Issuu on Google+

Svineproducenten SEPTEMBER 2015

NR. 3

41. ÅRGANG

Forventninger til fremtiden - læs mere side 6

Medlemsblad for Danske Svineproducenter


BESTYRELSE

Svineproducenten 41. årgang 2015

Formand

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer Mikael B. Kristensen

SEKRETARIATET Sekretariatets telefontid

Harringhedevej 6, Harring

Alle dage: 9.00 - 15.00

7752 Snedsted

Tlf. 7025 8070

Mobil 2145 4737

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

harringgaard@mail.dk Hans Aarestrup Simon Høj

Direktør

Ndr. Hindsigvej 24, Kvong

Tlf. 7620 7959 · Mobil 2222 3611

6800 Varde

hap@danskesvineproducenter.dk

Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Jette Harnbjerg Claus Jørgensen

Sekretær

Gårdebymarkvej 6

jhn@danskesvineproducenter.dk

6360 Tinglev Mobil 2320 7227

Søren Schovsbo

ingerclaus@bbsyd.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2843 5157

Ulrik Volsgaard

sch@danskesvineproducenter.dk

Askovvej 25 6973 Ørnhøj

Markus Fiebelkorn

Mobil 2161 8983

Markedsanalytiker

eu@volsgaardagro.dk

Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Kim Kjær Knudsen

2

Allindemaglevej 60

Karsten Ambrosen

DK4100  Ringsted

Specialkonsulent

Mobil 2166 4606

Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212

kim@allindemaglegaard.dk

kam@danskesvineproducenter.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout www.musogco.dk Tryk www.johansen-grafisk.dk Distribueret oplag 1.300 stk.


Prisen skal op Vi står ved en skillevej. Skal dansk

Af Henrik Mortensen

Løsningen hedder forbedret rentabilitet. Jo bedre den bliver, desto

landbrug fortsat være storeksportør,

større chancer er der for, at bankerne får deres penge igen. For at det

eller skal vi se bort fra vore naturlige

kommer til at ske skal der gøres op med dansk overimplementering.

muligheder og blive som vore skandi-

Faktisk kan vi godt i en periode have brug for nogle sydeuropæiske eks-

naviske brødre, som knapt kan brød-

perter i underimplemtering til at skole vores egne embedsmænd. Det er

føde sig selv på grund af koldere klima og en masse bjerge der ligger i

dog ikke nok. Vi skal også se helt specifikt på, hvordan vi udnytter de

vejen? Vi har ingen rigtige bjerge, men hvis vi lader være med at vedli-

penge der hvert år kommer fra EU til at skabe vækst. Tilskud til ekstra

geholde dræn og vandløb, og fortsætter med at tilføre for lidt næring til

miljøtiltag giver absolut ingen penge på bundlinjen, lige så lidt som

jorden, så skal det nok lykkes os at skabe store ufrugtbare sumpområ-

man kunne rede taxabranchen ved at give tilskud til spoilere og tonede

der til glæde for diverse kratluskere, som ikke bekymrer sig national-

ruder. Tilskuddene skal gives til noget som øger produktiviteten, som fx

økonomien eller om, hvor maden kommer fra til de mange milliarder af

saneringer, nye stalde etc.

mennesker, som befolker vores klode. Vi som har sat os i gæld i forvisning om, at dansk landbrug selvfølge-

En anden mulighed for at forbedre rentabiliteten er at få produktionen ned, så vi kan få priserne op. Privat oplagring er som at pisse i buk-

lig skal leve op til sin globale forpligtelse - at producere masser af gode

serne, specielt i år, hvor lagrene skulle tømmes i den grillsæson, som

og sunde fødevarer ved brug af så få ressourcer som muligt - er afhæn-

aldrig blev til noget. Canadierne gik i 2008 ud og lavede ”ophugnings-

gige af at få et svar. Lige nu har de fleste af os kun to valg. Vi kan holde

støtten” ved at betale svineproducenter for at slagte søer og fastholde

næsen i plovfuren og forsøge at betale regningerne, eller vi kan sige til

reduktionen i fem år. Det kunne man også gøre i EU. I stedet for gives

banken: Nøglerne ligger under måtten, og husk, at silo 3 i smågrisestal-

der stadig tilskud til at støtte øget produktion i Østeuropa, og der ses

den har det med at danne bro. Der findes heldigvis også nogle af os,

igennem fingre med ”underimplementering”. Fortsættes denne politik,

som har det økonomiske overskud til at samle noget af det op, som går i

skal det nok lykkes at få tømt det nordvestlige hjørne af EU for svin. ●

stykker, men slet ikke nok.

3 Prisen skal op

16 Fra fødsel til 30 kilo i samme sti

4 Hvor er optimismen

18 Kvalitetssikring i Svineproduktionen – KIS

6 Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2015

20 Statistik på Danish Crowns Ejerside

10 Alt for meget fokus på svineproduktion i resistensdebatten 12 Bundkarakter til myndighedernes medicinregistrering 14 Yderligere prisfald usandsynligt

22 Ny DanAvl-strategi 24 Nyt fra SEGES Videncenter for Svineproduktion (VSP) 27 Spørgekassen - Kan det betale sig at kæmpe videre?

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

3


Hvor er optimismen?

Af Simon Høj

I tider, hvor man som

mer har været vedvarende i flere år. Det har gjort, at

svineproducent halter

vi opretholder acceptable tillæg og frihed i markedet

økonomisk, har man

til at kunne skifte eksportør, også i lavprisperioder.

hidtil kunnet spore en

Dialogen fra afsendelse til modtagelse og igangsætning

vis optimisme inden for

er vigtig, sådan at ens ”øremærke” får den bedst mulige

den nærmeste fremtid.

start, som til sidst skal udmunde i topresultater og til-

Optimismen har for mit vedkommende altid været

fredse slutbrugere.

der, i hvert fald lige indtil det seneste prisfald i 2. og 3. kvartal 2015 på især smågrisene. Det er svært for mig

Ønsker medvind

at tro på, at markedet vil ændre sig markant i forhold

Hvis både driftsledelsen og den kommercielle ledelse

til det nuværende leje, og prognosernes optimisme for

på svinebedriften er i orden, bør de fleste banker og

første halvår 2016 er i de flestes øjne noget usikre, i

realkreditinstitutter kunne se en fordel i at hjælpe

hvert fald i mine. Alligevel er man jo nødsaget til at tro

landmand og ejendom igennem sådan en krise. Det

på det og klare sig igennem den uvisse periode.

er vigtigt, at man sammen med kompetente rådgivere prøver at tænke langsigtet sammen med sine bank-

Eftertragtet øremærke

forbindelser, sådan at man sammen med håbet om

Personligt har jeg etableret mig fra ´06 til ´09, og siden

bedre rammevilkår og et stigende prismarked kan se

da har der ikke været nogen markant guldrandede år,

et lys for enden af den efterhånden noget indsnævrede

hvor man har kunnet mindske det fremadrettede nul-

tunnel. Derfor har Landsforeningen også i samarbejde

punkt for at producere en gris via en massiv og stabil

med Danske Mælkeproducenter og advokat Jens Axel

indtjening.

Kruchov, fra Storm Advokatfirma, udsendt presse-

Bekymringen for mig er, på hvilket prisleje markedet fremadrettet kommer til at ligge, og hvis det er 100-200 kroner lavere end i 2012-2014, så er min

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

tænke på sig selv. Midt i al pessimismen, så er landmandslivet jo

opfattelse, at smågriseprisen kommer under de fle-

stadig dejligt og et erhverv, vi i den grad kan være

ste svineproducenters nulpunkt. Et nulpunktsleje

stolte af. Jeg føler, at interessen stiger for det vi går

vi alle dagligt kæmper med at nedbringe, og derfra

og laver, og mange ytrer for mig deres frustrationer

udkommer min pessimisme til den nærmeste fremtid.

over de udfordringer, vort erhverv har med økonomi,

Svineproducenter rundt om i hele verden stiger mar-

mediedækning, rammevilkår, osv. Ja, de ønsker os

kant i grise pr. årsso, og der udvides også, så jeg tror, at

generelt bare mere medvind. Jeg ved, at det vestjyske

udbuddet i noget tid vil være større end efterspørgslen.

er Udkantsdanmark, men opbakningen skal starte et

I hvert fald i den nærmeste fremtid.

sted.

Nulpunktet skal ned, og det kan ske via forbedre-

4

meddelelsen indeholdende en appel om at stoppe op og

Høsten i år giver også optimisme for de fleste, og

de rammevilkår, bedre driftsresultater, og variable

konkret her på Hallumgade leverer året rekordudbyt-

omkostninger. Driftsresultaterne kæmper alle dagligt

ter, også selvom vi her d 26. august kun er halvvejs

med, og man arbejder sig tættere og tættere på at lave

med høsten. Det våde vestjyske forår betød senere

den billigst mulige gris, om så man laver 32, 35 eller

såning, og det meste af vårbyggen er først modent i

37 grise pr. årsso. Den billigste gris skal også kunne

september.

sælges stabilt, og kvaliteten er vigtig for slutbrugerens

Så ja, jeg synes, at optimismen for branchen er at

resultater. Jeg har i mange år stillet store krav til vores

finde, og anerkendelsen forbedres dag for dag. Men det

kvalitet ved salg af smågrisene, og det, fornemmer jeg,

går langsomt, og vi skal i gennem denne afregningskri-

bærer frugt, da efterspørgslen på vores øremærkenum-

se, inden vi kan sætte os et mål. ●


Fremtidens smågriseproducenter vil indkøbe sopolte Flere levendefødte • Mere ensartede grise • Specialisering • Kvalitet

SPF-Danmark

Drejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

SVINEKONGRES 2015 MØD

JACOB OLESEN Chefrådgiver, økonomiteam svin-plante

FOKUS PÅ

ØKONOMISTYRING Aldrig har udsving i priser, renter og afsætningsmuligheder været større. Det gør det vanskeligt at forudsige din virksomheds behov for likviditet til drift og investering. Budget og -opfølgninger er derfor afgørende som unikke kommunikationsredskaber, der ved den rette anvendelse åbner dørene for gode projekter. Troværdig økonomistyring giver muligheder - kom et skridt tættere på! JACOB OLESENs foredrag: Ti 21. okt. kl. 13.50 v/Kongres for svineproducenter · D. 20.-21. okt. · Herning Kongrescenter Jacob Olesen · 20 11 96 76 · jol@slf.dk Sønderjysk Landboforening · Billundvej 3 · 6500 Vojens · 73 20 26 00 · www.slf.dk


Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2015

2013

under 30 år 31 - 40 år

Af Markus Fiebelkorn

2015

1,2

2,1

20,0

16,9

41 - 50 år

50,4

41,6

51 - 60 år

19,6

25,5

8,8

14,0

61 år og ældre Total

Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de

Figur 1. Hvad er din alder? (i %)

Hvad er din alder? (i %)

forandringer, der kan forventes indtil 2018. Undersøgelsens opbygning, dataindsamling og analyse er præcis det samme som i 2011, 2012 og

60,0

2013. Derfor kan resultaterne sammenlignes direkte med tidligere år.

50,0

50,4 41,6 40,0

Metode I en e-mail blev medlemmer af ”Landsforeningen af Danske

30,0

Svineproducenter” bedt om at udfylde et kort spørgeskema på

20,0

Internettet, og der blev også udsendt en reminder e-mail efter en uge.

