Foredrag i samarbejde mellem Odense Højskoleforening og Sct. Knuds Gymnasium 2021-2022

Page 1

Politiets aktuelle udfordringer Og Generalforsamling Onsdag d. 8/9 Kl. 18.30 (OBS) Sct. Knuds Gym.

Til det planlagte grundlovsmøde torsdag d. 3. juni var Arne Gram på grund af restriktioner forhindret i at komme til os. I stedet har vi skubbet hans foredrag og bedt ham fortælle om politiets aktuelle opgaver og udfordringer på Fyn og de omkringliggende øer. Arne Gram er politidirektør i Fyns Politi. Han er oprindelig uddannet ved politiet men har efterfølgende læst til cand.jur. på Københavns Universitet og senere taget en Master of Public Management (MPM) på Syddansk Universitet. Gennem de sidste 20 år har han haft en række lederstillinger i politi- og anklagemyndighed, været chef for Det Kriminalpræventive Råd og været ansat i justitsministeriets departement samt anklager hos statsadvokaten for Sjælland. I sit daglige arbejde møder Arne Gram mange udfordringer, der ofte relateres til befolkningens grundlovssikrede rettigheder. Man forventer en hurtig sagsbehandling i sager om vold, voldtægter og våben, og politikerne kommer til tider med krav til nye opgaver. Er der ressourcer nok til det hele? Efter en kort pause er foreningen vært ved en forfriskning, hvorefter vi holder en forskudt generalforsamling efter de gældende vedtægter - bortset fra, at den skulle have været holdt i januar kvartal. Den tidligere annoncerede dato for generalforsamlingen onsdag den 10. marts kunne ikke holdes på grund af coronarestriktionerne.

-6-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.