Dtl magasinet april2015

Page 18

TEST LASTBILER Tekst og foto af Finn Bjerremand

TEST MERCEDES UNIMOG

Blot en af de mange udfordringer undervejs.

TESTKØRER

FINN BJERREMAND

Tysk arbejdshest bliver high tech

FOTO: MERCEDES

Unimog’en er spækket med moderne teknologi bl.a. et unikt system til ændring af dæktrykket under kørslen

D

HORSTWALDE et mest terrængående køretøj i Mercedes familien, Unimog, er som de øvrige familiemedlemmer blevet opdateret med masser af moderne teknik og miljøvenlige Euro 6-motorer. Det er jo en kendt sag, at køretøjet er nærmest uovertruffet, når det gælder fremkommelighed og universalløsninger. Og anvendelsesmulighederne er sandelig ikke blevet færre. Køretøjet skal nok komme frem uden for fast vej eller til kørsel i vinterføre og lignende. Et stort plus til Mercedes’ dækkontrolsystemet Tirecontrol med intuitiv betjening, som kan ændre dæktrykket under kørslen. Det har stor betydning, når man kører uden for

18

DTL magasinet

fast vej. Der findes fire forudindstillinger: en til normal asfaltvej og tre med reduceret dæktryk af forskellig grad. Jeg prøvede dækkontrollen under nogle hårde ture i skovene ved Horstwalde i Tyskland. Systemet virker helt efter hensigten og klares fra instrumentbrættet, som om det bare var et lille program på en computer, hvor alt kan ses i displayet i instrumentbrættet. Centerplacering Mercedes introducerer også en mere centreret position på motorerne, som også er skråtstillede, så de kan være under førerhuset, uden at rage for meget ned mellem chassiset. Unimog er jo kendt for sine høje frigang, og den giver man ikke køb på.

Med den nye motorplacering er det også muligt at have kraftige motorkraftudtag let tilgængelige, og det har også givet nye anvendelsesmuligheder. Det er først og fremmest introduktionen af Euro 6-motorgenerationen, der har udløst de nye ændringer. Der skal simpelthen være luft nok omkring motoren for at kunne køle tilstrækkeligt. Derfor ligger motoren så at sige ikke længere ude i motorrummet men er flyttet ca. en meter bagud, så den nu ligger inde under førerhuset. Filosofien er også, at føreren har den bedste placering et stykke bag forhjulene, når der skal køres i uvejsom terræn og lignende, så man kan ikke anvende en løsning, hvor

førerhuset i stedet er frembygget – som på rigtige store lastvogne. Højeffektive motorer Hjørnestenen i Unimogs nye motorprogram er OM 934 Blue Tech 6, en 4-cylindret motor på 5,1 l slagvolumen med en topeffekt på 170 kW/ 231 hk og et højeste drejningsmoment på 900 Nm, som afleveres allerede mellem 1200 o/m og som følger op til 1600 o/m. Den fleksible motor giver en maksimumhastighed på ca. 90 km/t. I lighed med de øvrige motorer i Mercedes familien, lever den nye Unimog motor også op til de typiske krav, så som lavt brændstofforbrug, lavt udslip af emissioner, høj driftsikkerhed og lang levetid

APRIL 2015


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.