10,0

25,5 20,0

19,6

16,9

14,0 8,8

1,2 2,1

Efter to uger blev undersøgelsen lukket. Svarene blev renset (cleaned),

0,0

hhv. slettet, såfremt svarene var divergerende/ulogiske. Desuden blev

under 30 år

31 - 40 år

alle bedrifter med færre end 200 årssøer, hhv. færre end 400 stipladser

41 - 50 år 2013

51 - 60 år

61 år og ældre

2015

til slagtesvin frasorteret (screened out). På den måde var det muligt at vægte de resterende svar mht. bedrifternes størrelse og geografi og at opnå en repræsentativ stikprøve. (Se figur 1).

spørgsmålet om respondentens alder analyseres. Her kan man se, at

Efter disse arbejdsskridt var der præcis 400 valide besvarelser tilbage, hvilket svarer til en responsrate på 44 %. Målgruppen i de tidligere

respondenterne bliver ældre og kun få unge landmænd er kommet ind i branchen i de seneste år.

år var den samme, nemlig danske svineproducenter. Imidlertid skal man være klar over, at nogle svineproducenter har stoppet produktio-

Svineproducenternes fremtidsplaner

nen i de seneste år. Som følge heraf indgår disse svineproducenter ikke

Ca. 2/3 af svineproducenterne vil bibeholde deres nuværende produkti-

i den nuværende stikprøve. Hvis en svineproducent f.eks. sagde i 2011,

on. Det betyder samtidigt, at ca. 1/3 af svineproducenterne overvejer at

at han ville stoppe produktionen og faktisk gjorde det i 2012, så vil han

ændre deres produktionskapaciteter.

ikke være en af de svineproducenter, der sagde i 2013, at de ville stoppe produktionen. Helt tydelig bliver denne tidsmæssige udvikling, når

Blandt smågriseproducenterne vil de fleste af dem som vil øge deres nuværende produktion bygge en ny stald og ikke købe en anden ejendom. Det betyder, at den samlede smågriseproduktion i Danmark vil stige. Imidlertid er antallet af

Figur 2

Frem til 2018 (2016) vil jeg ...

...bibeholde den nuværende produktion. ...øge den nuværende produktion, idet jeg køber en anden ejendom eller lejer en anden stald. ... øge den nuværende produktion, idet jeg bygger en ny stald eller udvider en eksisterende stald. ...reducere den nuværende produktion, idet jeg sælger min ejendom, opsiger et lejemål eller udlejer en stald. ...reducere den nuværende produktion pga. en omstrukturering eller lukning af en del af min besætning. ...stoppe helt med produktionen. Total

6

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

smågriseproducenterne, som vil

% i 2011 til 23 % i 2015. Derudover

2011

2013

2015

Slagtesvineproducenter 2011 2013 2015

46%

68%

70%

63%

66%

56%

4%

8%

5%

7%

11%

10%

30%

22%

18%

15%

9%

11%

rende produktion eller stoppe helt

1%

0%

1%

5%

3%

7%

med produktionen.

12%

0%

3%

7%

8%

12%

7%

2%

2%

3%

3%

5%

Smågrise-producenter

100% 100% 100% 100% 100% 100%

udvide produktionen, faldet markant i de seneste år, nemlig fra 34 vil 6 % af de adspurgte smågriseproducenter reducere deres nuvæ-

Blandt slagtesvineproducenterne vil ca. 21 % udvide deres nuværende produktion, imidlertid vil ca. halvdelen af dem købe eller leje en eksisterende stald. Det betyder,


For 2018 forventer smågriseproducenterne i Danmark, at de kan opnå 34,3 smågrise pr. årsso, hvilket er endnu mere optimistisk sammenlignet med 33,4 smågrise pr. årsso fra 2013-undersøgelsen.

at disse produktionsudvidelser ikke øger den samlede slagtesvinepro-

Figur 3. Antal smågrise per årsso

duktion i Denmark. Kun de 11 % af slagtesvineproducenterne som vil bygge nye stalde vil øge den samlede slagtesvineproduktion i Danmark. På den anden side er der imidlertid også 12 % af slagtesvineproducenterne, som vil reducere en nuværende produktion hhv. lukke en del af deres besætninger. Derudover vil 5 % af de adspurgte slagtesvineproducenter stoppe helt med produktionen. Derfor kan man konkludere,

fo r

15

20

8

2010 -

01 l2

20

Opti

v. ti

l2

15

7

01

13

v. ti

20

13

fo r

l2

20

6

Faktisk 2011 2012 639 668,12 18408 19876 1868 1972

01

12

v. ti fo r 12 20

20

11

fo r

v. ti

l2

20

5 01

11 20

v. ti fo r 10 20

Antal årssøer Næsten alle smågriseproducenter forventerSmågriseproduktion stadig en produktivitetsstigAntal stipladser tilderes slagtesvin ning de næste år. For tiden opnår smågriseproducenterne – ifølge Produktivitetsudvikling

l2

20

01

10

mende år. (Se figur 2).

5

at slagtesvineproduktionen sandsynligvis vil falde i Danmark i de kom-

egne udsagn - 31,8 smågrise pr. årsso i gennemsnit. Det er en stigning på 1,0 smågrise i forhold til 2013. Den kraftige stigning både fra 2010 til

Opti Faktisk 2011kan realisere 2012sine frem-2010 med lav produktivitet stoppede deres produktion i løbet af disse år og hvor sandsynligt det er, at svineproducenten årssøer dermed ikke længere indgår i resultaterne. Antal Det bekræftes af resultatertidsplaner. Resultaterne blev efterfølgende vægtet med denne sandsyn- 27% ne, hvor spredningen i produktiviteten formindskes hvert år. Desuden lighed, og produktionsforandringer pga. staldkøb eller –salg blev fra- 44% Smågriseproduktion konstateres det, at smågriseproducenterne opfylder deres (gennemsnittrukket. På den måde opstår der et mere realistisk scenario, som bygger Antal stipladser til slagtesvin 5% 2011 og fra 2012 til 2013 skyldes sikkert, at mange smågriseproducenter

samlede produktionsudvikling i Danmark, stillede vi spørgsmålet om,

lige) forventning fra 2010 og 2011, og at de vil være i stand til at produ-

på svineproducenternes forventningsværdier. (Se figur 4)

cere flere end 31 smågrise pr. årsso i 2015. For 2018 forventer smågriseproducenterne i Danmark, at de kan opnå 34,3 smågrise pr. årsso,

Estimat om den samlede produktionsudvikling

Figur 4. Estimat om den samlede produktionsudvikling

hvilket er endnu mere optimistisk sammenlignet med 33,4 smågrise

25% 21%

pr. årsso fra 2013-undersøgelsen. Det betyder, at den samlede små-

20%

griseproduktion ville stige med 7,9 % frem til 2018 alene pga. af produktivitetsstigninger. Måske er det lidt for optimistisk, men de historiske tal viser, at den gennemsnitlige produktivitet faktisk er steget med

18% 16%

2011 2013 2015

15% 10%

10%

næsten en smågris pr. årsso pr. år.

5%

Samlet produktion

0%

0% Smågriseproduktion

For at undgå, at overdrevne ønsketanker indgår i et estimat om den

-5%

Antal stipladser til slagtesvin -4%

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

7


...respondenterne bliver ældre og kun få unge landmænd er kommet i branchen i de seneste år. Resultatet er, at smågriseproduktionen vil stige med ca. 16 % i de

altid er blevet gennemført i løbet af foråret, dvs. at forandringer ikke

næste 3 år, mens slagtesvineproduktionen vil falde med 4 %. Man må

kan forklares pga. sæsonen. Desuden plejer smågrisepriserne at være

imidlertid konstatere, at optimismen svigter både for smågrise- og slag-

højest i løbet af foråret. Specielt med dette spørgsmål skal man være

tesvineproducenter. Hvert år er færre produktionsudvidelser planlagt.

klar over, at målgruppen forandrer sig med tiden. De svineproducenter

En årsag kan selvfølgelig være, at de planlagte produktionsudvidelser

som er utilfredse med deres økonomiske situation er oftest de svinepro-

allerede er gennemført, men der kommer åbenbart heller ikke nye til.

ducenter som stopper produktionen. Derfor indgår disse svineprodu-

For slagtesvineproduktionen betyder det, at en produktionsreduktion er

center oftest ikke i målgruppen det følgende år.

planlagt allerede nu. Selvom resultaterne er vægtet med sandsynligheden for, hvor sandsynligt det er, at svineproducenten kan realisere sine fremtidsplaner,

Statistisk set, kan der ikke konstateres en signifikant forskel mellem smågriseproducenternes og slagtesvineproducenternes vurdering af deres økonomiske situation. (Se figur 5 og 6)

må man ikke glemme, at fremtidsplaner altid er præget af optimisme. Derfor er dette estimat sikkert stadigvæk for højt. Det er mere sandsyn-

Konklusion

ligt, at smågriseproduktionen vil vokse mellem 5 og 10 % i de næste 3

Undersøgelsen viser, at den danske svineproduktion vil fortsætte med

år, mens slagtesvineproduktionen vil falde mellem 5 og 10 %.

at udvikle sig i samme retning som i de seneste år. Imidlertid tyder tal-

Desuden må man på bagrund af dette scenario konkludere, at

lene på, at strukturudviklingen vil accelerere i de kommende år:

Danmark ikke vil reducere smågriseoverskuddet, men vil producere et

Smågriseproduktionen vil sandsynligvis vokse lidt (også på grund af

endnu større overskud af smågrise, som skal eksporteres. En eksport-

produktivitetsstigninger), mens slagtesvineproduktionen sandsynligvis

stigning med igen 5 – 10 % pr. år er ikke urealistisk.

vil falde kraftigere i de kommende år end i de seneste år. Som resultat skal smågriseeksporten fortsætte med at stige.

