Soldaten: De træner med udenlandske specialstyrker. Patruljekompagniet er ikke for tøsedrenge

SOLDATEN

31. årgang · 1/03 · MARTS LANDSBLAD FOR VÆRNEPLIGTIGE

De træner med danske og udenlandske specialstyrker

Patruljekompagniet er ikke for tøsedrenge!

side 2-3

Konkurrencen tilbyder en T-17 flyvetur Bagsiden

Til sergentudnævnelse i Varde Side 9

t e r n a t i on ale mi s på in N sio TE A D ne L r SO

TEMA side 4-8

Leder Da jeg forleden dag sad med avisen foran mig og læste om de militære farer, der truer den vestlige verden, satte det gang i en tankevirksomhed. Det, verden for alvor frygter, er faren for terror. Flykapringer, som vi så dem 11. september 2001 ryster og chokerer os naturligvis. Men det er ikke mindst frygten for brugen af biologiske og kemiske våben, der i endnu højere grad virker skræmmende. Og her må det være nærliggende at tænke over, om den menige danske værnepligtige er udrustet til netop denne form for krigsførelse!

Som værnepligtig mener jeg ikke, at den almene rekrutuddannelse på tilfredsstillende vis forbereder de danske soldater på de farer, de kan blive udsat for, ved en eventuel deltagelse i en krig, hvor der bliver anvendt biologiske og kemiske våben.

Som det meste af verden efterhånden har fået kortlagt, er Saddam Hussein ved at opbygge et større arsenal af netop sådanne våben. Våben, der er så farlige og dødbringende, at de vil kunne udslette store dele af befolkningen. Spørgsmålet er så, om vi i Danmark skal læne os tilbage og sige: »Ha. Vi kan være ligeglade. Saddams raketter kan alligevel ikke række mere end 1500 km«. Men kan vi tillade os dette? NEJ, det kan vi ikke. Danmark er som medlem af NATO forpligtiget til at kunne stille med en mobiliseringsenhed. Denne enhed må derfor ikke være baseret på »gammeldags« militærteknik. Soldaterne må uddannes i udvidet ABC-tjeneste. Mange soldater ved f.eks. ikke, hvor lang tid en filtrator holder eller hvordan sporepapiret reagerer på gasser. Soldater, der er så uvidende om disse essentielle ting, er dødsdømte i en moderne krig. Psykisk er den gennemsnitlige soldat heller ikke forberedt på, hvilke situationer han kan komme ud for.

Det kan ikke passe, at nogle af de bedst uddannede i Danmark inden for ABC-tjeneste hører til i hjemmeværnet.

Det giver stof til eftertanke, hvorvidt den almene værnepligtige ikke også bør have del i en højere uddannelse inden for netop dette område, der er mere højaktuelt for tiden end nogensinde før.

Hvis en dansk soldat skal aftjene international tjeneste, skal han i højere grad trænes i ABC-tjeneste. Her kunne man vælge at rette blikket mod den uddannelse, der blev givet et antal værnepligtige fra søværnet i efteråret 2002. Deres ABC-uddannelse var mere dybdegående og omfattende end andre steder i Forsvaret. En sådan udvidet ABC-tjeneste bør være standard for alle værnepligtige i Danmark. Det vil højne uddannelsens relevans og øge motivationen og fagligheden. Således vil det være til gavn for både Forsvaret og den enkelte værnepligtige.

Kasper Freifeldt Borenhoff Den Unge Redaktør, SOLDATEN.

Lørda – hvorfor e Klokken er 0900, og det er tid til at samle den gamle redaktør op på Jægersborg Kaserne. Vi skal på besøg hos nogle mennesker, der ikke kunne drømme om at bruge lørdag morgen i sengen.

Vi skal til Hillerød for enten at konstatere eller aflive rygterne og myterne, der omgærder Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando.

PTRKMP/HOK er en fjernopklaringsenhed bestående af frivilligt hjemmeværnspersonel, der er særlig udvalgt, uddannet og udrustet til at operere i længere tid i et af fjenden behersket område. Patruljekompagniet er opstillet af hjemmeværnet til rådighed for Hærens Operative Kommando, heraf navnet.

karabin og sin tætpakkede kampvest. Han er på signaløvelse og har ligget på sit liggeunderlag de sidste mange timer. Det lykkes os at lokke ham ud fra sit midlertidige skjul og få en samtale med ham.

Thomas Olsen har tidligere aftjent værnepligt ved Dronningens Livregiment i Aalborg. Herfra blev han hjemsendt i 1995, hvor han havde fungeret som gevær 1 i en MOTINF gruppe.

Sidste år var Thomas med på ”Aspiranten” til Jægerkorpset.

Inden da havde han bestået patruljekurset med karakteren ”meget tilfredsstillende”. Han kom dog ikke ind i korpset, idet han valgte at give op nogle uger inde i prøvelserne.

OPTAGELSEN

”Jeg er ked af, at jeg ikke kendte til Patruljekompagni/HOK, før jeg søgte ind til Jægerne. Det havde helt klart givet mig noget mere ballast i rygsækken”, siger Thomas, der betegner optagelseskurset til PTRKMP/HOK som mange af de samme ingredienser der også indgår på patruljekurset - komprimeret ned fra 8 uger til ni dage.

I en jordhøj midt ude på en bundfrossen skovsø ligger en mand og observerer mod en vej. Tydeligt træt – men stadig ved højt humør. Rygsækken, liggeunderlaget og HF-radioen ligger gemt væk, og det eneste, han klamrer sig til, er sin M/96

For at komme i betragtning til det ni dage lange optagelseskursus skal man forinden have gennemført to kontrolweekender, hvor ansøgerne blandt andet skal gennemføre 2.400 meters løb iført kampuniform og støvler, 3 gange

Herfra har Thomas ligget og kigget i seks timer.

SOLDATEN Landsblad for værnepligtige

Udgiver: Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV) Ansvarshavende redaktør: Direktør Kay Søren Nielsen Værnepligtige journalister: Jens Keld Nørgård Trinskjær & Kasper Freifeldt Borenhoff Korrektur: Lotte Hasselsteen Produktion: Strandbygaard Grafisk, Skjern Oplag: 11.000 eksemplarer Redaktionens adresse: Landsbladet »Soldaten« Postbox 857 2100 København Ø Tlf.: 39 15 13 00 (FOV) Fax: 39 27 61 60 (FOV) e-mail: soldaten@soldaten.dk Mail på FIIN: FOV·SOL001 Deadline for næste nummer: 1. april 2003.

Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis FOV’s eller VR’s holdning

AF KASPER F. BORENHOFF

ag morgen er jeg ikke i min seng? bronzecirkel på 12 min., to orienteringsløb og to marcher á 20 km med fuld oppakning.

Selve optagelseskurset omfatter bl.a. patruljetjeneste, våbenlære, sprængningstjeneste, overlevelsesteknik, materielkending og orienteringslære.

Ansøgere skal være selvstændige, modne og viljestærke, og en befalingsmandsuddannelse er en fordel.

Alle hjemsendte værnepligtige kan dog søge, da befalingsmandsuddannelsen ellers vil blive bygget oven på optagelsesforløbet til PTRKMP/ HOK.

