Jubilæumsskrift

Page 49

Klubbladene dokumenterer historien I 1944 udkom det første nummer af klubbladet. Det var Marius Hansen, der var redaktør, og man vedtog, at bladet skulle udkomme en gang om måneden. Det viste sig dog efterhånden, at det var svært at få stof nok, så bestyrelsen måtte forpligtige sig til at skrive artikler på skift. Bladet døde ud, men i 1976 startede Niels Quist og Ole Jensen det igen - de første numre var spritdublikerede. Bladet har eksisteret siden. Tidens digitale muligheder gør dog, at det nu kun udkommer som årsskrift - de aktuelle informationer udsender klubben via nyhedsmail og hjemmeside. Læsning af klubbladene gennem årene viser klubben i med- og modgang. Alle blade er arkiveret på Lokalhistorisk Arkiv i Hørsholm, og der er også en større samling af protokoller og breve m.m.

Det vedtoges at lade trykke en dobbelt Side m/ 24 Annoncer a’ Kr 10,- pr. Aar. - Forhandlingsprotokollen 1944

En af rosportens gamle skikke kan man følge gennem generationer: når en roer gifter sig, står kammeraterne ved kirken med rejste årer.

Det var Michael Andersen, der i 80’erne tegnede bl.a. forsider til klubblade, sanghæfte og kortet med kilometerafstande.

47


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.