Lars og Henrik i den spanske sol Mød også Kim med sclerose – der fortæller om, at han valgte at flytte til Spanien for, at hans drenge skulle »adoptere« den lavere risiko for at udvikle sclerose Scleroseforeningen.dk/kim
i Spanien, kører sclerosen stadig efter en nedadgående kurve. Han bliver hurtigt træt og har en dårlig korttidshukommelse. Kørestolen er for nyligt blevet fundet frem igen ved længere gangdistancer. »Det er kedeligt at skulle spørge andre om hjælp. Det er frustrerende, når jeg kan mærke, at jeg kan mindre. Heldigvis har jeg været på klovnekursus med Jytte Ablidstrøm, så jeg falder så flot, når balancen ikke rækker,« griner den tidligere skuespiller.
træt, og kulden ville fylde hans sind med frustration i stedet for det glade og positive menneske, han er.« Inden Lars fik sclerose kunne han sagtens tage på skiferie og kælkebakker. Men den tid er forbi nu. Til gengæld er der ingen tvivl om, hvad han mener, han har vundet ved at skifte Nordjylland ud med Malaga: »Det er først inden for de seneste par år, at sclerosen begynder at fylde lidt igen. Vi har fået ti gode år sammen foræret ved at flytte til Spanien,« forklarer han.
Aldrig hjem til Danmark Selvom Lars og Henrik ikke var flyttet fra Danmark, havde det ikke været for sclerosen, er de ikke på vej hjem. Henrik savner dog den danske kulde til tider: »Jeg savner nogle gange den danske bidende kulde og sne, der knaser under vinterstøvlerne. Men det er ikke det værd. Hvis vi tog hjem, skulle Lars sidde permanent i en kørestol, være
Læs også interview med en spansk læge, Ismael Lopez-Ventura -der er neurolog, arbejder på Xanit Internacioal i Benalmadena, et internationalt sygehus. Han fortæller om de patienter, han tilser med sclerose (ofte udlændige) og om, hvorfor sclerosepatietner kommer til Spanien. Scleroseforeningen.dk/ismael
Lidt syg er man vel altid
Lars Elstrøm udgav i 1996 bogen Lidt syg er man vel altid, Thomas Bloms Forlag, om hans egne betragtninger omkring sclerose. »Jeg vil skynde mig at skrive denne bog, inden jeg sætter mig for godt til rette i det sidste møbel – kørestolen …« »Dissemineret sclerose. Det sagde han – lægen. Hvor er han dog dum. Kan han ikke forstå, at bare fordi man er svimmel et par gange om ugen, ikke kan se med det ene øje, har en fod og en arm der altid sover, har underlige trækninger ned ad ryg og ben når man læner hovedet forover, så er det fordi, man er træt – eller noget andet …« »Jeg blev undersøgt, og jeg fik at vide, at jeg havde det, de kalder et attak. Jeg var altså i gang med at gå mere i stykker …«
33