
1 minute read
Scandlines’ grønne agenda
Kurs mod emissionsfri færgedrift
Scandlines er pioner inden for grøn færgedrift. Siden 2011 har Scandlines arbejdet med en grøn virksomhedsstrategi, der inkluderer målet om emissionsfrie færger. Vi forpligtede os i 2022 til at realisere vores zero direct emission-vision for hele virksomheden i 2040. Vores Rødby-Puttgarden-rute skal være fri for direkte emissioner allerede i 2030. Den første emissionsfrie færge tages i brug i 2024.
Advertisement
Omstillingen af vores færger til hybridteknologi i årene 2013-2016 var det første skridt i retning af emissionsfri færgedrift. Scandlines’ hybridsystem kombinerer traditionel dieseldrift med elektrisk batteridrift, og vi kunne som verdens første rederi lagre store mængder af overskydende energi i batterier ombord. Hybridsystemet optimerer driften af skibsmotorerne, så brændstoffet udnyttes bedst muligt.
I dag er seks ud af Scandlines’ syv færger hybridfærger, og dermed ejer og driver Scandlines verdens største hybridflåde.
Scandlines har ligeledes to af verdens største hybridfærger, M/F Berlin og M/F Copenhagen, der sejler på ruten Gedser-Rostock. De to færger blev i 2020 og 2022 udstyret med et rotorsejl, der yderligere reducerer CO₂-udledningen på ruten.
Rederiet har gennem en årrække samarbejdet med den tyske miljøorganisation NABU (Naturschutzbund Deutschland e.V.). Arbejdet resulterer i en løbende udvikling af rederiets grønne initiativer. NABU har blandt andet rådgivet Scandlines i forbindelse med omstillingen fra traditionel dieseldrift til hybriddrift.
Scandlines arbejder også med at reducere den negative påvirkning af miljøet på andre områder og inddrager 5 af FN’s verdensmål i arbejdet for en bæredygtig fremtid.

Scandlines er med i det offentlig-private partnerskab Green Ship of the Future for innovation og demonstration af teknologier og metoder, der skal gøre skibsfart mere miljøvenlig.