Orienteringslære . CFI Temahæfte 7

����������������

Center for Idræt

3

2

5

1

4

6

S/M

��������� � ������ �� �� � ��

Skærmversion ej til udskrift

Temahefte 7: Orienteringslære 1. udgave, 2002.

Trykt hos

Temahefter for idræt i Forsvaret består af følgende hefter: Hefte 1: Hefte 2: Hefte 3: Hefte 4: Hefte 5: Hefte 6: Hefte 7:

Træningens baggrund.

Kredsløbstræning.

Styrketræning.

Forhindringsbane.

Militær Femkamp.

Håndgemæng.

Orienteringslære.

Temahefte 7 indeholder vejledende anvisninger for uddannelsen i Orienteringslære.

Ikrafttræden: Fra modtagelsen.

Temahefte 7 erstatter: -2-

Indholdsfortegnelse 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Ophavsret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

Skærmversion ej til udskrift

2. Orienteringslære generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Soldatens forudsætninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Orienteringslære i uddannelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Orienteringsteknik - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Træningens forløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Orienteringskortet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 Målestoksforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Kompasset på kortet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Ækvidistance. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Øvelser i kortforståelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Øvelse nr. 1: Signaturvandring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Øvelse nr. 2: Signaturtips. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Øvelse nr. 3: Signaturjagt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 Øvelse nr. 4: Parktur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Kompas og skridttællingsøvelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . .21 Skridttælling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 Øvelse nr. 5: Skridttælling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 Øvelse nr. 6: Kompas og skridttælling. . . . . . . . . . . . . . .24 Øvelse nr. 7: Kompas/skridttælling. . . . . . . . . . . . . . . . . .25 Øvelse nr. 8: Papirløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 Øvelse nr. 9: Strimmelløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 Øvelse nr. 10: Afblændet delstræk. . . . . . . . . . . . . . . . . .29 Vejvalgsforståelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 Grovorientering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 Finorientering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 Øvelse nr. 11: Valg af udgangspunkt. . . . . . . . . . . . . . . .32 Øvelse nr. 12 a. – e.: grov - fin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 Øvelse nr. 13: kort - huske. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 Orientering om natten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37 -3-

Indholdsfortegnelse (fortsat) ”Bomanalyse”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 Løbsanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39

Skærmversion ej til udskrift

4. Banelægningsteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Banelægningsteori - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 Begreber i banelægning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 Opfang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 Vejvalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 Sidste sikre udgangspunkt (SSU). . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 Slump. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 Kort og terræn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45 Anvendelse af korttyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45 Sværhedsgrader - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46 Skematisk oversigt over sværhedsgrader til træningsbaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47 Sværhedsgrader og postplacering. . . . . . . . . . . . . . . . . .48 Banens form. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53 Posternes placering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54 Start og mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55 Sammenfaldende start og mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56

5. Terrænsportsmærket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Terrænsportsmærket - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57 Planlægning og tilrettelæggelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58 Disciplinerne: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 Orienteringsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 Kortlæsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 Afstandsbedømmelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61 Punktorientering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61 Håndgranatkast. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62 Fremstilling af materialer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62 Gennemførelse af terrænsportsmærket - generelt. . . . . .64 Orienteringsløb, dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64 Orienteringsløb, nat(sølv og guldmærke). . . . . . . . . . . . .65 -4-

Indholdsfortegnelse (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Kortlæsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65 Afstandsbedømmelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66 Punktorientering(sølv og guldmærke). . . . . . . . . . . . . . . .66 Håndgranatkast. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67 Registrering af prøverne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67 Oversigt over sværhedsgrader til løb. . . . . . . . . . . . . . . .68

6. Øvelser på hærkort - generelt . . . . . . . . . . . . . . . 69

Øvelser på hærkort - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69 Hærkortet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69 Placering af posterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70 Afstande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70 Opfang og SSU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70 Orienteringsmarch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71 Opgavemarch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72 Eksempelvis opgavemarch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73 Motororienteringsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .74 Færdselssikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .74 Posterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75 Ruten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75

Tillæg A: Fagplan i orienteringslære . . . . . . . . . . . . 76

Anvendelse af fagplan - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . .76 FAGPLAN I ORIENTERINGSLÆRE . . . . . . . . . . . . . . . .77 A.Formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77 B.Mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77 C.Indhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77 D.Tid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78 E.Særlige bestemmelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78

Tillæg B: Materiel til orienteringslære . . . . . . . . . . . 85

Materiel i uddannelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85 Billeder og illustrationer af materiel. . . . . . . . . . . . . . . . . .86 -5-

Indholdsfortegnelse (fortsat) Tillæg C: Terrænnets benyttelse . . . . . . . . . . . . . . . 93

Skærmversion ej til udskrift

Terrænnets benyttelse - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . .93 Bestemmelsesgrundlag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93 Terrænbestilling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95

-6-

1. Indledning Indledning.

Skærmversion ej til udskrift

Temahefte7, orienteringslære skal bruges som et værktøj til iværksættelse af, såvel den grundlæggende uddannelse i orienteringslære, som rutinering i den videregående uddannelse.

Anvisningen er bygget op over to dele: - En hoveddel på fire afsnit, der omhandler orientering på såvel hærkort i målestoksforhold 1:50.000 som civile orienteringskort i målestoksforholdene 1:10.000 og 1:15.000.

- En gennemgang af disciplinerne til terrænsportsmærket samt et afsnit, der indeholder øvelser på kort med målestoksforhold 1:50.000. Denne del er primært beregnet på at supplere faget HRN 224 Hærkortuddannelse. Emner som anvendelsen af feltkompas, kortmål, skitser, kalker og o. lign. er ikke indeholdt i dette hefte.

Ophavsret.

Kortudsnit og kopier af civile orienteringskort anvendt i dette kapitel, er med tilladelse fra Dansk Orienterings-Forbund (DOF).

Kortene er beskyttet af loven om ophavsret (®) og må normalt ikke kopieres.

Til undervisningsbrug i orienteringslære kan følgende publikationer anvendes: 1. Undervisningsmateriale udgivet af Dansk OrienteringsForbund.

2. FKOBST 407 – 1, Bestemmelser for terrænsportsmærket.

3. DMI love og bestemmelser.

-7-

1. Indledning (fortsat) 4. Materialer udleveret ved gennemførelse af CFI 002, Idrætsbefalingsmandskursus.

5. HRN 224 Hærkortuddannelse.

Skærmversion ej til udskrift

6. FFE 1.

7. Materialer anvendt under faget KORTLÆRE

-8-

2. Orienteringslære generelt Formål.

Skærmversion ej til udskrift

Formålet med orienteringslæren er at udbygge indlærte færdigheder fra faget kortlære, således at soldaten er i stand til at løse opgaver under anvendelse af hærkort, sekundært orienteringskort, herunder at stedfæste egen position, et måls beliggenhed samt at følge en fastlagt rute i terrænnet.

Soldatens forudsætninger.

Den typiske soldat er ved sit første møde med forsvaret ikke vant til at anvende kort, hvorfor soldatens evne til at orientere sig er af meget varierende karakter. Man må derfor ikke forvente at kunne udnytte på forhånd opøvede færdigheder.

Da orientering stiller krav til kredsløbsudholdenheden under såvel march som løb, skal man kontrollere, at soldatens kredsløbsudholdenhed er tilstrækkelig, før orientering under løb over større afstande påbegyndes.

Omvendt kan en soldat med en begrænset kredsløbsudholdenhed besidde en udviklet sans for at kunne orientere, hvorfor gang over mindre afstande kan iværksættes umiddelbart ved møde.

Orienteringslære i uddannelsen.

Orienteringslæren kan og må ikke stå alene og skal følgelig integreres med specielt kortlære og dele af skytteuddannelsen.

Uddannelsen kan startes op, når faget kortlære er påbegyndt, og den tilstrækkelige kredsløbsudholdenhed, herunder tilvænning til march, er tilvejebragt. Det er fejlagtigt at tro, at orienteringslære udelukkende har relationer til løb.

-9-

2. Orienteringslære generelt (fortsat)

Indkaldelse 1-2 mdr. tjeneste

SKYT/ KortMarch

lære

Brug af O-kort

Brug af hærkort

Orienteringlære

Fysisk uddannelse og træning

Terrænsportsmærke

Hjemsendelse

ning

O-kort/ rutinering/ udbyg-

Hærkort/ rutinering

Evt. videre tjeneste

Orienteringlære

Skærmversion ej til udskrift

Den indledende del af faget skal være som march/gang og først senere som egentlig orienteringsløb. Orienteringslæren kan udbygges og vedligeholdes under såvel soldatens første samlede tjeneste, men også i hans eventuelle videre tjeneste som professionel soldat jf. figur 1.

Terrænsportsmærke

Figur 1. Typisk forløb for orienteringslæren

- 10 -

2. Orienteringslære generelt (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Orienteringslære opleves generelt positivt af soldaten. Han har lettere ved at tage udfordringen op i terrænet med at finde mål (evt. søge til disse) sammenholdt med den almindelige kredsløbstræning som mange oplever som trivielt.

Derfor har orienteringslæren også sin fulde berettigelse som både uddannelsesfag og som rekreativt fag med stor variation grundet fagets mange muligheder. Endelig er orienteringslære også et fag, hvor soldaten i høj grad lærer at klare sig selv og stole på egne handlinger.

Orienteringslæren skal rettes mod brugen af hærkort, da det er den korttype, soldaten anvender under løsning af opgaver.

Sideløbende hermed, og såfremt man råder over tid hertil, bør uddannelsen også indeholde brugen af orienteringskort, da denne korttype muliggør flere træningsøvelser, giver bedre mulighed for at øve kortets mange detaljer og i øvrigt opfattes positivt af soldaten. Desuden findes der i dag et veludbygget kortmateriale over størsteparten af de danske skove til brug ved landets garnisoner, flyve- og flådestationer.

Valget af korttype i den videre uddannelse må nødvendigvis afhænge af rådig tid, uddannelsens stade samt typen af opgaver enheden skal løse.

Efterfølgende illustrationer vil fortrinsvis være fra orienteringskort, da øvelserne lettere anskueliggøres på denne korttype.

- 11 -

3. Orienteringsteknik Orienteringsteknik - generelt.

Skærmversion ej til udskrift

En af forudsætningerne for at man behersker en god orienteringsteknik er, at kunne anvende kort og kompas tilfredsstillende. Orienteringsteknik består af en lang række enkeltdele, der alle kan trænes og læres gennem forskellige øvelser.

Træningens forløb.

Kompas Hærkort Teknik/teori Stjerneløb/ træning Signatur

Kompas / skridt

Vejvalg / huske

Øvelse 1.

2.

3.

4.

Øvelse 5.

6.

7.

8.

9.

10.

Øvelse 12. a. b. c. d. e.

13.

Orienterings march Negativt resultat

"Gældende" løb Natorientering Rutinering

- 12 -

Positivt resultat

3. Orienteringsteknik (fortsat) Orienteringskortet.

Skærmversion ej til udskrift

For at få det fulde udbytte af et kort i forbindelse med orientering er det nødvendigt at være i stand til at “læse” kortet og være klar over, hvad de forskellige signaturer betyder.

For at gøre læsbarheden så tydelig som mulig er orienteringskortet trykt i 6 forskellige farver.

Grøn Viser gennemløbelighed, jo grønnere desto sværere.

Hvid Viser let gennemløbelig. (skov)

Sort Angiver bl.a. veje, stier, bebyggelse, og indhegninger. (Se næste side)

Figur 2. Orienteringskortets farver

- 13 -

3. Orienteringsteknik (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Orienteringskortet. (fortsat) Blå Viser alt med tilknytning til vand f.eks. grøfter, søer og moser.

Gul Viser alle åbne og overskuelige områder.

F.eks. opdyrkede marker og enge.

Brun Angiver højdeforskelle i terrænet, f.eks. lavninger, høje, slugter, skrænter, huller o.lign. Tykke streger er tællekurver der angiver udgangspunkt for videre tælling.

Sort Sort viser også sten, grupper af sten og klippeskrænter.

Figur 2a. Orienteringskortets farver

- 14 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Orienteringskortet. (fortsat) Den præcise definition af farver/signaturer fremgår af signaturforklaring illustreret i afsnit B, figur 44.

