skabe noget mere blikfang og adskilthed samtidig med at det er noget, som jeg tænkte ville virke godt på flere platforme.

HOVEDOPGAVE 2020

Da jeg præsenterede disse 3 udkast til min klient, så han kunne få forståelsen af hvilke stilarter jeg prøvede at inkoporere, sagde han, at han lænede sig mest i retningen af bud nr. 1 – westeren, da han syntes det passede godt ind til erhvervet. Dog var han åben over for flere idéer, da han var klar over, at hans spidskompetencer ikke lå i logodesign og derfor stolede på min vurdering.

Selvom min klient som sagt var glad for det western retro look, så var jeg ikke helt solgt på idéen, fordi jeg følte, at denne stilart var over brugt i denne branche, og desuden ikke ville passe ind til den kvindedominerede målgruppe, som jeg havde fundet hos min klient. Jeg frygtede, at hvis jeg forsatte med denne stilart, ville det ende med at være mere en ulempe fremfor en fordel for forretningen, og noget der potentielt kunne hæmme forretningens udvikling - specielt i samarbejde med de nye tiltag i form af hjemme-

side og Instagram.

Med det i tankerne så var jeg heller ikke glad for det victoriansk udtryk, da jeg følte, at det var alt for feminint og derfor ikke ville passe da jeg følte at selvom dette ville passe godt ind med den kvindelige målgruppe, så ville det risikere at ekskluderer den mandlige målgruppe, som, selvom der er overtal af kvindelige kunder, stadig er en rimelig stor og vigtig del af kundebasen. Samtidig følte jeg også, at det afveg for meget fra stilen der generelt tilhører skomagererhvervet og den mandlige domination af dette. Det er også vigtigt, at min klient kan identificere sig selv, sin butik og sit arbejde i sit logo, hvilket kunne blive svært, hvis man valgte den victorianske stil i dette arbejde.

Derfor valgte jeg at tage nogle skridt tilbage og se min design proces fra ideate fasen igen.

3.2. Moodboard

Jeg tænkte derfor, at et moodboard ville være til god hjælp i anden fase af min brainstorm af logo idéer. Moodboardet skulle bruges til at illustrere alle de tanker jeg havde forinden blandt andet farver, stilarter osv. Desuden tilføjede jeg forskellige andre ting som

Logo idégenerering

I og med at jeg havde en klient som var meget åben for idéer, vidste jeg meget tidligt i min proces, at dette nok betød, at jeg ville redesigne firmaets logo.

Jeg valgte at gøre dette først og fremmest fordi jeg ønskede størst mulig kreativ frihed (inden for klientens grænser, selvfølgelig) under mit projekt, da dette således ville betyde, at der ikke var noget pres for at få nye produkter, som også vil blive præsenteret i projektet, til at passe ind med den gamle branding af firmaet.

Royal Copenhagen porcelænsfigurer, da dette er en af de ting jeg så meget på hylderne hos min klient. Og selvfølgelig sko, og materialer som læder og skind, da dette er noget som jeg også så meget hos Skomageren.

Til sidst ville jeg også mene at et re-design af firmaets identitet ville have en positiv effekt for firmaet selv, da kunder vil føle at firmaet er villig til at ændre sig med nye tider og ikke sidder fast i gamle tider og normer [7], og samtidig også at firmaet er et firma, der går op i, hvordan de ser ud, ud af til og ønsker at skabe den bedst mulige oplevelse, online som offline, for kunder og potentielle kunder.

Et re-design af det nye logo ville derfor give mig mulighed for at skabe ny visuel identitet for firmaet.

RINGSTED SKOMAGER

RINGSTED SKOMAGER

RINGSTED

SKOMAGER

RINGSTED SKOMAGER

RINGSTED

SKOMAGER

RSKOMAGER

SKOMAGER

RINGSTED

SKOMAGER

RINGSTED SKOMAGER

IKON + TEKST:

Primære logo sæt

IKON:

TEKST:

IKON + TEKST:

HOVEDOPGAVE 2020

Sekundære logo sæt

IKON:

TEKST:

3.3. Style guide

3.3.1. Typeface

Begrundelse af valg:

Jeg har valgt at bruge Montserrat til alle medier, både website, digitale medier og trykte medier. Det har jeg valgt på grund af dens mangfoldige ver-

sioner og dens virkning i versaler, som gør den alsidig således, at den passer godt ind som brødtekst, rubrikker og lige såvel som underrubrikker.