DEN VIDERE UDDANNELSE I PTRKMP/HOK Efter bestået optagelseskursus og bestået signalkursus indgår det nye personel i eksisterende patruljer og følger dér enhedens uddannelsescyklus, der bl.a. omfatter: Patruljetjeneste, materielkending, våbenuddannelse, søtransporttjeneste, lufttransporttjeneste og sanitetstjeneste.

Tjenesten vil årligt være fordelt på 6-8 weekender, en ugentlig aften samt uddannelses- og øvelsesaktiviteter af 1-3 ugers varighed, i alt mindst 25 dage pr. år. Desuden skal tillægges tiden til personlig

uddannelse (kurser i ind- og udland m.v.) og til fysisk uddannelse og træning. Alt patruljepersonel bliver to gange årligt kontrolleret i fysisk, teoretisk og praktisk kunnen.

PATRULJESANITET For Patruljekompagniet er det vigtigt, at mindst to mand pr. patrulje er uddannet som patruljesanitetsmand b.la. på Forsvarets Sanitetsskole. Her får den enkelte »patrulje-medic« en videregående uddannelse i nødkirurgiske procedurer i felten - uanset om det drejer sig om vabler, skudsår eller nødamputation af legemsdele.

I spidsen for enhedens sanitetstjeneste står Dixi. Efter seks år i en patrulje har han nu fungeret som sanitetsbefalingmand i syv år ved patruljekompagniet. I det civile arbejder han som ambulancebehandler og redningsdykker, så den faglige kompetence er ikke svær at finde. For det første har han flere gange været engageret af Danish Demining Group til at undervise sygeplejersker og paramedics i Somaliland og Eritrea. Der undervises efter de seneste metoder til at holde mineofre i live, indtil de kan komme på hospitalet. For det andet underviser Dixi også andre specialstyrker og patruljeenheder i

En patruljesoldat sikrer, mens Dixi opererer i baggrunden.

patruljesanitetstjeneste.

KAMPSVØMMER

Da Patruljekompagniet er en fjernopklaringsenhed, skal kompagniet være i stand til at indsætte patruljer fra lands, fra vands og fra luften. Derfor uddannes et antal patruljer hos Frømandskorpset.

Her gennemgår de kampsvømmeruddannelsen. Den samme som Jægerkorpset får. Kurset er tre særdeles krævende uger i mørkt og koldt vand.

IKKE JÆGERKORPSET Det er vigtigt at understrege, at PTRKMP/HOK ikke er en specialoperations-styrke. Mange vælger fejlagtigt at beskrive dem som hjemmeværnets jægersoldater.

At PTRKMP/HOK er en fjernopklaringsenhed betyder, at kompagniet har kapacitet til at indsætte et større antal patruljer flere hundrede kilometer inde i fjendtligt behersket område i op til 10 døgn uden anden støtte end indholdet af rygsækken.

Infiltration og exfiltration kan ske via land, via vand eller via luften. Til lands kan det f.eks. ske som fodpatrulje i ly af en felthærsoperation, til vands som kampsvømmere eller med gummibåd og fra luften med helikopter. Patruljerne indsættes primært som opklarings- og efterretningspatruljer, men har også en

offensiv kapacitet. Ud over gode patruljemæssige, feltmæssige og taktiske færdigheder kræver opgaven især specialuddannelse i infiltrationsmetoder, fjernkending og signaltjeneste. F.eks. skal en patruljesoldat fra enheden kunne genkende og melde om over 170 forskellige fjendtlige specialkørertøjer, når han befinder sig bag fjendens linier.

Patruljekompagni/HOK er en del af hjemmeværnet og der er en kammeratlige omgangstone blandt de frivillige patruljesoldater uanset rang. Hvis denne artikel har fanget din interesse og du går rundt med en patruljesoldat i maven, skulle du ringe til Patruljekompagniet/ HOK angående optagelseskurset i efteråret.

For yderligere information klik ind på www.patruljekompagniet.dk eller ret henvendelse på telefon 70 22 65 04 eller send en mail

Minimumskrav før optagelseskursus:

Til testweekenden skal følgende krav opfyldes: 3 stk. bronzecirkler på max.

12 minutter iført træningstøj.

2.400 meter på max. 12 minutter i kampuniform og M/58-støvler.

Gennemføre 2 marcher à 20 kilometer. Hver på højst 3 timer og 50 minutter iført kampuniform og støvler M/58 med 25 kilo oppakning (inkl. våben, basis og rygsæk).

10 km dagorienteringsløb og 8 km natorienteringsløb.

Svømme 300 meter.

15 meter under vand.

Dykke 3,5 meter.

Diverse handleprøver, skriftlige prøver og selvtillids- og samarbejdsøvelser.

I Kirgisistan er intet ligesom AF JENS KELD TRINSKJÆR

Krigen i Afghanistan er kendt af de fleste. Hvad de færreste ved, er til gengæld, at en væsentlig del af krigen udkæmpes fra en luftbase tusind kilometer derfra – med dansk deltagelse.

Kirgisistan er et glemt land. Trods sine 199.900 km2 (ca. 4,5 gange Danmarks areal) kan den tidligere Sovjetrepuplik ikke få mine venner og min familie til andet end at rynke brynene, når jeg fortæller, at jeg skal derhen. De har simpelthen aldrig hørt om landet.

Det har SONOFONs kundeservice heller ikke, så om min mobiltelefon kommer til at virke, mens jeg besøger Kirgisistan, er et åbent spørgsmål. Det er nu heller ikke, fordi landet set med vestlige øjne har det store at byde på. Den gennemsnitlige månedsløn er 14$ (~100 DKK), og mere end 50% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Det ses tydeligt, da vi efter landingen får de første glimt af et par bygninger uden for flyets vinduer; omgivelserne er triste og grå, og intet tyder på, at vi er kommet til et land, hvor mobiltelefoner er hvermandseje.

Det virker dog ved første øjekast heller ikke sandsynligt, at vi er kommet til en luftbase, der er en del af krigen mod terror, for vi ser hverken bomber eller granater.

Uden for flyveren rammer alvoren

En hollandsk F-16 flyver helt tæt på det KDC-10 tankfly, som også transporterede SOLDATENs journalist til Kirgisistan.

os dog lige så hårdt som den 15 minusgrader kolde vind, for Ganci Air Base, som vi skal besøge, er nemlig opkaldt efter New Yorks tidligere brandchef, der omkom i ruinerne af World Trade Center den 11. september 2001.

En dansker over Afghanistan

Den danske pilot POL er en af dem, der har været tæt på krigen i Afghanistan. For POL er det dog ikke så meget faremomentet, der får missionerne over Afghanistan til at adskille sig fra træningstimerne hjemme i Danmark. Som han siger: - Risikoen for at blive skudt ned er minimal. Nede på jorden råder de simpelthen ikke over våben, der kan ramme et jetfly. Det, jeg frygter, er en teknisk fejl, for hvis jeg bliver tvunget til at springe ud med faldskærm, er det ikke til at sige, hvor og hos hvem jeg lander – så er det godt at have sin pistol.

Det, der for alvor gør operation Enduring Freedom til en særlig opgave for piloterne, er missionernes varighed. Over Danmark

flyver en jagerpilot sjældent mere end en time, for i en F-16 er Danmark kun 25 minutter langt og 15 minutter bredt. Over Afghanistan varer alle missioner 5 - 8 timer: Først flyver man ca.

