DTL Magasinet 8 2019

Page 1

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 8 | August 2019 | 21. ÅRGANG

POLITIK:

GRØNNE SKYER I HORISONTEN

VETERANRALLY:

REGNVEJR INGEN HINDRING

TESTKØRSEL:

VOLVO GENINDFØRER TURBOCOMPOUND AALBORG VOGNMANDSFORRETNING A/S:

HELLE STYRER MILJØET


INDHOLD

Grønne skyer i horisonten...............................................................................8 DTL: Velkommen til ny regering............................................................... 10 Her dyster chaufførerne i miljøvenlig kørsel......................................12 Regnvejr ingen hindring for veteranrally............................................ 14 Syersken og vognmanden........................................................................... 16

16 REGNSKAB. Læs om vognmandskonen der både er chef for sin egen systue og regnskabschef i sin mands vognmandsforretning.

Unge giver plus på bundlinjen.................................................................. 18 Rastepladstjek: Stilrent fynsk pitstop...................................................20 DTL indgår nyt samarbejde med Experian......................................... 23 12 gode råd til dine forsikringer............................................................... 24 Testkørsel: Volvo genindfører turbocompound..............................26 Få styr på kemien.............................................................................................. 29 Optimeret trailer sætter sikkerhed i højsædet................................30

18

UNGT GULD. Vognmand Bjørn Filtenborg fra Nykøbing Mors rekrutterer unge med vanskeligheder til sin forretning. Og det er givtigt både for ham og for kommunen.

Tiden går jo i retning af, at der skal ­anvendes andre brændstoffer end diesel (…) Det er jo en jungle. Vi bliver bombarderet med tilbud fra sælgere, som vil sælge det ene og det andet. Helle Holm, miljøkoordinator hos Aalborg Vognmandsforretning A/S. Side 12

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

2 | DTL magasinet | August 2019

20 PITSTOP. DTL Magasinet tager hul på en ny serie, hvor vi anmelder rastepladser. Som det første stop på vejen er vi kørt ind på Kildebjerg Syd på Den Fynske Motorvej.


LEDER

Den grønne bølge Der tales meget om klimaproblemer, men alt for lidt om løsningerne. Sådan oplevede den amerikanske miljøog klimaforkæmper Paul Hawken det længe. Og han satte sig for at lave en nøgtern analyse af, hvad der egentlig batter mest, hvis vi skal have styr på klimaet. Det blev til et omfattende og årelangt arbejde under navnet Project Drawdown. Projektet identificerer i prioriteret række­ følge de 100 vigtigste tiltag, vi kan sætte i værk for at få sat den eskalerende klima­ krise i bakgear. Resultaterne er bemærkelsesværdige og rummer en del overraskelser. Hele projektet kan findes på ­ www.draw­down.org, men et par nedslag i listens 100 prioriterede indsatser er værd at bemærke: Det allerbedste, vi kan gøre, er at få udskiftet verdens forældede køleskabe og airconditionanlæg, så vi slipper for HFC-drivhusgasserne derfra. Nummer 3 på listen er, at vi får reduceret det globale madspild. Nummer 5 at vi får genoprettet de tropiske skovområder og stopper fældningen de samme steder. Nummer 6 og 7 handler om at styrke pigers uddannelse og familieplanlægning, hvilket vil reducere befolkningstilvæksten. Men hvad har alt dette med de danske vognmænd at gøre? Ikke så lidt. For det er

”En global investe­ ring i brændstof­ reducerende teknologi inden for godstransporten vil kunne spare, og hold nu godt fast, 2,8 trillioner USD i brændstof­udgifter over en 20-års periode.

hævet over enhver tvivl, at den grønne bølge også kommer til at rulle ind over transportområdet. Almindeligvis kan man godt få det indtryk, at det er transportområdet, der kunne levere mest løsning hurtigst. Sådan er det ikke helt, men ingen går ram forbi. Som nummer 26 på listen finder man el-biler. Som nummer 43 mere økonomiske fly. Som nummer 69 el-cykler. Først som nummer 40 finder man mere energirigtige lastbiler. Og Project Drawdown skærer det ud i pap: Fremtidens lastbiler vil og skal have bedre motorer og forbedret aerodynamik. Modstanden mellem dæk og vejbane skal mindskes. Der skal være flere hybrid-løsninger og automatisk motorstop. Disse elementer er allerede eksisterende eller på vej i nye biler. Hvis godstransporten globalt set tilegner sig de bedste brændstofreducerende teknologier, så 85 procent af lastbilerne i år 2050 anvender dem, så kan løsningerne spare kloden for 6,2 gigaton CO2. En global investering i brændstofreducerende teknologi inden for godstransporten vil kunne spare, og hold nu godt fast, 2,8 trillioner USD i brændstofudgifter over en 20-års periode. Jeg har tidligere i disse spalter slået fast, at vognmandserhvervet også kommer til at holde for. Med den nye danske regerings og

dens støttepartiers endog meget ambitiøse klimaplaner er der slet ingen tvivl om, at den grønne bølge af krav også vil ramme de danske vognmænd. Men ­Project Drawdown viser også dels, at det langt fra vil være nogen katastrofe for erhvervet, dels at vi får større klimaeffekt på en bred vifte af helt andre områder. Uanset: Det kan bidrage til at afværge en endnu større katastrofe: de omfattende ændringer af vores planet og levevis som vi kender den. Det vigtigste er, at politikerne prioriterer rigtigt og i rigtig rækkefølge. Og at omstillingen får den nødvendige tid i forhold til de reelt tilgængelige tekniske løsninger. Der skal ikke herske tvivl om, at DTL-medlemmerne selvfølgelig vil opleve et DTL - Danske Vognmænd, der går aktivt og konstruktivt ind i arbejdet med at finde de bedste løsninger for godstransportens bidrag til CO2-­ reduktioner og klima­ forbedringer.

Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ), redaktionsmedarbejder Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand, Morten Lindbo og Claus Perregaard. Annoncekontakt: Vendemus ApS, tlf. 7222 7080, mail: kontakt@vendemus.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, Postboks 2250, 1019 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

August 2019 | DTL magasinet | 3


KORT NYT

Ida Vinther fra Egebjerg Vognmandsforretning i Esbjerg er én af de få kvinder i branchen. Hun har til gengæld kørt lastbil i 25 år. Foto: Finn Bjerremand.

Samarbejde skal få flere kvinder i førersædet I Danmark er det kun 2 ud af 100 lastbiler, der føres af en kvinde. Dermed er godstransporten en af de brancher med færrest kvindelige medarbejdere. Fælles for mange af de andre fag med få kvinder er, at der er tale om hårdt fysisk arbejde. Men det er takket være den teknologiske udvikling ikke længere tilfældet i transportbranchen. Der er dog fortsat lang vej til, at lige så mange kvinder som mænd ønsker en karriere som lastbilchauffør. Derfor har 3F, ATL og DTL-A i regi af fondene Transportens Udviklingsfond og Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond taget initiativ til at kortlægge barrierer og finde løsninger på, hvordan branchen gøres mere attraktiv for kvinder. Samarbejdet er en del af image- og rekrutteringskampagnen "Job i Transport".

Volvos sikkerhedssele har reddet liv i 60 år I år er det 60 år siden, at de første Volvo-chauffører i 1959 trak Nils Bohls innovative trepunktssikkerhedssele over skuldrene. I dag anses sikkerhedsselen stadig som værende en af de vigtigste opfindelser inden for trafiksikkerhed nogensinde, og det anslås, at den har reddet mere end en million liv. Ikke desto mindre undlader mange lastbilchauffører at bruge denne simple anordning. - Dette er helt klart et spild af liv. Undersøgelser viser, at der ville være langt færre dødsfald, hvis alle chauffører brugte selen, siger Anna Wrige Berling, trafik- og produktsikkerhedschef hos Volvo Trucks. Kilde: Volvo trucks.

Varebil bliver Toyotas første elbil

Volvo Trucks Safety Report fra 2017 viste, at 50 % af alle lastbilchauffører, der omkom I trafikulykker ville have overlevet, hvis de havde haft sikkerhedssele på. Foto: Volvo Trucks.

4 | DTL magasinet | August 2019

For at imødekomme erhvervslivets stigende efterspørgsel på miljørigtige varebiler introducerer Toyota fra næste år i samarbejde med den franske PSA-koncern sin første batteri­ drevne elbil i Europa. Det drejer sig om en elektrisk udgave af varebilen Toyota PROACE, der trods en stor batteri­pakke får samme rummelighed som udgaven med brændstofmotor. Lasteevnen bliver dog 200 kg mindre. I 2021 følger så Toyotas anden batteridrevne elbil på det europæiske marked i form af en ren el-udgave af den kompakte varebil PROACE CITY. Både batteridrevne elbiler og forureningsfrie brintbiler vil med tiden fylde mere og mere i modelprogrammet hos den japanske bilgigant og skal være med til at løse Toyotas mål om ingen udledning af CO2 i 2050. Kilde: Toyota.dk.



KORT NYT

SAGT & SKREVET Foto: Scanpix.

Kunne skrive flere bøder ”Vi ved, at disse hvil i lastbilerne foregår, og vi kunne sikkert skrive nogle flere for ugehvilet, men kontrol af ugehvilet er blot en blandt mange opgaver ved politiets vejsidekontroller.” Politikommissær Claus Kjær-Pedersen, leder af Tungvognscenter Nord, til Lastbil Magasinet om det skærpede fokus på ulovlige ugehvil i lastbilerne.

Må kun stoppe lastbiler »Hver enkelt medarbejder bliver målt på, hvor mange lastbiler man stopper. Det er ildeset, hvis man stopper andre køretøjer.« Ansat ved Midt- og Vestsjællands Politi til Berlingske om det forhold at kredsens færdselspoliti resten af året skal koncentrere sig om at stoppe og kontrollere lastbiler frem for fartbøller, spritbilister osv.

34 højresvingsulykker i 2018 Godt gået, Ole Der sker relativt få ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister. Men når de sker, er der ofte tale om alvorlige ulykker. I 2018 blev der registreret 34 højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister. I knap halvdelen af ulykkerne kom en cyklist til skade. Fire cyklister mistede livet, otte kom alvorligt til skade og fire kom lettere til skade. Hovedparten af højresvingsulykkerne med lastbiler og cyklister skete i byzone, og cirka to ud af tre skete i 4-benede kryds.

”I forbindelse med forhandlingerne om Vejpakken vil jeg faktisk gerne rose Ole Birk Olesen. Den skal han sgu ha’ – Danmark har gjort det godt i forbindelse med forhandlingerne. Der er noget at bygge videre på.” Transportordfører Henning Hyllested (EL) til Lastbil Magasinet om den tidligere transportminister Ole

Kilde: Vejdirektoratet.

Opslag på Facebook udløste godtgørelse

Birk Olesens (LA) indsats i vejpakkeforhandlingerne i EU.

Folk må holde sig ”Der er en god geografisk spredning af vores toiletter, så enten må man være virkelig trængende eller have en virkelig dårlig vane med altid at holde på samme rasteplads.”

