Svineproducenten september 2011

4

Nr. September 2011 37. årgang

Svineproducenten

2013 – Guillotinen . . . . 3 Vil ulykkerne ingen ende tage? . . . . . . . . . . 4 Hvad betaler man for smågrise i Tyskland? . . . . . . . . . . . 6 Nyt fra miljøfronten . . . . . . . . 7 Status på gult kort . . 8 Hvordan kan slagterierne finansiere væksten? . . . . . . . . . . 10 Hvad skal der ske med SPF-Selskabet og Hatting-KS? . . . . . . . . 12 Slagteriernes prispolitik er værre end dioxin . . . . . . . . . 14 Krydsoverensstemmelse i EU . . . . 16 Det vanskelige møde mellem kontrollant og landmand . . . . . . . 18 Et slag på skinken . . 22 Levering uden tatovering . . . . . . . . . 23 Nyt fra VSP . . . . . . . . 24 Hvad siger de danske kunder om DanAvls avlsmateriale? . . . . . 26

Danske landmænd får flere sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne end italienske, spanske og græske landmænd til sammen Læs mere side 16

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Lars Kjærsgaard Kølkærvej 54 7400 Herning Mobil 2221 7075 las@besked.com

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

2

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans Aarestrup Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk Hans Jørgen Tellerup Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 4242 3611 hjt@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 37. årgang 2011

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Hans Jørgen Tellerup Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET • • • •

Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE Spanget 7, Korinth . DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 . mail: info@lajo.dk

Af Henrik Mortensen

Vi mener...

2013 – Guillotinen EU-kommissionen har i flere omgange gjort det tindrende klart, at der ikke kommer en udsættelse af kravet om at drægtige søer skal gå løse i 2013.

De danske politikere, som mener, der burde komme en udsættelse kan tælles på én hånd, og ingen af dem tør sige det højt i folketingssalen, og hvis de gør, så er det kun fordi de alligevel ikke stiller op efter næste valg.

Sådan ligger landet, og med den tidsramme vi har fået til at komme på plads, burde det også være til at leve med.

Nu er der imidlertid 30% som stadig ikke er klar. En del af dem har aldrig haft planer om at blive klar, men derimod for lang tid siden besluttet, at det skulle være punktum for deres sohold. Denne gruppe er nok blevet lidt større med tiden, fordi den anstrengte økonomi har fjernet investeringslysten hos nogle.

Der er imidlertid også en gruppe som gerne vil lave om, og mange af dem gik også i gang med at søge miljøtilladelse for flere år siden, men venter stadig. Rækken af groteske eksempler er lang. Der er ansøgninger, som er ældre end de børn som lige er startet i skolen. Havde de haft en anstændig behandlingstid, havde de mageligt været i gang med byggeriet, inden økonomien frøs til.

Nu er det ved at være tre år siden, bankerne skiftede fra kun at sige ja til kun at sige nej. I starten fordi man lige skulle have en pejling af udviklingen. Derefter fordi man ville reducere sit udlån til landbruget. Nu er begrundelsen, at en hel del banker heller ikke har nogen penge. Snart vil de begynde at sige ja for ikke at skulle afskrive alt det de har lånt ud, men i en hel del tilfælde vil det være for sent til, at man kan nå at være færdige rettidigt, og her kræves der pragmatisme fra politisk side, så ikke uforskyldte kommer i klemme.

Som det ses i artiklen side 16, så er Danmark i den absolutte elite, når det drejer sig om, at myndighederne kommer ud og kontrollerer. I mange af de andre lande vil man vælge at tage sig lige så god tid til at kontrollere i staldene som man i Danmark tager sig til at udstede miljøtilladelser. Hvis man gjorde det samme i Danmark, ville mange flere kunne nå at komme på plads. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

3

Af Rune Nielsen

Vil ulykkerne ingen ende tage?

I det nordjyske har vi indtil videre haft ganske godt høstvejr og ganske gode udbytter, næsten rekordudbytter i hvede og vårbyg. Det er selvfølgelig opløftende i denne ”mørke” tid. Helt anderledes er det i det sydlige og østlige Danmark. Her må det føles lidt som om ulykkerne ingen ende vil tage! Ikke nok med elendige smågrisepriser, dyrt foder, generelt dyrere omkostninger på stort set alt, ja – listen er lang! Og så kommer den katastrofale høst oveni. Det er lidt som om en ”ond” ånd hviler over os svineproducenter i øjeblikket!

Så er det jo godt, vi har vores andelsselskaber, der hver dag har som mål at gøre deres bedste for os ejere/aktionærer! For selskaber vi selv ejer kunne vel aldrig finde på at udnytte situationen og pålægge de selvsamme ejere ”dummebøder” for spirede afgrøder, 100% rent rapsfrø, etc., etc., - også her er listen lang. I princippet tror jeg, vi har nogle ganske dygtige ledere i grovvarebranchen, men det kommer overhovedet bare ikke deres ejere til gode! Alle de penge vi åbenbart tjener i udlandet bliver brugt til vækst og ikke til deres nødlidende ejere.

Hvorfor kan udenlandske foderstoffer ellers konkurrere i DK? VÆKST – det misbrugte ord!

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

4

I vores tophæderkronedesuperandelsselskab over dem alle, DANISH CROWN, har man derimod opfundet den dybe tallerken. Her har man simpelthen set lyset og sat DC på aktier. Ikke for at tilgodese deres nuværende ejere, men udelukkende for at finansiere den ”sygelige” trang til vækst.

Svineproducenterne har ikke flere penge, så nu må man gå

andre steder. At tro eksterne investorer vil finansiere uden at få indflydelse må betegnes som naivt. Hvad vil investorer? De vil have afkast. Når man ser på det afkast DC har givet i de seneste 10 år, bliver der, om muligt, endnu mindre tilbage til os forarmede svineproducenter. DC mener, vi kun kan overleve, hvis vi vækster kraftigt de kommende år, og bliver en af verdens største slagterier. Så er det bare, jeg synes, logikken ophører: I de seneste 20 år har størstedelen af den danske slagteribranche fusioneret og er blevet verdens tredjestørste slagteri, og hvordan er det lige, det er gået? Man fortsætter med at give den syge patient den forkerte medicin! Hvorfor kan udenlandske og mindre slagterier konkurrere på afregningen? Hvorfor får vi ikke en bedre afregning, når der er så gode verdensmarkedspriser, hvor DK har en stor del af omsætningen? Hvorfor skal man bare vækste og vækste? Er det for at ”gemme” dårlige resultater og have gode undskyldninger? Vi svineproducenter har prøvet kun at have fokus på vækst i de seneste mange år, og hvordan er det lige, det er gået for os? I stedet for kun at vækste i omsætning, er det tid til at vækste i afkast!

Det er tid til at bekende kulør hos vores ”egne” ansatte i slagterierne, grovvareselskaberne, L&F, rådgivningsselskaberne, VSP etc. Hvem arbejder for hvem, og hvem er til for hvem?

Nogle gange kan man godt blive i tvivl!

Andelsselskaberne har med landmandens hjælp (og pengepung) fået lov til at udkonkurrere de private alternativer – man fristes til at sige: Vi har sejret ad helvede til! ■

T ERET EFFEK

DOKUMENT

Brug Viscolight i stalden, det gi’r gevinst i marken!

Viscolight sparer tid og penge Viscolight afspĂŚnder og binder ammoniak i gylle Viscolight giver et perfekt flow i gyllekanaler og -kummer

Tlf. 76 20 79 79

Viscolight giver homogen gylle, bedre flydelag og mere N til marken

Azelis FarmCare Tlf.: 20 16 75 47

www.azelis.com

Hvad betaler man for smågrise i Tyskland?

Nord-West noteringen baseres på 25-kilos grise, ab gård for grupper á 200 smågrise. Ved omstillingen fra Niedersachsennoteringen til Nord-West noteringen var man nødt til at reducere kvalitetstillægget med 2 euro, da den gamle Niedersachsennotering var gældende for grupper á 100 smågrise.

Vægttillægget ligger mellem 0,7 – 1,0 euro pr. kg. Typisk får man imidlertid 1 euro pr. kg op til 30 kg og 0,5 euro pr. kg over 30 kg, når man afregner efter Niedersachsen-noteringen.

Afhængig af smågrisenes kvalitet og markedssituationen får man derudover et kvalitetstillæg. Tyske omsættere betaler typisk mellem 2,00 og 4,50 euro som kvalitetstillæg for danske smågrise, når omsætteren kender en eller flere faste aftagere i Tyskland. I disse tilfælde skal den danske smågriseproducent typisk selv betale dyrelægen (som koster ca. 1 euro pr. smågris), og omsætteren betaler transporten og overtager risikoen i forbindelse med at komme af med smågrisene.

Typisk betaler en tysk slagtesvineproducent mellem 35 og 50 kr. mere pr. smågris, end den danske smågriseproducent

Af Markus Fiebelkorn

får. Imidlertid kan omsætterens avance variere kraftigt. F.eks. var det muligt at øge avancen til over 100 kr. pr. smågris, da Nord-West noteringen lå over 50 kr. over den beregnede notering og SPF’s puljenotering i februar 2011. I maj måned, da smågrisenoteringerne faldt kraftigt, og der næsten var panik på markedet, var nogle omsættere i nogle tilfælde nødt til at sænke salgsprisen så kraftigt, at avancen næppe kunne dække transportomkostningerne.

Når man vil indgå en aftale med Nord-West noteringen som afregningsgrundlag, skal man være opmærksom på, at udsvingene - altså risikoen - er lige så store som for SPF’s puljenotering. Selvom man havde fået den højeste pris i de seneste 9 år i gennemsnit, hvis man havde valgt Nord-West noteringen, er det ikke en garanti for udviklingen i fremtiden. For 2011 ser det for eksempel ud, som om den beregnede notering vil ligge lagt højere end Nord-West noteringen i gennemsnit. En detaljeret sammenligning og grafisk fremstilling findes på vores hjemmeside under fanebladet ”Smågrisemarked”. ■

Eksempel på en afregning fra en tysk slagtesvineproducent (priser pr. smågris)

Notering

Typisk afregning

For eksempel i euro

For eksempel i kr.

Nord-West notering

43,00 euro

320 kr.

Vægttillæg

1 euro pr. kg op til 30 kg

0,5 euro pr. kg over 30 kg

5 kg -> 5 euro

37 kr.

Kvalitetstillæg

2,00 - 4,50 euro

3,50 euro

26 kr.

Omsætterens avance

5,00 – 7,00 euro

I alt

6,00 euro

45 kr.

57,50 euro

428 kr.

Niedersachsen-noteringen

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

6

Niedersachsen-noteringen, som tidligere hed „Weser-Ems” noteringen, var den ledende smågrisenotering i Tyskland. I april 2011 blev Niedersachsen-noteringen slået sammen med smågrisenoteringen i delstaten Nordrhein-Westfalen. Den nye notering hedder Nord-West notering og dækker et endnu større geografisk område i Tyskland og dermed hele kernområdet af den tyske svineproduktion.