Økonomi

Økonomisk har situationen ikke udviklet sig positivt for mange

Den økonomiske situation for danske svineproducenter er åbenlyst

svineproducenter. Mange svineproducenter er utilfredse med deres

blevet dårligere igen. Efter et overraskende positivt resultat i 2013, er

nuværende økonomiske situation, og det var de allerede inden små-

en stor del af svineproducenterne utilfredse med deres økonomiske

grise- og slagtesvinepriserne faldt drastisk i løbet af sommeren 2015.

situation. 32 % af de adspurgte er uenige eller meget uenige i udsagnet:

Sandsynligvis vil det nuværende prisniveau resultere i, at færre produ-

”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”, mens det kun var 19 % i 2013. I

center vil udvide deres produktion, og at flere producenter vil stoppe

denne sammenhæng skal man være opmærksom på, at undersøgelsen

produktionen. Undersøgelsens prognosetal skal justeres tilsvarende. ●

Figur 5. Smågriseproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet:

Figur 6. Slagtesvineproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet:

”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”

”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”

Det er mere sandsynligt, at smågriseproduktionen vil vokse mellem 5 og 10 % i de næste 3 år, mens slagtesvineproduktionen vil falde mellem 5 og 10 %.

8

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015


NYH

ED

DLG lancerer ny SFR-foderlinie Det nye samarbejde med Schothorst Feed Research er baseret på international viden inden for svine-produktion.

Produktivitet

Sundhed

Økonomi

Hør mere om, hvordan samarbejdet med SFR får betydning for din produktion.

Kontakt din nærmeste DLG-forretning Nordjylland Tlf. 3368 7000

Vestjylland Tlf. 3368 7250

Fyn Tlf. 3368 5100

Østjylland Tlf. 3368 6300

Sydjylland Tlf. 3368 5300

Øst Tlf. 3368 4200


Alt for meget fokus på svinepro Af Søren Schovsbo

Der er gods i Luca Guardabassis knap en time lange video om antibiotikaresistens på youtube. Se mere på www.bit.ly/guardabassi

Udvikling af resistente bakterier skal tages meget alvorligt, men den

Uden videnskabeligt belæg

måde antibiotikaresistens bliver præsenteret på af danske medier er

I Danmark er vi meget optagede af, at et stigende antal mennesker uden

overdrevet skræmmende og alt for associeret med svineproduktion.

kontakt med grise er blevet smittet med husdyr-MRSA. En mulig for-

Det konkluderer professor og forskningsleder på Københavns

klaring er, at der er andre MRSA-reservoirs end grisene, fortæller Luca

Universitet Luca Guardabassi i en knap en time lang opsigtsvækkende

Guardabassi. For eksempel har man i Tyskland podet sår ved heste og

videopræsentation på Youtube, som udfordrer den generelle opfattelse af

fundet ud af, at knap 10% af infektionerne skyldes MRSA, og næsten

den udfordring, vi står overfor. Det er for eksempel ikke sunde og raske

9 ud af 10 af disse MRSA-infektioner var af typen MRSA ST398, som

mennesker, som er truet af infektioner med stafylokokker. Det er overve-

mange ellers ynder at kalde svine-MRSA. I Danmark findes den slags

jende gamle mennesker, som i forvejen er svækket af en række andre syg-

opgørelser ikke, fordi både foreningen for hestedyrlæger og rideskolerne

domme, hvoraf nogle af de typiske er kræft, sukkersyge eller nyresvigt. 

er meget tilbageholdende med at samarbejde om en undersøgelse.

- Vi taler altså om mennesker med en masse problemer, som oven i

Knap halvvejs i sin videopræsentation kommenterer Luca

det fik en infektion med en multiresistent bakterie op til 30 dage før de

Guardabassi på et citat af professor og forskningsleder ved Syddansk

døde, men døde de af kræft eller af resistente bakterier? Vi ved det ikke,

Universitet, Hans Jørgen Kolmos, som til Politiken har udtalt, at ”svi-

siger Luca Guardabassi.

ne-MRSA kan smitte gennem kødet, og det her er et større problem end salmonella og campylobacter, for bakterien er langt mere hårdfør.” - Der er intet videnskabeligt belæg for det statement overhovedet. Han vågnede en morgen og opfandt det statement, siger Luca Guardabassi og fremlægger dokumentation for, at MRSA ikke smitter

Det er ret bizart, at i et land som Danmark, som er rollemodel i Europa for hvad angår forbrug af antibiotika og udvikling af resistente bakterier, har vi alligevel den her sindssyge diskussion. 10

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

gennem kød. Jeg bryder mig normalt ikke om at tale om kolleger, når de ikke er til stede, men jeg er blevet virkelig træt af alle de påstande, den mand har fremsat i pressen i de seneste par år, tilføjer Luca Guardabassi. Der er registreret fem dødsfald som følge af husdyr-MRSA over de seneste syv år. Til sammenligning dør der hvert år 300-350 danskere af almindelige stafylokokinfektioner.  - Fortjener det emne al den opmærksomhed, som det har fået her i Danmark? spørger professoren.


oduktion i resistensdebatten

Scan koden, og se hele videon på Youtube

- Som ekspert vil jeg sige: Det tror jeg ikke, siger han og snakker

Sympati for nicheproduktion

videre om en uheldig kombination af forskere, som søger anerkendelse

Som afslutning på sit indlæg træder Luca Guardabassi ud af sin pro-

og bevillinger, sensationslystne medier og politikere, der er bange for at

fessionelle rolle som forsker og fortæller, at han faktisk har sympati for

miste stemmer.

tanken om et mindre intensivt landbrug med bedre plads til dyrene og et mindre medicinforbrug, men at man selvfølgelig må grave dybere i

Rollemodel i Europa Efter at have redegjort for udviklingen af resistente ESBL-bakterier,

lommerne, hvis det er den produktion, man ønsker. - Det vil koste os. Vi vil blive nødt til at betale mindst dobbelt så

som ifølge forskeren tydeligvis udgør en større trussel for menneskers

meget for vores kød. Er vi villige til det? Er vi villige til at spise mindre

sundhed end MRSA, men som langt fra nyder samme opmærksomhed i

kød og betale mere for det? For mig personligt er svaret ja, siger Luca

offentligheden, springer Luca Guardabassi videre til antibiotikaforbruget

Guardabassi, men han vil ikke gå på kompromis med sin faglighed for

i husdyrproduktionen.

at komme tættere på målet.

- Bruger vi virkelig så meget antibiotika her i Danmark, som vi får opfattelsen af, når vi læser avis? spørger professoren og præsenterer en

Som afslutning på sin præsentation slutter Luca Guardabassi af med tre opsigtsvækkende statements:

oversigt over antibiotikaforbruget i EU. Selvom vi har en masse grise, så er forbruget af antibiotika meget lavt. Det er blandt det laveste i Europa,

• Vær stolt af at være dansker for hvad angår udvikling af antibioti-

og det er under halvdelen af, hvad vi bruger til mennesker i Danmark,

karesistens. Danmark er blandt de lande, hvor antibiotika bliver

siger Luca Guardabassi og tilføjer:

anvendt mest fornuftigt og niveauet af antibiotikaresistens er

- Det er ret bizart, at i et land som Danmark, som er rollemodel i

blandt det laveste i verden ved både dyr og mennesker.

Europa for hvad angår forbrug af antibiotika og udvikling af resistente bakterier, har vi alligevel den her sindssyge diskussion. Luca Guardabassi

• Den måde antibiotikaresistens bliver præsenteret på af danske

bifalder målet om yderligere 15% reduktion af antibiotikaforbrug i hus-

medier er overdrevet skræmmende og alt for associeret med svine-

dyrproduktionen, men igen undrer han sig over udmeldingen fra Hans

produktion.

Jørgen Kolmos, som mener, at 15% reduktion ikke er et særligt ambitiøst mål og i stedet vil have antibiotikaforbruget reduceret med 90%. - Baseret på hvad, Hans? spøger Luca Guardabassi og forklarer, at en så drastisk reduktion kan påvirke dyrevelfærden negativt og skabe resi-

• Dødsfald som følge af MRSA ST398 (husdyr-MRSA) er ekstremt sjældne sammenlignet med dødsfald som følge af alle andre stafylokokker. Størrelsesforholdet er 1:300 hvert eneste år. ●

stens pga. underdosering af antibiotika. SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

11


BUNDKARAKTER til myndighedernes medicinregistrering Af Karsten Ambrosen

Målt i rå mængder er antibiotikaforbruget til svin i Danmark faldet

Tabel 1. mg aktivt stof pr. PCU *)

9,1 % i første halvår 2015 i forhold til samme periode året før. Det

Mg/PCU er af EMA defineret som: mg aktivt stof / 1) antal slagte-

er en fantastisk historie, som bygger på Fødevarestyrelsens opgø-

de dyr x anslået vægt ved behandling + 2) antal dyr x anslået vægt

relse over antibiotikaforbruget til svin i Danmark, men faktisk kan

ved behandling + 3) antal dyr netto eksporteret x anslået vægt ved

opgørelsen ikke bruges til noget som helst. Man skal ikke have gået

behandling. Mg aktivt stof er baseret på solgt mængde aktivt stof i

ret længe i skole for at regne ud, at statistikken nærmest er værdi-

2012. Bearbejdet udgave af tabel 5 i EMA/333921/2014. *) Population

løs, når man ikke inddrager antallet af grise, som har fået glæde af

Corrected Unit / population korrigeret enhed, alle husdyrarter.

medicinen. En så forenklet opgørelse siger mere om, hvorvidt produktionen er steget, faldet eller måske lagt om fra slagtesvin til smågrise, end den siger om svineproducenternes succes med at reducere forbruget. Som svineproducent kan man blot prise sig lykkelig over, at pilen peger i den rigtige retning, da opgørelsen i modsat fald ellers meget vel kunne have givet endnu en dosis dårlig omtale. At myndighedernes antibiotikaopgørelser er svære at blive kloge på, bekræftes også af en gruppe forskere, som siden 2011 har set nærmere på den måde, vi opgør antibiotikaforbruget til svin på. De har foreløbig konkluderet, at ”når antal svin ifølge Danmarks Statistik og antal svin ifølge CHR anvendes som mål for dyrepopulationen, er antibiotikaforbruget ca. dobbelt så stort, som hvis antallet af producerede grise anvendes.”

