Selvevaluering og opfølgningsplan 2021-2022

System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering Selvevaluering og opfølgningsplan 2021-2022

1

Indholdsfortegnelse SELVEVALUERING

3

Indledning

3

Elevtrivsel og elevfastholdelse Indhold Empiri & resultater Konklusioner

4 4 4 10

Undervisningsevaluering Indhold Empiri & resultater Konklusioner

10 10 10 12

Evaluering af særlige indsatsområder Indhold Empiri & resultater Konklusioner

13 13 13 14

Eksamensresultater Indhold Empiri & resultater Konklusioner

15 15 15 16

Overgangsfrekvens Indhold Empiri & resultater Konklusioner

16 16 16 17

OPFØLGNINGSPLAN

17

Indledning

17

Opfølgning på elevtrivsel

17

Opfølgning på undervisningsevaluering

17

Opfølgning på evaluering af særlige indsatsområder

17

Opfølgning på eksamensresultater

18

Opfølgning på overgangsfrekvens

18

2

Selvevaluering Indledning Denne selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 2021-2022 tager udgangspunkt i beskrivelserne i skolens System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering. Heri fremgår følgende om selvevaluering og opfølgningsplan: Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele af skolens kvalitetssikringssystem.

Der fokuseres på nedenstående områder:     

Elevtrivsel Undervisningsevaluering Evaluering af særlige indsatsområder Eksamensresultater Overgangsfrekvens.

Ledelsen udarbejder et udkast til indhold inkl. empiri til hvert område, og det drøftes i relevante udvalg, hvilke konklusioner, empirien i hvert af områderne leder frem til. Konklusionerne danner udgangspunkt for opfølgningsplanen, der præsenteres for elevrådet og PR. Bestyrelsen præsenteres for en endelig version af selvevalueringen, som de enten tilslutter sig eller opfordrer til justeringer af.

Flere steder i selvevalueringer foretages benchmarking med sammenlignelige skoler. Der er alle steder tale om dataudtræk tilgængeligt for alle via UVM’s databaser.

Særlig om COVID-19 i relation til selvevalueringen Dele af selvevalueringen bærer præg af, at også dette særlige skoleår er afviklet i skyggen af pandemien. Det vil løbende blive kommenteret, når oprindelige planer måtte fraviges pga.

COVID-19.

3

Elevtrivsel og elevfastholdelse Indhold Kvalitetsmålene på dette område lyder således:  



Samtlige elever, der i handling eller ord viser tegn på mistrivsel i en klasse, tilbydes samtale med en studievejleder og følges løbende Elever, der afslutter deres uddannelse på Sct. Knuds Gymnasium i utide, hjælpes så vidt muligt videre til en anden uddannelse, jf. skolens tilslutning til Garantiskolen på Fyn. Ingen elever udmeldes i utide uden en anden uddannelsesplan, medmindre UU og/eller SSP i Odense er orienteret Sct. Knuds Gymnasium skal i den nationale elevtrivselsmåling ligge i den bedste 1/3 i forhold til landsresultatet. Dette ud fra en betragtning om, at skolens elevgrundlag (inkl. socioøkonomiske referencer) bør føre til et sådant mål.

Empiri & resultater Der har været afviklet pulsmålinger i alle klasser, og hvis der i disse målinger har været tegn på mistrivsel, har studievejlederen igangsat et forløb med den pågældende elev. Det samme er tilfældet, hvis eleverne selv har henvendt sig i studievejledningen, eller hvis der har været indirekte tegn på mistrivsel, eksempelvis i form af højt fravær.

Skolen har sikret sig, at alle udmeldte elever er blevet overleveret til andre dele af systemet.

Nogle gange har der været tale om en overflytning til en anden ungdomsuddannelse med det samme. Har der været tale om en udmeldelse midt i skoleåret, hvor eleven ønsker at starte en ny uddannelse på et senere tidspunkt, har studievejlederen været brobygger til studievejledningen på denne institution, så der er lavet aftaler og udvekslet kontaktoplysninger.