Hver fredag offentliggør de tyske omsættere (de såkaldte ”Erzeugergemeinschaften”) smågrisepriserne til landbrugsorganisationen i delstaten Niedersachsen (det såkaldte ”Landwirtschaftskammer”). Alle omsættere er berettigede til at offentliggøre smågriseprisen, hvis de handler med mindst 2.000 smågrise fra Niedersachsen eller Nordrhein-Westfalen pr. uge i gennemsnit.

Landbrugsorganisationen beregner medianen (se forklaringen), som diskuteres hver mandag med de største omsættere i

en telefonkonference. På konferencen fastlægges så Nord-West noteringen, som derefter offentliggøres i forskellige medier.

Hvad er medianen?

Medianen er værdien i midten, når alle værdier er listet op fra den mindste til den største. Hvis antallet er lige, beregnes gennemsnittet af de to værdier i midten.

Eksempel

Antal er ulige

Antal er lige

Omsætter 1

34,00 euro

34,00 euro

Omsætter 2

34,00 euro

34,00 euro

Omsætter 3

35,00 euro

35,00 euro

Omsætter 4

36,00 euro

36,00 euro

Omsætter 5

36,00 euro

36,00 euro

Omsætter 6

36,00 euro

36,00 euro

Omsætter 7

37,00 euro

-

Median

= 36,00 euro

= 35,50 euro

Nyt

fra miljøfronten

Fødevareudvalget har nu bedt både miljøminister Karen Ellemann og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder om at kommentere artiklen ”Sådan går det i Gribskov” fra forrige udgave af Svineproducenten.

Novembe r 2007 Ansøgnin g om udvid else sende Gribskov s til Kommun e.

Marts 20 08 Første off entligheds fase på mi uger. nimum

to

Novembe r 2008 Anden off entligheds fase på sek s uger.

Maj 2009 Gribskov Kommun e meddele kendelse r mi af projektet . Der er fir ljøgodklagefrist. e ugers

1

TEN 3 • 201

9

gennemsnitssagsbehandlingstid i Natur- og Miljøklagenævnet, men det er bemærkelsesværdigt, at 3 ud af 4 sager der er havnet i nævnet endnu ikke er afgjort, og at de medlemmer der stadig afventer nævnets afgørelse nu har ventet i godt et år.

Undersøgelsen viser desuden, at medlemmerne i gennemsnit har betalt ca. 130.000 kr. til egen rådgiver og ca. 70.000 kr. til kommunens sagsbehandler i forbindelse med udarbejdelse og sagsbehandling af ansøgningen.

Vi arbejder selvfølgelig videre med resultatet af undersøgelsen, og vil gerne sige mange tak til de medlemmer der deltog. ■

Som en ny service sender vi Nord-West noteringen til vore medlemmer hver mandag eftermiddag. Desuden findes den historiske udvikling og en sammenligning med de vigtigste danske smågrisenoteringer på vores hjemmeside under fanebladet ”Smågrisemarked”. Hjemmesiden med smågrisenoteringerne opdateres hver tirsdag. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

Her finder du den tyske smågrisenotering

Nord-West noteringen offentliggøres hver mandag mellem kl.

10-12, bl.a. her: • Telefonsvarer i Tyskland (00 49 9001 190 244) • http://www.agrarmarkt-nrw.de/schweinemarkt.shtm VIGTIGT: Nord-West noteringen er altid gældende for den forløbne uge. Når f.eks. noteringen offentliggøres på mandag i uge 37, så er noteringen gældende for uge 36.

ODUCEN

Juni/juli 20 Der indsen 09 de indbringes s adskillige klager og komm til Miljøkla unens go genævnet. dkendelse Marts 20 10 Ved telefo nisk henv endelse op er henvist lyser til endnu ikk realitetsbehandling Miljøklagenævnet, , men at sag e er påbegy at sagen ndt. På veg Danske Sv sbehandlin ine ne af svine gen producen sagsbehand producenter derfo ten klager r til lingstid i Miljøklagen Ombudsmanden over lang ævnet.

Juni 2010 Miljøklagen ævnet sva rer ombu afgjort pri dsmande mo 2011. n, at sagen Ombudsm grund ikk vil blive an e at foreta ge sig yderl den beslutter på de n bagigere i sag en.

Juni 2011 Ved telefo nisk henv endelse op for et par lys måneder siden skifte er Miljøklagenævne er der int t, at sagen de sagsbe et nyt, og handler det er noget som helt om, hv ikke muligt for kla . Derudover ornår sag en kan afg genævnet at sige øres.

Danske Sv ineprodu center ha ombudsm r nu rettet anden og for klaget ov er den lan nyet henvendelse til ge sagsbe handlingst id. ■

SVINEPR

Artiklen handler om svineproducent Henrik Larsen, der nu har ventet over 3½ år på at få at vide, om han kan få lov til at bygge en ny stald, der opfylder kravene til løsgående drægtige søer i 2013.

To gange i løbet af de 3½ år har han klaget til ombudsmanden for at fremskynde processen både ved kommunen og ved Natur- og Miljøklagenævnet. Status er nu, at sagen siden sommeren 2009 har afventet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, og landmanden har derfor netop indsendt sin tredje klage over langsommelig sagsbehandling til ombudsmanden.

Vi venter spændt på ministrenes svar.

At situationen i Gribskov ikke er enestående bekræftes af den medlemsundersøgelse foreningen gennemførte i foråret. I alt deltog 128 medlemmer i undersøgelsen, hvoraf godt og vel halvdelen havde indsendt ansøgning om miljøgodkendelse efter 1. januar 2007. Cirka 2/3 af sagerne var blevet afgjort ved kommunen og ventetiden på en afgørelse havde i gennemsnit været 21 måneder. Den sidste 1/3 venter stadig på svar, og heraf har cirka hver fjerde nu ventet i mere end to år på afgørelsen.

Cirka en tredjedel af kommunernes afgørelser var blevet anket til Natur- og Miljøklagenævnet. På grund af relativt få besvarelser giver det ikke mening at beregne en

Sådan gå r det i Gr ibskov

7

Status på Af Hans Jørgen Tellerup

Efter indførelsen af Gult Kort Antibiotika er forbruget faldet drastisk med ikke mindre end 25 % år til dato sammenlignet med sidste år. Dette er naturligvis glædeligt, men indførelsen af ordning er sket på en måde, vi ikke kan acceptere. Ordningen startede sidste sommer med et ”servicebrev” til besætninger der lå over et ikke nærmere defineret niveau. Efter dette brev blev der sendt varslingsbreve, og omkring nytår kom der påbudsbreve. Disse blev udtrukket fra forbrugstal fra før bekendtgørelsen trådte i kraft og derved med tilbagevirkende kraft. Vi har sat Interlex Advokater til at se på sagen, og det har gjort en forskel. Man kan nu komme ud af ordningen, hvis man med nye tal kan dokumentere et lavere forbrug - en ændring der nok ikke var kommet uden pres på Fødevarestyrelsen.

Medlemsundersøgelse

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

8

For at skabe et overblik over, hvordan det er gået med sagerne, lavede vi her før sommerferien en medlemsundersøgelse. Ca. 35 procent af de adspurgte havde fået påbudsbrev omkring Gult Kort, og af dem havde knap 90 procent påklaget kortet. Det viste sig også, at det godt kan betale sig at klage, da omkring halvdelen fik ret i deres klage.

Klagerne bliver i dag behandlet i Fødevareministeriets

Gult kort Klagecenter, og de oplyser, at de har 144 klager liggende, som stadig ikke er behandlet.

En stor del af de ubehandlede sager går på den periode forbruget af antibiotika er trukket på. Selve bekendtgørelsen trådte i kraft i december sidste år, og de første tal blev taget fra perioden januar til september, altså før bekendtgørelsen blev gældende. Det er blandt andet en af de ting vi har påpeget, da det er med tilbagevirkende kraft. Fødevareministeriets klagecenter skriver selv på deres hjemmeside, at de forventer en sagsbehandlingstid på tre til seks måneder, og da de fleste af de 144 klager blev sendt ind i starten af året, er tiden ved at være gået. Det viser for os, at de nok godt kan se, at de har et problem med indførelsen af regler med tilbagevirkende kraft. Det bliver derfor meget spændende af se udfaldet af klagerne.

Listen over besætninger der skulle have påbudsbrevet omkring Gult Kort var i starten af året på godt 1.000 besætninger. Der er nok sendt ud til ca. halvdelen, hvilket vi godt kunne mærke på antallet af telefonopkald i starten af året. Hen over foråret og sommeren har telefonen dog været mere stille angående det Gule Kort. Rygterne siger også, at Fødevarestyrelsen har sat udsendelsen i bero, indtil der kommer afklaring på de klager der allerede er indkommet.

Senere i høringssvaret tilføjede vi:

Høringssvar på Rødt Kort

Som ”opgradering” af Gult Kort ordningen agter Fødevarestyrelsen nu at indføre Rødt Kort Antibiotika. Dette kan gøres gældende for besætninger der på trods af Gult Kort ikke kan få forbruget ned under de gældende grænseværdier.

Ordningen omfatter primært et krav om rådgivning fra en uvildig dyrlæge, og denne kan pålægge besætningen at reducere belægningsgraden i stalden. Til det har vi svaret følgende: Der findes allerede i dag regler som sætter grænser for belægningsgraden, og der findes ingen dokumentation for, at en reduktion i forhold til det niveau vil have nogen effekt.

En stramning udover gældende lovgivning er reelt en rådighedsindskrænkning/økonomisk sanktion, som uundgåeligt vil føre til retslige tvister på grund af manglende proportionalitet.

Eksempelvis vil en 10% reduktion af belægningsgraden for mange helt fjerne muligheden for en rentabel drift.

Antibiotikaforbruget er efter indførelsen af Gult Kort faldet med ca. 25 % år til dato sammenlignet med samme periode, sidste år.

I forhold til dette bør det bemærkes, at målet med Gult Kort var en reduktion på 10 % inden 2013, og derfor er der ikke belæg for at øge presset yderligere.

Der vil være besætninger der har et højere forbrug af antibiotika end andre. Dette kan være en lavere sundhedsstatus eller stalde, der ikke er hensigtsmæssigt indrettet, - altså alle forhold, der kan være meget svære at lave om på i tider med ringe økonomi i produktionen. Dette bør tages i betragtning således, at besætninger i stedet bedes om at lave en økonomisk realistisk plan for nedbringelse af forbruget.

Vi følger naturligvis stadig med i, hvad der sker med ordningen, og hvis sagerne ikke falder ud, som vi forventer det, vil vi overveje det videre forløb. Vi er dog nødt til at afvente afgørelserne fra Fødevareministeriets Klagecenter, da de som nævnt hovedsageligt går på nogle af de ankepunkter vi har fremført.