Skærmversion ej til udskrift

Målestoksforhold.

Hærkort tegnes i målestoksforholdene 1:100.000, 1:50.000 og 1:25.000, hvor1:50.000 er det meste anvendte, og hvor en cm på kortet svarer til 500 m i terrænnet. Civile orienteringskort tegnes primært med to målestoksforhold, 1:10.000 og 1:15.000, hvilket vil sige at 1 cm på kortet svarer for 1:10.000 vedkommende til 100 m i terrænet, og for 1:15.000 svarer det til 150 m i terrænet.

Det er vigtigt at kende målestoksforholdet og hvor mange meter omregnet til skridt man skal løbe mellem posterne. Kobles dette sammen med brugen af kompasset er det muligt, hvor det kan betale sig at løbe ”ind over kortet” uden for vej og sti.

Kompasset på kortet.

På orienteringskortet findes nogle lodrette linier indtegnet med indbyrdes lige stor afstand. Disse linier hedder meridianlinier eller kompaslinier, og bruges som ”rettesnor” for kompasset når man udtager/indlægger en kompasretning eller nordvender kortet.

Ækvidistance.

En ækvidistance på fx. 2,5 m, angiver hvor meget højdeforskellen mellem de brune kurver indtegnet på kortet i virkeligheden svarer til i terrænet.

- 15 -

3. Orienteringsteknik (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Øvelser i kortforståelse.

Efterfølgende træningsøvelser kan bruges på alle niveauer. De bør anvendes og organiseres efter hvilket niveau løberne befinder sig på, eller hvad der skal trænes. På den måde anvendes flest mulige ressourcer på de svage sider. Øvelserne kan med fordel, som tidligere nævnt, organiseres i stjerneløb, hvor der kan trænes mest muligt på kortest tid uden konkurrencemomentet.

Øvelse nr. 1: Signaturvandring.

Formålet er at indlære signaturer og orientering af kortet.

1. Materialer: Kort og kompas.

2. Banen gennemføres med 2 hold af 8-10 mand med hver sin instruktør. For at spare tid startes i hver ende af banen.

3. Banen bør ikke være længere end ca. 2000 m i et terræn, hvor de fleste gængse signaturer skal kunne demonstreres.

4. Det er vigtigt, at instruktøren jævnligt kontrollerer elevernes orientering af kortet, Det vil sige at de drejer kortet, eller nordvender det, således at terrængenstandene ses i den retning kortet vender.

5. Instruktøren kan evt. også ved brug af kompas, gennemgå, hvorledes man orienterer kortet.

Øvelse nr. 2: Signaturtips.

Formålet med øvelsen er indlæring af signaturer.

- 16 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) 1. En afmærket rute følges af løberen.

Skærmversion ej til udskrift

2. Ved posterne opsættes et manilamærke visende tre forskellige signaturer. Løberen skal på et afkrydsningsskema sætte kryds ud for den signatur han mener han står ved.

Post 1 2.

3.

Hul Stikryds

1.

Sten

Navn:

Deling: Sæt kryds 1

x

2

Post 1: Post 2: Post 3: Post 4: Post 5:

Figur 3. Postmærke og afkrydsningsskema

- 17 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 3: Signaturjagt.

Øvelsens formål er indlæring af signaturer.

Skærmversion ej til udskrift

1. Løberen får ved start udleveret et kort med mange poster indtegnet. Ingen af de benyttede poster må være samme slags terrængenstand/postdefinition.

2. Løberen får den første postdefinition udleveret.

3. Han finder cirklen med denne definition og løber til posten.

4. Ved posten hænger et mærke med den/de næste definition(er) løberen skal løbe til.

5. Banelæggeren kan variere længde og sværhedsgrad ved at vælge postrækkefølgen med omhu.

Banen kan også udvides til at omfatte flere baner-i-en, for derved at kunne sende flere løbere afsted ad gangen.Det er kun et spørgsmål om, at posterne skal tages i forskellig rækkefølge.

- 18 -

3. Orienteringsteknik (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Øvelse nr. 3: Signaturjagt. (fortsat)

Post 6. Næste post: Bane A: Grøfteknæk Bane B: Digeende Bane C: Sten

Figur 4. Postmærke og Korteksempel (Flere baner)

- 19 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 4: Parktur.

Skærmversion ej til udskrift

Formålet er signaturindlæring samt for begyndere forbedring af lokalkendskab i og omkring kasernen/ flyvestationen/ flådestationen.

Da banen lægges både i skov og omkring bebyggelse kan øvelsen også iværksættes som variation i den almindelige rutinerende træning. Banen skal søges lagt, så den ikke er til gene for de omkringboende.

Kortmaterialet kan enten være kort over garnisonen eller civile orienteringskort.

4 7 5

6 3

1 2

Figur 5. Eksempel på parktur

- 20 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Kompas og skridttællingsøvelser.

Skærmversion ej til udskrift

I forbindelse med orientering på kort, vil det ofte være nødvendigt at benytte kompas. Det er derfor nødvendigt at opnå rutine i brug af dette hjælpemiddel, bl.a. for på en hurtig og sikker måde at kunne orientere sig bedre.

Når der i terrænet skal løbes i en kompasretning, vil det være nødvendigt at vide, hvor mange meter, omsat til antal skridt, man skal tilbagelægge. Dette gøres ved hjælp af skridttælling, idet der tælles dobbeltskridt, (f.eks. hver gang venstre fod går i jorden). Såfremt man ved, hvor mange dobbeltskridt man tager pr. 100 m i forskellige terrænformer, vil man med rimelig nøjagtighed vide, hvor lang en strækning man har tilbagelagt.

Såfremt skridttæling bruges, er det i sagens natur vigtigt, at løberen bevarer koncentrationen, da bare 10 skridts forkert tælling kombineret med få graders/tusindedeles forkert retning, kan få ham langt væk fra posten.

En skridttællingsbane gennemføres nemmest som en selvstændig bane i starten af uddannelsen, kan evt. også gennemføres i faget skytteuddannelse. Løberen får et lille kort og en blyant, og noterer hvor mange dobbeltskridt han tager i de forskellige terrænformer.

Kompasøvelser bør finde sted som en af de første øvelser, f.eks. som disciplin i et indledende trænings stjerneløb, dog først efter at skridttælling har fundet sted.

Der bør ligeledes gennemføres en bane for fodmarch, således at soldaten registrerer hvor mange skridt han tilbagelægger pr.

100 m iført udrustning. Dette kan registreres på skemaet der bæres af soldaten. (se figur 6 på næste side) - 21 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Skridttælling.

Skærmversion ej til udskrift

Øvelsens formål er at finde frem til, hvor mange dobbeltskridt, der skal løbes pr. 100 m i forskellige terrænformer.

Banen lægges mest hensigtsmæssigt samlet i et område med skovsti, tæt skov, åben skov, og såfremt muligt, kuperet (bakket) terræn.

Banen skal være opmålt præcist med et målehjul eller målebånd.

Der må ikke være tvivl om banens faktiske længde.

Banen markeres bedst med markeringsstrimmel, der skal følges snævert.

For at kunne tage et gennemsnit gennemløbes strækningen mindst 3-4 gange. Resultatet noteres på det udleverede skema og gemmes af løberen.

Terrænbeskrivelse

Dobbeltskridt løb

Dobbeltskridt gang

100 m. god jævn sti 100 m. let gennemløbeligt terræn/ kuperet 100 m. svært gennemløbeligt

Figur 6. Registrering af skridttælling.

(Dobbeltskridt gang kan bruges til march).

- 22 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 5: Skridttælling.

Skærmversion ej til udskrift

Formålet med øvelsen er at afprøve løberens skridttælling i praksis i varieret terræn.

Banen markeres med farvet strimmel, som løberen følger i løb.

Han tæller sine skridt, omregner derefter til antal skridt pr. 100 m, og indfører det i skemaet jf. nedenstående.

Banelæggeren kan beskrive terræntypen løberen skal gennemløbe, således at han kun får en praktisk demonstration af gennemløbeligheden.

Post Terræntype

Antal Længde dobbeltskridt

S – 1 Skovsti

150 m

1–2

Åben skov/ kuperet

Antal Skridt Pr. 100 m

300 m

2 – 3 Svært gennemløbeligt/fladt

100 m

3 – 4 Åben skov/fladt

200 m

4 - M Skovsti/kuperet

100 m

Figur 7. Eksempel på skema til skridttællingsøvelse

- 23 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 6: Kompas og skridttælling.

Skærmversion ej til udskrift

Formålet med øvelsen er at træne i at løbe efter en opgivet retning i grader og/eller TS samt afstand. Øvelsen kan med fordel afholdes på et afgrænset område, som f.eks. kaserne/flådestation/flyvestation, idet afstanden mellem posterne ikke bør overstige 300 meter. Endvidere bør posterne være tydelige og markante, da øvelsen ellers bliver for svær.

Ved start udleveres kompas og blyant. Banelæggeren har i forvejen indført retning og afstand på skemaet, som løberen skal følge. Når løberen når frem til posten skal han indføre hvilken terrængenstand han står ved.

Grad: Delstræk

Navn:

Enhed:

Retning

Afstand

START – 1 1–2 2–3 3–4 4–5 5–6 6–7 7–8 8 – MÅL Figur 8. Eksempel på opgaveskema

- 24 -

Målets art

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 7: Kompas/skridttælling.

Skærmversion ej til udskrift

Denne øvelse minder om øvelse nr. 6, men bør gennemføres i terrænet. Der skal opgives retning i grader eller TS samt afstand fra post til post. Dette kan gøres ved at ophænge en instruktion på hver post, eller den kan udleveres skriftligt for hele banen.

Posterne markeres med almindelige postskærme.

132º 250 m 52º 120 m

220º 100 m 240º 215 m

310º 170 m

Figur 9. Eksempel på kompas/skidttællingsbane.

Øvelsens sværhedsgrad kan ændres, dels ved at ændre afstanden mellem posterne, dels ved valg af det terræn, løberen skal igennem Endvidere kan man lægge knækpunkter på delstrækkene, hvilket gør øvelsen noget sværere.

90º/45 m Start

170º/50 m -

130º/45 m -

190º/100 m

92º/120 m

72º/160 m 60º/110 m

Figur 10. Bane med knækpunkter.

- 25 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 8: Papirløb.

Skærmversion ej til udskrift

Formålet med øvelsen er at træne løberen i at udtage kompasretning, måle afstand og herefter omsætte dette til terrænet ved at gennemløbe banen.

Banelæggeren skal være meget omhyggelig under udtagelse af retninger og afstande samt under fremstilling af skabelonen.

Er retning/afstand forkert, bliver banen en fiasko.

Grad:

Navn:

Enhed: Målestok. 1:10.000

Postbeskrivelse: Start/Mål: P-plads

6

post 1: Sten.

7 post 2: Slugt. post 3: Stikryds. post 4: Sten.

8 post 5: Stisammenløb. post 6: Grøfteende. post 7: Slugt. post 8: Bevoksningsgrænse.

9 post 9: Stikryds.

Måltid Starttid Løbstid

Start/mål

Figur 11. Eksempel på papirløb

- 26 -

5

4 3 2

1

3. Orienteringsteknik (fortsat) 1

2

3

4

5

6

7

8

9

Skærmversion ej til udskrift

Kontrolkort

Øvelse nr. 9: Strimmelløb.

Formålet med øvelsen er, at ”tvinge” løberen til at anvende kompas i forbindelse med kortet.

Skabelonen laves ved at lægge et stykke karton hen over kortet og hæfte eller tape det fast. Strimmelen, løberen skal følge, fremstilles ved at klippe en bane som vist i nedenstående illustration.

På kartonen påføres kompaslinier, målestoksforhold, postbeskrivelse og evt. rubrikker til registrering af løbstid. Det anbefales, at løberen får sit kontrolkort med, da det ødelægger orienteringskortet, såfremt der klippes i dette.

Sværhedsgraden varieres ved at gøre strimmelen bredere (lettere) eller smallere (sværere). (se eksemplet på næste side)

- 27 -

Skærmversion ej til udskrift

3. Orienteringsteknik (fortsat) Postbeskrivelse 1. Sydkant mose.

2. Sten.

3. Bevoksningsgrænse.

4. Levende hegn.

5. Hul. 6. Grøfte - T. Måltid: Starttid: Løbstid: Målestok 1:10.000

Figur 12. Eksempel på strimmelløb

- 28 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 10: Afblændet delstræk.