Den nationale trivselsmåling blev afviklet på alle landets gymnasier i december 2021. Der er tale om en obligatorisk evaluering, som afvikles med udgangspunkt i en fast spørgeramme.

I forhold til landsresultatet ligger Sct. Knuds Gymnasium godt. Samtlige spørgsmål i undersøgelse kategoriseres under én af fem overordnede indikatorer. På tværs af indikatorerne er Sct. Knuds Gymnasium igen blandt de bedst placerede skoler. Skolen kommer ind på en tredjeplads i landet – en placering, der deles med 8 andre gymnasier med samme score. Kun få af de skoler, der ligger bedre placeret, har et nævneværdigt bedre resultat.

Nedenfor bringes resultatet af benchmarking med de fynske stx-gymnasier. Benchmarking går alene på stx-elever på de pågældende skoler. På tværs af indikatorerne deler Sct. Knuds Gymnasium på Fyn en førsteplads med ét af de andre fynske gymnasier

4

5

6

7

8

9

Konklusioner Det overordnede indtryk vurderes som positivt. Eleverne er generelt glade for at gå i skole.

De trives med kammeraterne og på skolen mere generelt, og de oplever, at der er gode muligheder for at få støtte og vejledning, hvis de har det svært. Samtidig er der tale om et knap så positivt resultat, som de forgangne år. Det er svært at vurdere, i hvilket omfang COVID19 spiller ind i elevernes evaluering. Skolen vil følge udviklingen tæt.

Målet om, at skolen skal ligge i den bedste tredjedel på landsplan, er opfyldt.

Undervisningsevaluering Indhold Kvalitetsmålene på dette område lyder således: 

  

Undervisere, der til 1:1-samtaler måtte medbringe en undervisningsevaluering med et påfaldende negativt resultat, har fået tilbudt relevant hjælp i form af supervision, efteruddannelse eller lignende Over en treårig periode er alle skolens udbudte fag evalueret med brug af skolens standardevaluering, og GRUS-samtaler har adresseret resultatet Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvis der er generelle tendenser i fagets undervisningsevalueringsresultat, der peger på behovet for en forstærket indsats Majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager.

Empiri & resultater I forlængelse af målene har der været ført samtaler med enkelte undervisere, hvor der enten i forbindelse med 1:1-samtaler eller i forbindelse med standardevalueringen forud for GRUS har været tegn på, at et eller flere hold ikke har været tilfredse med undervisningen. Samtalerne har både fokuseret på mulige forklaringer på utilfredsheden og på at drøfte, om det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte særlige tiltag i forhold til en konkret klasse eller i forhold til underviserens tilrettelæggelsesform mere generelt. I enkelte tilfælde er et supervisionsforløb med en fagkollega blevet aftalt. Der har ikke i nogen tilfælde været tale om samtaler, der har haft ansættelsesmæssige konsekvenser.

Syv faggrupper har i skoleåret 2021-2022 medvirket i det tre-årige GRUS, hvor undervisningsevalueringen er afviklet med udgangspunkt i et spørgeskema, som den enkelte faggruppe har haft mulighed for at supplere med fagspecifikke spørgsmål. Fagene er: Biologi, Bioteknologi, Billedkunst, Design & arkitektur, Dansk, Fysik, Kemi, Mediefag og Musik.

Faggrupperne har forud for GRUS modtaget det samlede resultat af elevernes evaluering af faget, mens den enkelte underviser desuden har modtaget resultatet på egne hold – med den samlede gruppe elever som sammenligningsgrundlag. I alle ni fag gælder det, af eleverne overvejende er tilfredse både med undervisningens tilrettelæggelse og underviserens formidling af stoffet.

10

På tværs af de ni faggrupper ses bl.a. følgende resultater i evalueringen1:

1

Spørgsmål der her er udeladt synes ikke relevante i selvevalueringssammenhæng, da de afviger i relevans i forhold til de enkelte fag. Fx spørgsmål om feedback på skriftligt arbejde.

