Svineproducenten september 2014 by Schovsbolads

Svineproducenten SEPTEMBER 2014

NR. 3

40. ÅRGANG

Lige ved hånden - læs mere side 8

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

Svineproducenten 40. årgang 2014

Formand

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torbenhenriklundsgaard@gmail.com

SEKRETARIATET Sekretariatets telefontid

Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup

Alle dage: 9.00 - 15.00

Ulstedvej 57, Rørholt

Tlf. 7025 8070

9330 Dronninglund

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Hans Aarestrup Anders Andersen

Direktør

Klovbygade 48, Ubby

Tlf. 7620 7959 · Mobil 2222 3611

4490 Jerslev Sj.

hap@danskesvineproducenter.dk

Mobil 4061 5504 anders@sandagergaardis.dk Jette Harnbjerg Mikael B. Kristensen

Sekretær

Harringhedevej 6, Harring

jhn@danskesvineproducenter.dk

7752 Snedsted Mobil 2145 4737

Søren Schovsbo

harringgaard@mail.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2843 5157

Simon Høj

sch@danskesvineproducenter.dk

Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde

Markus Fiebelkorn

Mobil 3028 6611

Markedsanalytiker

simon@hallumgade.dk

Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6

Karsten Ambrosen

6360 Tinglev

Specialkonsulent

Mobil 2320 7227

Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212

ingerclaus@bbsyd.dk

kam@danskesvineproducenter.dk

Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout www.musogco.dk Tryk www.johansen-grafisk.dk Distribueret oplag 1.300 stk.

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET • • • •

Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

LANDBRUGETS JOBSERVICE Spanget 7, Korinth . DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 . mail: info@lajo.dk

The Game Changer

Af Henrik Mortensen

I 2011 slagtede vi 20,4 millioner slag-

ment til at fastholde og eventuelt udbygge slagtesvineproduktionen i en

tesvin – 2014 kommer vi ikke over

årrække, mens vore politikere hjælper med at vore rammevilkår nær-

18 millioner. Der investeres alt for

mer sig vore naboers.

lidt i nye stalde, og en del integrere-

Hvis vi bruger DC som eksempel, kan vi forestille os, at vi vil fordele

de besætninger vælger at lade deres

den ufordelte egenkapital mellem de svineproducenter som leverer svin

slagtesvinestalde stå tomme og sælge

i de kommende 8 år. Det kunne så gøres ved, at man overførte aktier

smågrisene i stedet. Det gennemsnitlige dækningsbidrag på et slag-

for en værdi af 45 øre til leverandørerne per kilo svin de leverer. Når

tesvin har de seneste 10 år været 83 kr., hvor smågrisen var indkøbt

aktierne er fordelt, er de fordelt. Det kan være, det tager seks år. Det

uden tillæg til den beregnede ligevægtsnotering. Hvis der skal være fuld

kan være, det tager 10 år. Det afhænger af, om produktionen stiger eller

omkostningsdækning, så skal dækningsbidraget være mindst 130 kr.

falder. Det kunne også være mere eller mindre pr. kg, men det er prin-

Skal billedet vendes, er der brug for en ”Game Changer”. Vi skal have

cippet, man skal fæstne sig ved.

vendt udviklingen, for jo færre slagtesvin der slagtes, jo vanskeligere

De nuværende personlige konti konverteres samtidigt til aktier, da

bliver det at genvinde momentum. De slagterier der bliver lukket åbnes

de vil løse slagteriets soliditetsproblem med at skulle udbetale kontan-

ikke igen, og de markeder der tabes genvindes ikke uden en ekstraordi-

ter til dem som ophører.

nær indsats eller rabat.

Ved en uændret produktion vil en svineproducent som leverer 10.000 svin pr. år have aktier for tre

Hvad kan staten gøre for os?

millioner kroner plus aktieværdien af

Vi kan vende os mod staten og for-

hans personlige konto, som er på én

lange bedre rammevilkår og nogle

million kroner, når det hele er fordelt.

målrettede støtteordninger, som det er beskrevet i blandt andet rapporten fra Taskforce slagtesvin, og det er der da også noget potentiale i, men det er ikke nok.

Hvad kan vi selv gøre?

Hvis vi bruger DC som eksempel, kan vi forestille os, at vi vil fordele den ufordelte egenkapital mellem de svineproducenter som leverer svin i de kommende 8 år.

Slagterierne har i mange år forsøgt

Det vil svare til 1600 kr. pr. stiplads eller sagt på en anden måde ca. 50 % af det han har investeret i staldanlægget. Selv med et lavt dækningsbidrag ville han hermed få et incitament til at fastholde eller øge sin produktion. Danish Crown vil være ejet af deres leverandører, ligesom slagteriet er det

at have så lave omkostninger som

nu, og have sikret sig mange flere slag-

muligt og tjene så mange penge på slagt og forarbejdning som muligt.

tesvin uden at skulle have en krone op ad lommen. Der er helt sikkert

Svineproducenterne på deres side har forsøgt at producere så billigt

nogle udfordringer i forslaget, men jeg er sikker på, at politikerne vil

som muligt. Både slagterier og svineproducenter kan helt sikkert gøre

strække sig langt for at hjælpe en model som den foreslåede på vej.

mere, men at forvente kvantespring på områder, der har været udsat for 100 års optimering, er naivt. Vi skal have skabt et incitament til at blive ved med at producere. Vi

Vi kan selvfølgelig også fylde en ballon med programerklæringer, hensigtserklæringer, månegrisprojekter og anden varm luft, og så regne med, at det kan skabe tilstrækkelig opdrift til at vende kurven. ●

foreslår at bruge den ufordelte egenkapital i vore slagterier som incita-

4 Udfordringer, kontroller, gæster

18 Formidling og deling af faglig viden på Facebook

6 Tysk dyrevelfærdsinitiativ begynder i foråret 2015

20 Svineproduktion i Tyskland og Polen: Producenter satser på effektivitetsstigninger og produktionsudvidelser

7 Tag med til Eurotier 8 Grynt lige ved hånden 10 Kan efterspørgslen fra Polen vare ved? 12 God start for prisportalen 14 Detailhandlen sætter markederne under pres 16 Historien om halekupering

22 Nyt fra VSP 24 Nyt fra DanAvl 25 Center for Research in Pig Production and Health (CPH Pig) 26 Er lejen for driftsbygninger rigtig? 27 Spørgekassen

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Udfordringer, kontroller, gæster - og hvordan vi kan forsøge at få bare lidt forståelse i samfundet

Af Claus Jørgensen

Det er da helt utroligt

evt. efter en tur i vaskemaskinen. MRSA er der ingen

irriterende med alle de

af alle mine gæster der har frygtet, og der har jeg erfa-

kontroller. Men på den

ret, at de fleste bedre kan forholde sig til en landmand

anden side, så ser man

end til professor Kolmos, når man først inviterer dem

nu også nogle steder

indenfor. Vi kan så samtidig fortælle om alle de kon-

hos vore kollegaer, at

troller og registreringer vi er bebyrdet med, uden at

der ligger døde opsvul-

beklage os, men det øger forståelsen fra vore medmen-

mede grise, overfyldte

nesker.

Daka-spande og døde køer lige ud til offentlige veje. Det kan vi ikke være bekendt over for hinanden, hvis

Stilstand er tilbagegang

vi vil opfattes positivt i samfundet. Der bør vi tage

Vi er nu i fuld drift efter vores udvidelse til 1700 søer

fat i de kollegaer, inden andre gør det, og bede dem få

med grise til 30 kg, men drømmen om et step mere

afskærmningen i orden. Jeg har som det ses på bille-

lever stadig, og vi har to år endnu, inden miljøgodken-

derne anvendt nogle brugte spalter til Daka-pladsen.

delsen udløber. Igen en tåbelig regel. Hvorfor skal en

Andre materialer kan dog også fint bruges rundt om

miljøgodkendelse være tidsbegrænset?

pladsen, men i bunden er spalter nu supergode. Det

Vi har en kombination af danske piger og rumæn-

koster ikke alverden, men vi undgår en del rynkede

ske mandlige medarbejdere til at passe vore grise, og

næser og dårlig omtale. Her gælder Simon Spies’ motto

det fungerer fint, og det glædes jeg dagligt over.

ikke. Dårlig omtale er ikke bedre end ingen omtale.

Jeg undersøger lige nu markedet for mælkekopsystemet til grisene i farestaldene. Jeg tror, at rigtig

Øger forståelsen

mange kan redde mange grise, få større og sundere

Lad os i stedet forsøge at få positiv omtale. Inviter

grise ved fravænning, bruge væsentligt færre amme-

naboer, venner og andre der har lyst, på en staldtur

søer og dermed sænke foderbruget til søerne samt

med kaffe/øl/vand. Vis dem fareafdelingen med de

forlænge deres holdbarhed. Jeg besigtigede i juni en

mindste grise og drægtighedsstalden, hvor søerne går

større sobesætning og blev meget imponeret af bl.a.

løse. Når de har set de to afdelinger, så er de fleste

griseantallet pr. faresti, søernes huld og grisenes kva-

mættet af indtryk og har en væsentlig mere positiv

litet.

holdning til os, end da de kom ind i stalden. Det koster

vi lever. De to ting er noget af det, jeg har lært, da jeg

jo ingen grise har hjemme, udgør de ingen smitterisiko.

var elev for mange år siden, men noget jeg tænker på

Køb en stak billige gæstestøvler, og gem alle de støvler

næsten dagligt. ●

som kasseres, så de kan få rigtigt fodtøj på, når de skal med i stalden. Støvlerne hænger renvaskede oppe på loftet og i støvlerummet. Jeg tror, vi har ca. 80 par fra str. 32 til 50. Engangskedeldragter virker fint og kan endda ofte genbruges,

Log dig på Grynt og se, hvordan Claus Jørgensen har indrettet sin Daka-plads. Læs mere side 8-9. 4

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Stilstand er tilbagegang, og vi skal lære så længe

lidt tid, men flytter noget for os alle sammen, og da de

Fremtidens smågriseproducenter vil indkøbe sopolte Flere levendefødte • Mere ensartede grise • Specialisering • Kvalitet

••

SPF-Danmark

Drejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

Udenlandske medarbejdere

- rekrutteret med omhu… • 3 mdr. rekrutteringsgaranti • Individuelle vikarløsninger • Faste medarbejdere • Leder rekruttering

ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: agrojob@agrojobdk.com · www.agrojobdk.com

Tysk dyrevelfærdsinitiativ begynder i foråret 2015 Af Hans Aarestrup

ten være slagtesvineproducenter. På sigt vil også soholdere blive auditeret. Sohold, 7-30 kg og slagtesvineproduktion er separate produktioner i denne sammenhæng, da de også hver i sær kan gøre sig fortjent til en bonus uafhænInitiative Tierwohl, som tidligere har været

de label var fra Uruguay. Nu er det dem, der

gigt af, om der er givet bonus i de andre led af

beskrevet her i bladet går i al sin enkelhed ud

presser hårdest på for, at man kommer i gang.

produktionen.

på, at man i Tyskland vil opkræve en afgift på

For tiden sker der ikke alverden. I starten af juli blev de deltagende parter enige om

styr på. Det ligger dog fast, at audits og kon-

midler bruges til at kompensere svineprodu-

finansieringen. Detailhandlen vil opkræve 4

troller skal gennemføres af QS-organisationen

center, som gør noget ekstra for dyrevelfær-

eurocent pr. kg kød solgt i butikkerne. Det vil

og et af deres datterselskaber. QS modsvarer

den. Systemet blev introduceret i sommeren

give et samlet beløb på 65 til 100 millioner €

det danske Danish-system.