Skærmversion ej til udskrift

Formålet med at gennemløbe baner med afblændede delstræk er, at tvinge løberen til at bruge kompas.

Afblænding af delstræk gøres mest økonomisk ved at overdække kortet med papir, hvori man klipper huller i området omkring posten.

Såfremt banelæggeren vælger at klippe området omkring posten ud, og opklæbe den på papir, er det meget vigtigt, at disse udklip sidder nøjagtigt som på kortet, og at der påføres kompaslinier og/eller nordpile. Banelæggeren kan også udstrege delstrækkene med farvetusch (sort). Såfremt kortene er laminerede, kan man anvende sort tape til afblænding.

N Figur 13. Eksempel på afblændet delstræk

- 29 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Vejvalgsforståelse.

Skærmversion ej til udskrift

I forbindelse med at vælge den vej, der med fordel kan anvendes mellem posterne, er der flere forhold at tage i betragtning.

Vejvalgsbedømmelsen gælder ikke kun valget af selve vejen, men i høj grad også valget af orienteringsmåden. Det hurtigste vejvalg er sjældent det mest sikre. Man må derfor altid afveje ønsket om hurtighed mod kravet om sikkerhed. Vejvalget bliver ofte et resultat af overvejelser om løberens egen orienteringstekniske kunnen og løbeevne samt kortets kvalitet og terrænets beskaffenhed.

Der er i høj grad tale om et rutine- og erfarings-spørgsmål, og det kan derfor være vanskeligt at opstille klare regler for, hvordan et vejvalg skal planlægges og gennemføres. Efterfølgende forhold kan dog være retningslinier i overvejelserne: 1. Vejvalget skal planlægges inden der tages hul på det.

2. Det vurderes om posten, man skal frem til er let/svær, og hvilket udgangspunkt den bør tages fra. Herunder tages der også hensyn til, hvad der kan anvendes som sidste sikre udgangspunkt, før der løbes ind til posten.

3. Til sidst ses på hele strækket, og der vælges nu det for løberen hurtigste vejvalg, der kan gennemløbes uden at løbe forkert (”bomme”).

For den urutinerede løber gælder det om finde et lineært vejvalg, f.eks. stier, grøfter, bevoksningsgrænser, diger o. lign.

Løberen vil ofte med fordel kunne tillade sig at løbe langt udenom. Det sidste sikre udgangspunkt bør vælges tæt på posten, og om muligt med et direkte lineært indløb til denne.

- 30 -

3. Orienteringsteknik (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Da den urutinerede løber ofte vil standse og læse kortet, hver gang der skal drejes fra, bør vejvalget være simpelt.

Sikkerheden skal prioriteres højt, da løberen såfremt han ”bommer” vil have svært ved at læse sig ind på kortet igen.

Efterhånden som der opnås en større rutine, kan løberen tillade sig at benytte mere komplicerede vejvalg, herunder tage større hensyn til løbedistancen. Det skal dog til stadighed være under hensyntagen til terrænets gennemløbelighed, tæt bevoksning, vådområder, bakker o. lign. samt strækkets hårdhed.

Den rutinerede løber vil, også efter en analyse af et delstræk, have lettere ved at vurdere og vælge den mest hensigtsmæssige orienteringsform - nemlig grov- eller finorientering.

Grovorientering.

Princippet for grovorientering er, at løberen vælger et opfang i nærheden af posten, som han med sikkerhed kan finde, fx. en sti, en grøft eller lignende. Han kan nu tillade sig at løbe hurtigt frem til opfanget, hvorfra han skal finorientere.

Finorientering.

Der finorienteres fra det udgangspunkt løberen har valgt og ind til posten. Det vil sige, at løberen på denne strækning sammenholder alle terrængenstande med kortet for at nå ind til posten.

- 31 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 11: Valg af udgangspunkt.

Skærmversion ej til udskrift

Denne øvelse har til formål at træne i valg af sidste sikre udgangspunkt (SSU), før der finorienteres ind til posten.

Banelæggeren vælger egnede SSU løberen kan bruge, og opsætter postskærme ved dem. Løberen vælger selv et SSU og løber dertil, klipper sit kontrolkort, finorienterer ind til posten og klipper der.

Af hensyn til materielressourcer bør banen ikke være for lang, da der sagtens kan være tre egnede SSU ved hver post.

Figur 14. Eksempel på SSU-bane

- 32 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 12 a. – e.: grov - fin

Skærmversion ej til udskrift

Alle de efterfølgende baner har alle til formål at træne løberen i grov- og/eller finorienteringsteknik. a. Kort – lang.

Med denne udformning af banen skal der på de lange delstræk være mulighed for at træne grovorienteringen, mens der på de korte trænes finorientering.

S/M

b. Klyngeløb.

Som variation til kort – lang kan banen laves, så der efter de lange delstræk er klynger af poster, hvor finorienteringen kan trænes.

S/M

- 33 -

3. Orienteringsteknik (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

c. Mangepostløb.

Banelæggeren udsætter mange poster i et begrænset område.

De korte delstræk gør, at det primært er finorienteringen der trænes. Posterne tages i valgfri rækkefølge.

S/M

d. Perlekæden.

Denne øvelse træner løberens tillid til hans egen orienteringsevne. Banelæggeren indtegner mange poster på masterkortet i en perlekæde, men ikke alle poster er udsat i terrænet.

Løberen ved ikke på forhånd, hvilke poster der er udsat, og bliver derfor nødt til at løbe til dem alle.

S/M

- 34 -

3. Orienteringsteknik (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

e. Stjerneløb.

Denne baneform har mange fordele. Den kan anvendes med samme teknik på flere baner, eller med baner, der har til formål at træne forskellige teknikker.

Da der reelt er tale om flere korte baner, kan der hurtigt sendes mange løbere af sted af gangen.

Stjerneløbsmodellen kan med stor fordel anvendes til træningsbaner både for urutinerede og rutinerede løber, da modellen gør, at man kan gennemføre træning med mange løbere på kort tid,og inden for et afgrænset område.

Det tilrådes ikke at tage tid på løbere i dårlig træningstilstand, da konkurrencemomentet sætter belastningen op, også selv på korte baner.

Nedenstående er et eksempel på et stjerneløb med tre træningsbaner.

Bane A Kort - lang

Bane C Kort-huske

Bane B Perlekæde

- 35 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Øvelse nr. 13: kort - huske.

Skærmversion ej til udskrift

Denne øvelse har til formål at træne løberens evne til at kunne indprente sig og huske det næste delstræk, for derved at opnå et glidende løb.

Banelæggeren opsætter ved start og ved hver post et mindre kortudsnit, der viser vejen frem til næste post.

Det er vigtigt, at der benyttes simple vejvalg samt at delstrækkene ikke bliver for lange.

Løberen medbringer kun kompas på banen.

Hvis banelæggeren ikke ønsker at klippe i kortene, kan man klippe et hul i et stykke karton, der viser det aktuelle delstræk.

1

Figur 15. Eksempel på kortudsnit til kort huskeløb.

- 36 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Orientering om natten.

Skærmversion ej til udskrift

Det er i sagens natur sværere at orientere sig om natten, end om dagen. Det betyder også at orienteringsteknikken ved natløb skal gribes an på en anden måde.

Selv om løberen under natløb anvender en god lygte, er synsfeltet begrænset til lysstrålen, og det bliver derfor væsentligt sværere at; 1. få overblik over terrænet og se detaljer, 2. læse kortet, 3. løbe i terrænet.

Disse forhold gør, at man let overser en del detaljer, såsom stier, og andre gode opfang man løber forbi. Det er specielt svært at skelne farverne på kortet i mørke. Derfor overses her let detaljer, idet kortet kun sjældent kan læses som under dagløb, og følgelig vil løbetempoet blive sat ned.

De her nævnte forhold gør, at orientering om natten primært skal bygge på: SIKKERHEDEN

Det gøres ved at: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Benytte skridttælling.

Jævnligt kontrollere retningen med kompasset.

Anvende sikkert vejvalg til SSU. Følge lineære detaljer som stier, veje, diger, grøfter.

Bruge tid på at læse kortet.

Følge det planlagte vejvalg.

- 37 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) ”Bomanalyse”.

For den urutinerede løber er mulighederne for at løbe forkert, eller ”bomme”, store og mange.

Skærmversion ej til udskrift

Hyppigste årsag til at løberen ”bommer” kan bl.a. være: - At han ikke tæller skridt, og ikke er nøjagtig nok med kompasretningen under indløb fra SSU til posten.

- At han laver en såkaldt parallelfejl, så han f.eks. løber ud af den forkerte grøft.

- At han løber til en forkert post, hvis han under løbet får øje på denne.

- At han ”hænger på” en anden løber, uden at vide præcis hvor han selv er.

- At han løber i en 180o forkert retning.

- At han ikke læser postdefinition og løber til en forkert terrængenstand, fx. en slugt i stedet for en udløber.

Det er ligeledes vigtigt at få kompenseret for ovennævnte svagheder, hvilket kan gøres ved at foretage en analyse af gennemløbet ved hjemkomst.

Det er vigtigt for løberen at vide, hvad han skal gøre, når selve situationen opstår. Han skal bl.a.: - Så hurtigt som muligt erkende, at han har ”bommet”.

- Søge tilbage til SSU. - Tælle skridt og bruge kompasset til at finde ind til posten.

- 38 -

3. Orienteringsteknik (fortsat) Løbsanalyse.

Skærmversion ej til udskrift

For at løberen kan drage erfaringer af eventuelle fejl begået under gennemløb af banen, bør han lave en analyse af sit løb.

Hvis tiden ikke tillader, at hver løber selvstændigt foretager sin egen analyse, kan og bør banelæggeren gennem en dialog med løberne foretage en samlet analyse, bl.a. til eget brug i planlægningen af den videre træning. Dette også af hensyn til løberen, da han/hun med ”terrænbilledet” i frisk erindring kan se, og forholde sig til de generelle fejl.

En løbsanalyse foretages ved at løberen selv snarest efter løbet, så nøjagtigt som muligt,s tegner den faktiske rute ind på kortet, som han/hun har løbet i terrænnet. Banelæggeren kan, hvis der er tale om urutinerede løbere, instruere i, hvad de skal se efter, f.eks. generelt vejvalg, valg af SSU o. lign.

Figur 16. Eksempel på løbsanalyse.

- 39 -

4. Banelægningsteori

Skærmversion ej til udskrift

Banelægningsteori - generelt.

I bestræbelserne på at lave gode, udfordrende orienteringsløb af den rette sværhedsgrad og med krav til såvel orienteringsevnen som den fysiske formåen, er der mange forhold banelæggeren skal være opmærksom på. Det er ikke tilstrækkeligt at placere nogle postskærme tilfældige steder i terrænet, og derefter lade deltagerne starte i den ene ende og slutte i den anden.

Vilkårene for deltagerne skal være ens, og det må ikke være tilfældigheder der afgør, hvem der vinder løbet.

I dette afsnit peges på de forhold, der er vigtige at være opmærksom på for banelæggeren, for dels at undgå tilfældigheder, men også for at give de bedste resultater, hvad enten det er konkurrence eller træning.

Begreber i banelægning.

Delstræk: Et delstræk er det terræn mellem to poster, en løber forventes at løbe igennem, og i princippet det der bestemmer sværhedsgraden.

Moment: En situation hvor løberen skal træffe en beslutning om vejvalg.

Se figur 17.

- 40 -

4. Banelægningsteori (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

3 1 moment.

På dette delstræk er der et moment og et vejvalg.

4

5 3 momenter.

6

På dette delstræk er der tre vejvalgssituationer.

Figur 17: Eksempler på momenter

- 41 -

4. Banelægningsteori (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Opfang.

Et opfang er en entydig terrængenstand, løberen kan anvende som fix-punkt på vej til næste post for at sammenholde kort og terræn, f. eks veje, indhegninger, søer m.v. Opfattelsen af og brug af opfang kan være forskellig fra en rutineret til en urutineret løber. Opfang anvendes ligeledes som ydergrænse i forhold til posten, således at løberen registrerer, når han/hun er løbet forbi posten.