Via Facebook søgte en vognmand afløsere. En chauffør spurgte, om han kunne bruge ”en ung mand på 76 år.” Vognmand­ en svarede ”nej”, da chaufføren var ”20 år for sent på den”. Chaufføren klagede til Ligebehandlingsnævnet, der tilkendte ham en godtgørelse på 5.000 kroner for aldersdiskrimination. Dansk Erhverv vurderer, at det er vigtigt at være opmærksom på, at simple opslag på Facebook kan sidestilles med egentlige job­annoncer. Derfor skal man som arbejdsgiver uanset en ansøgers joviale tilgang til et opslag forholde sig til ansøgerens kvalifikationer og ikke give afslag på grund af fx vedkommendes alder eller køn. Dansk Erhverv bemærker dog, at godtgørelsen på 5.000 kroner er i den lave ende, når det kommer til retspraksis i sager om aldersdiskrimination af jobansøgere. Dette skyldes, at der var tale om løsere ansættelse med et ukendt antal arbejdstimer. Kilde: Dansk Erhverv. 6 | DTL magasinet | August 2019

Ivar Sande, afdelingsleder for plan og myndighed hos Vej­ direktoratet, til Dagbladet Holstebro-Struer om kritikken af de sløjfede toiletter i det nordvestjyske.

Stopper som vognmand og begynder som chauffør ”Vi arbejder os væk fra cabotagelovgivningen, det bliver sværere og sværere at arbejde som énbilvognmand. Jeg har været vognmand i 17 år, jeg er 52, og du bliver altså ikke tyk og fed med dét job.” Snart forhenværende vognmand Jesper ”Hjulben” Frederiksen til Vognmandens Fagblad. Han begynder senere på året som kranchauffør.


3 akslet

4 akslet

ÅBEN KÆRRE ■

LASTAS

®

■ ■

3 x 9 tons SAF-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. og 3. aksel 600 mm høje alu. sider monteret

■ ■ ■ ■

www.lastas.dk FØLG OS PÅ:

NEDBYGGET UDTRÆKSTRAILER 4 x 9 tons SAF-aksler med tromlebremser Selvstyrende på 1. aksel Udtræk til 19.700 mm Container buk

4 akslet

MASKINTRAILER MED UDTRÆK ■ ■ ■

4 x 11 tons BPW-aksler med tromlebremser 6.000 mm udtræk 3. og 4. aksel selvstyrende

4 akslet

ÅBEN TRAILER MED DOBBELT UDTRÆK ■ ■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Tridec tvangsstyring på alle 4 aksler 5.800 + 5.000 mm udtræk Passer til 1 x 40 eller 2 x 20 fods containere

VI HAR DEN NYE TRAILER DU MANGLER TIL SOMMEREN

KONTAKT

vores salgsteam:

TIL OMGÅENDE LEVERING

Anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

3 akslet

CITY ASFALT TIPTRAILER 24 M3

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

■ ■ ■

3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. aksel Tridec tvangstyring på 3. aksel

4 akslet

4 akslet

ASFALT TIPTRAILER 35 M3

TIPTRAILER 65 M3

■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. aksel 4 mm Hardox indlæg

■ ■ ■

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Letvægt model Liftaksel på 1. aksel Egenvægt på 7.750 kg

4 akslet

TIPTRAILER 37 M3 ■ ■ ■ ■

Letvægt model Liftaksel på 1. og 4. aksel 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Plast i bund og sider

Michael Elsborg +45 2228 1525 ME@lastas.dk

LASTAS

®

Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk

* Betingelse af finansierings godkendelse

* På betingelse af finansierings godkendelse

2 akslet

2 akslet

4 akslet

GARDIN LINKTRAILER

CITY GARDINTRAILER

GARDINTRAILER

■ ■

2 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser Automatisk skammel Skydetag

■ ■

2 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. aksel Tridec tvangstyring på 2. aksel

■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. og 3. aksel Tridec tvangsstyring på 4. aksel Truck beslag i bag


ERHVERVSPOLITIK // POLITISK ANALYSE

POLITIK:

GRØNNE skyer i horisonten Med en række fælles politiske forståelser mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, ­Enhedslisten og De Radikale blev dannelsen af en ny socialdemokratisk mindretalsregering under ledelse af Mette F ­ rederiksen en realitet lige inden sommer­ferien.

É

n politisk målsætning har raget op over alle. Det nye flertals enighed om at indfri den såkaldte Paris­-målsætning på klimaområdet, med en 70 procents CO2-reduktion inden 2030, er voldsomt ambitiøs. Og netop denne meget ambitiøse målsætning vil utvivlsomt blive styrende for en lang række af de politiske tiltag, ­Danmark vil se de kommende år. Dermed vil klimakravene reelt komme til at bestemme rammen for en lang række politikområder. Således også transportområdet.

Klima først og sidst Det var da også bemærkelsesværdigt, at den nyudnævnte socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht allerede på sin vej til det første møde i statsministeriet som minister lod forstå, at transportministeriet skulle være lige så grønt som klimaministeriet. Såvel vognmændene som resten af transportbranchen bør skrive sig dette bag øret: Transportområdet bliver betragtet som afgørende for at kunne indfri klima­ målsætningerne. Dermed står godstransporten efter alt at dømme også foran betydelige forandringer de kommende 10-15 år.

Social dumping dream team Transportminister Benny Engelbrecht har tidligere som skatteminister styrket 8 | DTL magasinet | August 2019

indsatsen mod social dumping. Og kaster man et blik ud over det samlede minister­ hold, så viser der sig ganske mange engagerede kræfter i netop dét spørgsmål: Den tidligere transportminister, Magnus Heunicke, er godt nok blevet sundheds- og ældreminister og vil næppe skulle forholde sig ret meget til social dumping på sit ressortområde. Men til ministermøderne og internt i S-gruppen er Heunicke en stærk stemme, som vil trække i retning af en hårdere kurs overfor unfair konkurrence og social dumping. Og han vil finde allierede hos tidligere transportordfører og nu udviklingsminister Rasmus Prehn samt hos Ane Halsboe-Jørgensen, der tidligere har været social dumping-ordfører, men nu er uddannelses- og forskningsminister. Der vil også være holdningsmæssig støtte hos integrationsminister og tidligere murer

Den nye regerings bebudede indsats mod klimaforandringerne vil sandsynligvis være en af de helt store udfordringer for transportbranchen i de kommende år. Når det gælder social dumping er der håb om, at branchen får en tiltrængt hjælpende hånd af det nye Folketing. Foto: Niels Møller Madsen.

Mattias Tesfaye og ikke mindst hos beskæftigelsesminister Peter ­Hummelgaard, som brugte hele sin første dag som minister til at tale om netop social dumping.

Forstærkning fra EU Ministerholdet blev desuden suppleret med det ellers genvalgte europaparlaments­ medlem Jeppe Kofod, der blev gjort til


Tekst Claus Perregaard [cp@dtl.eu]

udenrigsminister. Kofod tordnede mod social dumping i hele sin EU-valgkamp, så også dér må man forvente en klar holdning til den samlede regerings indsats i spørgsmålet. Erhvervsminister Simon Kollerup slog fra første dag fast, at han ønsker ordnede forhold i dansk erhvervsliv, og i S-­gruppen blev Jesper Petersen politisk ordfører. Han er utvivlsomt også en stemme, man kan regne med i kampen mod social dumping. Alt i alt er det svært at forestille sig et stærkere ministerhold og politisk tophold i det regeringsbærende parti i spørgsmålet om den unfair konkurrence på landevejene.

Smidig håndtering om varebiler Én af de første sager på transportminister Benny Engelbrechts bord blev Færdsels­styrelsens vanskeligheder med at få færdiggjort ansøgningerne om vognmandstilladelser for varebiler klar til skæringsdatoen den 1. juli. Det blev dermed også den første test på DTL's forbindelser ind i den, på det tidspunkt, kun få dage gamle regering. Et par sms’er og en mail med et bud på en

løsning gav varebilsvognmændene nogle måneders ro. Både regeringen, Politiet og Færdselsstyrelsen kunne godt se det uholdbare i at udstede bøder til vognmænd, hvis ansøgninger endnu lå ubehandlede i bunker hos Færdsels­styrelsen. Så enkelt vil de mange sager, der ligger på transportministerens bord, næppe gå. Men det var en god begyndelse på samarbejdet.

Kabale ikke på plads August er tiden for de politiske partiers sommergruppemøder. Nogle af partierne har allerede konstitueret sig inden sommer­ferien, men ikke alle. Og ofte ændres der på holdopstillingen netop i forbindelse med sommergruppemøderne i august. DTL-Magasinet vil derfor først bringe en endelig oversigt over transport­ ordførerne i september­-nummeret.

Konstituering i Europa-Parlamentet I Europa-Parlamentet har de nyvalgte konstitueret sig, og således er socialdemokraten Niels Fuglsang, SF’eren Kira Marie Peter-Hansen samt Enhedslistens Nikolaj Villumsen alle blevet medlemmer af beskæftigelsesudvalget. Dansk Folkepartis Peter Kofod er suppleant i udvalget. I transportudvalget (TRAN) sidder kun én dansker, Venstres Søren Gade. Idet Jeppe Kofod

blev udenrigsminister og dermed forlader Europa Parlamentet, bliver Kofod erstattet af den socialdemokratiske partifælle Marianne Vind, som forventes at blive medlem eller suppleant til transportudvalget i EU-­Parlamentet. Som man vil huske, var det de to udvalg, der ikke kunne enes om vejpakkerne før valget. Kort fortalt forsøgte beskæftigelsesudvalget at dæmme op for social dumping, hvorimod flertallet i transport­udvalget forsøgte at forhindre en vedtagelse. Det er endnu uvist, hvordan holdningerne vil dele sig i det nyvalgte parlament.

Uvist efterspil på vejpakker Som tidligere beskrevet så er det muligt, at det nye Europa-Parlament godkender det tidligere parlaments vedtagelse af vejpakkerne. Men det kan ikke udelukkes, at det lykkes kræfter at spænde ben for processen på mållinjen. Derfor er NLA-oprustningen i Bruxelles også kærkommen, og der er gode perspektiver i kontorfællesskabet med den franske og den tyske vognmandsorganisation. Det giver god mulighed for koordinering, afstemning af synspunkter og arbejds­ deling i det fortsatte arbejde med at holde EU-­Parlamentet på sporet. ■

August 2019 | DTL magasinet | 9


ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER

DTL: Velkommen til ny regering DTL-Danske Vognmænd ser frem til samarbejdet med Danmarks nye regering og ikke mindst med transportministeren. - Jeg har store forventninger. Vi har haft et glimrende samarbejde med S-ledede regeringer før og med transportministre fra såvel Socialdemokratiet og SF, så vi ser frem til at få skabt gode resultater til gavn for vognmændene, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard. - Valgkampen viste jo en endog meget bred politisk vilje til at gøre op med social dumping. Dét opgør, føler jeg mig overbevist om, kommer nu, for der ligger rigtig mange gode forslag og initiativer på bordet fra valgkampen. Der ligger også nogle lovforslag helt eller delvist klar. Fx fjernelse af den forkætrede klippekorts-

ordning for dyretransportører, som lige akkurat ikke nåede til afstemning inden valget. Det kan bare genfremsættes og hurtigt vedtages. En ændring af godskørselsloven efter forslag fra arbejdsmarkedets parter, så der bliver klarhed om overenskomstforholdende i vognmands­ erhvervet, ligger også klar i pipelinen. - Vi noterer os selvfølgelig, at klima­ ambitionerne er tårnhøje. Det er vigtigt at vælge de rette løsninger med blik for vognmandserhvervets konkurrenceevne og med forståelse for de særlige forhold i den tunge transport. Jeg ser frem til at bidrage og indgå i drøftelser om, hvordan vi gør det bedst og klogest. - Også et stort velkommen til Benny Engelbrecht som ny transportminister.

