Tæt på sclerose - maj 2022

Page 32

MIT LIV SOM PÅRØRENDE

Af Matilde Nørgaard Larsen • Foto: Carsten Bundgaard

”Det er nemmere at være tæt på en med sclerose, hvis man lader det, der er svært, fylde”

17.747

mennesker lever med sclerose i Danmark. I hvert blad kan du møde en af dem her.

I al den tid 22-årige Anne Sofie Troels har levet, har hendes far haft sclerose. Som barn tænkte hun ikke over det, men som voksen opdagede Anne Sofie pludselig, hvor meget forælderens sclerose egentlig har påvirket hende. Det, der har hjulpet mig mest, er … at være i nogle samtalegrupper for unge pårørende, hvor jeg kunne blive klogere på nogle reaktionsmønstre hos mig selv – og at jeg har kunne spejle mig i de samme mønstre hos andre. Min fars sclerose er gået fra at fylde intet til at fylde alt, nu hvor jeg er voksen, så det har hjulpet mig så meget at dele mine tanker med andre.

Mit åndehul er … at komme ud selv og rejse alene. På den måde har jeg mærket noget frihed, fordi jeg har været nye steder, hvor ingen kender til min

32 • TÆT PÅ SCLEROSE · NR. 2 · 2022

baggrund. Det er også et åndehul at få snakket med andre, både om sclerose og alt muligt andet. Men jeg tror generelt stadig, at jeg er ved at finde mit åndehul.

Jeg ved, jeg gør noget godt for mig selv, når … jeg sætter grænser. Jeg som person har nok svært ved at sætte de grænser, men det hjælper virkelig, når man ikke lader alle overskride de grænser. Man skal ikke lade andre overskride de grænser. Jeg har virkelig skullet lære, at jeg også kan sætte grænser over for min far, for jeg har nok altid haft lidt et beskyttergen over for ham. Men det

hjælper mig til at passe på mig selv.

Sclerose gør mig ked af det, fordi … det er uretfærdigt, og det er en stor sorg, når sådan noget pludselig skulle ramme vores familie. Det er bare svært at se én, man elsker, have en sygdom som sclerose.

Mit bedste råd til andre er … Giv plads til dine følelser, det gør det altså noget nemmere. Samtidig skal man arbejde på at føle sine følelser og ikke tænke dem. Man skal give plads til det, der er svært, og lade det fylde, så bliver det altså nemmere at være i.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.