2013, og der har siden været forhandlet mel-

pr. år. Udbetalingen kommer til at ske kvar-

lem parterne. En af de mere tilbageholdne har

talsvist. Ansvarlig for udbetalingerne bliver et

nalister, at de forventer, at danske producen-

været EDEKA-gruppen. Senest er der dog sket

til formålet nyoprettet firma.

ter også kan lade sig auditere fra dag 1, men

Direkte adspurgt meddeler tyske fagjour-

det, at deres mærkeprogram ”Gutfleisch” er

For tiden ligger projektet hos de tyske kon-

løbet ind i en mediestorm. En af de ting der

kurrencemyndigheder. Hvor lang tid det kom-

konkurrencemyndigheder sidder og kigger på,

anprises i programmet er lokal produktion.

mer til at tage at få en udtalelse vides ikke,

da både den tyske detailhandel og de tyske

Derfor vakte det en del forargelse, da det kom

men det kan godt komme til at vare yderligere

landbrugsorganisationer hellere end gerne vil

frem, at oksekød solgt under den pågælden-

et par måneder. Den tyske konkurrencesty-

holde os udenfor.

relse kan ikke udstede tilladelser med et stem-

Direkte adspurgt meddeler tyske fagjournalister, at de forventer, at danske producenter også kan lade sig auditere fra dag 1.

Der er stadig mange detaljer, der ikke er

alt kød solgt i detailhandlen. De indsamlede

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

det er nok et af de spørgsmål, som de tyske

I Tyskland er fokus på dyrevelfærd meget

pel på, men er i denne fase mere at betragte

stærk. Det er forholdsvist nyt og skyldes at der

som rådgivende og giver deres vurdering af,

politisk er god klangbund for yderligere krav,

om der i fremtiden kan opstå problemer af

da landbrugsministrene i de gamle delstater,

konkurrence- eller kartelagtig karakter. Man

bortset fra Bayern, er fra de ”Grønne”. Især de

forventer ikke, at der går alt for lang tid, inden

to i Niedersachsen og Nordrhein-Westphalen

man får svar, da der allerede er kommet posi-

er langt fremme i skoene og stiller diverse

tive signaler.

krav, som til tider truer med at underløbe

Slagtesvineproducenterne starter

de. En af ideerne kommer fra Niedersahsens

Parterne forventer, at de første audits kommer

minister, som vil bruge EU-søjle 2-midler til

til at ske i første kvartal 2015. Det vil fra star-

at præmiere hele haler. ●

Initiative Tierwohl ved at være mere vidtgåen-

Invitation: Tag med til Eurotier

Gå ikke glip af et par dage i selskab med gode kolleger og få masser af ny viden og inspiration, når Danske Svineproducenter arrangerer tur til Eurotier i Hannover fra tirsdag den 11. november til onsdag den 12. november 2014. • Vi lægger vægt på at lave en tur, hvor man både får masser af faglige input, men samtidig giver sig selv et par dages pusterum og nogle sjove og festlige timer sammen. • Der er afgang fra Fredericia sidst på formiddagen om tirsdagen, og vi forventer at være tilbage onsdag aften omkring kl. 22.

Giv dig selv et par festlige og informative dage med gode kollegaer

• På vej til Hamborg besøger vi en tysk slagtesvineproducent nær Rendsburg med 5.000 stipladser, biogasanlæg og solceller. Halvdelen af smågrisene køber han i Danmark, den anden halvdel køber han af en tysk soholder. • Vi overnatter centralt i Hamborg tæt på Berliner Tor, under en kilometer fra hovedbanegården og gågaden. • Onsdag morgen ankommer vi til messen i Hannover, hvor vi tilbringer hele dagen. • Pris kr. 1.995 inklusiv bustransport, sandwich og drikkevarer i bussen, hotelovernatning i enkeltværelse, adgangsbillet til Eurotier samt middag begge dage. • Der er 55 pladser i bussen og tilmelding fungerer efter først-til-mølle-princippet. Send os en mail eller slå på tråden, så reserverer vi en plads til dig! • Der arrangeres gerne af- og påstigning i Padborg, hvilket kan aftales i forbindelse med tilmelding.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

GRYNT LIGE VED HÅNDEN

Du har garanteret rigeligt at se til, og i en travl hverdag må mange tilbud vælges fra, men det her er for godt til at sige nej til. Invester fem minutter i at få Grynt.com installeret på din smartphone. Så har du altid en hurtig nyhedsopdatering lige ved hånden og oversigt over de seneste dages begivenheder. Via videoklip kan du tage med på besøg hos andre svineproducenter og høre om deres erfaringer med eksempelvis

Hvis du ikke allerede har logget dig på Grynt.com og gemt app’en på din smartphone, så se at få det gjort.

krydsoverensstemmelseskontrol, mælkekopper i farestierne, MRSA eller løsgående, diegivende søer. Og du

Af Søren Schovsbo

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Hvordan kommer jeg i gang?

Android:

Du åbner browseren enten på din mobiltelefon eller din pc og taster

Enten: Tryk på din menu-knap og vælg punktet "Mere" - her vælger du

adressen www.grynt.com – eller http://grynt.com. Du vil herefter blive

"Føj genv. til starts".

bedt om at taste et brugernavn og et password. Begge dele finder du allernederst i mailen med Ugefaxen, som er sendt til dig.

Eller: Gå ind på http://grynt.com, tryk på "Menu"-knappen, tryk på "Tilføj bogmærke", rediger eventuelt navnet – tryk derefter på "Udført". Gå tilbage til din hjemmeskærm og tryk på "+" nede i højre

Hvordan gemmer jeg Grynt.com på min mobiltelefons skærm?

hjørne, tryk på "Genvej", vælg "Bogmærke". Vælg "grynt.com"-bogmærket.

Hvis du gemmer Grynt.com på din mobiltelefons skærm, vil den fungere fuldstændig ligesom enhver anden app, og du vil ikke længere blive

Windows Phone:

bedt om brugernavn og password. Så er du altid kun et enkelt tryk fra

Tryk på menu i bunden af skærmen (...), og herfra vælg "fastgør til

indholdet på Grynt.com.

start"

iPhone:

Hvem har adgang til Grynt.com?

Åben http://grynt.com i browseren. Tryk på dele-ikonet (firkant og pil

Mobilhjemmesiden er tænkt som et levende debatforum for alle, der

op) i den nederste menu og vælg herfra "Føj til hjemmeskærm".

beskæftiger sig med svineproduktion i Danmark. Der er højt til loftet,

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

kan selv lave opslag, når der sker noget vigtigt, som du gerne vil

App’en er forbeholdt medlemmer af foreningen og inviterede

have foreningen til at reagere på eller bare gerne vil høre andre

gæster. Man kan altså ikke logge sig på Grynt.com med mindre

svineproducenters mening om. Alt sammen ved blot et klik på

man er medlem af Danske Svineproducenter eller er blevet invi-

telefonen, når du har et ledigt øjeblik. Grynt.com er ikke noget

teret til at deltage af et af vores medlemmer.

tungt apparat, som du skal bruge en masse ekstra tid på. Første gang du bruger systemet, skal du bruge et par minutter på at få

Brug et par minutter på at få installeret Grynt.com på din

det installeret, men derefter er det supernemt at bruge og kræ-

smartphone, så er vi aldrig længere end et klik fra hinanden.

ver ingen besværlige password eller brugernavne. Indrømmet, vi har også lavet Grynt.com for vores egen skyld. Vi vil gerne være endnu bedre opdateret på dine udfordringer

Alle spørgsmål eller problemer med oprettelse

i svineproduktionen og holdninger til den politiske dagsorden.

kan rettes til Søren Schovsbo på tlf. 28 43 51 57

Vi håber derfor, at du vil være gavmild og dele ud af dine erfa-

eller mail: sch@danskesvineproducenter.dk

ringer og holdninger, så vi alle sammen kan blive lidt klogere.

Du skal være opmærksom på, at det vil fremgå af vedkommendes profil, at han/hun er inviteret af dig.

Hvad betyder den lille stjerne og taleboblen, som ledsager alle indlæg på siden? Klik på stjernen, hvis du synes godt om et indlæg. På den måde giver du forfatteren et anerkendende klap på skulderen og sørger samtidig for at tilføje indlægget til din mappe med gemte indlæg. Tallene i parentes angiver, hvor mange læsere, der har hhv. klikket på stjernen eller tilføjet en kommentar.

Hvordan kan jeg læse mere om ham eller hende, der har skrevet et indlæg? Klik på navnet og hop videre til vedkommendes personlige profil. Her vil du blandt andet finde e-mail og telefonnummer samt oplysning om, hvorvidt vedkommende er medlem af foreningen, eller hvem der har og alle nye tanker, kommentarer og ideer er mere end velkomne på

inviteret ham eller hende til at deltage.

siden, men for at skabe plads til en konstruktiv debat, har vi valgt ikke at gøre siden offentlig. Der er rigeligt med andre steder på Internettet,

Hvordan retter jeg i min profil?

hvor folk uden for erhvervet kan komme af med deres galde, og derfor

Når du er logget på Grynt.com, klikker du på menuknappen i øverste

har vi valgt, at kun medlemmer af foreningen og inviterede gæster skal

højre hjørne. Klik på rediger profil og tilføj dine kontaktoplysninger,

have adgang til Grynt.com.

beskrivelse af dig selv, billede osv.

Du kan læse mere om personen bag et indlæg eller en kommentar ved at klikke på vedkommendes navn. Her vil det fremgå, om vedkom-

Hvordan opretter jeg et indlæg?

mende er medlem, eller hvem der har inviteret ham eller hende til at

Klik på ”opret indlæg” i nederste venstre hjørne. På din smartphone

deltage.

kan du evt. vælge at tilføje billeder til dit indlæg, og hvis du logger ind på Grynt.com via din pc, kan du tilføje både billeder og videoklip via

Hvordan inviterer jeg mine medarbejdere eller min dyrlæge til at deltage?

Youtube og Vimeo.

Når du er logget på Grynt.com, klikker du på menuknappen i øverste

Hvordan gemmer jeg et indlæg?

højre hjørne. Klik på indstillinger. Klik på send en invitation og udfyld

For at gemme et indlæg skal du klikke på den lille stjerne, som står i

felterne med e-mail og navn.

tilknytning til indlægget. ● SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Kan efterspørgslen fra Polen vare ved? Af Hans Aarestrup

På vores ”Bankseminar” havde vi besøg af Alexander Dargiewicz fra den polske producentorganisation. Han fortalte om polsk svineproduktion med særlig fokus på, om de også i fremtiden vil have behov for at importere smågrise fra Danmark. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse i Polen forventes i 2015 at nå op på 56 grise.

Cirka tre millioner smågrise bliver hvert år exporteret fra Danmark til Polen

Det vil sige, at man har en million søer, deres

og efterspørgslen er stigende.

smågrise og slagtesvin fordelt på 200.000 svineproducenter. Det inkluderer også de 4,5 millioner pattegrise som importeres. Disse tal dækker naturligvis over en kolossal spredning, fra Smithfield og Poldanor til

Det ligger ikke lige for, at strukturudviklingen i Polen vil løse deres problemer med at

for dem selv ved dengang, hvor Polen for alvor

for, at de kan bevare status som landmænd

få hævet den gennemsnitlige produktivitet. De

begyndte at importere, at levere hold, som

med de mange skattefordele, det medfører.

polske politikere forsøger at bevare den nuvæ-

havde mange forskellige oprindelsesbesæt-

Den polske produktivitet er meget lav.

rende struktur, da der er mange stemmer i

ninger. De er således selv ude om, at holland-

I gennemsnit under 15 grise pr. årsso. Det

at være skånsom over for småbønderne. Det

ske smågrise har et dårligt ry og derved har

skyldes naturligvis, at hovedparten af søerne

betyder, at det er vanskeligt at få tilladelser til

diskvalificeret sig selv.

står i bittesmå besætninger, som ikke baserer

nye store brug.

deres indtægt på svineproduktion, for der er

Det polske prisniveau for smågrise er væsentligt højere end det danske, da de på

selvsagt ikke noget i vejen for, at man har den

Efterspørgslen vil stige

grund af den lave effektivitet har betydeligt

samme produktivitet i Polen som i Danmark.