Dog, selvom skrifttypen er af en san-serif type og derfor angiveligt uegnet til trykte medier, viser forskellige undersøgelser [8], at san-serif’er med en høj x-height er lige så læselig

som en Serif variant.

Desuden finder jeg dens simple geometriske opbygning til at passe godt ind med det udtryk jeg har inkluderet i mine andre produkter.

3.3.2. Color palette

Begrundelse af valg:

Farverne brugt i dette projekt er inspireret af de blå toner fra Royal Copenhagens porcelænsfigurer, da dette er en af de dominerende dekorationselementer som man kan finde hos Ringsted Skomager. På den måde kan det også skabe en oplevelse hos kunden af at genkende den specifikke butik, når de ser et opslag på hjemmesiden eller Instagram, ved at sammenkoble de blå nuancer.

Farvekombinationen har et rimeligt neutralt udtryk og jeg vil derfor mene, at det ville være en god mellemvej mellem det mandlige udtryk, som en skomager som oftest signalerer, og som stadig ønskes repræsenteret af min klient, samt det feminine præg som kræves i en butik, hvor målgruppen har kvindedominans.

RGB-farverne er til digital brug.

CMYK-farverne er til tryk materiale. HEX-koden er til brug i programmering.

Primære farve:

Bruges til: logo (mørk), header, brødtekst.

HOVEDOPGAVE 2020

Sekundære farver:

Bruges til: Sociale medie post/links

Sekundære farver:

Bruges til: Sociale medie post/navigation hover

Primære farve (til når baggrunden er mørk):

Bruges til: logo/header/ brødtekst/ikoner

RGB: CMYK: Hex:

#E8F0F9

3.3.3. Tidsplan for uploads på Instagram:

3.3.4. Geo tag:

Det er vigtigt at alle posts får tagget lokation, da dette er med til at øge ens SEO på instagram.

3.3.5. Hashtags:

Følgende lokationer som kan bruges:

- Ringsted Skomager

- Ringstedet

- Ringsted

#Ringstedskomager #Skomager #Ringstedetshoppingcenter #Ringstedet #Sågodsomny #shoerepair #shoemaker #shoecobbler #cobbler

#sko #taske #reparation #ridestøvler #gravering #nøgle #nøgler #skrædder #shoerestoration #shoes #craftsmanship #læder #leather #skopleje #bælter #stiletter #hæle #såler #betterthannew #håndværk

3.3.6. Ikoner

Kun særlig designet ikoner må bruges til hjemmesiden

- Alle ikoner skal udføres i samme ’lineart’ stil

- Farven på ikonerne skal være 1 af de 2 primære farve alt efter om baggrunden er mørk eller lys.

- Alle ikoner skal være i vector format fx SVG for at bibeholde kvaliteten.

3.4. Website

I min analyse del fandt jeg frem til, at der var mange skomagere som allerede havde en hjemmeside til deres forretning, dog så jeg også, at de fleste af dem var ikke vitterligt funktionelle og/ eller var samtidig misligholdt og sjældent opdateret.

Jeg så derfor dette som en mulighed for at bygge en hjemmeside op som ikke kun var brugervenlig og nem at navigerer rundt i, men samtidig være et sted hvor man kunne finde en masse information på hvad en skom-

3.4.1. Kortsorteringstest

Relativt hurtigt i processen fandt jeg ud af, at der var mange ting som skulle inkluderes på hjemmesiden. For så nærmere at finde ud af, hvordan disse dele skulle organiseres, valgte jeg at udføre en kortsorteringstest på en række testpersoner. En kortsorterings test er en metode designer bruger for at forstå hvordan en bruger ville organisere informationer eller i dette tilfælde indhold på en hjemmeside. Dette skal være med til at vurderer informationsarkitekturen på hjemmesi-

ager, eller nærmere hvad lige præcis min klient, kan tilbyde.

Jeg så det som en god, praktisk og taktisk idé at ens hjemmeside skulle være et sted, hvor man kunne vise brugere, det vil sige kunder og tilfældige besøgende på hjemmesiden, hvilke muligheder de havde med erhvervet og butikken. Dog var dette ikke noget, jeg så være nøje udtænkt på de websites, jeg havde set på tidligere i min research.

den [9].

