Årsskrift2015

Page 1

Årsskrift 2015

Rungsted Roklub

Havblik eller brådsø - du kan få det hele på Øresund


Rungsted Roklub

Rungsted Strandvej 120, 2960 Rungsted Kyst Formand: Hanne Solberg 40366657, formand@rungstedroklub.dk Kasserer: Birger Beck-Hansen 60828043, kasserer@rungstedroklub.dk Næstformand og husforvalter: Steen Fich Andersen 28921368, naestformand@rungstedroklub Rochef: Niels Ryhding 24211548, rochef@rungstedroklub.dk Ungdomsleder: Oliver Bjerregaard 22910325, ungdoms-leder@rungstedroklub.dk Sekretær: Pernille Ea Petersen 24274143, sekretaer@rungstedroklub.dk Koordinator: Helle Gundorf 51640757, koordinator@rungstedroklub.dk Webmaster: Niels ”Maribo” Jensen 72424534, webmaster@rungstedroklub.dk www.rungstedroklub.dk Nyhedsmail: Hanne Tegtmeier nyhedsbrev@rungstedroklub.dk Hanne er også administrator af Rungsted Roklubs lukkede gruppe på facebook. Støtteforening: Niels Ryhding 45869797/24211548, niels@ryhding.dk Bladredaktion: Lotte Ryhding 61153966, lotte@ryhding.dk


Hanne har ordet: Året 2015 har været et godt år for roklubben. Der har været masser daglig roning op og ned langs kysten, og i løbet af sommeren har vi været ud og se nye farvande. Et forsøg med mande- og dameture har også givet anledning til debat. Nu må vi se, hvordan det fortsætter. Vi har igen i år budt nye ro-kammerater velkommen, og det er altid dejligt. Jeg håber, at I vil få mange gode år hos os. Tak til alle jer, som på den ene eller anden måde har været med til at få vores nye medlemmere integreret i klubben. Aktivitetsniveauet har været højt både om formiddagen, om aftenen og i weekenderne. Bro og tang har fyldt meget i vores hverdag, men med en aftale om overtagelse af broen med kommunen og det nye tanglaug, så er det mit håb, at vi slipper meget nemmere fra de to opgaver i fremtiden. Jeg håber, at du er i gang med vintertræningen, og begyndt at tænke på, hvad du vil have ud af dit medlemskab, når sæsonen starter. Jeg glæder mig til at se jer til generalforsamlingen og alle de øvrige aktiviteter i klubben. læs mere næste side


Ungdomsafdelingen Ungdomsafdelingen har i år haft venteliste. De unge har været flittige brugere af vores scullere og coastalmateriel. Nogle af de unge kan godt lide at ro i det lidt tungere materiel, men det er ikke ungdomsafdlingen, der slider på inriggerne. Tirsdag eller torsdag er der fuld fart på ungdomsafdelingen, og de fylder næsten det hele - på den gode måde. Man kan også finde de unge i klubben på mange andre tidspunkter. Mange tak til Asger og Oliver mv. for at tage hånd om vores ungdomsafdeling. Hanne, formand - nææh gulerødder! - hvorfor mon!!


Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Rungsted Roklub

Lørdag 6. februar 2016 kl. 15.00 Generalforsamling afholdes Rungsted Roklub, Rungsted Strandvej 120. Dagorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse 4. Godkendelse af budget og fastlæggelse af kontingent og indskud for det kommende år 5. Valg i henhold til lovenes paragraf 10 6. Behandling af eventuelt indkomne forslag 7. Eventuelt Forslag, som skal behandles på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 8 dage før generalforsamling. Hanne Solberg, formand


2015 - klubliv

Fastelavn for klubbens yngste

Standerstrygning

Kender du nogen, der gerne vil ro? Den årlige roskole, hvor vi bl.a. låner robassin er en rigtig god start. Og bagefter sørger ”kaninmor” for, at man ikke bliver ”ladt alene” i klubben.


2 x 50 års rojubilæum: Niels Ryhding og Erik Rolf ”gav tilbage for mange gode timer” ved at forære klubben coastalbåden EN’R. Sarah (3. generation i klubben) var gudmor.