Udvalgte lande

mg/PCU

Sammenlignet med DK = indeks 100

Norge 3,8

9

Finland 23,8

54

Danmark 44,1

100

Irland 58,0

132

UK 66,3

150

Holland 74,9

170

Frankrig 102,6

233

Polen 132,2

300

Tyskland 204,8

464

Spanien 242,0

549

Italien 341,0

773

Bulgarien 396,5

899

Højt eller lavt forbrug? Hvis vi sammenligner antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen på

Vi kan i den danske husdyrproduktion, herunder også den danske

tværs af landegrænserne i EU, som det bliver overvåget af European

svineproduktion med god grund være stolte over det lave niveau, vi

Medicines Agency (EMA), så har vi i Danmark et lavt forbrug af

ligger på set i international sammenhæng. Imidlertid er der langt

antibiotika i vores husdyrproduktion. Det fremgår af hidtidige

imellem snapsene, når det gælder en anerkendelse herfor.

rapporter fra institutionen, at Danmark entydigt ligger i enden af

12

Dagsordenen i medierne vedrørende antibiotikaforbrug og resi-

skalaen med det laveste forbrug sammenlignet med de fleste øvrige

stensproblematik i svineproduktionen er de senere år primært blevet

Europæiske lande. Tabel 1 viser opgørelsen for en række udvalgte

sat af relativt få enkeltpersoner samt organisationer som Dyrenes

lande baseret på EMA’s seneste rapport fra 2014 vedrørende salget

Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening. Kendetegnende

af antibiotika i 2012.

ved disse ytringsvillige menneskers synspunkter er, at de er eks-

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015


ADD/gris

30 ADD/gris (Danmarks Statistik)

20

ADD/gris (CHR)

ADD/gris (slagtet i Danmark)

10

ADD/svin (produceret i Danmark) 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Det danske antibiotikaforbrug fra 2007 til 2013. Beregnet som ADD/gris og med fire forskellige mål for populationen: 1) Svin ifølge Danmarks Statistiks sommertælling, 2) Svin registreret i CHR pr. december det pågældende år, 3) Svin slagtet i Danmark og 4) Svin produceret i Danmark (svin slagtet + levende eksport >15 kg.

tremt fokuserede på det nationale niveau. Sjældent hører vi udsagn

dardværdier for lægemidlers dosis pr. kg dyr påvirker det beregnede

fra de kanter om, hvordan det forholder sig i andre lande. Baserer

antibiotikaforbrug. Artiklen er særdeles læseværdig og kan findes på

man sin opfattelse på udsagn fra medierne i bred forstand, må man

VSP’s hjemmeside - søg på artiklens titel.

komme til den konklusion, at forbruget ikke bare er stort, men alt

Forskerne dokumenterer i artiklen den betydning, som den valg-

for stort baseret på de samme få menneskers udtalelser som nævnt

te beregningsmetode har for det beregnede forbrug og konkluderer:

ovenfor.

"Opgørelser over det nationale antibiotikaforbrug påvirkes i høj grad af, hvilket mål for dyrepopulationen, der anvendes, og hvilke ADD-

Vanskeligt at sammenligne præcist

værdier (Animal Daily Doses) der bruges. I Danmark har vi oplevet

Hvis man vil sammenligne medicinforbruget mellem lande på mere

et skift i produktionsmønstret mod stigende eksport af levende grise

detaljeret niveau end total mængde forbrugt til alle husdyrarter,

til udlandet, og pr. d. 30. november 2014 træder nye ADD-værdier

løber man hurtigt ind i vanskeligheder. Der er få steder i verden,

i kraft i de danske svinebesætninger. For at undgå fejlslutninger er

hvor man har så komplet og detaljeret en registrering af forbruget

det derfor helt essentielt at sikre gennemsigtigheden af beregninger

af antibiotika og svinepopulationens størrelse mv. som vi har i

anvendt i forbindelse med det veterinære antibiotikaforbrug til svin,

Danmark. Der er et påtrængende behov for metodemæssig synkroni-

især når forbruget over tid skal vurderes".

sering internationalt, så den endeløse forvirring kunne blive mindre, og en ordentlig benchmarking mellem de enkelte lande blev mulig

Den nuancerede virkelighed som ingen hører om

på et veldefineret grundlag. Der findes internationale standarder for

Der findes på universiteterne adskillige forskere og eksperter inden

alt mellem himmel og jord - hvorfor har vi det ikke inden for dette

for det veterinære område, som har stor viden om mikrobiologi

område?

og resistensproblematikker, og som samtidig har et tidssvarende

Den detaljeringsgrad hvormed registreringer af medicinforbrug

begrebsapparat i relation til svineproduktion, produktionssystemer

i Danmark foretages og efterfølgende anvendes i reguleringen af

mv. Dertil har VSP og L&F højt fagligt kvalificerede eksperter, og

forbruget, Gult Kort-ordning mv. udfordrer svineproducenterne via

vort land er tæt befolket med ligeledes højt kvalificerede praktise-

de beregningsmetoder, der anvendes. Vurdering af forbruget over tid

rende dyrlæger. Problemet er, at vi sjældent får lov til at høre deres

i Danmark er ikke så lige til, som man skulle tro. Dansk Veterinær

vurderinger fremført i det offentlige rum. De passer stille og roligt

Tidsskrift (DVT) nr. 14 2014 bragte en artikel under overskriften

deres arbejde, forskning mv. indgår i tværfaglige arbejdsgrupper,

"Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug". Artiklen er

som over tid er blevet etableret på myndigheders foranledning eller

udarbejdet af forskere ved KU Sund, DTU Veterinærinstituttet samt

på politisk foranledning, og flyver ellers under radaren. Er det kun,

VSP og beskriver detaljeret, hvor stor betydning for resultatet af

fordi journalisterne aldrig spørger dem, eller er der andre interne

det beregnede medicinforbrug den valgte beregningsmetode har.

årsager? ●

Specifikt kigger forskerne på, hvordan valg af population og stan-

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

13


Yderligere prisfald usandsynligt

Af Markus Fiebelkorn

Fra uge 26/27 har vi set den sæsonmæssige

over sommeren, som de ellers plejer at gøre.

marked stabiliseret sig, og slagtesvinenoterin-

nedtur på smågrisemarkedet, som beskre-

Tværtimod, den tyske slagtesvinenotering er

gerne begynder at stige langsomt. Den leden-

vet i de seneste markedskommentarer.

endog faldet til under 1,40 euro pr. kg. Derfor

de tyske slagtesvinenotering er f.eks. steget

Puljenoteringen (region 2/3 PRRS negativ)

er også smågrisenoteringerne faldet hurtigere

igen til 1,39 euro/kg, og de fleste markedsinte-

er faldet med 90 kroner fra 365 kroner i uge

end forventet, hvilket også resulterer i en lave-

ressenter regner med yderligere mindre stig-

23 til 275 kroner i uge 35, mens den tyske

re gennemsnitspris for tredje kvartal.

ninger, fordi efterspørgslen efter slagtesvin

Nord-West notering er faldet med 14,50 euro

Til gengæld har vi åbenbart nået bunden

for tiden er stor. Denne kombination af fakto-

fra 46,00 euro i uge 26 til 31,50 euro i uge 35.

nu. Den hollandske smågrisenotering har

rer vil hjælpe smågrisemarkedet til at stabili-

Uheldigvis har vi haft en rigtig dårlig grillsæ-

allerede været stabil i tre uger, og i Tyskland

sere sig på det nuværende niveau, men det vil

son dette år pga. det dårlige vejr i Nordeuropa

så man allerede mindre prisstigninger, som

sandsynligvis ikke være nok til prisstigninger.

i sommer. Som følge heraf er slagtesvineno-

imidlertid skal betragtes som en priskorrek-

For markante prisstigninger på smågrisemar-

teringerne i hele Europa ikke steget hen

tur. Desuden har det europæiske slagtesvine-

kedet skal vi enten have signifikante prisstig-

LaDS’ prognose år 2015/2016

3 kv.

4 kv.

1 kv.

2 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

kr. 290

kr. 320

kr. 360

kr. 380

kr. 338

Nord-West (25 kg i Euro)

€ 35,00

€ 37,00

€ 44,00

€ 46,00

€ 40,50

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 298

kr. 313

kr. 365

kr. 380

kr. 339

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

€ 1,40

€ 1,40

€ 1,40

€ 1,50

€ 1,43

3 kv.

4 kv.

1 kv.

2 kv.

GNS

Beregnet notering, basis

kr. 353

kr. 331

kr. 315

kr. 336

kr. 334

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

kr. 9,75

kr. 9,25

kr. 9,00

kr. 9,50

kr. 9,38

VSP’ prognose år 2015/2016

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Tlf. 86 24 40 00 ■ Uffe Baller

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.msd-animal-health.dk

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Køb og salg af smågrise, slagtesvin og søer neproducenter 60_25.indd 1

11/12/2012 3:01:33 PM

Tlf: 89113344 · Tlf: 86434100 · www.vinderslev.dk

Grisehandel

tlf.oG 75 eksport 36 09 11

www.bigdutchman.dk


ninger på slagtesvinemarkedet eller vente på det sæsonmæssige opsving. Dette opsving forventes at starte allerede i november måned og ikke først i februar måned som i 2014/2015. For det første er vi på et forholdsvist lavt prisniveau, både på slagtesvine- og smågrisemarkedet, så der er potentiale til prisstigninger, når optimismen kommer tilbage. For det andet indikerer antallet af soslagtninger, at vi måske kommer til at mangle smågrise på markedet i løbet af foråret. Som følge af et tidligere sæsonmæssigt opsving burde vi få højere gennemsnitspriser på smågrisemarkedet i 2016 i forhold til 2015. Det er klart, at prisniveauet ikke er tilfredsstillende for tiden, men der findes en række indikatorer, som tyder

gået konkurs, steget markant i den seneste

på bedre smågrisepriser i 2016. For eksempel

tid, og i denne omgang er det ikke ”bare” små

den hurtige nedtur på smågrisemarkedet ned-

Pga. den lave tyske slagtesvinenotering og

er avlssøer ifølge maj-tællingen faldet med

smågriseproducenter, men først og fremmest

justeres prognosen for puljenoteringen (SPF

2,5 % i Tyskland, sopolte endog med 8 %.

større smågriseproducenter. I Kina stiger

region 2/3) for tredje kvartal med 30 kroner

Sammenlignet med den samme periode i 2014

efterspørgslen efter svinekød markant, mens

til 290 kroner, mens prognosen for den tyske

er antallet af soslagtninger i Tyskland steget

soantallet i Kina blev reduceret med 6 (!) mio.

Nord-West notering for tredje kvartal nedjuste-

fra uge 1 til 33 med 4,7 %. Ifølge den holland-

søer (ca. 15 %) til 39,7 mio. søer. Det burde

res med 4 euro til 35,00 euro. Prisprognosen

ske rådgivningsorganisation DLV er antallet

resultere i en højere efterspørgsel efter svine-

for de øvrige kvartaler bekræftes.

af hollandske smågriseproducenter, som er

kød og højere priser for hele værdikæden.