Figur 18: Eksempel på opfang

Vejvalg.

Vejvalget er den strækning mellem to poster, som løberen vælger at løbe. For at der kan blive tale om et egentlig valg, skal løberen have flere muligheder og jo flere muligheder jo sværere delstræk.

- 42 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Sidste sikre udgangspunkt (SSU).

Skærmversion ej til udskrift

Sidste sikre udgangspunkt er den terrængenstand løberen anvender som fixpunkt, hvor han går fra grov- til finorientering.

Figur 19: Eksempel på SSU (blå cirkler)

Slump.

Ordet slump anvendes indenfor orienteringsløb som en betegnelse for situationer, hvor utilsigtede forhold samt tilfældigheder påvirker en løbers resultat, eller hvor løberne ikke får samme konkurrencevilkår.

Slump kan bl.a. opstå, hvis der er uoverensstemmelser mellem kort og terræn, men også hvor dårlig banelægning/ tilrettelæggelse af et arrangement kan få indvirkning.

Se figur 20 på næste side.

- 43 -

Skærmversion ej til udskrift

4. Banelægningsteori (fortsat)

Sort cirkel: Vådområder der hele tiden bliver større.

Røg cirkel: Åbent område der indhegnes.

Figur 20: Eksempel på slumpmomenter

Slumpmomenterne med uoverensstemmelser mellem kort og terræn kan undgås ved at kontrolløbe det område, banen lægges i.

Hvis kortet er unøjagtigt kan banelæggeren skravere de ramte områder som vildtlommer, og lave en spændende bane udenom, eller hvis det er meget slemt, helt undgå at løbe i området - 44 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Kort og terræn.

Skærmversion ej til udskrift

Da kortet er det eneste grundlag, soldaten har for at kunne træffe sine valg, bør det være i overensstemmelse med terrænet, for at begrænse eller helt undgå slumpmomenter.

Da selv relativt nytegnede kort hurtigt kan blive unøjagtige i forhold til terrænet, er det vigtigt, at banelæggeren er opmærksom på dette forhold og vurderer, om en ændring i terrænet kan få betydning for løberne.

Anvendelse af korttyper.

Til undervisning i orienteringslære kan civile orienteringskort med målestok 1:10.000 og 1:15.000 anvendes til såvel grundlæggende øvelser, som rutinering i orienteringsteknik.

Orienteringskortet bruges kun med henblik på færdsel til fods, hvilket giver mulighed for at anvende større målestok. Herved kan flere detaljer medtages, uden det går ud over læsbarheden.

Hærkort målestok 1:50.000 (2 cm) anvendes taktisk og operativt i forsvaret, hvorfor anvendelsen i uddannelsen bør være funktionsrelateret.

Kortet er militært set logisk opbygget. Ved at fremhæve vejene giver kortet et godt overblik over et større terrænområde.

Denne overskuelighed er opnået ved at udelade detaljer, f.eks. mindre stier, skovveje, grøfter m.v.

- 45 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Sværhedsgrader - generelt.

Skærmversion ej til udskrift

Det er en almindelig fejltagelse at tro, banen skal være så svær som mulig, uanset hvem den er beregnet for.

Sværhedsgraden skal i uddannelsen tilpasses soldatens niveau.

Banen skal kunne gennemføres og have en opbyggende effekt på hans teknik og fysiske præstationsevne.

Sværhedsgraden kan varieres fx på træningsbaner hvor man ønsker at demonstrere forskellene, eller at ”tilvænne” løberne, men aldrig i mærkeløb.

Bemærkninger til tabellen på næste side * ** ***

: Med UØVEDE menes helt uerfarne løbere. : Med LET ØVEDE menes løbere med 2 – 3 løb bag sig. : Med ØVEDE menes løbere, der er klar til Bronzeløb (sværhedsgrad let) - 46 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Skematisk oversigt over sværhedsgrader til træningsbaner.

LØBERE BANEN

Skærmversion ej til udskrift

TERRÆN

START

START - POST 1

PLACERING AF POSTER

DELSTRÆK

MÅL

BANEFORLØB

UØVEDE *

LET ØVEDE **

ØVEDE ***

Mange flade sig- Mange flade sigMange flade naturer. naturer, store stier signaturer, veje, Store stier og veje. og veje. stier og lineære ledelinier.

Entydigt sikkert Entydigt sikkert Entydigt sikkert udgangspunkt på udgangspunkt på udgangspunkt vej/sti. vej/sti. på vej/sti.

Post 1 på samme vej/sti som start.

Store terrængenstande som vej, vejsammenløb, vej/grøft eller markhjørner, indhegninger o.lign., der ligger op til vej/sti.

Posten skal let kunne findes.

Post 1 på samme vej/sti som start.

Ledelinier er veje og større stier med 1-2 momenter.

Terrængenstande Mindre terrænsom vejsammen- genstande som løb, vej/grøftkryds, grøfte/stiender, grøftesammenløb stisammenstød, og andre tydelige bevoksningsterrængenstande. grænser placeLedelinier til stiret tæt på ledelinettet. nier.

Postmarkeringer Postmarkeringer må ikke gemmes. skal kunne ses ved terrængenstanden.

Ledelinier er skov- 2 vejvalg: veje og store stier. Ledelinier er store stier og andre tydelige terrængenstande.

Stort, let at finde, godt udsyn.

Stort, let at finde, godt udsyn.

Mange poster.

Løberne ledes langs sammenhængende sti systemer ved hjælp af posterne

Løberne ledes langs sammenhængende sti-systemer samt store grøfter.

- 47 -

Mange vejvalg: Op til 4 – 5 momenter.

Hovedsagelig mindre veje, stier og større grøfter som ledelinier.

Stort, let at finde, godt udsyn.

Løberen kan følge veje eller grøfter hele vejen.

Variation i stræklængde og postplaceringer.

4. Banelægningsteori (fortsat) Sværhedsgrader og postplacering.

Skærmversion ej til udskrift

Sværhedsgraden af et orienteringsløb kan ændres på mange forskellige måder, bl.a. ved at variere delstræklængde og antallet af opfang. Er der for store og tydelige opfang på et delstræk, stiller det ikke store krav til løberens tankevirksomhed.

4

5

Figur 21: Eksempel på uhensigtsmæssig Postplacering.

Delstrækket mellem post 4 og post 5 kan løberen gennemføre stort set uden at skulle bruge kortet, delstrækket udgør ”tabte meter”.

Nedenstående viser et sværere delstræk.

5

4 Figur 22: Eksempel på en hensigtsmæssig Postplacering.

- 48 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Sværhedsgrader og postplacering. (fortsat) Lige vej og grøfter kan give svære opgaver, da det kan være svært at se, hvor på opfanget man befinder sig.

Skærmversion ej til udskrift

Vej

?

4

? ?

5

Figur 23: Postens placering i forhold til opfang

Står posten bare 10 m forkert kan løbet blive en fiasko. Posten skal kunne findes ved kortlæsning, og uanset hvad løberen vælger at bruge som SSU før finorientering, skal afstand og retning stemme.

7

Figur 24: Postplaceringens nøjagtighed.

- 49 -

4. Banelægningsteori (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Sværhedsgrader og postplacering. (fortsat) Postens sværhedsgrad kan endvidere varieres gennem anvendelsen af opfang i nærheden af posten.

Posten skal anbringes så den ligger et sted, der kan bestemmes f.eks. ”nordkant mose”, og ikke ”mose”.

Posten indtegnes tilsvarende på masterkortet.

Figur 25: Eksempel på variation i Sværhedsgrad.

Figuren viser to baner af stort set samme længde, men med varierende kvalitet og sværhedsgrad.

- 50 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Sværhedsgrader og postplacering. (fortsat) Postens sværhedsgrad kan ligeledes varieres gennem valg af den terrængenstand, den anbringes ved.

Skærmversion ej til udskrift

Af poster som er velegnede til lette baner kan nævnes:

Poster placeret på det lineære plan, f.eks. vej/ stikryds, grøfteknæk, bevoksningsgrænser o.lign.

Poster placeret tæt på SSU.

Poster placeret på tydelige terrængenstande, med opfang som vej/stikryds.

- 51 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Sværhedsgrader og postplacering. (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Poster som er synlige fra det lineære plan, f.eks. toppen af en høj.

Postplacering til sværere baner kan være:

Terrængestande på kurvebilledet såsom slugter, lavninger, udløbere og huller.

Små terrængenstande, der ligger længere fra SSU.

- 52 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Banens form.

Skærmversion ej til udskrift

Ved at variere delstrækkenes længde og retning, samt de terrængenstande man anvender til placering af posterne, bliver banen umiddelbart mere tillokkende. Det træner også orienteringsevnen, såfremt soldaten tvinges til, både at skifte retning og foretage vejvalg på, såvel korte som lange delstræk.

Banelæggeren bør udnytte de muligheder terrænet byder på, og variere banen ved at lade den gå gennem forskellige terrænprofiler, f.eks. let kuperet-/, kuperet terræn, vådområder, forskellige former for bevoksning o.s.v.

1

2

3

4

Figur 26: Uhensigtsmæssig banetype.

En bane af denne type virker ikke særlig tillokkende.

Figur 27: Hensigtsmæssig banetype

En bane med varierende længde af delstræk, retning og brug af forskellige terrængenstande virker mere inspirerende og udfordrende.

- 53 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Posternes placering.

Skærmversion ej til udskrift

Banelæggeren bør af hensyn til dyrelivet i skoven undgå at placere poster i meget tæt bevoksning, angivet med mørkegrøn farve.

Posterne er ikke målet i sig selv, men skal opfylde flere af følgende funktioner: - De er mål for delstrækket.

- De er udgangspunkt for delstrækket.

- De skal forhindre spidse vinkler (modløb).

Antallet af poster på banen er afhængig af terrænets udseende og form. Bortset fra begynderbaner bør der principielt ikke være flere poster, end hvad der er nødvendigt for at få nogle gode delstræk. Anbringes posterne for tæt, er der risiko for ophobning af løbere, hvilket kan friste dem til at ”hænge på” hinanden.

Spidse vinkler, eller modløb i terrænet, bør undgås, da det medfører, at løberne løber til og fra ad næsten samme vej. De, der løber til posten, får hjælp af dem der løber fra posten. Det er et eksempel på slump, og giver ikke lige vilkår for løberne.

Den der løber venstre om skal selv finde posten.

Den der løber højre om, får hjælp af de der løber fra posten.

- 54 -

Indsæt en vendepost for at forhindre modløb.

4. Banelægningsteori (fortsat) Start og mål.

Skærmversion ej til udskrift

Startområdet skal kunne findes både på kort og i terræn. Det skal tillade en gnidningsfri startprocedure, og ventende løbere må ikke kunne få indblik i de startendes vejvalg. Derfor vil det ofte være nødvendigt med en afmærket rute fra venteområde til selve startstedet.

Banelæggeren bør også være opmærksom på stedets lysforhold, da løberen ofte selv skal indtegne ruten. Der er ofte er dårlige lysforhold i tæt skov.

Målområdet skal vælges, så det tillader en sikker tidstagning, hvilket kræver gode oversigtsforhold samt at alle løbere kommer fra samme retning.

Målet har ikke nogen orienteringsmæssig værdi, og ligger i princippet uden for den egentlige bane. Derfor bør sidste post ligge tæt på målet, så der ikke bliver for mange ”tabte meter” på dette delstræk. Posten skal samtidig sikre, at man får løberne ind fra nogenlunde samme retning.

Sidste post

Forkert Sidste post

Rigtigt Figur 28: Fra sidste post til mål

- 55 -

4. Banelægningsteori (fortsat) Sammenfaldende start og mål.

Skærmversion ej til udskrift

Vælger banelæggeren at etablere start og mål samme sted bør følgende ting iagttages: - Der etableres et opholdsområde, hvor der bl.a. kan forplejes.

- Der etableres et venteområde, uden udsyn til startstedet, hvor næste starter venter på at blive kaldt frem.

Selve startstedet og mål holdes adskilt, f.eks. tegnes kortet fra bagsmækken af en bil, mens måltiden registreres ved førerpladsen.

Efter registrering af måltid går løberen til P-plads, hvor andre løbere, der er færdige med gennemløb, venter.