11

Målet om, at majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager adresseres dels i standardevalueringens spørgsmål ”I hvilken grad bruger du mundtlig feedback fra din underviser” og den nationale trivselsevaluerings udsagn ”Jeg får tilbagemelding fra lærerne, som jeg kan bruge til at blive bedre i fagene”. Det er vurderingen, at resultatet samlet set indfrier målet. Samtidig bemærkes det, at elevernes score i relation til anvendelse af feedback kunne være højere.

Konklusioner Det er vurderingen, at elevernes evaluering af undervisningen overvejende er positiv. Derudover vil vi have særlig opmærksomhed på elevernes tilbagemelding på udsagnet om muligheden for at bruge mundtlig feedback fra underviseren, hvor vi kunne ønske os en højere score. Formativ feedback er indarbejdet som et eksplicit indsatsområde i skolens strategiplan for 2020-2025.

12

Evaluering af særlige indsatsområder Indhold Der er ikke i kvalitetssystemet angivet specifikke mål for dette område, da der jo i sagens natur er tale om vekslende indsatser, hvor det ikke giver mening med faste mål uafhængigt af indsatsen. Følgende indsatser følges tæt og evalueres hvert skoleår eller lidt mindre regelmæssigt:       

Introduktionsforløbet og Ventilen Grundforløbet DHO-forløbet SRO-forløbet SRP-forløbet 130-timerspuljen Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter.

Empiri & resultater I skoleåret 2021-22 er der afviklet Intro2, introduktionen efter studieretningsstarten i november efter en model, der forsøgte at sprede introaktiviteterne ud over flere dage. Mange elever oplever starten i studieretningen som svær og krævende, bl.a. fordi der også ved skolestart i august blev brugt mange kræfter på at etablere gode sociale relationer i klasserne – og i november starter det ligesom forfra, oplever de. Evalueringen viste, at der er behov for flere sociale aktiviteter for klasserne, hvorfor Intro-udvalget arbejder videre med at forbedre forløbet.

Arbejdet med Ventilen fortsætter i alle 1.g-klasser. I skoleåret 2021-22 har opfordringen været også at arbejde med makkerskaber i 2g, da der er et socialt efterslæb ifm. COVID-19 og nedlukningerne. Generelt har der både i studiemoduler og i faglige sammenhænge været indtænkt øvelser med sociale formål.

Der arbejdes fortsat med samme faglige materiale på alle grundforløbshold. Arbejdsgruppen omkring NV, naturvidenskabeligt grundforløb har justeret materialet, hvilket der har været stor tilfredshed med i faggrupperne.

I skoleåret 2021-22 afvikles SRP-forløbet, som det oprindeligt var tiltænkt. Det betyder, at 3.g-eleverne i deres skriveperiode møder på skolen tre af deres 10 dage til forskellige faglige aktiviteter og vejledning. Dagene på skolen består af arbejde med at disponere tiden og opgaven, fordybelse, eksperimenter, oplæg, workshops og peer-to-peer.

I dette skoleår har 130-timersforløb og moduler været afviklet som planlagt, dvs. korte forløb op til prøver i 1.g samt friere faglige forløb i 2.g, som eleverne selv vælger. Der er dog oplevelser i lærergruppen af, at de korte forløb på blandede hold er en udfordring. Derfor vil der evt., men på baggrund af empiri ske en justering gældende fra skoleåret 2023-24. Desuden anvendes 130-timersmoduler ifm. flerfaglige forløb, studietur, store skriftlige opgaver samt til ekstra fordybelsestid i A-niveau-fagene.