Transportminister Benny Engelbrecht (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix.

I DTL er vi fulde af positive forventninger, og ser frem til et tæt og fortroligt ­samarbejde. ■ CPE

DTL: PostNord underskud skal ses med støttebriller på PostNords underskud er ikke så stort, som det har været. For den danske dels vedkommende udviser koncernens seneste halvårsregnskab et underskud på 45 millioner danske kroner for første halvår 2019 mod et underskud på 209 millioner danske kroner for samme periode året før. DTL –

Danske Vognmænd ser ingen grund til at hæve armene, når man tager støttebrillerne på og betragter omstændighederne: - Isoleret set kan man selvfølgelig glæde sig over et reduceret underskud i PostNords halvårsregnskab, for det giver skatteyderne en mindre belastning,

næste gang politikerne skal sende en check for at redde selskabet. Men intet tyder på, at PostNord ikke fortsat agerer konkurrenceforvridende på stykgodsmarkedet. Og dét må og skal afklares af en ny regering, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard. ■ MOL

Varebilskrav udsat Færdselsstyrelsen har aftalt med Rigspolitiet, at kontrollen af varebilstilladelser i de kommende tre måneder bliver vejledende i forhold til tilladelseskravet. Der sker, fordi en stor bunke ansøgninger om godskørsel med varebil ikke blev afviklet inden fristen 1. juli. DTL roser beslutningen.

10 | DTL magasinet | August 2019

- Vi har længe været klar over, at en lang række tilladelser ikke ville nå at komme på plads. Vi har været i intens kontakt med både den nye regering og Færdselsstyrelsen om problemet og er derfor meget glade for den aftale, politiet og Færdselsstyrelsen har lavet for de næste tre måneder, siger underdirektør i DTL Ove Holm.

DTL anbefaler stadig, at de medlemmer, der har ansøgt korrekt og rettidigt, dvs. inden 1. april og med alle relevante og korrekt udfyldte bilag, kontakter Færdselsstyrelsen for at høre om status i deres sag. Husk også at tjekke firmaets e-boks jævnligt. Færdselsstyrelsen kan kontaktes på telefon +45 7221 8899. ■ CPE


TIL DIG, LEM DER ER MEDL AF DT

SÅ KØRER VI

Kom med og sæt turbo på dine forsikringsfordele Du får: • Din egen personlige rådgiver, der sikrer, at du bliver korrekt forsikret. Hverken for meget eller for lidt. • Dækningsgaranti: Har du fået forkert rådgivning, dækker vi skaden, selv om du ikke havde forsikringen. • DTL-repræsentanter i skadeudvalget, hvor DTL altid har det sidste ord ved uenighed om erstatning. Læs mere på if.dk/dtl – eller ring 70 12 12 32. Kom videre med din nye forsikring Vi glæder os til at give dig en rigtig god service og hjælpe dig, når du har brug for os.

Med dig hele vejen

August 2019 | DTL magasinet | 11


FORRETNINGEN // MILJØ

HER DYSTER CHAUFFØRERNE I KLIMAVENLIG KØRSEL Aalborg Vognmandsforretning A/S (AVAS) har sparet mere end 15 ­procent på forbruget af brændstof pr. kilometer fra 2015 til 2018. Redskaberne har bl.a. været flådestyring, uddannelse af chauffører og intern konkurrence.

H

vem har ikke lyst til at være nr. 1? Konkurrence mellem chauffører og lønbonus er et par af de greb, som Aalborg Vognmandsforretning A/S (AVAS) bruger for at formindske virksomhedens brændstofforbrug og dermed aftryk på miljø og klima. Om årsagen er konkurrencen, udsigten til mere i løn, undervisning, den intense overvågning af medarbejdernes kørestil eller en kombination af det hele er ikke til at sige, men siden 2015 er det lykkedes at spare mere end 15 procent på virksomhedens brændstofforbrug pr. kørt kilometer. Og det er ikke så lidt i en virksomhed med 85 biler. Til gavn for bundlinje og ikke mindst for miljøet. Miljøkoordinator hos AVAS Helle Holm: - Først var chaufførerne ikke så begejstrede for at skulle konkurrere.

12 | DTL magasinet | August 2019

Og i starten lå de samme i toppen af listen. Men i dag er de fleste med på legen, og de, som ligger bedst, skifter fra måned til måned. Der er stor konkurrence om at ligge i toppen. Med til historien om listen og måske chaufførernes engagement hører også, at de bliver kontant belønnet, hvis de kører skånsomt. Jo pænere de kører, jo større en bonus får de, fortæller hun og viser listen på sin iPad. Generelt er man opmærksom på energiforbruget i virksomheden, fx slukker og tænder lyset på hovedkontoret i Nørresundby afhængig af, om der er mennesker eller ej. Men i en vognmandsforretning er brændstofforbruget til bilerne den altdominerende energisluger. - Vi har sat miljømål, der går på at nedbringe tomgangskørsel og overhastighed og øge friløb. Ved at holde fokus på kørestilen, holder vi

brændstofforbruget på et minimum. Det er ikke realistisk at opsætte mål om brændstofforbruget, da forbruget afhænger af mange parametre, som vi ikke altid selv kan styre. Hvis det fx er bykørsel eller kørsel med tungt læs, bruges der naturligvis mere brændstof. Så gælder det om at køre energirigtigt, så vi ruller så mange kilometer pr. liter som muligt, siger Helle Holm.

Masterdriver viser hvordan AVAS bruger Volvo-app’en ­Dynafleet til at optimere brændstofforbruget. Alle biler er koblet op på systemet, som rapporterer kørestil, friløb, tomgangskørsel, bremse-/stopforhold, brug af motorer og gear tilbage til kontoret i Nørresundby. Her over­ våges kørslen i hver enkel bil af AVAS’ masterdriver. Mens chaufførerne bruger performance-listen til at konkurrere

- Vi har sat miljø­mål, der går på, at nedbringe tomgangskørsel og overhastighed og øge friløb. Ved at holde fokus på kørestilen, holder vi brændstofforbruget på et minimum, fortæller miljø­ koordinator Helle Holm fra Aalborg Vognmandsforretning A/S.


Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

indbyrdes og score lidt mere i lønbonus, så bruger masterdriveren den til noget helt andet. Hans fokus er især i den ende af listen, hvor der er plads til forbedring. - Hvis en chauffør ikke performer ordentligt, så tager masterdriveren ham, kører med ham ud, og de taler igennem, hvordan chaufføren kan gøre det bedre, fortæller Helle Holm. AVAS’ statistik taler sit tydelige sprog. Chaufførerne blev hurtigt meget bedre til at køre økonomisk. I 2017 fusionerede AVAS med en anden vognmandsvirksomhed, hvis chauffører ikke på samme måde var trænet i økonomisk kørsel. Og det kunne straks aflæses på afrapporteringerne fra Dynafleet. Den samlede forbedring aftog mærkbart fra 2016 til 2017. - I dag tager masterdriveren med de nye chauffører ud og lærer dem at bruge bilernes funktioner og køre optimalt. Det handler om at køre så pænt som muligt med så få skader og så lidt brændstof­ forbrug som muligt, siger hun.

En gang årligt kommer alle medarbejdere på en uges kursus – 12-15 stykker af gangen. Temaerne skifter, ét år blev kurset brugt på at introducere medarbejderne til Dynafleet-systemet. I år hed kurset ”Den professionelle chauffør” og handlede bl.a. om sundhed, hvor den enkeltes mål, vægt og syn osv. er i fokus. - Kurset gør folk til bedre chauffører og bedre kolleger. I starten var de ikke meget for det, men nu spiller alle med, fortæller Helle Holm.

Netværksmøde om miljø Helle Holms engagement stopper ikke med medarbejdernes kørestil. Også på det mere overordnede plan har hun og AVAS været fremme i skoene. I disse klimatider er det som transportvirksomhed en god idé at være på forkant med omverdenens krav til virksomhedens påvirkning af miljøet. Det har AVAS og Helle Holm forsøgt senest ved i marts at være vært for et eftermiddags-

møde, ”Fremtidens drivmidler for den tunge transport”, sammen med Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. - Tiden går jo i retning af, at der skal anvendes andre brændstoffer end diesel. Fx har Aalborg Kommune meldt ud, at de vil slutte med at bruge fossile brændstoffer i deres egen flåde inden 2025. Den slags signaler er vi nødt til at tage bestik af. Vi har brug for at vide, hvad der overhovedet kan lade sig gøre, hvad der er rigtigt at investere i. Det er jo en jungle. Vi bliver bombarderet med tilbud fra sælgere, som vil sælge det ene og det andet. Så vi mangler overblik, siger Helle Holm. Derfor tog hun og AVAS initiativ til et eftermiddagsmøde, hvor der var oplæg fra bl.a. Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Circle K og DTL’s Kim Tatt Jakobsen. Konferencen blev en overraskende succes. - Vi havde regnet med 30 deltagere, men der kom 60. Det siger også noget om, at det er stor bevågenhed om dette. ■ August 2019 | DTL magasinet | 13


→→

TEKNIK XXXXXX// VETERANER

REGNVEJR INGEN HINDRING FOR VETERANRALLY Lørdag den 15. juni stod i veteranernes tegn i Silkeborg. En hollænder løb med prisen for flotteste køretøj, en Volvo NB88 fra 1970.

M

asser af flotte veteranlastvogne og flere komplette veteranlastvogntog samt et par veteranbusser stod klar til start på årets veteranrally lørdag formiddag den 15. juni ved Silkeborg Motorkompagni. Start nr. 1, en flot Ford AA fra 1931 tilhørende Ole Mortensen, Glud, rullede afsted lige omkring klokken 10, og til middag var den sidste veteran kørt ud på ruten. På ruten, der denne gang gik ud i det østjyske, var der konkurrencer, som kørerne og deres passagerer skulle løse. Veterankøretøjerne bliver mere komplette med masser af detaljer og opbygninger fra dengang, så det hele virker så tidstro som muligt. Det er godt, fordi yngre mennesker på den måde har mulighed for at se lidt af, hvordan det var i vognmandsbranchen tilbage for 30-50 år siden. I alt startede 109 veteraner, og de nåede alle tilbage til målet i ­Silke­b org. Godt 90 af deltagerne var danske, mens resten kom fra Belgien, Holland, Sverige og Tyskland. Næste år køres der atter ­Silkeborg Veteran, og ifølge løbsledelsen bliver det lørdag den 6. juni. ■

14 | DTL magasinet | August 2019

Prisen som flotteste køretøj gik til Ben de Kok fra Holland, som viste en Volvo NB88 fra 1970 bygget op som trækker og med en tilhørende toakslet trailer (billedet). Andenpladsen gik til en Scania Vabis LS85 årgang 1955, der er udstyret med en ottecylindret rækkemotor og derfor har en meget lang snude. Tredjepladsen gik til en flot nyrestaureret Scania LB140 Super årgang 1973 tilhørende Jens Konrad fra Silkeborg.