Spinningsprogrammer laver ikke sig selv: Nye og mere erfarne spinningsinstruktører mødtes en lørdag for at tælle musik og brygge nye programmer til gavn for os alle.


Pinsetur

til Karrebæksminde

Lidt elegant samarbejde så slipper man for at ligge med rumpen i vejret på fordækket.

Atter i år har der været Pinsetur. Men som noget nyt blev der lejet 3 sommerhuse i Karrebæksminde. Det var nu ganske rart at have en rigtig seng til overnatning, og vi indrettede os, således at vi samledes til måltiderne i et af de 3 huse. Vi havde 2 af vore egne både med og lånte en båd i Næstved Roklub, hvor fra vi roede ud gennem kanalen til Karrebæk Fjord. Vi roede nord om Gavnø og kom forbi det idylliske Gavnø Slot. Nede i sommerhusområdet ved Blå Flag huset på Enø kunne vi lægge bådene på land. Karrebæksminde by ligger idyllisk med besøg af mange sommerhusgæster. Søndag roede vi til Næstved Roklubs sommerhus på Svinø, hvor vi gik i land og spiste vores frokost. Stedet bar præg af, at klubben ikke rigtig har ressourcer til at vedligeholde det (hvad klubben også havde fortalt os), men sommerhusets beliggenhed fejlede nu ikke noget.

Karrebæksminde -med græshoppebroen i baggrunden.

Svinø


Hvor bliver I af?

På grund af kraftig vind var vi kun lige ude i bugten for at vurdere vindforholdene i Smålandsfarvandet, men besluttede at ro ind igen. Vi passerede gennem Dybsø Fjord, hvor der er så lavt, at man må gå med robåden. Mandag var vejret ikke så godt, hvorfor vi nøjedes med at ro ind til Næstved Roklub, spise frokost der og pakke traileren til hjemturen. Vi fik rigtig dejlig mad hele vejen igennem. Der var stor tilfredshed med overnatningen, og en foreslog, at på næste års Pinsetur skulle vi måske klæde om til middag! Vi må afvente dresscodeforslag. Stor tak til Niels og Lotte for tilrettelæggelsen af turen. Marianne Lusty 3 sommerhuse i Danland sikrede bløde sengepladser til 11 magelige roere.


Herretur på Gudenåen Det var med spænding jeg havde set frem til denne tur på Gudenåen fra Skanderborg til Randers på 4 dage, det var trods alt mange år siden, jeg sidst havde været på langtur, men jeg havde dog roet en del kilometer i løbet af sommeren, så mon ikke det nok skulle gå. Ankomst til Skanderborg den 10. september ved aftenstid, hvor vi blev installeret i roklubben. Der var nu tid til at fremskaffe noget spiseligt til 6 voksne mandfolk. 3 mand blev sendt af sted til den nærliggende Kvickly for at købe ind. Der blev købt revlsben, kartofler og bearnaisesovs, hvorefter en overdådig middag blev fremtryllet. Nu var det tid til at tale om turen på vandet den næste dag, hvor er kortene? Niels udbryder, i Rungsted! Hvad gør en klog, ringer til Lotte og beder hende komme med de glemte kort. Næste morgen kl. 7.00 ankom Lotte selvfølgelig med de glemte kort (heldigvis skulle Lotte til Jylland), og turen kunne begynde efter en uforglemmelig morgenmad bestående af biksemad, rester fra aftenen før samt kaffe og te. Fredag den 11. september startede vi roturen fra Skanderborg i flot vejr, sol og lidt blæsende over Skanderborg sø med retning mod Tåning å. Her skulle bådene bæres over vejen ved Fuldbro, men anlægsbroerne på begge sider i åen var mildes talt i meget elendig tilstand, så det var noget af et job at få bådene i vandet igen. Næste forhindring på roturen var et væltet træ, der lå på tværs over åen, men efter flere forsøg lykkedes det at komme videre. Bortset fra diverse forhindringer var det en fantastisk naturoplevelse på åen. Turen gik videre gennem Mossø, hvor der blæste en kraftigt vind fra øst, og der var hvide toppe på bølgerne, så det blev 10 km med fuld fart fra øst til vest, på under en time.