1.000 km fra Kirgisistan, derefter cirkler man – kun afbrudt af gentagne lufttankninger - rundt i nogle timer, mens man venter på, at tropperne på jorden får brug for flystøtte. Det kan virke lidt trivielt, og netop derfor er piloterne aldrig udsendt mere end 6 uger af gangen. De mister simpelthen rutinen i de missionstyper, som de ikke får lejlighed til at træne, og må så hjem til Danmark for at repetere, før de igen kan sendes ud til verdens brændpunkter.

En ting, piloterne dog ikke kan træne hjemme, men som de får lejlighed til at opleve over Afghanistan, er kontakt med fjenden. Den del af sine opgaver vil POL ikke fortælle om. Den eneste oplysning, offentligheden har fået om bombetogterne over Afghanistan, er, at EPAF og det amerikansk/franske flybidrag før dem i alt har kastet 64 bomber.

(Tirsdag den 4. februar, en måned efter SOLDATENs besøg, kastede danske fly fra Ganci Air Base for første gang deres bomber.

Det skete mod hulekomplekser i Afghanistan.)

En dansk nisse spreder hygge i sit folkevognsrugbrød...

... mens en amerikansk sergeant henter hotdogs til sin gruppe.

t e r n a t i on ale mi s på in N sio E T A D ne L r SO

Ganci Air Base i Manas, Kirgisistan, lægger landingsbaner til European Participating Air Forces (EPAF), der består af 18 F16 fly fra Danmark, Norge og Holland – seks fly fra hver nation. EPAF har til opgave at støtte de soldater, der kæmper nede på jorden i Afghanistan.

Styrken overtog sin opgave fra et fælles amerikansk/fransk bidrag den 1. oktober 2002.

m herhjemme vanlige. Den indfødte kirgiser, der sælger pølserne, minder dog igen om de store forskelle mellem de indfødte og de vestlige tilløbere: Hendes mand er officer i den kirgisiske hær, og hun tjener fire gange så meget som han. Så virker en smule uenighed om ølsalg pludselig temmelig ligegyldig.

Don King fortæller

Da vi er blevet hentet i lufthavnen, kommer vi til et mindre briefinglokale. En lokal kunstner har malet væggene fra gulv til loft med indtryk fra den seneste tid: F-16 Fighting Falcons overflyver et par lokale hytter, mens en indfødt troner ved en dybblå søbred med sin jagtfalk. Kultursammenstødet mellem Vestens falke af aluminium og de lokale af kød og blod har sjældent været mere indlysende. Kultursammenstød har der dog også været internt blandt de vestlige soldater. I begyndelsen var de to daglige flasker øl en hård pille at sluge for amerikanerne, der er vant til et totalt forbud blandt soldater. For danskerne var det lige omvendt: Den danske tradition hylder frihed under ansvar, og danskerne kunne ikke umiddelbart forliges med den strenge kontrol, som også er en del af alkoholpolitikken. Til gengæld har alle nationer taget et klassisk dansk stykke kultur til sig som deres eget: Tulips pølsevogn, der sælger røde og ristede, præcis som vi kender dem, er blevet et tilløbsstykke ud over det sæd-

Jobbet som jagerpilot er for mange den ultimative (pige)drengedrøm. Men som toppen af kransekagen er enhver jagerpilot som en selvfølge afhængig af alle kagens nedre dele for at kunne holde sig i luften. Derfor er flymekanikere, kokke, militærpolitibetjente samt bevogtnings- og sanitetspersonel alle en del af den danske styrke i Kirgisistan.

Nogle af dem er hjemsendte værnepligtige fra flyvevåbnet, der har skrevet en reaktionsstyrkekontrakt – akkurat som man i hæren kan tegne en DIB-kontrakt. En af dem har valgt et ret specielt kaldenavn...

- Vi bevogtningssoldater skal være anonyme, så vi har fået lov til at skrive hvad som helst på vores navneskilte. Og så hed jeg altså pludselig Don King. Det er de amerikanske soldater ret flade af grin over.

Don King fik lyst til at tegne en reaktionsstyrkekontrakt, da NATO sidste forår afholdt kæmpeøvelsen Strong Resolve i Polen. Da han så pludselig fik ordren om at drage til Kirgisistan, var følelserne dog blandede: - Efter Strong Resolve etablerede jeg mig med job og bolig hjemme, så udsendelsen kom lidt på tværs af det hele. Jeg har for mange

Facts!

forpligtelser til at kunne nyde det.

Med mine 25 år er jeg nok også lidt for gammel til at finde mig i at være under kommando hele tiden.

Er man 20 år, og har man ingen forpligtelser, er en udsendelse med Forsvaret en god mulighed for at tjene penge, tænke over tingene og prøve noget. Men man skal i hvert fald tænke sig om, før man vælger det. Når man står på vagt klokken tre om natten, sker der INTET. Men lige præcis det er nu også det eneste, der er helt ligesom derhjemme.

En af ugens begivenheder er et velfærdsbesøg på et børnehjem i Kirgisistans hovedstad Bishkek, hvor der skal uddeles legetøj. Her er der håbløst langt til danske forhold. De fleste børn er egentlig ikke forældreløse: De er blot blevet efterladt på dørtærkslen af forældre uden midler til at forsørge dem. Glæden kan man dog ikke tage fra børnene. Legetøj som i Danmark ville blive kasseret på få minutter udløser øjeblikkelige jubelscener: Dagen i dag virker sikkert som en ekstra – overproportioneret - juleaften. Desværre er den samtidig også endnu et billede på den fattigdom, som lyser langt ud af både børnehjemmet og dets omgivelser. Da flyet efter nogle dage i Kirgisistan igen flyver vestpå – blandt andet med nogle danske journalister som passagerer – er besøget på børnehjemmet noget af det, der står stærkest i erindringen. Spørgsmålet er blot, om det også vil blive ved at være sådan. Når den danske styrkes mandat udløber, så er der kun de indfødte jagtfalke tilbage i Kirgisistan. Hvordan det går dem derefter, får vi sandsynligvis aldrig

På basen er der cirka.

1.600 soldater – heraf omkring 140 fra Danmark.

De øvrige kommer fra Norge, Holland, USA, Sydkorea, Spanien og Italien.

Danskernes opgaver spænder vidt. Mekanikere og ammunitionsfolk er med til at holde flyene funktionsduelige.

Bevogtningsfolkene bevogter basen sammen med soldater fra andre lande, mens MP’erne fungerer som en del af lejrens politimyndighed.

Hvis du vil udsendes med flyvevåbnet…

Flyvevåbnet har sin egen reaktionsstyrke, der svarer til hærens DIB. En af reaktionsstyrkens eskadriller består af bevogtningssoldater, der er uddannet efter det såkaldte »Survive To Operate«princip, STO. Selv om man er fra hæren, kan man forholdsvis nemt blive udsendt med STOeskadrillen. De tre måneders rekrutuddannelse, som alle i hæren får, gør nemlig, at man med en kort videreuddannelse sagtens kan fungere som STO-soldat.

