DTL´S VERDEN
20 Jubilæum års
1999–2019
DTL
fik en hård fødsel
Den 1. januar 2019 fyldte DTL 20 år. Læs på de følgende sider ti nedslag i organisationens liv og virke gennem to årtier. Om modulvogntogene, om hævede fartgrænser, om trafiksikkerhed, om social dumping og så naturligvis om DTL’s tumultariske første år
U
dover at tale med én stemme over for politikere, myndigheder og det omgivende samfund var det målet med DTL at forbedre branchens omdømme. Samlingen betød, at de tre gamle organisationer, hovedorganisationen Danske Vognmænd (DV), Foreningen af Danske Eksportvognmænd (FDE) og Vognmandsfaget Arbejdsgiverforening (VA), sluttede sig sammen i Dansk Transport og Logistik (DTL) og i Arbejdsgiverforeningen Transport og Logistik (ATL). Eksportvognmændenes organisation fortsatte i DTL som specialforeningen ITD, mens de kommercielle aktiviteter fortsatte i selvstændige selskaber. Andre specialforeninger og grupper meldte sig også ind i enhedsorganisationen: Vognmændenes ERFA-renovation blev til specialforeningen DANAFFALD, og langtursvognmændenes forening, Dan-
ske Fragtmænd, Dansk Møbeltransport Forening samt de to erfa-grupper for kraner og blokvogne og dyretransporter forsatte under den nye, fælles hat. De selvkørende vognmænd blev også medlemmer af DTL. Alt dette skete dog ikke uden sværdslag i kulisserne. Det blev bl.a. besluttet, at DTL skulle høre hjemme i Vognmændenes Hus på Gammeltorv midt i København tæt på den politiske beslutningsproces. Desuden skulle alle medarbejdere – også dem hos FDE/ITD i Padborg – ansættes i DTL. Den fælles bestyrelse for DTL og ATL fik ni medlemmer, hvoraf fem kom fra DV og to fra henholdsvis FDE og VA. Den første DTL-formand blev DV’s formand siden 1987, Henning Christiansen. ATL’s formand blev VA’s hidtidige formand Per Knudsen. Den daglige ledelse blev lagt i hænderne på de to sideordnede direktører Michael Svane, der kom fra DV, og Jens Iwer Petersen fra FDE. Konstruktionen holdt tre måneder.
I løbet af marts kulminerede stridigheder om foreningens økonomi og forpligtelser med, at både direktør og formand stod af. Næstformand Kaj Nielsen tog over, mens Michael Svane blev ordførende direktør. Allerede 1. juli blev medarbejderne i Padborg tilbageført til ITD, der fortsatte som en specialforening i DTL. 1. juli 2007 meldte ITD sig helt ud af DTL. Michael Svane blev i 2005 direktør i DI-Transport. Han afløstes af DTL’s nuværende administrerende direktør, Erik Østergaard. DTL solgte i oktober 2005 ejendommen på Gammeltorv og flyttede til den nuværende adresse på Grønningen 17.
DTL åbner servicekontorer DTL’s første servicekontor åbnede 1. februar 2004 i Rønnede på Sjælland, stiftet af de fire daværende, lokale vognmandsforeninger i Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Senere fulgte servicekontorerne i Viborg og Vejle. Desuden
DTL 1999-2019: JANUAR 1999: DTL STIFTES • OKTOBER 2000: LASTBILDEMO VED CHRISTIANSBORG • APRIL 2001: DTL ETABLER KERHED I ØJENHØJDE” • 2004: DTL’S FØRSTE REGIONSKONTOR ÅBNER I RØNNEDE • MAJ 2004: ÅRETS TRANSPORTVIRKSOMHED 20 | DTL magasinet | Januar 2019