DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND, nr. 1/2, januar-februar 2021

Page 18

ERHVERVSPOLITIK // KLIMA

EU’S GRØNNE BØLGE TÆNDER DE RØDE ADVARSELSLAMPER I december præsenterede EU-Kommissionen sin længe ventede mobilitets­ strategi, som lægger op til en gennemgribende grøn omstilling af al transport i Europa. Flere tiltag i udspillet syner alvorlige med vejgodstransportens nuværende briller, og der er behov for en mere pragmatisk tilgang fra Kommissionen. Det siger direktør i ­Nordic ­Logistics Association (NLA), Torsten Laksafoss ­Holbek, som repræsenterer de nordiske vognmænd i Bruxelles. Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

I

2030 skal 100 europæiske byer være klima­ neutrale. En stor del af de 75 procent af det gods, der transporteres på asfalt, skal flyttes til jernbane og kontinentets vandveje. Det er nogle af visionerne i EU-Kommissionens transport­-masterplan for et Europa, der i 2050 skal være radikalt grønt. Men allerede næste år vil Kommissionen fremsætte forslag om en ny Euro 7-norm for dieselmotorer. Det er ét af de forslag, som ligger i værktøjs­ kassen, for at nå det langsigtede mål. Gavnligheden i det forslag må vi sætte kraftigt spørgsmålstegn ved. Det mener NLA-direktør Torsten Laksafoss Holbek. - Det vil indebære nye krav til køretøjerne, og med Euro-6 har vi allerede et meget lavt niveau for emission af skadelige stoffer, så med Euro-7 er der efterhånden ikke meget at vinde. Man bør bruge sin energi andetsteds fx ved at gøre det mere attraktivt for vognmændene at investere i eldrevne eller brintdrevne køretøjer, fremfor at genere vognmænd, der har investeret i Euro-6 og supermoderne køretøjer. Det, synes vi, er skidt, og det har vi bemærket til Kommissionen, siger han.

18 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR- FEBRUAR 2021


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND, nr. 1/2, januar-februar 2021 by DTL - Danske Vognmænd - Issuu