Grundet til covid-19, kunne jeg ikke stå ansigt til ansigt med mine testpersoner, derfor udførte jeg min test online via hjemmesiden https://app.optimalworkshop.com/ [10] hvor man har rig mulighed for at udføre forskellige former for tests.

Selvom jeg fik 15 besvarelser, så fandt jeg ikke testresultatet pålideligt grundet flere forskellige årsager10 .

HOVEDOPGAVE 2020

1. Mine testpersoner var unge med en gennemsnitsalder på 20, og altså ikke et realistisk billede af butikkens målgruppe og derfor heller ikke et ordentligt grundlag for vurdering og beslutningstagen.

Ikke alene fandt jeg det svært at finde den rette aldersgruppe til at kunne udføre testen, men selv når hvis jeg fandt nogle der passede ordentlig ind i målgruppen, så var det svært for dem at 1 forstå hvad de egentlig skulle og 2 at bruge programmet som jeg brugte til at udføre testen.

Ud fra resultaterne, kunne man se hvem der forstod opgaven og hvem der ikke gjorde. Jeg tror, at selv om jeg havde givet bedre eller mere dybdegående instruktioner, så ville det ikke gøre en specielt nær så stor forskel, da mennesker forstår, og lærer ting

forskelligt. Dette ved jeg, da jeg havde muligheden for at tale med 2 af testpersonerne mens de tog testen. Her så jeg, hvordan den ene skulle have mere forklaring end den anden for at forstå hvad testen gik ud på. Desuden skulle begge have instrukser både før og under testen. Dette havde de andre testpersoner ikke mulighed for. Da de kun fik instrukser inden testen.

Dertil er det også netop denne forskel i fortolkning og indlæring der er spændende under disse processer. Det er vigtigt, at man forstår, at folk kan forstå farver, symboler, rækkefølger og lignende på vidt forskellige måder. Vi, eller jeg, skal så forsøge at ramme målgruppens gennemsnitlige forståelsesgrundlag og derfor er det også vigtigt, at det er de rigtige der tager testen.

3.4.2. Sitemap

Selvom resultaterne fra min kortsorteringstest ikke var så vellykket som jeg havde håbet på, så tog jeg dog stadig nogle af resultaterne i brug for at lave

min sitemap. Dog var der nogle enkelte ting som jeg ændrede til hvad jeg mente ville fungere bedst.

3.4.3. Skitser, wireframes & mockups

I ideate fasen af hjemmesideopbygningen lavede jeg en masse skitser, wireframes og mindre mockups af

hjemmesiden, dette skete både før, under og efter sitemap’et blev lavet.

Som man kan se, så har idéerne været lidt over det hele hvad angår gridet af layoutet til hjemmesiden. Og det er også generelt mere rodet og mangler generelt lidt mere af en rød tråd i forhold til min brainstorm i logoprocessen.

3.5. Instagram

Da jeg allerede har en masse erfaring med instagram vidste jeg, at der var mange elementer man skulle tage i betragtning når man færdes der. Derfor begyndte jeg med en masse research, for at finde ud af hvad er vigtigt, hvilke værktøjer man vil, bør og kan tage

3.5.1. Planlægning

Det er vigtigt, at man lægger en plan for sine sociale medier, da det har stor betydning for hvad du poster hvornår på hvilket medie. Derfor skal man strategisk lægge en plan således, at man får mest muligt ud af sine posts når de bliver uploadet.

Et godt eksempel på dette er fx, at Twitters algoritme er bygget til at vise flest mulige opslag hele tiden, derfor består ens timeline både af samtlige opslag fra folk man følger samt de

Min tanke bag designet af hjemmesiden var at det skulle være simpelt og minimalistisk og skulle så blive båret mere af farve kontrasterne i paletten, fotografierne og special lavet illustrationer.

i brug, hvad man skal tage hensyn til, hvordan man kan kommunikere til og med andre, hvilke taktikker er der for at øge ens SEO på postsne for at sprede budskabet ud til et større publikum og mange andre lignende, praktiske og smarte ting.

ting, som folk man følger, har liket og kommenteret. Til forskel fra Instagram, hvor man ikke kan se, hvad andre har liket eller kommenteret på i løbet af dagen og man faktisk også (næsten) kun bliver vist opslag fra de brugere, som man oftest interagerer med. Derfor er det vigtigt at gennemskue mediets algoritme og derfra regne ud hvad og hvornår man skal poste.