13

Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter i skoleåret  Lektiecaféen har skiftet navn til studiecaféen. Der er et korps af lærere og studiepiloter, der bemander den. 1.g-klasserne har været på “besøg” i en fagtime, der foregår workshops af forskellig art, og i det hele er studiecaféen meget bedre besøgt.  Der arbejdes fortsat med klasseledelse, bl.a. for at imødegå et kommende ændret elevgrundlag. I dette skoleår har der været afviklet en halv pædagogisk dag om emner, ligesom det var på dagsorden på skolens personaletur.  Mobilfri marts – initiativet blev taget på personaleinternat i Hamborg ifm. arbejdet om klasseledelse. Forsøget evalueres i slutningen af skoleåret  Teknologistudieretningen er kommet godt fra start og medfører bl.a. samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner  Peer-to-peer har været et indsatsområde i skoles strategi, delt i to faser. Vi er nu i mål efter matematikfaggruppen systematisk har afprøvet peer-to-peer, herunder Peergrade.

Indsatsen følges op af fokusgruppeinterview i april samt en formidling af resultatet til hele kollegiet Konklusioner Det er vurderingen, at der i tilfredsstillende grad følges op på de særlige indsatsområder, som skolen igangsætter.

14

Eksamensresultater Indhold Kvalitetsmålene på dette område lyder således:  Eksamensresultatet for en årgang skal som minimum afspejle landsgennemsnittet  Bemærkelsesværdige (negative) resultater i et enkelt fag sammenlignet med landsgennemsnittet undersøges, og som led i opfølgningsplanen skitseres konkrete tiltag, hvis der ikke er naturlige forklaringer på det beskedne resultat  Løfteevnen må ikke være signifikant negativ for eksamensresultatet  Løfteevnen må ikke være negativ i tre år i træk, selv om den ikke har været signifikant negativ.

Empiri & resultater Skolens overordnede eksamensresultat i 2021 er blevet analyseret. Målet om, at årgangens eksamensresultat som minimum skal afspejle landsgennemsnittet er indfriet. Dette ses nedenfor. Det skal bemærkes at eksamen var begrænset i 2021 pga. COVID-19.

Eksamensresultat inkl. bonus A Sct. Knuds Gymnasium Hele landet

2021 7,8 7,7

I analysen af eksamensresultatet er der ligeledes blevet set nærmere på årsagerne til, at enkelte hold har underpræsteret i forhold til landsgennemsnittet. Typisk har der været tale om en særlig gruppe af elever, der har været henvist til aflæggelse af prøve på særlige vilkår.

Eksamensresultatet i 2021 er nedenfor sammenholdt med resultatet i perioden 2016-2020: Eksamensresultat inkl. bonus A Sct. Knuds Gymnasium stx Hele Landet stx

2020 7,9 7,6

2019 7,5 7,4

2018 7,7 7,4

2017 7,4 7,4

2016 7,7 7,4

Som det fremgår, er det en klar tendens, at Sct. Knuds Gymnasiums eksamensresultat ligger over landsgennemsnittet. Resultatet veksler fra år til år, hvilket sandsynligvis afspejler forskellige variationer i eksamensudtrækket. I 2020 og 2021 spiller også situationen omkring COVID-19 ind på eksamensresultatet.

På tidspunktet for dataudtræk til dette års selvevaluering, var den socioøkonomiske reference for 2020 og 2021 ikke offentliggjort. Resultaterne vil blive medtaget i næste års selvevaluering, men med dét forbehold, at både skoleåret 2019-2020 og 2020-2021 i betragteligt omfang er påvirket af COVID-19: En meget stor del af de centralt stillede skriftlige prøver blev aflyst. Tilsvarende var mange mundtlige eksamener aflyst. I skrivende stund har det ikke været muligt at afklare, hvordan opgørelsen af løfteevne konkret er påvirket af pandemien.

15

Eksamensresultatet i perioden 2017 til 2019, hvor løfteevne er medtaget, ser ud som nedenfor: Løfteevne (eksamensresultat inkl. bonus A) Sct. Knuds Gymnasium Socioøkonomisk reference Forskel Signifikant

2019 7,4 7,5 ‐0,1 Nej

2018 7,7 7,8 ‐0,1 Nej

2017 7,4 7,6 ‐0,2 Ja

Løfteevnen er negativ i 2019 og 2018, men dog ikke signifikant negativ. Løfteevnen har været negativ tre år i træk, dog meget beskedent for de to seneste år. Løfteevnen i de enkelte fag er analyseret i det omfang, der er data til rådighed.

