
1 minute read
Flere grønne tiltag
Ud over at arbejde med ambitiøse målsætninger om en emissionsfri færgedrift arbejder Scandlines også på andre områder med at gøre forretningen mere bæredygtig. Således bliver der løbende sat tiltag i gang, der for eksempel skal mindske madspild, øge trivslen på arbejdspladsen, tilbyde vores BorderShop-kunder nem opladning af el-biler og øge naturarealer til fremme af biodiversitet ved havnen i Puttgarden. Nedenfor er der to eksempler på grønne tiltag.

Advertisement
Mindre madspild
Mindre madspild opnår vi blandt andet ved at portionsanrette, ved at sætte mindre mængder mad på en buffet ad gangen og ved at have lidt mindre udbud at vælge imellem. Vi gør brug af de samme principper i vores messer og kantiner som i vores restauranter ombord.

Grøn havn i Puttgarden
I havnen i Puttgarden arbejder vi på at blive mere bæredygtige og frigive områder til vegetation for at skabe større biodiversitet. Et græsareal på 1 hektar er omdannet til en farverig blomstereng. Mere end 40 redepladser til flagermus og mursejlere er etableret. Og der er bygget insekthoteller.