Referencer til Jan Møllers forelæsning

Uddrag fra kapitlet ’Folkets fæstning’

(NMR bind 17)

Kapitlet ’Folkets fæstning’ finder sted i 1973. Det var et år, hvor Soka Gakkai ”forberedte sig på at stige op til det andet kosen-rufu-kapitels enorme himmel, [og] hver eneste dag i foråret 1973 var lige så vigtig som en måned, seks måneder eller endda et år. Et fly bruger al sin kraft og hastighed på at lette. På samme måde havde Gakkai-medlemmerne, som var kosen-rufu-bevægelsens hovedpersoner, brug for at få deres ’trosmotorer’ op i omdrejninger med så stor kraft, at de kunne skabe glædesfyldt og modig fremgang mod kosen-rufus nye tidsalder” .

Folkets fæstning 40

Den 12. maj samledes 22 medlemsrepræsentanter fra forskellige europæiske lande i Paris for at diskutere etableringen af Soka Gakkais Europæiske komite. Shin’ichi havde foreslået dette som en måde at styrke samarbejdet og solidariteten på mellem de europæiske medlemmer.

Et hovedkvarter svarende til det, de havde i Japan, var for nylig blevet etableret i Europa. Nu var Soka Gakkaiorganisationer i Tyskland og Frankrig imidlertid blevet anerkendt som trossamfund. Medlemmer i andre europæiske nationer var ligeledes i gang med at etablere sig i deres lokalsamfund og udførte deres aktiviteter mere og mere uafhængigt. Med andre ord var den overordnede europæiske Soka Gakkai- organisering på vej ind i en tid, hvor medlemmerne i de enkelte lande var i gang med at fordybe og styrke deres tro og uafhængighed gennem udførelsen af deres egne aktiviteter.

Nichiren Daishonin skrev til en af sine tilhængere: ”Jeg betror dig udbredelsen af buddhismen i din provins.” (WND 1, 1117). Dette er den uforanderlige opskrift på vores bevægelses udvikling: at hver eneste person tager ansvar for kosen-rufu i det lokalsamfund, hvor de bor. Kosen-rufu skabes ved, at medlemmer i hvert enkelt land vækkes til deres personlige mission og handler modigt, præcis hvor de befinder sig i overensstemmelse med deres respektive landes kulturer og skikke og med respekt for landenes nationale karakteristika.

Hvis Soka Gakkai i de enkelte lande derimod bliver isolerede samfund, vil de løbe tør for inspiration og stimulation. Alle disse organisationer har behov for at forblive i tæt kontakt, dele deres kampe og succeser, støtte og bistå hinanden. Det er den eneste måde, hvorpå de kan vokse og udvikle sig. Hvis de opretholder et sådant niveau af samarbejde, kan hvert land vise fem eller ti gange den styrke, de allerede har præsteret. Solidaritet er en superkraft.

I sine overvejelser om kosen-rufus fremtidsaspekter havde Shin’ichi med dette for øje foreslået, at Soka Gakkais Europæiske komite skulle fungere som en slags humanistisk union med base i Europa. Ydermere var samlingen af Europa et vigtigt socialt og politisk emne for fremtiden. Dannelsen af Soka Gakkais Europæiske komite som en form for åndelig alliance dedikeret til menneskehedens fred og lykke blev derfor et vigtigt første skridt i denne retning.

Til forberedelsesmødet, hvor Shin’ichi selv deltog, annoncerede Eiji Kawasaki, den franske landsleder for Soka Gakkai Frankrig, fem mål for komiteens grundlæggelse. Disse inkluderede ”at bidrage til internationalt venskab, velfærd og fred for menneskeheden baseret på Nichiren Buddhismen”.

Folkets fæstning 41

Hr. Kawasaki foreslog ligeledes at placere Soka Gakkais Europæiske komites kontor i Paris og at vælge nationale repræsentanter fra hele den europæiske medlemsskare. Dette blev fulgt af en livlig spørgerunde og derefter en afstemning, som enstemmigt bekræftede komiteens etablering. Hr. Kawasaki blev ligeledes udnævnt til komiteens formand.

Soka Gakkais Europæiske komite startede med tretten medlemslande: Frankrig, Vesttyskland, England, Italien, Holland, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig, Spanien og Grækenland. I sin første tale som formand sagde Hr. Kawasaki: “Medlemmerne i hvert af vores lande har alle præsident Yamamoto som deres mentor. Båndene mellem mentor og discipel inden for buddhismen er uforanderlige. Jeg vil derfor gerne bede præsident Yamamoto om at påtage sig stillingen som æresformand for Soka Gakkais Europæiske komite. Hvad siger

I?” Deltagerne svarede spontant med entusiastiske klapsalver. På Hr. Kawasakis opfordring rejste Shin’ichi sig.