Konklusionen på spørgsmålet om, hvorvidt

højere produktionsomkostninger selv. Den

Det er kun et spørgsmål om at gribe tinge-

Polen fortsat vil have behov for at importere,

opmærksomme læser vil have bemærket, at

ne professionelt an, som der også er mange

var klar. Det har de, da størstedelen af deres

der ikke gives tilladelser til nye store anlæg til

eksempler på i Polen.

egen smågriseproduktion er småt struktu-

at efterkomme efterspørgslen med smågrise,

reret, med blandet genetik. Den produktion

og derfor er det polske marked villigt til at

kan på ingen måde opfylde de krav som lyder

betale en højere pris.

højere og højere fra detailhandlen. De vil have

Den polske produktivitet er meget lav. I gennemsnit under 15 grise pr. årsso. SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Efter en lang præsentation af en faktisk

ensartede varer i store mængder, så de kan

meget positiv forretningsmodel, hvor man

udbyde ensartede produkter i alle butikker.

sender sine smågrise til Polen, blev der dryp-

Dette krav vil fortsat vokse, efterhånden som

pet en smule malurt i bægeret. Afrikansk

en stadig større del af detailhandlen overtages

svinepest kan få alvorlige konsekvenser for

af de store kæder.

polsk svineproduktion, og det i sådan en grad,

De kan se til Danmark, og de kan se til Holland. Alexander Dargiewicz sagde meget

direkte, at hollænderne havde gjort det skidt

utallige småbedrifter, som primært har grise

at intet længere kan forudsiges. ●

Landbrug Svineproduktion – Langå

Smågrise- og slagtesvineproduktion – Års

Den samlede bedrift under Gorriskjær består af 3 ejendomme med et samlet jordtilliggende på 163,4 ha, hvoraf 142 ha er EU-areal. Jorden til hele bedriften er af særdeles god bonitet. Der er bygningssæt på 2 ejendomme. På bedriften er der en slagtesvineproduktion på de 2 af ejendommene med produktion på i alt 13.306 slagtesvin. Sag 9768

Thorsgaard er en svineproduktionsejendom på 103,3 ha, hvoraf 92,8 ha er EUareal. Ejendommens arealer har en god bonitet og er beliggende i kort afstand fra produktionsanlægget. Der er en produktionstilladelse til 525 årssøer med grise til 30 kg og produktion af 6.000 slagtesvin. Søerne er opstaldet i nye og moderne stalde med løsgående drægtige søer. Stuehuset på Thorsgaard er løbende vedligeholdt med hensyntagen til den oprindelige stil, således at der er tale om en præsentabel bolig. På ejendommen er desuden et selvstændigt bygningssæt Annexgaarden, som består af bolig og et sæt ældre driftsbygninger. Ejendommen er beliggende syd for Havbro i nærheden af Aars. Yderligere kan erhverves 2 ejendomme på henholdsvis 38,34 ha. og 56,86 ha. Sag 8870.

Til køber søges Ungt par, begge med landmandsuddannelse søger svineproduktionsejendom. Smågriseproduktion fra 400 søer og opefter med 30 kg-produktion og/eller slagtesvin. Gerne med vådfoder, passende jordtilliggende og egen maskinpark. Der haves en pæn egenkapital.

Bøndergaard & Bruun P/S statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer, MDE www.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

Landbrugsmæglerne

35-14 - Svineproducenterne - 184x134.indd 1

21-08-2014 10:11:10

HP 300 bedst i VSP-test Meddelelse nr. 993 fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) konkluderer, at HP 300 fra HAMLET PROTEIN har den højeste proteinfordøjelighed afprøvet på smågrise 9-20 kg.

Proteinfordøjelighed H

90 %

(Sojaproteinkoncentrat, fermenteret)

88 %

Sojaskråfoder, afskallet toastet

77 %

Rapskagefoder

71 %

Fermenteret tilskudsfoder

00 NO .1

TE PROTEINFO ES R ØJ

82 %

Sojaproteinkoncentrat, ekstraheret

HP 3

86 %

Sojaskråfoder, afskallet toastet ekstruderet

IGHED JEL DØ

Bøndergaard & Bruun P/S · statsautoriserede ejendomsmæglerne, valuarer, MDE www.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

IGHED JEL DØ

HP 300

TE PROTEINFO ES J R Ø

Landbrugsmæglerne Læs mere på Landbrugsmæglerne

www.hamletprotein.dk/VSP-meddelelse Fordøjelighedskoefficient (%)

100

God start for prisportalen Af Markus Fiebelkorn

I marts måned startede landsforeningen projektet ”prisportalen”, en database, hvor både smågrise- og slagtesvineproducenter kan indtaste deres smågriseafregninger. Således kan de finde ud af, hvor deres egne salgs- hhv. indkøbspriser ligger i forhold til de faktiske priser (inkl. alle tillæg og fradrag) på smågrisemarkedet. Desuden giver databasen mulighed for at lege med sammenligningskriterierne, så man kan se, hvilken betydning f.eks. noteringsgrundlaget eller gruppestørrelse har for prisen.

Indtil august måned har 64 svineproducenter

og får et tillæg på kr. 45 pr. smågris. Han har

pens gennemsnitspris kun var kr. 449,46 i den

prøvet den nye prisportal og flertallet fortsæt-

indtastet data for uge 1 til 31, hvilket muliggør

samme betragtningsperiode.

ter også med at indtaste data. På den måde

at afgrænse referencegruppen, dvs. gruppen

lykkedes det at få fat i over 600 afregninger,

han gerne vil sammenligne sig med, forholds-

alle afregninger i betragtningsperioden og

hvilket nu muliggør nogle lidt dyberegående

vist præcis.

er derfor også lidt misvisende, fordi den bl.a.

analyser:

I den valgte betragtningsperiode (uge 1- 31)

Men denne referencegruppe indeholder

indeholder afregninger med den beregnede

har han fået en gennemsnitspris på kr. 481,81

notering som beregningsgrundlag, som har

for en standardiseret 30-kilos smågris, dvs.

været meget lavere end en markedsnotering i

inkl. alle tillæg og fradrag for en 30-kilos gris,

foråret. Han kan nu f.eks. fjerne de afregnin-

En af prisportalens brugere leverer f.eks. hver

ekskl. dyrlæge og vaccinationer. Hvis han

ger, som indeholder den beregnede notering

anden uge 650 smågrise til Polen. Han har

sammenligner denne pris med alle priser fra

som beregningsgrundlag, de afregninger, som

SPF puljenoteringen, region 2 og 3, PRRS

databasen, så har han fået kr. 32,35 mere end

indeholder færre end 400 smågrise pr. leve-

negativ som noteringsgrundlag for kontrakten

sine kollegaer i gennemsnit, da referencegrup-

ring, og de afregninger, hvor smågrisene ikke

Eksempel 1:

blev eksporteret. Hvis han gør det, så stiger gennemsnitsprisen i referencegruppen til kr.

Figur 1

464,82. Han har alligevel fået kr. 16,99 mere end sine kollegaer i gennemsnit, men billedet

Prissammenligning Median: Min: Maks: Gennemsnit: Din pris:

468,61 kr. 396,63 kr. 513,15 kr. 464,82 kr. 481,81 kr.

er blevet meget mere præcist (se figur 1). Nu kan han f.eks. trykke på knappen

Udskriv

”Udskriv” og vise sine rådgivere, at hans smågriseaftale er tilfredsstillende og ligger over gennemsnittet i referencegruppen.

Resultat af prissammenligningen

Dig Referencegruppen

Gennemsnitspris

kr. 481,81

kr. 464,82

Maks pris

kr. 517,03

kr. 513,15

Min. pris

kr. 432,77

kr. 396,63

Eksempel 2: En anden bruger af prisportalen leverer 400 – 500 smågrise hver anden uge til en slagtesvineproducent i Danmark. Han har ½ pulje +

I den valgte betragtningsperiode har du fået en gennemsnitspris på kr. 481,81 for en standardiseret 30-kilos smågris. Det svarer til den beregnede notering (SPF) plus et tillæg på kr. 89,56

½ beregnet notering som noteringsgrundlag og får et tillæg på kr. 15 pr. smågris. Han har indtastet data for uge 1 til 31.

kr. 540,00 kr. 517,03

kr. 520,00 kr. 500,00 kr. 480,00 kr. 460,00

kr. 481,81

kr. 513,15

■ Dig ■ Referencegruppen

diseret 30-kilos smågris, mens gennemsnits-

464,82

kr. 440,00

prisen i databasen er kr. 450,17. Dermed har

kr. 432,77

kr. 420,00 kr. 400,00

kr. 396,63

kr. 380,00 kr. 360,00

han fået kr. 40,03 mindre end sine kollegaer i gennemsnit. Hvis man imidlertid fjerner de afregninger, som ikke indeholder den bereg-

kr. 340,00

nede notering som beregningsgrundlag, så

kr. 320,00 kr. 300,00

falder gennemsnitsprisen i referencegruppen

kr. 280,00 kr. 260,00

til kr. 418,51. Hvis man fjerner de afregninger

kr. 240,00

som indeholder den beregnede notering, så

kr. 220,00 kr. 200,00 Gennemsnitspris

Maks pris

Min. pris

I den valgte betragtningsperiode har du fået en gennemsnitspris på kr. 481,81 for en standardiseret 30-kilos smågris. Din referencegruppe har fået en gennemsnitspris på kr. 464,82. Dermed har du fået kr. 16,99 mere end dine kollegaer i gennemsnit. 12

I betragtningsperioden har han fået en gennemsnitspris på kr. 410,14 for en standar-

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

stiger prisen til kr. 463,84. Det betyder, at de smågriseproducenter, som har haft en markedsnotering som afregningsgrundlag, har fået kr. 45,33 mere

end deres kollegaer, som ikke har haft en

Om prisportalen kan fortsætte successen er

jektet er kommet godt i gang, men jo flere

markedsnotering som afregningsgrundlag (se

afhængig af, hvor mange afregninger, der

afregninger databasen indeholder, desto stør-

figur 2).

indtastes. Indtil nu giver responsen grund til

re er analysemulighederne. Og det ville være

optimisme, men det er selvfølgelig ønskeligt,

til gavn for alle.