Det er dog beklageligt at det skal tage så lang tid, især når myndighederne selv skriver, de forventer at kunne behandle sagerne på tre til seks måneder. ■

Spar helt op til 75 % Sammenlignet med andre lavenergiventilatorer byder SKOVs nyudviklede ventilator DA 600 LPC på en besparelse på helt op til 75 %* Motor, reguleringsenhed og vinge er optimeret, og resultatet, DA 600 LPC, er en yderst strømbesparende, trykstabil og støjsvag ventilatorenhed.

en mest OV A/S d terede SK n ing. se sn ø ræ rl p I 1997 ventilato e d n re a sp energibe

ET IGEN !

ID NU GØR V

Ved investering i DA 600 LPC vil tilbagebetalingstiden for merinvesteringen være ca. 2½ år.

Hvorfor ikke lade DA 600 LPC’s nydesignede ventilator tage nogle effektive sparerunder i din stald ...?

DA 600 LPC er vinder af ELFORSK-prisen 2010.

Officiel testrapport: AARHUS UNIVERSITET, DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FALKUTET, TEKNISK RAPPORT 001 • JULI 2010

SKOV A/S • Hedelund 4 • DK-7870 Roslev • Tlf. 72 17 55 55 • info@skov.dk • www.skov.dk

klima for vækst

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

SPAR • SPAR MERE • SPAR MEST

* Indsættes DA 600 LPC i et MultiStep-anlæg med to udsug, kan der spares ca. 50 % på energiforbruget.

I ældre anlæg med triac-regulerede ventilatorer kan besparelsen komme helt op på 75 % ved udskiftning til DA 600 LPC og MultiStep.

9

Fremtiden fo r Danish Cro wn afhænger beslutninger, i høj grad af d de nuværend e e ejere står o verfor.

Vi har bedt se niorrådgiver Henning Otte Fødevareøko Hansen fra nomisk Institu t om at komm og give sin vu entere situati rdering af mu onen li ghederne for eventuel frem a t finansiere tidig vækst.

Hvordan kan slagterierne finansiere væksten?

Af Ph.d., cand. agro. & merc., Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut

De danske svineslagterier står over for særdeles vigtige strategiske beslutninger: Vækst er nødvendig for at sikre fremtidig konkurrenceevne, men det kan nødvendiggøre ekstern kapital, nye medejere og afgivelse af indflydelse. Andelsslagterierne kan i teorien skaffe sig risikovillig kapital på mange måder. Der er ingen enkle eller oplagte løsninger, og der er fordele og ulemper ved alle løsninger. Ejerne - andelshaverne - skal dog foretage nogle vigtige valg. Det vil under alle omstændigheder være uheldigt for de danske svineproducenter, hvis de om nogle år står uden væsentlig indflydelse i en af de helt store europæiske slagterikoncerner.

Er vækst overhovedet nødvendigt?

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

10

Man bør starte med at spørge, om den vækst, som alle går og taler om, er så vigtig? Er vækst, større volumen samt udenlandske opkøb og fusioner så nødvendige for den fremtidige konkurrenceevne? Hvis man ikke har så høje vækstplaner, kan andelshaverne nemmere selv finansiere den fremtidige udvikling, og så er spørgsmålet om ekstern finansiering ikke så vigtigt.

I praksis er de store danske svineslagterier tvunget til at vokse vedvarende for at kunne bevare eller udbygge deres internationale konkurrenceevne. Gennem de senere år er de danske slagteriers vækst stagneret eller faldet, mens konkurrenterne rundt omkring i Europa nu er ved at gennemløbe den fusionsbølge, som vi oplevede i Danmark for 20-30 år siden.

Hele den teknologiske udvikling og strukturudviklingen blandt andelsselskabernes aftagere gør det nødvendigt at vokse.

Stordriftsfordele kan ikke udnyttes uden vækst, og derfor vil utilstrækkelig vækst medføre forringet konkurrenceevne.

Endeligt står den europæiske slagterisektor over for en betydelig konsolidering: Færre, større og grænseoverskridende selskaber bliver dominerende på markedet, og de får en større markedsmagt end i dag. Det vil være uheldigt for de danske

svineproducenter, hvis de en dag står uden væsentlig indflydelse i en af de helt store europæiske slagterikoncerner. Som en af verdens største eksportører af svinekød er det afgørende at have en god platform på de vigtigste internationale markeder, og det forudsætter både størrelse, markedsstyrke og finansiel styrke.

Hvorfor er det vigtigt lige nu?

De danske slagterier har gennem mange år “let” kunnet vokse: Fusioner mellem danske andelsslagterier har ikke krævet ny kapital, da man bare har lagt virksomhederne sammen uden at skulle betale eksterne ejere. Strukturen blandt de danske slagteriselskaber er nu i praksis fuldendt, og det er ikke muligt at fusionere mere. Næste trin er fusioner og/eller opkøb i udlandet, men det er i sig selv en meget vanskeligere udvikling.

For det andet er opkøb af - eller fusion med - udenlandske ikke-andelsslagterier ofte meget kapitalkrævende, og andelsslagterier har ikke samme muligheder for at tiltrække ansvarlig kapital over børsmarkederne, som aktieselskaber har.

De danske andelsslagterier er således kommet ind i en vækstklemme, hvor det er blevet vanskeligere at vokse via såvel organisk vækst som via fusioner og opkøb.

Er der brug for ekstern finansiering?

Egenkapitalen i andelsslagterierne er relativt set lav, og det skyldes i vid udstrækning, at leveringsretten og leveringspligten medfører, at selskabet sikres leverancer. Leveringspligten betyder, at selskabet i tilfælde af økonomiske vanskeligheder vil kunne nedsætte afregningspriserne, og derfor er der mindre brug for egenkapital som økonomisk stødpude.

I takt med at leveringspligten er blevet udvandet, øges behovet for yderligere egenkapital.

Andelsselskabernes stigende behov for kapital skyldes også, at der bliver stadig færre landmænd til at tage del i andelsselskabernes finansiering - direkte eller indirekte.

Dertil kommer, at det også har en vis betydning, at svineslagterierne nu er blevet så store og så fåtallige: Hvis et slagteri kommer i økonomisk uføre, er det ikke - som tidligere - givet, at et af de andre selskaber „fejer op“ og fusionerer med det nødlidende selskab, uden at kreditorerne lider økonomiske tab.

Endelig må vi forudse, at markederne fremover vil være ustabile og uforudsigelige. Vi har oplevet stigende volatilitet udsving - når det gælder priser, omkostninger, konjunkturer m.m., og det vil nødvendiggøre en større egenkapital.

Den lille egenkapital og ringe mulighed for at tiltrække ekstern, ansvarlig kapital begrænser derfor andelsslagteriernes muligheder for yderligere vækst.

Der findes ikke billig ekstern finansiering

Hvordan kan der skaffes kapital?

Prisfastsættelse

Andelsslagterierne kan i teorien skaffe sig risikovillig kapital på mange måder: - Andelshaverne kan selv skyde ansvarlig kapital ind i andelsselskabet - Andelshaverne kan sænke efterbetalingen og dermed øge overskuddet og konsolideringen i selskabet - Banker eller andre finansielle virksomheder kan indskyde ansvarlig lånekapital - Hele eller dele af et andelsselskab kan omdannes til aktieselskab, hvor man efterfølgende kan sælge nogle af aktierne til eksterne investorer, banker m.m. Aktierne kan også være betaling i en evt. fusion med et andet stort slagteriselskab.

I andelsselskaber udbetales overskuddet - direkte eller indirekte - via en højere salgspris på de varer, som andelshaverne leverer.

I et aktieselskab udbetales overskuddet i forhold til den kapital, ejerne har indskudt i selskabet. Et kritisk spørgsmål er derfor, hvorledes man i et aktieselskab med en stor aktionærgruppe bestående af f.eks. svineproducentinteresser “aflønner” de to vigtige indsatsfaktorer, hhv. kapital og slagtesvin.

Det er ofte dyrt at tiltrække ekstern, ansvarlig kapital. Eksterne investorer vil i sagens natur vurdere en mulig investering i samarbejde med et andelsselskab i forhold til andre alternative investeringer. Her vil forhold som afkast, risiko, indflydelse, exit-mulighed, synergier med andre investeringer m.m. blive vurderet. Flere potentielle pensionskasser vurderer, at et minimumsafkast på 10 pct. om året er en forudsætning for at overveje en investering. Dertil kommer et krav om, at indflydelse og kapital følges ad - der vil således ikke blive slækket på kravene om indflydelse proportionalt med den kapital, der indskydes.

Fortsættes side 12 nederst

Det er grundlæggende op til andelsselskabet og dets ejere at vælge den model, som de synes er mest attraktiv. Man kan ikke på forhånd sige, at den ene model er bedre end den anden. Det afhænger helt af kapitalbehovet, ejernes egne muligheder for finansiering, mulighederne for at omdanne dele af selskabet til aktieselskaber samt naturligvis mulige eksterne investorers betingelser for at investere i selskabets fremtidige vækst.

“DLG-modellen”

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

DLG har formået at skabe en meget stor vækst gennem de seneste 10-15 år uden at ændre grundlæggende på andelsselskabsmodellen. Fra midten af 1990’erne og frem til i dag er omsætningen øget fra 8 mia. kr. til lige knap 40 mia. kr., og egenkapitalen er øget fra 0,8 mia. kr. til 3,4 mia. kr. Samtidig har DLG gennemgået en betydelig internationalisering, hvor udenlandsk afsætning og udenlandske investeringer nu har fået en næsten dominerende betydning.

Væksten er i høj grad sket via delejerskab og samarbejde. I erkendelsen af, at DLG ikke selv har tilstrækkelig egenkapital til at finansiere den ønskede vækst og internationalisering, er der oprettet og udviklet en række datterselskaber og associerede selskaber under DLG a.m.b.a. Disse selskaber kan være aktieselskaber, hvor der er andre finansielle eller industrielle ejere. På den måde deles finansieringsbyrde og risiko, DLG’s brancheviden og ledelse bliver kapitaliseret og betalt, og samtidig er det muligt at udnytte viden og kompetencer fra de øvrige delejere.

11

?

Hvad skal der ske med SPF-Selskabet og Hatting-KS Af Hans Aarestrup

Historien om de to selskaber er langt hen ad vejen parallel.

SPF-Selskabet blev etableret i 1971 som et selskab, der skulle udbrede SPF-systemet til danske svineproducenter. SPF betyder Specifik Patogen Fri, dvs. svinene er fri for bestemte svinesygdomme. Indtil 2000 varetog SPF-Selskabet både handel og transport af SPF-svin, samt kontrollen med besætningernes SPF-sundhedsstatus.