Konklusioner Overordnet vurderes skolens samlede eksamensresultat i 2021 at være tilfredsstillende. Eksamensresultat ligger over landsgennemsnittet, mens løfteevnen i 2019 var -0.1, hvilket som nævnt ovenfor ikke er signifikant. Løfteevnen følges over en årrække, og hvis enkelte fag har en negativ løfteevne i flere år, drøftes særlige indsatser i forbindelse med GRUS i fagene.

Overgangsfrekvens Indhold Kvalitetsmålene på dette område lyder således: 

Gennemsnittet af antal studenter, der er påbegyndt en videregående uddannelse efter 27 måneder, ligger over landsgennemsnittet.

Empiri & resultater De seneste tilgængelige data om overgangsfrekvens fokuserer på studenterårgang 2016 til 2018. Der måles på, hvor mange fra disse årgange, som 27 måneder senere er påbegyndt en videregående uddannelse.

Som det fremgår i oversigten, ligger elever fra Sct. Knuds Gymnasium højt, hvad angår overgangsfrekvens til mellemlange videregående uddannelser, der indbefatter alle uddannelser på minimum bachelor-niveau.

16

Konklusioner Det kan konkluderes, at elever fra Sct. Knuds Gymnasium har en overgangsfrekvens til lange videregående uddannelser, som ligger over landsgennemsnittet.

Opfølgningsplan Indledning Processen omkring tilblivelsen af opfølgningsplanen har været som følger:  En færdig selvevaluering var klar til behandling i skolens udvalg primo april. Af hensyn til bestyrelsen mulighed for at drøfte en færdig selvevaluering inkl. opfølgningsplan på mødet d. 24/5 2022, har udvalg og øvrigt personale i dette skoleår været inddraget på følgende måde: o Udvalg (med repræsentanter for både elever og personale) og enkeltpersoner har frem til 15/5 haft mulighed for at kommentere på selvevalueringen og komme med forslag til justeringer i opfølgningsplanen. o Bestyrelsen er på bestyrelsesmøde 24/5 blevet præsenteret for det færdige udkast, og input fra personalet og eleverne, der kunne føre til justeringer, medtages til bestyrelsesmødet. o En endelig version af selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 20212022 er gjort tilgængelig på skolens hjemmeside ultimo maj 2022.

Opfølgning på elevtrivsel Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til elevtrivslen, som bør føre til store praksisændringer. Vi fortsætter løbende pulsmålinger i klasserne og arbejdet med fællesskabende aktiviteter. Også Ventilens makkerskabsgrupper evalueres positivt af eleverne og fortsætter som fast del af arbejdet med trivsel i klasserne. Hvad angår elevernes oplevelse af at kunne drage nytte af tilbagemeldinger fra underviserne: Dette område er indarbejdet i skolens strategi for 2020-2025, hvor formativ feedback er et udpeget indsatsområde.

Opfølgning på undervisningsevaluering Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til tilrettelæggelsen og afviklingen af undervisningen, som bør føre til store praksisændringer. I skolens nye strategi for 20202025 er indarbejdet et indsatsområde om studiekompetencer, der blandt andet adresserer peerfeedback, mundtlighed og vejledning. Det er forventningen, at en mere målrettet indsats vil bidrage til at afdække, hvordan den mundtlige formative feedback kan tilrettelægges, så eleverne i højere grad er opmærksomme på, at den faktisk finder sted.

Opfølgning på evaluering af særlige indsatsområder Der følges løbende op på de enkelte indsatsområder.

17

Opfølgning på eksamensresultater Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til eksamensresultater, som bør føre til store praksisændringer eller handleplaner. Der er derfor ikke behov for opfølgning.

Opfølgning på overgangsfrekvens Helt overordnet tyder selvevalueringen på en høj overgangsfrekvens. Der er derfor ikke behov for opfølgning.

18