Vil du gerne udsendes med flyvevåbnet, kan du ringe til Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole på tlf. 99 62 49 85.

AF JENS KELD TRINSKJÆR

SO

TE LDA

int er na ti on a l e m i ss N på i

o ne

Når alt er smadret Krigen i Kosovo er slut, men de danske soldater har stadig opgaver – både militære og humanitære.

Elendigheden gør det største indtryk på den nyankomne. 57% af Kosovos befolkning er arbejdsløse, og produktionen er næsten lig nul. For de heldige, der mod alle odds har fundet et arbejde, beskæftiger sig så godt som alle i serviceerhverv: De laver mad, arbejder på værtshuse eller er frisører. Der er ikke noget, der kan eksporteres, ikke noget der kan få valuta ind i regionen udefra. Tanken om en ond cirkel er nærliggende. Kosovos eneste ressource er råstoffer, f.eks. bly. Før borgerkrigen fandt der en betragtelig produktion sted i regionen – man tog blot ikke højde for forurening. I Mitrovica [mitrovitja], den største by i den danske bataljons ansvarsområde, kan det måles: Den gennemsnitlige intelligens er lavere end andre steder, og de tidligere arbejdere ved byens blyværk bliver ikke ret gamle. For at passe på de udsendte NATO-styrker valgte man derfor i år 2000 at lukke værket. Groft sagt har befolkningen i dag valget mellem pest, i form af fattigdommen, eller kolera i form af den sygdom, som en genåbning af værket uvægerligt vil medføre. Foruroligende nok hælder folkestemningen mest til

det sidste…

En af de mange potentielle miljøkatastrofer i området omkring Mitrovica er uhyggelig. Bag en enorm dæmning af slagger fra det gamle blyværk har man opdæmmet en sø, hvis vand er gennemforurenet af cyanid fra blyproduktionen. Bryder dæmningen ned, vil alt dyreliv omkring Mitrovica dø. Flere miljøkatastrofer er dog allerede nu ubehageligt nærværende: Det gælder en stendød, ørkenagtig slette skabt af syreaffald fra den lokale batterifabrik og simpelthen områdets manglende renovation: Kosovos to affaldscontainere, højre og venstre side af vejen, står for en betydelig udvaskning af affaldsstoffer i naturen.

Pris for genåbning: 30 mio. euro – plus forurening Blyværket er tomt. Al indmaden er blevet ribbet af lokalbefolkningen.

Prisen for at starte værket op ligger på omkring 30 mio. euro.

Og så er der ikke gjort noget ved forureningen og alle de problemer, der følger med. Skal man sikre et acceptabelt arbejdsmiljø, rydde op efter den gamle produktion og samtidig forhindre fortsat foru-

rening vil prisen være væsentligt højere, og den har ingen altså villet betale endnu. Umiddelbart ser det ud til, at det eneste, der inden for en overskuelig fremtid kan sætte gang i en produktion og dermed økonomien, er en ordentlig pose penge. Ingen kan leve af serviceerhverv alene.

leverer dansk overskudsdieselolie til den lokale kommune. Et andet arrangerer fællesaftener for de lokale børnehavebørn. Dermed opnår man den ikke uvæsentlige sidegevinst, at også forældrene begynder at tale sammen. Her er det børnene, der skal lære de voksne tolerance, ikke omvendt.

Forældrene lærer af deres børn!

En serbisk-albansk krudttønde

Mitrovica er delt på midten af floden Ibar. Serberne og albanerne bor strengt opdelt på hver deres side. For de første danske KFOR-soldater var det en del af dagens uorden at holde de to grupper adskilt, når de mødtes til demonstrationer på broen midt i byen. I dag er det meget lang tid siden, soldaterne har haft deres skjolde og hjelme ude af skabet for at stoppe en demonstration.

Der er altså lyspunkter, der viser, at udviklingen går den rigtige vej.

Det kan se ud, som om konflikten i Kosovo er slut, men man ser stadig tegn på, at parterne endnu ikke er klar til at begrave stridsøksen. Mens SOLDATEN var på besøg, fandt danske soldater på house-search f.eks. fire AK-47 Kalashnikov rifler. Også en voksende kosovoalbansk nationalisme og ønsket om en Kosovohær taler imod fuld tilbagetrækning af NATO-soldaterne. Nationalismen betyder, at det nu pludselig er serberne, der føler sig pressede.

Kosovoalbanerne bliver nemlig flere og flere, og tvinger indirekte serberne til at flytte, når de er i mindretal. Den sociale elendighed i den serbisk- albanske krudttønde kan tilsat en gnist nationalisme nemt blive en farlig cocktail. Selv om opgaverne bliver anderledes, og selv om soldaterne nok også vil

Et af lyspunkterne er det civiltmilitære samarbejde, CIMIC. De soldater, der er tilknyttet CIMIC, hjælper civilbefolkningen med at genopbygge samfundet. Filosofien er, at den stabilitet, som CIMIC er med til at skabe, også hjælper KFOR. Ét af CIMIC-projekterne

r

Spørgsmålet er, om en udsendelse er det hele værd…

Tre DIB-soldater er ikke helt enige Konstablerne Mads Pedersen, Morten Elkjær og Michael Jensen aftjente værnepligten hos Prinsens Livregiment og valgte at skrive kontrakter med Den Danske Internationale Brigade, DIB’en, da deres kammerater blev hjemsendt 31. maj 2002.

Under besøget i Camp Olaf Rye fik SOLDATEN en snak med dem om lejrlivet og om lysten til at blive udsendt.

Vi befinder os i den fab, som i de seneste fem måneder har været de tre konstablers hjem. En fab er en beboelsescontainer, og hvis man undrer sig over den trange plads på belægningsstuerne i Danmark, så ryster man på hovedet af fab’en.

Belægningsstuen er i forhold til fab’en som et hotel. Her er trangt – rigtig trangt… Dog er det ikke det, der bekymrer konstablerne mest: - Det er svært at hjælpe folk, der ikke vil hjælpes. Serberne og albanerne er så splittede, at man ikke bare sådan får dem til at tale

sammen igen. Ingen vil tage initiativet til at skabe kontakt, forklarer Morten, men understreger samtidig, at den danske indsats trods alt har hjulpet. Blandt andet er det lykkedes at få gjort en bestemt vej tilgængelig for både serbere og albanere. Det lyder som en vittighed, men sådan er problemerne.

Om den daglige tjeneste siger de tre først diplomatisk: - Menneskeligt får man meget ud af at se de lokales forhold.

Problemerne derhjemme med f.eks. at få penge til en bytur virker helt åndssvage her.

Så bryder Morten ind: - Jeg tror, at Forsvaret har lovet for meget. Når de skal hverve os, viser de videoer med riot control og optøjer fra de første hold.

Mads giver ham ret: - Der er slet ikke så meget kød på opgaverne som forventet. Den missionsorienterede uddannelse er lavet som »worst case« – det mest

Vold, ødelæggelse og etniske udrensninger Konflikten i Kosovo begyndte, da Jugoslavien i 1989 fratog Kosovo det udstrakte selvstyre, som man havde haft siden 1974. Kosovoalbanerne svarede igen ved at erklære regionen uafhængig. Den Albanske Befrielsesfront (UCK) blev mere og mere voldelig, og den jugoslaviske hær svarede igen med ødelæggelse og modterror. 300.000 kosovoalbanere blev drevet på flugt.