Seneste opdatering: 27. august 2015

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Landbrugscentre www.agrojobdk.com

Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Sund fornuft! Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87


Fra fødsel til 30 kilo i samme sti Løsgående søer, linespilsanlæg og rigelige mængder halm skal være med til at fremtidssikre Ole Mathiasens store lyse sostald i Suldrup i Nordjylland. Af Søren Schovsbo

- Det er en anden måde at passe dyr på. Dyrene skal være vant til os,

Tag med på rundvisning i Ole Mathiasens stald.

de skal kunne høre, at vi kommer, så de ikke bliver forskrækkede. Ellers

Scan QR-koderne med din smartphone

kan vi godt blive fulgt ud af stien i en rasende fart, siger han.

eller iPad/tablet og se videoklip fra stalden. For at scanne QR-koderne skal du bruge en QR-scanner,

Fremtidssikring

som du kan hente i enten App Store eller Google Play.

Fra gangen er der adgang til smågrisehulerne, og langs væggene i stierne er der enten plader eller lave bøjler, som beskytter smågrisene mod soens potentielt dødbringende kropsvægt, når hun lægger sig. Hver faresti er 2,3 x 3 meter stor, men de skal også huse smågrisene betydeligt længere end en almindelig faresti.

Løbe-/drægtighedsstalden ligger nærmest badet i lys fra det store vindue i gavlen og langs tagryggen. I de store stier midt i den brede staldbygning roder søerne nysgerrigt i den friske halm på gulvet, hvis

Også under gulvet er der valgt utraditionelle løsninger for at stå

de ikke frivilligt har lagt sig ind i en boks for at hvile sig. Tilfredse grynt

bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer. Her er der monteret

hist og her bryder den konstante summen fra ventilationsanlægget,

linespilsanlæg, så selv større mængder halm aldrig vil blive et problem.

mens Ole Mathiasen viser rundt i sin nye stald, der blev taget i brug for godt et år siden. Han har i alt 750 søer. Efter en rundtur i løbe-/drægtighedsafdelingen fortsætter turen ad en bred gang videre til farestierne. En af søerne er netop i gang med at

- Vi ville gerne fremtidssikre vores anlæg, sådan at skulle der komme nye krav og restriktioner om 10 år, jamen så har vi nogle kvadratmeter og et anlæg, der kan leve op til det meste, tilføjer han. Allerede det første år bød på sine udfordringer. Få måneder efter de

fare, og lågen ind til stien står åben. Hun ligger langs væggen, hvor en

første grise trådte ind i stalden, måtte der behandles for mycoplasma,

plade beskytter de nyfødte grise mod at blive lagt ihjel. Ved siden af står

og der er også en del søer, som har haft yversvamp, hvilket har påvirket

en medarbejder og hjælper de nyfødte grise godt i gang med at die. Der

resultaterne i en træls retning.

er ingen farebøjler i stien. Der er, som Ole Mathiasen udtrykker det, løsdrift over hele linjen.

16

- Når vi fravænner, så tager vi soen ud og lader smågrisene blive i stierne, indtil de vejer 30 kilo og er klar til salg, forklarer Ole Mathiasen.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

- Produktionen har været præget af, at det er et opstartsår, men nu synes vi, at det går i den rigtige retning, siger Ole Mathiasen.


Holder sine løfter I budgetterne har Ole Mathiasen givet et forsigtigt bud på 29 grise pr. årsso, og han har på den måde taget højde for eventuelle udfordringer ved de nye systemer og måder at passe grise. - Det er bedre at kunne overholde de budgetter, man laver, fremfor

træder ind ad døren i de store lyse staldbygninger. Om produktionen

at love en masse, man ikke kan holde, siger han. En ofte fremført anke

også fremover kan honorere forbrugere og politikeres høje krav til

mod løsgående diegivende søer er flere ihjellagte smågrise, og det er

dyrevelfærd, kan kun fremtiden vise. Men landmanden har i hvert fald

en reel risiko, hvis man har en uheldig so, bekræfter Ole Mathiasen.

gjort, hvad han kunne, for at forberede sig så godt som muligt. ●

Løsdriftsstierne kan også virke mere uoverskuelige, når man træder ind i farestalden i forhold til et traditionelt anlæg, hvor de bare står side om side. Men der er også fordele ved det utraditionelle system. - Når vi fravænner grisene, falder de hurtigere til ro. Omgivelserne er de samme, vand og foder er det samme steder, mor, hun er bare væk. Det giver ikke det knæk i tilvæksten, som man nok vil se i traditionelle systemer. Søerne har også en mere naturlig adfærd under faring. Hvis faringen går lidt i stå, så kan de rejse sig op og gå tre omgange i stien og lægge sig ned og fortsætte, siger Ole Mathiasen. Trods opstartsvanskelighederne er han glad for de nye stalde og arbejdet med de løsgående søer, som har vakt stor interesse. Der har været mange gæster på besøg i staldene det første år, nogle helt fra udlandet, og det er heller ikke svært at dele hans begejstring, når man

Når vi fravænner grisene, falder de hurtigere til ro. Omgivelserne er de samme, vand og foder er de samme steder, mor, hun er bare væk. Det giver ikke det knæk i tilvæksten, som man nok vil se i traditionelle systemer.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

17


Kvalitetssikring i Svineproduktionen - KIS Af Niels Christian Borup

Vi hører så ofte, at i kyllinge-

nr. 1030, hvor VSP havde bedt grovvareselskaber bruge deres

produktionen har de virke-

faglighed til at levere en fodring af fravænnede grise, der gav

lig styr på tingene. En af de

maksimal produktionsøkonomi. Foderet, der skulle bruges i

overvejende grunde hertil er

afprøvningen, blev herefter hentet ved producenter, der brugte

branchens kvalitetsstyrings-

det pågældende foder, og brugt i forsøg med ”ens/homogene”

system ”Kvalitetsstyring I

grise og med mange gentagelser for at øge sikkerheden ved

Kyllingeproduktionen”, i daglig

afprøvningen. Kan man forestille sig en model, hvor hvert grov-

tale kaldet KIK. Det er en form for god produktionspraksis,

vareselskab udbyder en eller to strategier, som landsdækkende

hvor alle procedurer beskrives, og alle resultater registreres.

er tilmeldt en sådan afprøvning, og som svineproducenter ved

Systemet hjælper kyllingeproducenterne i hverdagen, men giver

deres valg medvirker til eventuelt at skulle bestille foder til? I

herudover kyllingeproducenterne et godt grundlag for valg af

så fald har vi en Kvalitetssikring I Svineproduktionen (KIS) en

den vigtigste og mest betydende økonomiske faktor i produkti-

KIK-alike, der kan danne grundlag for valg af foderstrategi og

onen, - foderet.

grovvareselskab ved brug af færdigfoder. Modellen kan natur-

Udgangspunktet er, at kyllingeproducenterne ved hvert hold kyllinger modtager meget ens daggamle kyllinger. Kyllingerne

ligvis også bruges i slagtesvineproduktionen, hvor fodringen endvidere har afgørende betydning for kødprocenten.

bliver opdrættet i forholdsvis ens stalde, men naturligvis er der forskel på staldene, ligesom der er forskel på manage-

Hokuspokusmiddel

ment. Kyllingerne bliver fodret op på 3 færdigblandinger over

Iværksættelse af en KIS-model vil skabe værditilvækst i svi-

6 uger inden de når slagteriet, og alt foder registreres cen-

neproduktionen. Det vil ske ved en forbedring af kvaliteten på

tralt. Foderblandingerne/foderstrategierne, som firmaerne har

færdigfoder og vil på relativt kort sigt reducere det virvar af

leveret til producenterne, kan

alternative blandinger med

efterfølgende vurderes umid-

snart ligeså mange alternati-

delbart på foderforbrug og tilvækst. Usikkerheden ved forskellen på staldene og management forsvinder så at sige ved, at materialet er meget stort. For foderstoffirmaerne betyder det, at de er under løbende synlig produktionskontrol. Dette betyder uden tvivl en mindre risikovillighed på blandingerne og der-

Usikkerheden ved mange additivers effekt vil i højere grad blive grovvareselskabernes vurdering af, hvad et additiv reelt er værd. Ikke som nu, hvor sælgere får i opdrag at sælge det med i blandingen som en slags hokuspokusmiddel, hvis værdi man sjældent kender.

ve additiver i. Usikkerheden ved mange additivers effekt vil i højere grad blive grovvareselskabernes vurdering af, hvad et additiv reelt er værd. Ikke som nu, hvor sælgere får i opdrag at sælge det med i blandingen som en slags hokuspokusmiddel, hvis værdi man sjældent kender. Omkostningen vil blive

med en høj kvalitet på råva-

et konkurrenceparameter.

rer, råvaresammensætning og

Firmaer der ikke på dette

kvaliteten i produktionen, herunder f. eks smuld. Et system,

grundlag kan levere produktionsøkonomi skal ud og ”købe”

der helt sikkert giver merværdi til producenterne på bundlinjen.

deres tillid tilbage ved næste kontraktforhandling, - det kan blive dyrt. Det vil give respekt om modellen. Svineproducenter,

En KIK-alike

der ved anvendelse af en given fodringsstrategi ikke kan opnå

I svineproduktionen har vi ikke de samme muligheder, da

produktionsresultater på niveau med afprøvningen, har noget,

produktionsanlæg, fravænningsalder, antallet af flytninger,

der kan/skal forklares i ERFA-gruppen, - eller måske ligefrem

indsættelsesvægt m.m. er meget forskelligt fra producent til

noget, der skal kigges grundigere på.

producent. Vil vi have et grundlag for en lignende sikkerhed

18

Hos Danske Svineproducenter mener vi, at afprøvningsmo-

for kvalitet ved valg af foderstofleverandør, er det nødvendigt

dellen skal færdigudvikles i VSP, - en implementering kan ikke

med en alternativ model. En model, der minder om afprøvning

komme hurtigt nok. Det arbejder vi for. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015


SKIOLD FODRINGSYSTEMER

SKIOLD TØRFODRING, VÅDFODRING OG ESF • SKIOLD Maximat foderautomat er den bedste på markedet til smågrise 7-30 kg samt slagtesvin op til 120 kg • Ny SKIOLD ESF station med fokus på dyrevelfærd • SKIOLD volumendosererer i ny udgave med rense-lem • Restløs vådfodring, norm & foder-skub-foder

KONTAKT Jylland: Hans Jakob - 40 56 87 05 Sjælland & Øerne: Henrik - 40 56 87 24

SKIOLD A/S · Tel: +45 99 89 88 87 · www.skiold.com · skiold@skiold.com

DanAvl omsætning og SPF transport Som DanAvl forhandler sikrer vi den bedst mulige kontakt mellem køber og sælger.