For smågriseproducenten fra vores eksempel, som producerer ca. 16.000 smågrise pr.

at endnu flere svineproducenter benytter

år, betyder det, at han måske skulle overveje,

prisportalen og helst regelmæssigt. Specielt

meside (www.danskesvineproducenter.dk)

Prisportalen findes på foreningens hjem-

om det ikke kan betale sig for ham at skifte

på indkøbssiden mangler vi slagtesvinepro-

under fanebladet ”Smågrisemarkedet” under

afregningsgrundlaget. Imidlertid må man

ducenter, som indtaster deres indkøbspriser.

punkt ”Indberetning”. På denne side findes

ikke overse, at markedsnoteringerne plejer

Derfor kan der ikke gennemføres nogen lig-

også to optagelser, hvor der forklares helt præ-

at være højest i løbet af foråret (dvs. i vores

nende undersøgelser som i de to eksempler

cist, hvordan man opretter sig som bruger, og

betragtningsperiode). På årets gennemsnit

ovenfor for slagtesvineproducenterne indtil

hvordan prisportalen kan bruges. ●

burde differencen derfor være mindre.

nu. Ikke desto mindre kan man sige, at pro-

En lignende undersøgelse kan man f.eks. gennemføre mht. gruppestørrelse. Hvis man leverer færre end 400 smågrise pr. levering,

Figur 2

så er gennemsnitsprisen i referencegruppen kr. 444,28. Hvis man imidlertid leverer flere end 400 smågrise pr. levering (alt andet lige), så stiger gennemsnitsprisen i referencegruppen til kr. 456,44. Om prisforskellen alene er afhængig af gruppestørrelsen, skal man imidlertid undersøge nærmere, fordi det godt kan

Antagelse: ½ pulje + ½ beregnet -> markedsnotering Gns.-pris uden markedsnotering = 418,51 kr. Gns.-pris uden beregnet notering = 463,84 kr. -----------------------------------------------------------Diff. = 45,33 kr.

være, at disse to grupper (færre og flere end 400 smågrise) er forskelligt sammensat f.eks. mht. noteringsgrundlaget.

Solgt på denne kontrakt:

ca. 16.000 smågrise pr. år

Det bedste udstyr til fodring og foderfremstilling er fra SKIOLD! Brancheforeningen Danske Svineproducenter

SKIOLD TØRFODRING, VÅDFODRING OG ESF • SKIOLD Maximat foderautomat er den bedste på markedet til smågrise 7-30 kg samt slagtesvin op til 120 kg • SKIOLD volumendosererer i ny udgave med renselem. KONTAKT Jylland: Hans Jakob - 40 56 87 05 Sjælland & Øerne: Finn - 40 56 87 01

SKIOLD MALE-BLANDEANLÆG Uanset om du vil formale med slaglemølle eller skivemølle har SKIOLD den bedste løsning til hjemmeblanderen!

KONTAKT Jylland Nord Poul - 20 78 88 87 Jylland Syd & Fyn Kurt - 40 56 13 18 Sjælland & Øerne Finn - 40 56 87 01

SKIOLD A/S · DK-9300 Sæby · Tel: +45 99 89 88 87 · www.skiold.com · skiold@skiold.com SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Detailhandlen sætter markederne under pres

Af Markus Fiebelkorn

Som forventet startede den sæsonmæssige

forholdsvis høje slagtesvinenoteringer i juni

russiske importstop for svinekød fra EU

nedtur på smågrisemarkedet i juli måned,

måned. I uge 28 lykkedes det (endelig) at

er den eneste årsag til de forholdsvist lave

imidlertid var prisfaldet lidt kraftigere end

presse den tyske slagtesvinenotering ned, og

slagtesvinepriser. Da slagterierne har klaget

forventet. Dette fører til stor pessimisme i

den faldt således fra 1,78 euro til 1,63 euro,

over dårlig kødhandel i Europa i lang tid, kan

branchen, og markederne søger bunden nu.

hvor den nu har befundet sig i flere uger. Det

man ikke undgå tanken, at Tysklands nye

er endnu mere forbavsende, når man sam-

dyrevelfærdskoncept ”Initiative Tierwohl” har

store, tyske slagterier, som i flere måneder har

menligner dette års prisudvikling med udvik-

noget med prisudviklingen at gøre. Bortset fra

klaget over en dårlig kødhandel. Det gode vejr

lingen i 2013 og 2012, hvor priserne er steget

den tyske koncern Metro deltager alle tyske

i sommerens begyndelse, høje priser i USA og

til 1,90 euro i august/september.

supermarkedskæder i konceptet. De delta-

Startskuddet for nedturen kom igen fra de

verdensmesterskabet i fodbold resulterede i

Derfor er det svært at tror på, at det

Kv. 3, 2014

Kv. 4, 2014

Kv. 1, 2015

Kv. 2, 2015

GNS

Puljenotering

kr. 390

kr. 420

kr. 460

kr. 450

kr. 430

Beregnet notering

kr. 443

kr. 375

kr. 396

kr. 407

kr. 405

Nord-West i Euro

€ 49,00

€ 51,50

€ 56,00

€ 53,13

Nord-West i kr.

kr. 402

kr. 421

kr. 454

kr. 433

gende supermarkedskæder forpligter sig til at indbetale et beløb i en fond, som så udbetaler nogle præmier til svineproducenter, hvis de opfylder bestemte krav inden for dyrevelfærd. Rygterne siger, at konceptet vil resultere i cirka 4 -10 cent pr. kg i meromkostninger, som forbrugerne egentlig skal betale. Imidlertid

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Tlf. 86 24 40 00 ■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

tlf. 54 84 32 11

www.kws.dk

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

neproducenter 60_25.indd 1

11/12/2012 3:01:33 PM

kan man godt tænke sig, at detailhandlen prøver at spare penge på indkøbsprisen lige nu, så deres kasser er fyldte ved initiativets start i januar 2015. En anden faktor, som der skal tages højde for, er prisudviklingen for fodermidler. Sammenlignet med 2012 og 2013 er fodermidler ikke så dyre, hvilket betyder,

Nord-West notering € 60,00 € 58,00 € 56,00 € 54,00 € 52,00 € 50,00 € 48,00

at produktionsomkostningerne også er lave-

€ 46,00

re. Som slagteri kan man derfor sige, at man

€ 44,00

betaler lidt mindre i år end i 2012 og 2013.

€ 42,00

Selvfølgelig er det noget vrøvl, hvis udbud og

€ 40,00

efterspørgslen udelukkende bestemmer prisen på markedet. Imidlertid er det tyske slagteri Tönnies blevet så stort og dominerende på det

Nord-West 2014

Nord-West 2013

Prognose 2014

Prognose 2015

tyske marked, at man næppe kan snakke om en fri markedspris i Tyskland.

smågrisemarkedet kravle op i løbet af efter-

nedjusteres med to euro, og for fjerde kvartal

året. I slutningen af december måned forven-

2014 nedjusteres med 2,5 euro, mens den er

niveau på slagtesvinemarkedet og årstiden

tes det, at Nord-West noteringen igen ligger

uændret for det første og andet kvartal 2015.

forventes det, at slagtesvinenoteringerne igen

ved 52 euro, og stigningen vil fortsætte til 56

Da udviklingen i puljenoteringen ligner udvik-

vil stige lidt i de kommende uger. Dette vil

– 58 euro i løbet af foråret 2015.

lingen i Nord-West noteringen, justeres også

På grund af det forholdsvist lave pris-

sandsynligvis stabilisere smågrisemarkedet.

Da det nuværende prisfald var lidt kraf-

prognosen for puljenoteringen i cirka samme

Afhængig af hvor meget og hvor længe slag-

tigere end forventet, skal prognosen for

omfang. ●

tesvinemarkedet stiger, vil også priserne på

Nord-West noteringen for tredje kvartal 2014

Seneste opdatering: uge 35, 2014

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Landbrugscentre www.agrojobdk.com

Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Sund fornuft! Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

Tel 99 89 88 87

Historien om halekupering Af Karsten Ambrosen

Nogle få centimeter betyder alt. Det er man

være kuperet med mindst 1/3 og at mangel-

sigt i praktisk, intensiv svineproduktion ved,

ikke i tvivl om, når man har fulgt den offentli-

fuld kupering koster 20 kr. i afregningen. I

at hvis grisene ikke halekuperes, ender det i

ge debat om halekupering af grise. Sagen har

midten af 1990’erne præciseres det, at små-

et blodbad før eller siden for nogle af grisenes

stor opmærksomhed hos dyrevelfærdsorga-

griseproducenten samtidig med tilmelding

vedkommende. I sammenhænge hvor hale-

nisationer og nogle politikere, herunder føde-

skal give besked, hvis smågrisene har normal

kupering af grise undlades, sker det da heller

vareminister Dan Jørgensen. Under hans tid i

halelængde. Først i 00’erne blev der i SPF’s

ikke uden problemer. Selvom produktionen

EU-Parlamentet stillede han i 2010 tre spørgs-

betingelser tilføjet, at hvis grisene har normal

foregår med mere plads og masser af strøelse

mål til Kommissionen med afsæt i en rapport

halelængde, afregnes de efter den pris de kan

som i specialproduktionerne og økologisk pro-

fra EFSA, der i 2007 konkluderede, at 99,2

hjembringe, underforstået, at det kunne være

duktion, er der problemer. Hos specialgrise og

% af de danske svin er halekuperede, hvilket

ganske anderledes end det fradrag der hidtil

økologiske grise findes højere frekvenser af

Dan Jørgensen fandt forkasteligt, når nu

havde været praksis. Senere er formulerin-

halebid på slagtekroppene end der gøres i den

der i EU findes et forbud mod rutinemæssig

gerne blevet mere afdæmpede og tilpasset

konventionelle produktion, hvor grisene er

halekupering. Spørgsmålene blev rejst i for-

lovgivningen i takt med, at den træder i kraft.

halekuperet. I virkeligheden ikke spor overra-

længelse af en formel klage til Kommissionen

I 2004 hedder det fx, at sælger skal give oplys-

skende. Tidligere nævnte læserbrevsskribent

over forholdene i Danmark, fremsendt af en

ning om forekomst af halekuperede grise i

mindede os om, at det var under produkti-

dyreværnsorganisation. Kommissionen sva-

leverancen samtidig med, at der henvises til,

onsforhold der har mange paralleller til vore

rede forholdsvis besindigt på Dan Jørgensens

at en eventuel halekupering skal være foreta-

dages specialproduktion, at man erkendte

spørgsmål, bl.a. ved at udtrykke: ”..... det er

get i henhold til gældende lovgivning.

problemet og løste det ved at begynde med at

nødvendigt at opnå en bedre anvendelse af de

Første gang halekupering af grise optræder

særlige bestemmelser om svins velfærd i hele

i den danske lovgivning er i en bekendtgørelse

EU ...” Vi er altså i den danske svineproduk-

fra 1995. Bekendtgørelsen rummer i øvrigt

Får vi skudt bjørnen?

tion langt fra ene om at bokse med problem-

en formulering, der kan give anledning til at

Der er forsket i halebidsproblematikken i flere

stillingerne, der knytter sig til halekupering.

trække lidt på smilebåndet, idet der står, at

årtier i Danmark og mange andre lande. Alle

kuperingen kan foretages uden bedøvelse af

der har faglig indsigt i den multifaktorielle

Begyndte i 60’erne

producenten. Vi skal helt frem til 2003, hvor

problematik anerkender, at det er en svær

Den entydige praksis med at halekupere grise

den nugældende bekendtgørelse kommer

nød at knække. Et projekt hvor Københavns

i den konventionelle svineproduktion deler

til, før formuleringen bliver ændret til, at

og Århus Universiteter indgår sammen med

vi med resten af verden bortset fra Norge,

kuperingen kan foretages uden forudgående

blandt andre Videncenter for Svineproduktion

Sverige og Finland, hvor det er forbudt. Det er

bedøvelse af pattegrisen. En indikation af,

skal i årene 2014 - 2017 gøre endnu et forsøg

så almindelig en rutine, at det næsten er gået

at halekupering af grise ikke har afsted-

på at finde holdbare løsninger, der kan elimi-

i glemmebogen, hvornår man begyndte. En

kommet nogen videre opmærksomhed fra

nere behovet for halekupering af grise. Man

pensioneret landmand beskrev i et læserbrev

dyrevelfærdsfolk og andre før de sidste 20 år

kan på Naturerhvervs hjemmeside læse, at

i JP tidligere på året, at det fra sidste halvdel

illustreres af, at der i dyreværnsloven fra 1983

parterne bag projektet, herunder altså VSP,

af 1960’erne blev almindeligt at kupere haler

kun nævnes heste, køer og hunde i forbindelse

anslår, at ni ud af ti halekuperinger fremover

i forlængelse af, at man erfarede, at indgrebet

med bestemmelser vedrørende halekupe-

kan undgås. Kom ikke her og sig, at optimis-

reducerede problemer med halebid betydeligt.

ring. Men det er alt sammen blot historie.

men ikke indgår som en stærk drivfjeder i

Læserbrevsskribenten understreger, at det var

Udfordringerne i forbindelse med halekupe-

svinebranchen. Projektets titel er Hele Haler.

på et tidspunkt længe før moderne stalde med

ring er reelle for svineproduktionen.

Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller

spaltegulv mv. blev indført. Man begyndte at

realitet? En kortere titel kunne have været

kupere, fordi man slås med halebid på trods

Skindet er solgt

mere dækkende: Hele Haler - Farvel til svine-

af, at grisene dengang gik i stier med fast gulv

Vi har i Danmark en Iovgivning, der forbyder

produktionen. Det er sådan, det er gået i de

og megen strøelse.

rutinemæssig kupering, dog med den tilføjel-

lande, hvor dyrevelfærdssamvittigheden er

se, at det kan gøres inden for dyrets andet til

blevet så uskyldsren og velfærdsambitionerne

Halekupering sættes i system

fjerde levedøgn, hvis der er dokumentation

SPF-Danmark oplyser, at de i forretnings-

for, at det er nødvendigt. Topmødeerklæringen

betingelser helt tilbage fra 1972 har anført,

”Bedre velfærd for svin” fra marts 2014, som

at smågrise omsat til slagtesvineproduktion

alle der har en mening om svin, inklusive

skal være halekuperede. Over årene er kravet

landbruget, har skrevet under på, retter for-

blevet mere specifikt i forhold til, hvor meget

nyet fokus på, at vi står med en udfordring.

halerne skal / må kuperes, og kravet var i

Således er ambitionen i Topmødeerklæringen:

mange år fulgt af et fradrag, såfremt grisene

Andelen af halekuperede smågrise skal ned-

ikke var halekuperede. I midten af 1980’erne

bringes markant. En fælles indsats starter nu.

strammes betingelserne til, at haler skal 16

fortage et lille indgreb.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Udfordringen er betydelig. Alle med ind-

I midten af 1980’erne strammes betingelserne til, at haler skal være kuperet med mindst 1/3 og at mangelfuld kupering koster 20 kr. i afregningen.

så høje, at benene ikke længere kan nå jorden.

gives tilladelse til halekupering, hvis det sker

heden for halekupering, hvor det er fagligt

Bare spørg svenskerne.

af sikkerhedshensyn eller for at forbedre dyre-

begrundet, og når økologisk svineproduktion

nes sundhed, velfærd eller hygiejne. Indgrebet

ligefrem kan have en EU-forordning, der hol-

Svinene og de andre

kan ske, hvis der anvendes passende bedø-

der muligheden for halekupering åben, når

Alt imens svineproduktionen er prygelknabe

velse og/eller smertestillende midler. Nogen

der er velfærdsmæssige grunde til at gøre det,

for dyrevelfærdsorganisationer og velmenende

må have set behovet og gjort Kommissionen

hvorfor er det så, at vi bare bøjer nakken i svi-

politikere, så ligger andre i læ. Faktisk fin-

opmærksom på det. Det var næppe den

neproduktionen? ●

des der i Danmark to andre dyrearter, hvor

samme danske dyrevelfærdsorganisation,

halekupering helt eller delvist er legalt. Visse

som klagede til Kommissionen, som nævnt i

hunderacer må halekuperes på trods af et

indledningen.

forbud mod halekupering af hunde generelt. I

Sammenholdes den danske lovgivning

lovgivningen er undtaget fem jagthunderacer,

og praksis vedrørende hunde og lam samt

hvor hvalpe af stambogsførte forældre må

EU-Forordning vedrørende økologiske grise

kuperes, inden de er fire dage gamle. Motivet

kunne man fristes til at tænke: Der må da fin-

er en risiko for, at jagthundenes haler bliver

des alternativer til at gå ud og sige, at antallet

beskadiget, når hunden færdes i terrænet

af halekuperinger fremover kan reduceres

under jagt. Halekuperingen skal udføres af

med 90 %. Når andre dyrearter tilsyneladen-

en dyrlæge. Undtagelsen i lovgivningen har

de uantastet kan få lov til at fastholde mulig-

Man kan på Naturerhvervs hjemmeside læse, at parterne bag projektet, herunder altså VSP, anslår, at ni ud af ti halekuperinger fremover kan undgås.

man fastholdt på trods af, at Dyreværnsrådet i en rapport har anbefalet, at der indføres et totalforbud. Også lam må halekuperes. Halekuperingen må ske ved brug af elastrator - en stram elastik sættes omkring halen, som efterfølgende visner og falder af. Halekuperingen sker her af hensyn til risiko for flueangreb. Også i forhold til denne praksis har Dyreværnsrådet i 2012 i en udtalelse forholdt sig til emnet. De er ikke begejstrede for det, men udtaler alligevel blandt andet, at halekupering af lam ved brug af elastrator - såfremt der er et veldokumenteret særligt behov herfor - ikke er dyreværnsmæssigt uforsvarligt. Brugen af elastrator til lam fik en dyrlæge til at se muligheder for at anvende metoden i forbindelse med grise i alderen to uger til seks måneder, såfremt disse havde halebid. Forelagt Dyreværnsrådet lød vurderingen derfra, at man ikke vurderer, at det er en forsvarlig behandling af dyr. Sådan kan der altså være forskel på folk og dyr afhængigt af, hvem der spørger.

Øko-kupering Som et kuriosum kan nævnes, at de højtprofilerede økologiske grise, som de største modstandere af halekupering normalt henviser til som løsningen på alle svineproduktionens genvordigheder, faktisk har EU’s godkendelse til at kupere, hvis særlige grunde taler for det. Herhjemme henvises der ofte til, at behovet for halekupering elimineres, hvis blot man producerer økologiske grise. Økologer i

SpotMix / SpotStrø

BoPil ESF7® Transponder

Foderlade/Mølleri

• Foder og strø kan fordeles 300 m i alle retninger • Bedre arbejdsmiljø – reducerer støv og arbejde • Fuldautomatisk • Langt bedre foderøkonomi • Med samme rørføring

• Lige, stressfrie gennemgange i alle modeller • En simpel og unik computerløsning med software m/ AgroSoft • Kan fodre med våd- eller tørfoder • Flere modeller – passer til alle dyr • Optimal huld og sundere besætning

• • • •

Korntransport Silo batterier Møller og kornrenser Reducerer omkostninger kraftigt • Kan kombineres med SpotMix og/eller ESF

andre lande end Danmark må have en mere realistisk forståelse af den sag, eftersom der i Kommissionens forordning 889/2008/EF af 5. september 2008 om gennemførelsesbe-

Tlf.: +45 7440 7025 – www.bopil.dk

stemmelser vedrørende økologisk produktion SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Formidling og deling af faglig viden på Facebook I efteråret 2013 startede Videncentret for Landbrug projektet, ”Erfagruppe 2.0 matchen”, som har til formål at skabe opmærksomhed omkring det at sociale Af Kirsten Top Platz,

medier giver landmænd mulighed for at

koordinator for økonomi-

accelerere erfaringsudveksling og skabe

erfagruppen for kvinder

et tæt og mere dynamisk netværk og dermed øge udbyttet ved at være aktiv i en erfagruppe med kollegaer.

I vores gruppe vagte vi Facebook (FB) som medie og oprettede en lukket gruppe, hvor kun deltagerne kan lave opslag og læse indlæg. Ingen i gruppen var ”superbruger” på Facebook, og to af medlem-

Økonomierfagruppen blev etableret i 2006, og medlemmerne er kvinder som har svineproduktion

mer skulle først have oprettet en profil på Facebook, inden de var klar

som deres hovedbeskæftigelse, eller som er gift med en

til at deltage.

svineproducent.

Hvad bruger vi gruppen på Facebook til?

Deltagerne har fra 380 – 1.700 årssøer og er mellem

Det er snart lettere at fortælle, hvad vi ikke bruger gruppen til. Vi

41 – 55 år.

udveksler ikke bage- og madopskrifter eller skriver om vores udemærkede børn og ægtefæller. I de snart 10 måneder vi har været på FB, har emnerne blandt andet

Gruppen mødes fysisk 3-4 gange om året, og er geografisk spredt over hele landet.

været: • deling af ting som virker – succeshistorier fra dagligdagen

Der er kun 2 regler for at deltage i gruppen:

• diarrèproblematikker ved smågrisene

1. Absolut tavshedspligt.

• diskussion om, hvilken fravænningsdag, der er den bedste

2. Prioritering af de fysiske møder, hvor datoerne fast-

• hvordan man bedst takler kreditforeningen, når bidragssatsen bli-

lægges ca. 1 år frem.

ver hævet uden varsel • diverse problematikker omkring medarbejdere, ansættelser, advarselsbreve og afskedigelser • priser på dyrlægeregninger og udbytte af den rådgivning som medlemmerne modtager • lejeloven – mange af medlemmerne har gennem årene ved opkøb af ejendomme også fået en del udlejeboliger

hvor alle har en iPhone på sig 24 – 7, lever erfagruppen fuldt op til sit navn. Nu udveksler vi erfaringer og deler faglig viden hele tiden, og prisen for rådgivning på Facebook mellem gruppens medlemmer er

• forberedelse til og erfaring med krydsoverensstemmelsesbesøg

ret attraktiv, når man tænker på, hvad det koster med et ekstra dyrlæ-

• deling af faglige artikler fra diverse medier

gebesøg eller besøg af en svinebrugs– og økonomikonsulent, som i vid

• forhandlingstaktik og køb af foder

udstrækning lever af at formidle faglig viden mellem besætninger og

• deling af videoklip fra dagligdagen

bedrifter. Det samme gør vi nu i gruppen på Facebook, og der er bred

• diskussion af forsikringsselskaber

enighed om, at vores udbytte er steget markant.

• forslag til dagsordenen ved det næste fysiske møde Har ovenstående vagt din interesse, kan du kontakte Danske

Før gruppen etablerede det lukkede rum på Facebook, havde vi stort

Svineproducenter, eller undertegnede på tlf. 40 26 75 53, eller på ktp@

set ingen kontakt mellem de fysiske møder. Med den nye teknologi,

platz-gesten.dk ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

0% Spar op til 5 forbrug på dit strøm lingstid: Tilbagebeta eder Kun 18 mån

Svineproduktion i Tyskland og Polen:

Producenter satser på effektivitetsstigninger og produktionsudvidelser Oversættelse af Markus Fiebelkorn

Tyskland og Polen er vigtige lande for svineproduktionen i EU. For

duktionen: Mens svineproduktionen ekspanderer i Tyskland, reduceres

bedriftsudviklingen ligger udfordringerne i spændingsfeltet mellem

den i Polen. DLG’s Trendmonitor Europe viser imidlertid god investe-

stigende, statslige reguleringer (specielt i Tyskland) og fortsat globa-

ringslyst blandt svineproducenter både i Tyskland og Polen. Derudover

lisering med åbne markeder. Spørgeundersøgelsesresultater af DLG’s

har forudsætningerne for en yderligere ekspansion af svineproduktio-

TrendmonitorEurope giver indblik i svineproducenternes strategier til

nen specielt i Tyskland ændret sig signifikant.

driftsudvikling i begge lande.