SPF-SuS blev etableret i 2000 som en kommercielt uafhængig organisation, der skal tage sig af alt omkring sundhedsstatus i danske svinebesætninger. SPF-SuS blev senere underlagt Danske Slagterier (DS) – og har siden nedlæggelsen af DS været en afdeling i Videncenter for Svineproduktion (VSP). Senere blev SPF-Selskabets aktiviteter udvidet med transport af slagtesvin i Dansk Grisetransport og transport af døde dyr i UNI-Transport. Samtidig blev navnet ændret til SPF-Danmark. I 2008 blev de tre kommercielle driftsenheder overdraget til de to slagteriselskaber, Danish Crown og Tican, og selskabet har siden da heddet SPF-Danmark P/S. Hatting-KS er ældre end SPF, men på samme måde som med SPF blev det startet op som en praktisk løsning i regi af det faglige arbejde med udbredelsen af kunstig sædoverføring i Danmark i den organisation, som nu hedder VSP. Indtil 1986 fungerede VSP som ”bestyrelse” for både Hatting-KS og SPF-Selskabet, hvorefter de blev udskilt som selvstændigt handlende datterselskaber under Danske Slagterier (DS) med egne bestyrelser, vedtægter og regnskaber.

Betalte gælden

De to selskaber fungerede fra starten som non-profit-organisationer, der blot skulle hvile i sig selv. DS stillede oprindeligt

kapital og kreditmuligheder til rådighed til etableringen af SPF-Selskabet og Hatting-KS. I 1988 blev der lavet en revisionsrapport, som fastlog, at SPF ikke ”skyldte” DS noget, men at Hatting-KS skyldte dem 2 millioner kroner. Hatting-KS betalte sin gæld, og så fortsatte de to selskaber deres ”stille liv” i mange år, hvor de blev regeret af selvstændige bestyrelser, som var sammensat af lige mange repræsentanter for ”ejeren”, DS, og brugerne. Deres regnskaber indgik i al den tid som en væsentlig delmængde af Danske Slagteriers regnskab. Specielt boostede SPF med sin store omsætning tallene. Eksempelvis var DS’s omsætning i 2005/6 på 4,3 mia. kr., hvoraf over 3,8 milliarder vedrørte de to selskaber. Heraf var godt 3,3 milliarder ren gennemfakturering i SPF-Selskabet. Det var selvfølgelig med til at give større politisk vægt. I praksis fyldte selskaberne ingenting i dagligdagen hos Danske Slagterier, hvilket bedst illustreres ved et lille optrin, som jeg selv og en journalist fra Landbrugsavisen var vidne til. Da Bent Claudi Lassen fyldte 60 år, blev der afholdt en reception på Axelborg.

Ved samme lejlighed blev den nye direktør, Christina Hvid, præsenteret. Jeg stod ved siden af direktøren fra SPF-Selskabet, da hun kom rundt og hilste på, og først præsenterede jeg mig, hvorefter han præsenterede sig, og tilføjede ”Vi kommer jo nok til at se lidt til hinanden, for jeg er direktør for SPF-Selskabet”.

Derefter spurgte hun: ”SPF-Selskabet” – hvad er det?” Det var helt klart ikke en del af hendes jobbeskrivelse.

Danske Slagteriers eneste bekymring i forhold til de to selskaber var, når SPF’s grisetransporter af den ene eller anden grund kom i søgelyset. De to selskaber trak på faglig rådgivning på Axelborg, som i øvrigt er finansieret af Svineafgiftsfonden.

Fortsat fra side 11

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

Udgangspunktet bør være, at landbrugsråvarerne umiddelbart aflønnes til “markedspris”. Selskabet kan så efterfølgende vælge at udlodde det overskud, som tilfalder andels-aktionærgruppen, i form af en merbetaling pr. kg leveret landbrugsråvare. Af hensyn til at kunne tiltrække eksterne investorer er det sandsynligvis nødvendigt med klare regler for prisfastsættelse på de råvarer, som leveres fra andels-aktionærgruppen.

Vigtigt valg - uden fortrydelsesret

12

De danske slagterier og svineproducenter står over for nogle vigtige beslutninger:

På den ene side kan det være uheldigt at være afventende og ikke foretage noget. Det kan betyde, at andre virksomheder fusionerer, og at potentielle og oplagte fusionspartnere finder andre virksomheder at samarbejde med.

På den anden side har det også store konsekvenser at fusionere med en anden stor udenlandsk partner eller at lade eksterne investorer få ejerandele og indflydelse i selskabet. Hvis det senere viser sig at være en uklog beslutning, kan man ikke uden videre “rulle filmen tilbage”. Bordet fanger ofte, og virksomheden har som udgangspunkt ikke mere selv mulighed for at bestemme den fremtidige udvikling. Det understreger, at de

Er indflydelsen i SPF-Selskabet og Hatting-KS på vej væk fra de brugere, som har været med til at bygge selskaberne op?

Et snuptag

Da Danske Slagterier så skulle opløses som organisation, besluttede man, at de to selskaber skulle overdrages til DC og TICAN, som i kraft af deres næsten totale ejerskab af Danske Slagterier i realiteten selv bestemte betingelserne for overdragelsen. Med et snuptag havde man altså fået de to selskaber, som i 1988 gjorde rent bord økonomisk i forhold til Danske Slagterier, og som siden har betalt enhver sit. Herefter er SPF’s og Hatting-KS’ regnskaber blevet en del af slagteriselskabernes koncernregnskaber, og SPF og Hatting-KS skal nu forrente ”den investerede kapital” (reelt = 0 kr.) til slagteriselskaberne.

Undervejs i forløbet er brugerne blevet smidt ud af bestyrelserne, så de nu er helt kontrolleret af slagteriselskaberne.

Ingen columbusæg

Der er for så vidt adskillige modeller og metoder til at skaffe finansiering til svineslagteriernes fremtidige vækst. Alle modeller har fordele og ulemper, og det er op til andelshaverne at afgøre, hvad der er mest fordelagtigt. Der er ingen geniale løsninger uden ulemper - columbusæg - hvor man kan skaffe billig, risikovillig, tålmodig kapital uden at afgive indflydelse. Der vil i alle tilfælde være fordele og ulemper, som skal afvejes. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

danske svineslagterier står over for særdeles vigtige strategiske beslutninger.

”Og hvad så?”, vil nogen sikkert spørge.

Det er jo bestyrelserne i de to selskaber der har besluttet det, og valget af dem har de fleste svineproducenter da indflydelse på, hvis de gider tage til kredsmøder. Nu er problemet imidlertid, at DC har planer om at sælge ud af indflydelsen i selskaberne for at skaffe kapital, og TICAN er begyndt at lægge an til samme øvelse. Det vil sige, at indflydelsen i begge selskaber er helt på vej væk fra de brugere som har været med til at bygge selskaberne op. Det er helt sikkert ikke i den ånd selskaberne blev dannet.

Det havde været så oplagt at lave dem til brugerstyrede andelsselskaber. Værdien i dem er skabt af brugerne, dvs. alle danske svineproducenter – og ikke kun de nuværende leverandører i de to slagteriselskaber. Så det havde været meget rimeligt at slippe dem fri, hver især med den egenkapital der var oparbejdet, så de fortsat kunne løse den opgave som de er skabt til at løse, nemlig at servicere deres brugere billigst og bedst, fremfor som nu, hvor de skal tjene penge til en delmængde af brugerne, som oven i købet nu er villige til at sælge en andel af de selskaber, som de bare var sat til at passe på.

Slagteriselskabernes opgave er at slagte svin på den mest effektive og billige måde, og sælge svinekødet så dyrt som muligt, så de kan give deres ejere, leverandørerne, den højest mulige afregningspris. Indtil den opgave er løst, kan de roligt overdrage omsætning af avlsdyr og ornesæd til andre, der har forstand på det. ■

13

Markedskommentar

Slagteriernes prispolitik er værre end Af Markus Fiebelkorn

noteringen med yderligere 7 euro (ca. 50 kr.). Dermed har vi allerede i august måned de lave priser, hvilket vi først plejer at se i oktober måned.

Man er nødt til at konkludere, at slagteriernes adfærd udløste det sæsonmæssige prisfald på smågrisemarkedet og forstærkede det. Mens dioxinkrisen i januar måned relativt hurtig var overstået, har slagteriernes prispolitik påvirket prisudviklingen for de følgende måneder og dermed fået større indflydelse på den gennemsnitlige smågrisepris i 2011.

Da vores prisprognose afspejler markedets prisforventning, ødelage slagteriernes prispolitik også vores prisprognose. Det er desværre umuligt at forudsige sådanne ekstraordinære faktorer, som ikke bare kommer overraskende, men også virker absolut vilkårligt.

Det forventes, at smågrisenoteringerne stabiliserer sig på nuværende niveau og begynder at stige igen i oktober måned.

Med det nuværende prisniveau og med hensyn til 2013 er mange smågriseproducenter desværre tvunget til at lukke

I uge 19 var de største tyske slagterier ikke villige at betale den officielle slagtesvinenotering og udbetalte derfor de såkaldte ”huspriser”, som lå 4 cent under den officielle notering.

Samtidig offentliggjorde slagterierne, at de helst vil sænke noteringen med yderligere 4 cent i den følgende uge. Konsekvensen var, at den officielle notering faldt med i alt 8 cent. Markedet var chokeret, da der ikke kunne findes en forklaring på slagteriernes prispolitik. Der var ikke et større udbud af slagteklare svin på markedet, og udbud og efterspørgselen var i balance.

De nye markedsforhold resulterede i stor usikkerhed blandt de tyske slagtesvineproducenter. Konsekvensen for smågrisemarkedet var fatal. En kraftig prisnedtur var sat i gang, som var forbundet med en slags panik på smågrisemarkedet. Den tyske Nord-West notering faldt med 7 euro (ca. 50 kr.), og det så ud, som om noteringen kunne stabilisere sig på dette niveau.

I uge 30, da den tyske slagtesvinenotering steg til 1,60 euro igen, gentog de tyske slagterier deres fremgangsmåde.

Slagtesvinenoteringen faldt denne gang med 7 cent, smågrise-

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

14

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00

www.spfportalen.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

w w w. g r a a k j a e r. d k Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

d dioxin deres besætning. For eksempel forventer man, at det hollandske soantal vil falde med ca. 8 % fra december 2010 til december 2011.

Derfor går man for tiden ud fra, at smågrisenoteringen vil ligge på et højere niveau i 2012 end i 2011.

For 2012 forventes for tiden 44 euro (omregnet ca. 350 kr.) i gennemsnit for Nord-West noteringen og ca. 340 kr. i gennemsnit for puljenoteringen.

For at være på forkant med udviklingen, opdateres prognosen nu så snart den afviger signifikant fra den faktiske prisudvikling. ■ Status 18. august 2011.

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

tlf. 70 22 43 33

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

nykredit.dk/erhverv

Sund fornuft!

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

15

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Krydsoverensstemmelse Af Søren Schovsbo

Der er næppe mange italienske landmænd, som ligger søvnløse om natten på grund af frygt for myndighedernes velfærdskontrol. Selvom Italien med sine i alt 1.679.400 landbrugsbedrifter er det EU-land, som har flest landbrugsbedrifter, oplevede kun 13 landmænd i 2009 af få reduceret deres EU-støtte som følge af overtrædelser af dyrevelfærdsregler. I Grækenland fik kun 3 af landets 860.200 landmænd reduceret støtten på grund af overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne, og i Spanien måtte 176 af landets over en million landmænd acceptere at blive trukket i støtten, fordi myndighederne ikke mente, de levede op til de fælles dyrevelfærdsregler.