For at lægge et skema som jeg mente ville give det bedste resultat, valgte jeg

HOVEDOPGAVE 2020

at lave en research på nettet, her fandt jeg ud af at der er dage og tidspunkter som har bedre og mere trafik [11][12]

Dog skal man tage forbehold for, at der ikke er et konkret facit på upload-

ings tider, og kan derfor varier alt efter målgruppe, land, formål, virksomhed osv. Derfor er skemaet kun vejledende indtil jeg har samlet ny data ind fra instagram analytics.

17

Det er vigtigt, at man ikke kun tænker, at de individuelle billeder man poster ser godt ud, men at man desuden

også tager forbehold for det større billede. I dette tilfælde ens instagram feed layout [13].

SINEM CIFT

Man skal se det, som var ens profil et magasin, man skal gøre brugeren interesseret således, at de har lyst til at blive hængene lidt længere, måske kigge på nogle andre posts og i bedste tilfælde følge og integrere med siden. Layoutet skal kunne give seeren en klar forståelse for hvem man er, hvordan man er, hvad man interesserer sig

Tiles:

for og andre lignende ting.

For at finde ud af, hvad der ville passe bedst, startede jeg først med at se hvad var populært [14], Dernæst udvalgte jeg dem som jeg fandt interessante, og vurderede deres fordele og ulemper.

+ Spændende opsætning.

+ Man kan nemt danne overblik over elementerne på feedet.

+ Man kan poste et ad gangen, da layoutet ikke vil ødelægges

- Mønsteret i gridet leder ikke øjnene nogen vejen

- Man kan kun have 2 forskellige kategorier at fremvise i sit feed.

- Kan virke for repetitivt.

HOVEDOPGAVE 2020

Diagonal:

+ Nem måde at blande content

+ Det er organiseret, men ikke på den helt indlysende måde.

+ Man har mulighed for at poste lidt forskelligt

+ Man kan poste 1 gang uden at ødelægge layoutet.

+ Efter 3 posts har man mulighed for at ændre content.

- Meget planlægning der skal til når man poster.

Line in the middle:

+ Nem at følge da man kun skal tage forbehold for linjen i midten.

+ God til at lede læseren ned af feedet.

- Virker ikke så brugbart for en virksomhed, nok bedre til blogger eller influencer.

- Virker for repetitivt

- Svært at finde content man kan blive ved at poste.

Rainbow feed:

+Vækker interesse med alle de forskellige farver organiseret til en pæn regnbue gennem profilen.

+ Blander pænt ind i hinanden

- Man er tvunget til at poste 3 gange om dagen for ikke at ødelægge gridet.

- De forskellige farver kan sende det forkerte signal til kunden.

- Kan være modstridende med andre kanaler, som Facebook, hjemmeside osv.

Del konklusion:

Jeg valgte at gå med diagonal layout og selvom der muligvis ligger mere planlægning i det end nogle af de andre, vurderede jeg, at de ting, som er fordele ved denne funktion, er nogle ting, som min klient både ville kunne få gavn af i sin udvikling og samtidig

kunne overskue at administrere, da man så har mulighed for at poste om hvad man har lyst til og ikke tænke på at der skal postet mere end en gang om dagen – et passende match af behov til Ringsted Skomager.

3.5.3. Geo tag

En overkommelig og simpel måde at optimere ens SEO er at tagge ens lokation på sine billeder. Når lokationen, som i det her tilfælde vil være på butikken, bliver tagget, gør det det lettere for folk, specielt i omegnen, at

3.5.4. Hashtags

Ligesom med lokationstag, så kan hashtags også i den grad være med til at optimerer Instagram sidens SEO. Jo flere ord, som peger hen mod postet, jo større chance er der for, at opslaget eller siden vil blive opdaget ude på di-

finde opslagene. Det øger således muligheden for at andre og nye brugere finder ens opslag, hvis de foretager en lokations søgning og derfor vil samtlige af Ringsted Skomager’s opslag blive lokations tagget.

verse søgninger der på en eller anden vis henvender sig til feltet. Derfor er hashtagsne også nøje udvalgt, da det også handler om at sende det rigtige signal om indholdet.v

Temaet er nøje udtænkt til at passe ind i resten af Ringsted Skomagers design manual11. Som udgangspunkt vil temaet ikke være så ekstremt brug

som det er på hjemmesiden. Men er mere som en måde at pege i en bestemt retning.