Til banen

Fra banen Mål - tid

Tegning af kort P Vent før

Ophold Figur 29: Eksempel på sammenfaldende start og Mål.

- 56 -

5. Terrænsportsmærket Terrænsportsmærket - generelt.

Skærmversion ej til udskrift

Terrænsportsmærket er et militært mærke/duelighedstegn og omfatter discipliner organiseret som en slags flerkamp, der primært sigter mod at afprøve soldatens evne til at finde rundt i terrænet, udpege mål og bedømme afstande.

Terrænsportsmærket kan bruges til kontrol af soldatens evner inden for de nævnte discipliner. For at give soldaten de bedste forudsætninger for at erhverve mærket, bør han have opnået en rimelig grad af rutine i disciplinerne samt være i besiddelse af en god fysisk form.

Terrænsportsmærket findes i tre kategorier 1. BRONZE – let.

2. SØLV – middelsvær.

3. GULD – svær.

Der er forskellige krav til de tre kategorier, såvel sværhedsgraden af banerne som tiden til rådighed, samt længden af banerne. Belastningen kan være meget høj, hvorfor banelæggeren bør afpasse niveauet til soldaternes fysiske formåen.

Mærke Disciplin

BRONZE

SØLV

GULD

X -

X

X

X

X

Natløb

-

X

X

Kortlæsning

X

X

X

Afstandsbedømmelse

X

X

X

HGR

X

X

X

Dagløb Punktorientering

- 57 -

5. Terrænsportsmærket (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Planlægning og tilrettelæggelse.

Såfremt terrænsportsmærket planlægges gennemført samme dag, er det ressourcekrævende på både materiel-/ og personelsiden. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at planlægge det, således at det sker over en periode; evt. kan tiden udnyttes fra andre relevante fag. Det skal dog bemærkes at mærkeprøverne skal bestås inden for en periode af 12 måneder, regnet fra datoen for afholdelse af første prøve.

Skemaet på næste side er en eksempelvis gennemførelse af forberedelserne til et terrænsportsmærke.

- 58 -

- 59 -

O-LØB Udsætning af løb. Kontrolløb dagen før/på dagen.

O-LØB: Ud i skoven, og sammenholde kort med terræn. Finde start/mål og evt. parkeringsplads.

PUNKT ORIENTERING Opsætning af banen. Kontrolløb dagen før/på dagen.

KORTLÆSNING Klargøre materiel. Evt. klargøre standpladsen.

Lave instruktion.

1 - 5 dage før

KORTLÆSNING: Finde 5 - 7 egnede mål fra 500 – 4000 m. samt standplads højt i terrænet og med frit udsyn rundt. Køre rundt i terrænet og udpege målene nøjagtigt. Fremstille materialer, skabeloner m.m.

2 uger før

Overvejelser 1- 2 måneder før: I god tid bestille terræn og skov af hensyn til jagtsæson m.m. Årstiden. Er skoven »for åben«?

Lån af materiel og mandskab.

Tid til rådighed. Skal alle prøver afholdes samme dag?

PUNKTORIENTERING Finde egnet sted til banen (2 km.) med en signatur mellem hver post til at hjælpe løberen ind på banen igen.

-

AFSTANDS-BEDØMMELSE Klargøre materiel. Evt. klargøre standpladsen. Lave instruktion.

AFSTANDS-BEDØMMELSE: Finde stand-plads. Finde 5 7 egnede mål fra 50–1500 m.

Køre rundt og måludpege nøjagtigt. Fremstille materialer.

Skærmversion ej til udskrift 5. Terrænsportsmærket (fortsat)

5. Terrænsportsmærket (fortsat) Disciplinerne:

Skærmversion ej til udskrift

Orienteringsløb.

For at forhindre uvedkommende i at fjerne postskærme, bør løbet udsættes så tæt på løbstidspunktet som praktisk muligt, således at det kan kontrolløbes og evt. rettes til i tide, før selve løbet skal gennemføres. Dette gælder både for natløb og dagløb.

Kortlæsning.

Indledningsvis kan målene findes på hærkortet. Banelæggeren er dog nødsaget til at køre ud i området og ved selvsyn kontrollere, at de mål han har valgt kan stedfæstes på kortet. Denne del af forberedelsen kan være tidskrævende.

Standpladsen skal være højt placeret i forhold til det omkringliggende terræn, og der børe være frit udsyn på minimum 120 grader. Det må ikke være muligt for prøvetagerne at se banen og målene før ankomst til selve standpladsen.

Banelæggeren bør finde 1 – 2 reservemål i tilfælde af tåge, dårligt vejr etc. Det er hensigtsmæssigt at lægge standpladsen for afstandsbedømmelse i nærheden, dog uden at det generer.

Standpladsen for afstandsbedømmelse skal være i en anden retning/i et andet område, således at der ikke er overførselsværdi mellem disciplinerne.

Målene skal kunne stedfæstes på kortet (der anvendes kun 2 cm. Hærkort), være tydelige og i forskellige retninger.

- 60 -

5. Terrænsportsmærket (fortsat) Disciplinerne: (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Afstandsbedømmelse.

Målene skal leve op til kravene angivet i FKOBST 407-1, Bestemmelser for terrænsportsmærket. Afstanden til dem kan evt. måles med laserafstands-måler under hensyntagen til gældende sikkerhedsbestemmelser. Målene må ikke kunne ses af prøvetagerne, før prøven starter. Afstandsbedømmelsen bør finde sted før kortlæsningen. HELE målet skal kunne ses; alle terrængenstande samt figurskiver kan anvendes.

Punktorientering.

Punktorientering kontrollerer løberens evne til at kunne stedfæste sin egen (postens) position på kortet. Orienteringskort målestok 1:10.000 og 1:15.000 er det mest anvendelige til denne disciplin, da hærkort, grundet størrelsesforhold og antal af signaturer ikke bør anbefales.

Banen bør have meget varierende karakter, dvs. indeholdende de fleste former for terræn, fra åben til lukket skov, grøfter, kuperet terræn o.s.v. Mellem hver post på banen bør der være et opfang, der kan føre løberen ind på kortet igen, såfremt han mister orienteringen.

Banen skal være tydeligt afmærket med en såkaldt ”snitzling”, som er små strimler af farvet strimmel, ophængt i f.eks. tøjklemmer. I instruktionen skal der lægges vægt på hvorledes løberen markerer posten på kortet.

- 61 -

5. Terrænsportsmærket (fortsat) Disciplinerne: (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Håndgranatkast.

Banen skal leve op til kravene angivet i FKOBST 407-1, og prøven kan gennemføres i felten; evt. ved at fremstille en ring og et skyttehul fx. af kasseret presenning der males i en lys farve.

Underlaget skal være plant, og en entydig kastelinie skal være markeret.

Der udpeges en markør, der markerer for træffer eller forbier.

Fremstilling af materialer.

Det kan være hensigtsmæssigt og tidsbesparende for prøveafholderen at fremstille materialer, primært skabeloner og skemaer, til hjælp under udregning af resultater, og til senere brug.

Efterfølgende er eksempler på sådanne.

Standplads 50 % 10 8 6 4 2 0

50 40 30 20 10

Skabelonen skal fremstilles til hvert mål. Den kan kopieres f.eks. på transparentpapir, og sættes fast med en nål på standpladsen og drejes derefter til målet.

Mål nr.: Bedømt mål

Figur 30: Eksempel på skabelon til brug ved kortlæsning.

- 62 -

5. Terrænsportsmærket (fortsat) Mål

Afstand

0-10%

10-20%

0

2

20-30%

30-40%

40-50%

50

1 2 3 4 5

Skærmversion ej til udskrift

Fejlpoint

4

6

8

10

Figur 31: Eksempelvis retteskema til kortlæsningsopgaver.

Her indføres de for den pågældende opgave udregnede afstande. Dette vil lette arbejdet med bedømmelsen væsentligt.

Mål Nr.

≥50%

≥10%

≥20%

≥30%

≥40%

≤20%

Afstand ≤10%

≤20%

≤30%

≤40%

≤50%

1 fejl

0 fejl

1 fejl

2 fejl

3 fejl

4 fejl

≥40%

≥30%

≥20%

≥10%

≤50%

≤40%

≤30%

4 fejl

3 fejl

2 fejl

≥50%

1 2 3 4 5 Fejl

5 fejl

5 fejl

Figur 32: Eksempel på retteskema til brug ved afstandsbedømmelse.

Her indføres de for den pågældende prøve udregnede afstande i meter.

- 63 -

5. Terrænsportsmærket (fortsat) Gennemførelse af terrænsportsmærket - generelt.

Skærmversion ej til udskrift

Dette afsnit omhandler eksempelvise anvisninger for gennemførelse af et arrangement til terrænsportsmærket, samt supplerer bestemmelser for terrænsportsmærket.

Orienteringsløb, dag.

Det mest anvendte er sammenfaldene start og mål ( se fig. 29, side 56). Det er vigtigt at løberne ikke kan ”blande sig” i starten, og derfor bør instruktionen gives samlet ved ”VENT-FØR-området”, hvor også startlisten bør ophænges.

Tiden starter når løberen starter tegning af sit kort efter mønsterkortet (masteren). Han kan med fordel, hvis man anvender laminerede kort, overdække de indtegnede delstræk med gennemsigtig tape, da svedige fingre ellers kan udviske det indtegnede.

Startintervallet sættes til et passende antal minutter, således at der ikke bliver kødannelse ved indtegning. Man kan med fordel lave flere indtegningssteder. Første løber starter på 00:00:00, derefter start f.eks. hver 2-4 minutter afhængig af antallet af deltagere.

Ved løbernes tilbagekomst noteres sluttiden på hans kontrolkort, hvorefter det antal minutter han er startet efter første mand fratrækkes, eksempelvis er tiden for 3. løber: løbstid – (3 x 4 min.): Sluttid er 00:57:00 min.

Fratrækkes 12 min.= Løbstid: 00:45:00 minutter.

Ved start/mål skal førstehjælpsmateriel incl. båre forefindes.

Signalmidler til brug ved tilkald af ambulance bør medbringes, dog som minimum et disponibelt terrængående køretøj til eva- 64 -

5. Terrænsportsmærket (fortsat) kuering af evt. tilskadekomne.

Skærmversion ej til udskrift

Orienteringsløb, nat(sølv og guldmærke).

Start og mål skal efterleve de samme krav som til dagløb.

Venteområderne kan dog placeres tættere på selve startstedet.

Området skal være oplyst hensigtsmæssigt, så det ikke generer under indtegning af kortet.

Banelæggeren bør under instruktionen anvise løberne et udgangspunkt på banen hvor de kan søge til, såfremt de farer vild, f.eks. i tilfælde af defekt lygte.

Startproceduren anvendt under dagløb, kan også anvendes under natløb.

Løbernes lyshjælpemidler, feltlygte eller pande-lamper, skal være afprøvet og isat holdbare batterier. En reservebeholdning kan med fordel medbringes.

Signalmidler til brug ved tilkald af ambulance bør medbringes, dog som minimum et disponibelt terrængående køretøj til evakuering af evt. tilskadekomne.

Kortlæsning.

Instruktionen bør gives ved ”VENT-FØR-området” prøvetagerne må ikke kunne se banen.

Mandskabet inddeles i hold a 5-10 mand, der på kommando rykker frem til standpladsen. Her får de udleveret kort, kompas og sikkerhedsnål(kan også være sat fast på sigtestokken), hvorefter tiden starter og al samtale er forbudt.

- 65 -

5. Terrænsportsmærket (fortsat) Det er særlig vigtigt indskærpe, at der ikke bliver skubbet til de opsatte retningsstokke.

Skærmversion ej til udskrift

Efter løsning af opgaven afleveres denne til lederen, hvorefter prøvetageren går til ”VENT-EFTER-området”.

Afstandsbedømmelse.

Instruktionen bør gives ved ”VENT-FØR-området”; prøvetagerne må ikke kunne se banen.

Mandskabet inddeles i hold à 5 - 10 mand, og rykker på kommando frem til standpladsen, hvor de går frem til hver sin retningsstok og starter løsning af opgaven. Al form for samtale prøvetagerne imellem, er forbudt.

Lederen indsamler opgaveløsningerne fra mandskabet og sender dem derefter til ”VENT-EFTER-området”.