Vi fandt Gudenåen til Gudensø, gjorde holdt ved Emborg broen, hvor vi indtog en velfortjent frokost, derefter videre mod Ry, hvor vi skulle have bådene op igen for at komme til dagens stop, Ry roklub. Efter indkvartering i Ry Roklub gik vi i samlet trop på indkøb i den lokale Kvickly, og der blev efterfølgende lavet en herlig middag bestående af oksefilet med diverse tilbehør. Resterne fra middagen blev serveret som morgenmad. Efter maden blev der tændt op i pejsen og hygget. Efter en lang dag på vandet og varme i stuen måtte undertegne gå først i seng. Så blev det lørdag, hvor målet var Silkeborg. Vejret var fint, lidt sol, lidt vind og lidt regn, en fin dag. Halvvejs i Silkeborg passerede vi Ålekroen, og nej, jeg kan ikke lide røget ål, og slap heldigvis forbi uden stop. Vel ankommet til Silkeborg roklub lørdag eftermiddag, hvor vi blev installeret i køjerum. Søndag morgen var der planlagt afgang kl. 9.00, men det regnede og det regnede. Det så ikke ud til at holde op før op af formiddagen, så vi besluttede at vente, hvorfor det blev middag, før vi kom af sted mod Tange. Det var en oplevelse at komme igennem den lille sluse i Silkeborg, hvor der var drøn på et 90 graders knæk efter slusen. Fuld fart på og det gik godt. Der var højvande i Gudenåen, så vi måtte nærmest ligge ned for at komme under broerne. Flot natur fra Silkeborg til Tange, hvor roturen gik gennem siv og enge. Frokosten blev indtaget i regnvejr på en platform, hvor vi kunne lægge til, det var en udfordring, da der kun kunne være en båd ad gangen. Sent eftermiddag ankom vi til Tange Roklub, en lille sød roklub.

På herreturen blev rumperne til gengæld luftet i begge både.


I Silkeborg havde vi købt en frossen flæskesteg på tilbud til aftensmaden. Ved ankomsten til Tange var den stadig frossen, hvorfor Kim foreslog risotto uden kød. Vild opstandelse kød må der til. En mikroovn kan klare meget, så stegen blev optøet og stegt. Alle gik mætte i seng, der var rester til morgenmaden. Så blev det sidste dag, hvor vi skulle ro 42 km til Randers. Først skulle bådene bæres over ved Tangeværket, det var ikke så slemt at få bådene op, men da de skulle i vandet igen på den anden side af Tangeværket, var broerne her under meget vand. Vi besluttede at bære dem ned af en skrænt, det var noget af en prøvelse, og Jens Peter rutsjede da også ned af skrænten og stod i vand til livet, bådene kom i vandet og JP fik tørt tøj på. Vinden var efterhånden stiv øst, så selv med medstrøm skulle der ros til. Efter ca. 9 timers roning ankom vi til Randers Roklub, her havde vi travlt, idet der skulle hentes biler og trailer i Skanderborg. Bådene blev læsset i silende regn og så gik turen mod Rungsted. Den samlede anstrengelse høstede 125 km. Stor tak til drengene for en skøn rotur. Birger

Til forskel fra i herrernes egen facebook-reportage, så er der i dette IDRÆTSblad INGEN fotos af turens madorgier.


Dametur til Nakskov Det lykkedes at sætte et feministisk alternativ til herreturen i stand. VI skulle sgu’ da også afsted, skønt det var en lidt mindre ambitiøs tur romæssigt, og uden middelalderlige madrationer, ……men vi savnede nu ikke noget. Så fredag morgen kl. 7.00 mødtes Gunhild, Helle F, Marianne L, Susanne og undertegnede i Rungsted Roklub. Helles bil blev pakket og så afsted. Vi skulle jo på vandet hurtigst muligt. Kl. 10 var båden gjort klar, godt hjulpet på vej af Nakskov Roklubs formand. Og så afsted. Vejret var rimeligt pænt, det blæste lidt og var mest skyet, men der var ingen ”svømmefugle” på vandet. Turen skulle oprindelig have været fra fredag til søndag med en helt anden destination, ….men nu blev det bare til en to-dages tur. Grundet vejrudsigten for lørdag, der lovede regn og en del blæst, havde vi besluttet, at fredagsmålet skulle være det fjerneste, nemlig Albuen. Vi havde en fin tur derud, parallelt med sejlrenden, hvor der var store sømærker hele vejen. Alligevel var der ind imellem diskussioner om forskellige pejlemærker på vejen, men Enehøje blev udpeget med sikkerhed, inkl. hvalkæben. Planen var, at vi ville ro dertil lørdag og kigge lidt nærmere på kæben, hvis vejrudsigten ændrede sig. Frokosten blev indtaget i græsset, efter båden var slæbt lidt ind på land. Solen kiggede faktisk lidt mere frem og lunede os lidt, og med mad, varme drikke og kager/chokolade i maven blev båden trukket i vandet igen en time efter. ……men nu var det blæst op, og solen forsvundet. Der var én foroven, der ikke havde læst vejrudsigten og set, at det først var lørdag, det skulle ske!!!