Præmiekonkurrencen med opgaver blev vundet af flyttemand Peter Svendsen, Silkeborg Flytte­ forretning, som kørte med en Commer R541-QX4 fra 1952 bygget op som brandbil (billedet). Andenpræmien gik til en Bedford J5 årgang 1960, der tilhører Frode Laursen, og tredjepladsen blev vundet af Ole Vestergaard fra Hobro, som kørte i en Volvo N84 fra 1969.


Tekst Finn Bjerremand [fba@dtl.eu] Foto Dorte Rehmeier og Finn Bjerremand

En flot Volvo L 465 fra 1962 med HMF-tippelad tilhørende Arne Søndergaard Pedersen Spentrup, toner frem i regnen.

August 2019 | DTL magasinet | 15


FORRETNINGEN // ÆGTEFÆLLEN

Syersken og vognmanden De fleste ved, at vognmanden skal overholde regler for køre-hviletid, når han sidder bag rattet. Men hvordan ser hverdagen ud for konerne, som ofte er kittet, der holder sammen på forretningen? Vi er taget en tur til Give for at møde én af dem.

D

et siges, at der står en stærk kvinde står bag enhver en succesrig mand. Når man taler med Alice Dybvad, får man vished om, at reglen også gælder, når man bor i landsbyen ­Grønbjerg ved Give og er gift med en vognmand. - Jeg har fundet ud af, at der ikke er nogen, der kan gøre det, som jeg vil have det gjort og så godt, som jeg kan, så det har jeg taget konsekvensen af nu. Jeg magter ikke at skulle have nye ind. Alice Dybvad er ved at forklare, hvorfor hun selv tager sig af kontoropgaverne hos Finn Dybvad ApS. Vi sidder under parasollen på terrassen i parrets hjem med udsigt til én af de juletræsplantager, som ruten herud er rig på. I én af længerne på den modsatte side af huset, hvor de har boet i små 30 år, holder deres privatbil en nyere sporty Mercedes i hvid.

en til en halv dag på andre tidspunkter, og om aftenen kan Finn godt komme og sige, at han har noget, der skal afregnes, forklarer hun. Arbejde og fritid er ikke adskilt hos familien Dybvad, hvor der planlægges kørsel og diskuteres drift henover middagsbordet og ved selskabelige sammenkomster. - Begge vores drenge er i virksomheden, så da fx vi holdt Sankthansaften, blev næste dag lige planlagt, fortæller hun.

ser måtte vi afskedige efter fem måneder. Jeg kan ikke have, at man kommer og går, som man vil. Det skal altså bare spille. Det er rene ord for pengene, og man efterlades ikke med tvivl om, at de har fundet den ideelle løsning: At Alice selv står for bogholderiet. Hun anerkender dog, at hun har betalt lærepenge. - Jeg er ikke uddannet bogholder. Der er kommet flere og flere lag, og Finn har fire CVR-numre i dag, så der er meget, der skal håndteres.

Har prøvet med kontoransatte

Team Dybvad

At Alice Dybvad står med ansvaret for bøgerne, har ikke altid været givet. Der har tidligere været deltidsansatte på kontoret. - Vi havde for fire år siden en kontor­ dame i 14 timer. Da der var gået ni måneder, stoppede hun. Så fik vi en fleksjobber, som stoppede efter fire uger. Hendes aflø-

Finn Dybvad er i mellemtiden kommet hjem og gør os selskab i havemøblerne. Hvordan ser det ud med kørslen i forretningen? - Vi kører i hele landet, så langt de vil have os hen. Vi kører bl.a. sand, asfalt og flis, forklarer han kort.

Familie og forretning ­ hænger sammen Egentlig er Alice Dybvads hovedbeskæftigelse den systue, hun driver i Grindsted 20 kilometer længere vestpå. Der er hun fire dage om ugen, mens jobbet som bogholder i Finn Dybvad ApS og Jysk Træflis holder hende optaget fast hver mandag. - Førhen sad jeg herhjemme om aftenen og i weekenden, men nu får vi hjælp på systuen. Det sker også, at det bliver

16 | DTL magasinet | August 2019

- Jeg har fundet ud af, at der ikke er no­ gen, der kan gøre det, som jeg vil have det gjort og så godt, som jeg kan, så det har jeg taget konsekvensen af nu. Alice Dybvad, Finn Dybvad ApS.


Tekst Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Foto Claus Perregaard

- Hvis jeg vidste alle de ting, jeg ved nu, havde jeg bedt Finn om at melde sig ind i DTL tidligere. Fx er der jo en masse regler omkring ansættelse og opsigelse, som jeg ikke lige havde sat mig ind i, fortæller Alice Dybvad, regnskabsansvarlig vognmandskone hos Finn Dybvad ApS og Jysk Træflis.

Har han som selvkørende vognmand, der bruger meget af arbejdstiden bag rattet og med en hustru med egen forretning, haft behov for at trække på hjælp udefra? - Jeg har ikke som sådan haft behov for hjælp, nej. Alice Dybvad er hurtig til at supplere sin mand og fortæller, at hun fik manden overbevist om, at de skulle melde sig ind i DTL. - Hvis jeg vidste alle de ting, jeg ved nu, havde jeg bedt Finn om at melde sig ind i DTL tidligere. Fx er der jo en masse regler omkring ansættelse og opsigelse, som jeg ikke lige havde sat mig ind i. Og her har DTL virkelig været en stor hjælp. Så er der Tacho Online, som vi bruger gratis. Hvis det ikke kører automatisk, så aflæser jeg dem bare, så det synes jeg egentlig fungerer fint nok, fortæller

Alice Dybvad om at holde styr på chaufførernes oplysninger i fartskriveren om køre-hviletid. I deres sparsomme fritid står Finn og Alice Dybvad også sammen som et aktiv. I vinterhalvåret står de for jagttegnsundervisningen på den lokale ungdomsskole i Brande. Og rollefordelingen er på plads. - Jeg var spændt på, om vi kunne enes om at undervise sammen. Egentligt skulle der bare være én lærer på holdet, men vi tager afsted sammen. Finn er god til det praktiske, og jeg er god til at læse op på regler og love. Men når Finn ikke er der, siger jeg: ”Nu mangler jeg mit leksikon”.

Orden frem for alt Godt nok er arbejdstid og fritid ikke adskilt for Alice Dybvad, men har hun og

familien sommerferieplaner? - Sommerferie, hvad er det? klukker hun. - Vi har aldrig været gode til at holde ferie, særligt ikke Finn. Jeg kan nu godt finde på at holde ferie. For et par år siden spurgte jeg drengene, om de ville med til Tenerife. Jeg var også i sommerhus, som jeg havde lejet ved Henne Strand for et par år siden. Jeg sagde til Finn, at hvis han ville med, kunne han jo komme. Hvem passer egentlig systuen i Grindsted, når Alice Dybvad ikke er der? - Det gør min svigerdatter, hun hjælper én dag om ugen i systuen. Og det er ikke noget problem, hun er nemlig perfektionist! Gælder det også Alice Dybvad selv? - Det er ikke det rigtige ord. Jeg kan bare ikke fordrage, når der ikke er orden i sagerne. ■

August 2019 | DTL magasinet | 17


FORRETNINGEN // SOCIALT ANSVAR

Unge giver plus på bundlinjen Vognmand Bjørn Filtenborg fra Nykøbing Mors rekrutterer unge med vanskeligheder til sin forretning. Og det er givtigt både for ham og for kommunen, siger han.

S

Unge fortsat i job I praksis foregår rekrutteringen ved, at han kontakter produktionsskolen 10’eren 18 | DTL magasinet | August 2019

i Nykøbing Mors, hvorefter han og skolen udvælger de unge, som er modne nok til at komme i gang. Indtil videre har ti unge fra skolen været igennem oplæring hos Filtenborg, som også har lærlinge på almindelige vilkår. Og der er noget at arbejde med. - De har aldrig været vant til at tage initiativ til at gøre noget som helst. Det skal de lære, og det prøver jeg på at lære dem, siger Bjørn Filtenborg. Det går tilsyneladende rigtigt fint. To af de unge, der har været igennem virksomhedens oplæring, er i dag ansat i virksomheden på almindelige vilkår, og resten er i arbejde andre steder. På spørgsmålet om hvorvidt ansættelse af unge med vanskeligheder er en god forretning eller ej, er Bjørn Filtenborg ikke i tvivl. - Jeg har ikke lavet det regnestykke. Men et eller andet sted føler jeg, at ansættelsen af de unge er givtigt både for mig og for kommunen. Så ja, det giver god mening også forretningsmæssigt. Jeg har fx fået to gode medarbejdere ud af det her, siger han, der melder om, at nye unge er på vej, denne gang fra Thisted Kommune. ■

proget er en udfordring. Vognmand Bjørn Filtenborg fra Nykøbing Mors har ansat en ung mand fra Eritrea til at gå til hånde på pladsen. Men det er besværligt. For manden taler hverken dansk eller engelsk. - Det fungerer indtil videre således, at jeg følger ham hen, hvor han skal arbejde og der med tegnsprog viser ham, hvad han skal gøre, forklarer Bjørn Filtenborg, hvis tålmodighed er sat på en prøve lige dér. Manden lærer dansk på aftenskole, men indtil videre uden de store sproglige resultater. - Det holder ikke i længden. Han må lære sig noget dansk, ellers kan jeg ikke beholde ham, siger Bjørn Filtenborg. Tålmodighed er vist ellers en karakter­ egenskab hos vognmanden, der løbende beskæftiger unge med ondt i arbejdsmarkedet i sin virksomhed. - En blev fx taget en aften af politiet for at køre spritkørsel i sin egen bil. Og den slags koster jo gerne kørekortet. I hans tilfælde ville det også koste ham jobbet hos mig. Så jeg mødte op i retten, da hans sag kom for og prøvede at overbevise dem om, at det ville være rigtig skidt for alle, hvis min unge medarbejder mistede kortet. Så fandt anklageren en eller anden finte, så han alligevel kunne beholde kørekortet. Og den unge mand er fortsat ansat i firmaet, fortæller Bjørn Filtenborg, der ikke oplever egentlige barrierer, når han skal rekruttere nye medarbejdere blandt kommunens ikke helt arbejdsparate unge.

Joakim Sørensen er en af de unge, som vognmand Bjørn Filtenborg har rekrutteret fra produktionsskolen 10’eren i Nykøbing Mors. Joakim har i dag fast arbejde i virksomheden. Her sorterer han affald i store containere med Hitachi-gravemaskinen.

Vognmand med vokseværk

Filtenborg har 30 lastbiler plus ti nye i pipelinen, der skal køre renovation i Skive Kommune fra september. Antallet af ansatte udvides af samme grund fra 40 til 52 mand. Ud over dagrenovation kører virksomheden med sand, grus og jord i forbindelse med vejarbejde og entreprenørarbejde samt erhvervsaffald, slamsuger osv. Virksomheden flyttede for tre år siden fra grunden midt i Nykøbing Mors til en ti hektar stor grund lige uden for byen.


Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

August 2019 | DTL magasinet | 19


RASTEPLADSER // ANMELDELSE

Stilrent fynsk pitstop DTL Magasinet tager hul på en ny serie, hvor vi anmelder rastepladser. Hvordan er maden i cafeteriet? Er toilet­forholdene i orden? Er ­omgivelserne behagelige? Som det første stop på vejen er vi kørt ind på Kildebjerg Syd på Den Fynske Motorvej.

Flæskestegsburgeren fra rastepladsen Kildebjerg Syd kan anbefales.