Resultatet udregnes på baggrund af retteskemaet (se fig. 32 på side 63).

Punktorientering(sølv og guldmærke).

Startproceduren beskrevet for orienteringsløb kan også anvendes her, dog kan det være hensigtsmæssigt at øge startintervallet til f.eks. 5 minutter, således der ikke bliver ophobning på banen.

Evt. hjælpere, hvis opgave det er at kontrollere, at løberne ikke afviger mere end det tilladte fra banen, udstilles så betids, at de er klar til første gennemløb.

- 66 -

5. Terrænsportsmærket (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Ved posterne er det hensigtsmæssigt at opsætte sikkerhedsnåle og fedtpen til markering af posten på bagsiden af kortet.

Løberen skal således ikke løbe og holde nålen i hånden med efterfølgende risiko for at miste den.

Ved løberens tilbagekomst afleveres kortet, og lederen kontrollerer løsningen af opgaven ved brug af lineal, feltkompas eller lign.

Håndgranatkast.

Selve prøvebanen og en træningsbane kan evt. opsættes ved et af venteområderne, hvor mandskabet kan bruge ventetiden før eller efter fx kortlæsning, til at gennemgå prøven.

Lederen kan inddele mandskabet i makkerpar, hvor en mand kaster og makkeren markerer, mens lederen noterer resultatet på et skema.

Det indskærpes at sikkerheden skal overholdes ved kast med blind HGR.

Registrering af prøverne.

Kontrolkort for terrænsportsmærket skal attesteres af en terrænsportsmærkedommer jfr. FKOBST 407-1., pkt. 4.

Kontrolkortet kan rekvireres på lagernummer: 7530-22-400-0983.

- 67 -

5. Terrænsportsmærket (fortsat) Oversigt over sværhedsgrader til løb.

Skærmversion ej til udskrift

BANE

TERRÆN

Mange flade signaturer.

Store stier og veje samt LET et udviklet (BRONZE) lineært billede med mange store opfang.

DELSTRÆK

BANE-FORLØB

Ved store terrængenstande som vejkryds, vejsammenløb, vej/ grøft, markhjørner, indhegninger o.lign., der ligger op af vej/sti.

Postskærmen skal kunne ses fra det lineære plan.

Kun få momenter.

Mulighed for lineært vejvalg, og gerne store skovveje og store stier som ledelinier.

Forholdsvis mange poster der leder løberen frem langs et tydeligt sammenhængende stisystem.

En del flade signaturer, stier, veje og mange lineære ledelinier

Ved større terrængenstande som vejsammenløb, markhjørner, store åbne moser o.lign.

Mindre genstande kan også benyttes, hvis de ligger tæt på vej/sti. Der bør være et ret stort opfang bag posten. Fra det sidste sikre lineære udgangspunkt må der kun være meget kort frem til posten.

Fra 3 – 5 momenter. Flere vejvalgsmuligheder, hvoraf det ene skal følge større lineære ledelinier som diger, grøfter, vækstgrænser o. lign.

Mulighed for at kunne løbe efter større detaljer og lagt således at løberen KAN benytte veje eller stier som ledelinie.

Variation med hensyn til stræklængde og postplacering.

Få flade signaturer og et begrænset lineært billede. Få opfangsmuligheder.

Ved mindre terrængenstande som sten, små moser o.lign.

Gerne langt fra SSU og frem til posten.

Postskærmen skal kunne ses, når løberen er ved terrængenstanden

Mange momenter.

Flere vejvalgsmuligheder. Ikke for store og lette ledelinier.

Varieret stræklængde, postplacering og gerne i afvekslende og kuperet terræn.

MIDDEL (SØLV)

SVÆR (GULD)

POSTPLACERING

- 68 -

6. Øvelser på hærkort - generelt Øvelser på hærkort - generelt.

Skærmversion ej til udskrift

Soldaten skal, for at kunne løse opgaver på landjorden, være øvet i brugen af militære kort.

Når soldaten har opnået grundlæggende færdigheder i brug af hærkort, bør der så tidligt som muligt iværksættes funktionsrelaterede øvelser på hærkort, f.eks. orienteringsmarcher, opgavemarcher o.lign. Øvelserne skitseret i afsnit 3 er ikke alle lige hensigtsmæssige til brug på hærkort, da kortet ikke altid rummer tilstrækkeligt mange detaljer. Disse øvelser bør, hvis uddannelsen i orienteringskort er startet op, gennemføres på denne korttype i stedet.

Uddannelsen på hærkort er som tidligere skitseret det primære, hvorfor valg af træningsøvelser bør afpasses i forhold hertil.

Hærkortet.

Det mest anvendte kort til taktisk og operativt brug er hærkort med et målestoksforhold på 1:50.000, hvor 2 cm på kortet er lig med 1000 m i terrænet. På dette kort har man for overskuelighedens skyld udeladt visse detaljer såsom små stier, skovveje, grøfter o.lign. Den enkelte signatur i placeret med en nøjagtighed på +/- 25 m.

Kortet er ud fra et militært synspunkt logisk opbygget, og ved at fremhæve vejene, gives der et godt overblik over et større terrænområde.

Der findes flere korttyper til militært brug, bl.a. 1 cm kortet (1:100.000), hvor der skabes et endnu større overblik, dog med endnu færre detaljer end 2 cm kortet. Øvelser på 1 cm kort er ikke indeholdt i dette afsnit.

- 69 -

6. Øvelser på hærkort - generelt (fortsat) Placering af posterne.

Skærmversion ej til udskrift

Som tidligere nævnt er der udeladt detaljer på hærkortet der gør, at man ikke kan orientere sig så detaljeret som på orienteringskortet. Det stiller krav til banelæggeren ved placering af posterne.

Nedenstående er eksempler på egnede signaturer: 1. Bakker.

2. Udløbere på bakker.

3. Grøfteender/sammenstød.

4. Mindre vejsammenstød/vejkryds.

5. Bygninger på kortet.

6. Vådområder.

7. Skel/diger.

8. Skovhjørner/skovkroge.

9. Levende hegn.

10.Lavninger.

Fælles for disse terrængenstande er, at de alle kan findes på kortet.

Afstande.

Når man bevæger sig til fods efter et 2 cm kort, vil afstandene virke større. Man har indtryk af, at der er længere mellem terrængenstandene - i modsætning til orienteringskortet, hvor man let løber forbi en lille sti eller grøft, man skulle følge.

Opfang og SSU.

Soldaten må, når han/hun skal vælge opfang nødvendigvis vælge større terrængenstande som opfang og SSU. Terrængenstandene nævnt i tidligere kan bruges som egnede opfang og SSU. - 70 -

6. Øvelser på hærkort - generelt (fortsat) Orienteringsmarch.

Skærmversion ej til udskrift

Orienteringsmarch kan iværksættes, når soldaten har den fornødne grundlæggende uddannelse i hærkort og er i besiddelse af en grundlæggende marchform.

Marchens længde og belastning kan varieres, alt efter hvad der ønskes trænet. Ønsker man at træne en hensigtsmæssig brug af terrænet, hvor de høje punkter skal undgås, kan poster lægges i de lave områder, såsom vådområder, vandløb, lavninger o.lign.

Banetypen kan varieres f.eks. ved at indlægge forskellige momenter som kompasgang/skridttælling, korridorløb og afblændet delstræk. Soldaterne kan med fordel inddeles i makkerpar eller mindre grupper, hvorved samarbejde om evt. opgaver også øves. Øvelse

Egnet

Nr.1: Signaturvandring.

Nr.2: Signaturtips.

X

Nr.3: Signaturjagt.

X

Nr.4: Parktur.

Ikke egnet

Bemærkninger

X

For få detaljer på kortet.

Kan erstatte øvelse 1.

(X)

Nr.5: Skridttælling.

X

Nr.6: Kompas og skridttælling.

X

Nr.7: Kompas og skridttælling.

X

Nr.8: Papirløb(march).

Evt. i øvelsesterræn.

X

Nr.9: Strimmelløb(march).

X

Nr.10: Afblændet delstræk.

X

Nr.11: Valg af udgangspunkt.

X

Nr.12: a – e: grov – fin.

X

Nr.13: Kort – huske.

X

For stor målestok.

Kun øvelse a.

Figur 33: Oversigt over egnede øvelser (se afsnit 3)

- 71 -

6. Øvelser på hærkort - generelt (fortsat) Opgavemarch.

Skærmversion ej til udskrift

For at gøre orienteringsmarcherne funktionsrelateret kan banelæggeren indlægge forskellige opgaver, også af ikke orienteringsmæssig karakter.

Eksempel for en deling soldater, som tidligere har tilbagelagt 15 km i skyttepåklædning i normalt forekommende terræn, kan se ud som følger: POST NR.

AKTIVITET

GRP. GRP. GRP. GRP. GRP. 1 2 3 4 5

1

Kompasgang til næste post.

1

2

3

4

5

2

Skriftlig Panserkending.

2

3

4

5

1

3

HGR – kast.

3

4

5

1

2

4

Afblændet delstræk - næste post.

4

5

1

2

3

5

Skriftlig førstehjælp

5

1

2

3

4

Grupperne tager posterne f.eks. i nævnte rækkefølge, og går fra start ud til hver sin startpost.

For at undgå for stor ophobning skal banen tilrettelægges således, at der ikke er ens afstand mellem posterne.

Posterne kan være ”døde poster”, hvor der i en kuvert er ophængt instruktion til hver gruppe med anvisning af opgave og gruppens videre færd. Opgaverne løses ved fælles hjælp i grupperne og lægges i en ”postkasse”, hvorefter gruppen går videre.

- 72 -

6. Øvelser på hærkort - generelt (fortsat) Eksempelvis opgavemarch.

Skærmversion ej til udskrift

Skemaet vist i herover kan bruges til den viste march. Dog skal banelæggeren i sin planlægning tilsikre, at soldaten ikke har en for bred korridor med mange vejvalgsmuligheder.

Banelæggeren sikrer sig således, at marchens længde ikke overstiger den ønskede længde væsentligt.

Grupperne sendes ud til deres startposter og tager derefter resten af posterne i den respektive rækkefølge, dvs. for GRP 3 er 1. post nr. 4, 2. post er nr. 5 o.s.v. (se skema på side 72)

1:50.000 4

3

5

2

1

Figur 34: Kort til opgave march.

- 73 -

6. Øvelser på hærkort - generelt (fortsat) Motororienteringsløb.

Skærmversion ej til udskrift

Motororienteringsløb er en anden øvelse i orienteringslære, hvor man kan kombinere flere ting i form af forskellige funktionsrelaterede opgaver, der skal løses undervejs f.eks. i køreruddannelse.

Motororienteringsløb bør således udelukkende rettes mod kører/ vognkommandørfunktionen.

Der skal lægges vægt på det orienteringsmæssige, det primære formål er, at soldaten kan bevæge sig rundt over større afstande efter et 2 cm kort, både efter tvangsrute og ved eget vejvalg.

Motororienteringsløb kræver lidt større ressourcer materielmæssigt; bl.a. skal kortmaterialet dække et større område, da soldaten bevæger sig over større afstande, f.eks. 70 – 80 km.

Kort i målestok 1:100.000 kan med fordel anvendes.

Færdselssikkerhed.

Der er et færdselssikkerheds element banelæggeren skal iagttage, da konkurrencemomentet let kan gøre, at færdselssikkerheden ikke bliver overholdt.

Soldaterne skal af sikkerhedsmæssige årsager køre sammen to og to (en kører og en vognkommandør).

Banelæggeren kan tilsikre sig, at færdselssikkerheden overholdes ved indlæggelse af hastighedsparametre, fysisk bemandede kontrolposter samt ruteovervågning.

Banelæggerne skal lægge stor vægt på at understrege færdselssikkerhedsmæssige forhold i sin instruktion.

- 74 -

6. Øvelser på hærkort - generelt (fortsat) Posterne.

Kan være postskærme opsat ved større terrængenstande, hvortil der er adgang med køretøjer

Skærmversion ej til udskrift

Posterne kan, som tidligere nævnt, indeholde opgaver, der skal løses enten af enkeltmand eller i makkerpar.

Ruten.