VI var bare i robukser og trøjer, for opbruddet var sket hurtigt. Først surfede vi derudaf på bølgerne. Ret sjovt, men desværre ikke præcist i den retning, vi skulle, så til sidst måtte vi erkende, at den ikke gik længere, og måtte så tage godt fat i årene og kæmpe mod de skrå og vinkelrette bølger, der ramte båden størstedelen af turen hjem. Inden da fik vi lidt varmere tøj på. Kontrasten var stor mellem den aktive roning og stillesidning i 20 min., …. men det var ikke oplagt med flere skift undervejs pga. bølgerne. Vel hjemme blev vi installeret på Byens Bed & Breakfast, hvor vi havde en fin lejlighed med 3 store værelser, spisestue, køkken og bad, og efter en kop kaffe med hjemmebagt kage gik vi en tur i den tidligere storstad, der nu, lidt sørgeligt, husede det størst sete antal genbrugsforretninger, men også mange smukke stræder og flotte bygningsværker. Den medbragte gryderet, var en dejlig velsmagende og nem løsning. Og så havde vi jo åbnet for vinen for længe siden. Så alt var godt.


Lørdag morgen var vejrudsigten uændret, og der var fuld overensstemmelse mellem den og det øjet så. Så efter morgenmaden vandrede vi over til kirken, der var en domkirke værdig, og så den indvendig. Vi blev enige om, at selv en rotur i Nakskov Indrefjord ikke var sagen, ….og regnen kom også som ventet, kort efter vores gåtur. …. så vi pakkede og blev kulturelle i stedet, idet vi tog til kunstmuseet Fuglsang på Lolland, hvis fantastiske billedsamling kun kan anbefales. Også en fin museumsbutik til kvindegruppen De medbragte madpakker blev indtaget i den storslåede park, og så kørte vi nordpå til Bogø, hvor vi kørte fra motorvejen og indtog kaffe og kage i den lille havn ved Lindebroen i skarp konkurrence med blæsten, som nok var nået op på 10-12 m/s med vindstød af stormstyrke, som det nu hedder. 5 gennemblæste kvinder nåede retur til Rungsted sent lørdag eftermiddag efter en rigtig hyggelig og begivenhedsrig tur til vands og på land. Hanne Juhl Det ER altså ikke raketvidenskab Gode turoplevelser ligger også lige uden for døren på Øresund. Et eksempel er Tipperup Jollehavn nord for Humlebæk. Turen frem og tilbage er 24 km. Der er bro, picnicplads og toilethus - alt hvad man kan forlange. Kig på vejrudsigten - fang en langtursstyrmand - smør en madpakke - fyld termokanden - og åbn munden eller lav et opslag fx på facebook. Vi ses på vandet i 2016. Nåh ja, - og husk fendere!