3.5.5. Tema

3.5.6. Carousel

Carousels på instagram vil så meget som muligt følge AIDA modellen, i hver carousel skal der være et ’end card’ dette vil bruges til at give vigtig information om forretningen, heri-

blandt adresse og telefon nummer. Dette er for at minde brugeren om hvem det er, man er, hvordan man kommer i kontakt og evt. også gøre det nemmere for dem gøre en ’action’.

HOVEDOPGAVE 2020

I dette afsnit vil jeg fortælle lidt om opbygningen af hjemmesiden til Ringsted Skomager. Jeg vil komme ind på, hvilke sprog jeg har brugt og hvorfor, hvilke biblioteker jeg har arbejdet

4.1.

HTML & PHP

Jeg har valgt at kode hjemmesiden fra bunden uden brug af nogle CMS-systemer og det har jeg gjort, da hjemmesiden i sidste ende, skulle fungere som en statisk side.

Valget af en statisk hjemmeside skyldes, at min klient således ikke har behov for løbende at gå ind og rette i koden. Generelt har min klient ikke en interesse i at bruge meget tid på hjemmesiden og ønsker i stedet at holde både siden og dens funktion så simpel som muligt, så det grundlæggende bare er et let tilgængeligt sted, hvor folk kan søge til i tilfælde af, at de ønsker mere dybdegående information om services, åbningstider, placering eller lignende.

med, og lignende. Desuden vil jeg fremhæve forskellige kode stykker, som beviser, hvad jeg har fået ud af de forskellige valg som jeg har foretaget.

For at spare mig selv en masse tid og en masse linjer kode valgte jeg at bygge min HTML kode i PHP, dette gjorde jeg for at have mulighed for at genbruge kodestumper, fremfor at skrive det gentagende gange på alle undersider. Her er der tale om kode som er gentagende som Navigationsbaren og footeren.

Ikke nok med, at jeg sparer tid, men i tilfælde af ændringer, kunne jeg gøre alt dette fra 1 fil af som så ville det ændres på alle de sider filen var inkluderet.

Eksempel på php include:

<?php include(’inc/footer.php’); ?>

<?php include(’inc/JS_mandatory.php’); ?>

<?php include(’inc/nav-script.php’); ?>

Jeg ønskede at have en simpel tilgang til hjemmesideopbygningen, derfor valgte jeg at kode hjemmesiden fra bunden, uden brug af CMS-systemer. For at spare mig selv for en masse besvær brugte jeg biblioteker som Bootstrap. Dette var med til at spare mig for en masse tid og give mig et godt grundlag på layout via grid, og funk-

4.2. SASS & CSS

For at bibeholde den minimeret mængde af kode minimerer har jeg valgt at arbejde med SASS, dette har givet mig mulighed ved at gemme min styles i variabler og mixins for derfor at kunne referere til dem, frem for at skrive samme kode om og om igen. Ikke nok med at det sparer mig for en masse linjer kode, men det gør det

tionelle komponenter som navigationsbar carousel med mere, samtidig med at forblive responsivt. Desuden byggede jeg det i PHP hvilket betød, at jeg nemt igen kunne spare mig en masse kode, som jeg ikke havde brug for at skrive gentagende gange, dette kunne være kode som navigationsbar og footeren.

også nemmere at rette i tilfælde af at der er en style som man ønsker rettet globalt på hele siden, dette kan man ved simpelt bare at rette i værdierne i variablerne eller i mixinsne.

Eksempel på en mixin og brugen af den:

HOVEDOPGAVE 2020

Eksempel på variable

$primary-color: #03254C;

SASS har også en fantastisk evne hvor man kan neste styles ind i hinanden. Det er nemmere at overskue, da alle styles, vil være samlet og igen minimerer man mængden af den kode

som man skriver.

Eksemepl på SASS blive nested sammen.