Det viser en opgørelse over resultatet af kontrol med dyrevelfærd, som Danske Svineproducenter har fået tilsendt fra EU-Kommissionen.

Sammenlignet med resultatet af kontrollen i Nordeuropa er forskellen slående. Danske landmænd får flere sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne end italienske, spanske og

- Selvfølgelig skal der være regler, og der skal også være mulighed for at straffe dem, der ikke overholder reglerne, men reglerne skal være ens for alle. Sådan er det ikke i dag, siger Henrik Mortensen.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

16

græske landmænd til sammen. Og det er en ringe trøst, at de svenske landmænd er endnu hårdere ramt, med over dobbelt så mange sanktioner, som de danske landmænd.

Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen, ærgrer sig over, at vi i Nordeuropa altid skal være klassens dusk.

I fedtefadet

- I teorien kunne tallene jo være udtryk for, at italienerne er helt utroligt gode ved deres dyr, mens vi i Danmark og Sverige måske bedst kan karakteriseres som dyremishandlere, men det er der jo ingen som tror på. Jeg er tværtimod 100 procent sikker på, at vi her i Norden er EU’s duks, og det eneste, vi får ud af at bringe vores egne producenter i fedtefadet, er at gøre det usikkert at have med husdyrproduktion at gøre, siger Henrik Mortensen.

Han er overbevist om, at de meget få træk i hektarstøtten i

i EU

Tusinde

Sydeuropa er udtryk for, at landbrugene enten slet ikke bliver kontrolleret i samme omfang som tilfældet er længere nordpå, eller at kontrollanterne i hvert fald ikke går så nidkært til opgaven.

- Selvfølgelig skal der være regler, og der skal også være mulighed for at straffe dem, der ikke overholder reglerne, men reglerne skal være ens for alle. Sådan er det ikke i dag. Selvom dyrevelfærden i Danmark er høj, bliver vi mødt med omfattende kontrol, og i mange tilfælde står straffen for at træde ved siden af slet ikke mål med forseelsen. Jeg tror ikke, at det gavner dyrevelfærden nævneværdigt, til gengæld kan det gøre det træls at være svineproducent i Danmark, siger formanden.

Udvidet kontrol

Siden januar 2004 har velfærdskontrollen i Danmark omfattet mindst fem procent af besætningerne med mindst 10 dyr, hvilket er væsentligt mere kontrol, end de to procent, som EU kræver.

Velfærdskontrollen i 2010 viste, at de hyppigst forekommende overtrædelser var manglende adgang til en tilstrækkelig mængde rode- og beskæftigelsesmateriale, utilstrækkelig pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr, samt problemer med sygestier.

I alt fik 49 procent af de kontrollerede svinebesætninger i 2010 enten indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser. ■

1800

1600 1400 1200 1000 800 600 400

200 0

Antal landbrug

1200

1200

1000

1000

800

800

600

600

400

400

200

200

0

0

Antal sanktioner All Antal sanctions landbrug for overtrædelse All sanctions af dyrevelfærdsreglerne

af overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne. For at vurdere, om 210 er mange eller få landmænd sammenlignet med de andre EU-lande, ville det rigtigste være at sammenligne antallet af sanktioner med antallet af bedrifter med husdyr i de enkelte lande. Det er desværre ikke muligt, fordi EU ikke offentliggør antallet af bedrifter med husdyr i de enkelte medlemslande. EU offentliggør dog det totale antal bedrifter i de enkelte medlemslande, hvilket vi har valgt at bruge som grundlag for at sammenligne antallet af sanktioner.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

Ifølge FødevareErhvervs seneste opgørelse fik 210 danske landmænd i 2009 reduceret deres EU-støtte med enten 1, 3 eller 5 procent på grund

17

Det vanske Det vanskelige møde mellem kontrollant og landmand

Når kontrollanten kører ind på gårdspladsen og beder om at se staldene for at kontrollere dyrevelfærden, er der risiko for en anspændt situation, for kontrol er grænseoverskridende, kompleks og svær for mange landmænd at forholde sig til. Et nyt forskningsprojekt undersøger samspillet mellem myndigheder og landmænd.

Af Inger Anneberg, Jan Tind Sørensen og Mette Vaarst, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Foulum

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

18

Gårdejer Svend Petersen1 er ikke umiddelbart at se, da kontrollant Nina Sørensen kører ind på gårdspladsen for at gennemføre kontrol af dyrevelfærden i hans besætning af søer og smågrise. Hun ringer på hans mobil, og han kommer ud fra stalden, hilser på og får udleveret papir om retssikkerhed og får at vide, at han gerne må have en kollega eller en rådgiver med til at overvære kontrollen. Stemningen er venlig, men også anspændt; gårdejeren vil gerne af sted til et møde om en time, han synes ikke tidspunktet for kontrol er godt, men 5 % kontrollerne af dyrevelfærdsreglerne er altid uanmeldte – og næsten altid forstyrrende i en travl hverdag på en gård.

Undervejs, mens kontrollanten går igennem staldene og ser på dyrene og deres fysiske rammer ledsaget af gårdejeren, hilses der på et par ansatte, som begge er fra Østeuropa.

Kontrollanten siger om et afsnit med søer, at det ser veldrevet ud. Hun spørger ind til medicinregistrering, og de drøfter diverse systemer, som gårdejeren har afprøvet, og taler om nogle managementproblemer, som han har med en ansat, der ikke altid giver medicinen i det aftalte antal dage.

I en af staldene er tre syge grise sat ud på gangen. To af dem er i så dårlig tilstand, at de skal aflives. Kontrollen foregår mandag, og gårdejeren fortæller, at de tre grise blev pillet fra i weekenden af weekendafløseren, mens han selv har haft fri.

Weekendafløseren har ikke kompetence til at beslutte, hvad der skal ske med dem. Gårdejeren har endnu ikke nået at aflive de to og sætte den tredje i sygesti. Også sygestierne ses efter, og her påpeger kontrollanten nogle mangler i forhold til reglerne, fx at der mangler en varmekilde.

Ved kontrollens afslutning siger kontrollanten til gårdejeren, at der bliver tale om en indskærpelse, som kan betyde træk i EU-støtten pga. mangelfuld behandling af syge dyr.

Gårdejeren bliver vred. Han mener, der er tale om bagateller, og at det ikke giver mening at give ham en indskærpelse på

Dyrevelfærd og kontrol

• H vert år foretager myndighederne velfærdskontrol i mindst 5 % af besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste. Tidligere blev kontrollen udført af dyrlæger fra fødevareregionerne, men screeningskontrollen overgik i løbet af 2010 til Plantedirektoratets kontrollanter.

• Fødevarestyrelsen udpeger besætninger til kontrol, så vidt muligt ved brug af risikoparametre, fx slagtefund (kvæg), data fra egenkontrol med dyrevelfærd, antibiotikaforbrug og dødelighed.

• Plantedirektoratets kontrollanter udfører 5 % dyrevelfærdskontrol i besætningerne.

• Kontrollanterne tilkalder en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen, hvis der er behov for en dyrlægefaglig vurdering. Dyrlægen skal rykke ud til landmanden inden for 24 timer, i alvorlige tilfælde dog inden for 4 timer.

dette område, når han har mange hundrede dyr gående, hvor der ikke er noget at komme efter.

På en anden gård møder kontrollanten en landmand, der har for store kalve gående i enkeltbokse. Han har ikke haft tid til at flytte dem endnu, forklarer han. Men det er den aktuelle situation under kontrolbesøget, som danner udgangspunkt for, hvad kontrollanten mener, der skal gives påtale eller indskærpelse for, ikke hvad landmandens intentioner er. De store kalve i enkeltbokse skulle have været sat i grupper for længst, påpeger kontrollanten – og det er ikke sket. Landmanden siger ikke ret meget i situationen. Han forklarer efterfølgende forskeren, at

elige møde Kompliceret samspil Kommunikation om dyrevelfærd

Actions of and interactions between authorities and livestock farmers in relation to animal welfare er den engelske titel på et ph.d.-projekt, som sætter fokus på kommunikationen mellem landmænd og myndigheder om dyrevelfærd.

Projektet er den del af det større tværfaglige forskningsprojekt ”On farm animal welfare assessment for farmers and authorities”, hvor forskere fra Aarhus Universitet, KU Life og DTU undersøger, hvilke metoder der er mest effektive til at udpege landbrug med dyrevelfærdsproblemer forud for kontrol.

I projektet om kommunikation mellem landmænd og myndigheder bruges etnografiske metoder, fx deltagerobservation og kvalitative interviews. Der udføres også feltarbejde – dels på fire forskellige gårde, dels ved at følge myndighederne ud på en række uvarslede kontrolbesøg hos landmænd.

Ph.d.-projektet sætter også fokus på landbrug med kritisk dyrevelfærd, hvor der er fældet dom – og søger landmændenes egne forklaringer på, hvordan det gik så galt.

Målet er dels at få belyst, hvilke vanskeligheder der opstår i kommunikationen mellem myndigheder og landmænd, når der udføres kontrol af dyrevelfærden på gårdene, dels at se på, hvordan der kan skabes øget bevidsthed om ”god/dårlig dyrevelfærd” hos landmænd, der ifølge myndighederne har problemer med dyrevelfærden.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

det er sygdom, der gør, at kalvene er forblevet i enkeltbokse, men på stedet henter han ikke dokumentation fra sin dyrlæge.

Den fremskaffer han imidlertid senere, da han klager over afgørelsen.

På en tredje gård finder kontrollanten, at alt er i orden, og samtalen mellem ham og gårdejeren ender med, at hun siger, at hendes gård altid skal være klar til kontrol, for hun opfatter kontrollen som en eksamen, hun skal bestå – og i denne situation bestod hun.

Eksemplerne viser, at det samspil, der foregår mellem myndigheder og landmænd, når det handler om kontrol af dyrevelfærd, rummer en række komplekse problemstillinger, som er nødvendige at få belyst, fordi samspillet mellem myndigheder og landmænd spiller en voksende rolle i forhold til dyrevelfærd i danske husdyrproduktioner.

I et større forskningsprojekt undersøger Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet i Foulum den kommunikation, som foregår mellem myndigheder og landmænd.

I projektet undersøger forskere, hvad der sker i selve situationen, når der er uvarslet kontrol af dyrevelfærden i en række konventionelle husdyrbesætninger. En forsker overværer kontrolbesøget og interviewer efterfølgende udvalgte kontrollanter og landmænd, som har fået foretaget kontrol på deres gårde.

Resultaterne sammenstiller forskerne med andre undersøgelser af menneskers reaktioner på kontrol og teorier om, hvad kontrol betyder i et samfund.