Svineproduktionens historiske udvikling i de seneste 10 år: I Tyskland udvidelse, i Polen bestandsreduktion

Svineproducenter i Tyskland og Polen med høj investeringslyst I Tyskland er miljøet for investeringer præget af tiltagende reguleringer fra nationale myndigheder mht. bygning, dyrvelfærd og miljø-

I Tyskland har de seneste ti år været kendetegnet af en kontinuerlig,

beskyttelse. Især delstaterne med høj svinetæthed skærper reglerne

voksende svineproduktion. Mens bestanden var på 25 mio. grise i

ang. dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, f.eks. idet det bliver lovpligtigt

2002, var der allerede 28 mio. grise i 2013. Den udvidede produktion

at installere luftfilter til at rense afgangsluften fra stalden. Også de

forhøjede selvforsyningsgraden for svinekød i Tyskland kraftigt og

miljørelaterede krav hhv. betingelser for at få en byggetilladelse til

opnåede 116 % i 2012. Den drivende faktor for produktionsvæksten

nye stalde blev skærpet. Som følge heraf forventer rådgiverne stigende

var eksportorienterende slagterier. Derudover har svineproducen-

omkostninger i slagtesvineproduktionen: Mens det pt. koster ca. 154

ter i de seneste år specialiseret sig i svineproduktionen, konsekvent

euro pr. dyr at producere en slagtesvin, forventes det, at omkostnin-

udnyttet adgangen til de globale fodermiddelmarkeder (havnenærhed)

gerne stiger med ca. 20 % for 185 euro. Man kan regne med, at renta-

og oprettet arbejds- og omkostningseffektive driftsstrukturer. Disse

biliteten i svineproduktionen bliver endnu vigtigere. Da markederne

udviklinger styrkede den internationale konkurrenceevne af den tyske

samtidigt er åbne, hhv. åbnes yderligere, kan denne afvigelse fra den

svineproduktion.

„internationale produktionsstandard”, som er resultatet af de stigende

Helt anderledes er situationen i Polen: Her blev antallet af svin

nationale produktionsreguleringer, føre til, at produktionen flytter til

næsten halveret fra ca. 20 mio. dyr i 2002 til ca. 10 mio. dyr i 2013.

andre lande, eller at den forventede stigning i den globale efterspørgsel

Også 20 år efter murens fald er landbruget i Polen stadigvæk i trans-

efter svinekød dækkes af producenter uden for Tyskland.

formationen. For eksempel stopper mange små bedrifter med svine-

Alligevel viser DLG’s TrendmonitorEurope høj investeringslyst hos

produktionen, mens de større bedrifter p.t. ikke kan udligne denne

svineproducenterne i Tyskland (figur 1). Undersøgelsens resultater for

nedtur med deres ekspansion. Denne strukturudvikling fører til et fald

2007 til 2014 viser, at omkring 50 % af de adspurgte svineproducenter

i svineantallet i Polen.

i Tyskland ville investere i de seneste år. Undersøgelsen konstaterer

Ved første øjekast har disse to lande pga. forskellige udgangspunkter ikke så meget tilfælles mht. den fremtidlige udvikling i svinepro-

den højeste investeringslyst på omkring 60 % i foråret 2013 og i foråret 2014. De fleste svineproducenter i Tyskland vil investere i renoveringer af eksisterende staldanlæg: 50 % af de adspurgte landmænd svarede, at renoveringer er årsagen til deres investeringsplaner. Det vigtigste mht. driftsudviklingen er moderniseringen af eksisterende produktionsteknik i bedriften for at forbedre produktionseffektiviteten.

Den høje investeringslyst hos de polske svineproducenter, som blev adspurgt i sammenhæng med med DLG’s TrendmonitorEurope, står i dyb kontrast til reduktionen af svineantallet i Polen i de seneste år. 20

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Ca. 30 % af de adspurgte driftsledere vil udvide deres produktion. Produktionsudvidelser er i Tysklands kerneområde for svineproduktion kun mulige, fordi eksisterende ejendomme lejes eller købes. I områder med lavere svinetæthed er det nemmere at få byggetilladelser, imidlertid skal der overvindes social modstand i befolkningen. Høj investeringslyst kan også konstateres for polske svineproducenter: Undersøgelsens resultater for 2009 til 2014 viser en kontinuerlig høj investeringslyst på ca. 50 %. Også i Polen vil hver anden svineproducent investere.

80%

70% 60% 50%

Frankrig 40%

Tyskland Polen

30%

England

20%

10% 0%

Efterår 2007

Efterår 2008

Efterår 2009

Efterår 2010

Efterår 2011

Efterår 2012

Efterår 2013

Forår 2014

I Tyskland er miljøet for investeringer præget af tiltagende reguleringer fra nationale myndigheder mht. bygning, dyrvelfærd og miljøbeskyttelse.

Figur 1: Svineproducenternes investeringslyst i Tyskland, Polen, Frankrig og England

Svineproducenter i Polen driver deres bedrifter under forudsætnin-

virker lovende med hensyn til at finde nye placeringer. Ikke desto

ger, som er helt anderledes end forudsætningerne for deres kollegaer i

mindre vil den voldsomme vækst i svineproduktionen, som vi har haft

Tyskland, da de nationale produktionsreguleringer mht. dyrevelfærd

gennem de seneste ti år, ikke fortsætte, men svineproducenterne i

og miljøbeskyttelse er mindre restriktive end i Tyskland. Derfor frygter

Tyskland vil alligevel beholde deres vigtige stilling på det internationa-

kun 17 % af de adspurgte driftsledere, at en produktionsudvidelse i

le marked for svinekød.

Polen forhindres pga. stigende krav til dyrevelfærd og miljøbeskyttelse. duktionsudvidelser: 51 % af de adspurgte landmænd vil udvide drifts-

DLG’s TrendmonitorEurope: Erhvervsstemning og investeringslysten i glimt

grenen svineproduktion.

DLG’s TrendmonitorEurope undersøger erhvervsstemningen, investe-

Således vil de fleste polske svineproducenter i Polen investere i pro-

ringslysten og trends i de vigtigste landbrugslande i Europa. To gange

Forskellige investeringsmål – Forandringer på det europæiske svinemarked?

per år spørges 2.350 landmænd i Tyskland, Frankrig, England og Polen

Den høje investeringslyst hos de polske svineproducenter, som blev

mænd i Rusland og Ukraine (i januar måned). Landmændene vurderer

adspurgt i sammenhæng med med DLG’s TrendmonitorEurope,

deres nuværende erhvervssituation og deres forventning til den frem-

står i dyb kontrast til reduktionen af svineantallet i Polen i de sene-

tidige udvikling. Investeringslysten angives i procent af alle landmænd

ste år. De svineproducenter der blev adspurgt i sammenhæng med

som vil investere. De adspurgte bedrifter har i gennemsnit 1.197 slag-

Trendmonitoren har flere grise end det polske gennemsnit. Disse

tesvin i Tyskland og 660 slagtesvin i Polen. Undersøgelsens resultater

større besætninger kunne imidlertid ikke stoppe det kraftige fald af

findes på: http://www.dlg.org/competence_center_agriculture.html ●

(i februar/marts måned og i august/september måned) samt 750 land-

selvforsyningsgraden af svinekød i Polen fra 105 % i 2006 til 90 % i 2012. I dette miljø vil de ekspanderende virksomheder i første omgang finde afsætningsmulighederne på hjemmemarkedet for at dække efterspørgslen i indlandet. Disse driftsledere, som har ekspansion som mål, vil benytte sig af moderne teknik og genetik i driftsudviklingen for at opfylde markedernes krav til kvalitet og partistørrelse. I Tyskland er den fremtidige driftsudvikling afhængig af udviklingsmulighederne uden for svineproduktionens kerneregion. Samarbejde med planteavlere for at løse problemet med et knapt areal

Dr. Achim Schaffner, Afdelingsdirektør økonomi, kompetencecentrum land-

60%

brug og fødevarer, DLG e.V., Frankfurt am Main

50%

40%

Promovering 2002 i driftsledelse inden for landbrugssekTyskland

30%

Frankrig Polen

20%

England

siden 2009 afdelingsdirektør økonomi. Arbejdsområder: projektledelse for DLG-kongresser, direktør for DLG udvalget for driftsøkonomi og arbejdsgruppen banker og

10%

toren. Siden 2005 ansat i DLG (tysk selskab for landbrug),

forsikringer, landsbrugsundersøgelser til erhvervsstemIstandsættelsesinvesteringer

Udvidelse af eksisterende driftsgrene

Investeringer i nye driftsgrene

Gennemføre udsatte investeringer

ningen og investeringslysten i sammenhæng med DLG’s TrendmonitorEurope.

Figur 2: Investeringsårsager til svineproducenter i Tyskland, Polen, Frankrig og England SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Af Martin Andersson

PED Porcint Epidemisk Diarre PED – forårsages af et stærkt smitsomt virus tilhørende gruppen af coronavirus. PED opstod i England i 1970´erne og blev

ad flere omgange med forskellige virus og fra

myndigheder, en fælles opgave: Køb KUN auto-

spredt til det meste af Europa. PED er dog

flere smittekilder, der p.t. er ukendte.

riseret fodermidler fra godkendte forhandlere,

aldrig påvist i Danmark. Den oprindelige form

og stands aktivt eventuel gråt/sort indkøb og

af PED medførte en dødelighed på 10-20%

Bioterrorisme

blandt spædgrisene. Inden for det sidste årti

Der er spekuleret i mange årsager til, at USA

er denne variant rapporteret sporadisk fra

pludselig har fire nye typer coronavirus i

foderbranchen, at vi ønsker, at al EU-produceret

Spanien og Italien.

Midtvesten, herunder bioterrorisme, konta-

blodplasma skal behandles på samme niveau

PED kom til Asien i 1990’erne, og her er

VSP har i august 2014 desuden meddelt

mineret foder, mineral- og vitaminblandinger

som importeret blodplasma fra tredjelande. Den

der opstået en række mere aggressive varian-

fra Asien, personkontakt og lignende, men

danske foderbranche vurderer p.t. denne mulig-

ter, hvor tæt på 100% af spædgrisene dør de

den endelige afklaring får vi nok aldrig.

hed og vil give svar på VSP’s ønske inden udgan-

første 2-3 uger, efter smitten er introduceret i

Særligt porcint blodplasma har været i fokus,

gen af august 2014. EU har svaret FVST, at man

sobesætningen. Hos ældre svin opstår diarre

idet Canada antageligt blev smittet via PED-

forventer en anbefaling fra EFSA i oktober 2014,

og evt. opkastninger. Sygdommen er her af

inficeret svineblodplasma fra USA.

og at EU ikke vil foretage sig noget, før EFSA’s

kortere varighed og uden dødelighed. PED-virus spredes meget hurtigt til alle

Kan vi med erfaringerne fra Asien og Amerika undgå en lignende ulykke i Danmark

vurdering af blodplasma foreligger. Det er stærkt tvivlsomt, om EU vil gennemfø-

svin på en besætning, og drægtige polte og

og det øvrige Europa? VSP har løbende drøf-

re lovgivning for PED, hvis sygdommen etable-

søer udvikler i løbet af et par uger beskytten-

tet sagen med FVST´s eksperter på området,

rer sig i EU, og økonomisk bidrag til bekæmpelse

de antistoffer i råmælken. De første 2-3 uger

og FVST har i foråret 2014 startet en vurde-

er usandsynligt.

efter introduktion af PED-virus i en sobesæt-

ring af blodplasma, blodmel, hydrolyseret

ning dør de fleste spædgrise af diarre, heref-

tarmslimhinde og andre svineprodukter, der

håndtere PED, og VSP’s bestyrelse vil på sit

ter vil antistoffer i råmælk blive produceret

kan fodres til svin. EU’s fødevaresikkerhedsa-

møde den 18. september drøfte mulighederne

i stadig større mængder og derved beskytte

gentur, EFSA, er ligeledes gået i gang med en

for deklaration og bekæmpelse, hvis den dukker

spædgrisene mere og mere effekt, således at

risikovurdering af sagen.

op i Danmark.

en stigende andel spædgrise overlever. 6 uger efter introduktion af PED-virus vil

Svinebrancherne må forventes selv at skulle

EU iværksatte d. 7. maj 2014 to vigtige, forebyggende tiltag for at undgå indførelse af

Afrikansk svinepest

produktionen af spædgrise ofte være normal

PED til EU:

igen. Desværre er den opnåede immunitet af

• Alle svin importeret fra tredjelande skal

De mange udbrud af Afrikansk svinepest kom-

kortere varighed. Allerede efter 6 - 9 måne-

testes fri for PED for at komme ind i EU,

bineret med en stigende eksport af smågrise til

der er søernes beskyttende immunitet faldet

hvilket må siges at være et absolut rele-

Polen udgør en permanent trussel for den dan-

kritisk, og et nyt udbrud med voldsom døde-

vant krav.

ske svineproduktion.

lighed blandt spædgrise kan optræde i den samme besætning.

