→→
ERHVERVSPOLITIK // INFRASTRUKTUR
INTERVIEW:
KLIMA OG MOTORVEJE, HVAD NU? Forhandlingerne om ny infrastruktur i Danmark er udskudt til efteråret. DANSKE VOGNMÆND har spurgt en trafikforsker, hvad der har betydning, fx hensynet til klimaet, når politikerne skal beslutte sig for mere asfalt.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet mener ikke, at de kommende klimatiltag i første omgang behøver at ramme transporten og gå ud over kommende motorvejsprojekter. Transporten betaler nemlig i vid udstrækning CO2-afgifter i forvejen. I modsætning til andre sektorer som fx landbruget.
TIL EFTERÅRET. Transportminister Benny Engelbrecht (S) har udskudt forhandlingerne om infrastruktur til efter sommerferien. Regeringens klimahandlingsplan skal på plads, før motorvejene til Frederikssund, Hillerød, Næstved og en tredje forbindelse over Limfjorden osv. osv. kan blive besluttet eller forkastet. De utålmodige (blå) partier i Folketinget og DTL – Danske Vognmænd må væbne sig med tålmodighed. Hvad ligger egentlig til grund for politikernes stillingtagen til infrastruktur, bortset fra skyldige hensyn til valgkredsen derhjemme? Og hvilken rolle spiller de hastigt fremstormende klimakrav?
– Men hvis politikerne beslutter at hæve CO₂- afgifterne for at leve op til målet om 70 procent CO₂-besparelse i 2050, kan det spille ind på de samfundsøkonomiske beregninger. Så længe vi har benzinbiler, vil det alt andet lige give færre motorveje. Omvendt vil omstilling til grøn strøm og flere el-biler på vejene trække klimaeffekten ud af ligningen og dermed forbedre vejprojekternes samfundsmæssige betydning. Så ja, klimadagsordenen kan godt få konsekvenser for, hvilken infrastruktur der skal anlægges for så vidt, at samfundsøkonomiske analyser har indflydelse på beslutningerne.
Klimadagsordenen kan betyde mere vej
Ny regnemetode vender op og ned
Kravene til at mindske vores pres på klimaet behøver ikke i første omgang at ramme transporten. Det mener trafikforsker og professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet og medlem af Det Miljø økonomiske Råd. – Gør man som økonomerne gerne vil og sætter en fast pris på CO₂ og vedtager, at CO₂ koster det samme overalt i samfundet, så betyder det ikke nødvenligvis mindre asfalt. For transporten betaler allerede i vid udstrækning CO₂-afgifter. I modsætning til andre sektorer som fx landbruget. Det taler ikke for, at man begrænser transporten ved at sætte afgifterne op. Og så vil trafikken fortsat stige med den logik, at der skal anlægges flere veje og bygges flere broer, siger han.
Én vigtig faktor for de politiske beslutningstagere er nemlig, om de nye motorveje, broer og banestrækninger kan betale sig samfundsøkonomisk. En ny regnemetode, den såkaldte ”Landstrafikmodel 2.0”, halverede i begyndelsen af februar den interne rente af den sydlige del af ”Ny Midtjysk Motorvej” også kaldet Hærvejsmotorvejen fra Haderslev til Give fra 7,5 procent til 3,9 procent. Når renten kommer under 4 procent, anses et projekt ikke for at være samfundsmæssigt rentabelt. Transportminister Benny Engelbrecht kvitterede da også i dagbladet Politiken med udtalelsen: ”Ny Midtjysk Motorvej placerer sig nu et helt andet sted i forhold til nogle af landets øvrige infrastrukturprojekter.” Med andre ord længere nede
14 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020
