DTL Magasinet oktober 2010

Page 33

Jeg er klar igen næste år »Hvis jeg ellers kan låne en lastbil, så fortsætter jeg næste år,« griner Anders Jørgensen og skæver til sønnen Kim, der tager mere og mere over i vognmandsforretningen, hvor de ca. ti lastbiler kører med foderstoffer, dagrenovation og alt muligt andet til det lokale samfund. Anders’ tre andre børn er også med i den daglige drift. Jan passer entreprenørforretningen og maskinstationen, Finn er kloakmester og Anette holder styr på kontor og papirarbejde. »Hvorfor jeg gør det? Jeg elsker at snakke med de unger, og jeg bliver glad, når jeg kan se, at de opfører sig ordentligt på vejene. De kører bedre end deres forældre!« Anders Jørgensen modtog Region Syddanmarks Færdselssikkerhedspris i 2010, og de 5.000 kroner, det indbragte, har han købt 20 gode cykelhjelme for. Og de er i løbet af i år blevet delt ud på skolerne på trafiksikkerhedsdagene til vinderne af en lodtrækning. »Jeg synes, at enhver har et ansvar i trafikken og et ansvar for at lære børnene om trafik. Det gælder også os vognmænd. Og vi er bedre end skolelærerne til at lære børnene om trafiksikkerhed, for vi ved fra vores dagligdag, hvad det drejer sig om.« Anders har også et hip til kommunen: »Der sker stadig trafikulykker på øen. Vi mangler stadig cykelstier, hvor børnene kan køre i sikkerhed. Her er jeg uenig med kommunens folk, der hellere vil anlægge solskins-stier til turisterne.« Anders Jørgensen er inviteret til at fortælle om sin indsats på DTLs næste formands- næstformandsmøde lørdag 30. oktober i Middelfart.

Børnene hører efter »Vi er med til trafiksikkerhedsdagen for anden gang. Initiativet er rigtigt godt, og jeg synes, det er flot, at de vil gøre det år efter år,« siger skoleinspektør Peter Mose, Søby Skole. »Vi har især et problem med børnene, der cykler langs med landevejene, når de ikke tager skolebussen. Det bedste ved arrangementet er, at børnene får tingene at vide ikke fra lærerne på skolen men fra folk udefra – det er jo vognmanden, busmanden og politimanden, der siger, hvad børnene skal gøre. Så lytter børnene. Vi er helt sikkert med næste år igen.«

Anders Jørgensen i sit es på Rise Skole.

Ildsjælene, f.v. Anders Jørgensen, viceskoleinspektør Jens Ditlev, Jesper ”Bus” Jensen og øens politibetjent Christian Aarup.

Vognmænd besøger Koldings skoler

Her er den medbragte cykelsti, der bruges til at lære børnene at placere sig rigtigt.

OKTOBER 2010

Vognmænd fra Kolding-området besøger her i efteråret kommunens fjerdeklasser for at undervise dem i trafiksikkerhed og lastbiladfærd. Knap 1.000 elever på 23 skoler får lastbilbesøg. Skolebesøgene er kommet i stand i samarbejde med Autohuset Vestergaard, hvor initiativtageren, Martin V. Hansen, hurtigt fandt ud af, at han skulle have hjælp fra vognmændene for at nå hele vejen rundt. Så han kontaktede DTLs regionskontor i Kolding, som har formidlet kontakten videre og som sørger for undervisningsmateriale og refleksveste til børnene. De involverede vognmænd er Lotra A/S, VST i Vamdrup og K. Andersen & Søn, Vamdrup.

dtl magasinet

33


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.