MENNESKER
Da uretfærdigheden ramte Enhedslistens Rosa Lund I syv år har politiker Rosa Lund holdt sin sclerose skjult for offentligheden. For sygdommen skulle ikke være det, der blev kendemærket. Men nu har hun begge fødder plantet i Folketinget og et budskab, som hun vil dele med andre unge, der i en tidlig alder rammes af sygdom, som ikke forsvinder.
”D
et var vist lige efter 11. september. Anders Fogh var statsminister. Moses Hansen ville gå et korstog igennem Nørrebro, hvor jeg er født og opvokset. Han ville have alle indvandrere, homoseksuelle, autonome og andre, han ikke kunne lide, ud af landet. Der var jeg som 14-årig med til at klistre plakater op i protest, for jeg havde en grundfølelse af, at det skulle han sgu ikke have lov til.” Det var den følelse af uretfærdighed, der drev Rosa Lund ind i politik. En uretfærdighed, som hun oplevede i klasseværelset, på gaden og i fjernsynet, og som hun ikke ville acceptere. Men som 24-årig blev hun selv indhentet af en uretfærdighed, som hun pludselig ikke kunne handle på.
”Jeg fik diagnosen sclerose, et halvt år inden jeg blev valgt ind i Folketinget. Det smadrede mig fuldstændigt. Jeg følte, at mit liv var slut. Jeg kunne ikke blive politiker. Jeg kunne ikke blive mor. Jeg kunne aldrig igen komme til at gå i alle mine åndssvage høje sko. Jeg så faktisk kun begrænsninger,” beretter Rosa Lund og ryster på hovedet, så de røde krøller svirper til begge sider.
Stilhed omkransede sygdommen Trodsigt fortsatte hun alligevel sit målrettede politiske arbejde, selvom sclerose hang som en ny og tung udfordring i hverdagen. ”Jeg oplevede diagnosen som sindssygt frustrerende og uretfærdig. Hvorfor var sclerose inde i min
LEV MED SCLEROSE · NR. 1 · 2019 · 17