• EU indførte samtidig strenge krav til

Derfor arbejder VSP i øjeblikket på at finde

importeret blodplasma fra tredjelande.

den bedst mulige model for sikkerhedsvask ved

Det skal dokumenteres, at blodplasma

den danske grænse. I Danish Transportstandard

svineproduktion, og der findes desværre

har været opvarmet til mindst 80⁰ C

er der i øjeblikket krav om 48 timers karantæne

ikke effektive vacciner mod sygdommen.

samt efterfølgende opbevares i mindst

efter sikkerhedsvasken, når bilerne kommer fra

Sygdommen holdes nede ved gødningsim-

seks uger efter produktion med et maks.

højrisikoområder.

munisering af alle polte og søer, men er trods

vandindhold på 8%. Opbevaring med lavt

Tid er en faktor i forhold til smitterisiko,

dette en af de mest betydende produktions-

vandindhold over flere ugers tid ødelæg-

men det er langt vigtigere med en effektiv vask

sygdomme i Asien. Den aggressive asiati-

ger effektivt PED-virus.

og desinfektion og derfor vurderes det, hvordan

PED er vidt udbredt i hele den asiatiske

ske variant af PED kom så helt uventet til Midtvesten i USA i foråret 2013. Smittekilden er stadig ikke kendt. Der er

omsætning af fodermidler.

man kan gøre vasken endnu bedre, og så til gen-

Køb kun autoriseret foder Begge EU-tiltag er efter VSP’s vurdering

gæld reducere karantænetiden. Under alle omstændigheder er det ekstremt

i det efterfølgende år påvist flere varianter af

meget fornuftige og vil give en yderligere sik-

vigtigt, at alle svineproducenter håndterer eks-

PED-virusset samt et nært beslægtet virus

kerhed for, at der ikke introduceres den asiati-

port af smågrise professionelt og sikrer sig mod

kaldet Delta Corona virus, der giver næsten

ske/amerikanske PED til EU.

smitterisiko både ved transporter, men også når

samme symptomer. De amerikanske eksper-

Her har svineproducenter og deres

ter tror derfor, der er kommet smitte til USA

rådgivere, herunder svinedyrlægerne og

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

medarbejdere kommer tilbage fra besøg i deres hjemlande.

Tjek transportvogne www.tjekvogn.dk DANISH Transportstandard skal sikre, at transportører, eksportører og landmænd

Kongres for Svineproducenter den 21. og 22. oktober 2014.

På kongressen kan du også opleve: • ”Sådan skaber jeg resultater” – linje med svineproducenter, der fortæller, hvordan de skaber topklasseresultater på staldgan-

opfylder kravene til vask og desinfektion af

Husk at tilmelde dig i god tid, så du får en

gen. Der medvirker i alt 18 svineproducen-

biler, der har været i udlandet. Brug vores

plads til de foredrag, der passer til dine inte-

ter og driftsledere som foredragsholdere i

materiale og værktøjer til at forhindre eksoti-

resser. Pladserne på foredragene bliver tildelt

ske svinesygdomme i Danmark.

efter først-til-mølle-princippet. I de senere år har vi gjort meget for at få

Scan koden og hent App

flere medhjælpere - danske som udenlandske

til din Android-telefon.

- samt landbrugsskoleelever med på kongres-

Du kan tjekke vaske- og

sen. Det er lykkedes, og de sidste par år har vi

desinfektionsstatus på

haft over 2000 deltagere.

din svinetransportørs

Nu vil vi gerne satse lidt mere på ejerne, og

programmet. • ”Farm efficiency” - linje på engelsk, der gennemgår daglige rutiner med stor effekt, og de nyeste anbefalinger for de valgte emner. • Eksperimentariet, der igen i år bryder med de normale foredrag og i stedet lader dig opleve ny viden, hvor du har mulighed for

vogn fra en vilkårlig smartphone eller tab-

i et bredt kongresprogram med over 60 fore-

at mærke, lugte og prøve dig frem. Du kan

let-PC.

drag og 100 foredragsholdere bliver du opda-

bl.a. blive klogere på rygspækmåling, brug

Har du en Android-baseret enhed, er der to

teret på aktuelle og faglige emner, når VSP

muligheder:

slår dørene op til årets Årsmøde og Kongres

1. Gå ind i Play Butik (tidligere Android

for Svineproducenter 2014.

Marked). Søg på TjekVogn og installer app’en på sædvanlig vis.

Årets faglige temaer sætter bl.a. fokus på ledelse af større svinebedrifter, herun-

af elektroniske øremærker og mavesår. • Fokus på faglige og aktuelle problemstillinger som pattegrisedødelighed, løse søer, foderforbrug, ejerskifte og finansiering.

Når du er inde på siden, kan du gemme

elever og medarbejdere på arbejdspladsen.

den som bogmærke eller genvej på enhe-

Antropolog Dennis Nørmark giver endvidere

dens skrivebord.

sit bud på, hvordan kulturforskelle i virksom-

Interpig (foreløbige resultater for 2013)

heden kan vendes til et aktiv for bundlinjen.

Den fælles europæiske arbejdsgruppe er ved

2. Gå via enhedens browser til tjekvogn.dk.

Hvis du har en ikke-Android-baseret enhed

der hvordan du leder og motiverer de unge

Bengt Holst, vicedirektør i København

at have afsluttet deres årlige vurdering af

(f.eks. en iPhione eller iPad), skal du bruge

Zoo, kom i en global mediestorm, da den

produktionsomkostninger og økonomi i svine-

ovennævnte metode 2.

zoologiske have aflivede giraffen Marius

sektoren. Som der ses af figurerne, er Spanien

tidligere på året. Mød Bengt Holst, når han

det land i Europa, der har de laveste omkost-

Vasketid på SMS

forholder sig til de diskussioner, som episoden

ninger, mens Holland p.t. har noget højere

Til kontrol af de biler, som transporterer

med Marius kastede af sig i ind- og udland.

omkostninger end gennemsnittet i Danmark.

levende dyr, kan du modtage en sms med

Jesper Friis, divisionsdirektør, Danish Crown

Rapporten offentliggøres på Videncenter for

besked om, hvornår transportørens bil sidst

giver sit bud på forventningerne til svinekød-

Svineproduktions hjemmeside www.vsp.lf.dk

er blevet vasket og desinficeret.

smarkedet det kommende år i ”Set fra slagte-

Den foreløbige opgørelse af den samlede

Du sender en sms til 5129 1070 med bilens

ridirektørens stol”, og så kan du naturligvis

økonomi – altså rentabiliteten – viser, at især

nummer eller trailernummer, så modtager du

komme med spørgsmål til Erik Larsen, den

Spanien og Brasilien har klaret sig godt og haft

straks efter et svar på, hvornår bilen sidst blev

nye formand i L&F, Svineproduktion, og Claus

afregningspriser, som lå over produktionsom-

vasket.

Fertin, ny direktør i VSP, når de svarer på

kostningerne. ●

dine spørgsmål i ’Tættere på VSP’. Eksempel: Send sms med bilnummer ’IZLM140’ til 5129 1070 Svar: Seneste vask for ’IZLM140 ’: 10-01-2011 04:39:00

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Af Birgitte Pedersen, DanAvl

på udstilling i Kina

DanAvl stand på udstilling i Kina

Dansk modelfarm på udstilling i Kina

Med en fortsat stigende interesse fra det

International gennem deres kinesiske selskab

dansk svineproduktion. På dagen var der stor

kinesiske marked, deltog DanAvl på den 11.

– Avlscenter Rønshauge deltog som del af

interesse og dialog omkring farmen og de

China Animal Husbandry Expo (CAHE),

denne stand.

deltagende danske virksomheder, herunder

der blev afholdt den 18. – 20. maj 2014 i

I forbindelse med udstillingen havde

DanAvl.

Qingdao. DanAvl deltog med stand ved del-

den danske ambassade i Beijing arrangeret

Det var travle dage for DanAvl med stor

tagelse af Birgitte Pedersen, Marketingchef

et område på udstillingen - og en dag med

interesse og spørgelyst, og der blev gjort godt

DanAvl og fagligt med Gunner Sørensen,

fokus på Danmark, hvor repræsentanter fra

brug af Gunner Sørensens faglighed. Gunner

Ernæring og Reproduktion, Videncenter

Danmark og Kina stod for en officiel indvi-

deltog også i to større kundeseminarer arran-

for Svineproduktion. Herudover deltog

else. Fokus omkring dette danske område

geret af et dansk foderfirma. ●

tre forhandlere: SPF, Porc-Ex og DanBred

var en modelfarm relateret til kvaliteterne i

DanAvl – hovedsponsor ved det 65. årsmøde/kongres for EAAP I dagene den 25. – 29. august 2014 holdt

EAAP (European Federation of Animal Science) sit 65. årsmøde i Tivolis kongrescenter i Købehavn. Kongressens deltagere var forskere, udviklere, rådgivere og konsulenter. Da kongressen satte sine ben i Danmark

• Søren Søndergaard, svineproducent om sin bedrift, strategi og resultater.

Under selve kongressen havde flere medarbejdere fra Videncenter for Svineproduktion

• Knud Buhl, Danske Slagterier Brussels

poster sessions eller præsentationer af deres

- om udviklingen i verdens svinepro-

arbejde med udviklingen af dansk svinepro-

duktion.

duktion. ●

• Fredag den 29. august kunne deltagerne

valgte Videncenter for Svineproduktion og

på kongressen tilmelde sig en tur, hvor

DanAvl at have en stor synlighed over for

man oplevede dansk svineproduktion.

kongressens godt 900 deltagere, hvor DanAvl

Herunder var der arrangeret ture til

var hovedsponsorbidrag med blandt andet

DMRI, en svineproducent og en avler.

følgende: • DanAvl havde stor synlighed under hele kongressen, herunder en 18-kvadratmeter

standen, hvor der var god dialog om blandt

stor stand.

andet DanAvl-strukturen og mere dybdegå-

• DanAvl afholdt torsdag den 28. august

Der var hele ugen travlhed på DanAvl-

ende faglige emner som for eksempel fodring,

seminar under titlen ”Quality Pays”, med

brugen af ammesøer, ornelugt mv. På torsda-

følgende program:

gens seminar dukkede over 60 tilhørere op,

På et seminar arrangeret af DanAvl holdte

• Claus Fertin, Direktør Videncenter for

som viste stor interesse med stor spørgelyst,

Claus Fertin, Søren Søndergaard og Knud Buhl

Svineproduktion - om dansk svinepro-

og dialogen fortsatte efterfølgende på DanAvl-

indlæg om svineproduktion. På billedet ses

duktion.

standen mellem deltagere og indlægsholderne.