“Nuvel,” sagde Shin’ichi. “Da det er jeres ønske, så takker jeg ja, og jeg lover at støtte jer bag fra scenen.” Derpå jublede alle, og bifaldet løftede sig til nye højder. Etableringen af Soka Gakkais Europæiske komite blev officielt bekendtgjort ved det gongyo-møde for verdensfred, som fandt sted den efterfølgende dag, den 13. maj, i Soka Gakkais kulturcenter i Paris, hvor omkring 300 repræsentanter fra hele Europa var til stede. Denne begivenhed markerede begyndelsen på anden fase af verdensomspændende kosen-rufu.

Ved mødet delte hr. Kawasaki sin beslutning som komiteens formand. Han sagde: “Nichiren Daishonin erklærer: ”Hvis holdningen ‘forskellig i krop, ét i sind’ vinder hævd blandt folk, vil de opnå alle deres mål. Hvis de derimod er ‘én i krop, men forskellig i sind,’ vil de ikke kunne udrette noget bemærkelsesværdigt.”

(ND 1, 180)

Jeg håber, at vi her i Europa, hvor vi baner vejen med vores udvikling af en ny solidaritet, vil skabe en enorm fremgang med enhed som vores vigtigste prioritet. Som formand for Den europæiske komite er jeg fast besluttet på helhjertet at tjene alle vores medlemmer i Europa. Jeg vil gøre mit absolut bedste.” Hans ord var fulde af oprigtighed og livskraft.

Folkets fæstning 42 (uddrag)

Til sidst henvendte Shin’ichi Yamamoto sig til forsamlingen som æresformand for Soka Gakkais Europæiske komite. Han talte om missionen for de i Europa bosiddende medlemmer og sagde: “Etableringen af Soka Gakkais Europæiske komite, den første af sin slags i hele verden, er bevis på, at I alle er pionerer i indsatsen for at virkeliggøre fred i det 21. århundrede – ja, i al evighed. Der findes et ordsprog: ’Grav under dine fødder, der vil du finde en kilde.’ Også freden begynder i jeres umiddelbare omgivelser.”

”I må med andre ord skabe et harmonisk rige af venskab og tillid i jeres egne organisationers mikrokosmos. Derfra kan I række ud til jeres respektive nationer og til hele Europa. Det er den sande vision for kosen-rufu. Jeg håber, at I vil bevæge jer fremad som mægtige løver i mødet med enhver udfordring med stolthed, mod, medfølelse og en sund filosofi.”

Shin’ichis korte bemærkninger blev mødt med et overstrømmende bifald, som udtrykte medlemmernes beslutning og viste en ny begyndelse for Europa.

Den 14. maj fløj Shin’ichi til London, hvor han mødte og opmuntrede medlemmerne af ungdomsafdelingen. Den efterfølgende dag, 15. maj, genoptog han sin dialog med Arnold J. Toynbee, som var begyndt et år forinden. (...)

Folkets fæstning 10 (uddrag)

Shin'ichi kiggede rundt i rummet på hver persons ansigt og fortsatte: ”Efter at have talt med en person bare én gang, opdager du måske, at du har draget den konklusion, at han eller hun ikke er modtagelig, og at du aldrig kommer nogen vegne med dem. Men folks sind ændrer sig hele tiden minut for minut, og du kan helt sikkert ændre dem gennem din vedholdende indsats for dialog.”

”Nogle gange er vi nødt til at overveje, om vores måde at tale på kan være forkert. Hvis vi for eksempel fortæller en person med familieproblemer, at de kan overvinde sygdom gennem buddhismen, vil vi ikke vække deres interesse. Ligeledes gør det ikke meget godt at fortælle en person, der kæmper med sygdom, at tro vil hjælpe dem med at få succes i erhvervslivet. At anvende visdom betyder også at beslutte, hvordan man får den anden persons forståelse.”

”Nogle medlemmer kan have mange venner, men mangler overbevisning og er ude af stand til at tale overbevisende om tro. I sådanne tilfælde er det en god ide at bede en erfaren praktiserende om at støtte med at tale med disse venner om buddhisme.”

”Vores visdom er i bund og grund ubegrænset. Den kan gøre det umulige muligt og stammer fra den faste beslutning om at opnå noget. Alvorlig bøn er visdommens moder.”

Shin'ichi fortsatte med at sige, at visdom bør ledsages af modet til at omsætte den i handling: ”Som Nichiren Daishonin skriver: ’Et sværd er nyttesløst i hænderne på en kujon’ (ND 1, 153). Lotus Sutraens ’sværd’, som er kilden til ubegrænset visdom, har ingen magt, hvis vi er feje.”

”Jeg håber, at I vil have modet til at udfordre og overvinde jeres personlige svagheder såsom tendensen til at undgå de ting, I ikke kan lide, og tendensen til at komme med undskyldninger for at retfærdiggøre jeres fejhed og negativitet. At udfordre det er nøglen til jeres menneskelige revolution og til sejr i alle jeres bestræbelser” (...)