Magasinet Oktober 2010

Page 22

I ”Magasinet juni-juli 2010” interviewede vi Mona Alahverdi, der tog til Polen for at blive opereret for CCSVI. Samtidig har vi på www.scleroseforeningen.dk fulgt Marie Louise Mygdal, der blev CCSVI-opereret i New York og Lisbeth Andersen-Farmer, der – hos dr. Vogl i Tyskland - var den første dansker, der blev CCSVI-opereret, Nu spørger vi: Hvordan går det 5-6 måneder senere? Du kan læse de første artikler på scleroseforeningen.dk/CCSVI – hvor du også kan læse artikler om CCSVI, baggrund, holdninger og meget andet.

Af Peter P. Christensen, journalist

6 måneder efter CCSVI-operation: Hvordan går det nu?

Mona Alahverdi

Marie Louise Mygdal

MagaSinet har fulgt tre personer, der for 5-6 måneder siden blev opereret for CCSVI. I dag har de det alle tre bedre end før og sidder tilbage med undren over, hvornår danske læger går i gang “Jeg har halvårs-jubilæum nu. Jeg er ude over frygten for, at noget skal gå galt. Jeg har i dag stort set fået mit gamle liv tilbage”. Ordene er Lisbeth Andersen-Farmers. Som den første dansker blev hun opereret for forsnævringer i venerne i halsen. Det skete hos Dr. Vogl i Frankfurt, Tyskland den 9. marts 2010. Nu – seks måneder senere – er hun ikke længere bange for, hvordan det skal gå. “Jeg var nervøs lige efter Tyskland, men nu har jeg det så meget bedre. Jeg har ikke taget en smertestillende pille siden Tyskland, og op imod 80 procent af mine symptomer er forsvundet. Min svimmelhed og min træthed er næsten væk. Jeg er selvfølgelig irriteret over, at jeg ikke har flere kræfter, men jeg er jo også 65 år, så jeg kan ikke forvente, at jeg er som en ung person,” siger hun. Lisbeth har ikke været hos Dr. Vogl til opfølgning siden operationen, men hendes mand Leif har haft en “tæt dialog” med ham på email og på telefon. Lisbeth siger, at hun ikke har haft behov for at blive tjekket igen. “Skulle jeg derned igen… så skulle det være for at give ham et knus,” siger hun. Marie Louise er mindre træt Marie Louise Mygdal tog til New York i marts i år og fik ballonudvidet sine halsvener. Hun fik det markant bedre 22

Lisbeth Andersen-Farmer med det samme, men efter kort tid mærkede hun, at den ene vene klappede sammen. I juni tog hun til Tyskland og fik en scanning, der bekræftede, at den ene vene var klappet sammen. Nu har hun været i Polen hos dr. Simka og har fået udvidet den vene, der var klappet sammen. Marie Louise har ifølge hende selv i det store billede fået det meget bedre. Hun bliver stadig hurtigt træt, har lidt ondt i ryggen, men vurderer sammenlagt, at hendes symptomer er reduceret med 80 procent. Hun mærker ingenting i arme og ben, og hun er ikke stiv i nakken mere. For nylig var hun til fest, hvor hun dansede til klokken 3 om natten, hvilket hun ikke har gjort i 10 år, fordi hun altid havde smerter og var træt. Mens hun stod på dansegulvet, kiggede hun ud til siden og så, at hendes mand og hendes far stod og kiggede på hende med bevægelse i øjnene. Mona har det godt Det er snart et halvt år siden, Mona Alahverdi kom hjem fra Polen som “Liberated Mona”. Siden har hun knoklet med træning, og hun føler, at hun har fået det meget bedre. I perioden har hun haft kontakt med Dr. Kostecki, der lavede indgrebet, en gang om måneden, og hun skal til opfølgning hos ham til november. Hun har ikke haft nogen attaker, siden hun kom hjem. Før indgrebet plejede hun – med egne ord – at have et attak om måneden. Hendes blærefunktion er forbedret, hendes førhen konstante hovedpine er forsvundet, hendes hænder og fødder er blevet varme. Stemmen er blevet mere klar, og hun har fået en lysere hud.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Magasinet Oktober 2010 by Scleroseforeningen - Issuu