En anden metode er antropologisk feltarbejde, hvor forskeren tilbringer 3-4 uger i en besætning og deltager i det daglige arbejde. Feltarbejdet er udført på fire forskellige ikke-økologiske gårde, to med malkekvæg og to med svin. Forskeren laver interviews med alle de parter på gården som har indflydelse på dyrevelfærden. Feltarbejdet sker ud fra den antropologiske vinkel, at sociale relationer og de systemer der er i og omkring et dansk landbrug har betydning for dyrevelfærden og påvirker landmandens muligheder for at overholde lovgivningen om dyrevelfærd.

Studier tyder på, at der fra besætning til besætning er stor forskel på, hvordan landmanden overholder lovgivningen om dyrevelfærd, og at forskellene i høj grad knytter sig til den daglige pasning og overvågning, herunder håndtering af dyrene.

Landmændenes holdninger har også betydning for dyrevelfærd – inklusive landmændenes holdning til den lovgivning, der omhandler dyrevelfærd. Desuden har det betydning, hvordan landmanden samarbejder med sin dyrlæge, med sine ansatte, med sine rådgivere – og hvordan hans/hendes overskud er i forhold til at tackle kriser i landbruget.

Når deltagelse i kontrolbesøg, interviews og feltarbejde er færdigt, analyseres resultaterne. Det omtalte projekt er nu halvvejs. Derfor er det ikke færdige resultater, der omtales i denne artikel, men foreløbige overvejelser baseret på de hidtidige analyser.

19

Det vanske Paradokser i mødet med kontrollen

Mange landmænd har den holdning, at kontrollen bare kan komme an. De har gjort det så godt som muligt, og de vil ikke gå rundt og være bange for den eller sove dårligt om natten af frygt for ”de hvide biler”. Omvendt sker det ganske ofte, at landmænd bliver vrede alene ved synet af myndighedsbilen på gårdspladsen, og før de overhovedet har mødt den pågældende kontrollant. Det er der mange forskellige forklaringer på. En af dem kan være tidligere negative erfaringer med kontrol, ikke nødvendigvis af dyrevelfærd, det kan også være øremærkekontrol, kontrol i forbindelse med hektarstøtte, miljøkontrol fra kommunen, arbejdsmiljøkontrol etc.

Nogle landmænd opfatter kontrollanten som en, der ydmyger dem, fx ved at spørge til, hvilken uddannelse de har.

Kontrol i sig selv skaber en følelse af mindreværd og opfattes som overgreb fra en magt, der er stærkere og har bedre kort på hånden end én selv. Et gennemgående tema er, at den viden, landmanden har fra sin hverdag, ikke nødvendigvis sikrer, at han følger eller har styr på reglerne om dyrevelfærd. Enten fordi han ikke er opmærksom på dem eller har fået sat sig ind i dem, eller fordi han ikke synes, de passer ind i hans praksis i hverdagen. Han har, om man så må sige, sine egne regler, som han stoler på eller ikke ønsker/magter at ændre.

Gennemgående er der nogle centrale paradokser eller modstridende synspunkter i landmænds oplevelser med kontrol af dyrevelfærd. På den ene side er det et fælles tema hos alle landmænd der har deltaget i projektet, at de opfatter kontrol som nødvendig, fordi ”der altid er nogen, der overtræder reglerne”.

På den anden side opfatter landmændene selve kontrolfeltet, reglerne om dyrevelfærd, som så omfattende og detaljerede, at en kontrollant altid vil kunne slå ned på et eller andet.

Landmændene oplever, at kontrollanten altid kan finde noget.

Landmænd efterlyser ofte, at kontrollen skal være retfærdig og ensartet fra gård til gård, men de efterlyser samtidig, at der skal være mulighed for forhandling og plads til fortolkninger.

Det mellemmenneskelige møde

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

20

I mødet mellem landmand og kontrollant er der ofte basis for misforståelser. Er kontrollanten venlig og imødekommende, vil nogle landmænd opleve, at risikoen for at få fx en indskærpelse er mindre, og hvis det så sker alligevel, vil det ofte føre til efterfølgende diskussion og klage. Nogle landmænd er dybt i tvivl om, hvorvidt de skal sige noget eller ej i et kontrolforløb. Er det bedst at være tavs, hvilket ofte forekommer meget unaturligt i en relation, selv til en myndighedsperson? Eller må man fx sige, hvad man mener, uden at det øger risikoen for påtale og

Antropologi som metode/videnskab

I projektet om kommunikation om dyrevelfærd bruges antropologi som den bagvedliggende videnskab og det etnografiske feltarbejde som metode.

Socialantropologi har hele det menneskelige samfund som sit interessefelt og forsøger at give en forståelse af sammenhængen mellem de forskellige sider af den menneskelige tilværelse. Ofte har antropologien et dobbelt sigte – en ambition om at gøre rede for de sociale og kulturelle variationer, som findes i verden, men også at sætte begreber på og forstå ligheder mellem sociale systemer og mellemmenneskelige relationer.

Antropologi handler om, hvor forskellige mennesker kan være, men den forsøger samtidig at udforske, i hvilken forstand det kan være rigtigt at sige, at alle mennesker har noget fælles.

Kilde: Thomas Hylland Eriksen, norsk antropolog. ”Små steder, store spørgsmål, innføring i sosialantropologien”.

straf? Hjælper det at byde på kaffe og forsøge at skabe en rar stemning, eller virker det modsat?

Hos kontrollanterne er der også en anerkendelse af, at kontroller helst skal være ”ensartede”, men fortolkninger i de enkelte situationer er uundgåelige, lige meget hvor ”firkantede” reglerne er. I et kontrolbesøg er der altid også en personlig vurdering på spil. Situationen påvirkes af den enkelte kontrollants og landmands personlighed og af mødet mellem de to. Selv om man som kontrollant kommer med en klar magtbeføjelse, fx at landmanden ikke kan sige nej til kontrol, så er det for mange kontrollanter vigtigt at blive anerkendt som menneske, dvs. at landmanden ikke skyder på budbringeren.

Alle kontrollanter vægter behov for efteruddannelse meget højt. Ligeledes vægter de, at der er tid til regelmæssige møder med andre kolleger, hvor man kan få lejlighed til at samstemme afgørelserne fra besætningerne. Siden indførelsen af muligheden for at trække i EU-støtten ved indskærpelse på visse områder (krydsoverensstemmelse) har dette været en særlig årsag til konflikt, og kontrollanterne bruger det som et

elige møde eksempel på, at her er særlig grobund for uoverensstemmelser med landmændene og situationer, som de har brug for at lære at håndtere. Kontrollanterne kan også opleve, at de regler, de indskærper eller påtaler, er ukendte for landmanden – men kontrollanten vægrer sig ved at ”være belærende” og siger derfor ikke meget om reglernes baggrund. Denne ikke-kommunikation om reglerne er affødt af selve kontrolsituationen, som ikke har et læringsaspekt indbygget, men alene er til for at se, om loven overholdes.

Plantedirektoratets teknikere skal i visse kontrolsituationer tilkalde en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen (se faktaboks om Dyrevelfærd og kontrol). Det kan være med til at gøre et kontrolbesøg vanskeligt både for kontrollant og landmand. Det, der er ment som en ekstra sikkerhed i afgørelsen, skaber ny usikkerhed.

Kontrol skaber usikkerhed

Artiklen her stammer oprindeligt fra rapporten ”Dyrevelfærd i Danmark 2010” udgivet af Fødevarestyrelsens Videnscenter for Dyrevelfærd. ■

Kildeliste Læs mere om Inger Annebergs ph.d.-projekt: http://pure.au.dk/portal/da/ingera.jacobsen@agrsci.dk ”Dyrevelfærd skal kunne måles”. Interview med Jan Tind Sørensen, Dansk Veterinærtidsskrift, 15-03-2010 ”Antropolog udforsker samspillet mellem landmand og myndighed”. Interview med Inger Anneberg. Dansk Veterinærtidsskrift, 1-04-2010 ”Små steder – store spørgsmål. Innføring i Socialantropologi”. Thomas Hylland Eriksen, Universitetsforlaget, Oslo, 3. oplag, 2004 1

Alle navne i casen er opdigtet. Casene er ikke en detaljeret

gengivelse af et helt kontrolbesøg, men en opsummering af centrale konfliktområder.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

I nogle kontrolsituationer ser det ud, som om det er kontrollanten, der står som forsvarer for det enkelte dyr og sætter grænser for, hvor meget lidelse der må accepteres, mens nogle landmænd er af den opfattelse, at hvis de har mange sunde (sygdomsfrie) dyr, betyder det mindre, at der er et enkelt dyr eller to, der lider.

Dette dilemma har betydning i landmænds opfattelse af kontrol – og vil indgå i en diskussion af resultaterne fra projektet. For er det sådan, at landmandens etiske holdning til dyrs lidelse ændrer sig, hvis han har mange dyr? Eller bør kontrollanten gøre mindre ud af enkeltdyrs lidelser, hvis besætningen som helhed ser fin ud?

Flere antropologiske/sociologiske studier har vist, at forsøg på at gennemføre ensartede regler og efterfølgende kontrol – her fx en kontrol, der skal skabe et minimum af sikkerhed for husdyrenes velfærd – skaber nye former for usikkerhed hos dem, der rammes af kontrollen.

Derfor er det også et centralt emne i studiet, hvordan landmænd imødegår den usikkerhed, som kontrol skaber, og hvordan de tager/kan tage ejerskab til dyrevelfærd og dermed også til de regler, som der bliver flere og flere af både nationalt og via EU. Hvis reglerne gennemføres uden grobund eller afsæt i landmænds praksis i husdyrbesætningerne, er risikoen for konstant konflikt på området meget stor. I dag har moderne danske landmænd ofte et stort ansvar for en række meget forskelligt uddannede ansatte, som også skal have viden om dyrevelfærd. Samtidig påpeger nogle landmænd, at et landbrug ikke er en virksomhed, der er udstyret med den form for ressourcer som andre virksomheder bruger, når de spreder ny viden ud til

deres medarbejdere. Rigtig meget spredning af viden hviler på den enkelte gårdejers evner og motivation, tid og ressourcer.

Spørgsmålet er, om kontrol af dyrevelfærd kan gøres mindre konfliktfyldt gennem øget motivation af landmændene, så splittelsen mellem dyrevelfærd som daglig praksis og dyrevelfærd som lovgivning bliver mindre udtalt? Læring på området står som noget helt centralt. Men er behovet for læring på dyrevelfærdsområdet et behov og ønske fra landmændene selv, eller skal det trækkes ned over hovedet på dem som et krav fra myndigheder eller fx fra organisationer og erhvervsliv, fordi dyrevelfærd er og bliver en afgørende parameter både politisk og salgsmæssigt?

Studiet om kommunikation om dyrevelfærd ventes afsluttet til november 2012.

