Orienteringslære . CFI Temahæfte 7

Page 16

3. Orienteringsteknik (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Øvelser i kortforståelse.

Efterfølgende træningsøvelser kan bruges på alle niveauer. De bør anvendes og organiseres efter hvilket niveau løberne befinder sig på, eller hvad der skal trænes. På den måde anvendes flest mulige ressourcer på de svage sider. Øvelserne kan med fordel, som tidligere nævnt, organiseres i stjerneløb, hvor der kan trænes mest muligt på kortest tid uden konkurrencemomentet.

Øvelse nr. 1: Signaturvandring.

Formålet er at indlære signaturer og orientering af kortet. 1. Materialer: Kort og kompas. 2. Banen gennemføres med 2 hold af 8-10 mand med hver sin instruktør. For at spare tid startes i hver ende af banen. 3. Banen bør ikke være længere end ca. 2000 m i et terræn, hvor de fleste gængse signaturer skal kunne demonstreres. 4. Det er vigtigt, at instruktøren jævnligt kontrollerer elevernes orientering af kortet, Det vil sige at de drejer kortet, eller nordvender det, således at terrængenstandene ses i den retning kortet vender. 5. Instruktøren kan evt. også ved brug af kompas, gennemgå, hvorledes man orienterer kortet.

Øvelse nr. 2: Signaturtips. Formålet med øvelsen er indlæring af signaturer. - 16 -


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.