Vurder sværhedsgraden af CRSwNP

VURDER SVÆRHEDSGRADEN AF CRS w NP CRS w NP

CRSwNP, kronisk rhinosinuitis med næsepolypper

BILATERAL ENDOSCOPIC NASAL POLYP SCORE (NPS)2

NPS: SPECIALLÆGEVURDERING AF SVÆRHEDSGRADEN AF NÆSEPOLYPPER1,2

NPS er et værktøj til at vurdere størrelse og sværhedsgrad af næsepolypperne baseret på en nasal endoskopi2 .

Hvert næsebor bliver scoret ud fra en skala fra 0-4 . Den samlede score er summen af pointene fra begge næsebor2 .

Speciallægen vurderer størrelsen på polypperne ved at anvende NPS scoringssystemet2 .

“Definitionen på NPS er den, som Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital er blevet enige om at bruge, da der findes flere forskellige for området.”

Overlæge Kasper Aanæs, Rigshospitalet

Den totale NPS er summen af pointene fra begge næsebor2

Polypper ses alene i meatus medius, men når ikke til kanten af denne. Stilken sidder i meatus medius eller ethmoidal celler vurderet ved nasal endoskopi.

Polypper udfylder meatus medius og når til kanten af denne. Stilken sidder i meatus, medius ethmoidal celler eller sinus maxillaris.

Polypper sidder udenfor meatus medius (horisontalt og / eller vertikalt).

Såfremt der er reduceret i conchae media størrelse, eller conchae media er fjernet, tages udgangspunkt i conchae medias normale position. Polypper går ned til bunden af næsehulen.

Ingen polypper vurderet ved nasal endoskopi.

udarbejdet af Sanofi.

SINO-NASAL OUTCOME TEST (SNOT-22)2

SNOT-22: PATIENTRAPPORTERET LIVSKVALITET BASERET PÅ SYMPTOMBYRDEN1,2

SNOT-22 er et anerkendt, livskvalitetsrelateret spørgeskema, der anvendes til at vurdere sværhedsgraden af kronisk rhinosinuitis

SNOT-22 indeholder 22 spørgsmål . Svarene graderes mellem nul og fem, og scoren adderes med et maksimumpoint på 110 . Patienten har mulighed for at afkrydse de vigtigste symptomer, som påvirker helbredet 2 .

På denne globale 110-punkts skala er en ændring i score på 8,9 den mindste ændring, der anses for at være klinisk relevant, svarende til den validerede minimale klinisk relevante forskel defineret af udvikleren2 .

Høj score

HVORDAN SNOT-22 BLIVER SCORET

Patienten vurderer symptomerne, sådan som de har været i de seneste to uger . Patienterne bliver derefter bedt om at udpege de 5 vigtigste emner, som påvirker deres helbred1

Ikke noget problem

problem Et moderat problem Et svært problem

Det værst tænkelige problem

SNOT-22 spørgeskemaet indeholder 22 spørgsmål målrettet patientens sygdomsrelaterede symptomer i sino-nasal og aurikular funktion, søvnkvalitet, psykisk indvirkning og produktivitet.

SNOT-22 spørgeskema oversat til dansk3

Figur er gengivet af Sanofi på baggrund af tabel 2.

indikerer en høj sværhedsgrad af CRSwNP2

STICKS IDENTIFICATION TEST 161

SNIFFIN’ STICKS IDENTIFICATION TEST 16. LÆGEFAGLIG VURDERING AF PATIENTENS LUGTESANS1

Sniffin’ sticks testen anvendes til at vurdere patientens evne til at kunne lugte hverdagslugte . Patienten udsættes for 16 forskellige hverdagslugte som vil give en indikator for, hvor god lugtesansen er .

SNOT-22 /

SNIFFIN’ STICKS TEST

STANDARD TESTS FOR ASTHMA, ALLERGIC RHINITIS AND CHRONIC RHINOSINUITIS (STARR-15)1

STARR-15: SPECIALLÆGEFAGLIG VURDERING AF SYMPTOMERNE I ØVRE OG NEDRE LUFTVEJE1

STAR-15 er et spørgeskema, som omfatter symptomer i både øvre og nedre luftveje Spørgeskemaet indeholder 15 punkter med tre underliggende områder:

• Allergisk rhinitis

• CRS

• Astma

og vurdere symptomerne i løbet af de sidste 12 uger

Table 3. STARR-15 spørgeskema.

Figur er gengivet af Sanofi på baggrund af ref. 1.

LUND-MACKAY COMPUTED TOMOGRAPHY (LMK-CT)2,3

LMK-CT: LÆGEFAGLIG VURDERING AF BIHULE SLØRING1,2

Lund-Mackay (LMK) systemet vurderer sløring af bihulerne, som er et udtryk for obstruktion på CT-scanninger ved hjælp af følgende karaktersystem:

• 0 = normal, 1 = delvis sløring, 2 = total sløring . Disse punkter påføres derefter den maksillære, anterior ethmoid, posterior ethmoid, sphenoid og frontal sinus på hver side

• Det ostiumeatale kompleks (OC) klassificeres separat som 0 = ikke okkluderet eller 2 = okkluderet, hvilket giver en maksimal score på 12 per side .