Claus Fertin.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Center for Research in Pig Production and Health (CPH Pig) CPH Pig vil være med til at sænke produktionsomkostningerne og bidrage til, at de danske svineproducenter kan øge deres forretning. Af centerleder Christian Fink Hansen, cfh@sund.ku.dk. www.cphpig.ku.dk

Målsætning

CPH Pig, der med forskningsprojekter inden

Målet med Center for Research in Pig

for disse områder står stærkt i forhold til at

nytte af initiativer som CPH Pig, er, når der

Production and Health (CPH Pig) er at bidra-

adressere de udfordringer dansk svinepro-

skal laves forsøgsarbejde dikteret af den

ge til en konkurrencedygtig, etisk forsvarlig

duktion har.

politiske dagsorden i Danmark. Her kan det

og bæredygtig svineproduktion med en høj

Andre eksempler, hvor branchen har stor

konstateres, at VSP’s afprøvningsarbejde ikke

og dokumenteret sundhed og dyrevelfærd.

CPH Pig

bliver betragtet som uafhængigt, fordi VSP er

Desuden er CPH Pig dannet for at samle og

CPH Pig er også blevet dannet for at øge

en brancheorganisation. Her er samarbejde

synliggøre den veterinære- og husdyrviden-

samarbejdet mellem Københavns Universitet

med f.eks. CPH Pig nødvendigt, da universi-

skabelige forskning inden for svineproduktion

og branchen. Blandt andet er der på flere

tetet kan og vil være garant for uafhængige og

ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,

områder samarbejde med Videncenter for

troværdige forskningsresultater.

Københavns Universitet.

Svineproduktion (VSP). Samarbejdet mellem erhverv og universitet giver en unik mulig-

Rekruttering

Svineproduktion er vigtig

hed for at kombinere produktionsforsøg og

På Københavns Universitet uddannes de råd-

Dansk svineproduktion er af stor og væsentlig

forskning og derigennem sikre, at ny viden er

givere, konsulenter og dyrlæger der fremad-

betydning for Danmark på grund af den store

anvendelig ude hos svineproducenterne, - ny

rettet skal servicere dansk svineproduktion.

eksportværdi og generering af arbejdspladser.

viden, hvor den mere grundlæggende og lang-

Som mange andre steder, er der få studerende

De danske svineproducenter konkurrerer

sigtede forskning på universitetet kombineres

der ved starten på deres dyrlægeuddannelse

imidlertid på det globale marked, hvor der

med den mere ”praksisorienterede” i VSP-regi.

eller animal science (husdyrvidenskab) inte-

mange steder er væsentligt lavere arbejdsom-

Eksempler herpå er f.eks. 3 Ph.D.-studier,

resserer sig for svineproduktion. En forud-

kostninger end i Danmark. Dette betyder, at

hvor det første har til formål at fastlægge

sætning for fremadrettet at kunne rekruttere

de danske svineproducenter skal være dygti-

diegivende søers behov for aminosyrer og pro-

studerende til at interessere sig for og overveje

gere og mere effektive end deres udenlandske

tein. I det andet er der udviklet en konkurren-

en karriere med grise er, at der på universitet

konkurrenter. Dette nødvendiggør opdateret

cedygtig faresti til løsgående søer. SWAP-stien

er aktive forskere og forskergrupper, der kan

og koordineret forskning i produktion og

er designet efter, at soen skal være løs det

synliggøre de spændende arbejdsopgaver, der

produktivitet, avl, dyresundhed, velfærd,

meste af tiden, men med mulighed for kortva-

er i relation til svineproduktionen. ●

fødevaresikkerhed, produktkvalitet og bære-

rig brug af boks. Et tredje projekt går ud på at

dygtighed. Dette er omdrejningspunktet for

reducere og kontrollere diarresygdomme.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Er lejen for driftsbygninger rigtig? Undgå lange lejekontrakter uden reguleringsmulighed Af advokat Niels Lyhne, INTERLEX ADVOKATER

kedslejen for tilsvarende lejemål. Krav om

veauet opadgående vil en lang kontrakt, hvor

regulering kan kun fremsættes hvert fjerde år

lejen ligger fast selvfølgelig være gunstig, men

fra sidste regulering som også omfatter tids-

som enhver ”optionsaftale” er det gambling,

punktet for aftalens indgåelse.

og er lejeniveauet stigende, vil det typisk

Erhvervslejeloven indeholder således en lovbestemt adgang til at kræve indgåede afta-

hænge sammen med et bedre marked og derfor være et positivt problem.

ler ændret. Det er der en god grund til. En Denne artikel er inspireret af en retssag, jeg

lejeaftale indgås i forventning om bestemte

Tjek lejekontrakten hvert 4. år

har ført om en lejeaftale vedr. produktions-

markedsvilkår, men de kan ændre sig – det

For at lejeregulering kan kræves, forudsæt-

bygninger til en større slagtesvineproduktion.

ved svineproducenter alt om – hvorfor

ter det, at lovens hovedkrav om ” væsentlig

Aftale om leje af stalde og tilhørende drifts-

erhvervslejelovgivningen altid har været ind-

afvigelse” fra markedslejen er opfyldt. Kan en

faciliteter er omfattet af erhvervslejeloven.

rettet sådan, at lejen af hensyn til konkurren-

aftale om regulering ikke indgås, har den part

Loven gælder for leje og fremleje af ethvert

ceevne og investeringsvillighed skal kunne

der kræver regulering bevisbyrden i en rets-

lokale, der er udlejet til andet end beboel-

ændres, hvis uligheden i forhold til aktuel

sag. Bevis for ” væsentlig afvigelse” er meget

se. Det afgørende for at være omfattet af

markedsniveau er blevet for stor.

konkret og føres ved oplysninger om sammen-

erhvervslejeloven er således, at formålet med lejeaftalen er ren lokaleleje, sådan, at f.eks.

Pas på fastprisaftaler

erklæring via syn og skøn. Det kræver en del

en besætning ikke er omfattet. Hvordan lejen

Ved vurdering af, om lejen afviger væsentligt

forarbejde at indhente oplysninger om sam-

betales er uden betydning. Hvis en aftale

fra markedslejen, ses bort fra den del af lejen

menligningslejemål, og det er erfaringsmæs-

benævnes forpagtning, men reelt kun angår

der vedrører forbedringer og særlige indret-

sigt ikke altid nemt at få oplysninger om andre

lokaleleje, er aftalen omfattet af erhvervsle-

ninger som udlejer under lejemålet har finan-

parters kontraktforhold. Hjælp hinanden, hvis

jeloven.

sieret, ligesom der ses bort fra investeringer

I får en henvendelse om det.

I erhvervslejeloven er der en række for-

lignelige lejemål kombineret med sagkyndig

som lejer har foretaget med udlejers indfor-

Medmindre der er indgået aftale om sus-

melle anvisninger og krav til udformning

ståelse. Det er min opfattelse, at når en lejeaf-

pension af reguleringsmuligheden, så tag

og indhold af lejeaftalen, som ikke vil blive

tale indgås, er lejen et samlet beløb, og udlejer

lejekontakten frem hvert fjerde år siden sidste

omtalt her.

kan kun i særlige situationer dele betaling op

regulering/indgåelsen og tjek, at lejen der

i leje og investering med det formål at holde

betales eller opkræves er på markedsniveau.

Følger markedsvilkår

en del af lejen uden for reguleringsmulighed.

Drøft evt. med konsulent eller advokat, om

Lejens størrelse aftales selvfølgelig ved lejeaf-

Den samlede betaling vil typisk afspejle det

beviset for væsentlig afvigelse er til stede. Et

talens indgåelse. Typisk aftales lejen i forhold

lejemålet er værd og være udtryk for, hvorfor

krav om regulering skal fremsættes skriftligt

til produktionsmulighederne sammenholdt

lejeaftale har kunnet indgås.

med 3 måneders varsel.

med markedsforholdene på tidspunktet for

Der kan gyldigt indgås aftale om, at hvis

aftalens indgåelse. Ofte indgås aftaler for en

en lejeaftale f.eks. løber i 10 år eller mere, skal

PS. I sagen der inspirerede hertil havde

længere årerække i sammenhæng med, at en

lejen ikke kunne kræves reguleret. Sådanne

lejeren, som jeg repræsenterede, krævet ned-

af parterne eller begge foretager investeringer

aftaler skal især af lejer nøje overvejes og helst

sættelse, da lejen årligt i forhold til markeds-

i lejemålet.

undgås, da produktionsforholdene/markedet

niveau var ca. 400.000 kr. for høj. Byretten

Erhvervslejelovens udgangspunkt er, at

kan ændre sig meget, og så kan det konkur-

fortolkede, at der var en aftale om, at der ikke

hver part under lejeforløbet kan forlange lejen

rencemæssigt være surt at have en lejeaftale,

kunne ske regulering i den 15-årige lejeaftale.

reguleret til aktuel markedsleje, hvis lejen er

hvor man betaler væsentligt højere lokaleom-

Lejeaftalen er på det punkt langt fra klar, og

blevet væsentlig lavere eller højere end mar-

kostninger end andre producenter. Er lejeni-

afgørelsen er derfor anket til landsretten. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

Har jeg oplysningspligt vedrørende MRSA? Svaret er ja, såfremt besætningen er testet

Arbejdsgiveren skal, hvis medarbejderne

somheden har indført for at forebygge smit-

positiv for MRSA. Oplysningspligten vedrører

arbejder med dyrebesætninger der er smittet

ten, er beskrevet i virksomhedens arbejds-

to forhold

med MRSA, informere medarbejderne om

pladsvurdering (APV).

de særlige smitterisici, der kan være forbun1. I forhold til ansatte der skal informeres,

det med arbejdet samt om, hvordan de skal

Se yderligere på Arbejdstilsynets hjemmeside

og forebyggelsesforanstaltninger skal

forholde sig under arbejdet. Der er ikke krav

http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoem-

være beskrevet i virksomhedens APV

om, hvordan arbejdsgiveren skal informere

ner/infektionsrisiko/mrsa.aspx

2. Ved salg af grise til levebrug i Danmark.

medarbejderne, men arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at medarbejderne har forstået

Ad 1. Arbejdstilsynet oplyser:

instruktionen.

Arbejdsgivere er pålagt følgende pligter uan-

Ad 2. Oplysningspligt ved handel med dyr Besætninger med MRSA cc398 har ifølge

set om der er tale om praktikanter eller andre

Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de

Købeloven oplysningspligt ved salg af grise til

medarbejdere og uanset om de pågældende er

særlige smitterisici ved at arbejde i inficerede

levebrug. ●

fra Danmark eller andre lande

besætninger og de foranstaltninger, som virk-

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

2015

Danmarks Danmarks specialiserede specialiserede landbrugsmesse landbrugsmesse 21. 22.januar januar2015 2015 21. -- 22.

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

BOOK STANDNU NU BOOK STAND

& &

Fokus, Fokus, viden viden kvalitet kvalitet

Se Se mere mere på på nutrifair.dk nutrifair.dk

Vestre 101 I I 7000 7000 FredericiaI Vestre Ringvej Ringvej 101 Fredericia

I+45+45 7592 I messec@messec.dk I www.messec.dk 7592 25662566 I messec@messec.dk I www.messec.dk