FN forsøgte at lægge pres på serberne, som blot forsøgte at holde sammen på resterne af det nu opløste Jugoslavien, men striden fortsatte og udviklede sig til etnisk udrensning.

NATO og den danske styrke Da de diplomatiske muligheder

var opbrugt, besluttede NATO at bombe. Efter 78 døgns bombninger begyndte serberne at trække sig tilbage.

Flygtningetallet var nu på 800.000 kosovoalbanere. Man indsatte så KFOR-styrken »kæjfor eller kåfor« for at sikre freden og flygtningenes tilbagevenden.

KFOR bestod af 50.000 mand – i dag 32.000. Den danske styrke bestod oprindeligt af ca.

875 mand i to lejre. I dag er det danske bidrag reduceret til en bataljon på ca. 500 mand stationeret i lejren Camp Olaf Rye. Kosovo er indtil videre en serbisk provins med udstrakt selvstyre.

Morten (tv), Michael og Mads hygger sig i messen.

I dag står den dog på cola, for de er på én times beredskab.

ekstreme hver gang. Og sådan er det slet ikke. Selv om man selvfølgelig ikke regner med at komme herned for at kæmpe, er det surt, når dagligdagen er rutine.

De tre konstabler runder dog af med at rose uddannelsen for at være god og gennemtænkt. Og

selv om udsendelsen altså ikke tilnærmelsesvis har budt på det forventede, så siger to af konstablerne, at oplevelsen og den personlige udvikling alligevel har været det hele værd. Den sidste af de tre har fået nok af rutinerne og gentagelserne og understreger, at det i hvert fald ikke er spænding

SO

T LDA

EN

t er na ti on a l e mi s p å in si

o ne

r

En DIB-soldats bekendelser I serien »En DIB-soldats bekendelser« skriver danske soldater i Kosovo hjem om livet som udsendt soldat. Dette nummers skribent, konstabel Troels Petersen på 21 år, er opvokset i Rødding i Sønderjylland og skrev kontrakt med DIB’en umiddelbart efter sin værnepligt.

Mening med galskaben Kosovo, februar 2003. Min åndelige opdragelse fik jeg i en lille ripensisk glasklokke (Ribe), som indeholdt et unormalt stort antal militærnægtere og glade venstreorienterede, for hvem den generelle holdning til det danske forsvar kunne opsummeres med ét ord: Overflødigt. For hvordan skulle lille Danmark nogensinde kunne forsvare sig, og i givet fald mod hvem?

Fra skepsis til nysgerrighed Selv delte jeg til fulde denne holdning og undrede mig på bedste venstreorienterede vis over, hvordan man hvert år kunne bruge mere end 15 mia. kr. på at lade nogle mennesker i grønt tøj lege røvere og soldater, når der samtidig var masser af økonomiske problemer både inden og uden for landets grænser.

Alligevel nærede jeg et behov for at springe ud af glasklokken og udforske den ”forbudte verden”, som militæret udgjorde.

Derfor var jeg egentlig ligeglad med udfaldet af min session. Det eneste, jeg ønskede, var at kunne tage springet fuldt. Altså enten trække et frinummer og aldrig mere skænke forsvaret en tanke eller trække et lavt nummer, der så kunne give den optimale militære oplevelse. Da jeg undersøgte mulighederne, skilte et bestemt tjenestested sig særligt ud: Oksbøllejren. Der var nærmest noget dragende over det navn, hvilket gjorde det åbenlyst for mig (i et naivt øjeblik), at ti måneder som kamptrop i Oksbøl lige var sagen. Nu skulle jeg opleve noget rigtig krig!

Knude i Oksbøl De første tre måneder med enkeltkæmperuddannelsen mindede også lidt om rigtig krig, ligesom

på film. Godt nok lærte jeg aldrig vigtigheden af daglig barbering eller pudsning af støvler, men jeg kom i mit livs bedste form, og kammeratskabet var enestående.

Efter de første måneder gik glansen dog en anelse af showet, og det blev mere og mere civilt med køreskoler og garagetjeneste. På hjemmefronten skulle jeg forklare mange ting for min omgangskreds. Jeg måtte blandt andet lægge øre til påstande om, at skydning mod Saab-skiver er et udtryk for sadisme, og at vore allierede, amerikanerne, lægger miner i Afghanistan med henblik på at lemlæste små børn.

både har nydt godt af de frie forhold og de lidt længerevarende arbejdsopgaver. Selvfølgelig kan man blive lidt svimmel af at lave kaffe syv gange om dagen, men til gengæld giver arbejdet i staben et helt anderledes overblik over forholdene i Kosovo.

Selve kernen i konflikten

Sidste påstand fejede jeg af bordet, men ellers forsvarede jeg mig med, at det ikke var med min gode vilje, jeg var havnet i det danske forsvar. Hvilket naturligvis var direkte usandt, og undskyldningen blev da også fuldstændigt undergravet, da jeg ansøgte om en DIB-kontrakt og udsendelse med KFOR 7. Nu var der ingen vej tilbage og ingen plausible undskyldninger - jeg skulle være professionel soldat.

Selvom her i dag er fredeligt, og kedsomheden for længst har sneget sig ind på de danske soldater, er der stadig masser af historier. Bare syv kilometer nordøst for Camp Olaf Rye ligger den lille albanske landsby Cabra, der i dag fremstår helt nybygget og moderne. Det skyldes, at serberne for blot tre år siden jævnede byen med jorden, så den højeste bygning kun hævede sig tredive centimeter over jordoverfladen. Eller fra et andet sted i bataljonens område, hvor en serbisk kvindes intetanende mand blev skudt af sine albanske bekendte, som dog bitterligt fortrød uheldet og valgte at ringe igen og igen til kvinden for at undskylde.

Kaffe på kanden

Ikke et eneste skud

Arbejdet som stabshjælper i Efterretningssektionen har givet både positive og negative oplevelser. Blandt de negative hører konstante problemer, når man administrativt er tilknyttet én enhed (Stabskompagniet), mens man har hele sin arbejdsgang og hverdag hos en anden (Efterretningssekti onen). Ikke noget stort problem, snarere et irritationsmoment, at man ikke altid fik beskederne samtidig med sine kammerater.

Danske KFOR-soldater har ikke mange deciderede militære opgaver. Vi skal skabe betingelser for, at de lokale kan få en normal tilværelse, og til dette formål er vi udstyret med våben - vi har bare ikke brugt dem. Derfor er de fordomme, jeg i sin tid blev præsenteret for, aldeles forkerte. Danske soldater tager ikke til Kosovo for at skyde serbere.

Derimod har en af bataljonens opgaver været at holde øje med de mange isolerede serbiske landsbyer og sørge for, at de mange gamle ensomme mennesker, der stadig lever der, nu også overlever vinteren. Desuden er selve mis-

Arbejdsmæssigt har det dog været en kæmpe tilfredsstillelse at være tilknyttet Efterretningssektionen, hvor jeg

sionen i Kosovo af en nærmest filantropisk karakter, da den på ingen måde forplumres af økonomiske interesser. For der er kun få mineraler, fossile brændstoffer og sværindustrielle produktioner, som i dag er rentable.