LMK-CT er en sammensat score, fra 0 til 12 i hver side, og maximum 24 for begge sider. Høj score indikerer en sværere sygdomsgrad

HVORDAN LMK-CT BLIVER SCORET 1

Lægen evaluerer patientens bihulesystem via CT-scanning.

2

Copyright: © 2016 Jaksha AF et al

Lægen vurderer sløringen ved LMK-CT 2,3 . Den samlede LMK-CT score er summen af scoren fra højre og venstre bihule.

Bihulesystem Højre Venstre Total score

Maxillary Anterior ethmoidal

Posterior ethmoidal

Sphenoidal

Frontal Ostiumeatal complex

Total score

Tabellen

LMK-CT scoring system

For alle bihulesystemer, undtagen det ostiumeatale kompleks: 0 = normal; 1 = delvis uigennemsigtighed; 2 = total sløring. For det ostiumeatale kompleks: 0 = ikke okkluderet; 2 = okkluderet.

VISUAL ANALOGUE SCALE (VAS)1

VAS: PATIENTVURDERING AF HVOR GENERENDE DERES SYMPTOMER ER 1

Sygdommens byrde kan opdeles i MILD, MODERAT og SVÆR grad og er baseret på den samlede sværhedsgrad på visuel analog skala (VAS) score (0-10 cm):

VAS Score Symptomer

0-3 Milde Symptomer

>3-7 Moderate Symptomer

>7-10 Svære Symptomer

For at vurdere den samlede sværhedsgrad bedes patienten svare på et defineret spørgsmålet fra VAS: Hvor svære er dine symptomer på rhinosinuitis?

Høj score på VAS er et udtryk for en høj symptomgrad af patientens sygdom

Tabellen er udarbejdet af Sanofi på baggrund af ref. 1.

DANSKE KRITERIER FOR OPSTART AF

BIOLOGISK BEHANDLING TIL CRSWNP 1

MEDICINRÅDETS OPSTARTS-, MONITORERINGS-

OG STOPKRITERIER FOR BIOLOGISKE LÆGEMIDLER TIL SVÆR KRONISK RHINOSINUITIS MED NÆSEPOLYPPER

Kriterier for opstart, monitorering og seponering er udarbejdet af fagudvalget vedr . inflammatoriske lidelser i næse og bihuler . Formålet med opstarts- og seponeringskriterierne er at sikre en kontrolleret og ensartet national anvendelse

Ift . opstartskriterierne har fagudvalget taget udgangspunkt I European Position Paper on Rhinosinusitis and Nasal Polyps 2020 (EPOS2020)2 .

OPSTARTSKRITERIER FOR BEHANDLING MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

Patienterne skal have:

• bilaterale polypper i næse og bihuler .

• gennemgået mindst én FESS-operation herfor (eller ikke kunne tåle dette) indenfor de seneste tre år .

• tegn på, at patientens sygdom involverer type 2-inflammation3 .

• modtaget optimal lokalbehandling i minimum tre måneder før opstart af biologisk behandling, forstået som nasal steroid to gange dagligt (medmindre dette er kontraindiceret) forudgået af næseskylning og uden tilstrækkelig effekt .

Ovenstående kriterier skal alle være opfyldt.

Desuden skal patienterne opfylde 3 af nedenstående 5 kriterier:

• Behov for systemisk kortikosteroidbehandling (mindst 2 behandlinger pr . år eller lavdosis behandling i over 3 måneder, eller at systemisk kortikosteroidbehandling er kontraindiceret) .

• Væsentligt forringet livskvalitet (SNOT-22 score ≥ 50) .

• Væsentligt forringet lugtesans (fagudvalget anbefaler, at der benyttes Sniffin’ Sticks-Evaluation Identification Test 16, hvor væsentligt forringet lugtesans er defineret som en score på 0-8 ud af en maksimal score på 16) .

• Nasal polyp score på minimum 2 i hver side (minimum en samlet score på 5) .

• Diagnosticeret med astma (som kræver inhalationssteroid) .

1 . https://medicinraadet .dk/media/dihp0h1d/medicinrådets-opstarts-monitoreringsog-stopkriterier-for-biologiske-lægemidler-til-svær-crswnp pdf

2 https://medicinraadet dk/anbefalinger-og-vejledninger/behandlingsvejledninger/ kronisk-rhinosinuitis-med-naesepolypper-crswnp, marts 2023

Der henvises til EPOS2020 ift hvilke test, der kan benyttes

MONITORERING OG SEPONERING AF BEHANDLING

MONITORERING OG SEPONERING AF BEHANDLING

Effekten af behandling med biologiske lægemidler skal vurderes 16, 24 og 52 uger efter opstart af behandling og derefter hver 6 . måned . Opfølgning ved 16 uger er med henblik på at sikre compliance og registrere bivirkninger, som kan føre til behandlingsophør .