20 | DTL magasinet | August 2019


Tekst Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Foto Finn Bjerremand og Claus Perregaard

Til venstre ses tankanlægget til last­biler, hvorfra bilerne efter tankning kan køre ligeud for at komme tilbage til motor­vejen. Mange andre steder foregår turen tilbage til motorvejen som strabadserende slalomkørsel mellem biler, ­campingvogne og mennesker.

ANMELDELSE Kildebjerg Syd Fynske Motorvej

D

et rød-gule Circle K-skilt tårner sig op over den grønne bevoksning midt i byggerodet på E20-strækningen mellem Middelfart og Odense. Det føles som om, man zigzagger sig ind ad tilkørslen til rastepladsen på Kildebjerg Syd gennem sandbunker, trafikkegler og parkerede entreprenørmaskiner. Brændstof­ anlægget og bygningen med restaurant, butik og toiletfaciliteter er placeret på et mindre areal lige efter indkørslen og giver et lidt sammenklemt førstehåndsindtryk. Vi parkerer op mod det tiltalende græsklædte picnic-område med borde og bænke mellem træerne, som afgrænser rastepladsen bagtil.

Smart placeret tankanlæg Vi går lidt rundt på Kildebjerg Syd-­raste­ pladsen en varm mandag eftermiddag, hvor der endnu er rigtig god plads blandt de relativt få parkerede last­ biler. To hollandske chauffører er netop ankommet og forklarer, at de skal videre

næste morgen, når de har afholdt deres 11-timers hvil. Jeg noterer, at tankanlægget til lastbiler er rigtig praktisk indrettet. Efter tankning kan de store biler fortsætte ligeud og tilbage til motorvejen uden at skulle køre slalom mellem biler, campingvogne og mennesker, som det er tilfældet på de fleste andre rastepladser. Godt tænkt og især en fordel for de store særtransporter. Lidt senere kommer de to hollændere forbi med flasker med kildevand og papirposer med snackindkøb fra butikken på vej tilbage til deres lastbiler.

Stramt koncept og genkendelighed Indenfor foregår bestilling af mad og køb af kioskvarer ved én og samme kasse. Her er hverken bøfsandwich, fiskefilet eller retter, man ellers forbinder med klassisk forplejning til den sultne vognmand eller chauffør. Menukortet er ikke omfattende, men med tematisk udvalgte anretninger i måltidsstørrelse: mexicansk, pizza og burger. Der er et stort udvalg af sandwicher, pølser og diverse kager i glas­disken på begge sider af ekspedienten. Der er den velkendte kaffemaskine med et stort udvalg af varme drikke, der gemmer sig bag et enkelt tryk på en knap. De kan suppleres med flere former for smoothies og shakes fra menukortet.

Både indretningen og udvalget i butikken og restauranten signalerer, at Circle-K opererer med et stramt koncept, hvor genkendelighed vægtes højt, og hvor man søger at adskille sig fra de mere traditionelle motorvejs-cafeteriers stil.

Velsmagende burger Vi er klar til at bestille, så min ledsager vælger en flæskestegsburger til 44 kroner med svær og rødkål, mens jeg selv fristes af en klassisk okseburger med bacon. Servicen er venlig og hurtig. Vi sætter os ved et restaurantbord, som er afskærmet fra det øvrige butiks­lokale af nogle diskrete elementer i behagelige farvetoner. Her er lyst og god udsigt til det grønne område bag bygningen. I hjørnet ud mod pladsen er der indrettet en lounge med lænestole, en sofa og et højbord med tilhørende stole, hvorfra man har udsigt til selve pladsen, lastbilerne og den nu tiltagende trafik på Kildebjerg Syd her sidst på eftermiddagen. Musikken i højttalerne er ret høj og lyder som P3. Vi afprøver stedets gratis trådløse Wi-Fi, som fungerer fint. Vores mad ankommer ret hurtigt i det knitrende papirsvøb, som man også kender det fra de store fastfood-kæder. Min burger er velduftende og saftig. Det er i sig selv saliggørende, at den ikke er belagt med den mangeartede og ukurante

August 2019 | DTL magasinet | 21


RASTEPLADSER // ANMELDELSE

STILRENT FYNSK PITSTOP ... hinanden unødigt med sniksnak, meddeler han, at flæskestegsburgeren er velsmagende, og at sværen er sprød.

Rene toiletter

Har du forslag til rastepladser, som vi burde aflægge et besøg, så mail forslaget til nmm@dtl.eu.

9306

Før vi kører videre, tager vi toiletterne i underetagen i øjesyn. De fremtræder i al væsentlighed rengjorte, omend der sidder en klæg kage af hår og snavs på afløbsristen under håndvaskene på herretoilettet. Det fremgår af kontrol­ skemaet på væggen, at toilettet er gennemgået af en servicemedarbejder en time forinden. På vej ud til vores parkerede bil spørger jeg en dansk chauffør, som lige er kørt ind for at holde sit korte hvil, hvad hans oplevelse af stedet er. Han fortæller,

at han kommer her regelmæssigt, blandt andet fordi toiletterne altid er rene. Vi skrår godt bespist og veltilpasse over den eftermiddagsvarme plads på Kildebjerg Syd og begiver os østover via sidste del af E20’s byggeplads, hvor trafikken heldigvis er nådig for denne tid på dagen. Samlet vurdering: Kildebjerg Syd får fire store "rastepladser" for gode burgere og et behageligt rastepladsmiljø inde og ude. ■

garniture, som man ellers præsenteres for i burgerland rundt omkring. En burger skal dog ifølge min bedste overbevisning serveres i en blød brioche-­ bolle, men den stenovnsbagte bolle på Kildebjerg Syd er trods alt mere velegnet end de stenhårde undskyldninger for burgerboller, man ellers risikerer at få serveret andre steder, som man knapt kan bide af og som truer med at ridse ganen. Jeg savner også en syltet agurk, men alt i alt er Circle K-burgeren her et godt valg til 49 kroner og længder bedre end mange af de allestedsnærværende københavnske caféburgere. På den anden side af bordet ser min ledsager tilfreds ud. Mens vi koncentrerer os om maden og således ikke forstyrrer

Fremragende effektivitet S.KO COOL COMPLETE med EXECUTIVE pakken er topproduktet blandt køletrailerne med vores eksklusive køleanlæg S.CU. Mere effektiv køling med enestående isoleringsegenskaber. Vores service og telematik TrailerConnect® er inkluderet: Høj værdibevarelse, lave vedligeholdelsesomkostninger, særdeles attraktiv ved gensalg. www.cargobull.com/dk

22 | DTL magasinet | August 2019


DTL’S VERDEN // MEDLEMSTILBUD

Tekst Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

DTL indgår samarbejde med Experian Nyt medlemstilbud: DTL har indgået en samarbejdsaftale med Experian A/S, der bl.a. betyder, at medlemmer nu kan få rabat på kreditovervågning af deres kunder.

E

xperian er verdens førende leverandør af data, analyser og statistiske modeller og har netop indgået en brancheaftale med DTL – ­Danske Vognmænd, som kan sikre dig mod dårlige betalere samt finde nye samarbejdspartnere. Experian leverer ydelser inden for kredit­vurdering, overvågning og vækst. Produkterne hjælper bl.a. virksomheder med at overvåge deres kunder, så de sikrer sig, at kunden også kan betale for ydelsen. På den måde kan virksomhederne være på forkant med deres kunders evne til at betale i stedet for at skulle sende dem til inkasso og bruge penge på inddrivelse igennem advokater osv. DTL´s medlemmer opnår en rabat på mindst 15 procent på de produkter,

som Experian leverer. Den samlede rabat afhænger af, hvilke produkter medlemmet indgår aftale om.

Ydelser i aftalen • Business Insight giver et overblik over alle virksomheder i Danmark, Norge, Sverige og Finland og deres kreditmæssige og økonomiske situation. I Business Insight har man mulighed for at komme et spadestik dybere ned i den enkelte virksomheds økonomiske situation. Business Insight er en løsning som kan fremme væksten i din virksomhed. • BigNet Kreditrapporter på virksomheder på tværs af Europa er med til at give danske virksomheder, som leverer varer ud over den danske grænse, et overblik over deres kunders kreditværdighed.

• Overvågning af kunder giver ro i maven. Experian hjælper virksomheder med at overvåge deres kunder, så virksomheder hele tiden er opdateret med ændringer i økonomien og derved sikrer pengene på den lange bane. Der overvåges på tværs af mange forskellige parametre, som kan være en afgørende faktor, for at undgå at man som virksomhed er i fare for at miste penge. • RKI-registeret tilkendegiver om personer eller enkeltmandsvirksomheder er dårlige betalere, da personer som er registeret i RKI, ikke kan få kredit. Læs mere om de særlige medlemstilbud og ydelser du kan opnå hos Experian på www.dtl.eu, klik først på ”Medlemsservice” og dernæst på ”Medlemstilbud”. ■

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

August 2019 | DTL magasinet | 23


DTL’S VERDEN // FORSIKRING

12

GODE DINE

Forsikringer fylder både i budgettet og bekymringer. Er jeg det rigtige sted? Får jeg den nødvendige hjælp, når der sker noget? DTL’s faste forsikringspartner If giver her 12 gode råd til, hvad der er vigtigt at forholde sig til, når du snakker forsikringer.

1

Aftal et møde

Uanset om du vil skifte forsikringsselskab eller ej, kan det være en god investering at aftale et møde med et nyt selskab. Det tager lidt tid, men det er enklere at tage beslutningen, når du er oplyst om vilkår, muligheder og dækninger. Det handler ikke kun om pris. Hele pakken er vigtig. Du kan også blive opmærksom på mangler i din nuværende dækning, som du kan få rettet op på. Både lovgivning og din vognpark kan have ændret sig siden sidst.

4

2

Tillidsfuldt samarbejde

3

Lange eller korte aftaler

Når du mødes med en forsikringsrådgiver, er ønsket at opbygge et solidt og tillidsfuldt samarbejde. Lad rådgiveren se dine policer igennem. Der kan være mangler i de nuværende forsikringsdækninger. Det er ikke ensbetydende med, at dit nuværende selskab har glemt/ overset noget, men lovgivning kan være ændret eller du kan have fået nye risici, som ikke er blevet oplyst til dit forsikringsselskab. Skjul priserne, hvis du ønsker det.

En del selskaber arbejder med flerårige aftaler for erhvervskunder. Det kan opleves tidsbesparende, at der går længe inden, du behøver spekulere over forsikring igen. Omvendt betyder det også, at du er bundet i op til fem år, hvis nu en bedre aftale skulle dukke op i mellemtiden. Husk at tage stilling til, om fleksibilitet betyder noget for dig.

Oplys skadehistorik

Det er væsentligt, at forsikringsselskabet kender den risiko, de indtegner til. Jo bedre de kender dig og din skadeudvikling, og hvad du evt. gør for at undgå skader, jo bedre samlet løsning opnår du på den lange bane.

24 | DTL magasinet | August 2019

5

Korrekt nyværdi

6

Selvrisiko

Vær omhyggelig med at tjekke om den nyværdi, du har oplyst på dine køretøjer, arbejdsmaskiner og kraner står korrekt anført på dine policer. Står nyværdien lavere, risikerer du at få mindre erstatning end forventet i forbindelse med en skade.