21

Et slag på skinken Af Søren Schovsbo

Midt i august skulle fødevareministeren svare Fødevareudvalget på, om politianmeldelser og indskærpelser for overdreven brug af tatoveringshammer omhandler sager, hvor dyrene har fået ”et par slag ekstra med tatoveringshammeren”, som anført af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter i kommentaren ”Et slag for meget”.

Med hjælp fra Fødevarestyrelsen svarede ministeren: - Ved Fødevarestyrelsens vurdering af sager vedrørende overdreven brug af tatoveringshammer foretages der en konkret vurdering af den konkrete sag. I bedømmelsen indgår bl.a. antal af slag, placering af slagene, antallet af dyr omfattet og eventuelle tidligere sager i samme kategori. Ingen af sagerne fra 2010 angår dobbelttatovering i betydningen 2 slag på hver skinke.

Ministerens udmelding harmonerer dårligt med mindst en af de sager, der nu er på vej gennem klagesystemet. I den sag Danske Svineproducenter har fået aktindsigt i, nægter den pågældende svineproducent at have overtrådt reglerne og gør via sin advokat gældende, at der må være tale om bagatelagtige forhold, når det pågældende dyr alene har fået én tatovering for meget pr. skinke, og at der i øvrigt kun var tale om et enkelt dyr ud af en leverance på 350 slagtesvin.

Frifundet

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

22

Foreningen kender til adskillige svineproducenter, der nægter at have overtrådt reglerne og som derfor har klaget over myndighedernes vurderinger. For eksempel forklarer en, at han var blevet kontaktet af slagteriet, som oplyste, at hans tatoveringer var for utydelige. Da han efterfølgende ville gøre mærkerne tydeligere, blev han i stedet politianmeldt for at slå for hårdt.

Ingen af klagesagerne er endnu blevet afgjort af myndighedernes eget klagesystem. Til gengæld har en af de politianmeldte svineproducenter været i retten med sin sag, hvor han er blevet frifundet.

Som Henrik Mortensen skrev i sin kommentar til tallene for slagmærker, kan vi glæde os over, at antallet af slagmærker trods alt er meget få i forhold til det antal grise, der hvert år slagtes. Hver gang danske svineproducenter leverer 100.000 grise til de danske slagterier, registrerer embedsdyrlægerne i gennemsnit 3-4 grise med slagmærker.

Det er klart, at foreningen hverken kan eller vil stå på mål for vold mod dyr, men vi vil omvendt heller ikke acceptere, at man kan dømmes for noget, man ikke har gjort. Vi vil derfor opfordre medlemmerne til tænke sig godt om, inden de accepterer beskyldninger de ikke kan genkende om at have slået eller overtatoveret slagtedyr. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, kan det være en god ide at søge juridisk rådgivning. ■

Fakta om slagmærker

Antallet af transporterede svin med slagmærker som følge af slag med stump genstand eller tatoveringshammer der resulterede i en indskærpelse var i 2010 mindst 260. I henholdsvis 2008 og 2009 var der tale om mindst 437 og 368 svin.

Antallet af svin med slagmærker der i 2010 resulterede i en politianmeldelse omfattede mindst 378. I henholdsvis 2008 og 2009 var der tale om mindst 266 og mindst 272 svin.

(Kilde: Videnscenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen)

Levering uden tatovering Af Søren Schovsbo

Alt tyder på, at det fremover bliver overflødigt for en række svineproducenter at tatovere slagtesvin inden levering til slagteriet.

Om kort tid forventes en ny bekendtgørelse at træde i kraft, som gør det muligt at transportere slagtesvin direkte fra stalddøren til et slagteri i Danmark uden hverken øremærkning eller skinketatovering. Ændringen af reglerne sker efter ønske fra erhvervet, som nu i et vist omfang kan glæde sig til at lægge hammeren på hylden. Vedtagelsen af den ny bekendtgørelse skal ses i lyset af, at stadig flere svineproduktioner er blevet så store, at producenten selv kan fylde en hel lastvogn med svin.

Det gør det muligt for besætningsejeren og slagteriet at indgå en aftale om gruppevis levering af ikke-tatoverede slagtesvin, uden at gå på kompromis med hverken danske eller europæiske regler for sporbarhed.

Inden de første dyr sendes af sted, er der dog en række krav, som skal opfyldes.

Besætningsejer skal kunne dokumentere, at svin, som befinder sig i besætningen, er fra samme oprindelsesbesætning, og besætningsejer skal registrere en række oplysninger, der videregives til transportør og slagteri.

Transportøren skal sikre, at dyrene ikke blandes med andre dyr under transporten, og på slagteriet stilles der krav om, at sporbarhed og identifikation skal opretholdes gennem hele slagteprocessen. Det er op til slagterierne selv at gennemføre metoder og procedurer, der sikrer at kravene kan overholdes.

De nye regler bliver efter alt at dømme formuleret som en undtagelse til den ellers obligatoriske mærkning af svin, og det vil derfor være helt frivilligt, om man ønsker at benytte sig af de nye muligheder, eller om man ønsker at fortsætte med at tatovere.

Før en eventuel aftale om gruppevis levering af slagtesvin kan komme på tale, skal Fødevarestyrelsen have godkendt slagteriet til at modtage gruppevise leveringer af slagtesvin, og besætningsejeren skal have registreret aftalen i CHR-registret. ■ SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

23

Nyt fra

VSP Videncenter for

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Husdyrreguleringsudvalget

Udvalgets anbefalinger til en mere forenklet regulering af husdyrbrug blev præsenteret i juni 2011. Udvalget har alene vurderet forenklinger, mens niveauet for miljøbeskyttelse ikke har været til diskussion. Udvalget har heller ikke diskuteret, om ansvaret for godkendelse af husdyrbrug fortsat bør være en kommunal opgave.

Der er tale om svært stof, hvor dansk lovgivning udfordres af en lang række EU-direktiver, der hver især begrænser, hvor langt man kan gå i forhold til at opnå en simpel regulering af husdyrbrug. Men for landbruget er det vigtigt, at reguleringsrammen knytter sig tæt op ad direktivgrundlaget samtidig med, at man som landmand mere fleksibelt kan tilrettelægge sin produktion, uden at det går ud over beskyttelsesniveauet – herunder blandt andet at opnå fuld udnyttelse af sit staldanlæg.

På den korte bane foreslås langt mere klarhed i lovgrundlaget, som i forhold til i dag vil reducere det nuværende kommunale skøn. En række af Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger er allerede indarbejdet i regeringens 2020 vækstplan – jf. tekstboks.

Langt sigt

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

24

På længere sigt foreslås en radikalt ændret godkendelsesordning.

Det første forslag til en radikal ændring er, at anlæg til husdyrbrug i højere grad skal reguleres efter, hvor meget ammoniak, der udledes. Det vil betyde et farvel til den nuværende regulering efter dyreenheder. Derved læner reguleringen sig op af EU-reglerne og vil hermed ligne reguleringen på industriområdet.

Det andet forslag til en radikal ændring er, at anlæg og arealer skal reguleres hver for sig. I dag bruges mange ressourcer på konkret at vurdere arealerne ved miljøgodkendelse af husdyrbrug, selvom det kun har en relativt lille miljøeffekt.

Hvis man i stedet vender kabalen og regulerer efter, hvor sårbare arealerne er, bliver det langt lettere at levere gylle til en ny planteavler, hvor man i princippet kun skal redegøre for, om der er jord nok til rådighed.

I sig selv peger udvalget ikke på en skærpelse af miljøkravene, men derimod på en model for forenklet arealregulering.

Hvis der kommer skærpelser, vil det være en følge af beslutninger i Kvælstofudvalget for at indfri miljømål i vandplansarbejdet. Det er vigtigt, at udvalgets forslag til ny regulering sammentænkes med de forslag som Kvælstofudvalget forventes at præsentere i efteråret 2011.

Anbefalinger indarbejdet i regeringens 2020 vækstplan

1. Flere bagatelgrænser betyder fx, at man kan opføre mandskabsrum, kølebrønd mv. uden at spørge om lov 2. Flere anmeldeordninger som tilgodeser at mindre ændringer af et husdyrbrug ikke skal godkendes (fx omlæg fra konventionel til økologisk drift / afgræsning af et overdrev mv.)

3. BAT-krav til staldbyggeri på bekendtgørelsesniveau • Krav på ansøgningstidspunkt er gældende uanset sagsbehandlingstid • BAT-krav implementeres i 2012 • Krav skal følges af både ansøger og kommune • Bortfald af generelt reduktionskrav for ammoniak 4. Mere fleksible miljøkrav ved test af ny miljøteknologi • Hvis fx test på et anlæg som i forhold til følsom natur ligger godt, er det ikke sikkert, at anlægget efter afsluttet test vil blive tvunget til at overholde gældende reduktionskrav.

5. Det kommunale tilskud gøres aktivitetsspecifikt, så tilskud fordeles i forhold til antal afsluttede sager 6. Natur- og Miljøklagenævnet skal fremadrettet fokusere på det påklagede og ikke den fulde afgørelse • Pt. Visitationsregler for sager indkommet efter 1. januar 2011 • Pt. Forventet sagsbehandlingstid på maksimalt 12 måneder

Ingen let løsning på navlebrok

En løsning på navlebrokproblemerne fylder meget på svineproducenternes ønskeseddel til VSP. Det er en meget synlig lidelse med ærgrelser over den plads og foder der er brugt, ulemperne ved aflivning og bortskaffelse af døde dyr osv.

Svineproduktion Samtidig kan de danske svineproducenter se på langt lempeligere transportregler syd for grænsen, selvom ordningen med dyrlægeattester ser ud til at fungere fint.

Forekomsten af navlebrok svinger meget, men for hver 1000 leverede slagtesvin er der formentlig 10 – 15 svin, der skal aflives.

Bestyrelsen har derfor et stående ønske til VSP om at løse problemet, men det er desværre ikke så lige til. Metoden med at bruge elastikker blev aldrig godkendt af myndighederne, og antibiotika virker tilsyneladende kun nogle gange.

Derfor er det nærliggende at rette fokus på avlsarbejdet og se, om der ikke kan gøres noget her.

Potentialet for genetisk selektion direkte mod navlebrok er tvivlsomt på trods af, at der findes genetisk variation. Dette skyldes blandt andet, at den genetiske variation er lav, indflydelse af miljøet er stor, og (statistisk set) er forekomsten lav.

Der findes genetisk variation for navlebrok, hvilket blandt andet ses af raceforskelle, hvor der eksempelvis er set mere navlebrok i Duroc end i Yorkshire. Der er også fundet signifikante kromosomregioner med effekt på navlebrok.

Derudover er der fundet lave arveligheder for forekomsten af navlebrok mellem 0,018 og 0,096, hvilket betyder, at det er svært at reducere forekomsten af navlebrok gennem avl.

Derfor vil selektion mod navlebrok koste for meget fremgang i resten af avlsmålet. Fænotypisk selektion (udsætning) mod navlebrok praktiseres allerede i nogen grad.