.inline-link { color: $highlight-color;

transition: .3s;

&:hover { color: $primary-color;

$-dark {

@extend .inline-link;

&:hover {

color: $secondary-color;

Eksempel på hvordan CSS vil se ud da den ikke har en nested funktion:

.inline-link, .inline-link-dark { color: $highlight-color;

text-decoration: underline;

transition: 3s;

.inline-link:hover {

Color: $primary-color;

.inline-link:hover {

Color: $secondary-color;

Alt denne kode bliver compilet sammen i ’Koala’ [15]. Og laver derfor en CSS-fil ud fra den SCSS-fil som man har arbejdet i forinden. Det er nemlig denne css fil som man linker siderne til for at få stylen. og også den man skal huske at uploade når man offent-

4.3. SEO

Search engine optimization er en proces som er med til at forbedre ens synlighed/position i en organisk søgning. Dette er en væsentlig del som jeg

Title tag:

Title tag er den øverste tekst som bliver fremvist på søgemaskinen, det er vigtigt, at denne titel er fængende og på samme tid siger noget om indhol-

Meta tags:

Meta description er den tekst som står under titlen i en organisk søgning. Denne tekst er typisk længere end titlen og skal helst fylde max 155 anslag [17]. Den er til for at give mere informa-

liggøre projektet på nettet.

Der er ikke noget krav for at man uploader SCSS filen, da den som sådan ikke har en virkning, men fungerer mere som en arbejdsfil.

skulle tage forbehold for i processen af hjemmesideopbygningen. Her er der en lang række tekniske ting man kan gøre for at optimere siden.

det. Der er ikke nogen fastslået regel for længde af titler, dog er det mellem 65 og 70 anslag som er den anbefalet længde [16].

<title> Her står titlen til siden </title>

tion af sidens indhold. Passende Meta beskrivelse kan øge sidens CTR12

<meta name=”description” content=” Her star der beskrivende tekst til indholdet af siden “>

HOVEDOPGAVE 2020

SEO brugervenlig URL: [18]

Der er 2 ting som gør en URL ’brugervenlig’.

1. En URL kan være nem læselig og indeholder ord som beskriver hvad der

er på siden, og nem for brugeren at huske.

2. Det kan være med til at beskrive siden for søgemaskiner.

HOVEDOPGAVE 2020

Det var vigtigt for mig at jeg havde styr på mit projekt, før under og efter projektet, derfor valgte jeg at organiserer mit projekt således at jeg ville have nogenlunde styr på det gennem hele forløbet.

5.1. Gantt kort & kalender

Jeg valgte at lave et gantt kort i starten af projektet13. Her lagde jeg stor fokus på hvad der skulle være på og hvornår disse opgaver skulle fuldføres, Det var også meningen at jeg skulle bruge det som en liste overting som jeg skulle huske at inkludere både i produkterne såvel som i min rapport.

Ud over dette så lavede jeg også en kalender. Jeg blev inspireret til at lave denne kalender da jeg fik meget ud af at have en logbog under forrige projekt. Dog ønskede jeg ikke at bruge tid på at fortælle i detaljer hvad jeg lavede hver dag og valgte derfor så bare at lave en kalender så jeg kunne skrive i overskrifter hvilke ting jeg foretog mig hver dag, eller hvilke planer jeg havde.

Da jeg skulle finde frem til hvornår

hver dele i projektet skulle fuldføres, for at tilføje dette til mit gantt kort så gik jeg i stå. Jeg fandt det svært at vurdere hvornår hvad skulle laves færdig. Da mange af del opgaverne er afhængige af andre dele. Derfor vurderede jeg at der kun var 1 deadline alene, og det var afleverings deadlinen. Dette gav mig mulighed for at arbejde så frit som jeg ville, jeg kunne til en hver tid vælge at hoppe fra produkt til rapport til brainstorm sociale medier osv. Under udførelsen. Derfor stressede jeg ikke over at der var dele som jeg ikke nåede at udfører til deres individuelle deadline. Jeg fandt det unødvendigt da jeg desuden også arbejde alene og derfor ikke havde forventninger til et gruppemedlem som skulle udføre noget til tiden så jeg evt. kunne arbejde

13 Se bilag x for gantt kortt

5.2. Google drive

Jeg brugte google drive til at back alle mine dokumenter og billeder op. Det var også her jeg havde min kal-

5.3. GIT

Jeg brugte GIT til at backup på mine kode, dette var en meget vigtig del da det er vigtigt man kan gå tilbage til forrige ændringer i sin proces i tilfælde af noget går galt.

ender og gantt kort så jeg havde mulighed for at opdatere den fra telefonen af.