Derfor tager jeg også overvejende positive indtryk med mig hjem fra Kosovo og min tid som soldat. Godt nok er jeg træt af Forsvaret og dets bureaukrati, der til tider minder om Enhedslistens principprogram: Tungt, gammeldags og ikke altid på højde med virkeligheden. Jeg håber dog, at den nuværende krise vil afføde fornyelser, der vil være til fordel for hele Forsvaret. Nogle vil sige, at de aldrig vil tilbage til Kosovo, fordi her simpelthen er for kedeligt for en soldat. Men mange glemmer, at freden alene skyldes det gode arbejde, som KFOR gør.

Klar til ny mission Selv vil jeg så afgjort beholde min DIB-kontrakt, og jeg vil heller ikke have noget imod at blive udsendt igen om nogle år. Jeg har nemlig oplevet, hvad forsvarsbudgettets mange penge blandt andet bruges til, og jeg mener, vi kan være stolte af de bidrag, vi yder til freden verden over. Det drejer sig ikke om danske interesser og penge men om at gøre en forskel for andre. Jeg vil råde andre til at søge udsendelse, da det samtidig er en stor oplevelse. Har man først set glæden og taknemmeligheden i øjnene på de albanske børn omkring lejren eller den gamle serbiske kvinde oppe i bjergene, erkender man, at NATO i sin tid gjorde det rigtige ved at gå ind i Kosovo.

AF KASPER F. BORENHOFF

Så kom dagen Efter et års slid er Graubæk nu sergent

For Graubæk har opholdet på sergentskolen været overvejende positivt. Han har ikke som så mange andre kapituleret og er vendt hjem til sit gamle tjenestested. NÆÆHH. Graubæk vender hjem med oprejst pande. Han er nemlig blevet nummer to på sit hold og har oven i købet udmærket sig ved at blive årets idrætselev.

Hvis der er noget, der har overrasket Graubæk i tiden på skolen, er det ikke de fysiske krav. Det er, at der er meget at læse, mange timer med forberedelse og den selvdisciplin dette kræver.

Derimod var opgaveturen, der er sergentelevernes hårde prøvelse, en stor skuffelse for Graubæk.

Den levede på ingen måde op til de rygter, der omsvirer disse ture.

Den uundgåelige nedtur Alle, der har været værnepligtige, kender den. Nedturen. Den kommer på et tidspunkt; snigende,

ondskabsfuld og altid på et dårligt tidspunkt. For Graubæk kulminerede nedturen med sygdom og øvelse. Her kan selv den mest engagerede soldat blive ramt.

Vendepunktet kom, da sergenteleverne skulle i en uges praktik og dermed fik lidt afveksling fra den tunge skolegang.

Udnævnelsen Men nu står de glade sergenter dér. Klar til at gå ind til ceremonien, hvor skolens fungerende chef, en oberstløjtnant, skal udnævne sergenterne, efter den placering de har opnået på deres respektive hold. Men først skal den obligatoriske tale holdes. En tale, hvor sergenterne bliver bekræftet i, at de nu ved alt og at ingen skal sige dem imod. Det bliver fortalt i overhængende fare for, at de rent faktisk hører efter, tror på det og vil efterleve det.

Men det er jo en festlig dag, så skolen har hyret Prinsens Livregiments musikkorps, der underholder salen med et par lystige viser af Elton John.

Efterladt på gulvet med ødelagte bukser lykkes det dog den unge redaktør at skyde et par billeder af Graubæk.

KAOS - igen!

Ceremonien slutter, og folk i salen har længe haft en tendens til at skæve over mod et veldækket bord, hvorpå der står sodavand, rødvin og ikke mindst øl. Som tjenere er et par af skolens tilbageværende elever blevet hyret til at få kapsler af flaskerne.

Efter halvanden time i en overophedet gymnastiksal er det noget at drikke, der er groet frem for gæsternes indre syn. Det er tydeligvis ikke kun hos den unge og der alte, dette fænomen forekommer, for da drikkevarerne bliver frigivet, genopstår det kaos, der herskede under fotograferingen. Denne gang er det dog ikke kun frådende mødre, men også store fædre, irriterende småbørn og familiens kæledyr, der kæmper. Her ses det, at skolens sergentelever tydeligvis ikke har gennemført en uddannelse i RIOT control. Staklerne på den anden side af disken priser sig

KAOS De mange stolte forældre, der er indbudt af deres børn, holder sig pænt til deres stole, hvorfra de fotograferer. Men så sker det…

En enkelt mor har forvildet sig op til talerstolen for at tage billeder.

Oberstløjtnanten tøver et sekund, og det meste af området omkring ham er oversvømmet af flittige amatørfotografer. Selv SOLDATENS unge medarbejder tager kampen op mod overmagten - bestående af frådende mødre med rødsprængte øjne, der med djævlens vold og magt skal have et billede.

ULTIMATE Kr.

Velkommen som befalingsmand!

1

1899,-

ULTIMATE (Kort version)

Kr.

1

1649,-

ULTIMATE SIRIUS Kr.

2

2199,-

lykkelige for; at hvis der er noget en værnpligtig kan, så er det at åbne flasker.

Dagen afsluttes med, at de nyudnævnte sergenter stiller op til fotografering. Naturligvis sammen med deres lærer, der benytter denne enestående chance for, at der endelig er nogen, der gider tage billeder af dem.

Rettighederne På vej hjem har SOLDATEN et regnskab at gøre op med Graubæk.

Da Graubæk i sin tid stiftede bekendtskab med SOLDATEN, blev han kendt af alle værnpligtige.

Han var manden, der udtalte, at de værnpligtige har for mange rettigheder. Nu hænger han på udtalelsen og bliver endnu en gang konfronteret med den. Men bedst som den unge redaktør troede, at han kunne fange sergenten, blev han snydt. Graubæk stod ved sine udtalelser, men erkendte dog, at man ikke må gå på kompromis med sikkerheden.

Fremtiden For Graubæk tyder fremtiden på

ULTIMATE SIRIUS

2

(Kort version)

Kr.

1899,-

VI SENDER OGSÅ TIL FELTPOSTADRESSE

Amagerbrogade 53. Køb direkte på nettet: www.eccoamager.dk Eneste forhandler i Danmark Telefon 32 57 30 60

Ultimate med GORE-TEX

Varde Kaserne ligger stille på sin faste plads. Alt ånder fred og idyl men skinnet bedrager. Varde Kaserne er et stort virvar. Uanset hvor øjet kigger hen, er der ikke andet at se end glade unge mennesker i M-69 unifinform med tre nyerhvervede psykiske knæk på skuldrene. Det er intet mindre end dagen, hvor otte måneders hårdt slid bliver belønnet.

Graubæks smil er enormt.

Antvorskov Kaserne i Slagelse er hjemsted for de gardehusarer, der vælger at tilbringe deres værnepligt som ”rigtige” soldater.

Nr. Uttrup

Antvorskov Kaserne

I dette årets første nummer af SOLDATEN bevæger Jagten På Det Gyldne Tjenestested sig til to tjenestesteder i hver sin ende af landet.