Er uheldet ude, skal du betale en del af skaden selv. Beløbet, som du skal betale, hedder selvrisiko. Jo højere din selvrisiko er, jo lavere bliver prisen på din forsikring. Det før­ ste, du skal vurdere, når du skal bestemme din selvrisiko, er hvor stor en risiko, der er, for at du får en skade. Det andet, du skal gøre, er at være realistisk i din vurdering og vurdere, hvordan en højere selvrisiko passer ind i din økonomiske situation.


Tekst Birgitte Ringbæk [birgitte.ringbaek@if.dk]

RÅD TIL FORSIKRINGER

7

Hurtig assistance

Er tid en vigtig faktor for din virksomhed? Tjek om dit selskab arbejder med digitale opgørelser, der kan sendes fra værkstedet samme dag, og dermed begynde skadeshåndteringen med det samme.

9

Online overblik

Vægter du at have et samlet overblik og nem adgang til dine forsikringer? Nogle selskaber har login til ”Mine Sider” online, så du kan håndtere alt fra forsikringer, skader og betalinger, når det passer dig.

12

8

Personlig rådgiver

Tilbringer du det meste af din tid på vejene, kan det være svært at klare sagerne over mail. Foretrækker du en personlig rådgiver, som kan fanges over telefonen, så prioritér det. Det forkorter ofte forløbet, når du og rådgiveren kender hinanden lidt på forhånd.

10

Rådgivergaranti

Det er i skadesituationen, at tilliden til forsikringsselskabet virkelig står sin prøve. Tjek om dit forsikringsselskab giver garanti for korrekt rådgivning. Så kan du undgå at havne i en situation, hvor din skade ikke er dækket, hvis du kan påvise, at det skyldes mangelfuld rådgivning.

11

Second opinion

Forsikring kan være kompliceret, og der kan opstå situationer, hvor parterne ikke ser éns på situationen. Har det betydning for din tryghed, at din sag kan blive revurderet, hvis du ikke er enig? DTL og If har etableret et fælles skadesudvalg. Er en sag endt i uenighed, behandler skadesudvalget sagen og overlader det sidste ord til DTL.

Både erhverv og privat

Der kan være tid og penge at spare ved at samle din forsikringer ét sted. Det sker ofte, at en og samme skade/ulykke griber ind i flere forsikringsdækninger, og så skal du ofte kun betale selvrisiko for én af forsikringerne. Overvej også om personforsikringer, sundhedsforsikring, driftstabsforsikring, speditøransvar, dækning for skade på lånt løftegrej og tegning af syge-/retshjælp ved chauffør i udlandet er relevante for din virksomhed.

August 2019 | DTL magasinet | 25


→→

TEKNIK XXXXXX// TESTKØRSEL

Volvo genindfører turbocompound Turbocompound er et kendt koncept, som kan vride den sidste energi ud af brændstoffet.

Testkører Finn Bjerremand

V

olvos nye lastbiler med turbo­­­ com­p ound-teknologi giver brændstofbesparelser på op til syv procent og AdBlue-besparelse på op til 40 procent i forhold til tidligere versioner. Lover Volvo. DTL Magasinet har prøvekørt bilerne i Sverige. I 2002 introducerede Volvo 12 liters-­ motoren D12D500, som bl.a. var udstyret med turbocompound, der betød, at motoren kunne yde yderligere 40 hk i forhold til den almindelig D12-motor. Motoren blev dog hurtigt faset ud igen, da man i sommeren 2003 introducerede en ny 16 liters-motor med hele 660 hk.

Volvo havde linet stort op, da de nye modeller skulle testes.

26 | DTL magasinet | August 2019

Nu intro­ducerer Volvo i forbindelse med over­gangen til Euro 6 D-­normen igen turbocompound med 13 liters-motorerne på henholdsvis 460 og 500 hk, som fremover kan leveres med eller uden turbocompound afhængig af kundens eksakte kørselsmønster.

Henter mere energi ud af brændstoffet Skærpede miljøkrav og krav om lavere brændstofforbrug har sat lastbilsproducenterne voldsomt under pres for at gøre motorerne så rene som muligt. Behovet for transport vokser, og lastbil­

erne kører længere væk. Samtidig står vognmændene over for stigende diesel­ priser, der udfordrer renta­biliteten. ­- ­Volvo FH med I-Save er vores svar på denne udfordring. Det er en komplet løsning, der kombinerer vores nyeste teknologi, så brændstofforbruget ved fjerntransportopgaver reduceres markant. Og det er uden at gå på kompromis med køreegenskaberne, siger Roger Alm, formand for Volvo Trucks. Det er en del af I-Save-konceptet, og den opmærksomme læser vil straks opdage,


Tekst og foto Finn Bjerremand [ fba@dtl.eu]

at motorerne har det samme antal hk som de tilsvarende versioner uden turbocompound. Men formålet med hele I-Save-­konceptet og med implementering af turbocompound, er at få hentet endnu mere energi ud af brænd­stoffet.

300 ekstra Nm De nye versioner hedder henholdsvis D13K460 Turbo-TC og D13K500 Turbo-­TC, og de kan generere 300 Nm ekstra i forhold til versionerne uden TC-aggregat. Det gør dem i stand til at køre med en højere gearing og dermed et lavere brændstof­forbrug. Nøjagtig som da jeg i november 2002 havde lejlighed til at prøvekøre et tungt lastet tømmervogntog i det østlige Finland, hvor jeg fik fornemmelsen af, at en FH12 pludselig var blevet udstyret med en noget kraftigere motor, gav prøvekørslen af de nye Volvo-lastbiler med I-Save indtrykket af en håndgribelig effektforøgelse. Det kunne mærkes såvel ved acceleration som ved bakkekørsel, og der er således en god respons, når jeg giver motoren gas. Allerede ved 900 o/m når 500 hk-versionen sine 2.800 Nm i trækkraft, og derfra er kurven lige helt op til 1.300 o/m, og det er tilsvarende med 460-versionen. Volvo havde valgt en rigtig god teststrækning i Sverige til denne kørsel med mange forskellige vejtyper til rådig-

hed herunder også de berømte bakker omkring Jönköping med 6-7 procents stigninger. Den 320 km lange testrute gik fra Borås via Jönköping til Aneby, videre til Eksjö og retur via Jönköping til Borås. Under turen blev der skiftet testbil flere gange, så der var mulighed for at drage direkte sammenligninger. Jeg kørte med både FH 460, FH 500 med almindelig turboladning samt FH 460 og FH 500 I-Save med turbo­ compound.

Turbocompound målrettet langtursbiler Ved introduktionen af D12D-motoren blev det fra Volvos side nævnt, at motoren ville have sin berettigelse ved kørsel med tunge vogntog, og tilsvarende lyder det fra Volvo, at I-Save er for lastbilen, der kører mindst 120.000 km om året som langturs­ kørsel med op til 70 ton vogntogsvægt. Til bygge- og anlægskørsel anbefaler Volvo de almindelige versioner uden turbocompound. Interessant nok når 500 hk-versionen nu op i 540’erens område, men der er ingen tvivl om, at det store segment for langturslastbiler i international drift ligger med et effektfelt på 450-520 hk, og det er derfor, man har sat ind her.

DTL Magasinet ville gerne have bragt information om prisforskellen på biler med henholdsvis uden turbocompound. men den ønsker Volvo ikke at oplyse.

Koncept med flere ingredienser De nye motorer er lav-emissions­motorer og de mest brændstofeffektive til langturstransport, som Volvo nogensinde har haft i sit program. Stemplerne er designet med en et bølgeformet indre, som giver en bedre forbrænding og samtidig forbedrer effektiviteten ved at lede energi og varme ind til centrum i cylindrene. Turbocompound består i store træk af en ekstra turbolader, der benytter udstødningsluften fra den første turbolader til at drive en turbine, som via en gearing på 1 til 24 trækker via en kobling på sving­hjulet, og dermed er med til at holde vognen rullende. I princippet er der tale om ren fornuft, hvor man anvender energien i udstødningsgassen i stedet for bare at slippe den ud i atmosfæren. Interessant nok kan man sammenligne den nye D13TC-motor med en topeffekt på 500

August 2019 | DTL magasinet | 27


→→

TEKNIK XXXXXX// TESTKØRSEL

VOLVO GENINDFØRER TURBOCOMPOUND ... hk og 2.800 Nm i drejningsmoment, med Scanias mindste 16 liters V8-motor, som på trods af sin større volumen og to cylindre mere kun har en maks. effekt på 520 hk og 2.700 Nm. Regner man groft ud fra slag­ volumen, har den nye 500 hk Volvo-motor en faktor på 38,46 hk/215 Nm pr. liter slag­volumen mens Scania-­motoren har en faktor på blot 32,5 hk/168 Nm pr. liter. For den effektive vognmand, drejer det sig jo om at have en brændstof­ effektiv lastbil, der også har en lav egenvægt, så der kan medbringes mest muligt gods. Til at rense udstødningen er der både kølet EGR (udstødningstilbageførsel), diesel­oxidations-katalysator (DOC), et dieselpartikelfilter (DPF), en Selective Catalytic Reduction-enhed (SCR) og en Ammonia slip-katalysator (ASC)

Kun Volvos I-Save-­versioner har turbo­compound-motorer.

Flere nyheder i I-Save I-Save-konceptet er dog andet end lige blot turbocompound. Volvo har også introduceret en ny software i gearskiftet baseret på langturstransport, en ny brændstoføkonomisk bagaksel, automatisk tomgangsstop efter 2 1/2 minut, I-Cruise med I-Roll (friløb), der automatisk justerer hastigheden for at reducere brændstofforbruget og variabel servostyringspumpe, som tilpasser sig det dynamisk behov. Bilen har derudover et opdateret I-Seesystem, hvor lastbilen takket være effektiv IT kender den geografiske placering med ned til en meters nøjagtighed. Det giver mulighed for, at vognens systemer selv kan styre gearskifte, motorbremsning og gasgivning, så man opnår den mest økonomiske kørsel.

Lover stor brændstofbesparelse Alt i alt betyder det ifølge Volvo, at man vil kunne opnå en brændstofforbedring på op imod syv procent i forhold de tidligere versioner. Også TC-motorernes forbrug af AdBlue reduceres med op til 40 procent i forhold til de almindelige versioner uden TC. Testvognene er alle brændstofoptimerede, hvilket bl.a. kan ses af, at der ikke 28 | DTL magasinet | August 2019

Testbilerne var alle brændstofoptimerede, hvilket bl.a. kan ses af, at der ikke var solskærme på nogen af bilerne, ligesom alle dæk er Michelin X Line Energy af den sidste nye brændstofvenlige type.

var nogen solskærme på nogen af vognene, ligesom alle dæk er Michelin X Line Energy af den sidste nye brændstofvenlige type. Den FH500 I-Save (med turbocompound), jeg kørte, var også bestykket med DC-transmission (dobbeltkobling), og det må siges, at hele drivlinjen i denne lastbil er perfekt. Hvis optimeringen hen mod et bedre miljø betyder, at der vil blive udviklet mere i den retning, kan det kun hilses velkomment. Aldrig har det været så let og komfor-

tabelt at køre et tungt lastvognstog, og det er samtidig med, at trafiksikkerheden er i top. De nye Volvo-lastbiler var selvfølgelig fuldt specificerede med store førerhuse, der giver et godt arbejdsmiljø og et højt udstyrsniveau samt med Volvos sikkerhedspakker og deraf følgende udstyr. Det bliver spændende at følge udviklingen, om turbocompound-løsningen denne gang bider sig fast og bliver en af de langsigtede løsninger mod et lavere brændstofforbrug. ■


ARBEJDSGIVER // ARBEJDSMILJØ

Tekst Michael Bacci, Dansk Erhverv/DTL-A [mbi@danskerhverv.dk]

FÅ STYR PÅ KEMIEN Det er blevet lettere at holde fokus på at gøre instruktionen af ansatte effektiv, efter at kravet om skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger ved arbejdet med farlige kemikalier bortfaldt den 1. juli. Læs her, hvordan du skal forholde dig, når det gælder kemi og arbejdsmiljøet.