* Vi tilbyder transport med godkendte SPF biler * Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer * Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

BREEDERS er i år sponsor for Kongres for Svineproducenter Mød os til en snak om netop dine muligheder med DanAvl w. b r e e d e r s . d

k

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

ww

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

ni ior Da sh Genet ics per Su


Af Anders Nørgaard, Danish Crown

Statistik på Danish Crowns Ejerside H_Kalenderårsopgørelse – oversigt

A-svin i alle uger i den valgte periode med

ten. Tanken var at skabe et miljø, hvor andel-

over antal grise, afregnede kilo, og kroner

et antal, gennemsnitsvægt og afregnings-

shaverne dels kunne tilmelde dyr til slagtning,

i alt samt gennemsnitsafregningspris pr.

pris på leverandørnummer.

men endnu vigtigere finde statistikker til brug

kilo inden for hver kategori (A-svin, små

for optimeringen på egen bedrift. Hidtil havde

orner, søer, store orner, svin/søer uden

Landmandsportalen delvist opfyldt denne

restbetaling, polte, kasserede og returgri-

viser, hvordan skalaen er, og hvordan

opgave, men Ejerservice i Danish Crown

se) pr. år opdelt på leverandørnummer.

DC-marked tildeles. Samt en oversigt over

I marts 2012 gik Danish Crowns Ejerside i luf-

ønskede flere og mere fleksible muligheder til gavn for andelshaverne.

H_DC Marked – en tabel, der

de mængder, der er leveret uge for uge og •  H_Sektionsvis – giver et overblik over

et samlet antal kilo i indeværende regn-

Seneste tilføjelse er muligheden

fradrag, hvis man har en sektionsvis kon-

for gratis at kunne anvende Agrosofts

trakt. Det vil sige et overblik over, om man

skabsår.

E-kontrolprogram, der hedder WinPig, og de

ligger med 5, 10 eller 15 øre/kg. i vægtfra-

E-kontrolrapporter, der laves i dette system,

drag osv., og hvad gennemsnitsvægten er

ningsregnskabet, dvs. antal dyr leveret

arkiveres automatisk på leverandørens egen

uge for uge. Her ligger også en forklaring

til svineslagteri. Der vises en gennem-

side på Ejersiden. Man kan selvfølgelig også se

på korrektion af gennemsnitsvægt og

snitsvægt og et totalt antal. Der vises

gamle afregninger, samt se, hvem der er ens

overvægt ved udsættelse/fremrykning

automatisk for perioden 1. august til 31.

kontaktperson i Ejerservice, links til nyheder

mellem forskellige uger.

juli (et gødningsår). Slagtesvin leveret til

•  H_Gødningsregnskab – data til gød-

fra Danish Crown og meget andet.

soslagteri findes i statistikken under søer •  H_Total Leveret – viser, hvad der er

med navnet H_Totalleveret.

Hvad viser statistikken?

totalt leveret på et hovednummer for en

Når du er logget ind, skal du vælge, hvilken

valgt periode. Der er antal pr. kategori

periode og hvilket hovednummer eller leve-

(A-svin, små orner, polte osv.), samt

lidt nyere statistikker, hvor antallet af

randørnummer, der ønskes statistik på. Alle

udvalgte data og fradrag, eksempelvis

bemærkninger og de 10 mest hyppige

statistikker, der starter med H, viser data på

vægt og kød. Her er også mulighed for at

bemærkninger på et leverandørnummer

hovednummerniveau. Statistikker som begyn-

se, hvordan so- og galtgrise har bidraget

kan ses. Den har stor værdi for dyrlægen

der med L viser data fra det enkelte leveran-

til den endelig afregningspris (delt op på

og hans arbejde med at udrede eventuelle

dørnummer.

leverandørnummer). Nederst vises for

sygdomsproblemer.

•  L _Bemærkning – Det er en af de

•  H_Afregningspris – viser alle fradrag i øre/kg og i sidste kolonne den opnåede afregningspris uge for uge. Har leverandøren flere leverandørnumre samlet under

Afregningspris sammenlignet med samme kontrakttype

et hovednummer, vises først gennemsnittet for ugen på hovednummer og derefter

9,62

på de enkelte leverandørnumre.

9,60

L _Afregningspris – viser stort set det samme som ovenstående, men kun det valgte leverandørnummer. Der er suppleret med en sammenligning af den opnåede afregningspris med DC gennemsnit

Pris/kg

9,58 9,56 9,54 9,52 9,50

(både grafisk og i tabelform) og gennem-

9,48

snit for de 10 % bedste. Der sammenlignes

9,46

med producenter med samme kontrakt (dvs. UK-producent sammenlignes med

[25.2015]

[26.2015]

[27.2015]

Uge Pris/kg

DC Pris/kg

gennemsnit af alle UK-producenter i DC). Potentiale for forbedring? Sammenlign afregningspriser med andre producenter. 20

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015


SÅDAN KOMMER DU I GANG

OK

Alle andelshavere har mulighed for at få en adgang til Ejersiden, og de fleste har siden 2012 fået tilsendt et login. Hvis ikke loginmuligheden er taget i brug, kan koden fornyes ved at klikke på ”Glemt kodeord” i Login boksen på www.danishcrown.dk/ejer. Herefter indtastes ”Brugernavn” (SE-nr. med et stort ”L” foran) samt e-mailadresse. Hvis det ikke virker, så kontakt DC Ejerservice på 89 19 19 20.

•  L _Fordeling på vægtgrupper – viser

H_Total leveret, H_DC Marked, L_

dyrlægen handle herudfra. Der er også

grafisk, hvordan fordelingen af grisene

lagt en værdi på bemærkningen, dels for

Afregningspris, L_Bemærkninger og

fra et leverandørnummer har været i den

landmanden og dels for slagteriet som

L_ Læssebidragsopgørelse.

valgte periode. For det første kan man

følge af kassation eller beskadigelse af del-

se, hvor mange procent, der er leveret i

stykker.

Indholdet er det samme som beskrevet ovenfor ved svin.

basisvægten eller under- og overvægtige. Der er også en graf, hvor antallet af grise

Statistik søer

Finansiering

i hvert vægtinterval er tegnet op. Og man

På lige fod med svin er der nogle udvalgte

Kontoudtog – viser antal af grise på kon-

kan nemt se, hvor stor en spredning, der

statistikker, der kan anvendes i driften.

trakt, hovedstol og forfaldsdato. Og der vises

har været på leverancerne, og om man

Det drejer sig om H_Afregningspris,

også a conto udbetalinger. ●

burde være mere opmærksom på, hvad der leveres til slagt. •  L _Grafisk oversigt – her er der et par grafer, der synliggør, hvordan det står til med kødprocenten. Hvordan ligger so- og galtgrisene? Hvordan ligger kødprocenten

Antal svin i kødpct. interval

og i gennemsnit for et leverandørnummer? Og nederst er der en graf, der viser

250

gennemsnitsvægten af so- og galtgrise uge

250 200

for uge.

0

følge, hvornår tidsregistreringen er fortaget.

0

0

2

2

1

11

24 24

56 56

86

132

203

153

156 156

96 96

86

54

0

0

2

2

1

11

12

54

Kødprocent

12

-

50 0

Crowns gennemsnit. Derudover kan man

132

100 50

65

samt en sammenligning med Danish

203 153

-

læssetiden i minutter og kroner pr. gris,

150 100

65

der man en grafik og en tabel, der viser

Antal Antal

•  L _Læssebidragsopgørelse – her fin-

200 150

-5 0 50 51 51 -5 -5 1, 1, 9 9 52 52 -5 -5 2, 2, 9 9 53 53 -5 -5 3, 3, 9 9 54 54 -5 -5 4, 4, 9 9 55 55 -5 -5 5, 5, 9 9 56 56 -5 -5 6, 6, 57 957 9 -5 -5 7, 7, 9 9 58 58 -5 -5 8, 8, 9 9 59 59 -5 -5 9, 9, 9 9 60 60 -6 -6 0, 0, 9 9 61 61 -6 -6 1, 1, 9 9 62 62 -6 -6 2, 2, 9 9 63 63 -6 -6 3, 3, 9 9 64 64 -6 -6 4, 4, 9 9

ved stigende vægt for galt, so- og hangrise

Kødprocent

kendelsesprocenten, og om det skyldes over- eller undervægt, at de ikke er blevet godkendt. Heraf kan man udlede, om det kan være kødprocenten, der er skyld i, at hovedparten af grisene f.eks. ikke godkendes til UK-tillæg. •

L _Værditab – denne statistik udpeger, hvor der kunne være et sundhedsmæssigt problem i besætningen. De mest forekom-

64 66 62 64 60 62 58 60 56 58

-5 9 59 60 ,9 60 ,9 -6 -6 62 1,962 1,9 -6 -6 3 3 64 ,964 ,9 -6 -6 5 5 66 ,966 ,9 -6 -6 7, 7 68 968 ,9 -6 -6 9 9 70 ,970 ,9 -7 -7 1, 1 72 972 ,9 -7 -7 3 3 74 ,974 ,9 -7 -7 5 5 76 ,976 ,9 -7 -7 7, 7 78 978 ,9 -7 -7 9 9 80 ,980 ,9 -8 -8 1 1 82 ,982 ,9 -8 -8 3 3 84 ,984 ,9 -8 -8 5, 5 86 986 ,9 -8 -8 7 7 88 ,988 ,9 -8 -8 9 9 90 ,90 ,9 -9 -9 92 1,92 1,9 -9 -9 94 3,94 3,9 -9 -9 96 5,96 5,9 -9 -9 98 7,98 7,9 10 99,10 99, 0 90 9 -1 -1 09 09 ,9 ,9

f.eks. en UK-produktion, kan man se god-

Kødpct. for so/galt/hangrise samt total 66 Kødprocent Kødprocent

•  L _Specialproduktion – har man

56

Slagtevægt

Gns. kødpct. sogrise

Gns. kødpct. galtgrise Gns. kødpct. hangrise Slagtevægt

Gns. kødpct. total

Gns. kødpct. sogrise

Gns. kødpct. galtgrise

Gns. kødpct. total

Gns. kødpct. hangrise

mende bemærkninger er listet op, og uge for uge kan den enkelte leverandør se,

Hvordan står det til med kødprocenten? Grafisk oversigt er en af mulighederne i statistikmodulet.

hvilke bemærkninger, der er på grisene

Vil du sammenligne egen kødprocent med den gennemsnitlige kødprocent for alle andelshavere,

leveret til slagtning, og i samarbejde med

skal du kontakte ejerservice. SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

21


Ny DanAvl-strategi - fokus på sikring af dansk svineproduktions konkurrenceevne Af Klaus Jørgensen, Markedsdirektør, DanAvl, Videncenter for Svineproduktion

DanAvl har igennem nogen tid arbejdet på en ny strategi med det

DanAvls ansvar er både at sikre, at afgiftsprovenuet optimeres til

mål at udvikle DanAvl til en af verdens top tre avlsprogrammer.

fordel for dansk svineproduktion, men også at leverandører og sælgende

Udgangspunktet i arbejdet er baseret på en fasttømret præmis.

parter har en fortjeneste på en handel. Vi retter fokus på en mere mar-

DanAvl skal også i fremtiden være funderet i, at vi skal bidrage til

kedsorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i, hvor vores kunder

sikring af dansk svineproduktions konkurrenceevne. Dette vil sige, at

er. Vi ved, vi har den bedste genetik, og det skal vi fastholde i fremtiden

intet i det videre arbejde vil gå på kompromis med denne præmis – se

gennem vores fremragende forsknings-, udviklings- og driftsarbejde.

figur 1.