Niels


Weekend i Rudkøbing En uforudset afspadseringsdag dukker op - vejrudsigten ser rimelig ud - den udstationerede båd i Rudkøbing viser sig at være fri - og to gode rokammerater står straks på spring for ikke at lade sådan en chance gå fra sig. Så var rammerne sat for en sensommertur til Langeland. Roklubben i Rudkøbing ligger med formidabel udsigt til Langelandsbroen. Og da det hyggelige klubhus har fået installeret et sæt køjer i omklædningsrummene, så er forholdene nærmest herskabelige. Fredag gik turen op i Lunkebugten ved Tåsinge med udsigt til Bregninge Kirke. Det blæste dog en del op, så turen tilbage var ”fast arbejde”. Eftermiddagen sluttede med en spadseretur i den gamle hyggelige by. På vej tilbage over havnen blev vi overrasket af en meget heftig byge. Forsøgte forgæves at stå lidt i læ af det lokale sejlsporthus, indtil Niels konstaterede, at koden til låsen gæstfrit stod skrevet på døren, så vi kunne gå frit ind og sidde i tørvejr. Gad vide om det kunne lade sig gøre i hovedstadsregionen.

Tror du virkelig vi må være her?


Hvis tur er det til at balancere først?

Så har Annette dømt nydning!

Det blæste stadig en del lørdag. Så vi trak ned til læ i Lindelse Nor og agerede målerlarve rundt i alle afkroge af bugten og de små vige. Lindelse Nor var et af de steder, hvor man i gamle dage samlede ledingsflåde. Det blev en overraskende afvekslende og fin lang tur. Frokosten blev holdt på en hvid sandstrand (malurten er lige blevet nydt i julesnapsen), havørne overvågede os, og en nysgerrig sæl hilste på. Det er sådan en dag, man kan leve længe på de mørke vinteraftener. Middagen denne aften blev nydt i en lille hyggelig gårdhaverestaurant inde i byen - og bagefter i klubben vankede den traditionelle Irish Coffee. Vi havde ikke fået helt nok af det flotte rofarvand, så søndag stod vi op kl. 5 og var ude på vandet før solopgang. Efter en skøn morgentur rundt om Siø spiste vi morgenmad, pakkede sammen og satte kursen hjem mod Sjælland. Det er vel i sådan en situation, man godt må sige: ”Carpe diem”. Lotte

Er du snart færdig med at plukke malurt?


Så spiser de igen, igen ... - men hvad og hvornår ? Kombiner selv tal og bogstaver!

A - Gule Ærter, februar 2015 B - Bakskuld, marts 2015 C - Kr. Himmelfartsgrill, maj 2015 D - Støttesild, oktober 2015 E - Mortens And, november 2015 F - Julemiddag, december 2015

Mors 2005

1.

2.

3.

4.

5.

6.


sdsdsdssdsdd

Sæsonens sidste 6 kilometer var i hus 3 minutter før standerstrygning. Og nu har Pia så lært alfabetet: F i Finn kommer før P i Pia.

Rostatistik 2015 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20.

Birger Beck-Hansen Marianne Lusty Helle Fynbo Gunhild Beck- Hansen Knud Mortensen Niels Ryhding Gert Allan Jensen Knud Tommerup Erling Klinkby Steen Fich Andersen Søren Nordby Kjeld Andersen Karin Nygaard Sofus Skjærlund Jens Peter H. Hansen Inger Byrjalsen Anne Jette Mortensen Villy Nielsen Kim Mørch-Rasmussen Finn Kristensen Samlet 2014

1863 1681 1611 1337 1047 820 701 545 512 504 470 467 502 445 435 432 429 428 403 398 22077

Du kan finde hele rostatistikken på hjemmesidens lukkede medlemsdel.


Vintertræning På disse tider er der træning, men mange laver også egne aftaler, så spørg dig lidt for. Mandag kl. 9.00 Tirsdag kl. 17.00 Tirsdag kl. 19.30? Onsdag kl. 18.30 Torsdag kl. 9.00 Torsdag kl. 17.00 Fredag kl. 16.30 Søndag kl. 10.00

Rospinning URO-træning Rospinning (nyt tidspunkt bliver måske meldt ud) Gymnastik på Usserød Skole Rospinning URO-træning Intervalroning Rospinning

OBS - sæt kryds! Kæntringsøvelse 4. marts 2016 Rungsted Roklubs klubblad udkommer som digitalt årsskrift. Den aktuelle information om arrangementer i årets løb foregår via nyhedsmail, lukket facebookgruppe og hjemmeside. Login til den interne del af hjemmesiden er dit medlemsnummer og tilsendt password, som du kan ændre.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.