Effekten af behandling med biologiske lægemidler skal vurderes 16, 24 og 52 uger efter opstart af behandling og derefter hver 6 måned

Opfølgning ved 16 uger er med henblik på at sikre compliance og registrere bivirkninger, som kan føre til behandlingsophør . Opfølgning ved 24 og 52 uger er med henblik på at evaluere effekt af behandlingen .

Opfølgning ved 24 og 52 uger er med henblik på at evaluere effekt af behandlingen .

Respons skal ses på to af nedenstående fire parametre, sammenlignet med patientens baselineværdier ved opstart af behandling:

Respons skal ses på to af nedenstående fire parametre, sammenlignet med patientens baselineværdier ved opstart af behandling:

Respons skal ses på to af nedenstående fire parametre, sammenlignet med patientens baselineværdier ved 24 uger 52 uger

≥ 1 point

≥ 2 point

SNOT-22* Min. et fald på 12 point Min. et fald på 12 point

Vurdering af lugtesans

Afhænger af værdi ved opstart af behandling. Fagudvalget vurderer, at patienten skal have opnået normal lugtesans (dvs. over 8), for at den biologiske behandling har haft effekt. Hvis lugtesansen er god inden biologisk behandling, må den ikke forringes.

Bedring af komorbiditeter Astma er den hyppigste komorbiditet. Her ønskes minimum en forbedring på 0,5 point på Asthma Control Questionnaire (ACQ).

• ikke opnår respons ved 2 ud af 4 ovenstående kriterier.

*et fald i hhv. SNOT-22 og NPS-score indikerer en forbedring af patienternes symptom- og sygdomsbyrde.

• vurderes at have brug for behandling med systemisk kortikosteroid og/eller re-operation

Fagudvalget mener, at dosisreduktion kan overvejes, hvis patienten har effekt af behandlingen ved 24 uger

Medicinrådet er opmærksomt på, at dupilumab har fået EMA-indikation til et behandlingsregime hver 2. uge, hvorfor dosisreduktion ved atforlænge behandlingsintervallet er off-label.

Patienter, som opnår vedvarende respons, kan efter 2 års behandling forsøgesseponeret.

https://medicinraadet .dk/media/dihp0h1d/medicinr å dets-opstarts-monitorerings-ogstopkriterier-for-biologiske-l æ gemidler-til-sv æ r-crswnp .pdf

Nasal polyp score

*et fald i hhv. SNOT-22 og NPS-score indikerer en forbedring af patienternes symptom- og sygdomsbyrde.

SKIFT VED MANGLENDE EFFEKT

Hvis patienten ikke har opnået respons ved 2 ud af 4 ovenstående kriterier i tabel 2 efter 24-ugers behandling, kan skift til et andet lægemiddel med en anden virkningsmekanisme overvejes . Effekten efter skift skal monitoreres jf . ovenstående beskrivelse .

Behandlingen skal seponeres, hvis patienten:

• ikke opnår respons ved 2 ud af 4 ovenstående kriterier .

• vurderes at have brug for behandling med systemisk kortikosteroid og/eller re-operation .

Fagudvalget mener, at dosisreduktion kan overvejes hos patienter der modtager en anti IL4/13, hvis patienten har effekt af behandlingen ved 24 uger Medicinrådet er opmærksomt på, at anti IL4/13 behandlingen har fået EMA-indikation til et behandlingsregime hver 2 . uge, hvorfor dosisreduktion ved at forlænge behandlingsintervallet er off-label .

Patienter, som opnår vedvarende respons, kan efter 2 års behandling forsøges seponeret.

OPSUMMERING: ET UDVALG AF KLINISKE OG PATIENT-RAPPORTEREDE VÆRKTØJER TIL AT VURDERE TEGN OG SYMPTOMER PÅ CRSWNP

• B ilateral Endoscopic Nasal Polyp Score (NPS):

Lægefaglig vurdering af størrelse og omfang af næsepolypper

• Sino-Nasal Outcome Test (SNOT-22):

Patientrapporteret livskvalitet baseret på symptombyrden

• S niffin’ Sticks Test 16:

L ægefaglig vurdering af patientens lugtesans

• Standard Test for Asthma, Allergic Rhinitis and Chronic Rhinosinuitis (STARR-15): L ægefaglig vurdering af symptomerne i øvre og nedre luftveje

• Lund-Mackay Computed Tomography (LMK-CT): Lægefaglig vurdering af bihule obstruktion

• Visual Analogue Scale (VAS): Patientvurdering af hvor belastende deres symptomer er

Download denne folder og find flere informationer om CRSwNP på: www.sanofiMed.dk