Nemlig til Antvorskov Kaserne i Slagelse og til det nordlige Jylland i Nørresundby ved Aalborg, hvor Nr. Uttrup Kaserne ligger.

Cafeteria:

Maden i cafeteriet på Antvorskov Kaserne er lidt bedre end standarden. Hver dag findes der flere lune retter og en flot salatbar. Priserne ligger på det rimelige niveau.

Indkvartering:

Husarerne i Slagelse bor på fire-mandsstuer. Hver stue er udstyret med de velkendte køjesenge. Bad og toilet er standard på samtlige værelser.

Når rekruttiden er overstået, er det tilladt at have tv, playstation, video etc. på stuerne. Et minus er, at der ikke er nok sergentstuer. Dette medfører, at sergenterne bor på gang med de menige – på fire-mandsstuer.

Velfærd:

På garnisonen findes der en tv-stue.

Der forefindes et såkaldt ”solcenter” – med én sol.

Motionsrummet på Antvorskov Kaserne er blandt de bedre. Messen holder åbent hver torsdag, hvor der serveres øl for 10 kr. Her er også et poolbord. Snart bliver der opsat storskærm i caf. Samtidig vil grillen også genåbne.

Beliggenhed:

Kasernen ligger i udkanten af Slagelse by. Busserne kører fra kasernens hovedbygning til stationen - en tur på maks. 10 min. Herfra går togene mod København eller Jylland regelmæssigt. Kasernens nærmeste nabo er BILKA, så de værnepligtige er ikke tvangsindlagte til at købe dyre sodavand og slik i cafeteriet.

Nr. Uttrup Kaserne er hjemsted for de sergentelever, der er under uddannelse til enten forsynings- sanitets- eller MP-sergenter.

Cafeteria:

Cafeteriets standard er lidt over gennemsnittet. Priserne er rimelige og udvalget er forholdsvis stort. De ansatte i cafeteriet er flinke til at lave madpakker til de sultne elever, når disse har feltdage.

Indkvartering:

Sergenteleverne på Nr. Uttrup er indkvarteret otte mand på 12-mandsstuer. På stuerne har eleverne en computer til deling. Bad og toilet er fælles på gangen. Med til belægningsstuerne hører køleskab, hvor det er tilladt at opbevare egen mad – bare der ikke spises på stuerne.

Velfærd

: På samtlige gange findes der to mediateker med hver 10 computere, som er til fri afbenyttelse. Til kasernen hører solarier, godt motionsrum, beachvolley samt et velfungerende opholdsrum – som dog mangler en video, da en af eleverne har ”lånt” den. God velfærd uden at være prangende.

Beliggenhed:

Det er begrænset, hvor godt en kaserne i Nørresundby kan ligge. Det er i høj grad et problem for de fleste at komme til og fra kasernen.

Byliv:

Byliv:

Aalborg er særligt kendt for ”Gaden”. I Jomfru Ane Gade findes alt, hvad hjertet kan begære: Billige drinks, masser af øl og søde piger. Det sikrer byen en topkarakter.

Samlet vurdering:

Som sergentelev i Aalborg er der alle muligheder for en god tid. Velfærden og bylivet er godt, men beliggenheden i det nordlige Jylland er for de fleste i landet besværlig. Derfor tæller den ikke som et plus til den samlede karakter.

Der er altid gang i Slagelse med mange barer samt et par diskoteker. Man kan være sikker på, at det lokale diskotek, Karizma, tilfredsstiller de værnepligtige med strip hver torsdag. Hvis man er mere til barer, kan Nattoget anbefales.

De værnepligtige på Antvorskov Kaserne har gode forhold. Der kunne dog godt arbejdes med at gøre mere ud af velfærden. Alt i alt er kasernen et udmærket sted at aftjene sin værnepligt specielt hvis man er fra Sjælland.

Samlet vurdering:

Den samlede stilling 1.

3.

3.

4.

6.

6.

7.

8.

Flådestation Frederikshavn: 4 (23) Flyvestation Karup 4 (22) Livgardens Kaserne i Gothersgade: 4 (22) Skive Kaserne: 4 (21) Hvorup Kaserne: 4 (20) Nr. Uttrup Kaserne: 4 (20) Jægersborg Kaserne: 3 (19) Antvorskov Kaserne: 3 (18)

9. Varde Kaserne: 3 (16) 12. Sjælsmark Kaserne: 2 (14) 12. Høvelte Kaserne: 2 (14) 12. Søværnets Grundskole: 2 (14) 13. Oksbøllejren: 2 (13) 14. Farum Kaserne: 2 (12)

Den samlede score er fundet ved at lægge pointene fra de fem kategorier sammen og dividere med fem.

Der rundes ned, og summen af de fem kategorier kan ses i parentesen.

KFB

Denne side redigeres af Værnepligtsrådet og er ikke et udtryk for SOLDATENS redaktionelle holdning

Om Forsvarets økonomiske situation

Af Johannes Fonnesberg, Værnepligtsrådet

Forsvarets økonomi er, som de fleste nok ved, ikke særlig god. I forbindelse med nogle uforudsete udgifter og økonomiske komplikationer har Forsvaret opbygget et økonomisk ”hul” svarende til omkring halvanden milliard. Dette underskud skal bringes i nul senest med udgangen af 2004, hvor det nuværende forsvarsforlig udløber.

Forsvarsforligets samlede beløb, som skal fordeles over de 5 år, forsvarsforliget kører, beløber sig til omkring 85 mia. kr. Det udgør på årsbasis omkring 17 mia. kr.

Da der er under to år tilbage af det nuværende forsvarsforlig, har Forsvaret iværksat en sparerunde, der skal reducere Forsvarets udgifter med ca. 800 mio. kr. i både 2003 og 2004. En besparelse af denne størrelsesorden vil berøre alle ansatte i Forsvaret på den ene eller anden måde og herunder også de værnepligtige.

Værnepligten, og dens nuværende

struktur, vil uden tvivl også blive et meget diskuteret emne under det næste forsvarsforligs forhandlingsrunde.

Hvilke konsekvenser får disse besparelser så for den værnepligtige ved de forskellige tjenestesteder i Danmark? På nuværende tidspunkt kan det være svært at sætte en finger på de områder, hvor den enkelte værnepligtig vil kunne mærke besparelserne, men der er planlagt nogle ”nu og her” besparelser, og nogle driftsbesparelser, som vil blive gennemført allerede i starten af indeværende år. Disse besparelser vil af den værnepligtige hovedsageligt kunne mærkes i form af aflysninger af øvelser. Forsvarets såvel som værnepligtens struktur vil ligeledes blive diskuteret, og en eventuel reducering af indtaget af værnepligtige vil blive diskuteret i det første kvartal af 2003.

Man må antage, at disse besparelser også vil få konsekvenser for fremtidens værnepligtige i form af eksempelvis færre indkaldelser og en eventuel kortere værnepligt. Som værnepligtig møder man ofte spildtid såvel som forældet materiel. Begge faktorer kan virke demotiverende og udhule den værnepligtiges oplevelse og indtryk af Forsvaret. Man må antage, at de nuværende besparelser nok ikke afhjælper disse demotiverende faktorer i samme omfang og tempo som hidtil planlagt, da en forbedring umiddelbart vil være økonomisk betinget.