Ruten skal lægges ad større farbare veje. Hvis ruten går gennem statsskove, skal tilladelse indhentes (bomme ved adgangsveje åbnes). Motororienteringsløb bør tilrettelægges i mindre trafikerede områder, og bymæssig bebyggelse bør helt undgås.

- 75 -

Tillæg A: Fagplan i orienteringslære Anvendelse af fagplan - generelt.

Skærmversion ej til udskrift

Fagplanen i orienteringslære er et forslag til gennemførelsen af uddannelsen i orienteringslære ved en underafdeling eller tilsvarende af enten hæren, flyvevåbnet eller søværnet.

Fagplanen kan også bruges af STS. Her kan målene (kravene) skærpes, hvis det skønnes nødvendigt.

Fagplanen er opbygget som et supplement til andre fag, som f.eks. HRN 216 SKYT og HRN 224 hærkort- uddannelse, hvorfra timer til gennemførelse af lektionerne evt. kan overføres, da visse af lektionerne har relevans til disse fag.

Anførte timefordeling er ligeledes et forslag og vil variere meget afhængig af enhedstype og tid til rådighed.

Emnet motororienteringsløb, beskrevet i afsnit 5 er ikke indeholdt i denne fagplan.

- 76 -

Tillæg A: Fagplan (fortsat) FAGPLAN I ORIENTERINGSLÆRE

Skærmversion ej til udskrift

A. Formål.

Formålet med uddannelsen er at sætte soldaten i stand til, sammen med hærkortuddannelsen at kunne orientere sig i terræn af vekslende karakter under anvendelse af hærkort, civile orienteringskort og kompas. Endvidere at anvende orienteringssporten som afveksling i den almene kredsløbstræning samt at motivere soldaten til at dyrke orienteringssporten også uden for tjenesten.

B. Mål.

Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne gennemføre selvstændig orientering i normalt forekommende terræn, herunder kunne finde og stedfæste mål i terrænnet samt kunne følge fastlagte ruter.

C. Indhold.

-

Opbygningen af civile orienteringskort.

Målestoksforhold. Ækvidistance.

Signaturer.

Begreber i orienteringslære.

Signaturvandring.

Træningsløb.

Stjerneløb.

Orienteringsløb.

Gennemgang af terrænsportsmærket.

Terrænsportsmærket.

Orienteringsmarch.

- 77 -

Tillæg A: Fagplan (fortsat) D. Tid.

I alt 37,5 timer heraf 7 timer til afholdelse af terrænsportsmærket

Skærmversion ej til udskrift

E. Særlige bestemmelser.

1. Sikkerhedsbestemmelser.

Der skal være sanitetsmateriel, herunder isposer til akut behandling tilstede ved udrykninger.

2. Elever.

Værnepligtige menige samt stampersonel af hæren, flyvevåbnet og søværnet.

3. Elevforudsætninger.

Det forudsættes: - At eleven inden uddannelsens start kan anvende feltkompas.

- At eleven kan anvende 2 cm hærkort.

- At eleven inden gennemgang af orienteringsmarch har gennemført 10 kilometer march iført skyttepåklædning.

4. Kontrol.

1. Delmål: 5 km dagløb, sværhedsgrad let på max. 80 minutter 2. Delmål: Gennemførelse af kortlæsningsbane jf. FKOBST 407-1 med 3 af 5 bedømte mål rigtige.

3. Delmål: I makkerpar gennemføre 9 kilometer orientrings/ opgavemarch i vekslende terræn, på max. 3 timer.

Slutkontrol Gennemførelse af terrænsportsmærket til bronze jfr.

FKOBST 407-1.

- 78 -

2 90

1 60

LEK. NR. TID

-Signaturvandring.

Efter lektionen skal eleven have kendskab til opbygningen af civile orienteringskort, herunder signaturer samt have repeteret hærkortets opbygning.

Til sin rådighed har eleven et 2 cm hærkort og to orienteringskort.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven kan forklare mindst fem af otte, af læreren, udpegede signaturer Efter lektionen skal eleven have gennemført en terrænbane demonstrerende de mest almindelige signaturer.

Til sin rådighed har eleven et orienteringskort/2 cm hærkort.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven på opfordring kan forklare de anvendte signaturer i terrænet.

MÅL

Mundtlig og Praktisk

Mundtlig og skriftlig

BEMÆRKNINGER

CFI temahefte 7 Indhold: - Orientering om faget.

- Kortets opbygning.

- Brug af målestok.

- Ækvidistance.

- Signaturer.

- Moment.

- Delstræk.

- Opfang.

- vejvalg.

- Skriftlig prøve.

Lektion 1 Indhold: CFI temahefte 7 Forevisning af signaturer og terrængenstande

KONTROL HENVISNINGER

LEKTIONSOVERSIGT FOR ORIENTERINGSLÆRE

Skærmversion ej til udskrift

-Opbygningen af hærkort og civile kort.

-Signaturer.

-Begreber.

EMNE

Center For Idræt

Tillæg A: Fagplan (fortsat)

- 79 -

4 180

3 180

LEK. NR. TID

Stjerneløb 2

Stjerneløb 1

EMNE

Center For Idræt

BEMÆRKNINGER

- 80 -

CFI temahefte 7 Indhold: - Afblændet del stræk.

- Øvelse nr. 10.

- Valg af udgangspunkt.

- Øvelse nr. 11.

- Grov – fin.

- Øvelse 12 a.

Banelængder: 2 – 2,5 km.

CFI temahefte 7 Indhold: - Indtegning af kort efter master.

- Signaturjagt.

- Øvelse nr. 3.

- Skridttælling/ kompasløb.

- Øvelse nr. 5.

- Øvelse nr. 6.

Banelængder: 1,5 – 2 km.

KONTROL HENVISNINGER

Ved lektionens afslutning skal Praktisk eleven selvstændigt kunne finde vej i terrænet under anvendelse af kort, kompas og skridttælling.

Til sin rådighed har soldaten kort, kompas og skridttællingsskema.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven gennemfører alle tre baner samt registrerer sit skridtantal på det udleverede kort til senere brug.

Ved lektionens afslutning skal Praktisk eleven selvstændigt kunde finde vej i terrænet under anvendelse af kort og kompas.

Til sin rådighed har eleven kort og kompas samt udleveret materiale.

Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven finder alle poster inden for de for banerne fastsatte tidskrav.

MÅL

Skærmversion ej til udskrift LEKTIONSOVERSIGT FOR ORIENTERINGSLÆRE

Tillæg A: Fagplan (fortsat)

6 180

5 180

LEK. NR. TID MÅL

BEMÆRKNINGER

CFI temahefte 7 Indhold: - Papirløb.

- Øvelse nr. 8.

- Strimmelløb.

- Øvelse nr. 9.

- Kort – huske løb.

- Øvelse nr. 13.

Banelængder.

1,5 – 2 km.

CFI temahefte 7 Indhold: - Materiel.

- Udsætning af løb.

- Startliste.

- Instruktion.

- Resultatliste.

KONTROL HENVISNINGER

Skærmversion ej til udskrift LEKTIONSOVERSIGT FOR ORIENTERINGSLÆRE

Træningsløb 1 Efter lektionen skal eleven selv- Praktisk stændigt have gennemløbet et 4 km orienteringsløb til sværhedsgraden let.

Til sin rådighed har eleven kort og kompas.

Resultatet er tilfredsstillede, såfremt eleven gennemfører løbet på max. 60 minutter.

Stjerneløb 3 Efter lektionen skal eleven selv- Praktisk stændigt kunne finde vej i terrænet ved brug af kompas og fremstillet kortmateriale.

Til sin rådighed har eleven kompas og fremstillet kortmateriale.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven selvstændigt finder alle poster, inden for den fastsatte tid.

EMNE

Center For Idræt

Tillæg A: Fagplan (fortsat)

- 81 -

8 60

7 180

LEK. NR. TID MÅL

BEMÆRKNINGER

Mundtligt Lektion 10

CFI temahefte 7 Indhold: FKOBST 407-1 - Mærkegrader.

- Dagløb.

- Kortlæsning.

- Afstandsbedømmelse.

- HGR-kast.

- (Natløb).

-(Punktorientering).

Delmål 1 CFI temahefte 7 Indhold: Praktisk - Materiel.

- Udsætning af løb.

- Startliste.

- Instruktion.

- Løbsananalyse.

- Resultatliste.

KONTROL HENVISNINGER

Skærmversion ej til udskrift LEKTIONSOVERSIGT FOR ORIENTERINGSLÆRE

Træningsløb 2 Efter lektionen skal eleven selvstændigt have gennemløbet et træningsløb på 5 km. samt have gennemført analyse af eget løb.

Til sin rådighed har eleven kort og kompas.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven gennemfører løbet på max. 80 minutter.

Terrænsports- Efter lektionen skal eleven have mærket kendskab til terrænsportsmærkets discipliner i alle tre mærkegrader.

Til sin rådighed har eleven udleveret relevante materialer.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven kan gengive kravene til disciplinerne indeholdt i bronzemærket.

EMNE

Center For Idræt

Tillæg A: Fagplan (fortsat)

- 82 -

10 420

9 180

LEK. NR. TID

Terrænsports mærket

-Kortlæsning.

-Afstandsbedømmelse.

EMNE

Center For Idræt

Efter lektionen skal eleven på kortet kunne stedfæste et punkt i terrænet, samt kunne afstandsbedømme mål ud til 1500m.

Til sin rådighed har eleven kompas, hærkort, blyant og papir.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven stedfæster tre af fem mål på kortet korrekt samt bedømmer tre af fem mål korrekt.

Efter lektionen skal eleven have gennemført disciplinerne til terrænsportsmærket i bronze.

Til sin rådighed har eleven alt relevant materiel.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven gennemfører alle discipliner til mærkeprøven jf.

FKOBST 407-1.

MÅL

Slutkontrol Praktisk

Delmål 2 Praktisk skriftlig Lektion 10

BEMÆRKNINGER

- 83 -

CFI temahefte 7 Indhold: FKOBST 407-1 - Dagløb.

- Kortlæsning.

- Afstandsbedømmelse.

- HGR-kast.

CFI temahefte 7 Indhold FKOBST 407-1 - Materiel.

- Kort.

HUSK: Mål markeres med blyant.

Gennemgang af banerne efter gennemførelse.

KONTROL HENVISNINGER

Skærmversion ej til udskrift LEKTIONSOVERSIGT FOR ORIENTERINGSLÆRE

Tillæg A: Fagplan (fortsat)

12 300

11 240

LEK. NR. TID

Orienterings- Efter lektionen skal eleven, iført Delmål 3 og skyttepåklædning, sammen med opgavemarch en makker have gennemført en 9 km. march med 3 indlagte opgaver.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven gennemfører marchen og løser opgaverne tilfredsstillende inden for den fastsatte tid

BEMÆRKNINGER

CFI temahefte 7 Indhold: - Kort REP af kompas og 2 cm kort.

- Post 1til 3: kompasgang.

- Post 3 til 6: Kort – huskemarch.

- Post 6 til 9: Signaturjagt.

CFI temahefte 7 Indhold: 3 af faglæreren indlagte opgaver.

KONTROL HENVISNINGER

Efter lektionen skal eleven, iført Lektion skyttepåklædning, sammen med 13 en makker have gennemført en 8 km march i varieret terræn.

Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven finder alle de 9 udsatte poster indenfor den fastsatte tid.

MÅL

Skærmversion ej til udskrift LEKTIONSOVERSIGT FOR ORIENTERINGSLÆRE

Gennemgang og gennemførelse af orienteringsmarch.

EMNE

Center For Idræt

Tillæg A: Fagplan (fortsat)

- 84 -

Tillæg B: Materiel til orienteringslære Materiel i uddannelsen.

Skærmversion ej til udskrift

Gennemførelsen af et orienteringsarrangement, selv et almindeligt løb, kan være ressourcekrævende, men uddannelsesmaterielkontoret (eller tilsvarende) på de fleste tjenestesteder er i besiddelse af sådant materiel i større eller mindre målestok.

Dette afsnit har til formål at illustrere hvilket materiel man typisk råder over i forsvaret; dog er enkelte genstande lokalt fremstillet, bl.a. til brug ved større arrangementer.

Afsnittet illustrerer også materiale man med fordel kan indkøbe ved Dansk Orienterings-Forbund (DOF), f.eks. kontrolkort og signaturforklaringer. Kortmateriale er ikke vist i dette afsnit.