Men et sted, vi ved, vi kan gøre det bedre er før, under og efter salget på

I det hidtidige arbejde har vi arbejdet med, hvor er vi i dag, og vi

eksportmarkederne, herunder i forhold til rådgivning og service – en

har set på uhensigtsmæssigheder igennem værdikæden - fra udvikling,

stigende eksport, der bringer øget værdi retur til danske producenter i

henover markedsføring og salg til service og support. Vi er nået frem

form af øget indtjening på genafgifterne.

til en erkendelse af, at der er behov for en optimering, der i fremtiden

Arbejdet med strategien fortsætter ind i efteråret, og det vil i sidste

sikrer en indtjening hos alle i værdikæden – men det kræver en inve-

ende medføre ændringer i DanAvl-strukturen som vi kender den i dag.

stering i fremtiden.

DanAvl vil løbende orientere om dette. ●

Sidst i august deltog markedsdirektør Klaus Jørgensen på Danske Svineproducenters bankseminar i Fredericia, hvor han fortalte om visionerne for fremtiden. Målet er at nå en omsætning på cirka seks milliarder kroner i løbet af de næste fem-seks år, hvilket er mere end dobbelt så høj en omsætning som i dag. Hvis målet lykkedes, vil afgiftsprovenuet på genafgifterne overstige en halv milliard kroner, som kan komme de danske svineproducenter til gode. Klaus Jørgensen ses her til venstre i billeder under et besøg på Avlscenter Rønshauge.

22

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015


Figur 1: Præmissen for DanAvls udvikling

Landbrug Svineproduktion - Give

Sag 10026 Højgård har et samlet areal på 122,9 ha, hvoraf 89 ha er agerjord. På Højgård har der været en smågriseproduktion som er UK – godkendt. Ejendommene er beliggende umiddelbart nord for Give.

Bøndergaard & Bruun P/S ejendomsmæglere, valuarer, MDE www.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

34-15 - Danske Svineprodukcenter - 184x134.indd 1

Svineproduktion - Klovborg

Sag 9820 Svineproduktions- og planteavlsbedrift med jordtilliggende på 456 ha. Bedriften består af 6 landbrugsejendomme og arealet fordeler sig med 374 ha agerjord, 5 ha varig græs og 77 ha skov, natur, bygninger mm. Produktionsenhed med 5.500 stipladser til smågrise og 540 stipladser til polte/slagtesvin, i velfungerende anlæg med kornopbevaring og mølleri. Produktionsenhed med 2.380 stipladser til slagtesvin med fulddrænet gulv og vådfodring. Kornopbevaring og mulighed for fodring med kernemajs. Miljøgodkendelserne giver mulighed for produktion af 37.136 smågrise og 9.630 slagtesvin. Til bedriften hører 5 boliger.

Landbrugsmæglerne 18-08-2015 10:32:59 SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

23


Videncenter for Svineproduktion (VSP) SPF-sygdommes betydning

Af Martin Andersson og Bent Ib Hansen

Det er målrettet og flot arbejde hos de danske svineproducenter

Betydningen af SPF-sygdomme for produktivitet, antibiotikaforbrug,

og dyrlæger, der har ført til faldet i totalforbruget. I Danmark har vi i

sundhed og produktionsværdi er belyst ved tre separate undersøgelser.

efterhånden mange år haft fokus på antibiotikaforbruget, og forbruget

Data fra VSP’s produktionsdatabase, Vetstat, kødkontroldata og SPF-

er allerede meget lavt sammenlignet med andre lande. Derfor er det

sundhedsstatus indgik i analyserne.

flot, at vi hele tiden får reduceret forbruget yderligere, uden at det går

I sobesætninger var antal fravænnede grise pr. årsso ikke påvirket af

ud over dyrevelfærden. Herunder kan tallene for første halvår af 2013,

besætningens SPF-status. Så det må formodes, at SPF-status har min-

2014 og 2015 ses.

dre betydning for produktivitet til og med fravænning.

Seks første mdr. af året:

Total forbrug (kg) 41.378

Hos smågrise var produktiviteten påvirket negativt af især AP2/6

2015

(ondartet lungesyge) og PRRS, men også i mindre grad af MYK (almin-

2014

45.524

delig lungesyge) og AP12. AP2/6 sammen med MYK gav en dårligere

2013

45.767

foderudnyttelse, PRRS og AP2/6 gav en øget dødelighed, og tilvæksten

Reduktion 2015 vs. 2014:

9,1 pct.

var påvirket negativt af AP2/6 i samspil med AP12. I alt gav det en øget

Reduktion 2015 vs. 2013:

9,6 pct.

produktionsværdi på 6,50 kr. pr. produceret smågris, hvis besætningen var negativ for AP2/6 og MYK sammenlignet med at være positiv. Både

Kontrolkampagne om flokmedicinering

MYK og PRRS øgede antibiotikaforbruget hos smågrisene.

Den 1. september starter Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne af

For slagtesvin var der en mindre negativ påvirkning af foderudnyttelsen i besætninger positiv for AP12, og AP2/6 øgede dødeligheden.

flokbehandling af grise, og uden varsel besøger de 75 svinebesætninger rundt om i landet, og kontrollerer derudover 75 svinedyrlæger.

Besætninger positive for MYK havde et højere antibiotikaforbrug. Der

Ved besøgene i besætningerne undersøger Fødevarestyrelsen, om

var ingen signifikant forskel i produktionsværdien hos slagtesvin som

medicin er opbevaret korrekt, om dyrlægens anvisninger følges, og om

funktion af sundhedsstatus.

den anvendte antibiotika registreres korrekt. Med hensyn til registre-

På slagteriet fik besætninger der var positive for AP2/6 og AP12

ring siger reglerne, at den besætningsansvarlige ved enhver behandling

flest sygdomsbemærkninger og lungebemærkninger sammenlignet med

skal registrere:

besætninger der var negative for AP2/6. Besætninger der var negative

1. Dato for behandlingens indledning og afslutning

for MYK og AP12 havde en højere forekomst af sygdoms- og lungebe-

2. Hvilke og hvor mange grise, der er behandlet, med angivelse af

mærkninger sammenlignet med positive besætninger, hvilket var meget

anslået vægt og sti- eller staldnummer

overraskende, og årsagen kendes ikke. Besætninger positive for PRRS

3. Årsag til behandlingen (hvilken sygdom)

fik flere lungebemærkninger.

4. Hvilket antibiotikum samt dosering af antibiotikummet, og hvor-

Danmark er fortsat fri for PED

Ved kontrol af dyrlægerne vil fokus bl.a. være på, om dyrlægen har over-

Fødevarestyrelsen iværksatte i sidste kvartal af 2014 serologiske under-

holdt gældende regler for ordinationsperioden, og om der er lavet hand-

søgelser for at undersøge den danske svineproduktion for sygdommen

lingsplaner for at nedbringe forbruget af antibiotika til flokbehandling.

PED. Undersøgelsen blev gennemført på søer sendt til slagtning i

Er medicinen ordineret til behandling af enten mave-/tarmlidelser eller

Danmark eller i udlandet. I alt blev 1.950 blodprøver fra søer, der stam-

luftvejslidelser kontrolleres det, om dyrlægen har udtaget og indsendt

mede fra 1.350 sobesætninger, undersøgt. Alle prøver var negative. Det

materiale til laboratorieundersøgelse, inden behandlingen startes.

dan det er indgivet (vand eller foder).

oplyser Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside. VSP fortsætter overvågningen af PED med undersøgelse af 330 slagtesøer per måned i 2015. PED giver diarré og opkast samt giver øget dødelighed og rammer især pattegrise og nyligt fravænnede smågrise. Praktiserende

PattegriseLIV Første runde af PattegriseLIV har været godt i gang siden april 2015, og nu starter VSP op med 2. runde, hvor 15 nye besætninger skal hæve overlevelsen hos pattegrisene i farestalden.

dyrlæger kan få undersøgt for PED ved indsendelse af prøvemate-

VSP har holdt kick-off møde for de 15 nye besætninger, der skal være

riale til Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup eller til DTU

med i PattegriseLIV. De er nu klar til at tage kampen op og gøre en eks-

Veterinærinstituttet.

tra indsats for at øge pattegriseoverlevelsen ude i deres stalde Første runde af projektet er endnu ikke afsluttet, men det er tydeligt

Antibiotikaforbruget falder

at se, at engagerede medarbejdere er afgørende for at få succes med

Tallene for første halvår af 2015 viser, at forbruget af antibiotika i dansk

at øge overlevelsen blandt pattegrise. De besætninger, der flytter sig i

svineproduktion fortsat falder.

projektet, har enormt engagerede medarbejdere. De har virkelig lyst

I løbet af årets første seks måneder er der brugt 41.378 kg antibioti-

24

til at forandre noget. Alle skal være enige om, hvad der skal gøres, at

ka. Det er et fald på 4.146 kg sammenlignet med de første seks måneder

det skal gøres hver dag, og at det er alle ugens dage, 365 dage om året.

i 2014, altså et fald på 9,1 pct. Ser vi på tallene for 2013, så er forbruget

Engagerede medarbejdere gør det dog ikke alene. Rent fagligt er der

reduceret med 4.389 kg. Et fald på 9,6 pct.

taget fat i de daglige rutiner som splitmalkning, ammesøer, pattegri-

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015


senes nærmiljø og fodring i farestalden. Og obduktionskurserne er en

gen i 2015 (33 mio. kr.) overføres til moderniseringsordningen for kvæg

øjenåbner for medarbejderne!

mod, at der til gengæld afsættes ekstra 33 mio. kr. til moderniseringsordningen for slagtesvin i 2016, således at denne pulje bliver på 159

