Dtl magasinet20161114

Page 18

MIN NYE

NYHEDER TRAILERE

TRAILER

Tekst og foto af Finn Bjerremand

Vogntoget transporterer halm til Tyskland og Holland.

SPECIALVOGNTOG TIL HALM Halm 80 satser på langdistancetransporter Halm er ikke længere et romantisk restprodukt men en ressource, der efterspørges. Halmen hentes, hvor man kan få fat på det. Så den fynske handels- og transportvirksomhed, Halm 80, i Skalkendrup på Østfyn har netop investeret i et komplet specialdesignet vogntog til halmtransport. Normalt vil det trækkende køretøj have et dagførerhus med lavt tag. Men ikke her. Christopher Jensen, der står for salg og logistik hos Halm 80, fortæller, at det nye forvognkærrevogntog er bygget, så det kan køre længere væk – fx til det vestlige Tyskland og videre ind i Holland. Her skal halmen opfylde nogle skrappe krav, før det kan afsættes. Halm 80 køber for det meste halmen på marken, presser det, og transporterer det videre til fx kraftvarmeværker eller til lager. Foran er et nyt treakslet Volvo FH 460-chassis med Globetrotter førerhus, så gode overnatningsforhold er sikret. Chassiset er bygget op med et fast lad med en længde på 7,5 m og en tilhørende kærre med fast lad fra Brdr. Platz i Haderslev. Opbygningen består på forvognen af et lad, hvor der er en forsmæk i fuld højde, som giver god sikkerhed for lasten. Samtidig er der et rullesystem, så chaufføren kan trække et net hen over lasten uden at skulle op og kravle på læsset. Tilsvarende er kærren – med betegnelsen BP trailer type MP21-N18 – konstrueret med et kraftigt stativ i bagenden. Det sikrer, at godset ikke falder bagud, og der er også et rullesy-

18

DTL magasinet

stem foroven, hvorfra et net kan trækkes frem over godset. Ladet måler 8,1 meter, og kærren er total 9,9 meter med trækstang, ladhøjden er 1,08 meter ubelastet og ca. 1,05 meter i belastet stand. Der er en lav læssehøjde. Her skal man tage i betragtning, at der ikke er tale om et lavtbygget landevejsvogntog, fordi vogntoget

også skal kunne køre ude på markerne. Under bagenden på forvognen er trækbommen til påhængsvognstrækket placeret lavt og så langt inde under bagenden, så kærren går fri af lastvognens bagende, hvis der opstår nikkebevægelser. Desuden kan kærren – via den lange trækstang – beskrive en stor bue, når der drejes og derved komme så tæt på forvognen som muligt. Påhængsvognskoblingen er en VBG 795, og der anvendes et trækøje med 57 mm diameter. Kærren er bygget med to langvanger. I chassisets forende er der to tværvanger med afstand imellem, hvorunder trækstangen er fastgjort. Den er bygget som et teleskop til at trække ud og ind med en trykluftbetjent lås. Alt ser meget solidt ud. Samtidig virker det også let. Kærren har to ni ton SAF-aksler med 22,5” skivebremser, der er ophængt med luftaffjedring med 300 mm luftbælge, som både kan hæve og sænke med et håndtag. På den forreste aksel er der også en bogielift, så vogntoget ved tomkørsel kan nøjes med at køre med blot tre aksler ud af fem på vejbanen. Bremsen er et EBS-E/ABS 2S/2M med RSS funktion (Rulle Stabilitets Sikkerhed), som modvirker vælteulykker, og kærren ruller på fire singlehjul i størrelsen 385/55 R22,5”. Totalvægten på kærren er 18 ton, og takket være den lette konstruktion er egenvægten blot 4,72 ton og lastevnen på 13,28 ton.

Vogntoget transporterer halm til Tyskland og Holland.

NOVEMBER 2016


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Dtl magasinet20161114 by DTL - Danske Vognmænd - Issuu