Visse genstande kan med fordel fremstilles lokalt i samarbejde mellem uddannelsesmaterielkontoret, idrætsofficeren og en sadelmager. Formålet er at opbygge en beholdning ved tjenestestedet, og at det nødvendigvis ikke kræver større økonomiske ressourcer.

- 85 -

Tillæg B: Materiel til orienteringslære (fortsat) Billeder og illustrationer af materiel.

Skærmversion ej til udskrift

Standard postskærm 30 x 30 cm Trefløjet orange/hvid eller rød/hvid, her med kontrolnummer og stiftklemme.

Figur 35: Standardpostskærm

I særlige tilfælde sættes der dobbelte stiftklemmer op på posten.

Sådanne stiftklemmer kan købes, men banelæggeren kan nemt fremstille dem selv ved hjælp af (sports)tape og to almindelige stiftklemmer.

Her sat sammen med Sportstape. Det er vigtigt at den er holdbar til mange klip, samt at den er sat lige sammen.

Figur 36: Dobbelt stiftklemme.

- 86 -

Tillæg B: Materiel til orienteringslære (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Refleksposten kan fremstilles af træ og f.eks. af elektrikerrør.

Den bør have en længde på minimum 20 cm. Og en diameter på minimum 2, 5 cm. Det reflekterende materiale skal påføres hele vejen rundt om pinden Her er brugt et skaft til mukkert og et kosteskaft.

Refleksposten kan fremstilles lokalt da alle bestanddelene findes i forsvaret i forvejen. Det reflekterende materiale anvendes bl.a. også til skilte og køretøjer.

Figur 37: Reflekspost til natorienteringsløb.

Postskærmen er anderledes i både størrelse og udformning Farven blå anvendes til punkter i banen og gul til punkter uden for banen.

Metal ring og kors

Nylon

Her gul, størrelse 1 x 1 meter. Kan også lokalfremstilles.

Figur 38: Postskærm til punktorienteringsbane.

- 87 -

Skærmversion ej til udskrift

Tillæg B: Materiel til orienteringslære (fortsat) Stativet lokalfremstilles og bruges især til konkurrencer.

Stativet letter adgangen til selve stiftklemmen. Postskærmen kan hænges ned over stativet på en måde så den ikke hindrer klippet. Stativet fremstilles normalt af metal f.eks. aluminium, men kan i princippet også laves af behandlet træ.

80-100 cm over jorden

Figur 38: Stativ til postskærm med stiftklemme.

Snitzlingen har til formål at markere punktorienterings-banens forløb for deltagerne. Markeringen er forholdsvis billig at fremstille, men meget tidskrævende. Der kan være tilfælde hvor man skal opsætte markeringen for hver 20 – 25 meter, og det på en bane af 2000 – 3000 meters længde.

Markeringen skal fremstilles af minimum 3 forskellig farvet strimmel, hvori farverne hvid, blå og gul skal indgå.

Her 4 farver.

Strimlerne skal være 70-90 cm. lange.

Snitzlingen fremstilles af strimmel, tynd snor og en tøjklemme.

Figur 40: ”Snitzling” til punktorienteringsbane.

- 88 -

Tillæg B: Materiel til orienteringslære (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Pandelampen anvendes under natorienteringsløb. Lampen er mere hensigtsmæssig anvendt end en håndholdt lygte, da en håndholdt lygte forhindrer brugen af begge hænder.

Pandelampen sidder fast på hovedet og sikrer et bredt lys i løbsretningen, hvilket giver et rimeligt godt overblik, selvom det er mørkt.

Pandelampe (SILVA) Den viste lampe er civilt fremstillet. Lampen findes i norm ved visse enheder og kan bestilles på lagernummer.

Batterier er 1,5v “AA” eller BA-3058/U Model (4 stk.)

Pæren er 4,8v 0.3 ampere Figur 41: Pandelampe

Med nye batterier kan den viste model lyse konstant i ca. 3 timer. Det er vigtigt at batterierne tages ud efter brug, da lampen ellers aflader dem.

- 89 -

Tillæg B: Materiel til orienteringslære (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Sigtestokke anvendes til at udpege mål ved kortlæsning og afstandsbedømmelse. På sigtestokken anbringes en mærkeseddel med målets nummer og art, eller et foto af terrængenstanden med nummer på bagsiden.

Her med et foto af målet.

Normalt bruges et manila mærke med målets nummer og art.

Figur 42: Sigtestok

- 90 -

Tillæg B: Materiel til orienteringslære (fortsat)

3

4

5

6

7

8

9

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

Navn,klub,klasse

DOF: Tlf. nr.

43 45 77 30

R1

R2

R3

10

11

Dansk Orienterings-Forbund, Idrættens hus 2605 Brøndby

Figur 43: Special kontrolkort.

- 91 -

Tid

2

Start

1

Mål

Skærmversion ej til udskrift

Kontrolkortet kan indkøbes i baner af 50 stk. gennem Dansk Orienterings-Forbund (DOF). Kortet er vejrbestandigt og meget holdbart. Kortet er ydermere forsynet med huller til fastgøring af f.eks. en elastik til bæring omkring håndleddet.

Tillæg B: Materiel til orienteringslære (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Signaturforklaringen er fremstillet af- og kan rekvireres hos Dansk Orienterings-Forbund. Den er meget anvendelig især i starten af uddannelsen. Specialsignaturer anvendt i et givet område, fx et område med mange træstubbe, vil være påtrykt selve orienteringskortet.

Figur 44: Signaturforklaring.

- 92 -

Tillæg C: Terrænnets benyttelse Terrænnets benyttelse - generelt.

Skærmversion ej til udskrift

I forbindelse med terrænsports arrangementer, er det i sagens natur nødvendigt at bevæge sig i civilt terræn, både på privat grund og i statsskove. Det er i den forbindelse den enkeltes pligt at udvise hensyn til ejere af det pågældende terræn, miljøet i området, men også for dyrelivet.

Af hensyn til skovens dyr og fugle og for at undgå skade på vildtbestanden, er er det vigtigt at efterkomme de anvisninger, som pågældende skovdistrikt/skovejer har givet.

Opmærksomheden henledes især på yngleperioden 1 april – 30 juni og i senvinteren, samt i skove med kronvildtbestand 1 september – 31 oktober, Ved færdsel og ophold uden for faste veje, spor, brandlinier og lignende skal der tages særligt hensyn til ikke at beskadige træagtig vækst, der ofte ikke vil være særligt afmærket eller indhegnet. Man skal især være opmærksom på ny vækst.

Dette kan banelæggeren undgå ved, på lige fod med vildtlommer, at indtegne andre ”lommer” deltagerne ikke må bevæge sig i.

Bestemmelsesgrundlag.

For at fastsætte retningslinier for forsvarets anvendelse og bestilling af civilt terræn, har forsvaret udgivet bestemmelser: HOK BST 733 TERMAR (Terrænets anvendelse og markskader).

Opmærksomheden henledes specielt på tillæg A som er FKOBST 611-1 ”retningslinier for forsvarets benyttelse af civile arealer”.

- 93 -

Tillæg C: Terrænnets benyttelse (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

De nævnte bestemmelser kan være suppleret med lokale bestemmelser, f.eks. kan skema for anmeldelse af militær aktivitet i civilt terræn være udfærdiget anderledes i de respektive militærregioner (se figur 45).

I TERMAR tillæg B findes ydermere heftet ”Klog før skade” – terrænets benyttelse, der i populær form giver anvisning på hvorledes civilt terræn/område behandles.

Disse bestemmelser skal læses af banelæggeren, således at han forebyggende kan instruere personellet i hvorledes de skal færdes i skoven. Da de civile skovejere/ skovdistrikter er nøjeregnende med, hvorledes forsvaret behandler skovene er det vigtigt, også for forsvarets omdømme generelt, at man udviser mest muligt hensyn.

”DET FARLIGSTE DYR I SKOVEN”?

Opmærksomheden henledes på vigtigheden af at alt personel har kendskab til skovflåten, herunder også hvordan man identificerer og fjerner den.

Folderen ”DET FARLIGSTE DYR I SKOVEN”? anbefales. Folderen kan omdeles til personellet og beskriver hvad og hvorledes man gør.

Ligeledes bør enheden have et antal tægetænger til bortfjernelse af flåter.

Folderen er udarbejdet af Institut for Økologi, Den kgl. Veterinær og landbohøjskole, Frederiksberg

- 94 -

Tillæg C: Terrænnets benyttelse (fortsat)

Skærmversion ej til udskrift

Terrænbestilling.

I planlægningsfasen er det vigtigt for banelæggeren hurtigst muligt at finde ud af hvilket område han vil lægge løbet ud i. Her kan bogen ”Danske skov-distrikter”(ISBN 87-981995-5-2) være en god hjælp, der kan man hente oplysninger om, hvilke skove der ligger nær ens tjenestested samt navne og adresser m.m. på skovejere/skovdistrikter.

Det vil normalt være sådan, at enheder vil bestille terræn til øvelsesaktivitet lang tid i forvejen(højere prioritet), hvilket på visse årstider kan betyde, at det kan være svært at rekvirere større skove. Generelt statsskove.

Generelt er det sådan at myndigheden (MILRGN) skal have anmeldelser 15 dage før aktiviteten, således at statsskovdistriktet har den 12 dage før aktiviteten finder sted.

Anmeldelserne kan være forskellig i layout, fra myndighed til myndighed, men skal som regel understøttes af en skitse over området/skoven.

Når udførende enhed (banelæggeren) får tilbagemelding fra myndigheden, kan han også modtage et vildtlommekort, som angiver hvilke områder der er forbudt at færdes i.

Disse områder skal tegnes ind på masterkortet og deltagerne skal aftegne/skravere disse områder, således at de ikke uforvarende løber gennem.

Banen skal lægges så den løber rundt om disse områder ved hjælp af hjælpe/vendeposter.

Figur 45 på næste side, illustrerer et udfyldt eksempel på en anmeldelse som den kan se ud i MILRGN VI, Illustrationen er kun et eksempel.

- 95 -

Tillæg C: Terrænnets benyttelse (fortsat) Skr.nr.:

Dato:

Antal sider:

Tilsendes:

Tisvilde

Statsskovdistrikt via Lokalforsvarsregion København

ANMELDELSE AF MILITÆR AKTIVITET I STATSSKOV.

Emne:

Skærmversion ej til udskrift

Bilag: Myndighed:

(Der skal medsendes kopi af kortudsnit med angivelse af anmeldte aktivitetsområde) Enhed:

Center for Idræt

Anmelder/aktivitetsleder:

Adresse:

Telefon:

Forsvarsakademiet Center for Idræt Svanemøllens kaserne Ryvangs Alle 3 2100 Kbh. Ø Telefax:

39151837

Aktivitetens art:

: Øvelse

Skov/plantage:

Periode:

Banelæggerkursus

OS S.M.Sørensen

: O- løb

Tisvilde hegn

Deltagere (ca. antal) :

Andet:

39294269

Kontaktmulighed under aktiviteten:

20494845

udlægning Mandag 8/2 2002 12-15

start: 8 / 2 kl.1900 - slut: 8 / 2 kl.2359 Motorkørsel (antal/type):

15

1 x VW BUSLET

Særlige forhold skydning, bivuakering m.v. (Når bivuakering ønskes skal området for dette være indtegnet på medsendte kortudsnit) :

Dato:

Underskrift:

Sendes senest 15 hverdage inden afholdelsen til LFR KBH, der videresender til det respektive statsskovdistrikt jf. FKOBST 0.611-1 (Tillæg A til HOKBST OP2/733-000 TERMAR).

LFR KBH påtegning:

Statsskovdistriktets påtegning:

:Godkendt :Kan ikke godkendes

Dato:

Underskrift

Figur 45: Anmeldelse af militær aktivitet

- 96 -

SkĂŚrmversion ej til udskrift

Til notater

- 97 -

SkĂŚrmversion ej til udskrift

Til notater

- 98 -

SkĂŚrmversion ej til udskrift

Til notater

- 99 -

Udgivet af: Forsvarsakademiet © Center for Idræt Produceret af: Forsvarsakademiet Center for Fjernundervisning

Tryk: Flådestation Korsør