F

ør den 1. juli var kravene for det første, at arbejdspladsvurderingen (APV) skulle omfatte en særlig vurdering af arbejdet med farlige kemikalier. For det andet skulle der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsbrugsanvisning. For det tredje skulle de ansatte have udleveret denne brugsanvisning i forbindelse med en effektiv instruktion. Kravet om skriftlig arbejdspladsbrugsanvisning er ophævet, og fokus er nu på APV og på at sikre en effektiv instruktion af de ansatte. Virksomheder, hvor brug af en skriftlig brugsanvisning har været vellykket, kan vælge at fortsætte med det. Andre får mulighed for at instruere effektivt på anden vis og uden at være underlagt særlige krav til formen. Det afgørende er, at instruktionen er tilstrækkelig, og at den virker.

Effektiv ­instruktion Bortfaldet af kravet om skriftlig arbejds­ pladsbrug­sanvisning ledsages af en præcisering af krav til ansattes oplæring og instruktion: Den skal gennemføres, inden arbejdet med farlige kemikalier går i gang, og den skal gentages jævnligt. Endelig skal den foretages på ny, hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdet med kemikalierne. Instruktionen er som udgangspunkt mundtlig, men kan understøttes af skriftligt materiale. Instruktionen skal understøttes af skriftligt materiale, når kemi­ kalierne er særligt farlige, når arbejdet er særligt kompliceret, eller når APV’en tilsiger det. Skriftligt materiale skal forstås bredt. Formålet med at understøtte instruktionen med skriftligt materiale er, at

Selv om kravet om skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger er bortfaldet, skal man fortsat give sine ansatte en effektiv instruktion i arbejdet med farlige kemikalier.

ansatte kan genopfriske instruktionen, hvis der er behov for det. Det er derfor væsentligt, at materialet er tilgængeligt under arbejdet uanset, hvilken form materialet er i. ­Arbejdstilsynet nævner i sin vejledning, at materialet kan være i form af piktogrammer, og at materialet kan være tilgængeligt i elektronisk form. Vær opmærksom på at reglerne om, at ansatte skal have adgang til leverandørernes sikkerhedsdatablade og til en fortegnelse over de kemikalier, der bruges på arbejdspladsen, ikke er ændrede men fortsat gælder.

APV med kemi Det er ikke nyt, at APV’en skal omfatte en særlig vurdering af de farlige kemikalier, der bruges på arbejdspladsen. Er

der arbejdsmiljøproblemer knyttet til brugen af kemikalierne, skal det fremgå af handlingsplanen på sædvanlig vis. Og viser APV’en, at der er risiko for ansattes sikkerhed og/eller sundhed, skal der som hidtil træffes midlertidige foranstaltninger, indtil mere blivende løsninger er indført. Hvis brugen af spørgeskemaer indgår som et led i virksomhedens arbejdspladsvurdering, er det fortsat relevant at spørge til, om ansatte, der kommer nær farlige kemikalier, er bekendte med risici, trufne foranstaltninger og med forholdsregler ved evt. uheld. Tjek regler og vejledning på Arbejds­ tilsynets hjemmeside:­www.amid.dk. Yderligere oplysninger kan fås hos Dansk Erhverv Arbejds­givers arbejds­­miljø­ afdeling på mail: mbi­@­­­dansker­hverv.dk. ■ August 2019 | DTL magasinet | 29


→→

TEKNIK XXXXXX// TRAILER

Optimeret trailer sætter sikkerhed i højsædet Sydjysk vognmand har blandt andet fået sammensat bremser på sin nye trailer efter egne krav. Det færdige produkt er mere end godkendt, skriver DTL Magasinets Finn Bjerremand.

D

et fremgår tydeligt af vognmand Jens Aage Daugaards seneste trailerindkøb, at her er en mand, der stiller store krav til sit materiel. Da indehaveren af JAD Transport i Aagaard stod for at skulle indkøbe en ny multianvendelig mega-gardintrailer, stillede han flere krav til sammensætningen af det nye produkt: Traileren skulle kunne laste gods med en højde på op til 3,00 m under presenningen. Og samtidig med, at det

er en ligeud-­version, skulle bagportalen også kunne skydes ud i begge sider for at kunne laste bredt gods. Tilsvarende skulle gardinsiderne kunne klare en ”graviditet”, så bredt gods kan blive dækket helt af.

Imponerede ved bremsetest Det er ikke blot til lastområdet, vognmand­ en har særlige fordringer. Bremser er nemlig et stort tema i virksomheden i Aagaard, og de skal virke effektivt efter hensigten.

Schmitz har leveret en ny mega-­ gardintrailer til vognmand Jens Aage Daugaard, Aagaard, ud fra en række specifikke krav til ­s ammensætningen fra den sydjyske vognmand.

30 | DTL magasinet | August 2019


Tekst og foto Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Det skydebare presennings­tag har en ekstra trafiksikkerhedsforanstaltning, et Schmitz Safety Roof, der omfatter et RSAB-anlæg, som løfter presenningen på midten, så man undgår isdannelse. Bagenden forbre­des let og elegant ved hjælp af det drejbare håndtag, der er placeret næsten i midten af bagenden.

Derfor har Jens Aage Daugaard fået udfærdiget en bremseberegning med en optimering inden for bremsekorridoren. På G-erklæringen står der da også, at bremsepræstationen ligger på 66 procent, og Jens Aage Daugaard fortæller, at man gjorde store øjne hos synsvirksomheden i Padborg, som ved ankomsten til Danmark prøvede trailerens bremser på rullefeltet. Traileren er også udstyret med SAF-aksler med en lidt større type bremsecylindre end normalt. Med disse tiltag regner Jens Aage Daugaard med at kunne holde bremserne i bedre form gennem hele trailerens levetid. Vognmandsfirmaet kører overalt i Europa med alle typer gods, og derfor bliver materiellet udsat for mange forskellige typer veje, som stiller store krav til bremserne. Akselgruppen består af 3 x 9 tons SAF-aksler med 19,5” skivebremser. Akslerne er ophængt i en SCB-luftaffjedring type MRH KX 300 ME, hvor der også er hæve-/sænkefunktion, som bl.a. indeholder en auto-reset-funktion. Bremseanlægget omfatter to bremsecylindre af type 20 og fire af type 24 og er et to-ledet trykluftanlæg med EBS 2S/2M, der har et integreret stabilitetsprogram (RSS). Derudover er der maxi brakes, fjederbremser, på to aksler, så traileren forbliver stående, når den er parkeret. Akslerne er monteret med hjul i størrelsen 385/55 R 19,5, og dækkene er af mærket Continental, af versionen ContiHybrid HT3 med M+S mærkning.

Sikker fastgøring af gods Chassiset er et gennemgående valset Schmitz Modulos boltet chassis med integrerede tværvanger med en længde på 13,62 m. Kongebolten er en 2”-version, der er placeret 1,69 m fra chassisets forreste punkt. Et sæt Jost Modul-støtteben, udstyret med

halv rund fod med plade, er placeret på chassiset lige bag forkrøpningen, så traileren kan stilles. Bunden er en 28 mm træpladebund, der kan klare en truckbelastning på op til 7,1 og på den bageste del er der monteret en 4 mm beskyttelsesplade, så den kan holde i lang tid til fx ramper, der lægger sig ned på den. Forsmækken er fremstillet i aluprofiler med stålhjørner og indvendig stålbuffere i 350 mm højde, og i fronten er der en galge, hvor luftkoblinger og diverse elektriske tilkoblinger sidder godt placeret. Rundt om bunden er der en kantrammeprofil med presennings-hakprofil og tre plus to par kæpstokkehuller. I midten af bunden er otte stokkehuller, som kan udstyres med midterstokke, så traileren kan transportere træ og rør i pakker sikkert. Dertil kommer otte par kæpstokkehuller i kantrammen, hvor der også kan isættes stolper til sikring af lasten. Der er selvfølgelig også tænkt på mulighederne for at fastgøre godset. Det kan ske ved at benytte de mange surringsøjer. Der

er ikke færre end syv par, som klarer to tons trækkraft og elleve par, som kan klare fem tons trækkraft. Der er også monteret en værktøjskasse samt magasiner og skabe til opbevaring af stokke og ladsikringsdele m.v. Opbygningen omfatter tre par sidestolper med fem forstærkede bræddeholdere, og de to kraftige bagstolper, der er konstrueret i stål, kan skydes 450 mm ud til hver side, så bredt gods, der fx hænger i en kran, kan køre ind i traileren. Forbredningen af bagenden sker let og elegant ved hjælp af et håndtag, der er placeret næsten i midten af bagenden, som man bare skal dreje på.

Trafiksikkert tag Schmitz har også leveret det skydebare presenningstag, og som en ekstra trafiksikkerhedsforanstaltning har Jens Aage Daugaard fået leveret traileren med et Schmitz Safety Roof, der omfatter et RSAB-anlæg (Roof Safety AirBag). Systemet sættes i gang ved at aktivere en kontakt, når traileren parkeres, fordi

August 2019 | DTL magasinet | 31


TEKNIK XXXXXX// TRAILER

OPTIMERET TRAILER SÆTTER SIKKERHED I HØJSÆDET ... der om vinteren kan danne sig uønsket is på taget, når man parkerer. Systemet fylder slangen under presenningen med luft fra bremsesystemets trykluftanlæg, og derved løfter presenningen sig 175 mm på midten. Det får vandet til straks at løbe ud til siderne, så man undgår farlig isdannelse i frostvejr. Overbygningen er bygget, så den kan forskydes i højden, og skydetaget kan køre begge veje, hvilket er meget praktisk ved transport af højt gods eller af- og pålæsning med kran. Selve gardinsiden er i begge sider delt, så det er muligt at afdække bredt gods under transporten, hvilket er meget efterspurgt, når der transporteres svær-

godskolli, som ikke tåler påvirkninger fra vejr og vind m.v. For at kunne køre under plombering med godset er presenningen udstyret med en toldsnor, som gør det muligt at plombere lastrummet.

skråmarkeringer med tilhørende lys og rotorlamper. Trailerens vægtdata fordeler sig med en 12 tons kongetap, et akselaggregat med et samlet tilladt akseltryk på 24 tons. Med en køreklar vægt på 7,2 tons kan traileren laste 28,8 tons, forudsat at den valgte trækker kan klare et skammeltryk på 12 tons. Alt i alt må det siges at være et spændende produkt, der har mange gode detaljer og funktioner, hvor der både er tænkt på trafiksikkerhed, arbejdsmiljø og anvendelighed. Samtidig er lakeringen og valget af farven på presenningen rigtig heldigt, så det er et flot visitkort for firmaet i Aagaard. ■

Tænkt på arbejdsmiljø og anvendelighed Det elektrisk anlæg omfatter et 24-volts system med fire runde trekammerlygter i LED, to baklygter, slingerlamper og tagpositionslys i bagenden, samt gule markeringslamper i LED og godt placerede ekstra arbejdslys. Til brug ved kørsel med bredt gods er der også udtrækkelige

D E N

7 .