Værnepligtsrådet deltager i diskussionen om besparelserne og vil stadigt være kritiske overfor og opmærksomme på de konsekvenser, besparelserne kan få for den værnepligtige, og rådet vil fortsat arbejde for en tidssvarende og meningsfyldt værnepligt.

Værnepligtsrådets holdninger til A-kasse for værnepligtige: Sikring mod arbejdsløshed gennem medlemskab i en A-kasse er en god ordning og her er forsvaret selvfølgelig ikke en undtagelse.

Der er dog visse forhold, man som værnepligtig er underlagt, der besværliggør, at man kan drage nytte af en sådan ordning. Værnepligtsrådet er derfor forpligtet til at varetage og træffe overordnede vurderinger af de muligheder, der bliver fremlagt for den værnepligtige.

Vidste du at ...

Den værnepligtige er både underlagt nogle økonomiske såvel som nogle tidsmæssige begrænsninger, der yderligere besværliggør vurderingen af et eventuelt medlemskab af en A-kasse. Den tidsmæssige begrænsning skal relateres til optjeningen af de 12 måneders anciennitet, hvor størstedelen af de indkaldte er værnepligtige i mindre en 12 måneder. Værnepligtsrådet er indforstået med, at man kan overføre optjent anciennitet og derved blive dagpengeberettiget, men det

…du udover en forholdskarakter/ bedømmelse har ret til en personlig forholdsattest. Du skal blot sende en skriftlig anmodning til din personelforvaltende myndighed.

er stadig en væsentlig faktor, at det er de færreste, der har muligheden for at opnå de krævede 12 måneder i deres værnepligtsperiode. Eftersom værnepligtige som bekendt ikke modtager en særlig høj løn, kan det ligeledes være svært at give afkald på et månedligt beløb til en A-kasse.

Værnepligtsrådet mener, at et medlemskab af HKKF A-kasse kan være en god sikring for en værnepligtig. Værnepligtsrådet opfordrer dog stadig de værnep-

…du er berettiget til sygedagpenge, hvis du bliver efterkasseret – pga. sygdom eller skade – og har mere end 13 ugers tjeneste bag dig. Snak evt. med din socialrådgiver, hvis du vil vide mere.

ligtige til at vurdere hvorvidt, de kan optjene ancienniteten og om deres umiddelbare fremtid indebærer et studium, da de som studerende ikke har nogle reelle muligheder for at opretholde ancienniteten grundet 3 års reglen.

På orienteringer for de forskellige sergentskoler opfordrer Værnepligtsrådet befalingsmandseleverne til at melde sig ind i en Akasse, da de har en reel mulighed for at optjene de krævede 12 måneder.

…hvis du som værnepligtig sejler ved Færøerne og Grønland, har du krav på et tillæg på cirka 15 kroner om dagen.

Er du en af dem, der også altid har drømt om at være en musvåge?

Om de enestående danske, grønne baretter og den nye redaktør på SOLDATEN Af »green beret« og afgående redaktør Jens Keld Trinskjær.

Det kan du ikke blive her – men i stedet kan du vinde en tur i flyverskolens T-17.

Du får også et par ECCO støvler til en værdi af 2.199,Så er det slut med vabler og ømme tæer, når den udleverede støvle M/58 endnu en gang kommer til kort…

Det eneste, du skal gøre er at udfylde konkurrenceblanketten nederst på siden. Portoen er betalt, så alt det kræver er et par minutter til at skrive 15-20 ord og finde den nærmeste lille røde, hvor du kan aflevere blanketten.

Vinderen får direkte besked.

Når man har nok at se til, flyver tiden. Og den første måned går da også usædvanligt hurtigt, for spildtid er der ikke noget af.

Snart kommer dagen, hvor den gamle redaktør skal afkrænge sin - næsten fastgroede - kampuniform, der, selv om dens alder er fremskreden, trods alt bærer modelbetegnelsen M/84 og ikke M/58. Den sørgelige økonomiske situation i det danske forsvar har ligesom så mange andre steder besværliggjort begyndelsen på Kaspers »anden« værnepligt med sine såkaldte »aktivitetsdæmpende tiltag«. Alligevel er der smil og måske endda en lille nostalgisk tåre at spore hos den afgående redaktør, da han den 28. februar står foran sin hjemsendelse. Det skyldes ikke udsigten til det civile liv, som efter 24 måneders værnepligt nærmest er blevet en myte i den gamles erindring. Nej, det skyldes, at Kasper med glans har bestået alle prøver og nu er klar til som nybagt elitesoldat at overtage tronen i SOLDATENs enmands-kongerige. Ja, han har oven i købet fået lov til at beholde den sorte baret. Sker der noget spændende på dit tjenestested, eller skulle du måske ligefrem have lyst til at skrive et læserbrev (i så fald tilhører også du en meget eksklusiv klub), så få fat i Kasper.

SOLDATEN er altid klar til at hjælpe på tlf:

39 15 13 18 eller på mail:

Støvlestørrelse:

Tlf:

Tjenestested:

Enhed:

soldaten@soldaten.dk

Grad/Navn:

Hvis du indsender mere en én kupon, forlænges din værnepligt med 12 måneder aftjent i Oksbøl.

Hvor hurtigt kan en T-17 maskine flyve?

3600 km/t 360 km/t 36 km/t • ❍ ❍ ❍

I løbet af sin første værnepligt gennemgik Kasper en rekruttid som alle andre sortbaretklædte med fag som ABC, førstehjælp og skydning på programmet. Som eneste medlem af det danske forsvars mest eksklusive styrke, redaktionen på SOLDATEN, slår den slags sødsuppe slet ikke til. Og med en måned tilbage står den afgående redaktør den 3. februar med en meget krævende opgave: Der skal gøres en eliteuddannet soldat ud af Kasper, og midlerne er lige så krævende, som de er enestående.

Blandt andet skal der omskoles til evigt tilbagelænet kontorstol og halvautomatisk kuglepen.

En lille nostalgisk tåre

OG HUSK!!!

Hvis du havde en trebenet hamster, hvad skulle den så hedde?

•

❍

Hvad er flares?

Et jagerflys afledningsmekanisme mod varmesøgende missiler!

Et jagerflys afledningsmekanisme mod radarstyrede missiler!

• ❍

Spørgsmål:

FOV Landsbladet ”SOLDATEN“ Postbox 857 +++1071+++ 2100 København Ø

Sidste frist for indsendelse af kuponen er fredag den 11. april.

Den 3. februar 2003 er dagen for det officielle vagtskifte på SOLDATEN. Iklædt en lagermuggen og mistænkeligt ny kampuniform skal Kasper Borenhoff overtage den suveræne magt på SOLDATENs kontor - som spritny værnepligtig. For selv om han i 2002 påstår at have aftjent sin værnepligt, tæller det ikke. Han var nemlig blot sortbaretklædt sanitetssmølf hos gardehusarerne i Slagelse. Og med en fremtid i et job, hvor kun baretten og ikke hele uniformen bør være grønligt muggen, står Kasper derfor foran en omfattende uddannelse. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at danske »Green Berets« gennemgår en uddannelse, der på næsten alle punkter hører til blandt de hårdeste militæruddannelser i verden.