Som udgangspunkt ville jeg ’commit’ hver gang jeg havde udført en session af ændringer. Og ’push’ kun 1 gang for de dage hvor jeg kodede i.

6.1. Konklusion

I min hovedopgave har jeg været igennem mange dele som multimediedesigner skal kunne mestre. Her viser jeg evner indenfor kodning, designprocessor og markedsføring. Desuden har jeg vist forståelse af at kunne sætte sig ind i målgruppen og min klients problem.

På baggrund af kvalitativ undersøgelse og informationssamling er det blevet bekræftet at kunder af Ringsted Skomager ikke har nær så meget viden indenfor faget. Det fandt jeg ud af i mit interview med klienten hvor kan beskrev kunders manglende viden indenfor serviceydelser som en skomager tilbyder, og derfor tager de det ikke skomager erhvervet så meget i brug som der er potentiale for.

Gennem analyser af målgruppen og klient er der derfor re-designet en nyt visuel identitet til Ringsted Skomager,

dette har været nødvendigt for at have en rød tråd gennem online lige såvel som sin offline genkendelighed.

Jeg kan konkludere at et sammenspil mellem det kommunikative aspekt med en social medieplatform og et informativt medie som en hjemmeside, har virket som en god måde at få fat i målgruppen og ligeledes rette dem hen i retningen af hjemmesiden.

Gennem disse medier har målgruppen mulighed for at få mere information og derved få mere viden inden for skomagerfaget. Udover at denne sociale mediekommunikation har været en god platform til at have mange vejs kommunikation med målgruppen, så har det også været et oplagt medie at bruge kommercielt hvorpå man via læring har mulighed for at vise produkter og ydelser frem.

6.2. Perspektivering

Når jeg ser tilbage på projektet, kan jeg godt se at jeg rekord mange gange har følt jeg endt i blindgyder. Organisering af rapporten har nok været mit største problem til sådan en grad, at jeg hver dag har gang på gang prøvet at kategoriserer mit indhold således at det giver mest mening. Opgaven har været en stor udfordring for mig, da jeg skulle tage stilling til en masse teoretiske metoder, teorier, viden og ønskede at lære og mine forventninger til mig selv som værende tårnhøje. Jeg havde en masse idéer til mit projekt, som jeg nu godt kan se, måske har været for optimistisk.

Hvis jeg havde mere tid, ville jeg helt sikkert rette op på mine fejl og mangler på hjemmesiden. Desuden ville jeg tilrette billederne til noget passende, skrive indholdet og gøre siden mere spændende. Udover dette ville jeg tilrette billederne i carouselen. Jeg ville desuden også optimere min siders SEO.

Havde covid-19 ikke være en del af hverdagen var min plan desuden også at skyde og redigerer video som også skulle ind på hjemmesiden og til de sociale medier. Min plan var også at designer fysiske flyers som skulle gives til organisationer som hesteskoler, men dette var heller ikke en mulighed.

Jeg kan afslutningsvis se, at hvis jeg havde en klarer plan, som helt sikkert var mere minimalistisk og simpel, ville jeg bedre kunne præsentere noget som ville passe bedre til mine tårnhøje forventninger.

Selvom opgaven nok ikke har nået mine personlige mål, er jeg glad for jeg gik igennem denne proces, det har været udfordrende og helt sikkert noget jeg har lært meget af. Jeg har stadig en masse idéer til dette projekt, og derfor har jeg også tænkt mig at arbejde på dette selv efter skole afslutning.