-

8 .

S E P T E M B E R

TRANSPORT ØST

2019

EN I YKK L V EN PRØ OLA B M TO

VI GLÆDER OS TIL AT BYDE DIG

KOM OG MØD DTL & SAMARBEJDSPARTNERE TIL EN HYGGELIG SNAK OVER EN KOP KAFFE OG TRÆK ET LOD I TOMBOLAEN

32 | DTL magasinet | August 2019


NAVNE & NOTER

Tekst Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

HVORNÅR VAR DU SIDST INDE PÅ TACHO ONLINE? 425 danske transportvirksomheder ud af 956 har ikke været logget ind i Tacho ­Online i mere end tre måneder. 277 virksomheder har ikke været inde i Tacho ­Online i mere end seks måneder. Det oplyser direktør Carl Peter Frederiksen fra TungVognsSpecialisten ApS. Han er bekymret over, at vognmændene ikke har mere fokus på køre- og hviletidshåndteringen. - Manglende fokus på køre- og hviletidshåndtering og på, om reglerne overholdes, kan have store konsekvenser for både virksomheden og for den enkelte chauffør. En ting er bøder for bevidste overtrædelser. Noget andet er bøder og frakendelse af kørekortet for overtrædelser, man ikke vidste, at man have begået. Det at køre rundt i uvidenhed er befriende, men kan give voldsomt bagslag i en vejkontrol eller i en virksomhedskontrol, som snildt kan hive gulvtæppet væk under virksomheden, siger Carl Peter Frederiksen. Han anbefaler derfor, at køre- og hviletids­ ansvarlige i virksomheden mindst en gang om ugen udfører den lovpligtige egenkontrol, dvs. logger ind i Tacho Online og ser efter, at alle data er tilstede og konstaterer, hvorvidt reglerne om brugen af kontrolapparatet og selve køre- og hviletidsreglerne overholdes.

- Det at køre rundt i uvidenhed er befriende, men kan give voldsomt bagslag i en vejkontrol eller i en virksomhedskontrol, som snildt kan hive gulvtæppet væk under virksomheden, siger direktør Carl Peter Frederiksen fra TungVogns­ Specialisten ApS. Foto: DTL.

NY JURIST TIL TRANSPORT­ OMRÅDET I DANSK ERHVERV Dansk Erhverv har foretaget en intern rokering, hvor Josefine Bjødstrup pr. 1. juni 2019 startede som juridisk konsulent med ansvar for bl.a. transportområdet. Josefine Bjødstrup kommer fra en stilling i Dansk Erhvervs Juridiske Hotline og har blandt andet en fortid i Djøf og Danske Mediers Arbejdsgiver­ forening. Josefine Bjødstrup er født og opvokset i Næstved, men har de sidste ti år boet i København, hvor hun nu bor sammen med sin kæreste.

NYE FORBEDREDE RABATTER HOS CIRCLE K DTL og Circle K har indgået en ny og forbedret samarbejds­aftale. Vognmænd under DTL har gennem de seneste fire år kunnet købe brændstof hos Circle K til en meget fordelagtigt pris. Den nye aftale giver markant forbedrede rabatter på diesel i forhold til tidligere. Rabatterne er ens på alle tankstationer, uanset om det er på en tankstation ved motorvejen eller på den lokale Circle K. Aftalen indebærer princippet ”altid bedste pris”. Det betyder, at hvis prisen på pumpen er bedre end den rabat, man ellers får, så er det prisen på pumpen, der gælder. Dette gælder på alle Circle K-stationer dog ikke på Ingo. Som noget nyt i samarbejdsaftalen kan DTL-vognmænd bestille en Vejboks EETS. Boksen bruges til at betale vejskatter i

hele Europa inklusive Tyskland. Kører man i Frankrig, giver den rabatter på vejskatter iht. vognmanden forbrug. I Norge boksen bruges til at betale færgeoverfarter med. Nogle af de norske færgeselskaber kræver, at man også har et færgekort. Det kan også fås gennem Circle K. Vejboks virker som en BroBizz. Når boksen installeres via Circle K, får man én faktura på både diesel, AdBlue og vejskatter. Det medfører dels, at man får kredit via Circle K og dels, at man ikke skal stille sikkerhed over for det enkelte vejselskab. Boksen er gratis, og hvis den bruges i bilens cigaret­tænder, er der ingen omkostninger til installation. Den koster dog et månedligt gebyr at bruge.

August 2019 | DTL magasinet | 33


NAVNE & NOTER

HELSTEGT PATTEGRIS I SKIVE

FYRAFTENSMØDE

Mød gode kollegaer, medarbejdere fra DTL, MF Kristian Pihl Lorentzen (V) og DTL’s Erik Østergaard, når fire jyske vognmandsforeninger holder Vognmandens Dag lørdag den 7. september 2019 fra kl 10 til 15 hos Stykgodscentret Skive, Færøvej 5 i Skive. Til de tidlige serveres rundstykker og kaffe, lidt senere på dagen står den på helstegt pattegris. De fire foreninger bag arrangementet er Midtjyllands Vognmandsforening, Thy Vognmandsforening, Morsø Vognmands­ forening samt Skive og Omegns Vognmandsforening. Billedet er fra det seneste arrangementet i 2016.

Holstebro Vognmandsforening og Skive og Omegns Vognmandsforening holdt sidst i juni fyraftensmøde, hvor Thybo Biler i Holstebro var vært for stegt flæsk med persillesovs, kaffe og live musik samt ikke mindst oplæg fra If og TVS om den “Den Smarte Vognmand”.

Foto: Finn Bjerremand.

Foto: Stinne Møller Hansen.

THORKILD SKOV FYLDER 80 Den 17. august fylder vognmand Thorkild Skov fra Skov Ulbjerg Vognmandsforretning ved Skals 80 år. Thorkild Skov blev vognmand som 23 årig i 1962 og medlem af DTL i 1964. Han er desuden mangeårigt medlem af bestyrelsen for Midtjyllands Vognmandsforening. Før i tiden havde Thorkild Skovs vognmandsforretning flere lastbiler. I dag er vognparken skåret ned til en (ny) Volvo FMX, som Thorkild Skov selv kører. Forretningen omfatter derudover en maskinstation med fem ansatte, købmandsforretningen Min Købmand i Ulbjerg samt et landbrug. På hjemmefronten er det blevet til tre børn og fem børnebørn. Thorkild Skovs søn har ansvaret for maskin­ stationen. Fødselsdagen fejres med kaffe og kage på dagen. Lørdag den 7. september kl. 13 fejres fødsels­ dagen med åbent hus i Ulbjerg Forsamlingshus.

34 | DTL magasinet | August 2019


VELKOMMEN TIL ENGELBRECHT APS

DMF – ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2019 Dansk Møbeltransport Forening holder ordinær generalforsamling på: Konferencecenter Kollekolle Frederiksborgvej 105 3500 Værløse Lørdag den 7. september 2019, kl. 09.30 Indkaldelse samt dagsorden for generalforsamlingen og det reviderede regnskab for perioden 1. juli 2018 - 30. juni 2019 vil blive tilstillet medlemmerne. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal i henhold til § 20 i foreningens vedtægter være indsendt til formanden senest 10 dage inden generalforsamlingens afholdelse. Lasse Ødum, Formand Dansk Møbeltransport Forening Københavnsvej 265 4000 Roskilde

Michael Engelbrecht driver en virksomhed, hvor vare­ bilerne næsten aldrig holder stille. Der bliver hvert år kørt i omegnen af 200.000 kilometer fordelt på fem mand, der kører 363 dage om året. Michael Engelbrecht beskæftiger sig med at levere morgenbrød, så der bliver kørt om natten og om morgenen. Virksomheden var ikke medlem af DTL og DTL-A, før han deltog på DTL’s vognmandskursus i Roskilde. Kurset blev udslagsgivende for en indmeldelse i DTL og DTL-A. - Det er et lidt dyrere kontingent, men den service, jeg oplevede fra konsulenterne på kurset, gjorde, at jeg synes, det er alle pengene værd. Vognmandskurset var en god præsentation med gode foredragsholdere og en god dialog med DTL-A, alt i alt en god service, så det blev den primære årsag for indmeldelsen. En anden årsag er, at DTL har en specialforening for kurer- og varebilstransportører, siger Michael Engelbrecht.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Randers og Omegns Vognmandsforening 24/7 Randers ApS Nørreskovvej 5, Støvring 8930 Randers NØ

Ølested & Allested ­Vognmandsforretning Bent Sørensen ApS Østergade 65 5672 Broby

Sydøstjyllands Vognmandsforening Egild Pedersen ApS Industriparken 1 7321 Gadbjerg

Sjællands Vognmandsforening Redning Danmark ­Ringsted ApS Frederikshavnsvej 255 9800 Hjørring

Skovvej Transport ApS Kærvej 31 8722 Hedensted

Storstrøms Vognmandsforening Ordrupgaard Af 2009 SMBA Ordrup Gade 17 4060 Kr. Såby

Sønderjyllands Vognmandsforening Jan Johansens Vognmandsforretning Bålstedmosevej 7 6535 Branderup J. Fyns Vognmandsforening Ernstpriis Transport ApS Byholmvej 7 5592 Ejby

Specialforeningen for Kurér- og Varebils­ transportører Engelbrecht ApS Lappen 10 D, st. tv. 3000 Helsingør Turbotransport v/Ronny Birch Holm Gefionsparken 20, st.th. 3000 Helsingør

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING

Selvkørende vognmand Poul Christensen, Svendborg, fyldte 50 år den 27. juli. Foto: Finn Bjerremand.

Ernstpriis Transport ApS Byholmvej 7 5592 Ejby

Engelbrecht ApS Lappen 10 D, st. tv. 3000 Helsingør

Egild Pedersen ApS Industriparken 1 7321 Gadbjerg

Skovvej Transport ApS Kærvej 31 8722 Hedensted

Redning Danmark Ringsted ApS Frederikshavnsvej 255 9800 Hjørring

Henrik Sørensen Fjerritslev A/S Hedevangen 9 9690 Fjerritslev

August 2019 | DTL magasinet | 35


L O R T N O K S D E H M VIRKSO t ere, aen t a t s å konSpecialist hed”. m g ”Je Vogns virksom n. Tung ede min Larse k n a d Fr redd nman

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

r vog

le Udta

” I situatione meget stor h n var det også en trygge hænd jælp at føle sig i erfaring på o er hos folk med stor mrådet”.

Udtaler kørse

lsleder Hans

Tyssen.

Se mere på www.tungvogn.dk

Sover du godt om natten? Er din virksomhed indkaldt til virksomhedskontrol, så lad TungVognsSpecialisten håndtere sagen professionelt for dig. DET BETALER SIG! Rådgivning og undervisning for vejtransportbranchen

- et

selskab

Københavnsvej 265 • 4000 Roskilde • 71 90 71 91 • tvs@tungvogn.dk

TVS_annonce_150x297_højformat.indd 1

27-11-2018 09:46:04

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 70 15 95 00

– hvis din virksomhed bliver indkaldt til virksomhedskontrol.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.