Så indtil videre arbejder VSP videre på at finde bedre metoder til forebyggelse f.eks. valg og skift af antibiotikapræparater.

Programmet for 'Kongres for verdens bedste svineproducenter' er netop udkommet. De 12 svineproducenter, som sidder i Landbrug og Fødevarers sektorbestyrelse for svineproduktion (VSP’s bestyrelse), har været med til at sammensætte programmet. Bestyrelsen har ønsket en tydelig markering af, at danske svineproducenter er fødevareproducenter på at meget højt niveau. Derfor er der sat et lille 'verdens bedste' ind i titlen, og samtidig er årets tema 'Bevar forspringet'.

At holde og udbygge positionen som internationalt førende er ikke noget, der kommer af sig selv. En af de vigtigste forudsætninger er viden. Viden, som kongressen bidrager med år efter år.

Faglige fremskridt og fremtidige udviklingsmuligheder

I år er der en bred vifte af spændende og relevante indlæg fra ind- og udland. Der er lagt vægt på, at foredragene indeholder råd og anbefalinger, der kan være med til at hjælpe i den aktuelle anstrengte situation, men også med at planlægge fremtiden.

Der er helt sikkert noget at komme efter, uanset om man er ejer, driftsleder, medhjælper, udenlandsk medhjælper, landbrugsskoleelev, rådgiver eller ansat i de virksomheder, der servicerer svineproduktionen. Og der er lavet en engelsk linje, så de udenlandske medarbejdere også kan være med.

Takket være en række sponsorer har alle svineproducenter mulighed for at invitere deres ansatte med til en meget lav pris.

Vi håber at se rigtig mange til 'Kongres for verdens bedste svineproducenter'.

Programmet bør i hvert fald friste! ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

Navlebrok er en lidelse med en forekomst på ca.

0-4 %, som i nogle tilfælde har både velfærdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Dette er reflekteret i lavere tilvækst og højere dødelighed hos dyr med navlebrok. Navlebrok kan opstå som følge af ukorrekt sammenvoksning af muskellag i bugen, eller at der kommer bakterier op i navlestrengen med infektion og bylder til følge.

Navlebrok er en multifaktoriel, polygent nedarvet lidelse, og det vil sige, at både miljøfaktorer, så som besætning, hygiejne og bundmateriale i farestalden, kuld/hold, og genetik spiller en rolle.

Kongres for ’verdens bedste’ svineproducenter

25

Hvad siger de danske kunder om DanA Af: Birgitte Pedersen, marketingchef, DanAvl Marketing

Sidst i maj har vi været ude og spørge de danske svineproducenter om tilfredsheden med DanAvl – herunder også den information der udsendes om DanAvl via forskellige kanaler.

Resultatet af undersøgelsen er overvejende positiv – men med oplæg til forbedringer.

Meget enig 100 %

Enig

Uenig

Meget uenig

Ikke relevant

80

80 % 72

60 % 40 %

27

07 28

20 % 14

Smågriseproducent

Slagtesvineproducent

Avl og/el. opformeringsbesætning

Hvad er din oplevelse med DanAvl-systemet og partnerne heri – før, under og efter dit køb af avlsdyr og orne-

Figur 1:enig Dialogen er positiv, i tilfælde af reklamationer - % af sæd. Hvor er du i udsagnene: Dialogen også er positiv, også ved tilfælde af reklamationer antal besvarelser

Meget enig 100 %

Enig

Uenig

Meget uenig

Ikke relevant

91

80 % 60 %

64

50

06 11 02 36

40 %

DanAvl udsender informationer via flere kanaler som fx web, annoncer og magasiner. Men i systemet er der også en del personlig kontakt med fx omsættere og andre faglige eksperter, som i dagligdagen bidrager med viden og information. For at få et indblik i, hvad I som danske svineproducenter synes om måden, vi informerer på og gennem hvilke kanaler, vi informerer, har vi været ude og spørge godt 900 danske svineproducenter om deres input og mening. Undersøgelsen kom ud med en ikke prangende svarprocent, der endte på godt 13 procent.

Dog skal det tilføjes, at set ift. antallet af svineproducenter der aktivt har klikket ind på undersøgelsen, så er svarprocenten på 50%. Det gør, at vi kan bruge resultaterne som tendenser, men ikke konkret sige, at alle svineproducenter i Danmark deler samme opfattelse.

Svarene i undersøgelsen fordeler sig ved, at størstedelen af respondenterne er smågriseproducenter (80%) – slagtesvineproducenter udgør 11% og avl- og opformeringsbesætninger udgør 9% af det samlede antal besvarelser. I forhold til fordelingen på landsdele fordeler svarene sig således - Bornholm 3%, Sjælland 9%, Fyn og øerne 11%, Sydjylland 22%, Midtjylland 28% og Nordjylland 27%.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

26

Oplevelsen af DanAvl-systemet og parterne heri

De svineproducenter der har valgt at svare på undersøgelsen har generelt en positiv oplevelse af DanAvl-systemet og sparringen med omsættere og Avl- og Opformeringsbesætningerne.

Nedenfor er vist eksempler på svar på enkelte spørgsmål i undersøgelsen, der indikerer tilfredsheden.

20 % 04 07

Smågriseproducent

Slagtesvineproducent

Avl og/el. opformeringsbesætning

Hvad er din medaf DanAvl-systemet og partnerne heri efter faglig dit køb af rådgivning avlsdyr og orneFigur 2: oplevelse Ved køb DanAvl-produkter får– før, jegunder enoggod sæd. Hvor enig er du i udsagnene: Ved køb af DanAvl-produkter, får jeg god faglig rådgivning

- % af antal besvarelser

Meget enig 100 %

Enig

Uenig

Meget uenig

Ikke relevant

70

80 % 60 %

71 04 04

40 %

15

19

20 %

29

09 15

Smågriseproducent

Slagtesvineproducent

Avl og/el. opformeringsbesætning

Hvad er din med DanAvl-systemet partnerne – før, under og efter dit køb af avlsdyr Figur 3: oplevelse Der bliver fulgt op påogmit købheri fra omsætterens side - %ogafornesæd. Hvor enig er du i udsagnene: Der bliver fulgt op på mit køb fra omsætterens side

antal besvarelser

Information og kommunikation fra og om DanAvl

Der tegner sig i undersøgelsen et billede af, at de danske svineproducenter generelt set føler sig godt informeret om DanAvl. Flertallet af respondenterne har svaret enig eller meget enig ift. blandt andet følgende: • 82% føler sig godt informeret om DanAvl. • 78% af respondenterne følger med i den faglige udvikling af DanAvl-avlsmaterialet.

nAvls avlsmateriale?

Hvor søger du som oftest information og viden om DanAvl og produk-

Hjemmesider – danavl.com og danavl.dk

terne - noter venligst de tre væsenligste kilder.

Du kan i dag finde information om DanAvl på Internettet. På danavl.com finder du en beskrivelse af DanAvl programmet og parterne i systemet. Danavl.dk er databasebaseret og din vinkel ind til det åbne system i DanAvl, hvor du fx kan finde information om indeks på avlsdyrene.

Generelt set kommer danavl.com siderne dårligt ud i undersøgelsen, hvor 53% af respondenterne svarer, at de ikke har kendskab til siderne. Herudover har mellem 50-60% af respondenterne svaret ”ikke relevant” ift. de fleste spørgsmål om disse websider, såsom om de er informative og dynamiske.

Når vi ser på danavl.dk siderne, så svarer 58%, at de kender siderne, og 37% af respondenterne bruger dem i dagligdagen.

Nedenstående figur viser et generelt billede af, at smågriseproducenter og avl- og opformeringsbesætninger bruger internettet mest til søgning af faglig information.

■ Rådgiver, landboforening ■ DanAvl omsætter ■ Annonce ■ Brochure o.lign. materiale ■ Fagblade ■ Aviser 32%

3%

■ DanAvl magasinet ■ Dyrskuer ■ Udstillinger / messer ■ Kolleger i branchen ■ Erfagrupper

■ Internettet, danavl.com ■ Internettet, danavl.dk ■ Dyrlæger ■ Officielle testresultater ■ Andet, noter venligst

26%

23%

45%

4% 3%

19% 3%

55%

34%

Figur 4: Hvor søger du information og viden om DanAvl og produkterne?

10%

- % af antal besvarelser 32% 61%

Ovenstående figur viser, at Fagblade, DanAvl Magasinet, dyrlæger og omsættere er primære kilder til søgning af information og viden. Som en af bundskraberne er danavl.com websiden, men også dyrskuer, udstillinger og messer anses ikke som primære kilder.

10%

7%

Meget enig 100 %

Enig

Uenig

83

Meget uenig

Ikke relevant

10

80 % 67

60 %

10

DanAvl Magasinet

40 %

18

Vi har i undersøgelsen spurgt til DanAvl Magasinet, som udsendes til danske svineproducenter fire gange årligt. 100% af respondenterne tilkendegiver, at de modtager magasinet, og 83 procent læser magasinet delvist. Ligeledes finder 90% af respondenterne, at magasinet i sit nuværende format på 20-24 sider er passende. Samtidig finder 85% af respondenterne det passende, at magasinet udgives fire gange årligt. Nedenfor er endnu en tilkendegivelse i form af, om hvorvidt artiklerne i DanAvl Magasinet er relevante.

20 %

17

Meget enig 100 %

Enig

Uenig

87

Meget uenig

Ikke relevant

100

80 % 60 %

43 50

40 % 33

5 17

Smågriseproducent

Slagtesvineproducent

Avl og/el. opformeringsbesætning

Hvad er din med DanAvl-systemet og partnerne heri – før, under efter -dit% købaf af antal avlsdyr og orneFigur 5: oplevelse Artiklerne er i hovedtræk relevante forogmig sæd. Hvor enig er du i udsagnene: Dialogen er positiv, også ved tilfælde af reklamationer

besvarelser

9 33

9

Smågriseproducent

Slagtesvineproducent

Avl og/el. opformeringsbesætning

Hvad er din med DanAvl-systemet og partnerne heri –på før,internettet under og efter dit -køb avlsdyr og orneFigur 6: oplevelse Jeg søger primært faglig viden %afaf antal sæd. Hvor enig er du i udsagnene: Dialogen er positiv, også ved tilfælde af reklamationer

besvarelser

Alt i alt har vi ved undersøgelsen fået et godt indblik i og input til at arbejde videre med de enkelte elementer, for herved at forbedre det materiale du modtager og har adgang til. Konkret, så er der behov for at gå i dybden med websider, hvor vi i efteråret vil se på formål og hvad de bibringer af værdi for dig som bruger. Men vi har også fået input til se på indhold og løbende information, således at vi til stadighed søger at målrette det vi sender til dig som dansk svineproducent.

Til sidst sender vi en stor tak til de som har deltaget i undersøgelsen – det er altid vigtigt for os at høre din mening og input. Tak. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2011

8

20 %

10

27

Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kunder verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere.

Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet.

Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted

•

www.tican.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

– for andelshavere i verdensklasse!