6.3. Kildehenvisning

[1] https://innovation.sites.ku.dk/model/design-thinking/ (6/5/2020)

[2] http://analysesiden.dk/aida-modellen/ (2/6/2020)

[3] https://tns-gallup.dk/gallupkompas (23/4/2020)

[4] https://tns-gallup.dk/kompas-segmenter (23/4/2020)

[5] https://biteable.com/blog/the-7-different-types-of-social-media/ (30/5/2020)

[6] https://www.berlingske.dk/nyheder/hvem-bruger-sociale-medier (30/5/2020)

[7] https://www.intechnic.com/blog/why-does-your-company-need-a-logo-redesign/ (1/6/2020)

[8]https://web.archive.org/web/20121019140934/http://www.adobe.com/products/adobemag/archive/pdfs/9603fekt.pdf (11/5/2020)

[9] http://www.uxregh.dk/kortsortering/ (2/6/2020)

[10] https://app.optimalworkshop.com/

[11] https://www.expertvoice.com/the-best-times-to-post-on-instagram/ (7/5/2020)

[12] https://www.hopperhq.com/best-time-to-post-on-instagram/ (7/5/2020)

[13] https://www.disruptiveadvertising.com/social-media/instagram-layouts/ (7/5/20)

[14] https://thepreviewapp.com/7-types-instagram-grid-layouts-planner-tips/ (7/5/20)

[15] https://www.techspot.com/downloads/6736-koala-app.html (3/6/2020)

[16]https://www.tutorialrepublic.com/faq/what-is-the-maximum-length-of-title-and-meta-description-tag.php (20/5/2020)

[17] https://mangools.com/blog/learn-seo/#part3 (20/5/2020)

[18] https://techterms.com/definition/friendly_url (20/5/2020)

6.4. Bilag

Bilag 1

http://www.skomagernico.dk/ https://www.skomageren.com/ https://lsnservice.dk/

https://xn--skomagerkbenhavn-txb. dk/

https://www.haelebaren.dk/ https://hgskomager.dk/

Bilag 2

https://acsko.dk/ http://rrhodesandson.co.uk/

https://www.thecobblerdallas.com/ https://www.nushoe.com/

https://www.butler-hill-shoe-repairand-alterations.com/

https://www.instagram.com/jarlenskomageri/?hl=da

https://www.instagram.com/skomagerenoglaasesmeden/

https://www.instagram.com/denmobileskomager/

Bilag 3

https://www.instagram.com/shoe_repair43/

https://www.instagram.com/shoe_repair_concierge/

https://www.instagram.com/schuhgott_custom_shoe_repair/

https://www.instagram.com/shoerepair_samara/

https://www.instagram.com/the_kind_cobbler/

https://www.instagram.com/gshoerepair/

https://www.instagram.com/dr.shoerepair/

https://www.instagram.com/theshoerepairshop/

HOVEDOPGAVE 2020

Bilag 4

Gallery:

Historie: |

gallery: |||

service: ||

ydelser: ||

misc: |

butikker: |

navigation bar: |

info om sælger: |

om os: |

hjemmeside: |

nyheder: |

inspiration: |

Kontakt:

Kontakt: |||||||

service / ydelser: |

om / praktisk: ||

mobil: |

info om sælger: |

navigationsbar: |

Hjemmeside: |

Reparation:

Service: ||||||||

Butikker: |

Navigation: |

Reparation: |

Ydelser: |||

Hjem:

Forside: |||||

Hjem: |||||

MISC: |

Navigation: |

info om sælger: |

hjemmeside: |

Nyheder:

Forside: |||

Hjem: |||||

Nyheder: |||

Åbningstider:

Forside: |

Kontakt: ||||

Footer: ||||

Læs mere / se mere: |

Updates: |

Sociale Medier:

Forside:||

kontakt: ||||

footer: ||||

læs mere / se mere: |

updates: |

mobil: |

info om sælger: |

GDPR: |

Telefon nr.

Kontakt: ||||||||

Om os: |

Footer: ||

Om: |

Praktisk: |

Mobil: |

Info om sælger: |

GDPR: |

Kort:

Kontakt: ||||||||

Footer: |

Om os: |

Om: |

Praktisk: |

Hjemme: |

Info om sælger: |

GDPR: |

Email:

Kontakt: ||||||||

Om os: |

Footer: ||

Om: |

Praktisk: |

Mobil: |

Info om sælger: |

GDPR: |

Lædervare:

Produkter: ||||

Tilbehør & pleje: |

Service / ydelser: ||||||

lædervare: |

butikker: |

Navigation: |

Tilbehør & Pleje:

Produkter: ||||

Tilbehør & pleje: ||

Service / ydelser: ||||||

butikker: |

Navigation: |