Landdistriktsprogram 2014-2020

mio. kr. Forudsætning for denne aftale, er at den nye fødevareminister

Går du med byggeplaner i 2016, skal du være opmærksom på, at land-

tilslutter sig den forslåede løsning.

distriktsprogram 2016 prioriterer en ”moderniseringsordning”, som underbygger modernisering og udbygning af nye slagtesvinestalde for

Se mere i uddybet notat på SEGES Videncenter for Svineproduktions hjemmeside.

på den måde at styrke bedriftens levedygtighed. Vedlagte er pt. bedste bud for, hvordan tilskudsordningen bliver i 2016. Se tabel 1. Der forventes indført et tilskudssystem baseret på ”Standardom-

Kongres for Svineproducenter 20. og 21. oktober Årets svinekongres løber af stablen den 20. og 21. oktober i Herning

kostning” for både farestaldsordningen samt for modernisering af slag-

Kongrescenter. Programmet ligger nu fast, og der er igen i år masser af

tesvinestalde. I dette system fordeles tilskud i henhold til en forud defi-

spændende foredrag inden for forskellige faglige områder.

neret standardomkostning. Det reducerer den administrative byrde for

Tirsdag formiddag den 20. oktober indledes årsmødet, hvor direktør

både ansøger og myndighed, idet der før ansøgning ikke skal indhentes

i SEGES Videncenter for Svineproduktion Claus Fertin og formand for

to tilbud på ansøgningstidspunktet. Derudover bortfalder myndighe-

Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, Erik Larsen aflægger beret-

dens fulde bilagskontrol. I stedet skal kontrolleres, at der er bygget som

ning. Efter beretningen åbnes debatten.

ansøgt. Bemærk, at det kræver godkendt finansieringsplan for overhovedet at opnå tilsagn om støtte. Ernst & Young P/S har på vegne af NaturErhvervstyrelsen og i samarbejde med SEGES Videncenter for Svineproduktion udarbejdet grundlag for standardpriser – jf. tabel. Grundlaget er valideret af IFRO. Se tabel 2. For puljen ”Miljøteknologi svinestalde” (forventes målrettet so- og smågrisestalde), er der pt. ikke udredt et grundlag for ”standardom-

Tirsdag eftermiddag bliver selve kongressen skudt i gang og fortsætter onsdag den 21. oktober. Programmet har i år 70 sessioner og 100 foredragsholdere, og du kan vælge mellem foredrag, debatter og workshops. Vælg de foredrag, der passer netop dine interesser, og tilmeld dig i god tid - pladserne på foredragene fordeles efter først til mølle princippet. Se mere på www.VSP.LF.DK Brug også lejligheden til at mødes med din ERFA-gruppe under kon-

kostning”. Vi vil arbejde for en ”Fastprisordning”, som den er kendt fra

gresmiddagen, eller forkæl dine medarbejdere med en hyggelig aften,

2015-runden. Her skal heller ikke indhentes to tilbud på ansøgnings-

hvor Mick Øgendahl optræder.

tidspunktet, men der er fortsat fuld bilagskontrol som dokumentation for, at investeringsomkostningen mindst er på niveau med ansøgnings-

Det er muligt at reservere bord i kongresinformationen eller senest den 19. oktober at sende en mail til dkco@seges.dk.

grundlag.

Produktionsøkonomipjecen er klar Ikke forbrugte midler i farestaldsordning 2015

Hvert år udgives en produktionsøkonomipjece, hvor økonomien i svi-

I landdistriktsprogrammet for 2015 var der afsat 50 mio. kr. til løs-

neproduktionen bliver beskrevet. Der er en række cases og temaer, hvor

gående diegivende søer. Imidlertid er der kun ansøgt for 17 mio. kr.

økonomi og muligheder bliver gennemanalyseret. Pjecen kan læses eller

På det grundlag har L&F Kvæg og L&F Svin i enighed indstillet til

downloades fra VSP’s hjemmeside www.VSP.LF.dk ●

NaturErhvervstyrelsen om, at uudnyttede midler fra farestaldsordnin-

Tabel 1. Prioriteret fordeling af landdistriktsmidler inden for miljøteknologiområdet (2016) Miljøteknologi generelt (mio. kr.)

2016

Svin (2016)*

Kvæg (2016)*

Modernisering af Slagtesvin- og Kvægstalde - Intern relativ omfordeling fra 2015/2016-puljen

252

126

126

Miljøteknologi i svine- og kvægstalde

90

20

45

- Farstaldsordning svin (forventet prioritering)

25

Økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin

15

30

15

* Hvis ikke andet prioriteres, kan forventes en ligelig fordeling mellem kvæg og svin. Endelig fordeling og prioritering mellem svine- og kvægområdet fortages af Miljø- og Fødevareministeren.

Tabel 2. Forventet standardomkostning for modernisering at slagtesvinestalde i 20161: Projekttype

Standardomkostning

Tilskud → op til2

4.300 kr./stiplads

20 % = 860 kr.

2. Tilbygning til eksisterende slagtesvinelokalitet

3.700 kr./stiplads

20 % = 740 kr.

3. Totalrenovering af eksisterende gulv/inventar i stald

1.600 kr./stiplads

Op til 40 %

1. Barmarksprojekt (”nybyg”)

Ansøgningsgrundlag: Antal stilpladser = m2 netto stiareal/(0,65 m2×1,05). (1,05 udtrykker øget antal stiplads indrettet til sygesti) 2 Forventet opnåeligt tilskud/stiplads (tilskud i denne størrelse svarer relativt til 15-17 kr./gris i 25 år (ved rente 6 %). 1

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

25


HAR DU CHECKET OM DIT SMÅGRISEFODER INDEHOLDER HAMLET PROTEIN? Mere end 20 års produktionsresultater taler for sig selv. Se mere på www.hamletprotein.dk

Din App til afhentning af døde dyr

PigUp & Ko

HURTIGT OVERBLIK NEM BESTILLING SIKKER AFHENTNING www.SecAnim.dk SecAnim@Daka.dk

Member of

Download App’en nu på Daka SecAnim | MED SIKKERHED DET SIKRE VALG Annonce_PigUp & Ko_new_JEF.indd 1

02-06-2015 09:20:31


I disse tider er der mange landmænd, der

Ovenstående har vi forsøgt

overvejer og spørger os, hvorvidt der er

beskrevet i nedenstående gra-

mulighed for at fortsætte som selvstændig

fiske model. Her er det min

landmand, eller hvorvidt tiden er kommet til

opfordring, at den enkel-

at afvikle bedriften.

te landmand tager

Det er et spørgsmål, der rummer mange

stilling til, hvorle-

facetter, som f.eks. driftsøkonomi, samlet

des han og hans

belåningsprofil, familieretlige forhold, bopæl

bedrift er placeret.

osv.

Resultatet bliver

I STORM Advokatfirma, hvor vi har en

Kan det betale sig at kæmpe videre?

en placering som

højt specialiseret landbrugsretsafdeling,

henholdsvis

arbejder vi hver dag med at give landmænd et

”grøn, gul og rød”.

korrekt objektivt beslutningsgrundlag til at

Først, når land-

træffe den store beslutning om, hvorvidt det

manden er klar-

reelt er muligt at blive på ejendommen, eller

lagt på baggrund

hvorvidt der skal ske en afvikling heraf.

af disse relativt

I vores vurdering indgår mange elementer.

objektive forhold,

Jeg vil her blot nævne tre fokusområder, nem-

kan valg af tiltag fore-

lig: Likviditeten, driften og motivationen.

tages.

Afhængigt af, hvorledes disse tre faktorer

Vi skal så at sige have

konstateres at være, er det muligt at definere

konstateret problemet og

de løsningsmuligheder, der er for den enkelte

dets omfang, forinden en

landmand. Fælles for de løsninger, vi arbejder

løsningsmodel vælges.

Af advokat Rune Hyllested, STORM Advokatfirma

med er, at landmanden så at sige skal ”tilbage på sporet”. Dette er særligt relevant for de

Muligheder

landmænd, der oplever manglende likviditet,

Det er afgø-

dårlig drift og motivationsfravær. Det er vores

rende, at

erfaring, at disse landmænd befinder sig et

man som

sted, hvor det hverken ud fra en driftsmæssig

landmand reagerer, når det konstateres, at

ikke mulig her, men du er altid velkommen til

eller en menneskelig synsvinkel er muligt at

likviditet, drift og motivation er vigende. Alt

at ringe til mig.

befinde sig i en længere periode. Her er det

for mange hårdtarbejdende landmænd søger

afgørende for landmanden at komme ”tilbage

ikke rådgivning i tide. Jo tidligere der søges

Bliv for bordenden. Det er din ejendom, og det

på sporet”, uanset hvorvidt dette vil ske i form

rådgivning, desto flere tiltag vil der typisk

er dit liv. Det er derfor også dig, der skal være

af at blive på ejendommen eller en afvikling.

kunne foretages for at komme ”tilbage på

en aktiv del af at komme ”tilbage på sporet”.

Det er ligeledes vigtigt at være realistisk i sin

sporet”. Der er en række muligheder, uanset

Denne indflydelse mistes, hvis ikke der søges

forventning til de muligheder, der er i en given

hvorledes landmandens konkrete situation

rådgivning i tide, og hvis ikke der optages en

situation.

konstateres at være. En gennemgang heraf er

dialog med kreditorerne. ●

Et enkelt meget afgørende råd vil jeg give:

Trængte bedrifter tilbage på sporet Model #1: Bliv på ejendommen Symptomer

Symptomer

Symptomer

• Positiv likviditet • Positiv drift • Motivation

• Usikker likviditet • Vigende drift • Motivationstab

• Manglende likviditet • Dårlig drift • Motivationsfravær

1. Nedsættelse af bidragssats, rentenedsættelse, afdragspause 2. Akkordering af gæld 3. Rekonstruktion

Timeout

Muligheder

Muligheder

Muligheder

• Opkøb • Generationsskifte • Udvikling af ejendom • Familieretlige muligheder

• Turnaround • Nye aftaler om finansering • Motivationsfremmende tiltag • Familieretlig sikring

• Akut hjælp • Situationsanalyse • Bliv ved bordenden

Tilbage på sporet!

1. Tvangsauktion 2. Konkurs 3. Frivilligt salg med forudgående aftale med kreditorerne Model #2: Afvikling af bedriften

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2015

27


NutriFair

fagmessen for svineproducenter

20.-21. januar 2016 Messe C, Fredericia

Afsender: Danske Svineproducenter 路 Karetmagervej 9 路 7000 Fredericia 路 Blad nr. 46108

NutriFair

2016

nutrifair.dk


Svineproducenten